Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— i 94 —

i andres vilje. Men når den dræber? Å, for en vanskjæbne

Elias har havt: at falde i et så frygteligt menneskes

hænder

Jeg stod derude under fæstningsvoldene, da den

sprang, den vældige borg. Jeg stod der ved siden af

Bratt. Vi kastedes overende, og da han rejste sig, var

han vanvittig. Havde jeg ikke straks fåt omsorg for

ham, så var jeg biet det selv.

Tror De, om Elias forud

ban da havde gjort det? —

havde set os to stå der,

Hans ansigt den siste

Nu

kvæld, han gik fra mig, var

jo et nødskrig ! der noget gru-

forstår jeg det ! Er

sommere end den magt i os selv, som pisker os til det,

hele vor natur står imod? Kan der bli lykke på jorden,

før vor forstand blir så naturlig, at ingen kan

bruge os således?

Å, for en smerte jeg har. Å, at jeg ikke kan gråte

den ud ! —

Om han var her, han, som har gjort det; ora han

hørte, hvor jeg skriger for ikke at kvæles, mon han så

ikke hørte de tuseners jammer i min?

Men om han stod her, — jeg vilde ikke ha sagt

ham et ondt ord. Menneskene lever jo hver inde i sin

røgsky. De ser ikke. Vi opdrages til det, jeg anklager

ingen. Men den gud, som vi skal forstå bedre jo læn-

ger frem, — denne lyse dag over os, denne evige sundhed

og skjønhed siger mig det, — han må være i det,

som vi lider ved det unaturlige, det ufornuftige, det

umenneskelige.

Jo flere, jo oftere, jo stærkere vi klager, jo dybere

blir gud følt.

Så har også du gavnet ved din død !

Ikke som

den frygtelige fik dig til at tro, — nej, ved at vække

lidelsen, ved at åbne for sorgen. Intet forhold er helt

vort, før sorgen har rørt ved det. Intet ideal, uden at

den har åndet på det. Ingen forståelse, før den har

set ind i vore øjne. Vort sind er som et kammer, fuldt

More magazines by this user
Similar magazines