Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— 77 —

der det mit livs afgjørende sejr. Jeg elsker fru Falk.

Og hun elsker mig.

B i sko pen.

Hvis du ikke var i så stort oprør —

H agbart.

Det er ikke oprør, det er lykke. Men her hos dig, —

ja, jeg er ikke kcmmen for at be' em din velsignelse;

det får gå uden den ! Men jeg er kommen for at sige

dig det ; ti det er min pligt.

Biskopen.

Ja.

H agbart.

Onkel, det krænker mig.

Min søn !


Biskopen.

H agbart.

- - Gjør det dig så ondt ?

Det krænker mig for hendes skyld og for min. Så

kjender du ingen af os.

Biskopen.

Skal vi sætte os og tale sammen, Hagbart ?

H agbart.

Jeg ber dig ikke at forsøge nogen overtalelse.

Biskopen.

Vær rolig ! Jeg ærer din følelse. Og jeg ved nu.

at hun er den værd.

H agbart.

Hvad siger du ?

(De sætter sig.)

Biskopen.

Min kjære Hagbart, lad mig straks bekjende det:

Også jeg har havt mine oplevelser siden sist her. Og

de har lært mig. at jeg var ikke i min ret mod fru Falk.

Hagbart.

Er det muligt ?

Biskopen.

Jeg har dømt hende både for tidlig og for strængt.

Det er en skjødesynd, vi har. Og jeg har ta't for

More magazines by this user
Similar magazines