Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— 3 2 9 —

Paul Lange.

Nej. — Men jeg kan ikke overse, at endnu står

vi, så vi har valg.

Tora Parsberg.

Ikke jeg. Jeg har ikke valg! Til en pagt hører

to. Men undertiden hører også to til at løse den. Og

her er det så.

Du vil ikke løse den ?

Paul Lange

(forskrækket).

Tora Parsberg

(stille, men stærkt).

Ikke så længe der er liv i mig.

(Rejser sig.)

Paul Lange

(blir siddende som lammet. Hvisker endelig frem for sig).

Ja, da —

Tora Parsberg.

Vilde du egentlig, jeg skulde være anderledes?

Paul Lange.

Nej. — Men hvordan vil du så egentlig ha mig?

Ligedan

Tora Parsberg

(sætter sig igjen).

Paul Lange.

Ja, hvis kårene var de samme, eller jeg i dit sted.

(Rejser sig.) Men nu er jeg væltet overende. I den værste

skjændsel, som bagvaskelsens kunster kan få istand.

Jeg ligger i gadens søle, de sparker, de spytter. Og

da skulde jeg sige til en kvinde, der står højt og frit

som du, som ingen anden i vort land: bøj dig lidt ned

over mig, så jeg kan skjules i glansen af dig ! Eller

jeg skulde be' dig om at løfte mig op og flyve væk med

mig, over hoderne på dem, til udlandet, -— der hører

og ser vi intet mere til dem?

More magazines by this user
Similar magazines