Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— 78 —

meget hensyn til mennesker, har havt for lidet af den

kjærlighed, som skulde gi mod. Hun, som jeg tænkte

underlegen, hun har lært mig det.

H agbart.

Du ved ikke, hvor du ved disse ord gjor mig taknemlig

—- og lykkelig !

B iskopen.

Jeg vil sige mere. Du følte, at vi så på din kjærlighed

til hende som på en synd.

H agbart.

Ja-

Biskopen.

Dette oprørte din retfærdighedsfølelse, og din kjær-

lighed vokste af det. Du er en ædel natur.

H agbart.

Gud, hvor jeg holder af dig for dette, onkel

Biskopen.

Derfor har jeg sat mig ned hos dig, Hagbart, for

Og jeg skylder

at be' dig om forladelse. Og hende !

den menighed, som jeg skal lede, men som jeg ikke stolte

nok på, at rette på dette. Ti også i den er de gode de

fleste; de var komne med, havde jeg havt mod til at gå

foran.

H agbart.

Jeg ærer dig som ingensinde, og som aldrig nogen

har æret dig

Biskopen

Kom, Hagbart

Onkel

(har rejst sig).

Hagbart

(rejser sig og kaster sig til ham).

Biskopen.

Har du kjærlighed stærk nok til at tåle —

Hagbart.

A, alt!