Samlede Vaerker

booksnow1.scholarsportal.info

Samlede Vaerker

— 79 —

B iskopen.

Ti undertiden får vi den, for at den skal lære os

at tåle det tyngste.

O 1 demor

(ind).

Jeg hørte Hagbarts røst

Hag bart.

Oldemor ! (Både han og biskopen op imod hende.) Oldemor !

Gud i himlen, hvor jeg er lykkelig

(Han tar hendes ene arm.)

Oldemor.

Er det sandt?

Biskopen

(som tar hendes anden arm).

Du skulde ikke gå alene.

Oldemor.

Jeg hørte Hagbarts røst; — den var så stærk, og

så tænkte jeg: der står noget på.

H agb art.

samtykker, onkel

Og så er det bare godt ! Onkel

er stor, onkel gjør alt, alt godt igjen — og mere til

Gud, — oldemor, at du skal være så gammel !

Jeg

havde lyst til at ta og bære dig, springe rundt med dig.

Oldemor.

Nej, det må du nok la' være. (Bringes til sæde.) —

Nu — ? Hvad så mere?

Hagbart.

Hvad så mere? Nej, jeg ved ikke mere! Der er

ikke mere

B iskopen.

Jo, Hagbart, der er mere.

Hagbart.

Du siger det så alvorlig? — Du er så alvorlig —

ja, bevæget — ? Onkel

(En vogn høres komme.)

More magazines by this user
Similar magazines