Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

242

Paul Lange

(skyver stolen lidt tilrette, sætter sig selv ved siden af ; men i ærbodig

afstand).

Tora P arsberg

(efter en kort stilhed).

Jeg

vendigt

har læst Deres

at sige noget !

brev. — Nej, det er ikke nød-

— Jeg bare begynder med begyndelsen.

Paul Lange.

Nu, De sidder her foran mig, ... ja, før også ...

det vil sige, naturligvis straks det var sendt, forstod jeg

ikke, at jeg havde vovet det.

Tora P arsberg.

Da kan jeg så godt forstå det. Det kom ikke

overraskende !

(Ler.)

Paul Lange.

De har vist mig så megen godhed. Uden det havde

jeg naturligvis ikke ...

(Stanser.)

Tora P arsberg.

Sådan er mændene! Når man viser dem godhed,

får de straks en ret. Nemlig ret til mere.

Paul Lange.

skulde jeg

Hvordan Nej, tro ikke det om mig !

vove at indbilde mig noget overfor Deres eksceptionelle

stilling —

Tora P arsberg.

Det synes mig dog virkelig, som her er syn for

sagn ! (Ler.) Det var ellers udmærket skrevet, Deres

brev. Kunde vi ta det så let, var jeg ikke kommet.

Paul Lange

(forskrækket).

Så let ? — Det gjør mig ondt at høre. Der er gåt

måneders overvejelse forud.

More magazines by this user
Similar magazines