Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— 135 —

Rakel.

Fra hvad tid så d u det?

Elias.

Fra jeg ikke kom til nogen af dere, ikke til dig og

ikke til ham.

Rakel

(bekymret).

Ikke til Bratt heller —

Elias.

Jeg har først talt med ham idag.

Om det?

Nej. —

Men ikke dette nu ! Lad

alt det gamle, Rakel?

Rakel.

Elias.

mig få en liden stund på

Rakel.

Å, det forstår jeg så godt.

Elias.

Sæt dig ! Jeg vil sidde hos dig. Lad os tale om

gammelt og kjært. Jeg er hjemsyg, har jeg sagt.

Rakel.

Elias, skal vi rejse didop? Ta en tur hjemover?

Se igjen vor barndom, du? Fjorden, de bratte nakne

fjældvæggene, de blege nætterne, præstegården med den

lange stranden? Og kirken? Der må være grod græs

over skreden nu. Og over mere. For en rejse det måtte

bli ! Vemodig, men trofast og stor vilde naturen møde

os. Og minder ! Rene, høje som far og mor. Elias,

vi gjør en tur hjem, — nu du er ledig — ? Og så over-

anstrængt? Elias?

— Ledig er jeg

E lias.

ikke, Rakel.

Rakel.

Jeg kalder det ledig, at du intet kan udrette.

More magazines by this user
Similar magazines