Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— SS 1 —

Aldrig helt. Det begyndte først den dag, du stod

her!

Da rejste sig en mand bag mig, som afskediged alt,

der var til pine. Rejste sig i sin fulde højde og tog

kommandoen, og den mand var jeg selv. Talte, hvad

som lå ham på hjærte, uden hensyn. For første gang.

Sa' det, han dreves til af sin natur — i sejersfrejdig-

hed !

For han bar dine farver på brystet.

Og det blev mit fald.

Nej, nej

Det blev mit fald !

Tora Parsberg.

Paul Lange.

Ikke

ved bagholdet, jeg lokke-

des op i. Nej, det var forud bestemt ; det fuldførte

sig af sig selv. Jeg blev klar over det inat. —

Det går ikke an i femten år at dæmme for, — og

så med én gang slippe på !

Det

går heller ikke an for

en stakkar som mig at ville op på det højeste sted. Fal-

det blir så forfærdeligt

hvert ! Du

Tora Parsberg

(fortvilet).

Du sårer dig selv med dine egne ord. Dybere for

sårer dig til døden ! Jeg holder det ikke ud !

Paul Lange.

Det er mig en trang ! Lyslængslen voldte det, lys-

længslen i en, som var for svag til at bære den, å ...

der skulde en sund, kold kur til. Den begyndte inat.

Og den går på.

Nu skal du høre ! Den

tidlig ...

Ja, men jeg kan ikke ! Og

der har været skræmt så

Tora Parsberg

(overgit).

jeg vil ikke.

Paul Lange.

Jeg sa' dig det jo, at det blev formeget. Men dette