Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— 186 —

Anker

(lægger sig på knæ til venstre. Og i bøn).

Holger

(går frem og tilbage. Ser i forbigående tjeneren).

Han er død, han der, nu.

(De tier alle en stund.)

Ketil.

Ja, de' r vel ikke råd for at komme fra dette?

Umuligt. .

Holger

(åndsfraværende og uden at stanse).

Ketil.

Nej, jeg tænkte nok også, når disse blokkene tog

på at røre på sig ...

Ja, nu sætter jeg mig her, jeg; og rokker mig ikke

mere. Så får komme, hvad vil.

Anker

(vender hodet mod ham).

Vær ikke stor på det, nå ! Kjære, kjære, kom og

be' for Deres sjæl

Ketil.

Nejmæn, om jeg tror, det nytter. Sjæla er nå,

som hu' er, hu'. Hu' retter sig ikke så snøgt. Er der

en, som skal ta imot a, — nåja, så lar'n sig ikke narre

av de par or, jeg nå kan si.

(Den skoggrende latter høres over dem. Straks efter støjen og skri-

gene af alle de forfølgende — også ovenover.)

Holger

(har stanset og lyet. Går nu langsomt hen til Ketil).

Og for det fejge pak der —

Ketil.

Ja, de er ikke mye værdt.

Holger.

Nej, det har jeg alt id vidst.

lod sig kommandere — . Hvad?

Men så længe de

More magazines by this user
Similar magazines