Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

Hagbart

— 5 2 —

Aagot.

Fru

(Hun så ham før de andre i døren til højre.)

Hagbart.

Jeg hørte din stemme helt ud !

Aagot.

Falk —

Hagbart ! (Iler opover ; men da han skynder sig imod hende,

viger hun.) Nej, rør mig ikke!

Hagbart.

Men, Aagot — ?

Aagot.

Hvorfor har du ikke magtet at hindre dette? Du

har ikke engang talt til mig om det

Hagbart.

Fordi jeg virkelig ikke vidste det.

Sådant ved man,

Aagot.

om der ikke siges et ord. Men

— Vidste du det

det har ikke ligget dig på hjærte !

ikke nu ?

Jo; men —

Hagbart.

Aagot.

Og så kom du ikke styrtende til os !

Det er sandt ... jeg ...

Hagbart.

Aagot.

Du er borte i helt andre ting. Og jeg, som ene

har levet for dette, for at få alt forsonet ! Det

trodde

jeg var gjort ved dig.

Hagbart.

Du er uretfærdig, Aagot! Ti hvad kan jeg for —

Aagot.

Nej, du lever i drømme. Men det må du da føle,

at min hæder ikke kan bli tantes skam, — at det er det

umuligste på jorden.

More magazines by this user
Similar magazines