Socialokonomik; en videnskabelig fremstilling af det menneskelige ...

booksnow2.scholarsportal.info

Socialokonomik; en videnskabelig fremstilling af det menneskelige ...

Digitized by the Internet Archive

in 2010 with funding from

University of Toronto

http://www.archive.org/details/socialokonomiken02asch


%%s

'3

SOCIALØKONOMIK


SOCIAL-

ØKONOMIK

EN VIDENSKABELIG FREMSTILLING AF

DET MENNESKELIGE SAMFUNDS

ØKONOMISKE VIRKSOMHED

AF

Dr T. H. ASCHEHOUG

PliOKKSSOR

ANDET HIND

KRISTIANIA

FORLAGT AF H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD')

190.")


Hb

m

^r ary^.^

kl

DET MALLINGSKE BOGTRYKKKHI AS.


INDHOLD.

Femte Afsnit. Værdi, Indtægt og Formue.

Kapitel 29. Værdilærens Grundbegreber.

§ 1. Betydningen af Ordet Værdi 1

§ 2. Den økonomiske Værdi beror ikke paa Værdigjenstanden.s Nytte,

men paa den.s Brugbarhed 3

^ 3. Foråt Gjenstande af et vi.st Slags skulle have økonomisk Værdi.

maa de ei være tilstede i overflødig Mængde 4

s

^j^^

Brugsværdi, objektiv og subjektiv 4

Abstrakt og konkret Værdi 7

Nydelses- og Afkastningsværdi 8

Bytteværdi; Salgsværdi 9

Fortsættelse; Leieværdi 11

De forskjellige Opfatninger af det systematiske Forhold mellem

Brugs- og Bytteværdien

11

Det virkelige Forhold mellem Brugs- og Bytteværdien .... 13

Brugsværdien bestemmer den subjektive Bytteværdi .... 14

Den objektive Bytteværdi

15

Dennes Foranderlighed

17

Penge; deres objektive og subjektive Værdi 17

Penges subjektive Værdi er forskjellig for forskjellige Personer 19

Pris

§ 17. Alle Gjenstandes Priser kunne forandre sig i samme Pxetning .

Kapitel 30. Den klassiske Skoles Værdilære.

19

21

% 1. Værdilæren hos Adam Smith 21

§ 2. — »— hos Ricardo 22

§ 3. Stuart Mills Fremstilling; Vexelvirkningen mellem Efter-

spørgsel, Tilbud og Pris

§ 4. Fortsættelse; Sondringen mellem Værdigjenstande, eftersom de

§ 5. — .—

kunne eller ikke kunne forfleres

Gjenstande, der kunne forfleres, have en Normal-

24

§ 6. —j—

værdi.der beror paa deres Produktionsomkostninger

hvilke Produktionsomkostninger der bestemme

24

Normalværdien

26

23


VI

Indhold.

§ 7. lU^ilalivo vy; k(iiii|)ai';ilivc Prodiiklioiisonikoslniiifier 27

S 8. Svatilie(iei'iie i dcii klassiske skoles Va!rdila;ro 28

§

Kapitel Hl. Grænseværdilæren. (rræ)wevær(lih('(]rebi't i en isoleret

Hushuldnivf).

Grænsevæi-dilæi-eiis Forhold lil den klassiske Skoles Lære . . 31

Grundlrækkene i dons llislorie 'M

Side

Dens Grundlag -^2

paa den isolei-ede Husholdning 33

Anvendelse (irænseværdilæren i

Den gi-advise TiltVedssUllelse al' delelige Behov 33

Begrebel Grænsenylle 35

Dels Anvendelse paa eL Forraad af eensarlede Gjenslande . . 37

Virkningerne al", al F^orraadet Ibi-mindskes 38

Tolal nytten i Modsælning til Grænsenylten 39

M e n ge rs Scheina for Bestemmelsen af ueensartede Gjenstandes

Værdi -11

Udelelige Gjenstandes Plads i Scheinael 44

Nærmere Forklaring af Begrebel udelelig Gjenstand .... 46

\'ærdsættelsen af udelelige Goder af samme Ar! 47

Substitutionsgoder; deres Værdsæltelse 47

Værdsættelsen af komplementære Goder 48

Grænseværdilærens Anvendelse paa aandelige Behovslilfreds-

slillelser 50

17. Negativ Nytte og negativ V;erdi 61

Kapitel 32. Fortsættelse ; Grænseværdibegrebet i Bytteøkonomien.

Bytteværdien af Gjenslande, som ei kunne foi-Heres betimelig nok 52

Individuelt bestemte Gjenstandes subjektive Bytteværdi ... 52

Generisk bestemte Gjenstandes subjektive Bytteværdi .... 53

F^orskjellen mellem Bortbytnings- og Tilbytningsværdierne . . 56

Hvorledes Tilfredsstillelsesmidlerne under Bytteøkonomien for-

deles mellem de forskjellige Behov 56

Enhver af Parterne maa tro sig tjent med Handelen, om end

i forskjellig Grad 68

Beregning af Kjøbernes og Sælgernes N'inding; Begrebel Diffe-

rentialnytte 69

En Pengesums Totalnytte 60

Angrebene paa Grænseværdilæren 61

Gjenmæle mod dem 63

Kapitel 33. Værdiforholdet mellem Nutidsgoder oy Fremtidsgoder.

^ 1. Nutids- og Fremtidsbehov 66

§ 2. Nutidsbehov gjøre sig under forøvrigt lige Omstændigheder

stærkere følte end Fremtidsbehov 66

§ 3. Grundene hertil ligge dels i menneskelig Skrøbelighed, dels i

Fremtidsbehovenes Usikkerhed 67


§

Indhold. VII


VIII

Indliold.

i; 10. I'()piil;i>r F()i'klariiif>- af den Sælning, al fljoiislaiidens Grænseværdi

er en Funklioii af rijcnslandens (u-iensenytle og

Grænseomkostning

i; 11. Forolohig Bemærkiiing om Fordelingen af Produklols \'ærdi

Side

melleni de fælles Produktionsonikoslninger llo

i; 12. Fordelingen ai' Produklionsoinknslningerne nielloin de fælles

Produkter

§ 13. Del. er egentlig ikke Produklions-, men Heproduklionsomkoslningerne,

som øve Indflydelse paa Normalværdien .... 117

Kapitel 36. Fortsættelse ; forskjellige Froduktionsonikostninger i

konkurrerende Bedrifte/r.

§ 1. Produklionsomkosiningernos i'elalive Høide kommer tilsyne i

deres Forhold til Mængdeenheden af Produktet 118

§ 2. Grundene til, at de relative Produktionsomkostninger ere for-

skjellige i samme Næringsvei lilhørende Bedrifter .... 110

§ 3. Bedrifter kunne have en i Forhold til Produktionsomkostningerne

konstant, tiltagende eller aftagende Afkastning . . . 120

§ 4. Forholdet mellem Produktionsomkostninger og Afkastning er

foranderligt

122

§ 6. Hvilke Bedrifters Omkostninger der er normerende for Produkternes

Værdi 124

§ 6. Fortsættelse; i Anvendelse paa Næringsveie med forholdsvis

aftagende Afkastning

i; 7. Fortsættelse; i Anvendelse paa Næringsveie med forholdsvis

tiltagende Afkastning 126

§ 8. Lærens svage Sider 128

§ 9. Svagheden hidrører fra det økonomiske Samlivs Mangfoldighed

og Bevægelighed

128

Kapitel 37. De komparative Produktionsomkostninger og inter-

nationale Vcerdier.

§ 1. Hvilke Ting og Tjenester der kan være Gjenstande for international

Omsætning, beror i)aa de komparative Produktionsomkostninger

133

§

Begrebet komparative Produktionsomkostninger 136

Inden de ved de komparative Produktionsomkostninger bestemte

Grænser afhænger de Internationale Omsætningsgjenstandes

Værdi af den gjensidige Efterspørgsel .... 138

Den ved disse Undersøgelser anvendte isolerende Methode .

Den Internationale Handel bliver sikrere og fordelagtigere, jo

ll-i

llfi

126

139

flere Lande og Gjenstande den omfatter 139

Et Lands naturlige Næringsveie 140

Hvorledes Exportvarernes Internationale Værdi indvirker paa

den indenlandske Produktion 140


Indhold. IX

§ 8. Den forskjellige Bolydning for Exporlvivksomhoden, eflei-som

den exporterende Næringsvei drives med forholdsvis aftagende

eller lillagende Afkaslning 142

§ 9. Hindringerne for mulig Udvidelse af et Lands exporterende

Næringsveie 143

§ 10. De komparative Pi'oduklionsomkoslningers Betydning for Værdiforholdet

mellem Gjenstande, der frembringes af indenlandske

Producenler, som ikke stea i kommerciel Konkurrence

med hverandre 145

Kapitel 38. Misforhold mellem Produktets Omkostninger og Værdi.

§ 1. Produktet kan holde sig i saa høi Pris, at dets Værdi over-

Side

stiger Produktionsomkostningerne 147

§ 2. Produktets Værdi kan synke under Produktionsomkostningerne 148

Forbedringer i Pi^oduktionsvirk-

§ 3. Midler til at rette herpaa ;

somheden

§ 4. Fortsættelse; Formindskelse af Produktionsudgifterne. . . . 149

§ 5. Fortsættelse; lavere Værdsættelse af Driftsherrens egne Produktionsopofrelser

151

§ 6. Fortsættelse; et ulønnende Anlægs Kapitalkonto kan formindskes

ved dets Salg lo2

§ 7. Fortsættelse; Udvidelse af Driften 152

§ 8. Fortsættelse; Forhøielse af Produktpriserne 153

§ 9. Fortsættelse; Udsættelse med at sælge Produkterne .... 153

§ 10. Fortsættelse; midlertidig Standsning eller Indskrænkning af

Produktionen

Kapitel 39. Økonomiena Opgave og Resultater.

§ ]. Økonomiens øverste Opgave er al frembringe Forbrugs-, ikke

Omsa^tningsgjenstande

156

§ 2. Sætningens Betydning i den private Husholdning 156

§ 3. Dens Betydning i den offentlige Husholdning 158

§ 4. Proudhons Værdianlinomi 159

§ 6. Begrebet Formue 163

§ 6. Formuens Bestanddele 165

§ 7. Nydelses- og Erhvervelsesformue 166

§ 8. Formuens Substants og Værdi 167

§ 9. Rigdom, Velstand, tarvelige Kaar, Fattigdom 168

i? 10. Forholdet mellem Begreberne Velstand og Formue 168

§ 11. Fortsættelse 169

g 12. Begrebet Stamformue 169

Kapitel 40. Afkastning og Indtægt.

§ 1. Økonomisk Virksomhed maa være planmæssig 170

§ 2. Virksomhedens Afkastning; Brutto og Netto 171

§ 3. AfkasLningsperioden

1"2

149

154


Indhold. XI

Sjette Afsnit. Produktion og Erhverv.

Kapitel 44. Begrebet Produktion.

i; 1. Foreløbig Bestemmelse af Begrebet 220

j? 2. Materiel og immalei-iel Produktion 220

i? 3. Almenhedeiis vaklende Opfatning af disse Begreber .... 221

§ 4. Materiel Produktion beståer blot i Omflytning af Stof . . . . 223

S 5. Produktionen.s tvende Sider, den tekniske og den økonomiske 223

i? 6. Modsætningen mellem Teknikens og økonomiens Fordringer 225

§ 7. Virksomhedens Produktivitet, Effektivitet og P>entabililet. . . 22(j

§ 8. Spørgsmaalet om, hvad det virkelig ei-, der produceres .

^j,!^

. . 227

§ 9. Tvetydigheden i Ordet Produktion 228

i? 10. Produktion kan skabe Nytte, men ikke Værdi 229

§ 11. Reparation, Ophevaring og Bcvogtning maa ligestilies med

Produktion i snævreste Forstand 231

§ 12. Spørgsmaalet om, hvorvidt Handel og Transport ere Produktion 232

§ 13. Hensigtsmæssiglieden af at opstille et videre og et snævrere

Produktionsbegreb 234

§ 14. Næringsveie, der ikke lade sig bringe ind under det videre

Begreb Produktion 234

i; 15. Begrebet Erhverv 235

i? 16. Begrebet Pi-oduklion i juridisk Foi-stand 236

Kapitel 45. Produktionskræfter og Produktionsmidler.

^ 1. Forskjellen mellem disse to Begreber 238

S 2. Arbeidet er baade Produktionskraft og Produktionsmiddel . . 239

§ 3. Ogsaa den ydre Natur er Produktionskraft og Produktionsmiddel 241

§ 4. Kapitalgjenstandene ere som saadanne kun Produktionsmidler 242

§ 5. Spøi-gsmaalet om, hvorvidt Driftsherietalentet kan nævnes som

særskilt Produktionsfaktor 243

§ 6. Staten som Produklionsfaktor 245

Kapitel 46. Den ydre Natur.

§ 1. Oversigt over de Produktionsmidler, den yder 246

§ 2. De ere forskjellige i Jordklodens forskjellige Egne 247

§ 3. Jordbruget; Grundtrækkene i dets Theori 247

§ 4. Fortsættelse ;

Jordbrugets

tekniske Fremskridt 249

§ 5. — >— de naturlige Betingelser for Jordbruget i Norge 251

§ 6. — >— Klimatets Indflydelse paa Jordbruget 254

§ 7. —7,— gunstige Naturbetingelser for Jordbruget gjøre

ikke nødvendigen Landmændene rige 255

§ 8. Fortsættelse; Menneskenes Evne til at formindske de naturlige

Hindringer for Jordbruget 257

§ 9. Fortsættelse; visse Forbedringer i Jordbruget kunne forelages

uden forøgede Omkostninger 259

§ 10. Fortsættelse ; de fleste Forbedringer kræve dog Anvendelse

af mere Arbeide og Kapital 260


XII


Indhold

i; 11. Foi'lsa;Uel.se ; exlensivl og inloiisivl .Ior(ll)i'Ug 20]

ij 12. —i

do af Nalureii salte (Irænser foi- .lordbrugels

suTa

Pi-oduklivilel 262

i; 13. Forlsællelse ; Heliiigelserne foi' .lordhi-ugeLs Fremskridl ere for-

anderlige 263

i? 14. Forlsællelse; Hisloriens Vidriosbyi-d om, al saadaniie Frem-

skridl have fundet Sted 264

j? 15. Forlsællelse; Mulighedeii al" fortsalle Fremskridl 266

§16. Skovl) ru gel; dels Produkter kunne gjennem lange Tider

være frie Goder 268

§ 17. Forlsællelse; hvorledes Skovene og Skovprodukterne eflerhaanden

blive økonomiske Goder 269

§ 18. Forlsællelse; en Skovs Tilvæxt i Masse 270

§ 19. — »— Træets Tilvæxt i Kvalilet 272

§ 20. — »— Teighugslj Plukningshugst 272

§ 21. — »— Skovens Indflydelse paa Almosphæren .... 273

§ 22. --»_ Skoven som Produklionskilde 274

i; 23. — ,.— Skoven som Erhvervskilde 275

§24. — » — Produklionsomkostningerne i Skovbrugel . . . 276

§ 25. — j— Skovrenlen 277

§ 26. Skovarealerne i de forskjellige Lande 280

§ 27. Hvorvidt deres Skove ere udhugne 282

§ 28. Hvorledes Skovproduklernes Priser have bevæget sig. .

. . 284

§ 29. Be rg værksil ri ften; Mineralernes Betydning for Samfundsøkonomien

287

§ 30. Forlsællelse; Bergværksdriflens Eiendommeligheder .... 288

§ 31. — »— Produktionen af Jern og Staal 290

§ 32. —»— Frygten for, al Slenkulsleierne skulle udtømmes 292

§ 33. De mekaniske Kræfter, Naturen byder Menneskene . . 293

§ 34. Fortsællelse; Kraft- og Arbeidsmaskiner 294

§ 35. — »— Maskinernes Betydning for Produktionen . . . 294

§ 36. — » — Husdyrene og Vinden som Drivkræfter . . . 296

§ 37. — »— Vaiidfaldene 297

§ 38. -»— Dampen 298

§ 39. — ~ Elektriciteten 300

§ 40.

§ 41.

—»—


Dampens og Elektricitetens Anvendelse i Norge 302

j — Kraflmaskinernes økonomiske Betydning maa

ikke overdrives 303

§ 42. Naturens Indflydelse paa Mennesket . . • 304

Kapitel 47. Det menneskelige Arbeide.

§ 1. Begrebet Arbeide 307

i; 2. Den menneskelige Arbeidskrafts Begrænsning 308

§ 3. Legemligt og aandeligt Arbeide 310

§ 4. Ethvert af dem har økonomisk Værdi 310

§ 5. Stadigt Arbeide koster i Regelen Selvovervindelse 310


Indhold. XIII

j; 6. Den paa Kjøn, Alder og Race gi-undcde Forskjel i Menneskenes

Arbeidskraft 314

§ 7. Nalionalilelens Betydning- for Arbeidsydelsen 315

i? 8. Arbeidsmøien tiltager og Arbeidets Intensitet kan aftage med

Arbeidstidens Forlængelse 317

§ 9. Physiologiens Forklaring af Betingelsernc for den legemlige

Arbeidskraft 318

§ 10. Sammenhæng melleni den aandelige og den legemlige Arbeidskraft

322

§

Forholdet mellem Arbeidstiden og Arbeidets Intensitet . . . 323

Forholdet mellem Arbeidstiden, Arbeidets Intensitet og Dygtighed 324

Hviledagene 326

Nødvendigt Fællesskab i Arbeidstiden 327

Vanskeligheden ved at fastsætte den daglige Arbeidstid . . . 328

Arbeidstiden for Kvinder og Børn 328

Hjemmearbeidet 329

Sicle

Arbeidstiden for voksne Mandfolk 329

Otte Timers Arl)eidsdag 332

Lov om Indskrænkning af Arbeidstiden for voksne Mandfolk 334

Hvorvidt en saadan Lov kan skaffe Arbeiderne høiere Løn eller

jævnere Sysselsættelse 336

Modstanden med en saadan Lov 338

Betingelserne for Menneskets Arbeidsevne 339

Fortsællelse ;

tilstrækkelig Ernæring 340

— v — gode Boliger 341

— > — god Sundhedslovgivning 343

— »— Arbeidernes Aandskultur 344

— ->— tilstrækkelig Arbeidsløn 345

Kapitel 48. Kapitalen.

Ordets Historie 348

Kapitalbegrebet hos Adam Smith 349

Mislykket Forsøg paa at opstille et eneste Kapitalbegreb . . 351

De forskjellige Kapitalbegreber 354

Pro d uk tio n ska pi la le n; dens Bestanddele 354

Udenfor den falder a) den menneskelige Arbeidskraft .

— »— b) Grundstykkernes naturlige Produktionsevne

357

. . 355

§ 8. — >— c) Nydelsesmidler, som ere komne i Forbrugernes

Hænder 360

§ 9. — >— d) Rettigheder til Produktionsmidler, som

ere i fremmed Besiddelse 362

§ 10. — »— e) Gjenstande, der kunne tjene som Produktionsmidler,

men bruges som Nydelsesmidler

362

i; 11. E r h v e r vskapi tale n; dens Bestanddele 363


XIV

liidliold.

§ 12. F, ril V e r vsk;i p i I a lo II ; lil dfii lioror oiisaa Tdlaaiis- o^ Udleiokapilalerne

365

i? 1:1 K o n s Li ni I io n s k a ]) i I a I II 360

i? 14. Væ rd ik a )) i la le n 368

§ IT). Knpilalisalioiioii 370

i; 16. Kapitalen.s Tilblivelse; .^-^parsonilieden ; S e n i o r .s Lære . . . 372

i? 17. S])ar.somliedoii.'< iimiddciliaro Bolydiiino for- de forskjellige

Slags Kapilaler 374

§ 18. Den iniddolbare Bolydniiig (or Produklionskapilalen .... 876

§ 19. lM'hvei'vskai)ilalens Til bli veise 378

i; 20. Evnen og Lysten til at spare 380

§ 21. Kapitalrentens Iiidflydelse paa Kapitalopsamliiigen 383

§ 22. Kai)ilalen kan formindskes eller dens Væxt standses .... 386

§ 23. Den civiliserede Verdens Kapital er i stærk \';exl 388

Kajntel 49. Den kapitalistiske Produktionsmethode.

§ 1. De forskjellige Slags Kapitaler liave forskjellige øiemed (Funk-

lioner) 389

i; 2. Den kapilalistiske Produktionsproces og Kapitalismen .

Sifle

. . 391

§ 3. Eiendommeligheden ved den kapitalistiske Produktion; at

den slaar ind paa Omvei 391

§ 4. Fortsætteise ; at den tager Naturens Kræfter i øget .\nvendelse 392

§ 6. —»— at den kræver længere Tid 393

§ 6. —i— for at blive produktiv maa Kapitalgjenstandene

forbruges 398

§ 7. —i— dens Værdi maa gjentindes i Produkterne ellei-

Erhvervesafkastningen ; fast og flydende Kapital . 399

§ 8. Ledig Kapital 401

§ 9. Hvorvidt Produktionen til enhver Tid er begrænset ved den

forhaandeiiværende Kapital 402

§ 10. Kapitalens Omdannelse, medens den er anbragt i samme Bedrift 403

§ 11. Overførsel af Kapitalgjenstande fra een Næringsvei til en anden 404

§ 12. Overførsel af flydende til fast Kapital 406

§ 13. Kapitalrigdommen er mindre vigtig for et Folks Velstand end

dets personlige Dyglighed 409

Kapitel 50. Driftsherrerne.

§ 1. Forskjellen mellem Driftsherrer og Kapitalister 409

§ 2. Driftsherrernes Opgave 410

§ 3. Driftsherreinteressentskaber 413

§ 4. Aktieselskaber; Hovedtrækkene i deres retlige Organisation . 414

§ 6. Farerne og Fordelene iw3d at anbringe Formue i Aktier. . . 415

§ 6. Aktieselskabernes Betydning for Samfundets Økonomi . . . 417

§ 7. Aktieselskabernes Skyggesider 418

§ 8. Selskaber med vekslende Medlemmer og Kapital 420

§ 9. Karteller 42a


s

Indhold. . XV


XVI

Indhold.

§ 11. A.uofliiMii^ k.iii ikke di-ivcs i saa sLor Maaleslok som Falirik-

Si. le

vir'k.soniho(l 517

vj 12. .lordhriigeiics Iiiddolirig efler dere.s Størrelse 619

§ 18. De slore og de .srnaa Brugs relative Fortrin 620

§ 14. Jordens hensigtsmæssigste Fordeling i Brug 523

§ 15. Nydannelse af slore Godser finder ikke længere Sted .... 625

§ 16. Fi-ygten for overdreven Udstykning, — legale Hindringer derimod 526

§ 17. Fremmede Landes Lovregler om Arv af Jord 627

§ 18. Aasædesretten 629

§ 19. Salg med Føderaad 533

v^ 20. Udstykning kan blive en økonomisk Nødvendiglied .... 534

§ 21. F"rygton for Udstykning synes svækkct 636

ij 22. Jordfordelingen i Norge 1865 639

vj 23. Senere Fordelingsforbold 540

ij 24. Formindskelsen af Landaritcidei-nos Tal; Foranstaltninger

herimod 542

Kapitel 54. Befordringsvirksomheden.

§ 1. Begreb og .\rler 544

§ 2. Førselens Veie, Midler og Drivkraft 645

§ 3. Fordringerne til et godt Befordringsvæsen 646

§ 4. Landeveie og Vogne 547

i; 5. Jernbaner og Lokomotiver 648

§ 6. Telegrapher og Telephoner 652

§ 7. Skibsfarten ;

Handelsflaadens

Størrelse 664

§ 8. — >— Store og smaa Rederier 656

§ 9. — »— Hederifortjenesten 567

§ 10. — »— Dampskibe i faste Ruter og i løs Fart 559

§ 11. — »— Ujevnbeden i Tilvæxten af Verdens Handelsflaade 660

§ 12. —>,— Skibsfartens Vigtighed for Norge 561

§ 13. Kanalerne 662

§ 14. Postvæsenet 664

§ 15. Befordringsvæsenet har i alle Retninger gjort store tekniske

Fremskridt 566

§ 16. Befordringsomkostningerne ere Produktionsomkostninger . . 667

§ 17. Fremskridtenes økonomiske Fordele 567

§ 18. Denne Udvikling kan ledsages af ganske betydelige Ulemper 670

§ 19. DensIndflydelsegjørsiggjældendeialleSiderafdetnationale Liv 572

§ 20. Dens Indflydelse paa det Internationale Samliv 673

Rettelser.

Hvad der Side 291, Anm. 2 er sagt om, at det Jern, som indeholdes

i de fra Udlandet indførte Fartøier, ikke er medregnet i de statistiske

Opgaver over Norges Jernforbrug, grunder sig paa en feilagtig Meddelelse,

der senere er berigtiget.

Det Side 466, Linie 7 ovenfra, anførte Stigningstal 9,9o°'o bedes rettet

li] 36,42%.


Femte Afsnit.

Værdi, Indtægt og Formue.

Kapitel 29.

Tærdilærens Oruudbegreljer.

§ 1. I nærværende Kapitel er det Hensigten at give en

foreløbig Oversigt over \^ærdilærens Grundbegreber. En

nærmere Udvikling af Emnet vil blive givet i følgende

Kai)iller. Det har fra gammel Tid været Gjenstand for

mange omhyggelige, men famlende Drøftelser, der liave

standset ved indbyrdes temmelig afvigende Resultater. Som

af Flere, f. Ex. Garnier ogWagner, sagt, er Læren

bleven fordunklet ved mange, kun tilsyneladende dybsindige

Undersøgelser. Disse ere som oftest baade vanskelige at

forståa og høist kjedsommelige. Vi skulle derfor forbigaa

dem i Taushed og kun dvæle ved, hvad der er af virkelig

Interesse for Sagen og selv for dettes ^'edkommende i

muligst Korthed^

Væi'di er ikke et blot økonomisk Begreb. Det hører

' For dem, som ønske el mere indgaaende Kjendskab lil Emnet, have

vi skrevet en Af handling om visse Sider deraf : Værdi- og Frislærens Historie,

der er trykt i Statsøkonomisk Tidsskrift for Aarene 1900—1902, og udkommen

som Særtryk. Det er til dette Særtryk, vi henvise i det Følgende.

Af andre Monographier henvise vi til W. Scharling, Værdilære, I, 1888;

Zuckerkandl, Zur Theorie des Preises,lS88; Neumann i Schonbergs

Handbuch, Afhandling IV, No. III, og hans der nrevnte ældre Skrifter;

Bo h m-Ba\ver k, Grundziige der Theorie des wirtschaftlichen Giiteriverts, i

Jahrbucher filr Nationalokonomie, Neue Folge, Bind 13; samme Forfatter^

Der letzte Massstab des Giiterwertes i Zeitschrift fiir Volkswirtschaft und

Aschehoug: Socialøkonoinik. U. 1


Kcij). 29. \';i!r


Kap. 29. Værdilærens Grundbegreber.

Matlicmatiken l^ruger Ordet Værdier synonymt med Ordet

Størrelser. Beslægtet hermed er den Sprogbrug i Forretningslivet

at kalde selve ^'ærdigjenstandene Værdier, naar man

vil henlede Opmærksom heden paa Størrelsen ai' disse Gjen-

standes Værdier, f. Ex. naar man siger om en lldebrand, at

den har ødelagt store Værdier.

§ 2. Det siges ofte, at en Gjenstands økonomiske Værdi

beror paa dens Nytte-. Tåges disse Ord i sædvanlig For-

stand, falde dog Begreberne Nytte og økonomisk Værdi ikke

sammen. De skille sig fra hinanden i tvende Henseender^.

Paa den ene Side kan det ikke siges, at enhver Ting eller

Tjeneste, .som har økonomisk Værdi, er nyttig. Paa den

anden Side gives der Gjenstande, som mangle al økonomisk

Værdi, men som ere overordentlig nyttige.

Foråt en Gjenstand skal kunne siges at have Nytte,

maa den kunne tilfredsstille et sandt eller tilladeligt Behov.

Men ogsaa Ting eller Tjenester, som blot tjene indbildte

eller forkastelige Formaal, kunne have økonomisk Værdi.

Hele Sæt af Redskaber til udelukkende Brug for Indbruds-

tyve forarbeides og sælges i London. Andre Exempler ere

usædelige Bøger og Billeder, Absinth og deslige kun fordærvelige

Nydelsesmidler. Den Egenskab, der betinger, at

Gjenstanden kan have økonomisk Værdi, er altsaa ikke dens

Nytte, men dens Brugbarhed for et økonomisk Formaal. jfr.

Kap. 16, § 5.

En Gjenstands Nytte forsvinder ikke med selve Værdigjenstanden.

En teknisk eller videnskabelig Opdagelse kan

være af uforgjængelig Nytte, men er ophørt at være Værdi-

^ Denne Udtryksmaade er fremdeles den almindelige i den engelske

og- franske Litteratur, uagtet man forstaar, at den har sine Ulemper;

se Smart, Introdiidion to the Theory of Value, Kap. III, og L e r o y-

Beaulieu, Traité, III, 18.

^ C. Menger, Grundsdtze der Volkswirthschaftslehre, Side 84; Bohm-

Bawerk, Kapital, II, Side 140—143. Andre Tilhængere af Grænseværdilæren

have igjen optaget Nytte som økonomisk Fagudtryk, idet de tale

om et Forraads Grænsenytte som Bestemmelsesgrund for dets Værdi, se

Wie se r, Ursprung des wirthscliaftlichen Werthes, Side 81 ff.; Auspitz

und Lieben^ Untersiichungen Uber die Theorie des Preises, navnlig Side 9.

W i ck-siee å, Alphabet of Economic Science, brugor Ordet utilify om et

Forraads Totalnytte, iisefulness om dets Grænsenytte.


Kaji. 2il. \'i{M'(lil;i'reiis (;niii(]l)egreber.

frjenstand i somme Øieblik, den er bleven bekjendt og benyttelig

for Almenheden og altsao et frit Gode.

§ 3. En i sig selv nyttig Gjenstand kan mangle økonomisk

Værdi, fordi den Egenskab, som gjør den brugbar,

ikke er opdaget eller paaskjønnet.

Men selv under modsat Forudsætning kan et Slags

Gjenstande, som besidde den størst mulige Nytte, mangle

al økonomisk Værdi, navnlig hvis de ere tilstede i overflødig

Mængde, saa at det ikke koster nogen bemærkelig Opofrelse

at tilegne sig dem, eller fordi de overhovedet ikke

lade sig tilegne. Dette er Tilfældet med de frie Goder, saasom

Luft, Sollys, det aabne Hav osv.

Paa Grund heraf har man sagt, at ethvert Slags Gjenstande

for at have økonomisk Værdi maa være ikke alene

brugbare, men tillige sjeldne ^ Xed at tilføie Sjeldenheden

som Betingelse for den økonomiske Værdi gik Læren i den

rigtige Retning, men fandt ikke det rette Udtryk. Efter

almindelig Sprogbrug siger man om et Slags Gjenstande, at

de ere sjeldne, naar de forekomme i liden Mængde i Sammenligning

med andre Slags Gjenstande. Men i denne

Forstand er Sjeldenheden i og for sig uden Betydning for

Gjenstandenes Værdi. Der tindes meget mindre Mængder i

Verden af Platina end af Guid; men et Kilogram Platina er

kun værd omtrent en Trediedel af et Kilogram Guid; thi

det første Metal er mindre skikket baade til Smykker og til

Penge end det sidste. En Ton Hvede er 8—10 Gange saameget

værd som en Ton Salt, uagtet der af Hvede sikkerlig

er langt f^ere Tons tilsalgs end af Salt. Værdien af et vist

Slags Gjenstande beror nemlig ikke paa deres komparative

Mængde, det vil sige deres Mængde i Sammenligning med

Mængden af andre Slags Gjenstande, men paa deres relative

Mængde, det vil sige paa Forholdet mellem den Mængde,

hvori hint Slags forefindes, og Intensiteten af det Behov, der

skal tilfredsstilles med dem.

§ 4. De Gjenstande, Menneskene ved sin økonomiske

Virksomhed skaffe sig for at tilfredsstille sine Behov, kunne

' Sjeldenhedslheoriens Historie er særskilt omhandlet af Neuman n,

Grundlagen, Side 233— 249.

,


Kap. 29. Værdilærens Gruiidbegreber. 5

liave større eller mindre Betydning for Øiennedet, for det

Første eftersom Behovene ere af forskjellig Intensitet, se

Kap. 16, § 4, dernæst eftersom Gjenstandene ere mere eller

mindre skikkede som Midler til at tilfredsstille Behovet.

Gjenstandenes økonomiske Brugbarhed er følgelig et Forholdsbegreb.

Den kan være større eller mindre saavel i Forhold

til Øiemedets Styrke som i Forhold til Midlets Tjenlighed

for dette Øiemed. Seet fra denne Side, kaldes Brugbarheden

ofte Brugsværdi (Gebrauchswerth, ralciir usuelle, calue in use).

Der skjelnes mellem objektiv og subjektiv Brugsværdi.

Da en Gjenstands Brugsværdi beror paa dens Brugbarhed

og denne igjen paa Gjenstandens Egenskaber, samt da Xævdien

forsvinder med Gjenstanden saavel som med de Egen-

skaber, der give den Værdi, ligger den Forestilling nær, at

Brugsværdien er en ved Gjenstanden klæbende Egenskab,

som er uafhængig af menneskelig Opfatning. I saadan Forstand

bliver Ordet virkelig ogsaa ofte brugt, hvor man maaler

en Gjenstands Evne til at frembringe en vis ydre Virkning.

Dette Slags Brugsværdi kan tilkomme frie Goder, Lyset, Solvarmen,

Kulden, Vinden; men den kan ogsaa tilkomme

økonomiske Goder. Som Exempler nævnes, at en Hektoliter

Rug har dobbelt saa stor Næringsværdi som en Hektoliter

Havre, at en Favn Birkeved har dobbelt saa stor Ophedningsværdi

som en Favn Granved. Det Slags Værdi, man

her taler om, beror blot paa Tingenes Egenskaber, og man

har derfor kaldt den objektiv Brugsværdi. Saadanne Begreber

høre vistnok egentlig hjemme i andre Videnskaber

og have der sin fulde Berettigelse, saaledes førstnævnte i

Physiologien, sidstnævnte i Teknologien, men behøve derfor

ikke at være Økonomien uvedkommende, ei engang om det er

et frit Gode, hos hvilket Egenskaben tindes. Thi sin Benyttelse

af dette maa Økonomien indrette efter denne Egenskab.

Men en Gjenstands Egenskaber kunne have meget for-

skjellig Betydning for forskjellige Mennesker, og dette er

en for Værdi begrebet ligesaa væsentlig Omstændighed. Naar

man i Socialøkonomiken taler om en Gjenstands Brugsværdi,

tænker man derfor sædvanligvis paa et ganske

andet Begreb, nemlig en Værdi, som er Resultatet af en


Kap. 29. Værdilærens nniiidhofri-oliPr,

Værdsættelse, der bygp^es ikke biol pna (ijcnsUmdens kjendte

eller formodede Egen.skaber, men tillige paa det Behov, \'ærdsætteren

tillægger den som Middel til at tilfredsstille hans

eget eller Andres Behov. Saadan \'ærdi tillægges kun Gjen-

standen, fordi denne maa tilveiebringes ved økonomisk Virksomhed

og altsaa ikke hører lil de frie Goder. Denne Værdi

er aabenbart ingen ved Gjenstanden klæbende Egenskab, men

et Forhold mellem Gjenstanden og den Person, som skal

bruge den, et Forhold, som er bestemt paa den ene Side

ved Personens Behov, paa den anden Side ved Gjenstandens

Brugbarhcd som Middel til at tilfredsstille dette. Det er

muligt, at Ting, som have beholdt alle sine Egenskaber,

følgelig deres saakaldte objektive Brugsværdi, have mistet al

sin økonomiske Værdi eller største Delen deraf, fordi Menneskene

ikke længere have Brug for dem. Flint maa under

Stenalderen have havt stor Værdi for Menneskene som

Materiale for skarpe Redskaber. I Nutiden, da Jern benyttes

hertil, er Flintens Brugsværdi meget ringe. Mange

af Fortidens Vaaben, Buer, Pile, Skjolde, Pantsere, have

ingen anden Brugsværdi end som Antikviteter, ei at tale om

Allongeparykker, Krinoliner, Amuletter og Afgudsbilleder.

Andre Gjenstande, der tidligere vare værdiløse, fordi man

ikke vidste, hvad Brug man kunde gjøre af dem, kunne

senere, naar man har lært dette, vinde økonomisk Værdi.

Saa har været Tilfældet med Apatit, Kiselguhr, Sagmug og

mange andre Slags Affaldsstofte.

Det Slags Værdi, vi her have omhandlet, ei' det, man har

kaldt subjektiv Brugsværdi^ Det er den, der spiller

den største Rolle i den menneskelige Økonomi; thi dennes

^ Menger, Grundsåtze, Side 108— 113, Anmærkningen, giver en kort

Oversigt over Dogmets Historie. Spor af den her udviklede Opfatning forekomme

tidlig, saaledes lios Ga lia ni, Condillac og J. B, Say. Rossi,

Cours (4de Udgave), I, 50; C o u r ce 1 1 e-Se ne u i 1, Traité, 2den Udgave,

I, 40. Det er dog fornemmelig tyske Forfattere, som liave udviklet Be

grebet Brugsværdi og gjort opmærksom paa, at det har et subjektivt

Grundlag. Til denne Opfatning bekjende nu omtrent Alle sig. P a r e t o,

Cours, No. 4—18, foreslaar at kakle den subjektive Brugsværdi Ophelimité,

dannet af det græske Ord (ii9é\i|uoc. Forslaget er bifaldt af Pantaleoni,

JPure Economics, Side 71, Anm.


Kap. 29. Værdilærens Grundbegreber.

Hensigt er at tilveiebringe Midler til at tiltreds.stille meune.skelige

Behov.

Den subjektive Brugsværdi kan være høist forskjellig

for de forskjellige Individer. Et Piano har i Almindelighed

ingen subjektiv Brugsværdi for den, som hverken kan spille

eller bryder sig om Musik. En Bog heller ikke for den,

som ei forstaar det Sprog, paa hvilket den er skrevet. Et

Par Briller, passende for et Menneske med abnormt Syn,

ere af stor^'ærdi for ham, men uden Værdi for Andre, som

ikke kunne se med dem. Adskillige Forbrugsgjenstandc.

f. Ex. Tobak, volde nogle Mennesker stor Nydelse, men andre

kun Væmmelse. Der gives vistnok mange Gjenstande, som

attraaes af de fleste AJennesker, men da gjerne i forskjellig

Grad, eftersom de skaffe nogle af dem større, andie mindre

Xytte og Nydelse.

§ 5. Selv de Forfattere, der først forstode, at økonomisk

Brugsværdi egentlig er et subjektivt Begreb, vedbleve længe

at tænke sig denne \'ærdi som Udtryk for den økonomiske

Betydning, Menneskene almindeligvis tillægge en vis Art

Gjenstande uden Hen.syn til den Mængde, hvori de forekomme,

og ligeledes uden Hensyn til de Opofrelser, det koster

at tilveiebringe dem. Man sagde, at Vand har stor Brugsværdi;

thi uden \'and kunne Menneskene ikke leve. Man

-agde ligeledes, at Jern har større Brugsværdi end Guid.

Saadan Værdi kalder man Art svær di eller abstrakt

\'æ r d i. Dette Begreb er beslægtet med Begrebet objektiv Brugsværdi.

Mellem dem er der dog den Forskjel, at Artsværdien

beror ikke blot paa Tingenes Egenskaber, men ogsaa paa det

almindelige Behov for dem, paa den herskende Smag og Behag.

Med dette Begreb er man dog kun kom men halvveis

frem. Subjektiv kan kun den Brugsværdi kaldes, som Gjenstanden

har for Værdsætteren selv. Naar han foretager en

saadan Værdsættelse, maa det være for derved at finde en Veiledning

for sin økonomiske Handlemaade, hvad han skal

[)roducere, kjøbe, sælge, forbruge eller gjemme. Under en

saadan Værdsættelse tager han i første Linie ikke Hensyn

til den Betydning, Værdsættelsens Gjenstand ifølge sin Art

almindeligvis har for andre Mennesker, ja ikke engang altid

afgjørende Hensyn til den Betydning, Gjenstande af saadan


8 Knp. 2i). V;rM(lil


Kap. 29. Værdilærens Grundbegreber.

Produktionsmidleis Brugsværdi er et mere indviklet

Be^reb. Deres Betydning for Besidderens Økonomi beror

ikke blot paa Arten og Mængden af de Nydelsesmidier, der

kunne frembringes ved deres Hjæip, men tillige paa Forholdet

mellem denne Mængde paa den ene Side og Mængden

af de anvendte Produktionsmidler paa den anden Side. Den

Brugsværdi, Produktionsmidler have som saadanne, kaldes

ngsværdi. Kaldes det

Produktions- eller bedre Afkastn i

Produktionsværdi, ledes man let til at forvexle det med et

andet Begreb, Prod uktionsom kostn ings værdi en, det

vil sige den Værdi. et Produkt maa have for at dække, hvad

det har kostet at frembringe det.

Ethvert Produktionsmiddel har en vis teknisk Produk-

tionsevne, der hviler paa dets Egenskaber og folger det til

enhver Besidder, som forstaar at anvende det. En Rok har

en Evne til, rigtigen benyttet, at frembringe et vist Antal

Meter Garn, en Ko har en Evne til at give en vis Mængde

Melk, naar den fodres og røgtes paa bedste Maade. Denne

f]vne følger disse Produktionsredskaber, i hvis Hænder de

end komme. For saa vidt hviler deres Afkastningsevne paa

et objektivt Grundlag. Men baade Besidderens Greb paa at

anvende dem og hans Behov for Produkterne kunne være

forskjellige. For saa vidt har Afkastningens Brugsværdi sin

subjektive Side.

Varige Nydelsesmidier kunne ogyaa siges at have Af-

kastningsværdi. Et Hus, Eieren selv bebor, yder ham Nytte,

nemlig Opholdssted, Beskyttelse med \'eiret samt mod fremmed

Paatrængenhed og dermed et Hjem. Denne Nytte er

varig og kan derfor kaldes Afkastning. Den kan have større

eller mindre Brugsværdi for ham, ettersom Huset er godt,

rummeligt og smukt, og eftersom han til Følge af sine per-

sonlige Forhold hai' Brug for et saadant.

§ 7. Eieren af en Værdigjenstand kan i Stedet for at

forbruge den i egen Husholdning boi-tbytte eller sælge den.

Denne Anvendelsesmaade er eiendommelig for Menneskene.

Blandt Dyrene findes den ikke^ Er eller bliver den ham mulig,

2. Side 7.

' Paapeget allerede af Adam Smith, Wealth of Xations, Bog I, Kap.


to Kap. 29. V.Tpi-ilil.Tron.s; rirundhofirolicr.

siges Gjenstanden, Narc .si;^ en iin,^', Tjeneste eller Rettighed,

fil have Bytteværdi. Foråt dette Begreh skal blive fuldt

færdigt og praktisk anvcndeligt, er det ikke nok, at Gjenstanden

kan boi-tbyttcs. Man maa tillige vide, ialfald nogcii-

lunde, hvor stort Vederlag man kan faa for den'.

Bytteværdiens Størrelse udtrykkes ved det kvantitative

Forhold mellem de gjensidige Ydelser^. Rent udvortes seet,

maa Bytteværdien altsaa siges at være det Forhold, efter

hvilket en bestemt Eenhed af et vist Slags Gjenstande kan

ventes bortbyttet mod en Mængde af et andet Slags Gjenstande.

Jo flere Mængdeenheder af et Slags Gjenstande Eieren maa

give for en Mængdeenhed af et andet Slags, desto mindre er

den førstes, desto større den sidstes Bytteværdi. Maa der

gives 3 Hektoliter Poteter for en Hektoliter Hvede, saa er

det hermed sagt, at Bytteværdien af Hvede og Poteter, naar

de maales efter Volum, forholder sig som 1 : 3. Her er Maaleenlieden,

Hektoliteren, den samme, og da dette stemmer med

Sædvanen i Handel og Vandel, kan det siges, at disse Tal

ere Udtryk for Hvedens og Poteternes gjensidige Bytteværdi.

Forholdstallet bliver et andet, hvis de maales efter Vægt.

Fuldstændig bliver imidlertid en Gjenstands Bytteværdi

først ved en Angivelse af de Forhold, efter h\ilke den bort-

byttes mod alle andre Slags Gjenstande. For at faa fuld

Rede paa Hvedens Bytteværdi er det ikke nok at vide, at en

Hektoliter Hvede bortbyttes mod tre Hektoliter Poteter. Man

maa tillige vide, livor store Mængder der for en Hektoliter

Hvede kan faaes af Sukker, Salt, Jern, Uld, Melk, 01 og alle

andre Slags Ombytningsgjenstande. Og herved maa da bemærkes,

at Ombytningstbrholdet kan blive meget forskjelligt,

ettersom de forskjellige Omsætningsgjenstande maales med

samme eller med forskjellige Maal. For den virkelige Bytteværdi

er dette ligegyldigt.

Det maa derfor siges, at en Gjenstands Bytteværdi er

^ Herom er der dog Meningsforskjel; se Neumann i SchOnberg.s

Handbuch, Afh. IV, § 6, Anm. 29.

^ Jevons, Theory, Side 76—84, vilde derfor afskafie Ordet Bytteværdi

.som Fagudtryk og i Stedet derfor bruge Bytteforliold (ratio of exchange).

Bytteværdi og Bytteforhold ere imidlertid to forskjellige Begreber, jfr.

Pierson, Principles, I, ol.


Kap. 29. Værdilærens Grundbegreber. 11

den økonomiske Betydning, Gjenstanden har for sin Eier i

Forhold til alle andro Slags Gjenstande, han tiltrænger, og

som han kan faa tilbyttet sig for den.

§ 8. Et Bortbytte kan foregaa i forskjellige Former.

Den nærmere Forklaring af disse tilhører Retsvidenskaben.

Her skal kun nævnes de vigtigste. Er Gjenstanden en

legemlig Ting eller et Forraad af saadanne, kan Feieren overdrage

selve Eiendomsretten til nogen Anden og altsaa skille

sig helt ved Gjenstanden. Hvis han som Vederlag faar

Penge, er Omsætningen et Salg. Bestaar Vederlaget i noget

Andet, er den et Bytte. Forholdet mellem Gjenstanden ogVeder-

laget er Udtrykket for Gjenstandens Pengeværdi.

Er Gjenstanden en individuelt bestemt legemlig Ting,

kan Eieren med Bibehold af sin Eiendomsret udleie Tingen,

idet han mod en vis Godtgjørelse overdrager nogen Anden

en bestemt Ret til at benytte den. De Gjenstande, med

hvilke dette lader sig gjøre, have Leieværdi.

Den er en Art Bytteværdi; thi Eieren bortbytter Brugen

af Gjenstanden i Leietiden mod Leiegodtgjørelsen. Men

Leieværdien er tillige Afkastningsværdi; thi Eieren beholder

Eiendomsretten til Leiegjenstanden. og Leiegodtgjørelsen er

en Afkastning, den giver ham.

Alle Slags Gjenstande, der lade sig benytte flere Gange,

inden de fortæres eller opslides, have Leieværdi, hvis nogen

Anden end Eieren vil betale liam for Benyttelsen. Man kan

bortleie ikke alene Produktionsmidler, Fabriker, Skibe, Red-

skaber, Heste o. s. v., men ogsaa Vaaningshuse, Møbler,

Klæder, Bøger og andre Nydelsesmidler.

Hvis Eieren af generisk bestemte Gjenstande, saasom

Korn eller Penge, laaner dem bort, vil han i Almindelighed

kunne betinge sig Rente deraf. Renten er Godtgjørelse for

Brugen af Kapitalen. Denne har altsaa Leieværdi.

Som før sagt, er selve den personlige Arbeidskraft

uafhændelig. Derimod kan Arbeideren anvende den i

Andres Tjeneste og betinge sig Løn derfor. Den er Leiegjenstand

og har Leieværdi.

§ 9. Forholdet mellem Begreberne Brugs- og Bytteværdi

har været opfattet paa meget forskjellige Maader.-

Det systematiske Forhold mellem dem er efter een Op-


12 Kap. 29. V;i'i-(lil;oi-f'iis (Iniiiillioj^i-ehcr.

fatning-, al Brugsværdien kun er on Art Bytteværdi. Efter

en anden Optbtning er Forholdet det omvendte: Bytteværdi

ei- kun en Art Brugsværdi.

De, som lære, al Brugsværdien egentlig kun er en eiendommelig

Form af Bytteværdien, sige, at ethvert Bytte vel

forudsætter to Gjenstande, men ikke nødvendigen tvende

Personer. Fn og samme Person kan bruge sin Arbeid.s-

kraft og sine luendele for at producere nye Gjenstande til

eget Forbrug. Hvad han da gjør, er i Virkeligheden, at han

bortbytter disse Produktionsmidler mod Produktet \ hvilket

han selvfølgelig kun gjør i den Tanke, at dette skal faa større

Værdi for ham. Allerede i Anvendelse paa den isolerede Husholdning,

hvor der blot produceres til eget Forbrug, er der dog

en Forskjel. Producenten værdsælter her Ilegge Gjenstande

efter sine egne Behov, altsaa efter en fælles Maalestok.

Men ifølge hvad der senere skal udvikles, blive ved et

virkeligt Bytte begge Gjenstande værdsalte af enhver af de

to Parter efter hans eget individuelle Behov, altsaa efter

tvende Maaleslokke, der altid ville være noget forskjellige.

Hvor Nogen producerer til Salgs, maa han derfor værdsætte

sit Produkt efter det Behov, Andre, nemlig de mulige Kjøbere,

have eller formodes at have for dem. Større Brugsværdi end

den herved bestemte har Produktet ikke for Producenten.

Herved er man kommen ind paa en anden Forestilling,

nemlig at Bytteværdien kun er en Art Brugsværdi. At bort-

bytte en Ting er, som allerede Aristoteles har paapeget,

^ Spor af denne P\jresLilling lindes allerede hos H u m c, Essay on

Commerce, saml hos Adam Smith, Wealth of Nations, Bog I, Kap. V,

Side 13—14 Begge sige, at enhver Ting i Verden egentlig er kjøbt ved

Arbeide. Forestillingen ligger ogsaa paa Bunden af den meget udbredte

Anskuelse, der indskrænker Socialøkonomiken til en Lære om Bytteværdien,

jfr. J. B. S a y, Traité, II, 465 (Epitomé), hvor den er opstillet

som Læresætning, samt \\ango\(\[, Grundriss, § 93. Den danner Grundtaiiken

i L. W a 1 r a s's bekjendte \'æik, Elements de L' Economie Pure, hvor

det udvikles, at den økonomiske Produktion kun er en Ombytning af de

produktive Faktorer, Arbeidet, Grundstykkernes Produktivkraft og Kapitalen

paa den ene Side med Produktet paa den anden. Opfatningen hævdes med

stor Styrke af Pantaleoni, Pure Economics, Side 127. Jfr. Wi eks ell,

Wert, Side 69—70 og 142—143, endvidere samme Forfattei', Forelåsningar

I, 78 og 138. Herhen liører Monte m årti n i, Teoria delleProdultivita marginale,

1899, oversåt i det øslevvigake Zeitschrift fur Volkswirtschaft, \lll, Hi"—503.

,


Kap. 29. Værdilærens GrundhcLiiclMi-. 13

l)Iot een af de flere iNIaader, paa hvilke Besidderen kan

.skaffe sig Midler til at tilfredsstille sine Behov. Det kan

derfor siges at være en Art Brug, han gjør af Tingen, naar

han bortbytter den. Ogsaa som Byttcgjenstand maa Tingen

have Brugsværdi. Nægtede man dette, maatte man, som

Mange gjøre, nægte, at Penge have Bi-ug.sværdi ^ Men der

er dog en stor Forskjel mellem de mange Slags Brug, Gjenstandens

Eier gjør af den, medens han besidder den, og den

Bi'ug, han gjør af Gjenstanden ved at sælge eller bortleie

den. Hvorvidt hans Behov skulle blive tilfredsstillede, beror

paa den Brug, han gjør i førstnævnte Tilfælde af selve

Eiendomsgjenstanden, i sidste Tilfælde af den Gjenstand,

han faar som Vederlag for hin. I første Tilfælde hai- han

kun at tåge Hensyn til sine egne Værdsættelser. I sidste

Tilfælde bliver han tillige afhængig af den Værdi, Medkontrahenten

sætter paa begge Ting. Begreberne Brugsværdi

og Bytteværdi maa derfor ikke blandes sammena Hvad der

med fuld Føie kan siges, er ikke mere, end at Bytteværdi

er middel ba r Brugsværdi.

§ 10. Foråt en Gjenstand skal erholde Bytteværdi, maa

den have Brugsværdi. Ingen vil kjøbe Noget, for hvilket

hverken han selv eller Andre har eller formodes at faa

Brug. Brugsværdi er saaledes en Betingelse for Bytteværdi.

Saa langt, men ikke længere, kom man efter den gamle

Opfatning af det reelle Forhold mellem disse Værdibegreber.

Hvor stor Bytteværdi en Gjenstand skal have. beror nemlig

efter denne Opfatning ikke paa, hvor stor eller liden Brugsværdi

den har. Det er vitterligt nok, at Gjenstande, som

have overordentlig stor Brugsværdi, f. Ex. Jern, har liden

Bytteværdi i Sammenligning med andre Slags Gjenstande,

som have liden Brugsværdi, f. Ex. Guid. For et Kg. Guid

faar man 60 000 Kg. Raajern, uagtet Menneskeslægtens

økonomiske Tilstand vikle være meget slettere, om der ikke

fandtes Jern. medens det intet stort Savn vilde være, om der

ikke fandtes Guid. At det første Metal har saa ulige meget

^ Saaledes Rau, Volkswirthschaftslehre, § 58, Anm. 6; jfr. Panlaleoni,

Pare Economics, Side 76—78.

^ Ricardo, Principles, Kap XX; Scharling, Yærdilære, Side 74

75; Wicksteed, Alphabet, Side 6 og 17.


14 Kap. 29. Værdilærens Grundbegreber.

mindre Byllcvicrdi end det sidste, forklai-cs do dcraf, al

Jern forekommer i uhyre meget større Mængder. Dette var

de ældre Værdilheoretikeres Lære.

I Virkeligheden er der en meget nærmere Sammcnhæng

moUcin Brugs- og Bytteværdien. Saafremt Eieren af en

Gjenstand overhovedet kan faa solgt den, gjør han det

heller, hvis den har liden Brugsværdi for ham, men høi

Bytteværdi, det vil sige, hvis han som Vederlag for den kan

faa meget af et vist andet Slags Gjenstande, han tiltrænger

eller ønsker. Omvendt bliver han utilbøieligere til at skille

sig ved den, hvis den har stor Brugsværdi for ham, medens

dens Bytteværdi er liden. Dette er den nyere \^ærdilæres

Udgangspunkt.

§ 11. Grunden til, at de ældre Socialøkonomer ikke

bleve opmærksomme herpaa, laa i, at de ved Brugsværdi

kun tænkte paa Gjenstandenes Artsværdi. Men hvad Indi-

videt producerer, kjøber, sparer eller forbruger, er aldrig en

Art, der jo kun er et abstrakt Begreb, men konkrete Gjen-

stande, en enkelt saadan eller en bestemt Mængde af en vis

Art. Det er disse konkrete Gjenstandes Brugsværdi, som

bliver bestemmende for hans økonomiske Handlemaade.

Disses Artsværdi faar, som nys i § 5 forklaret, blot Betydning

for ham, naar han ikke kan danne sig en bestemt

Forestilling om deres konkrete ^^ærdi.

De konkrete Byttegjenstandes Brugsværdi danner Grundlaget

for, hvad man kalder den subjektive Bytteværdi, de

have for Retsforholdets Parter.

Vil Eieren ikke gjøre sin Medkontrahent en Gave, bytter

han ikke bort sin Ting, medmindre han som Vederlag faar

en anden Gjenstand, for hvilken han tror at have stærkere

Behov eller bedre Brug. Fornuftigvis maa Enhver, som vil

bytte, gjøre sig Rede for den Brugsværdi, begge Bytte-

gjenstande have for ham. Først livis han tror, at han staar

sig bedre paa at erholde den ham tilbudte Gjenstand end

paa at beholde den, han har, indlader han sig paa Byttete

Den Værdi, han sætter paa enhver af Byttegjenstandene, er

da dennes subjektive Bytteværdi for ham.

^Sætningens Kjerne flndes allerede hos Adam Smith, Bog I,

Kap. 2, Side 7.


Kap. 29. Værdilærens Grundbegreber. 15

§ 12. Uaktet lill enhver af Parteriie værdsætter begge

Byttegjenstandes Brugsværdi etter sit Behov og kun bytter,

hvis han som Vederlag erholder en Ting, der har større

Brugsværdi for ham end den, han afgiver, og uagtet saaledes

begge Parters Værdsættelser af Byttegjenstandene maa blive

indbyrdes afvigende, træf^er det dog i en uoverskuelig Række

afTilfælde, at de enes om Støri-elsen af de gjensidige Vederlag.

Først i saa Fald kommer Handelen istand^

Ved enhver saadan Overenskomst fastsættes, hvad man

har kaldt disse Byttegjenstandes ol)jektive Bytteværdi, vel

£it mærke kun Bytteværdiforholdet mellem disse lo Slags Bytte-

gjenstande, jfr. nærværende Kapitels § 7. Denne Bytteværdi

er ingen ved Byttegjenstanden klæbende Egenskab. Den kan

forandre sig, og det undertiden meget stærkt. Naar man

kalder den objektiv, er det, fordi den beror ikke ndelukkeiide

paa den ene Parts \^ærdsættelser, men er et Resultat, hvorom

begge Parter maa være enige, om end ledede dertil ved indbyrdes

afvigende Værdsættelser. Den objektive Bytteværdi

er saaledes egentlig et Resultat af flere subjektive \'ærdsættelser,

ogBenævnelsen er allerede af denne Grund ikke ganske

heldig-. Til Forsvar for den kan siges, at de fleste Gjenstande,

som ere brugbare for eet Menneske, ere brugbare ogsaa for

flere andre, og hvis Omsætningen af dem sker i aabent

Marked, altsaa hvor en Flerhed saavel af Sælgere som af Kjø-

bere staar ligeoverfor hverandre, har det Formodningen for

sig, at den ved Omsætningen fastsatte Værdi er Udtryk for

en almindeligOpfatning af, hvad begge Omsætningsgjenstande

ere værd i Forhold til hinanden. Hvis de ved Handelen tilstedeværende

Personer antoge, at nogen af Parterne var i

Færd med at afhænde sin Ting altfor billig, det vil sige for

et lavere Vederlag, end der under de forhaandenværende Omstændigheder

kunde opnaaes for den, vilde de have Opfordring

til at gjøre et høiere Bud. Der gives mange Slags Gjenstande,

for hvilke en stor Kreds af Personer har megen og hyppig

^ Ogsaa Retsvidenskaben har anerkjendl delte. A. S. ørsted i

Juridisk Tichskrift, 2det Hefte, 1829, Side 213—215. Ingen har- udviklet det

bedre end Jhering, Ziveck im Recht, I, 37—40, hvor han forklarer, at

al Ombytning beror paa, hvad han kalder «Interessernes Coincidents».

^ Dietzel, Theoretische Socialokonomik, I, Side 214.


J() Kjip. 29. Va-rdilirieiis flruiKlhcfrrfbei'.

Hrui::, o^ som pna Grund lieraf have cii iio^ciiluiide fast o^

almindelig aiiei"kjendt Bytteværdi. Den, som besidder* Gjeiistande

af saadant Slags og kan undvære dem, regner med

en vis, elter (3mstændighederne alpasset Sandsynlighed paa,

at lian vil kunne faa dem bortbyttede mod andre, for hvilke

han har støn-c Behov. Han vil da i Almindelighcd ikke afhaMide

dem til Nogen for et mindre \'ederlag end det, han

venter at kumie faa af andre Kjøbei-e. Den objektive Bytteværdi

vii'ker tilbage paa den subjektive Bytteværdi, Gjenstanden

har for ham. For den, som hverken kan spille eller

bryder sig om Musik, har et Piano ingen subjektiv Brugsværdi,

følgelig heller ingen subjektiv Bytteværdi. Han

kjøber vel intet Piano; men eier han et, sælger han det ikke

for mindre, end hvad der sædvanligvis gives for et saadant

Piano.

Flere Forfattere, især tilhørende de tyske Katheder-

socialister, antage, at den objektive Bytteværdi er saa godt

som uafliængig af individuelle Værdsættelser'. Den objek-

tive Bytteværdi er, siges der, et Resultat af Samfundets Tilstand

og Virksomhed, ved hvilken de omsatte Gjenstande

frembringes. Den objektive Bytteværdi beror paa Samfundets

Evne til at frembringe dem, den Mængde, hvori de ere forhaanden,

og Samfundets Beliov for dem. Den objektive

Bytteværdi er en Virkning af, hvad disse Forfattere kalde

den sociale Brugsværdi, det vil sige den Brugsværdi, Gjenstandene

have for det hele Samfund. Den herved bestemte

Bytteværdi er en social Kjendsgjerning, for hvilken Individet

maa bøie sig. Heri er der vistnok nogen Sandhed, men til-

lige en stor Overdrivelse. De forskjellige Gjenstandes ob-

jektive Bytteværdi afspeiler sig, om end, som vi senere skulle

vise, paa en ufuldkommen Maade, i deres Priser. Baade

Friserne og Bytteværdien undergaa efterhaanden Forandringer,

og disse skyldes væsentlig Individernes formaalsbevidste Virksomhed.

Denne maa ikke undervurderes^.

^ Med en eiendommelig Begrundelse er Tanken ud viklet af en be-

kjendt nordamerikansk økonom, Professor Seligmann, i Quarterly

Journal oj Economics, Bind XV (1901), Side 321—347.

^ Spørgsmaalet er mere indgaaende drøftet i Anc\iQ\\o\xgsiYærdi- og

Prislærens Historie, §§ 79 og 80.


Kap. 29. Værdilærens Gru i id I ut: rober. 17

§ 13. Et vist Slags Gjenstandcs ol>jektive Bytteværdi kan,

som nys bemærket, undergaa Forandringer. Den kan synke

i Forhold til et andet Slag.s Gjenstå nde, medens den samlidigt

stiger i Forhold til et tredic Slags. Voxer Verdens

Kornavling, medens Vinavlen er uforandret og Fiskeriet aftager,

vil Følgen under forøvrigt uforandrede økonomiske

Betingelser blive, at Vinens Bytteværdi stiger i Forhold til

Kornet, men synker i Forhold til Fisken.

En enkelt Gjenstands Bytteværdi kan stige i P^orhold til en

liel Række af andre Artikler og falde i Forhold til en hel Række

andre Artikler. Det er heller ikke utænkeligt, at Bytteværdien

af et vist Slags Gjenstande undergaar Forandring i samme

Retning i Forhold til alle andre Slags Gjenstande, navnlig

hvis det taber al Bytteværdi, eller hvor det før har været uden

Brugsværdi og derfor uden Bytteværdi, men nu har faaet

begge Dele.

At alle Gjenstandés Bytteværdi stiger eller falder, er

derimod ligesaa umuligt, som at alle Mennesker faa høiere

Rang. Bytteværdi er nemlig ligesom Rang et almindeligt

Forholdsbegreb. At en Gjenstands Bytteværdi er stegen, vil

jo sige, at man for den kan faa flere Gjenstande af andet

Slags end før.

§ 14. I de allerfleste Omsætninger er Vederlaget for den

omsatte Ting, Tjeneste, Fordring eller Rettighed bestemt til

en vis Sum Penge. Man bruger Penge som Betalingsmidler,

sælger i Stedet for at bytte. Man værdsætter følgelig baade

de Gjenstande, man omsætter, og dem, man beholder, i

Penge. Herved bliver det langt lettere at skaffe sig Ovei'sigt

over alle Omsætniugsgjenstandes indbyrdes Værdiforhold.

Som alle andre økonomiske Goder have ogsaa Penge

baade objektiv og subjektiv Bytteværdi.

Pengenes objektive Værdi kommer tilsyne i de afsluttede

Handler, nemlig i de Mængder af alskens andre Gjenstande,

Besidderen af et vist Pengebeløb kan erholde for dette. For

Penge kan man faa kjøbt ethvert Slags Omsætningsgjenstande.

Det er derfor, Penge ere blevne kaldte legemliggjort almindelig

Kjøbekraft. Et bestemt Pengebeløb repræsenterer for Besidderen

den Mængde andre Gjenstande, han kan faa kjøbt for

Beløbet.

Asclielioiig : Socialøkonomik.

U. 2


18 Kaj). 29. ViiTdilfi-nMis (iiMindiK'f,T'ol»or.

Bortseet fra det sjeldne 'l'ilta;lde, al licsiddeien af Mynlstykker

forarbeider dem til Smykker eller iøvrigt benytter

dem som Metal til teknisk Brug, har han ingen anden økonomisk

Anvendelse for Penge end at give dem ud. Kørst

herved blive de nyttige for ham. Dei*lbr er det, man ofte

har sagt. at Penge kun har I3ytteværdi, ikke Brugsværdi.

Men dette er ingen helt færdig Tanke. Besidderen anvender

nemlig Penge enten til at gjøre Indkjøb af Ting, for hvilke

lian har Behov, eller til Vederlag for Tjenester, han attraar,

«•eller til Betaling af ældi-e Gjæld, det vil sige til at frigjøre

sig for Forpliglelser, som formindske hans Evne til at skaffe

.sig nyttige Ting og Tjenester. Eller han udlaaner Pengene,

hvilket vil sige, at han henskyder deres endelige Anvendelse

til Fremtiden; thi naar han omsider faar dem tilbagebetalte

og ikke igjen udlaaner dem, anvender han dem til Anskaf-

felse af nyttige Ting eller Tjenester. I alle Tilfælde vil altsaa

en vis Pengesum for sin Besidder repræsentere de nyttige

Ting eller Tjenester, han strax eller i Fremtiden kan faa for

den. Middel bart vil den have selvsamme subjektive Brugsværdi

for ham som disse Ting eller Tjenester. Har han til

sin Raadighed en vis Sum Penge, .saa anvender han dem

fornuftigvis kun til Indkjøb af en Gjenstand, saafremt han

tinder, at denne har større subjektiv Brugsværdi for ham

end nogen af alle de andre mangfoldige Ting eller Tjenester,

han samtidig attraar, eller hvilke han fremtidig kan komme

til at behøve, og for hvilke Behovet allei-ede nu gjør sig

gjældende med saa stor Styrke, at han tinder ialfald at

maatte begynde med at sørge for i sin Tid at kunne tilfreds-

stille det. Finder han sit individuelle Behov for den Gjen-

stand, han spørger paa, svagere end sit .samtidige eller fremtidige

Behov for andre Gjenstande, han kan faa for samme

Pris, saa kjøber han ikke den første, naar han derved be-

røver sig Evnen til at skaffe sig disse. I modsat Fald kjøber

han, men betaler ikke mere for den end gjængs Pris, saafremt

han kan faa kjøbt den hos Andre. Tænker Nogen paa

at sælge en vis Eiendomsgjenstand, saa kommer det an paa,

hvorvidt han trænger mere til det Pengebeløb, han kan faa

for Salgsgjenstanden, end til denne. I saa Fald kan han

fornuftigvis sælge den, ellers ikke.


Kap. 29. Voerdilærens Grundbegreber. 19

§ 15. Samme Pengebeløb kan have meget forskjellig

subjektiv Værdi for forskjellige Personer.

Dette beror dels paa den Grad, i hvilken de trænge til

eller attrao alle de Slags Gjenstande, der kunne faaes for

Penge, altsaa paa deres Fordringer til Livet, dels paa deres

]'',vne til at betale, deres Kjøbeevne, altsaa paa deres Formuesvilkaar.

Tabet af 100 Kroner kan for en Rigmand være en

Ubetydelighed, fordi det ikke medfører nogen nævneværdig

Formindskelse af hans Evne til at tilfredsstille sine Ønsker,

medens Tabet af den samme eller endog en mindre Sum

kan volde en fattig Mand et føleligt Savn af Livsfornødenheder.

I det Store tåget kan det vistnok siges, at samme

Pengebeløb tillægges mindre \'ærdi af Rige end af Fattige;

men Sætningen gjælder ikke uden væsentlige Forbehold.

En Pengesum kan have forskjellig subjektiv Værdi for Personer

med samme Indtægt og Formue, og det endog om de

have samme sociale Stilling og lige store Familier. Den

Værdi, de tillægge Penge, beror paa deres Temperament,

Alder, Dannelse, Livsanskuelse og Livsvaner. Penge har

mindre subjektiv \^ærdi for Ødelanden end for Gnieren.

Let fortjente Penge gaa fort. Den Formuende er ikke sjelden

mere paaholden end den Fattige. En Persons Fordringer

til Livet stige ofte, men ikke altid, med hans Indtægt,

Med fuld Sikkerhed kan man kun sige, at et Pengebeløbs

Værdi i en given Tid er mindre for et og samme Individ, jo

bedre dets økonomiske Stilling er^

§ 16. En Gjenstands Pris er efter den Forklaring, de

engelske og franske Socialøkonomer pleie at give af Ordet,

dens Bytteværdi udtrykt i Penge- Herved tænke de dog

kun paa, hvad de kalde Gjenstandens naturlige eller normale

Pris, ikke enhver tilfældig betalt Markedspris; thi de ere sig

fuldt bevidste, at Markedspriserne kunne afvige meget fra

Gjenstandens sande Bytteværdi^.

De fleste nvere tvske Forfattere bestemme Prisbegrebet

' Om Mathemalikernes Behandling- af Spørgsmaalet se Aschehoug,

Væi-di- og Frislærens Sistorie, § 75, Note 1.

* Stuart Mill, Prineiples, Bog III, Kap. I, § 2; Leroy-Be a u 1 ie u,

Traité, Parti V, Bog IV, Kap. I.

* Bicardo, Prineiples, Kap. IV.


20 Kap. 29. Værdilærens Grundbegi-chcr.

noget aiiderledcs. Bytteværdieii er, sige de, Omsætning.sgjenstandens

Evne til ved Bytle at skafle dens Besidder en

vis Mængde andre Goder som Vederlag. Prisen er det

virkelige Vederlag, han erholder ved Byttet, uden Hensyn

til, i hvilkesomhelst Slags Gjenstande dette Vederlag bestaar.

Der sættes Pris paa en Gjenstand, hver Gang den virkelig

omsættes ^ Den sædvanlige Sproghrug er dog den for-

staaeligste og hcnsigtsmæssigste. Om man sagde, at

Prisen paa 12 Kroner var en Hektoliter Hug eller 100 Liter

Melk eller en Favn Gran ved, vikle det ikke let blive forstaaet

af Andre end dem, som kjendte Videnskabens Kunstlerier.

Først gjennem Værdiens Ansættelse i Penge vinde Omsætningsforholdene

tilstrækkelig Anskuelighed. De i Penge bestemte

Priser have for det praktiske Liv ujevnføi-lig større

Betydning end de i andre Gjenstande bestemte Vederlag.

Om hine er det derfor, Videnskaben handler. Den behøver

ikke for Tydeligheds Skyld at kalde dem Pengepriser.

Holder man sig til den almindelige Terminologi, kan en

Sum Penge ikke have nogen Pris udtrykt i Penge af selvsamme

Sort, som skulle leveres paa samme Sted og til

samme Tid. En Sum f. Ex. af 1000 Kroner har sin Pris i

Sterling, i Reichsmark, i Francs. Summen kan i Christiania

være mere eller mindre værd, naar Betalingen skal erlægges

i Gøteborg eller Kjøbenhavn. Vil man for 1000 Sølvkroner

her i Christiania tilvexle sig 1000 Kroner i Guid, kunde man

blive nødt til at betale Opgjæld, hvis ikke Statskassen var

forpligtet til at vexle gratis. Og en Fordring paa 1000 Guldkroner

kan staa i anden Pris end det Beløb, hvorpaa den

lyder. Det beror paa Skyldnerens Vederheftighed.

I Forretningsverdenen siges det ofte, at Penge ere billige

eller dyre. Herved menes imidlertid, at der af Pengelaan

svares lave eller høie Renter. Det er altsaa paa deres Leie-

værdi, der tænkes, ikke paa deres objektive Bytteværdi.

Denne kommer, som i § li sagt, tilsyne i deres Kjøbekraft.

Den er større, jo flere Gjenstande man faar for samme Sum

l^enge. Den stiger altsaa, naar Priserne paa Varer, faste

* R a u, Grrundsåtze der Volkstvirthschaftslehre, % 146; Mangoldi, Grund-

riss, § 6; Neumann i Sch on bergs Sandhuchj Afh. IV, § 19.


Kap. 30. Den kla.ssiske Skoles Værdilære. 21

Eiendomme og Arbeidsydelser falde. Omvendt synker Pengenes

Bytteværdi, naar Friserne paa disse Slags Gjenstande stige.

§ 17. Medens det er en logisk Umulighed, at alle Gjen

standes Bytteværdi stiger samtidigt eller falder samtidigt, er

der Intet til Hinder for, at alle Priser samtidigt forandres i

samme Retning. Mest iøinefaldende bliver dette i et Samfund,

der baade som Betalingsmiddel og Værdimaalestok

bruger Penge, hvis Indhold af det ædle Metal, der giver dem

Bytteværdi, formindskes enten ved Slid eller derved, at Stats-

styrelsen slaar slettere Mynt. Foregaar en .saadan Formindskelse

i bemærkelig Grad, blive Pengene mindre værd,

det vil sige, alle Priser ville stige i samme

Forhold. Men

selv om Myntens Metalindhold forbliver uforandret, kan dens

Bytteværdi undergaa Forandring enten i den ene eller anden

Retning. Grundene hertil kunne først blive forklarede

senerehen.

Kapitel 30.

Den klassiske Skoles Yærdilære^

§ 1. Adam Smith- skjelnede mellem Brugs- og Bytteværdi.

Hvis man kan tåge ham paa Ordet, mente han endog,

at en Ting, som manglede al Brugsværdi, dog kunde have

Bytteværdi. Brugsværdien gjør han ikke til Gjenstand for

nærmere Undersøgelse.

Bytteværdien har efter hans Lære sit Grundlag i det

menneskelige Arbeide. Det er, siger han, ikke med Guid

og Sølv, men med Arbeide, hele Verdens Rigdom oprin-

delig er erhvervet. Det paa Omsætningsgjenstandene an-

vendte Arbeide er saaledes den virkelige Aarsag til, at de

have Bytteværdi. Arbeidet er desuden dennes virkelige Maale-

stok. Hvis det for et Jægerfolk koster ligesaa meget Arbeide

at fælde en Bæver som to Hjorte, vil en Bæver være

værd to Hjorte Hvilkensomhelst fra nogen anden Gjenstand

heiltet Maalestok, Sølv, Guid eller Korn, vil altid være foranderlig.

Men lige Mængder Arbeide er altid af lige Værdi

* Aschehoug, Værdi- og Prislærens Historie, Kap. 3.

* Sammested.s, §§ 5— 7.


22 Kap. 30. Den klassiske Skoles Vuirdila-ro.

for Arbeideren. Hvoi-vidl Smith ved det Arbeide, som

skulde danne Bytteværdicns Maalestok, tænkte paa det Arbeide,

Sælgeren havde anvendt i Salgsgjenstandens Produk-

tion, eller paa det Arbeide, Kjøbcren sparede sig ved at til-

bytte sig i Stedet for at producere den, er ikke ganske klart.

Han synes at have forudsat, at de to Arbeidsmængder falde

sammen, hvilket i Almindelighed ikke er Tilfældet.

Smith er opmærksom paa, at denne lians Hovedsætning

kun gjælder paa Samfundets primitive Udviklingstrin. Efterat

Jorden er bleven Gjenstand for Eiendomsret, og der er blevet

frembragt Kapitalgjenstande, som anvendes i Produktionens

Tjeneste, faar Eieren afden heri benyttede Jord og KapitalGiundrente

og Kapitalrente. I den Udtalelse, som vel maa ansees

som det klassiske Udtryk for Smiths Tanke, siger han:

«Naar en Vares Pris hverken er høiere eller lavere, end den

«maa være for at betale den Grundrente, Arbeidsløn ogKapital-

«gevinst, som er anvendt til at producere og bringe Varen i

«Markedet, alt beregnet efter disses naturlige Maalestok, saa

«sælges Varen for, livad der maa siges at være dens natur-

«lige Pris. Varen er da solgt nøiagtigt for, hvad den er værd,

«eller for, hvad den virkelig koster den Person, som bringer

«den i Markedet.» Heraf fremgaar som Smiths Lære, at

enhver Vares Værdi er eensbetydende med dens naturlige

Pris, at denne beror paa Varens Produktionsomkostninger,

og at disse indbefatte ikke alene Arbeidsløn, men ogsaa

Grundrente og Kapitalgevinst.

§ 2. Det er kun Spirerne til den klassiske Skoles Værdi-

theori, der tindes hos Adam Smith. Den er grundlagt af

Ri ca r do ^ Han paaviste, at en Gjenstand for at faa Bytteværdi

maa have Brugsværdi; men han forfulgte ikke Tanken

videre. I Undersøgelsen af Bytteværdien skjelnede han mellem

de Gjenstande, som ikke kunne forfleres, og hvis Mængde

saaledes ikke kan forøges, og dem, som kunne forfleres.

Hines Værdi og Pris bestemmes alene af Kjøbernes Attraa

efter og Evne til at betale dem. Dette gjælder om sjeldne

Kunstværker, Bøger, gamle Myntstykker og de fineste

Vine, som alene kunne produceres af Druer fra enkelte

' Aschehoug, Værdi og PrisUerens Historie, § 8.


Kap. 30. Den kla.?.?iske Skole.s Værdilære. 23

Voxesteder, Chambertin, Johannisberger o. s. v. Hvad derimod

angaar Gjenslande, hvis Mængde kan forøges, saa

beror deres Værdi paa deres Produklionsomkostninger.

Disse beståa paa Samfundets primitive Udviklingstrin alene

i Arbeide. Produktets Værdi retter sig da etter den Mængde

nnenneskeligt Arbeide, der anvendes paa deres Frembringelse,

ikke elter den Mængde Arbeide, man kan faa for dem. Hvis

der i Produktionen anvendes Kapital, maa ikke blot Arbeidet,

men ogsaa Kapitalgevinsten regnes med blandt Produktionsomkostningerne.

Derimod nægtede Ricardo, at Grundrenten

indgaar blandt Omkostningerne ved Kornproduktionen. Eieren

af den daarligste Jord, hvorpaa der avles Korn og andre Landmandsprodukter,

faar ingen Grundrente. Det er fra Ricardo,

den Sætning skriver sig, at Grundrenten er en \'irkning af,

ikke en Aarsag til, at Kornpriserne ere høie. Heri adskilte

han sig fra J. B. Say. Mellem dem var der desuden ialfald

tilsyneladende den Forskjel, at Ricardo og hans Efterfølgere

tillagde Omsætningsgjenstandens Produklionsomkostninger,

Say og hans Efterfølgere Gjenstandens Nytte (Brugsværdi)

den største Betydning for Bytteværdien, og at hine altsaa

tillagde Sælgeren, disse derimod Kjøberen, den afgjørende

IndHydelse paa Prisene

§ 3. Stuart Mill lagde sidste Haand paa den klassiske

Skoles Værdilære, idet han gav en fuldstændigere og mere

sammen hængende Fremstilling af denne, end hans Forgjængere

havde gjort-.

Værdilæren knytter sig nærmest til Prislæren og forud-

sætter Bekjendtskab med dennes Kategorier. Mill skjelnede

ligesom sine Forgjængere mellem Omsætningsgjenstandenes

Markedspris og dens naturlige Pris. Den naturlige Pris er

begrebsmæssig bestemt, Markedsprisen derimod underkastet

mange Tilfældigheder. Den bestemmes nemlig ved Forlioldet

mellem Efterspørgselen og Tilbudet eller, som Mill vilde

udtrykke det, ved en Udjevning af begge. Prisbevægelsen

forklares følgelig ved Forandringer i Efterspørgselen eller

Tilbudet. Forbliver dette uforandret, medens Efterspørgselen

stiger, saa stiger ogsaa Prisen. Denne forandrer sig altsaa

' Aschehoug, Værdi- og Prislærens Historie, § 9.

* Sammesteds, §§ 10—16.


24 Kdj). •50. Dcu klassisko Skolos Vjordilcure.

i somme Retning som Eftcrspoigsulcn. Holder denne sig

ufoi-andrct, medens Tilbudet stiger, saa maa Prisen synke.

Prisen forandrer sig altsaa i omvendt Retning af Tilbudet.

Men l)aade Ertersi)ørgselen og Tilbudet paavirkes af

Markedsprisen. l*'aldcr denne, saa udvides Kredsen af dem,

som have Lyst og llaad til at kjøbe, og det siges da, at

Efterspørgselcn stiger. Omvendt pleier Prisfald medføre, at

Tilbudet indskrænkes. Stiger Markedsprisen, [Aeiev dette

have den modsatte \'irkning baade paa Efterspørgselen og

Tilbudet. Mellem disse og Markedsi)risen er dei- saaledes et

stærkt frcmtrædende Vexelvirkningsforhold.

§ 4. Stuart Mill sluttede sig væsentlig til Ricardos

Lære om, at der gjælder forskjellige Værdilove for Gjen-

stande, som, hvis de gaa til Grunde, lade sig forflere, altsaa

kunne erstattes eller reproduceres, og Gjenstande, med hvilke

dette ikke er Tilfældet. Men Mill gjorde opmærksom paa.

at det sidste Slags omfatter langt flere Arter, end Ricardo

forud.satte, idet alle Grundeiendomme indgaa derunder. Det

første Slags delte han i tre Underafdelinger\ den ene udgjørende

Gjenstande, hvis Mængde kan forøges med samme

Omkostning pr. Mængdeenhed, altsaa med proportionalt

stigende Omkostninger, den anden indbefattende Gjenstande,

som vel kunne forfleres med forholdsvis samme Produktionsomkostninger,

men ikke saa hurtigt, som de tiltrænges, altsaa

ikke betimelig nok, den tredie indbefattende Gjenstande, hvis

Mængde vel kan forøges, men kun med stigende (Jmkostning

pr. Mængdeenhed.

Bytteværdien af de Gjenstande, hvis Mængde ikke kan

øges, beror udelukkende paa Forholdet mellem Efterspørgsel

og Tilbud. Hvor det sidste er væsentlig uforandret, kommer

Bytteværdien til at afhænge a f Kjøberens Lyst til at erh verve

Gjenstanden og Evne til at betale den.

Ogsaa om den menneskelige Arbeidskraft gjælder det, at

dens Bytteværdi beror paa Forholdet mellem Efterspørgsel

og Tilbud.

§ 5. En anden \'ærdilov gjælder for Gjenstande, som

Menneskene ved egen Virksomhed kunne forfleie i praktisk

' Stuart Mill, Principles, Bog III, Kap. II, § '2, .sammenholdt med § 5.


Kap. 30. Den klassiske Skoles Værdilære. 25

tåget ubegrænset Mængde. Denne kan da forøges; men den

menneskelige Virksomhed, der forflerer dem, vil i Alm i ndelighed

medføre Opofrelse. Den klassiske Skole sagde derfor, at saadanne

Gjenstandes Værdi beror paa tvende Omstændigheder.

nemlig for det Første at de ere nyttige, for det Andet at det

er forbundet med Vanskelighed at forskaffe sig dem, f. Ex.

at hente dem fra Udiandet eller at producere dem ^ Det cv

fornemmelig den sidste Erhvervelsesmaade, Skolen har for

Øie. Hvorvidt Produktion skal tinde Sted. beror i Almindelighed

paa Forholdet mellem disse Gjenstandes Markedspriser

og deres Produktionsomkostninger. De, som tænke

paa at producere til Salgs, kunne i Regelen ikke indlade sig

herpaa, medmindre Kjøberne ville betale de nye Produkter

saa liøit, at Priserne dække de med Produktionen forbundiie

Omkostninger, herunder indbefattet almindelig Driftsherre-

gevinst. Produceres der mere af et vist Slags Gjenstande.

saa at Tilbudet voxer udover Efterspørgselen, og Markeds-

prisen som Følge heraf synker saa meget, at Driftsherrerne

ikke faa sædvanlig Driftsherregevinst, søge de at indskrænke

Omkostningerne ved Produktionen af disse Gjenstande. Lykkes

ikke dette, maa de indskrænke sin Produktion, indtil Markedsprisen

igjen stiger tilstrækkelig til at dække Omkost-

ningerne. Den Kapital og Arbeidskraft, som herved blive

ledige, maa overføres til andre Næringsveie, der lønne sig

bedre. De Driftsherrer, som ikke kunne eller ville gjøre

dette, men fortsætte en Produktion, som ikke lønner sig,

ville tilsidst forarmes eller ialfald blive tvungne til at leve

tarveligere.

Undertiden træffer det omvendt, at Efterspørgselen efter

et vist Slags Gjenstande, som lade sig forflere, bliver usæd-

vanlig stærk i Forhold til Tilbudet, og at Markedsprisen af

den Grund overstiger Produktionsomkostningerne 1 saa

Fald tjene de i denne Næringsvei sysselsatte Driftsherrer

bedre end andre. Under fri Konkurrence vil dette lede til.

al Produktionen udvides, indtil Efterspørgselen bliver rigeligere

tilfredsstillet. Markedsprisen bragt ned i Jevnhøide

med Produktionsomkostningerne og Driftsherregevinsten

med den i andre Næringsveie sædvanlige.

' .\schehoug, Værdi- og Prislærens Historie, § 26.


26 Kfi]). 'M) Den klassiske Skoles Værdilæro.

§ 6. Samme Slnp;s Gjenslande blive ofte (r('ml)ia


Kap. 30. Den klassiske Skoles Værdilære. 27

ligesaa stor Avling kun kan frembringes ved Anvendelse af

mere Kapital og Arbeide, altsaa med større Omkostninger.

Foråt Jordbrugeren skal faa disse erstattede, maa det paa

den daarlige Jord avlede Korn betales med høiere Priser end

fornødent til at dække de med Dyrkningen af den bedste

Jord forbundne Omkostninger. Differentsen bliver da en

Grundrente, som tilfalder Eieren af den bedre Jord. Denne

Grundrente er en A^irkning af, at Kornpriserne ere høie, ikke

en Aarsag hertil.

Et lignende Forhold kan tinde Sted i enhver anden Pro-

duktionsgren, ogsaa i Stoftbrædlingen. Det træffer ofte, at

Haandværkere eller Fabrikanter, som producere med mindst

Omkostninger, ikke kunne eller ikke ville producere Alt, hvad

der behøves til at tilfredsstille den hele Efterspørgsel i deres

Marked, og at Forbrugerne for at faa sit Behov dækket maa

kjøbe ogsaa af Industridrivende, som producere .samme Slags

Gjenstande med større Omkostninger. Normalværdien af

disse Gjenstande maa da rette sig herefter, og de dygtigere

Driftsherrer erholde herved en Extragevinst.

§ 7. Den i forrige Paragraph først udviklede Sætning,

at de Driftsherrer, som producere med mindst Omkostning

og kunne forsyne Markedet fuldt ud, bestemme Produktets

Normalværdi, gjælder kun om Næringsveie, som producere

samme Slags Gjenstande og for .samme Marked, og livis

Driftsherrer altsaa konkurrere med hverandre som Sælgere

af Produkterne, .samt om Næringsveie, som vel producere

forskjellige Slags Varer, men konkurrere med hverandre om

Anskaffelsen af samme Slags Produktionsmidler, altsaa

Nærings\-eie, der ere saa beslægtede med hverandre, at

Arbeidskraft, Kapitalgjenstande og Grund med nogenlunde

Lethed kunne overføres fra den ene af disse Næringsveie til

en anden; jfr. Kap. 24, § 7.

Særlig vanskelig er saadan Overførsel af Produktionsmidler

fra det ene Land til et andet. Det er derfor ofte

Tilfældet, at Grundeiere, Arbeidere, Driftsherrer, ja endog

Kapitalister, tjene forskjellig i forskjellige Lande, altsaa

tjene mere i et Land end i et andet i Forhold til de i dets

Næringsveie anvendte Produktionskræfter, og at denne Forskjel

kan holde sig gjennem lange Tider uden mærkbar


28 K.'l|'- •^'^ '^f'" l


Kap. 30. Den klassiske Skoles Værdilære. 29

Brugs- Og Bytteværdien. Hvad der bestemmer Gjenstandenes

sande \'ærdi^ og hvad der bestemmer deres Markedspriser,

er to forskjellige Spørgsmaai, som vel staa i en indre Sammenhæng,

men bedst behandles særskilt. Spørgsmaalet om

Pengenes Værd i gjør ogsaa Krav paa særskilt Behandling.

Vi skulle i nærværende Afsn it alene omhandle den almindelige

Værdilære og opsætte Udviklingen af F^engeværdien og

af Prislæren til senere Afsnit.

Stuart Mill troede, at den klassiske Skole havde bragt

Aærdilærens Hovedsætninger paa det Rene. Den var dog

Gjenstand for Angreb fra ganske modsatte Kanter, paa den

ene Side af Socialisterne med Rodbertus og Marx i Spid-

sen, paa den anden Side afHarmonitheoretikernes Ordførere,

Ca rev og Bastiat, følgelig ligesaavel fra de bitreste Modstandere

som fra de ivrigste Forsvarere af den nuværende

Samfundsorden. De fra begge Kantei- opstilledeVærditheorier

finde vel end nu enkelte Forsvarere, men maa dog betragtes

som overvundne gjennem Videnskabens senere Udvikling^

Skjønt de have sin historiske Interesse, tør vi ei optage

Pladsen med en nærmere Redegjørelse for dem.

De vandt aldrig almindeligt Bifald. Den klassiske Skoles

\'ærdilære var i lang Tid den herskende. I sin Hovedsætning.

at reproduktible Gjenstandes økonomiske Værdi har et dobbelt

Grundlag, for det Første i, hvad man har kaldt Gjenstandens

Nytte, eller rettere dens Brugbarhed som M iddel til at tilfredsstille

et menneskeligt Behov, for det Andet i de Omkostninger, der ere

forbundne med at producere en saadan Gjenstand eller andre

Gjenstande, ved hvis Salg man kan skaffe sig det til deres

Kjøb fornødne Pengebeløb, havde den klassiske Skole det

rette Udgangspunkt for Værdibegrebet. Naar desuagtet hverken

den selv eller dens Modstandere naaede frem til en

rigtig og fuldstændig Udvikling af dette, skrev det sig fra en

Flerhed af Omstændigheder.

For det Første fra, at Skolen, naar den talte om Gjenstandens

Nytte, tænkte paa den Nytte, saadanne Gjenstande

i Almindelighed besad, altsaa paa deres Artsværdi (Kap. 29, § 5).

' Jfr. nærværende Værks Kap. 7, § 5, og Kap. 12, §§ 7—9, samt

Aschehoug, Værdi- og Prislærens Historie, §§18— 25, hvor deres Værdi-

theorier ere noget udførligere fremslillede og kritiserede.


30 Kaj). 80. Dcii klassiske Skoles Værdilære.

Men i sine økonomiske Handlinger lager Enhver i Almindelighed

afgjørende Hensyn ikke saameget til Arten som til

Mængden af hver Art økonomiske Goder, som han besidder

og raader over, eller hvilke han attraar og søger at erli verve.

Denne Mængde bliver bestemmende for den subjektive

Værdi, han tillægger dem. Uopmærksomheden herpaa er

de ældre Værditheoriers væsentligste Mangel.

For det Andet fra, at den klassiske Skole, naar den

skulde gjøre Rede for den ene af de normale Bytteværdiers

Beslemmelsesgrunde, nemlig Gjenstandens Produktionsomkostninger,

tog disse som en given Størrelse uden at

undersøge, livad der bestemte deres Høide.

For det Tredie fra, at den tog for lidet Hensyn til Tidens

Betydning for den menneskelige Økonomi.

For det Fjerde fra, at den ikke vidste at bringe den normale

Bytteværdis Beslemmelsesgrunde, Nytten og Omkostningen,

i den rette Forbindelse med hinanden. Ricardo

sagde, atBytteværdien beroede paaProduktionsomkostningerne

og afhang af Sælgerne. J. B. Say sagde, al Bytteværdien beroede

paa Nytten og afhang afKjøberen^ Begge Sætninger

lide af Eensidighed.

Disse Mangler ved den klassiske Værdilære hænge sammen

med, at den kun undersøgte Bytteværdien, allsaa ikke

hvorledes Værdien maatte bestemmes i den isolerede Husholdning.

Ogsaa den, der helt eller delvis driver en saadan

Husholdning og altsaa hverken kjøber eller sælger, eller som

ialfald selv forbruger den væsentligste Del af de Goder, han

producerer, maa værdsætte saavel disse som de Midler, han

bruger til deres Produktion. Han maa anvende dem med

behørigt Hensyn til, at han faar mest mulig Nytte af dem

med mindst mulig Opofrelse. Værdibegrebet har altsaa ligesaa

megen Anvendelse og Vigtighed i den isolerede Husholdning

som i den, der producerer til Salg. At man indskrænkede

sig til at undersøgeVærdien i Byttehusholdningerne,

var en Eensidighed, som maatte blive til Skade for Begrebs-

udviklingen.

173-186.

* Rie a r dos Letters to Malthus, udgivne af Bonar (1887), Side


Kap. 31. Grænseværdibegreiicl i ilen isolerede Husholdning. 31

Kapitel 31.

Orænseværdilæren; Oræiiseværdibegrebet i en

isoleret Husholdning.

§ 1. Omtrent fra Aarene 1870 hor Værdilæren saavel med

Hensyn til Methode som med Hensyn til Indliold undergaaet

enUdvikling, der er stor nok til at skafte den nye Lære

et eget Navn: Grænseværdi læren.

Forandringen i Methoden bestod deri, at flere af denne

Udviklings ledende Forfattere have tåget Mathematiken til

Hjælp, se Kap. 2, § 7, hvilket er blevet til Støtte ogsaa tor

dem, der ikke have gjort det. Indholdet er blevet forandret

ved Bestræbelserne efter at afhjælpe de nys fremhævede

Brøst i den klassiske Skoles Lære, først og fremst ved at

vise, at det er den subjektive Brugsværdi (Nytten), der er

bestemmende for Menneskenes økonomiske Handlemaade

og derigjennem tillige for Bytteværdion.

§ 2. Spirer til den nye Lære tindes allerede meget langt

tilbage i den økonomiske Litteratur- Men det var først

^ Saadanne Spirer findes iios Nicholas Ba r bon i hans Discourse

of Trade, 1690, se Bauer i Jahrbiicher fiir Nationalokonomie, Bind 55, Side

569—571, og- endnu tydeligere hos Malhematikeren Daniel Bernouilli

i hans Specimen theoriæ novæ de mensura sortis, 1738. Senior, Jennings

(se Jevons, Theory, Side 54—57) og Rau have tilveiebragt alle Lærens

Præmisser. Visse af dens Sider bleve fremslillede mathemalisk af de før

nævnte franske Forfattere, Cournot og Dupuit, som dog ikke vakte

synderlig Opmærksomlied. Fuldstændigere udvikledes den af Tyskeren

H. G oss en, Entwickhmg der Gesetze des menschlichen Verkehrs, 1854; men

denne Bog blev omtrent ganske ubemærket og forsvandt af Boghandelen,

indtil den i 1889 udkom i nyt Oplag, efterat Jevons (1871), Carl Menger

(1871) og LéonWalras (1874) havde udgivet deres epokegjørende

Værker. Menger, Wie ser, Uber den Ursprung tind die Hauptgesetze des

ivirthschaftlichen Werthes (ISSi) og Der natiirliche Werth (1889), samt Bohm-

Bawerk i de ovenfor i Kapitel 29 §1, Anmærkningen, nævnte Værker,

og Smart, Introduction to the Theory of Value (1891), have fremstillet

Theorien uden at tåge Mathematiken til Hjælp. P a n\.a\eo ni, Pure Economics

(italiensk Original 1889, engelsk Oversættelse 1898), fremstiller den

ved Hjælp af Diagrammer og giver (Side 78) en Del interessante litteratur-

historiske Oplysninger. Læren har vundet stor Udbredelse, navnlig gjennem

Marshalls Principles. Blandt dens mest fremragende Tilhængere


32 Kap 31- Grænsevæi-dibegrebet i den isdlcuitr Husholdning.

Jcvoiis, .som vjikte liilcre.sse tui- den. llciiil bidrog ikke

blot Nyheden i de Ilovedsætninger, han udviklede, og hans

nandCuIde Frcm.stiiling, men ogsna den .skarpe Fordømmekse,

han udtalle over den klassiske Skoles Ledere. Han .sagde, at

den dygtige men skjævsynte Mand, David Ricardo, havde

bragt den økonomiske Videnskabs Vogn ind paa et feil Spoi-,

og at hans ligesaa dygtige, men ligesaa skjæv.synte Beundrer,

Stuart Mill, havde skudt Vognen endnu længere frem paa

dette Spor, indtil Forvin-ing. Han sagde endvidere, at det eneste

Haab, man kunde gjøre sig, om at faa istand et tilfreds-

stillende System for den økonomiske Videnskab beroede paa,

at man med een Gang og for bestandigt kastede overbord

deii klassiske Skoles bagvendte og forvirrede Forudsætninger.

Disse Udtalelser vare opsigtvækkende, men altfor tilspidsede.

Jevons var i Virkeligheden ikke saa uenig med

den klassiske Skole, som han selv troede.

§ 3. Den moderne Værdilære søger sit Grundlag i følgende

Sætninger, som allerede før ere fremhævede, nemlig i

Kapitel 16, §§ 1—7, jfr. Kapitel 18, §§ 1—5, og Kapitel

29, § 5:

a) At intet Behov har økonomisk Betydning, medmindre

det fremkalder økonomiske Handlinger, positive eller negative.

b) At en Gjenstand, for at have økonomisk Værdi, maa

være eller antages at være skikket som Middel til at tilfreds-

.stille et saadant Behov.

c) A.t et Behov, for at faa økonomisk Betydning, maa være

subjektivt og konkret, gjøre sig gjældende hos en eller l^ere

er den hollandske Forfatter N. Pi er son. I Frankrige har den fundet

niegen Tilslutning, saaledes hos Gide og Maurice Block. Leroy-

Bea u lieu har i sin Traité, III, 28— 48, uden al benytte hverken algebrai.ske

Formler eller Diagrammer, givet en klar og smagfuld Fremstilling af Læren.

Chefen for det franske Vei- og Brobygningsvæsen, C. Gol son, har i sit

Værk, Cours dEconomie Politique (1901), benyttet Diagrammer i en Form,

der er meget lei forstaaelig for Lægmænd. En grundig og klar Fremstilling

af Grænseværdilærens Hovedtræk giver G. F. Steffen i sit Værk,

Studier ofver lonsystemets historia i England, I, .Side 184^—192. Værkets

anden Del indeholder, Side 223—247, en populær Fremstilling af den nyeste,

paa Grænseværdilæren hyggede Dislribulionstheori, som vi allerede her

anbefale dem, der søge Veiledning i dette særdeles forviklede Problem..


Kap. 31. Grænseværdibegrebel i den isolerede Husholdning. 33

bestemte Personer og ved en bestemt Leilighed. Det bliver

da ham eller dem, som værdsætte Tilfredsstillelsesmidlet.

d) At ethvert Behov ialfald midlertidigt kan mættes, saa-

ledes at det indtil videre taber enten hele sin Styrke eller en

Del deraf.

e) At et Behov ophører at være økonomisk virksomt,

ikke blot naar det er mættet, men ogsaa naar dets Tilfreds-

stillelse er fuldstændig sikret, nemlig ved Besiddelsen at" de

for Tilfredsstillelsen nødvendige Midler, og Behovet altsaa

er dækket.

§ 4. Det sikreste Greb paa Grænseværdilæren faar man

ved i Fremstillingen at gaa ud fra tvende Forudsætninger,

der gjøre Gjenstanden saa let overskuelig som muligt.

I dette Øiemed ville vi for det Første undersøge Læren

i Anvendelse paa en isoleret Husholdning, altsaa en saa-

dan, som selv producerer Alt, hvad den forbruger, og Intet

mere, og som følgelig hverken sælger eller kjøber eller leier

fremmed Arbeide. Allerede Turgot fremhævede, at man

gik sikrest tilværks ved at begynde med dette simpleste og

mindst forviklede Tilfælde.

Dernæst ville vi forudsætte, at Besidderen enten slet ikke

eller ikke betimelig nok kan frembringe nogen ny Gjenstand

af samme Slags som den, han har, vil forbruge og værdsætte,

saa at han intet Hensyn har at tåge til, hvad en saadan

Frembringelse vilde koste ham.

Som Exempel kan man tænke sig, at en Bonde paa sin

Eiendom liar et vist Antal Træer, som strax kunne afgive

Bygningstømmer, men at han forresten blot har Ungskov,

som ikke bliver moden i hans Levetid. Et andet Exempel

er hans Beholdning af Poteter. De kunne ikke godt gjemmes

udover næste Høst, og først da faar han ny Avling.

Det i Mellemtiden forhaandenværende Forraads Brugsværdi

beror under de angivne Forudsætninger paa Forraadets Stør-

relse og Besidderens Behov derfor. Problemet foreligger her

i sin simpleste Skikkelse.

§ 5. \'ærdsættelsen af en Gjenstand antager lorskjelligt

Udseende, ettersom den skal anvendes til at tilfredsstille et

deleligt eller udeleligt Behov.

Udelelige kalder man de Behov, som tilfredsstilles med

Aschehoug: SocialoUonomik. \l. 3


34 I^fip- ''^^- Orænseværdiljegi-ebel i den isoleredu Husholdning.

en enkelt Gjenstand. Den, som vil bedække sit Hoved mod

Vciret, beskytte sig mod Hegn, skrive et Brev, læse en Bog,

behøver kun een Hat, een Paraply, eeii Pen, eet Exemplar

af Bogen. En saadan Gjenstand er nok, hver for sit Behov.

Flere kan han ikke bruge. Men hans Behov kan tilfredsstilles

bedre eller slettere, eftersom Gjenstanden er mere

eller mindre brugbar for Øiemedet. Behovet er alligevel

udeloligt.

Mange Behov ere delelige, det vil sige, de kunne tilfreds-

stilles mere eller mindre fuldkomment, eftersom man anvender

en større eller mindre Mængde af samme Slags

Gjenstande til deres Tilfredsstillelse. Den Hungrige kan

stille sin Hunger mere eller mindre fuldstændigt, eftersom

han raader over en større eller mindre Mængde Mad. Han

kan stille sin Hunger til Nød, med Maade eller overflødigt.

Men der gives altid en Grænse for, hvad han i det givne

Øieblik kan fortære. Udover denne Grænse sti-ækker sig

ikke hans nutidige, virkelige Behov. Og indenfor denne

Grænse aftager Behovets Intensitet lidt efter lidt, efterhaanden

som det tilfredsstilles. Den Hungrige har meget stærkere

Ti-ang til den første end til den anden Portion Mad. Det er

muligt, at han spiser en tredie eller endog en tjerde Portion, —

her kommer Portionernes Størrelse ligesaaavel som hans

Hunger i Betragtning; men Savnet ved at undvære enhver

ny tilkommende Portion bliver altid mindre. Tilsidst vil det

blive ham modbydeligt eller endog umuligt at spise mere.

Hvis han har Valget, vil han allerede længe før foretræl-cke

en anden Nydelse, f. Ex en Kop Kaffe, en Pibe Tobak eller

en Middagssøvn.

Det viser sig her, at Behovenes Styrke ikke beror blot

paa deres Art. Bedømt efter denne, maa jo Trangen til

Mad og Drikke erkjendes at være det vigtigste af alle Behov;

thi den fuldstændige Mangel af Fødemidler medfører inden

føie Tid en pinefuld Død. Men naar disse Behov ere nogenlunde

tilfredsstillede eller dækkede ved et Forraad, Besidderen

anser som for Tiden tilstrækkeligt, gjør Behovet af Klæder,

Bolig og Brændsel sig gjældende hos ham. Blive ogsaa

disse Behov til en vis Grad dækkede, vaagner hans Bevidsthed

om, at han trænger til mange andre Slags Gjenstande som


Kap. 31. Gi-ænseværdibegrebel i den isolerede Husholdning. 35

Betingelser for Bekvemmelighed, Hygge, Nydelse og Glæde.

Saalænge hine første Behov ikke gjennem tilstrækkelig Til-

tVedsstillelse ere bragte til at slumre, maa Kravene paa undværlige

Nydelsesmidler staa tilbage. Men Enhver, som

besidder et etter hans Begreber og Fordringer tilstrækkeligt

Forraad af egentlige Livsmidler, vil lægge mere Vægt paa at

erholde de Nydelsesmidler, han savner, end nye Tillæg til

hine Forraad. Ethvert saadant Tillæg faar mindre og mindre

Nytte for ham.

§ 6. Vi tænke os nu først, at det Forraad, Eieren har

til eget Forbrug og skal værdsætte, bestaar af ganske eens-

artede og lige gode Gjenstande, hvilke kunne anvendes til

Tilfredsstillelse af flere forskjelligartede Behov. Jo større

Forraadet er, desto større er ogsaa Eierens Evne til at til-

fredsstille de Behov, for hvilke saadanne Gjenstande ere

tjenlige. Ved disses Anvendelse tager han udelukkende

Hensyn til den Styrke, hvormed ethvert forskjelligt Slags

Behov gjør sig gjældende hos ham. Saalangt Forraadet

rækker, tilfredsstiller han først det stærkeste, derefter det

næststærkeste o. s. v., følgelig aldrig noget svagere Behov,

saalænge et stærkere er utilfredsstillet. Dette er jo egentlig

blot en Tautologi. Spørgsmaalet om, hvilket Behov der i

Virkeligheden for ham er det stærkeste, kan kun afgjøres

ved at undersøge, hvilket Behov han fortrinsvis har fyldest-

gjort. Det kan hænde, at han har grebet feil heri, og at

han fornuftigvis burde have givet et andet Behov Fortrinet.

Men dette er ingen Indvending mod den Sætning, at han

først tilfredsstiller det Behov, han for sit ^^edkommende føler

stærkest.

Efter Forudsætningen ere alle Forraadets Brøkdele lige

store og lige gode. Følgelig maa enhver af dem have samme

\'ærdi. Er Forraadet f. Ex. 100 HI. Rug, saa er hver af

disse 100 Hl. lige nyttig og lige meget værd for Besidderen;

thi det er ham ligegyldigt, hvilken af dem han forbruger

eller mister. Maalestokken for den Nytte eller \'ærdi, han

tillægger enhver Brøkdel af Forraadet, ligger i det svageste

Behov, for hvilket han kan anvende denne Brøkdel uden

derved at efterlade noget stærkere Behov udækket.


36 Kap. 31. Grænseværdibegiebel i den isolerede Ilusljoldiiiny.

Denne Nytte er det, den moderne Værdilære knlder For-

raadets Græn sen ytte '.

Den Nytte, hver enkelt Brøkdel eller hvert enkelt Stykke

af Forraadet har for Bcsidderen, hcroi' ikke paa Styrken af

del vigtigste Behov, han kan tilfredsstille dermed; thi dette

vilde han kunne, selv om Forraadet var mindre. Grænse-

nytten beror heller ikke paa den gjennemsnitligc Styrke af

alle de med Forraadet tilfredsstillelige Behov; thi saa stor

Nytte tillægger Besidderen ikke de Dele af Forraadet, han

anvender for Behov, hvis Styrke faldei' under Gjennemsnittet.

Nytten af den Brøkdel, han anvender for at tilfredsstille

det svageste Behov, for hvilket Forraadet strækker til, og

som altsaa kan tilfredsstilles, uden at noget stærkere Behov

forbliver utilfredsstillet, beror aabenbarligen kun paa den

Styrke, hvormed dette Behov gjør sig følt hos ham. Større

thi ellers maatte

Værdi tillægger han ikke denne Brøkdel ;

han have anvendt den anderledes. Større Nytte og større

Værdi kan ingen af de øvrige lige store og lige gode Brøk-

dele, hvoraf Forraadet bestaar, have for Besidderen.

Hvis Forraadet er og kan forud.sees vedblivende at ville

være mere end tilstrækkeligt, har det ingen Grænsenytte.

Jo større Forraadet bliver, desto mere synker dets Grænse-

nytte. Denne Sætning gjælder vistnok ikke ganske ubetinget.

Det kan tænkes, at Forraadet af et vist Slags økonomiske

Goder er stort nok til at afhjælpe et svagere Behov, men

utilstrækkeligt til at tilfredsstille et stærkere. I saa Fald

stiger Forraadets Grænsenytte, hvis det forøges. For den,

som hverken eier Kjole eller Vest, er den første nyttigere

end den sidste. Tre Meter Klæde har da større Grænsenytte

for ham end en halv Meter. En Mundfuld Mad er af liden

Nytte for den, som. holder paa at sulte ihjel. Han maa faa

saa meget, at han standser Hungerens Kvaler. Men slige

^ Begrebet betegnedes af Jevons med Udtrykket final eUev marginal

utility, hvilket sidste Udtryk er bleven gjængs i den engelske Litteratur.

Walras bruger Betegnelsen intensité du dernier besoin satisfait, Leroy-

Beaulieu la valeur limite, Pare to ophelimité élémentaire. I den østerrigske

Litteratur bruges Udtrykket Gremnutzen. Wes terga ard har hos

os indført Ordet Grænsenytte, ligesaa Wicksell og G. Steffen i Svensk.


Kap. 31. Grænseværdibegrebel i den isoleredo Husholdning. 37

Tilfælde ere af meget mindre praktisk Betydning end de,

livori Gi'ænsenytten aftager med Forraadets Mængde.

§ 7. For at gjøre Sætningen anskuelig kan man tænke

sig den anvendt paa følgende Tilfælde^

En Mands Vandforbrug udgjør for hvert Døgn:

a) Til Drikke for Mennesker og Kogning 1 Hl.

b) > Drikke for Husdyr 5 »

c) » Rengjøring 2 »

d) » Vånding af Kjøkkenhaven 1 »

e) » Vånding af Blomsterhaven 1 »

Tilsammen 10 Hl.

Hvis han nu har en Kilde, som giver ham overflødigt

Vand, saaledes at han lader en Del deraf rende bort unyttet,

saa er Vand for ham et frit Gode. Våndet har ingen Grænsenytte

for ham. Forudsætter man derimod, at Kilden kun

giver ham 10 Hektoliter i Døgnet, men ikke mere, saa er

alt dette Vand nyttigt og har Værdi for ham; thi han brugei-

det altsammen, og hvis Kilden minkede, vilde han føle det

som et Savn. Hver Liter Vand, Kilden holder, er ligesaa

god og følgelig ligesaa meget værd som enhver af de øvrige 999.

VandforraadetsGrænsenytte bestemmes af det mindst paatrængende

Behov, som tilfredsstilles ved HjælpafVandforraadet.

Forudsættes dette at være Behovet af Vand til Blomsterhaven,

saa er den mindste Nytte, Eieren har af Våndet, det Behag,

Blomsterdyrkningen skafter ham. Tænker man sig Kildens

Vandføring formindsket til 9 Hl. i Døgnet, vil han ophøre

at vande sine Blomstei' og altsaa lade dem visne hen. Minker

Vandføringen yderligere, saa at den kun yder 6 Hl., maa

Manden opgive Tilfredsstillelsen af stærkere Behov. Synker

Vandføringen til 4 HL, saa at han kun har Drikke- og Kogevand

for sig og sin Familie samt et formindsket Antal Hus-

dyr, faar hver Liter \'and en meget større Grænsenytte for

ham. Men altid beror hver enkelt Liters Værdi paa det mindst

paatrængende Behov, han tilfredsstilller ved Hjælp af det

forhaandenværende Vandforraad, og som han altsaa maatte

^ Exemplet er hentet fra Menger, Grundsdtze, Side 100— 104; jfr.

B Oh m-Bawe rk, Kapital, II, Side 144.


38 Kaji. Hl. (ira-nsovici-dihcprclicl i den isolcrodc 1 liislioldiiiiifr.

lade utilfrcdsslillet, livis Vandel iniiikcdc. Del, er, li vad de

engelske Grænseværditheorelikere kalde Margin of Consum-

tioti. Forøges hans Vandbelioldning, bestemmes liver Liters

\'ærdi af det nye svagere Behov, Forøgelsen sætter ham

istand til at fyldestgjøre.

Vi have talt om Forraadets Grænsenytte og tbrudsat,

at Fremskaffelsen af Våndet ikke forvolder nogen Omkostning

eller Umage. 1 saa Fald bliver Grænsenytten helt ud bestemmende

for Forraadets Grænseværd i. Ved Værdsættelsen

har Eieren ikke at tåge Hensyn til Andet end den positive

Nytte, han har af hver Liter Vand.

At tåge et Vondforraad som Exempel anbefaler sig af to

Grunde, for det F^ørste fordi det lader sig dele i det Uendelige,

for det Andet fordi Vand hører til de faa Slags Gjenstande, der

ikke lade sig erstatte af noget Andet. Dets Værdi er følgelig

kun afhængig af dets egen Mængde, ikke af noget Substitutionsgodes

Mængde og Værdi.

§ 8. De Theoretikere, der fremstille Grænseværdilæren

uden Hjælp af Mathematiken, pleie forudsætte, at en Formindskelse

af Forraadet gaar helt udover det svageste af de

før tilfredsstillede Behov, og det er i Overensstemmelse hermed,

vi ovenfor have sagt, at en Nedgang i den daglige Vand-

føring fra 10 til 9 Hl. medfører, at Blomsterhaven ikke

længere faar Vand. I Virkeligheden kan Tingen komme til

at stille sig anderledes, nemlig saa, at Eieren vistnok indskrænker

Vandingen af Blomsterne, men dog fremdeles yder

dem noget Vand, idet han kniber lidt af paa et eller fiere af

de øvrige Slags Vandforbrug. Formindskelsen kan endog

muligens fordele sig forholdsvis jevnt udover samtlige Behov.

Dette vil blive Tilfældet, hvis Eieren derved erholder lige stor

Tilfredsstillelse (Grænsenytte) af den sidste Portion Vand, han

anvender i hvert Behovs Tjeneste. For den abstrakteste, rent

mathematiske Anskuelse ligger denne Løsning af Spørgsmaalet

nærmeste I og for sig er den ikke rigtigere end

den førstnævnte. Hvilken af dem der i Virkeligheden bliver

^ G o s s e n, Entwickhmg der Gesetze des menschlichen Verkehrs, Side 33

.le vons, Theory,S\åe 58— 61 og 137—140; Pa n L a 1 eon i, Pwre Economics,

Pari I, Kap. III, § 2; Marshall, Princi])les, Bog III, Kap. V, § 1; jfr.

Wicksteed, Alphabet, Side 58—60.

;


Kap. 31. Grænseværdibegrebet i den isolerede Husholdning. 39

valgt, maa bero poa de i hvert enkelt Tilfælde foreliggende

Omstændigheder, navnlig paa Eierens Individualitet og paa,

hvorvidt Forraadet lader sig dele i større eller mindre Brøk-

dele. Læren maa forstaaes med det selvsagte Forbehold, at

Enhver indretter sin Økonomi etter en fornuftig PJaii.

saaledes at han tager Hensyn til, livad han med de Midler,

han hor eller kan erhverve, efter disses Beskaffenhed formaar

at vinde af virkelig Tilfredsstillelse.

§ 9. Forskjellig fra et Forraads Grænsenytte og Grænsevæi*di

er dets Totalnytte og Totalværdi^

Totalnytten bestaor i det hele Forraads Evne til at dække

Eierens samtlige dermed tilfredsstillelige Behov. Et Forraads

Totalnytte er størst, naar det haves i overflødig Mængde og

Grænsenytten saaledes er = 0. Er Forraadet utilstrækkeligt

for alle Eierens Behov, stiger dets Totalnytte, jo mere For-

raadet voxei', forudsat, at det ikke bliver saa stort, at Over-

floden volder Ulempe. Saalængé Kilden kun giver Eieren

10 Hl. i Døgnet og dei-med tilfredsstiller alle hans Behov for

Vand, er dets Totalnytte størst, men dets Grænseværdi miiidst

uden dog at være forsvundet. Sank Vandføringen til 4 Hl.

i Døgnet, vilde Våndets Grænsenytte være steget betydelig,

men Kildens Totalnytte være meget formindsket. Stiger Vandføringen

igjen fra 4 til 10 Hl., voxer Totalnytten, men ikke

ligesaa stærkt; thi Styrken af de nye Behov, som tilfredsstilles

med det forøgede Vandforraad, aftager.

Hvorledes et Forraads Totalnytte er at bestemme, blev

ikke nøiagtigt undersøgt af de bekjendteste ældre Grænseværditheoretikere-.

Jevons har maaske tænkt sig, at den

maatte fremkomme ved at multiplicere Grænsenytten af For-

raadets Brøkdele med disses Antal, og at den altsaa var et

Produkt af dis.se to Størrelser. Hvis en Bondes Avling var

100 Hl. Byg og dette Fori-aads Grænseværdi 12 Kroner, blev

^ Messedag lia kakler Totalværdien Inlegralværdi, hvilket Udii-yk

rr meget betegnende for Mathematikerne, men fremmed for Lægmænd.

- Jevons, Theory, Side 137—138, hvis Udtryk langtfra ere klare; W le-

ser, NatUrlicher We^ih, Side 21 26; Bohm-Bawerk i JahrbUcher fur

NationaliJkonomie, Bind 47, Side 34—37; Lehr, Grundbegriffe, Side 140—154,

han gjendriver Wieser; Lex is i Conrads HWB, Supplemenlbind I,

Side 424; Bi rek, Værditheori, I, 21—23.


40 Kap. 31. Gpæn.seværdibep:rebel i den isolerede Husliolilniii!;.

altsaa Forraadets Totalværdi 1200 Kroner. Dette l»e.sultat er

ri^tigt i Bytteøkonomien, saafremt det kun gjælder at linde

Bytteværdien at" et Forraad, hvoraf alt skal sældes, idet Eier-en

selv ingensomhelst Brug har for saadanne Gjenstande. Re-

sultatet kan blive, at et større Forraad faar en lavere Totalværdi

end et mindre; thi hvis Bondens Bygavling er stegen

til 120 Hl., men (irænseværdien sunken til 8 Kroner, saa er

dens Totalværdi kun 960 Kroner. Sætningen er under den

angivne Forudsætning uangribelig og har, som vi senere

skulle vise, stor praktisk Betydning. Men den er under

andre Forudsætninger ganske urigtig. Navnlig er dette Til-

fældet i den isolerede Husholdning. Tankegangen vilde i

denne lede til, at Forraadets Totalværdi forsvandt helt, hvis

det forøgedes saa stærkt, at Grænseværdien blev = 0. Man

maatte sige, at en Kilde, som ikke giver Eieren fuldstændig

Vandforsyning og altsaa har Grænseværdi, skulde have økonomisk

Værdi, men at den skulde mangle Totalværdi, hvis den

gav ham mere Vand, end han behøvede. En saadan Sætning

vilde være til det Yderste fornuftstridig og bekjæmpes derfor

ikke alene af Grænseværdilærens Modstandere*, men ogsaa

af dens Tilhængere, der have tænkt paa Spørgsmaalet^. I den

isolerede Husholdning og overalt, hvor Eieren har Brug for

nogen Del af et Forraad, er det klart, at dets Totalnytte bestemmes

af samtlige de Behov, han tilfredsstiller ved dets

Hjælp, og som han maatte lade utilfredsstillede, hvis dette

Forraad helt forsvandt. Jo mere dets Mængde forøges op til

det Punkt, hvor dets Grænsenytte bliver = 0, desto større

bliver dets Totalnytte. Forøges Forraadet udover dette Punkt,

kommer dets Totalnytte ikke til at voxe, men heller ikke til

at aftage, medmindre Overfloden volder Eieren Ulempe -^

' Saaledes L e x i s, ArLikelen Grenzmitzen paa det anførte Sted. og

Neuman n, Grundlagen, Side 13 — 18.

^ L e li r, Grundbegriffe, Side 140—154, samt M a r .s h a 1 1 og Alle,

som slutte sig til hans Lære om the Consumers Rent.

^ Hvis det hele Forraad kaldes X, den førsle Brøkdel deraf X' og

dens Grænsenytte er 10, den anden Brøkdel X^ og dens Grænsenytte er 9,

den tredie Brøkdel X' og dens Grænsenytte er 8 o. s. v., den sidste Brøk-

del X^° og dens Grænsenytte er 1, saa er hele Forraadets Totalnytte

= 10 4-9-f8-t-7 + 6 + 5 + 4 + 3 + 2 + l = 55. Denne Totalnytte beholder

Forraadet, selv om det forøges saa meget, at dets næste Brøkdel faar en


Kap. 31. Grænseværdibegrebet i den isolerede Husholdning. 41

Et Exempel vil gjøre Sætningen anskueligere. Sæt, at

en Eiendom mangler Vand, og at Eieren derfor lægger en

Ledning fra en over fremmed Grund løbende Elv. Et saadant

Anlæg kan være ham meget fordclagtigt, nemlig ved

at spare ham Arbeidet med at kjøre Vand fra Elven til

Eiendommen, ^'andledningen forhøier da Værdicn af denne

Eiendom ogVærditillægget bliver størst, hvis Ledningen giver

ham V^and nok for alle hans Behov. Om den giver ham

mere \'and, er en ligegyldig Sag og forringer ikke Eiendommens

Værdi for ham. Men hver Hektoliter Vand, han lader

rinde bort ubrugt, har ingen Grænsenytte for ham, hvilket

ogsaa gjælder om enhver Hektoliter Vand, han briiger. Heraf

følger kun, at den overflødige Vandmængde intet Tillæg danner

til Vandledningens Totalnytte eller Eiendommens Værdi.

Men dersom den overflødige Vandmængde ingen Skade gjør,

forringer den heller ikke denne ^'ærdi. Dersom Tilegnelsen

af de Hektoliter ^'and, Eieren behøver, forvolder ham særskilt

Opofrelse, f. Ex. hvis Ledningen kun bringer Våndet

til et Spring nedenfor hans Huse, og han derfor maa bære

Våndet op til disse, faar hver opbaaren Hektoliter paa Grund

heraf en vis Værdi. Men dette er en Sag for sig.

§ 10. • Ovenfor er kun omhandlet Værdsættelsen af eensartede

Forraad og deres Brøkdele. Grundlaget for Værd-

sættelsen bliver væsentlig det samme, ogsaa naar de Gjenstande,

som skulle værdsættes, ere ueensartede. Den, som

eier saadanne, stræber til ethvert gi vet Tidspunkt at tilfreds-

stille det stærkeste af sine Behov, og den Gjenstand, som er

nødvendig hertil, har da størst Nytte og \'ærdi for ham.

Han tilfredsstiller dog ikke altid dette Behov fuldt ud. Lader

det sig tilfredsstille gradvis, gjør han det kun saa længe, indtil

dets Styrke bliver svækket saa meget, at det Behov, som

for var det næststærkeste, nu er blevet det stærkere. Han

ordner altsaa Behovene efter deres Intensitet, der kan bero

paa deres Art\

Grænsenytte af 0. Herpaa gjorde allerede Gossen opmærksom. Mathcmatisk

Formulering af Sætningen giver Irving Fisher, Matliematical

Investigations in the Theory af Value and Prices, Part I, Kap. I, § 8 (Side 18).

1 Menger, Grundsåtze, Side 93, taler om en Rangordning mellem

Behovslilfredsstillelserne, B o h m-B a w e r k, Kap. II, Side 153, om en Rang-


42 I^fil'- -^l- Orænseværdibegrebel i den isoleredo Husholdning.

Det maa her erindres, at Rangordningen kan væie for-

skjellig ikke blot for forskjellige Personei-, men for sannrne

Person til forskjellige Tider. Hangordningen gjælder altsaa

kun under Forudsætning af, at de Omstændiglieder, der i>estemme

Ordenen mellem de forskjellige Behov, forblive uforandrede.

Rangordningen maa dcrlbi- henføres til et bestemt Tidsrum,

en Dag, en Uge, en Maaned, et Aar o. s. v. Forlænges

eller forkortes den valgte Tidseenhed. kan hvert af de forskjel

ligc Behov forandre Intensitetsgrad.

Den nu i sin Hovedtanke beskrevne Lære er gjoi-t lettere

anskuelig ved et Schema. INIan betegner de forskjellige Slags

Behov med en horizontal Række Bogstaver, idet man be-

gynde)' med det ifølge sin Art vigtigste Behov og fortsætter

med de mindre vigtige. A betegner altsaa Behov for P'ødemidler,

B for Klæder, de følgende Bogstaver Behov for Bolig,

Bohave, Brændsel, Belysningsmidler, de forskjellige Slags

mere undværlige Nydelsesmidler, Fornøielser, Pynt og deslige.

Bchovsrækken er, som før paapeget, uendelig; men for Overskuelighedens

Skyld standses ved det tiende Bogstav i

Alj)habetet, K. Under hvert Bogstav opføres i Schemaet en

vertikal Række Tal, der betegne den Intensitetsgrad, med

livilken Behovet ved den givne Leilighed gjør sig gjældende

liosA^ærdsætteren. Den stærkeste Intensitet kan være en uendelig

stor Størrelse; men for at lette Opfatningen betegnes den

her ved Tallet 10. De lavere Tal betegne den formindskede

Styrke, med livilken samme Slags Behov gjør sig gjældende,

efterhaanden som det gradvis mættes eller dækkes ved en

ordninii- mellem Behovene; Wie se r, Natiirlicher Werth, Side 9 og 25,

bruger begge Udtryk. Meningen ei- den samme. Hvad det gjælder, er

at udfinde, hvorledes Tilfredsstillelsesmidlerne skulle værdsættes, og disse

faa sin Værdi ved Intensiteten af det Behov, de skulle tilfredsstille. Behovenes

økonomiske Betydning ligger i Savnet af Tilfredsstillelsesmidlerne.

Forudsættes del, at Savn og Tilfredsstillelse ere lige store Størrelser, kun

med modsatte Fortegn, bliver det ligegyldigt, enten man bruger det ene

eller andet Udtryk. I nærværende Kapitel, hvor der kun handles om

Værdien af Gjenstande, hvis Værdi beror udelukkende paa deres Nytte,

ikke paa deres Produktionsomkostningei- (§ 4), bliver derfor Udtryksmaaden

ligegyldig. Anderledes, hvor disse Omkostninger tåges i Betragtning

ved Tilfrcdsstillelsesmidlernes Værdsættelse.


Kap. 31. Grænseværdibegrebet i den isolerede Husholdning. 43

forøget Mængde Tilfredsstillelsesmidler. At Behovet for Øie-

blikket er fuldt tilfredsstillet, betegnes ved 0. Gjøre tvende

Beliov sig samtidigt gjældende med lige Styrke, bliver dette

betegnet ved at opføre dem med .samme Tal. Intet Behov

forudsættes at kunne gjøre sig gjældende med større Styrke

end det for dets Intensitetsgrad opførte høieste Tal. Medens

Behovet A kan gjøre sig gjældende med en Intensitet af 10

Gradei', kan Behovet B ikke stige over 9, C aldrig over 8,

K aldrig; over 1 Grad.

B e h v s a r t e r A B C 1^ E F G H I K


44 Kap. 31. ( .1 iii-eværdibegrobet i den i.solerede Husholdning.

deiide .som Bevæggrund ior Værdsætleren. Det kan gjerne

være, at lians Trang til at tilfredsstille Behovet er ufornuftig,

jfr. Ka|>. 10, § f). Drankeren føler ofte .større Trang til Berusningsnnidler

end til Mad. (liver han efter for denne Trang,

tillæggci' han hine den .større Værdi. Men overvinder han

.sin Tyst til I^irændevin og hruger sit Korn til Mad eller

Udsæd istedetfor til Brændevinsbrænding, værd.sætter han

Maden eller Saakornet høiere end Brændevinet. Grænseværdilæren

nægter slet ikke, at man hør tøile sine Behov

efter ethisk eller økonomisk berettigede Hensyn og ikke

blindt hen følge Naturdrifter eller slette Vaner. Men The-

orien kan ikke se bori fra den Kjend.sgjerning, at Saadant

sker^

§ 11. En udelelig Gjenstands Værdi beror, ligesom et

helt Forraads, paa dens Totalnytte^, og det hvad enten den

fortæres ved een eneste Gangs Brug, eller den kan benyttes

flere Gange i samme eller i forskjellige Øiemed. En Baads

Brugsværdi fremkommer ved en Sammenlægning af alle de

Tilfredsstillelser, Eieren venter sig af den ikke blot i Øie-

blikket, men ogsaa i Fremtiden; men, som senere skal

forklares, er herved at mærke, at hver enkelt Benyttelses

^'ærdi aftager, jo længere Benyttelsen udsættes. Kan Gjenstanden

valgfrit benyttes i flere forskjellige Øiemed, men

saaledes, at den bliver helt forbrugt ved en eneste Benyttelse,

retter dens Værdi sig efter det vigtigste af disse Øiemed, for-

udsat, at det ikke kan tilfredsstilles ved noget andet Middel,

hvorover Eieren raader, og for hvilket han ikke har bedre

Brug. Træer, som give Bygningstømmer, kunne vistnok

bruges til Ved; men det kunne ogsaa simplere Træer. Derfor

hugger man ikke hine op til Ved, medmindre man har

Tømmerskov nok eller er i et stærkt Behov af Ved, som

ikke kan tilfredsstilles paa anden Maade.

^ Herved iiriødegaae.s en af de Indvendinger, Lex is i Coiirads

HWB, Supplemenlbind I, Side 428, har gjort mod Grænseværditheorien.

Han synes selv senere at have frafaldt den.

* J e v o n s, Theory, .Side 121; Wiese r, NatUrlicher Werth, Side 21—

22; B (j h m-B a w e r k. i JahrbUcher fur Nationalokonomie, Bind 54, Side 584

og 585, samt Bind 58, Side 348, Noten: L e h r, Gnindbegriffe, .\fsnit IV,

Kap. III, § 7.


Kap. 31. Grænseværdibegrebel i den isolerede Husholdning. 45

Kan Gjenstanden afvexlende benyttes i tiere Øiemed,

bliver den saameget værdifuldere. Det tbrøger Værdien af

en Hest, at den kan bruges ikke blot som Arbeidsdyr, men

som Ridehest eller Avlsdyr. Værdien ligger altid i den .samlede

Nytte, Besidderen i detTidsrum, han paaregner at kunne

bruge Hesten, har af denne i Sammenligning med en anden

Hest, en Baad eller hvilkensomhelst anden Gjenstand. Og

Størrelsen af den samlede Nytte beror paa den samlede Intensitet

af de Behov, der tilfredsstilles ved Hjælp af denne

Hest, i Sammenligning med den samlede Intensitet af de

Behov, som kunne tilfredsstilles ved den anden Gjenstand.

Det er dette, der menes, naar man i daglig Tale siger, at

denne Hest er værdifuldere for Manden, jo nyttigere den er

for ham i Sammenligning med andre Gjenstande.

Man har undertiden sagt, at en udelelig Gjenstands

Totalværdi falder sammen med dens Grænseværdi\ Dette

er et uheldigt Udtryk ; thi Ordet Grænseværdi kommer da til

at indbefalte to ganske forskjellige Begreber, nemlig den

mindste Nytte, enhver enkelt Del af et Forraad faar for Besidderen,

og den hele Nytte, han har af en individuelt bestemt

Ting. At bruge Ordet Grænsenytte i sidstnævnle uegentlige

Betydning er ogsaa ufornødent for at skaffe en udelelig Gjen-

stand sin rette Plads i Rangordningen; thi denne Plads er,

som sagt, bestemt af dens Totalnytte. Det er paa saadanne

Gjenstande der er tænkt ved Schemaets Bogslav F. Vi sætte,

at dette repræsenterer Behovet for en Baad af en vis Størrelse

og Godhed. Hvis Nogen, som føler Savnet af et saadant

Redskab, har tilfredsstillet sine stærkere Behov saa langt, at

de ere sunkne til Intensitetsgraden 5, og han da er istand

til at bygge sig en Baad, saa gjør han det. Hans Behov af

denne Art er da helt dækket og gjør sig derfor, saalænge

Baaden varer, ikke gjældende til Fortrængsel for hans s\ agere

Behov. Det er af denne Grund, Schemaets Rubrik F nedenfor

^ L e h r paa sidstanførte Sted. H. D i e l z e 1 siger i Theoretische

Socialokonomik, Side 281—282, at ogsaa Værdien af en udelelig Gjenstand,

hvoraf der kun tindes eet eneste Exemplar, bestemmes af dens Grænsenytte,

men at denne falder sammen med dens høieste Nytte. Dette maa

være urigtigt, saafremt derved tænkes paa noget andet og mindre end

Gjenstandens Totalnytte.


4\') Kap. Hl. (ii-;i,'iiseviurdilie^rcljc'l, i (l(.'ii isolorede Husholdning-.

Intensitetsgraden 5 er ladet blniik. I sin forrige Skikkelse

kan delte Behov først opvaagne, livi.s Baadeii ødelægges. En

anden Sag er det, at han allerede før kan faa Trang til en

bedre og større Baad og, hvis han har Midler dertil, bygge

sig en saadan.

§ 12. Begreberne delelige og udelelige 'i'ing tiltrænge

nærmere Forklaring.

For at være delelig i den herom handlede, økonomiske

Forstand maa Tingen være et Forraad, det vil sige en Sam

ling af eensartede, lige store og lige gode Gjenstande, alene

sammenbundne derved, at de foretlndes paa samme Sted

eller under samme Persons Varetægt. Saadanne Gjenstande

kunne træde i Stedet for hverandre. I Retsvidenskaben siges

de da at være fungible.

Udelelig siges derimod Tingen at være, selv om den kan

adskilles i sine Bestanddele, naar disse blive ueensartede eller

af forskjellig Godhed eller ved Delingen o\erhovedet i nogen

Grad utjenlige for det Behov, Tingen i sin Helhed skulde

tilfredsstille, og det endog om de adskilte Bestanddele ved

Sammenføining atter kunne komme til at danne et Tilfreds-

stillelsesmiddel af samme Godlied. En Maskine er en udelelig

Ting, saalænge den er brugbar for sit tekniske Øiemed.

Taber den sin Brugbarhed, bliver den Skrabjern og kan

sælges etter Vægt og bliver da delelig. Et Exemplar af en

Bog er en udelelig Ting, saalænge den tinder Læsere. Senere

bliver den Makulatur og delelig.

Men et Forraad kan beståa af udelelige Gjenstande. Dette

er Tilfældet med et Oplag, f. Ex. paa 1000 Exemplarer, af

en Bog. Hvis en Skoveier sælger 100 Tylvter Furustokke,

hver 10 Alen lang med 12 Toms Top (fordum kaldt Maalstømmer),

saa er dette et Forraad af fungible, men udelelige

Gjenstande. Thi om en saadan Stok ophugges i mindre

Stykker, bliver den ubrugbar for sit vigtigste Øiemed, at opskjæres

til Planker. Den bliver derved mindre værd.

Til de Ting, der i Værdilæren ere at henregne til de

udelelige, hører enhver fast Eiendom. Middelbart eller umid-

delbart tjener den Eieren til Tilfredsstillelse af eet eller flere

mere eller mindre bestemte Behov. At den faste Eiendom

i Værdilæren er at betragte som udelelig, viser sig


Kap. 31. Grænseværdihegrebet i den isolerede Huslioldning. 47

deri, at dens \'ærdi for Eieren beior paa dens Totalnytte

for ham.

Hvorvidt en udelelig Ting er generisk eller individuelt

bestemt, er ligegyldigt for \'ærdilæren. Tingen er i begge

Tilfælde lige meget værd for Eieren.

§ 13. Næsten intet Slags udelelige Gjenstande, som henføres

under samme Benævnelse, ere hverandre fuldkommen

lige. Om end indbefattede under samme Navn, er der mellem

dem saagodtsom altid en vis Forskjel i flere eller færre

Egenskaber, i Størrelse, i Skikkelse, i Styrke, i Varighed

o. s. v., og denne Forskjel kan undertiden gjøre dem mere

eller mindre brugbare enten i det Hele eller i enkelte Henseender.

Enhver, som skal bestemme deres Brugsværdi,

tager Hensyn hertil. En Mand. som skal bygge sig en Baad,

bestemmer dens Størrelse og Type efter den væsentligste

Brug, han har for Baaden. Han kan have Brug for en Fæi-ing.

for en Sexring, en Otring; men hans Behov foi- enhver

af disse Slags Baade vil som oftest være forskjell igt. Kan

han kun bygge sig een eneste Baad, væiger han det Slags, som

Alt i Alt passer sig bedst for ham, og som han altsaa nødigst

vil undvære. Han anvender den Arbeidskraft og det Materiale,

hvorover han raader, paa den Maade, der yder ham

den største Behovstilfredsstillelse. En Mand eier tre Heste,

a f hvilke den ene er det stærkeste Arbeidsdyr, den anden

den raskeste Reisehest, den tredie i en kraftigere Alder end

de to øvrige. Hvilken af disse Heste han vurderer høiest,

beror paa, hvilken af dem der efter hans Vilkaar og Opfatning

i det Hele tåget vil bringe ham mest Nytte. Dette er

Grænseværdilæren i en særegen Form.

§ 14. Ved Værdsættelsen af en Gjenstand eller et Forraad

af saadanne har det sin store Betydning, om den er

ubetinget nødvendig for Tilfredsstillelsen af et vist Behov,

eller om den i saadant Øiemed i nogen Grad kan erstattes

af et andet Middel, et saakaldt Substitutionsgode, .se Kaji.

24, § 3.

Der gives i Mrkeligheden faa Behov, .som kun lade sig

tilfredsstille gjennem eet eneste Slags Midler. Sætningen

har sin Anvendelse ogsaa i den isolerede Økonomi. Mangler

man Hvede eller Rug, bruger man Byg eller Havre. Mangler


48 Kap. 81. Grænsevæiilil'i'^;i ' ImI i

den

isolerede Husholdning.

man Koiii, bruder nicin Poteter o. s. v. Dertbi' mao der

allerede her jjjøres opmærksom paa Sætningens Hovedanvendelse

i Værdilæren. Lader et vist Slags Gjenstande

sig bruge istedetfoi- et andet, kan dette faa Indllydelse paa

begges Værdi. H vede kan, sonn sagt, til en vis Grad erstattes

af de simi)lere Kornsorter, men foretrækkes dog som Fødemiddel

tor Mennesker, ikke blot til Bagværk, men ogsaa til

Brød, til Grød o. s. v. Er Husholdningens Forraad af Hvede

Litilstrækkeligt for alle disse Behov, og man har simplere

Kornsorter, saa bi'uger man disse istedetfor Hvede. Herved

sparer man paa Hveden for at kunne anvende den til visse

Behov, som for nogen Del maatte have været ufyldestgjorte,

hvis man ikke havde eiet Rug, Byg eller Havre. At man

sparer Hvede for at kunne anvende den til undværlige Gjen-

stande, saasom Bagværk, medfører, at den beholder sin lavere

Grænseværdi eller, om man vil, faar lavere Grænseværdi,

end om Husholdningen ikke havde andet Slags Korn. Omvendt

kunne de simplere Kornsorter herved i denne Husholdning

faa høiere Grænseværdi; thi hvis man for at spare

paa Hveden bruger Havre til Menneskeføde, kan man blive

nødt til at ophøre at bruge den til Hestefoder.

Substitutionsgodernes Indflydelse paa Værdiforholdet

mellem dem og de Goder, de erstatte, har selvfølgelig sin

væsentligste Betydning i Bytteøkonomien.

§ 15. Grænseværdilærens Hovedsetning, nemlig at Gjenstandenes

Værdi synker, eftersom deres Mængde voxer, synes

i visse Tilfælde at svigte, selv i Anvendelse paa materielle

Ting^ For den, som holder paa at dø af Hunger og slet

ikke kan skaffe sig flere Fødemidler end nogle faa Mundfulde,

ere disse af liden A^ærdi. Deres Værdi voxer, saafremt

han kan skafte sig flere, nemlig saa mange, at han kan opholde

Livet derved. Nogen sand Indvending mod Grænseværdilæren

kan ikke hentes herfra. Den nye Værdilære forudsætter

ligesom den gamle, at en Gjenstand, for at faa selvstændig

Værdi, i nogen Grad maa kunne tilfredsstille et

virkeligt Behov.

Af større Betydning er den Indvending, at visse Goder

^ Jfj-. Marshall, I, Side 169, Nole 1.


Kap. 31. Grænseværdibegrebet i den isolerede Husholdning. 49

ikke i og for sig kunne tilfredsstille Beliovet, men blot i For

l)indelse nned visse andre Goder.

Disse kunne være eensartede. F'or at sko en Hest behøves

fire Hestesko. For en Hesteeier, som kun hor tre Hestesko,

stiger deres Værdi, om iion faar den tjerde. I disse og i

lignende Tilfælde kan det siges, at Behovet i \'irkeligheden

er udeleligt, og at de derfor ikke danne Undtagelser fra den

Sætning, at Grænseværdien synker, naar Forraadets Mængde

stigere

I de allertleste Tilfælde kan et Behov enten slet ikke

tilfredsstilles eller dog ikke tilfredsstilles paa hensigtsmæssig

Maade, medmindre man samtidig raader over forskjellig-

artede Goder. Foruden de tire Hestesko maa man til Skoningen

have det fornødne Antal Hestesko.søm, Hammer og

Tang. Alle saadanne Gjenstande høre til de i Kap. 17, § 11

omhandlede komplementære Goder.

Det Mængdeforhold, i hvilket saadanne sammenhørende

Goder maa være tilstede, foråt det bedste Resultat skal fremkomme

ved deres Forbindelse, kan være bestemt enten ved

Naturens Love eller ved Virksomhedens tekniske Plan. Forholdet

kan være uforanderlig naturbestemt, navnlig hvor man

ved visse komplementære Goder skal fremstille et chemisk

Præparat, f. Ex. Svovlsyre, som altid maa beståa af Vandstof,

Svovl og Surstof i ufravigelig bestemte Forhold. Men det ind-

byrdes Mængdeforhold kan undertiden bevæge sig inden et vist

Spillerum. Der kan af et vist Slags komplementære Goder

mangle noget i den Mængde, som burde bruges, foråt Produktet

skal gjøre sin fulde Nytte og faa sin fulde Værdi. Men hvis Produktet

alligevel bliver brugbart, faar det altid nogen Værdi.

Bruges der for lidet Malt eller Humle til Øllet, bliver dette vel

^

I Begyndelsen af forrige Aarhundrede var Tolden paa Handsker

meget høi i England. Importøren blev imidlertid fri for at betale Tolden,

hvis han abandonnerede Varen. Denne solgles da ved Auktion for Toldkassens

Regning. Heraf benyttede en Handelsmand sig til at forskrive

et Parti franske Handsker med Ordre om at sende alle høire Haands

Handsker lil London, alle venstre Haands til Liverpool. Han nægtede at

fortolde dem, men kjøbte paa Toldvæsenets Auktioner begge Partier for

en Slik.

Aschehoug; Socialøkonomik. II.

**


50 Kap. 31. (JraMisevæi-diliegrfthet i den is(jlei'odf' Iliislioldniiif

mindre ffodt, men inp;cnlunde værdilo.st. Undertiden knn

Mangelen af flere Slags komplcmcntæi-e Goder ialtald i nogen

Grad erstattes ved rigeligere Anvendelse af et andet Slags.

Til at lede Slaglckvæg paa hedstc og billigste Maarle behøves

visse Mængdei* Hø, Halm, Rodfrugtcr og Kraltfoder, f. Kx.

Korn eller Oliekager. Mangler man tilstrækkelig Mængde

at" noget af disse Foderemner, kan man ialfald til en vis Grad

erstatte det manglende ved rigeligere Anvendelse af et andet.

Man kan faa det ligesaa varmt i sit Værelse med en slet


Kap. 31. Grænseværdibegrebet i den isolerede Husholdning. 51

dets Mængde. En videnskabelig Samling af et vist Slags

tjener sit Øiemed bedre, jo fuldstændigere den bliver. At

Behovet for og Værdien af Gjenstande, der udfordres til at

kompletere en saadan Samling, stiger stærkere, jo righoldigere

den bliver, er dei-for ingen Indvending mod Grænseværdilæren.

jMangler der i en Mineralsamling en Prøve af

en meget sjelden Stenart, og Eieren linder en saadan, forøges

hans Samling ikke blot kvantitativt, men kvalitativt, og

jo fnldstændigere den før er, desto større Værdi har dette

Tillæg for ham. Men faar han senere nok en Prøve af denne

Stenart, har denne Prøve meget mindre Værdi for ham,

nemlig kun som Reserve, hvis den første gik tabt.

§ 17. Hvis Nogen af de Slags Midler, han anvender for

sine Behov, faar flere, end han behøver eller ønsker, bliver

dette ham til Uleilighed, saafremt det koster ham Umage

eller anden Opofrelse at gjemme dem, og han ikke kan eller

har Lov til at sælge dem. Under sidstnævnte Betingelse kan

han faa for mange endog af de i og for sig nyttigste Ting,

Klæder, Stole og Borde, Kopper og Fad, Plove og Harve.

Kan han ikke sælge dem, ere de ham blot til Bryderi.

En for stor Overflod af en god Ting kan endog gjøre

stor Skade. En overflødig Regn mængde kan blive ødelæggende

for Kornavlingen. Om en Grube har Tilløb af Vand,

kan dette inden en vis Grænse benyttes som Drivkraft og

da være meget værdifuldt; men bliver Vandtilstrøniningen

for stærk, kan det volde Grubeeieren store Omkostninger og

muligens tvinge ham til at nedlægge den. De skadelige

Virkninger, en Overflod bringer, formindsker Gjenstandens

Totalværdi, De maa derfor komme til Afdrag i denne og

kan saaledes maaske helt opsluge den. Mathematisk kaldes

saadan Skade, ligesom al anden Ulempe, negativ Værdi. Under

denne Kategori henføres da ogsaa den Arbeidsmøie og

de øvrige Opofrelser, Vedligeholdelsen af Gjenstanden maatte

kræve. Og dette er Kategoriens væsentligste Indhold.


52 Kap. 32. r.r'æii.seværdibegreboL i Hytleøkoiiomien.

K cl 1 ) i t e 1 3 2.

Fortsættelse ; Grænsevænlibe^rebet i B.vtfewkonomieii.

§ 1. Ovenfor, i Knp. 29, § 7 og følgende Paragrapher, ei-

det forklaret, for det Første at en Gjenstands objektive Bytteværdi

hviler paa Muligheden af, at Eieren kan faa den bort

byttet mod andre Gjenstande; for det Andet at den objektive

Bytteværdi tinder sit Udtryk i den Mængde af disse, Eieren

kan vente at faa for den ; for det Tredie at den objektive

Bytteværdis Bestemmelsesgrunde ligge i den Betydning, begge

Byttegjenstande have for enhver af Byttehandelens Parter; for

det Fjerde at denne Betydning beror paa den subjektive

Brugsværdi, enhver af de ombyttede Gjenstande har for enhver

a f Parterne.

Med Udgangspunkter i disse Sætninger skal det nu blive

udviklet, hvorledes Grænseværdilæren tinder sin Anvendelse

i Bytteøkonomien, og her skulle vi, ligesom før, for Overskuelighedens

Skyld indtil videre forudsætte, at Værdsættelsesgjenstandene

ikke kunne forfleres eller ikke forfleres saa

betimelig, at denne Mulighed kan faa Indtlydelse paa Værdsættelserne.

Hvilken Virkning denne Mulighed faar paa

Bytteværdien, skal omhandles i et senere Kapitel.

Naar vi her tale om Gjenstandenes objektive Bytteværdi,

tænke vi os den uafhængig af Parternes mulige Feiltagelser

og andre Tilfældigheder og forståa altsaa herved den Bytteværdi,

som enhver af Parterne for sit Vedkommende maatte

tillægge dem, livis han baade kjendte alle de Omstændiglieder,

som herunder rettelig vare at tåge i Betragtning, og

forstod sit eget Bedste.

W tale altsaa ikke her om Markedsprisernes Bestemmelse.

Derom handles i Prislæren.

§ 2. Baade Kjøber og Sælger maa gjøre sig Rede for den

subjektive Brugsværdi, hvilken saavel den ene som den anden

af Omsætningsgjenstandene har for ham. Da enhver af disse

kan være nyttigere for den ene end for den anden Part, kunne

\'ærdsættelsernes Maalestokke være forskjellige, og Værd-

sættelserne følgelig falde forskjellig ud. De maa endog gjøre

det, foråt en Handel skal komme istand.


Kap. 32. Grænseværdibegrebet i Bytteøkonomien. 53

Sagen stiller sig klarest, naar begge Ombytningsgjenstande

ere individuelt bestemte, f. Ex. naar der er Tale om

at bytte en Hest bort mod en anden Hest eller en Landeiendom

mod en Bygaard, altsaa i Mængdetbrholdet 1:1, uden

Mellemlag. Hvad enhver af Parterne da overveier, er, hvor

stor Totalværdi den ene Gjenstand har for ham i Sammenligning

med den anden. Finder nogen af Parterne, at den

Gjenstand, han eier, er ligesaa nyttig for ham som den, han

kunde faa, saa kan han fornuftigvis ikke indlade sig paa

noget Bytte, medmindre han tror, at han ved senere at sælge

den sidste kan faa Midler til at kjøbe sig Gjenstande, som

ere ham endnu nyttigere end den første. Det Samme

bliver ligeledes Tilfældet, hvor man tænker paa at bortbytte

hele sit Forraad af et vist Slags Gjenstande undet Eet. Ogsaa

her er det hele Forraadets Totalnytte, som bliver bestemmende

for Værdsættelsen.

§ 3. Anderledes, hvis han deri mod kun vil bortbytte en

større eller mindre Brøkdel af Forraadet. Han maa da bestemme

denne Brøkdels Størrelse efter dens Grænsenytte,

hvilken, efter hvad der er forklaret, retter sig efter Forraadets

Størrelse og Intensiteten af det svageste af de Behov, han

kan tilfredsstille med den Rest af Forraadet. han beholder

tilbage efter Ombytningen. For Eieren af et \^edfbrraad har

enhver Favn større Grænsenytte, jo stærkere det Behov er,

som bliver udækket, hvis han bortbytter denne Favn, eller

som bliver dækket, hvis han beholder den. Vil han for Veden

tilbytte sig Havre, kommer hver Hektoliter Havres Grænsenytte

til at bero paa Intensiteten af det svageste Behov, han

kan tilfredsstille med den tilbyttede Mængde Havre. Beslutter

han sig til en saadan Ombytning, men kun inden

visse Grænser, nemlig saafremt han for 1 Favn Ved erholder

2 Hektoliter Havre, saa har han herved paa een Gang bestemt,

hvilken A^ærdi han for sit Vedkommende vil tillægge Veden

som Bortbytningsgjenstand, altsaa dens Bortby t n i ngsværdi,

og hvilken Værdi han vil tillægge Havren som Tilbytningsgjenstand,

altsaa dens Tilbytn ingsværdi. Begge

disse Værdsættelser ere øiensynligen subjektive eller, som

man kanske heller burde sige, individuelle. De ere uadskille-

lige, den ene kan ikke finde Sted uden den anden. Jo større


54 Kap. 32. Græn.'^evæi"diIiCfii'cl)C'l i HyUeøkoiioinien.

Del af sit Vedfbn'aad Eieren athænder, desto mere aftager

hans Evne til at tilfredsstille de Slags Behov, lnr hvilke Ved

er anvendelig. Omvendt — jo større Mængde Havre han

faar som Vederlag, desto større bliver hans Evne til at til-

fredsstille de forskjellige Slags Behov, for hvilke han kan

bruge Havren. Men for Eieren af hvert Forraad bliver dets

Grænsenytte større og dets Totalnytte mindre, jo mindre

Rest deraf han beholder tilbage. Han vinder paa Byttet,

hvis han erholder en Brøkdel af Medkontrahentens Forraad,

der for ham har større Grænsenytte end den Brøkdel, han

afgivei' af sit eget Forraad. Men hvis han overhovedet har

nogen Brug for sit eget Forraad, bliver denne Vinding mindre

og mindre, jo større Del af dette Forraad han afhænder.

Tilsidst kommer der da et Punkt, paa hvilket Bortbytningsmængdens

og Tilbytningsmængdens Grænsenytte falder sammen.

Herved fremkommer Omsætningens Ligevægtspunkt

for ham.

Længere kan han ikke fortsætte Ombytningen uden at

tabe paa den. Det Samme gjælder om hans Medkontra-

hent. Men det kan gjerne være, at Havreeierens Behov af

Ved tilfredsstilles ved en mindre Del af den anden Parts

^'edforraad end dennes Behov af den førstes Havreforraad.

I saa simpel Skikkelse er Sætningen let forstaaelig. Tænker

man sig, at begge Parters Forraad bestaar af lige mange

]\Iængdeenheder, nemlig 100, endvidere, at ethvert af disse

Forraad er saa stort, at dets Grænsenytte for Besidderen er

= 0, og endelig at denne stiger lige for begge Parter, eftersom

Forraadene formindskes, saa kan Ombytningen fort-

sættes, skjønt med stedse aftagende Mnding, indtil hver af

Parterne har 50 Mængdeenheder igjen. De bytte da lige for

lige. Men forudsætter man, at Grænsenytten af den ene

Parts \m-e (A) for begge Parter synker fra 100 til 0, naar

Forraadet stiger fra til 100, og at Grænsenytten for den

anden Parts Vare (B) for begge Parter synker fra 200 til 0,

naar Forraadet stiger fra til 100, saa kunne Parterne ikke

bytte i lige Mængdeforhold. Det rette \'ærdiforhold vilde

først fremkomme, naar der gaves 33V3 Mængdeenheder

B for 6673 Mængdeenheder A. Bytteforholdet kan under

andre Forudsætninger .. blive saa indviklet, at det ikke

I


Kap. 32. Grænseværdibegrebet i Bytteøkonomien. 55

med fuld Sikkerhed lader sig løse uden ved Mathenialikens

Hjælp^

Korudsat, at ingen at" disse Slags Gjenslande kan erstattes

af andre, samt at Forraadet kan deles og konsumeres i hvilkesom

helst Brøkdele; forudsat endvidere, at Eieren ikke selv

kan producere det Slags Gjenstande, han mangler, og at han

har gjort sig nøiagtig Rede for de Behov, han kan tilfreds-

stille med enhver Mængde af de foreliggende Bort- og Tilbytningsgjenstande,

saa bliver det Punkt, paa hvilket Bort- og

Tilbytningsværdierne falde sammen, en mathematisk Funk-

tion af de forhaandenværende Mængder af disse Gjenstande-.

Den Nytte, en Mand faar af det \'arekvantum, der tilbydes

ham, afhænger altsaa af, hvormeget han har i Forveien.

Jo mere han har, des nærmere vil et følgende Tillægskvantum

føre ham til den fuldstændige Tilfredsstillelse, og desto

ringere Nytte vil det derfor have. Jo mere en Mand skal

afgive, des nærmere vil et yderligere Tillæg til denne Mængde

føre ham til Grænsen for det ubetinget nødvendige Forbrug,

og des større vil hans Nyttetab være^.

Grænseværdilæren definerer følgelig Byttegjenstandenes

objektive Bytteværdi som Proportionerne mellem disse

Gjenstandes subjektive Grænsenytter for Byttehandelens

Parter ^.

' Aschehoug, Vcerdi- og Prislærens Historie, § 97, hvor der med-

deles Lilteraturanvisning.

^ J e v n s, Theory, Side 98— 101 ; W a I r a s, Economie Folitique Pure, Side

95—109; Westergaard,Indledning, Side28—30ogSide86—87;\Vicksell,

Wert, Kojntal und Bente, Side 25. I det virkelige Liv vil Ombytningsforholdet

blive paavii-ket af mange Tilfældigheder, navnlig af Parternes Handelsvid.

Det vil mangen Gang i Begyndelsen af Omsætningen komme til at stille

sig forskjelligl, eftersom den ene eller anden af Parterne tager Initiativet

og viser sig ivrigst for at faa Handel istand. Bliver Omsætningsforholdet

fra Begyndelsen af bestemt ufordelagtigere for den ene Part, end det

burde, kan den ne Omstændighed faa Indfiydelse under den fortsatte Ombytning.

Malhematiske Undersøgelser herom ere anstillede, foruden af Andre,

af E d g e w o r t h og M a r s h a 1 1 ; se sidslnævnte Forfatters Principles,

Bog V, Kap. II, § 4 og Noten, XII bis, Side 795—796.

^ Denne klare Formulering af Sætningen er hentet fra Birck, Værdi-

theori. Side 22.

—224.

^ Jfr. G. F. Steffen, Lonsystemets historia, I, Side 190 og II, 228


56 Kap. 32. Græn.seværdibegrebet i Bytteøkonomien.

§ 4. Det siges ofte, at det altid lønner sig for enhver af

Panterne at fortsætte Ombytningcn, indtil delte Ligevægtspunkt

er naaet. Dette er ikke ganske rigtigl. Sandheden er

knn, at enhver af dem kan fortsætte Umbytningen saa langt

Ilden at lide Tab. Men nogen Vinding erholder han ikke

ved en saadan Handel. Ligesom intet Bytte tinder Sted af to

individuelt bestemte Gjenstande, hvis hver af Parterne linder,

at den Gjenstand, han allerede har, i det Hele tåget er ham

ligesaa fordelagtig og behagelig som den, han skulde faa,

saaledes kan man fornuftigvis heller ikke fortsætte Ombytningen

af to Slags generisk bestemte Gjenstande, indtil det

fulde Ligevægtspunkt imellem de individuelle Brugsværdier

er naaet. Noget maa man tro at vinde ved Handelen, ellers

mangler den Motiv. Der maa altsaa være en Forskjel mellem

den Bortbytning.s- og Tilbytningsværdi, enhver af Parterne

tillægger Ombytningsgjenstandene^ Sætningen egner

sig bedst til videre Udvikling i Prislæren, men maa udhæves

allerede her, fordi den er af Betydning ogsaa i mange andre

Forhold, f. Ex. Forsikrings- og Skadeserstatningslæren. For

en Videnskabsmand med et stort Bibliothek har dette meget

større Brugs- og Bytte værdi end den Sum, han kunde faa

for Bøgerne, om de solgtes ved /\uktion. Hvis Biblio-

theket brændte, og Forsikringsselskabet nægtede at godt-

gjøre ham mere end Auktionspriserne, vilde han blive

forurettet; thi at indkjøbe nye Exemplarer af Bøgerne vilde

volde megen Umage og tåge megen Tid, og imidlertid vilde

Eieren savne den Hjælp, Bibliotheket har ydet ham i hans

Arbeide.

§ 5. Spørgsmaalet om, hvorledes Eieren af et og samme

eller flere forskjellige Slags Tilfredsstillelsesmidler skal for-

dele disse raellem sine forskjellige Behov paa den i økonomisk

Henseende fordelagtigste Maade, hvilket Spørgsmaals

Stilling i den isolerede Husholdning er behandlet ovenfor, i

Kap. 31, §§8 og 10, antager i Bytteøkonomien en noget

anden Skikkelse, især derved, at Omsætningerne i denne

sædvanligvis foregaa ved Hjælp af Penge. Spørgsmaalet maa

* C. Menger, Grundsdtze, Side 172 og 272 ff, samt hans Arlikel Gekl

i Conrads HWB., IV, Side 85.


Kap. 32. Grænseværdibegrebet i Bytteøkonomien. 57

i alle Tilfælde løses efter samme Princip. De forskjellige

Gjenstandes Bytteværdi bliver da ansat til visse Beløb at"

det almindelige Omsætningsmiddel: Pengene, og disse Beløh

bestemte ved Omsætningsgjenstandenes forskjellige Grænse

nytte for Parterne. Værdsættes ! Kg. Kjød til 1 Krone, saa

er Kjødets Bytteværdi bestemt ikke blot i Forhold til 1 Krone,

men til alle andre Gjenstande, som kunne faaes kjøbt for 1

Krone. En fornuftig Husholder maa anvende sin Penge-

indtægt saaledes, at han tilfredsstiller alle sine Behov saa

ligelig som muligt, det vil sige saaledes, at hver Krone, han

udgiver, skaffer ham, saavidt muligt, lige Grænsenytte, hvad

enten han bruger denne Krone til Mad, Drikke og andre

Livsfornødenheder eller til Luxusgjenstande eller Fornøielser^

Sætningen er, som det vil sees. kun opstillet som almindeligt

Princip. ikke som ufravigelig Regel. I Anvendelse

paa det virkelige Livs mangfoldige Forhold maa den nødvendigen

lempes efter disse. Skulde Regelen kunne gjennemføres

strengt, maa saavel enhver Omsætningsgjenstand som

ethvert Pengebeløb lade sig dele i uendelig smaa Dele, hvilket

ikke er Tilfældet hverken for de fleste Omsætningsgjenstandes

eller engang for Pengenes \^edkommende. I det virkelige

Liv omsætter man ikke uendelig smaa Mængder af \'aren,

men haandgribelige Kvanta. Der er endog ofte Forskjel mellem

Delingsenheden og Bytteenheden. For Knappenaale er

Delingsenheden 1, Bytteenheden derimod ialfald et Dusin,

eller som oftest et helt Knappenaalsbrev. Vil man kjøbe

Havre, maa man mindst tåge en Liter. Praktisk tåget, maa

derfor Grænsenyttebegrebet refereres til Bytteenheden ^ Endog

vor mindste Pengeenhed, Øren, kan være større end \'ærdien

af den mindst mulige Omsætningsgjenstand, f. Ex. en Fyr-

stikke eller en Knappenaal. Skal een eneste saadan kjøbes,

maa den betales med 1 Øre. Ogsaa andre Omstændigheder

kunne fremtvinge Lempninger af den heromhandlede Sæt-

ning, se nærværende Kapitels § 9.

Sætningens sande Mening er kun, at man skal ordne

sit Forbrug paa saadan Maade, at man faar den bedst mulige

' Marshall, Principles, Bog III, Kajj. V, ij 2; W i c k s t e e d, Alphabet,

Side 125—127.

* J e v o n s, Theory, Side 125; jfr. B i r- c k, Side 23—24


oS \\i\\>. H'2. Grænseværdibegrebel i Bylteøkonomien.

'J'iltredsslillolse al' sine Holiov. Den liortil fornødne 0ver8ij:;t

over sine Udgifter skalTei' man sjoj kun ved at føre nøiagtigt

Hushold n i ngsregn skal).

§ i). Hvis Handelen i retlif;; Henseende ei- fi-ivillip^, hvis

altsaa ingen af Parterne er retlig forpliglet til at slutte den,

er det hernned sagt, at den i Regelen ikke kommer istand,

medmindre enhver af dem antager det fordelagtigei-e for sig

at indgaa paa den end at lade det være. Saafremt ingen af

dem tager feil i sine Værdsættelser, vil enhver af dem altsaa

vinde noget paa Handelen. Fordelen ved denne kan beståa

i, at den skaffer vedkommende Part mere enten af de

Brugs- eller de Bytteværdier, hvorover han raader. Men den

kan ogsaa beståa i, at han ved Handelen helt eller delvis befries

for et Tab af saadanne Værdier eller for en anden Ulempe

eller Lidelse, der vi Ide have rammet ham, li vis Handelen

ikke havde fundet Sted. Dette er Tilfældet, naar Nogen fri-

villig og med velberaad Hu for at undgaa Exekution sælger

sine Ting til Spotpris eller under pludselig Forlegenhed

kjøber til Overpris, eller naar Nogen tager en Arbeidsløn,

for hvilken han ikke kan leve, eller naar han betaler Fuskere

en Arbeidsløn, der er mere væid end deres Arbeidsprodukt,

eller naar Arbeidslønnen udgjør et ufoi*holdsmæssigt høit

Vederlag for Arbeidsmøien, f. Ex. ved Redning af Skib og

Gods, som er i Havsnød.

Efter livad Erlaring noksom viser, er det en nærliggende

og hyppigt indtrædende Mulighed, at Handelen ikke blot

troes at bringe, men virkelig bringer enhver af Parterne po-

sitive Fordele. Denne Mulighed beror paa, at det individuelle

Behov hos enhver af dem er forskjelligt. Behovene kunne

være forskjellige i Art og Grad, saaledes i det nys anførte

Exempel, at den ene Part trænger til Ved, den anden til

Havre. Have de Behov for samme Slags Gjenstande, kunne

deres Behov dog være forskjellige, nemlig deri, at de indtræde

til forskjellige Tider, f. Ex. naar den ene om Vaaren

udlaaner Sædekorn, som Laantageren forpligter sig til at til-

bagebetale næste Høst.

Men om nu ingen af Parterne indlader sig paa en Handel,

om hvilken han skjønner, at den bringer ham Tab, han

kan undgaa, er det ingenlunde sagt, at Handelen for at komme


Kap. 32. Grænseværdibegrebet i Bytteøkonomien. 59

istnnd maa bringe begge Parter lige stor Vinding. Det Behov,

den ene afdem tilfredsstiller ved Hjælp at" den tilbyttede Gjen-

stand, kan være meget stærkere end det Behov, som lokker

den anden til at slutte Handelen. Den ene Part kan saaledes

have meget mindre Trang end den anden til at faa Handelen

istand. Hvis han ved eller formoder dette, kan han misbruge

sin Overlegenhed til at skaffe sig ubillig Foi'del.

§ 7. Kjøberens Vinding ved Omsætningen fremtræder

i tydeligst Skikkelse, naar man tænker sig, at en Mand kjø-

ber en større Mængde til billigere Pris, end han vikle gjøre,

dersom Prisen var høiere. Vilde han kun kjøbe

1 l.iter Lysolie, hvis Literen kostede 1 Krone, men

2 — »— — »—

3

5

6

— » •—

— »

— »


-

— » —

— »

— »

9 _»_ _»_

10 — »— — »—

og han saa kjøber 10 Liter, saa er det en Vinding for ham,

at han har faaet enhver af disse 10 Litei' for den billige Pris

af 10 Øre. Totalværdien af de modtagne 10 Liter er, beregnet

paa den i Kap. 31, § 9, Anm. 3, forklarede Maade og udtrykt

i Øre, = 550. For at tinde Forbrugerens Vinding maa man

dei-fra subtrahere det Produkt, som fremkommer, naar man

multiplicerer Brøkdelenes Antal, som er = 10, med Forraa-

dets Grænseværdi, som ligeledes er =^ 10. Differentsen, 450,

bliver da Maalet for Forbrugerens Vinding. Det er med Anledning

heraf, man undertiden har kaldt denne det erhvervede

Forraads Differentialnvtte eller Ditferentialrente^


-

90 Øre


60 Kap. 32. Græn.sevcei"dil)i'i.;i


Kap. 32. Grænseværdibegrebet i Bytteøkonomien. (31

eensartede Gjenstande kan have en Totalværdi, der er større

end Produktet af Forraadets Manigdeenheder og dets Gi-ænse-

værdi, har det været sagt, at dette ikke kan være Tilfældet

med Penge. En Sum af 1 000 Kroner kan, siges der, for

Besidderen ikke have større Totalværdi end det Tusinddob-

belte af liver enkelt Krones Grænseværdi. Saalænge disse

1 000 Kroner kun bruges som Penge, kunne de ikke anvendes

til Andet end at kjøbe 1 000 Gange saameget, som man

kan faa foi' en enkelt Krone-

Her er ikke Tale om Pengenes subjektive Værdi, der, efter

hvad allerede er forklaret, kan synke, eftersom Besidderens

Pengeforraad eller i Penge anslaaede Formue voxer. Her er

Tale om Penges objektive Værdi. Men selv i denne Henseende

er der en Indvending at gjøre. Man faar ofte kjøbt

billigere, jo større Partier man kjøber, og Evnen hertil beror

paa, at man enten gjennem Besiddelse eller Kredit raader

over det større Pengebeløb. Den store Kapitalist kan over-

tage storartede og meget lønnende Forretninger, som ere

lukkede for Smaakapitalisterne, medmindre de i saadant

Øiemed slutte sig sammen i Foreninger. Det kan derfor

snarest siges, at Besidderens økonomiske Kraft stiger raskere

end hans disponible Kapital, og at dennes Totalværdi saaledes,

objektivt tågen, er større end Produktet af dens Grænseværdi

og dens Brøkdele.

§ 9. Grænseværdilæren har alleiede vundet saa megen

Indgang, at den vel tøi siges at være den herskende. De

fleste nyere Forfattere af nogen Anseelse have enten sluttet

sig væsentlig til den eller ialfald skjænket dens Grundtanke

sit Bifald

^

^ Launhardt, Mathematische Begrilndung der Volksivirthschaftslehre,

Side 54; Pantaleoni, Fure Economics, Side 76—78, li vor han derfor

siger, at Begrebet Residualværdi er uanvendeligt paa Pengeforraad.

^ Til dis.se høre S i d g w i c k, PrinetjjZes, Side 72. Leroy-Beaulieu,

Traité, I, 109, II, 137—140, III, 34—44, tillægger den i vor Text hidtil om

handlede Del af Grænseværdilæren megen Betydning. W agn er, Grundlegung,

§ 135, og D i e t z e 1, Theoretische Socialokonomik, Side 296, sætte den

lavere. S c h m o 1 1 e r, der* i Sitziingsberichte der Preussischen Wissenschafts-

Academie, XXVI—XXVII, foreløbig har Irykt det Brudstykke af sine Forelæsninger,

som omhandler Værdilæren, finder vel, at Grænseværdilærens

Tilhængere overdrive dens Betydning, men erkjender, at denne Theori

ser mere og skarpere end den klassiske Skole.


62 Kap. 32. Grænseværdibegrebel i Bytteøkonomien.

Adskilli^o jiT dem liave ladet si^ nøie licimed iideii at

gjen^'ive den Tankegang, gjennein livilk(3ii 'J'liC()iieii.s Grund-

læggere have søgt Led for Lcd at godtgjøre dens l^igtigliod.

Vi aiKse dette som en Feil. For det Første kommer Væi-dilæren

dei-vcd til at mangle behørigt Grundlag, blive svævende

og holdningsløs. For det Andet kommer Grænseværdilæren

da til at blive værgeløs ligeoverfor sine Angribere. Den er

fra visse Hold bleven mødt med skarp Kritik, og denne eiendnu

ikke forstummet.

Blandt Theoriens Modstandere fortjene Lexis og N i-

c hol son særlig Opmærksomhed, saameget mere som de

indrømme, at Theorien ikke mangler videnskabelig Fortjeneste.

Hvad der med nogen Rimelighed kan siges mod

Grænseværdilæren, er uden Tvivl sagt bedst af disse anseede

Forfattere ^

Af deres Indvendinger skulle vi kun dvæle ved dem,

Lexis har fastholdt i sine sidste Udtalelser. Her siger han,

at ikke engang Graderne af en og samme Art Tilfredsstillelse

i Virkeligheden lade sig maale, og at dette er ugjørligt med

Intensiteten af ganske forskjelligartede Nydelser, f. Ex. af

Mad og af smukke Klæder. En Nutidsnydelse gjør et ganske

andet subjektivt Indtryk end en Nydelse, man venter sig i

Fremtiden. Samme Nydelser føles forskjellig, naar man

faar dem i forskjellig Tidsfølge. Forskjelligartede Tilfreds-

stillelsesmidler kunne udfylde, betinge, forstærke, erstatte

eller fortrænge hverandre. Alt dette anfører Lexis som

Beviser for, at ingen forudgaaende Værdsættelse af de for-

skjelligartede Tilfredsstillelsesmidler er mulig. Det er p.sycho-

logiske Betragtninger, som efter hans Mening ikke høre

hjemme i Socialøkonomiken. Og desuden nævner Lexis,

formodentlig i Tilslutning til Amerikaneren, Professor Patten,

at Behovenes ogTilfredsstillelsernes Mangfoldighed medfører,

^ Lexis har kriti.seret den i første Udgave af hans og Conrads HWB.,

IV, 816—817, samt Supplementbind I, Artikelen Grenznutzen, og senest i

2den Udgave af samme Haandbog, Artikelen Konsumtion, Bind V, 312—313.

Nicholson, Principles, Bog I, Kap. III, §§ 3—7, gjør omtrent samme

Indvendinger mod Tlieorien. S t o 1 z m a n n, Die soziale Kategorie in der

Volkswirthschaftslehre, 1896, kritiserer Grænseværdilæren udførligen, men

uklart.


Kap. 32. Grænseværdibegrebet i Bytteøkonomien. 63

at den samlede Tilfredsstillelse kan stige, selv om de enkelte

Behov tilfredsstilles i mindre Grad end før.

Disse I nd vendinger ere rettede mod Grænscværdilæren

i dens Helhed. Lexis nedla^gger endvidere Indsigelse mod

den i forj'ige Paragraph omhandlede Sætning, at den, som

har tiere Behov, men ikke tilstrækkelige Midler til at tilfreds-

stille ethvert af dem fuldt ud, fornuftigvis maa tilfredsstille

ethvert af dem saa langt, at intet af dem kommer til at føles

med større Intensitet end de øvrige. Lexis siger, at denne

Sætning kommer i Strid med den vitterlige Kjendsgjerning,

at Enhver, om han end kun har ganske maadelige Indtægter,

tilfred.sstiller visse af sine Behov, f. Ex. for Brød, Brænd.sel,

Poteter, Salt, fuldt ud, medens han i Tilfredsstillelsen af andre

Behov, f. Ex. ferskt Kjød, paalægger sig Indskrænkninger, som

volde ham større eller mindre Ubehag, saa at de dertil nød-

vendige Tilfredsstillelsesmidler for ham faa en stigende

Grænsenytte. Nogle Slags Nydelser vil han kun ganske und-

tagelsesvis unde sig, og de dertil fornødne Tilfredsstillelses-

inidler have altsaa en meget høi Grænsenytte for ham. Forøges

hans Indtægter, vil denne opadstigende Række af Grænsenyttegraderne

forandre sig for ham, og det paa den Maade,

at han under sig fuld Tilfredsstillelse af flere Slags Goder,

f. Ex. ferskt Kjød, medens han skrider længere frem i Forhrugen

af andre Slags, f. Ex. af The, og begynder i nogen

Grad at bruge visse Goder, som før vare ham uopnaaelige,

f. Ex. finere Vi ne.

§ 10. Det er paa den sidste Indvending, Lexis selv synes

at lægge mest Vægt, og det er mod den, vi her først skulle

tåge til Gjenmæle.

Indvendingen rammer ganske rigtigt den angrebne Sætning,

saafreint man opstiller denne med Fordring paa mathematisk

Stringents. Men Indvendingen rammer ikke, naar

man tager den efter dens sande Mening, nemlig med det i

Kap. 31, § 8, opstillede Forbehold, at den i Anvendelsen maa

undergives fornuftig Lempelse efter Omstændighederne. Det

er ganske sandt, at de fleste Mennesker tilfredsstille sit Behov

af Brød, Poteter og Salt fuldt ud, uagtet de have smaa

Indtægter og derfor maa lade være at spise ferskt Kjød saa

ofte, de ønske, og ganske maa undvære \'ildt, fine Vine og


64 Kap. 32. Grænseværdibegrebel i Bylleøkonomien.

andre Lækkerier. Men Ciiiiiidcn licrtil ligaer i, ol den Be-

.sparelse i Udgifler, de kunde ^^jøre ved at indskrænke sit

Forbrug at' Brød, Poteter, Salt og andre .smaa Artikler, ikke

vilde blive noget klækkeligt Bidrag til at kjøbe kostbarere

Forbrugsgjenstande. Om man sparede en Øre hver Dag paa

•sit Indkjøl) af Poteter, vilde det tåge to Aar, inden man derved

tik samlet nok til at kjøbe en Flaske Champagne'.

Styrken af Lcxis's øvrige, mod Grænseværdilæren i

dens Helhed rettede Indvendinger har han selv svækket, idet

lian har erkjendt, at Mangfold igheden af et Menneskes Behov

og Begrænsningen af dets Indtægt altid leder til en vis Konkurrencekamp

mellem disse Behov, hvis Udfald utvivLsomt

bliver, at Enhver afpasser sin Konsumtion af de forskjellige

Slags Tilfredsstillelsesmidler paa den Maade, som etter de

forhaandenvæi'ende Omstændigheder tiltaler ham mest. Herved

har Lexis erkjendt Rigtigheden af Grænseværdilærens

Grundtanke. Hvad han i de i forrige Paragraph kortelig

gjengivne Udtalelser bestrider, er egentlig kun Behovenes

Commensurabilitet. Ovenfor, i Kap. 1(3, §§ 8—10, er det imidlertid

udviklet, at Enhver kan maale sine egne Behov og

virkelig gjør det, idet han foretrækker at anvende sine økonomiske

Kræfter til at tilfredsstille det ene Behov fremfor

de øvrige. Paa det anførte Sted er det endvidere erkjendt,

at saadanne Maalinger ofte blive usikre, fordi der ikke tindes

nogen objektiv Maalestok for dem. Men heraf følger ikke,

at de ere blotte Indbildninger og derfor uden virkelig Betydning.

Forholdt dette sig saa, maatte man opgive den Tanke,

at de økonomiske Goder staa i noget sandt, fornuftmæssigt

Værdiforhold til hverandre. Men denne Tanke lader sig ikke

udrydde. Der forefalder idelig Handler, som fremkalde Spørgsmaal

om, hvorvidt Gjenstandene ere omsatte efter deres sande

Værdiforhold, eller om ikke den ene Part har taaet mere,

den anden mindre, end der rettelig tilkom ham. Man maa

derfor nodvendigen søge at udrede Begrebet om den sande

Bytteværdi, selv om det Resultat, Forsøget bringer, ikke

bliver saa klart og fyldestgjørende som ønskeligt. I Læren

om Landeiendommes Bonitering gaar man ud fra en Klassifi-

' w

i c k s t e e d, Alphabet, Side 128-130.


Ka[). 33. Værdiforholdet mellem Nutidsgoder og Fremlidsgoder. 65

kation a f cle forskjellige Jordsmon, eftersom de ere mere

eller mindre skikkede for de forskjellige Slags Brug. Ved

Boniteringen beskriver man hvert enkelt af Eiendommens

Jorder, og hvor stort hvert Jorde er, hvilke Slags Jordsmon

det indeholder o. s. v. Dette er en Vurdering; men den bliver

altid i væsentlig Grad en Skjønssag. Til den yderste Nøiag-

tighed kan man ikke gaa; men dog gjør baade Boniterings-

læren og selve den derpaa byggede Bonitering af hver enkelt

Eiendom Iheoretisk og praktisk stor Nytte. Paa lignende

Maade forholder det sig med Værdilæren og de \^ærdsæt-

telser, den beskriver.

Kapitel 33.

Værdiforholdet mellem Nutidsgoder og Fremtidsgoder.

§ 1. I de tvende foregaaende Kapitler indskrænkedes

Undersøgelsen til det Spørgsmaal, hvad der bestemmer Værdien

af en Gjenstand eller et Forraad i et Tidsafsnit, under

hvilket Værdsætterens Behov ikke forandre sig og hans Tilfredsstillelsesmidler

ikke kunne forøges. Undersøgelsens Omraade

var saaledes stærkt begrænset, og den kunde ikke bringe

noget for det praktiske Liv tilstrækkelig endeligt Resultat,

ei engang for Gjenstande, som ikke lade sig forflere. I Tidens

Løb kan nemlig samme Individs Behov for dem forandre sig.

Undersøgelsen maa derfor udvides i begge Retningei-,

altsaa for det Første til \'ærdsættelsen af Gjenstande, som

udfordres til Dækkelse af Fremtidens Behov. Værdsætteren

maa, som allerede i Kap. 16, § 6, foreløbig paapeget, tåge

Hensyn ogsaa til disse samt til Muligheden og Nødvendigheden

af allerede slrax at sørge for dem ikke blot ved Anvendelsen

af de allerede forhaandenværende Tilfredsstillelses-

midler, men ogsaa ved Ordningen af sin Produktionsvirksomhed.

Han maa tåge Hensyn til Styrken ikke alene af

sine nutidige, men ogsaa af sine fremtidige Behov, endvidere

til de Forraad, han allerede har. af Midler, der kunne tilfredsstille

dem, samt den Evne, han maatte besidde eller kan

erholde til at frembringe saadanne Midler. Alt dette maa nødvendigen

faa Indflydelse paa en fornuftig Værdsæltelse at

Gjenstandene.

Aschehoug: SocialøkonomiU. l\. O


{'){y Kap. HH. V;i'i'(lir()i-liiil(lel niellorn Niilidsyodcr og Fremlidsgoder.

Af hvad der nu er forklaiot, lol^er, ul Uc/^rehct Nutidsbehov

maa tbrudsættes at liave saa megen Varighed, at den,

der føler dette, kan blive sig det bevidst og tilfredsstille det,

om Midlerne ere tilstede. Ved Nutid kan lier altsaa ikke

tænkes paa det Øieblik, der skiller Fortiden fra Fremtiden;

thi det er blot en (irænse og har ingen Varighed. Xed Nu-

tiden maa man tænke sig et Tidsrum, dei- indbefatter en

efter Omstændighederne afpasset større eller mindre Del af

Fremtiden, f. Fx. i visse Tilfælde den løbende Produktionsperiode,

overhovedet et Tidsrum, i hvilket Forholdet mellem

Behovet og de forhaandenværende Dækningsmidler ikke iindergaar

nogen Forandring, dog saaledes, at det tidligere Behov

altid maa gaa foran det senere, saafremt ikke en gradvis

Tilfredsstillelse af begge er mulig og tjenlig. Det maa saa-

ledes erkjendes, at Grænsen mellem Nutid og Fremtid i

mange Tiltælde kan blive meget flydende.

Vi skulle nu skride til den før bebudede Udvikling af

den Betydning, Forskjellen mellem Nutidens og Fremtidens

Behov maa have for Værdilæren. Her handles nærmest om

Gjenstandens Brugsværdi, men dermed tillige om dens Bytte-

værdi, nemlig forsaavidt hin faar Indflydelse paa denne, se

Kap. 32, § 1—4.

§ 2. Utilfredsstillede Behov af samme Art kunne gjøi^e

sig gjældende med forskjellig Intensitet til forskjellige Tider

og kunne derfor i Behovenes fælles Rangordning bytte Plads

med andre. Som allerede sagt, beror dette paa en Mangfol-

(liglied af rent individuelle Betingelser. Personens Aldei.

Helbredstilstand, Intelligents, Charakter, Formuesvilkaar o.s. v.

kunne i Tidens Løb undergaa Forandring. Omstændigheder

af denne Art forbigaa vi her for at omhandle dem i Kapitlets

sidste Paragraph.

Men Forandringen i Behovenes Intensitet kan dog ogsaa

bero paa noget ganske Andet, nemlig paa Forskjellen mellem

de Tidspunkter, da Behovene melde sig med Krav paa øie-

blikkelig Tilfredsstillelse, og som saaledes kunne kaldes Behovenes

Forfaldstider. Denne Forskjel gjør sig gjældende ved

alle Værdsættelser, hvad enten man sammenligner eensaitede

eller ueensartede Behov, altsaa hvad enten man sammenligner

sit Behov for Brødkorn idag, om en Maaned eller et Aar,


Kap. 33. Værdiforholdet mellem Nutidsgoder og Fremtidsgoder. 67

eller man satiimeiiliij^iier disse Behov med sit nuværende

eller fremtidig:e Behov for Saakorn, Salt, Brændsel eller

hvilkesomhelst andre Slags Gjenstande.

Philosopherne Pl a to, Ba co, Locke, Hu me, Bent li am

og mange andre, have gjort opmærksom paa, at Menneskene

i Almindelighed foretrække en Nydelse, de kunne erholde

strax, fremfor en ligeartet og ligestor Nydelse, de først kunne

erholde engang i Fremtiden. Enhver ved, at han føler større

Trang til det Brød, han loehøver for at mætte sig idag, end

til det Brød, han først behøver om en Maaned, et Aar eller ti

Aar. Denne Kjendsgjerning faar i Økonomien sit Udtryk i den

Sætning, at Menneskene under forøvrigt lige Omstændigheder

have en stærkere Følelse af Nutidens end af Fremtidens Behov \

§ 8. Kjendsgjerningen kan, som allerede antydet, forklares

paa tiere Maader.

Ofte og for en ikke ringe Del liidrører den fra Menneskenes

Skrøbeligheder, deres bristende Evne til at tænke sig

ind i Fremtidens Krav, Ligegyldighed for disse, eller Mangel

paa Sjælsstyrke til at overvinde Øieblikkets Tillokkelser. Var

dette Kjendsgjerningens eneste sande Grund, maatte det siges,

at Fremtidens Behov egentlig ere ligesaa stærke som Nutidens-.

En saadan Opfatning er dog aabenbart eensidig. Nutidens

Behov fremtræde i Almindelighed med større Bestemthed og

i skarpere Omrids end Fremtidens. Hvad jeg vinder i Yelvære

ved at anvende mine Midler til Tilfredsstillelse af et

Nutidsbehov, kan være en meget sikrere Sag, end hvad

jeg vinder ved at gjemme dem til fremtidig Forbrug eller

^ At Kjendsgjerningen har økonomisk Betydning, paavistes af S.

Ba y lev, Critical Dissertation on Value, 1825, senei-e af J o li n R a e, Statement

of nome neiv Principles of Political Economy, 1834, af hvilket Værk Bohm-

B a w e r k, Geschichte undKritik derKapitalzinstheorien{lS9l.),S\de 375 — 428, giver

udførlige Uddrag med Kritik. Endvidere omhandledes Sagen af Jevon.s,

Theory, Side 33—36, 72-74

Side 128—129. Indgaaende

og 223—232, samt af Menger, Gnmdsåtze,

er Emnet først drøftet af B o h m - Ba w e r k

i Kapital, II, 248—299, senere af Marshall, Principles, Bog III, Kap V,

jfr. Pal gra ves Dictionary, G i d d i n g s's Artikel Future Goods and Ser-

vices, samt i vor Litteratur af Ei n arsen, i hans Doktorafhandling, Begrebet

Kapital, Side 73—98.

^ Denne Mening deles af J e v o n s, Side 72, af Wiese r, Der tiatiirliche

Werth, Side 15—18, S i d g w i c k, Method of Ethics, Bog II, Kap. II, og flere

andre Forfattere.


68 Kap. 33. VLorditoi-lioldcl incllcin .\iilid.sgoder og r


Kap. 33. Værdiforholdet mellem Nutidsgoder og Fremtidsgoder. 69

oplever deri. Dette Indhold knii være ligesaavel Lidelse som

Gladde, ligesaavel Arbeide som Hvile. Den henrundne Tid

kommer ikke tiibage, og ethvert Tidsrums Oplevelser danne

ufoigjængelige Bestanddele af Livets Glæder og Sorger.

Naar Mennesker skue ud i Rummet, se de fjerne Gjenstande

i et Perspektiv, der viser dem disse i en, forholdsmæssig

til Afstanden, formindsket Størrelse. De se ogsaa

Fremtidens Begivenheder i et lignende Perspektiv. Hvor

dybt begrundet dette er i den menneskelige Natur, springer

klarest i øinene, naar man tænker paa Fremtidens Lidelser.

Det er ikke ligegyldigt for et ^lenneske, om det mister nogen

af sine Kjære enten strax eller engang i F^remtiden. om det

bliver sygt eller rammes af en vis Ulykke idag, om et Aar

eller 10 Aar. Heldigvis, ellers kunde jo Frygten for Lidelsen

og Døden forstyrre al Nutidens Glæde. Omvendt er det lige-

saa naturligt, at man regelmæssigt sætter høiere Pris paa

samme Glæde, naar den bliver En til Del i Nutiden, end

naar man maa vente paa den. En Syg vil helst gjenvinde

sin Helbred saa snart som muligt. Er det mig muligt at

gjøre en Fornøielsesreise enten i Aar eller til næste Aar,

vælger jeg under forøvrigt lige Omstændigheder det Første.

Principet har sin Gyldighed ogsaa i Økonomien. Hvis

en Begivenhed bringer mig enten økonomisk Tab eller økonomisk

Fordel, er Tabet eller Fordelen større, jo før Begivenheden

indtræder, f. Ex. hvis denne er en Ulykkeshændelse,

som rammer min Eiendom, og mod hvilken jeg ikke har

assureret og kanske ikke engang kan forsikre. Det er

fordelagtigere at faa en godt lønnet Ansættelse i Aar end

næste Aar.

§ 5. De nu udviklede Omstændigheder blive tagne i Betragtning,

naar Nogen opgjør sine Behovs økonomiske Rang-

ordning. Blandt disse maa han medtage ikke blot de nuti-

dige, men ogsaa de fremtidige, forsaavidt han allerede strax

forbereder sig paa at tilfredsstille dem. Han ordner alle

sine Behov efter den Styrke, med hvilken de gjøre sig gjældende

hos ham paa den Tid, da han anstiller Sammenligningen

mellem dem, og han indretter sin økonomiske Virksom

hed efter Udfaldet af denne Sammenligning. Afdet i de

foregaaende Paragrapher Udviklede fremgaar, at han derunder


70 Iv.ip. ;W. \'ii'i'diroi-li()l(lel iiicllcm .\uli(i!^^o(l(?r ofj; Fromtids^roder.

i'ep,elmæssip;t ikke tillægger noget fremtidigt Behov den

samme Intensitet, som det vilde have, hvis det var et Nutidsbehov.

Hon rabatterer det, dels foi-di det er avist, hvorvidt

og med hvilken Styi'ke det vil indlinde sig (§ 3), dels fordi

det i ethvert Fald er mindre paatrængende (§ 4). Rabatten

bliver større, jo større Uvisheden er, og jo længere Tid det

tager, inden Behovet paakræver Tilfredsstillelse. Ogsaa Længden

af denne Tid kan være uvis. Hvor meget der af disse

Grunde boi' rabatteres i)aa det fremtidige Behovs Inten-

sitet, maa afhænge af hvert enkelt foi-eliggende Tilfældes

Beskaflenhed. Det fremtidige Behov kan selvfølgelig forudsees

ved sin Forfaldstid at blive saa stærkt, at del

strax, endog med den omhandlede Rabattering, i Nutiden

gjør sig gjældende med overveiende Styrke ligeoverfor

visse af dennes Krav. Hvor stor Vægt der ved Afvein ingen

skal lægges paa alle de mulige, i samme

eller i modsat Ret-

ning virkende Omstændigheder, bliver da som oftest afgjort

efter et i-ent individuelt Skjøn. Men undertiden kan Statistiken

her komme til \'eiledning. Bevis herpaa frembyder

Foi'sikringsvæsenet.

§ 6. For at vise, hvorledes de Grunde, der lede til at

rabattere fremtidige Behov, virke sammen, har man udtænkt

følgende Exempel.

Man forestiller sig et Skib paa et Farvand, hvor det intet

Tilskud kan faa til sit Pi-oviantforraad. Føreren ved, at han

ikke kan naa nogen Provianteringshavn paa mindre end 10

Dage, men venter med Sikkerhed at naa frem inden 30 Dage.

Har han nu ikke fuld Proviant for disse 30 Dage, kan han

ikke vedblive at give Besætningen fuld Kost, naar Forraadet

ved saadant Forbrug vel strækker til for 10 Dage, men ikke

længere. Thi hvis Reisen kom til at vare fiere end 10 Dage,

vilde Provianten være opbrugt, og Besætningen risikere at

af Hunger. Fornuftigvis vilde han heller ikke indskrænke

Be.sætningens daglige Forbrug til ^/so af Forraadet, hvis en

saadan Portion var utilstrækkelig til at holde den ved fulde

Kræfter. Gjorde han det, vilde Mandskabet komme til at

lide Nød og det blot for at undgaa fremtidige Lidelser, som

efter overveiende Sandsynlighed ikke vilde indtræde. Den

rigtige Fremgå ngsmaade vilde være at afpasse de daglige


Kap. 33. Værdiforholdet mellem Nutidsgoder og Fremlidsgoder. 71

Portioner i Overensstemmelse med den tilbagestaaende Reises

sandsynlige Varigbed, dog saaledes, at der i det Længste

hver Dag uddeltes. hvad der udfordredes til at vedligeholde

Besætningens nødvendige Lavmaal af Arbeidskraft. Saalænge

Besætningen har Noget at spise, underkaster den sig

selvfølgelig ikke Hungersdøden'.

§ 7. Forskjellen mellem Nutids- og Fremtidsbe hovenes

Intensitet drager til Følge for \'ærdien af de økonomiske Go-

dei-, ved hvis Hjælp disse Behov tilfredsstilles. Der bliver

altsaa at skjelne mellem Nutid.s- og Fremtidsgodei-.

Til Nutidsgoder henregnes i denne Forstand ikke alle

do økonomiske Goder, der ere til i Nutiden. men kun de,

der virkelig anvendes til umiddelbar Tilfredsstillelse af et

Xutidsbehov. Alle andre ere Fremtidsgoder.

Til disse høre altsaa for det Første Goder, som endnu

ikke ere blevne til, men som dog allerede i Nutiden blive

Gjenstand for Salg, Leie, overhovedet for Omsætningshandler

og følgelig for Værdsættelser. Endvidere maa man til Fremtidsgoderne

henregne alle Produktionsmidler ; thi det er først

deies fremtidige sidste Produkter, der kunne anvendes til

umiddelbar Tilfredsstillelse af menneskelige Behov. Denne

Gruppe af Fremtid.sgoder omfatter ogsaa Gjenstande, der

kunde have været benyttede i sidstnævnte Øiemed. men i

Mrkeligheden benyttes som Produktionsmidler. Stenkul,

som tåges af samme Forraad. blive Fremtidsgoder, hvis de

anvendes i en Fabrik, derimod Xutidsgoder, hvis de benyttes

til at opvarme Vaaningsrum eller at koge Mad. Ligeledes

ere Nydelsesmidler, Brød, Mel, Kaf!e, Sukker, Vin o. s. v. at

henregne til Fremtidsgoder, naar de gjemmes til fremtidig

Brug, men selvfølgelig Nutidsgoder, hvis de anvendes strax.

Et varigt Nydelsesmiddel, f. Ex. et Vaaningshus eller et Pianoforte,

er, tåget i sin Helhed. samtidigt et Nutids- og et Frem-

tidsgode. Tænker man sig Benyttelsen af et saadant delt i

visse Tidsrum, saa bliver Benyttelsen for det løbende Tidsrum,

f Ex. Benyttelsen af et Hus i det løbende Halvaar, et

^ Spørgsmaalet er behandlet malhemalisk af J e v o n s, Theory, Side

73—74; jfr. S ch a f f 1 e, Zeitschnft fiir die gesammte Staatsicissetischaft, 1885,

Side 450—454.


72 Kap. 33. Værdiforholdet mellem Nulid.sgoder og Fremlidsgoder.

Niitids^ode, derimod Benyttelsen foi- ethvert følf^ende Tidsrom

et Frem tidskode. De Penge, mnii besidder, blive Nu-

tid.^^goder, livis man briiger dem til Indkjøb ni' Niitidsgoder,

i modsot Fald Fremtidsgoder^

§ 8. Som føl- ioi"klaret, l)eror Værdien af et Forraads

Brøkdele paa Intensiteten af det svageste Behov, der kan til-

fredsstilles ved Hjrclp af det hele Fori-aad, uden at noget

stærkere lades udækket, og Værdien af en ndelelig Ting paa

dens Totalnytte. Ved begge Værdsættclser regnes der, saa

at sige, netto. Bringer Gjenstanden sin Eier ikke blot Fordel,

men ogsaa Tab, maa det sidste komme til Modregning

i den førstes V^ærdi.

Disse Sætninger gjælde ogsaa ved Værdsættelsen af Frem-

tid.sgoderne, kun med en Rabattering af deres Værdi, svarende

til den nys omhandlede Rabattering af de Behov, til

hvis Tilfredsstillelse de skulle tjene.

Paa Grund af, at et Nutids behov føles stærkere end et

Fremtidsbehov af samme Slags, er det, Bnhm-Bawerk^ og

og etter ham Andre ^ have sagt, at Nutidsgoder i Regelen

have høiere subjektiv Værdi end Fremtidsgoder af samme

Art og Antal, samt som Følge heraf, at hines objektive Bytteværdi

og Pris i Regelen staa høiere.

Herved opstaar imidlertid det Spørgsmaal, hvorvidt denne

Sætning lader sig forene med den forhen udviklede og utvivlsomt

rigtige Lære, at alle lige store Brøkdele af samme Forraad

have lige stor Værdi. Sæt, at en Bonde et enkelt Aar

har gjort en usædvanlig rig Avling af Hvede, som han ikke

sælger, men gjemmer til Forbrug ikke alene i det løbende,

men ogsaa i de kommende Aar. Alle de Hektoliter Hvede,

han har paa sin Bod, ere lige gode og lige værdifulde. De

Hektoliter, han forbruger i det løbende Aar, ere Nutidsgoder;

de, som han strax bruger til Udsæd, eller som han gjemmer

' B 6h m - B a w e r k, Kapital, II, Side 255—256; Ei n arsen, Begrebet

Kapital, Side 73—98. G i d d i n g s vil i sin Arlikel Future Goods and Ser-

vices (Palgrave, Dictionary, W, 172) skjelne anderledes.

^ B 6 h m - B a w e r k. Kapital, II, 261—262, og Arlikelen Wert i C o n-

r a d s HWB., VII, Side 948.

^ F. Ex. Edgeworth i Pal gr a ves Dictionary , KviikXevne Distance

in Time og Present Goods.


Kap. 33. Værdiforholdet mellem NutidsLnuln- n- Ficmiiilsiidiler. 78

til følgende Aar, ere Fremtidsgoder. Hvorledes kan det da

være muligt, at enhver af de førstnævnte Hektoliter skulde

væi'e mere værd end de sidstnævnte? Dette er jo en Selvmodsigelse

i Læren, og paa Grund lieraf lindes der dem,

som nægte, at den sidste Sætning er rigtig^. B(")h m-Ba wcrk

er .«;elv fuldt opmærksom paa Indvendingen, hvilken han

imødegaar gjennem en Tankegang, som vi ved Hjælp at' det i

forrige Kapitels § 7 udviklede Begreb om Differentialnytten tro

at kunne gjengive paa en baade kortere og lettere forstaaelig

Maade. Eieren maa ved Fordelingen af sit Forraad mellem Xutiden

og alle paafølgende Tidsafsnit ganske vist bruge en og

samme ^Nlaalestok for Forraadets Grænseværdi, og denne beror

paa dets Alængde, jfr. Kap. 31, § 7. Jo større denne er, desto

mindre er Forraadets Grænseværdi, og desto længerekan sidste

Foi'brugsøieblik henskydes i Fremtiden. Desto svagere bliver

da ogsaa den Intensitet, med hvilken Behovet fremstiller sig

ved Eierens nutidige Værdsættelse af Midlet til at tilfreds-

stille dette. Hvis et Behov af det Slags, hvorom der er Tale,

forsaavidt det skal tilfredsstilles idag, gjør sig gjældende med

en Intensitetsgrad af 10. medens det ligeartede Behov, naar

det først skal tilfredsstilles om tre Aar. idag kun føles med

en Intensitetsgrad af 1, saa er det klart, at Forraadets Grænseværdi

kun er 1. Men Muligheden af, at Eieren tilfredsstiller

sit stærkeste Behov af en vis Forbrugsgjen stand med en Del

af et Forraad, der er saa stort, at det har mindre Grænseværdi

og følgelig kan anvendes til at tilfredsstille svagere Behov, er

en økonomisk Fordel for ham ^. Forskjellen mellem Xutidsbehovets

og Fremtidsbehovets Intensitetsgrader bestemmer

Forraadets Differentialnytte, som altsaa i det valgte Exempel

er ^ 4.5. Saa stor bliver hans Forbrugsvinding.

Her er kun handlet om Nutids- og Fremtidsgodeines

Brugsværdi. Som Regel gjælder det imidlertid ogsaa, at

Nutidsgodernes Bytteværdi er større end eensartede Fremtids-

goders, men kun forsaavidt Forraadet ei ' er mere end til-

strækkeligt til at dække det samlede Behov af Nutidsgoder

^ G i d d i n g s i Pa 1 gra v es Dictionary, den før nævnte Artikel Future

Goods and Services (Side 173), hvor han tillige paaberaaber sig en Artikel

af J. B. C 1 a r k e i Yale Revieiv, 1893, hvilken vi ei kjende.

^ (••) B h - B a w e r k, Kapital, II, Side 322-329.

m


74 Kap. 33. Værdiforholdel mellem Nulicipgoder og Fremlidsgoder.

oiX l''rcmtidsii'() i Almindoli.uliod

niofo lnr (lj(Mi^l;iii(lc, der skullo levGre.s

slrax, end for .samine Sla^.s (Ijciistaiidc, iiaar de før.st .skulle

leveres engang i Kremtiden; tlii de Fleste ^jørc ikke sine

liidkjøl), føi-eiid de behøve det. Men denne S,'otiiin^ ^jældei'

kun med vidti^riheiule Undta,i>^elser. Man^e op,- store Indkjøb

forelages i Sj)ekidationsøiemed. I mange Tilfælde iindergaar

enten Behovet eller Tilfrcdsstillelsesmidlet Foi'aiidi-inger, som

ere uafhængige af den blotte Tidsforskjel og kunne virke i

modsat Retning af denne, se nedenTor § 10. Enhver Uregel-

mæssighed i

Forholdet mellem en Gjenstands Brugsværdi

og Bytteværdi vi! faa Indflydelse paa den Anvendelse, Eieren

xælger. Hvis Prisen j^aa Hvede staar for høit i Forhold til

dens Brugsværdi for Eieren, vil han hverken forbruge den

slrax, ei heller gjemme den til fremtidig Brug. Han vil

sælge den, fordi han paa denne Maade skatter sig i-igeligst

Evne til at tilfredsstille sine Behov.

§ 9. Efter.-om Tiden skridei- frem, bliver Fremtiden Nutid

og fremtidige Behov altsaa nutidige Behov. Herved voxe

de i Styrke. Behovet for Korn, der, da det høstedes, blev

henlagt til Foiiirug i flere Aar, bliver lilsidst Nutidsbehov

og vil, saafremt alle andre ( )mstændiglieder tænkes uforan-

drede, være steget fra Intensitet.sgraden 1 f. Ex til Intensitetsgraden

10. Samtidigt forandre de opsamlede Kornforraad

sig fra Fremtids- til Nutidsgoder og vinde herved forøget

Værdi.

Regelmæssigt gjør ethvert fremtidigt Behov sig stærkere

følt, jo mere den Tid nærmer sig, da det kræver umiddelbar

Tilfredsstillelse. Man bliver mere omhyggelig for at skaffe

sig og spai-e de Tilfredsstillelsesmidler, man behøver om en

Maaned, end om et eller to Aar. Isaafald vil Forøgelsen i

disse Midlei's Værdi ikke lade vente paa sig, indtil Behovets

Forfaldstid virkelig er kommen, men indtræde lidt efter lidt

eller efter Omstændighederne trinvis. Det er derfor et meget

træffende Billede, Bohm-Bawerk har brugt ved at sige, at

Fremtidsgoderne modnes til Nutidsgoder og herved blive

mere værd.

§ 10. ( Kenfor undersøgt er kun Spørgsmaalet om, hvor-

vidt den blotte Tidsforskjel mellem Behovenes Krav paa


Kap. 33. Værdiforholdet mellem Nutidsgoder og Fremlidsgoder. 75

uiniddcll)nr Tilfredsstillelse har Indflydelse paa deres Inten-

sitet og- hermed paa \'ærdien af de Gjenstaiide. med livilke

de skulle tilfredsstilles.

Men som allerede tør flei-e Gange nævnt. kan et Behovs

Intensitet, medens Fremtidsgoderne modnes til Nutidsgoder,

undergaa Forandringer paa Grund af andre Omstændigheder,

hvilket selvfølgelig ogsaa faar Indflydelse ])aa Tilfredsstillelsesniidlernes

\'ærdi. Disse to Slags Aarsagcr maa holdes ud

fl -a hi nauden.

De andre (Jrastændigheder, dei- nu skulle omhandles,

kunne beståa i forandrede Egenskaber enten hos de Pei'-

soner, hos hvem Behovet gjør sig gjældende, eller hos de

Gjenstande, med hvilke dette skal tilfredsstilles. Visse Forandringer

kunne bidrage til at forøge, andre til at formindske

Fremlidsgoder nes Værdi.

En Persons Behov kunne i Fremtiden forstærkes; men

de kunne ogsaa svækkes. Det Samme kan være Tilfældet

med hans Evne til at tilfredsstille dem. Forandringen kan

medføre, at Gjenstande, han har opbevaret til Brug i Frem-

tiden, endog blive ganske værdiløse for ham, fordi han faar

tilstrækkeligt af andre og bedre Tilfredsstillelsesmidler. Tidens

Løb befrier mange Mennesker for den økonomiske Foi'pligtelse,

de før havde til at sørge for andi-e. af dem afhængige

Personer. Alderdommen medfører i visse Retninger forøgede

Behov, men ned.stemmer i andre Retningei- Fordringerne til

Livet. Men unge og stærke Mennesker have større Erhvervsevne.

Hvis de tænke paa sin Fremtid, drage de gjerne Om-

sorg for, at de skulle blive istand til at leve paa tilvant \'is

eller .saaledes. at de ikke behøve at paalægge sig byrdefuldo

Indskrænkninger i sine Fordringer til Livet'.

Vi skulle nu nævne Exempler paa \'ærdiforandringei'.

som Fremtidsgoder undei" deres Modning til Nutid.sgodeikunne

undergaa paa Grund af Forandringer i sine Egenskabei-.

De fleste Gjenstande foi-ringes eller taber i Brugbarhed ved at

ældes. Gjemmes de for længe, kunne de blive ganske bedæi--

vede. hvilket hurtigt kan blive Tilfældet f Ex. med Fruat,

* Jfr. H


7() Kuj). 33. NærdiroilioldcL luclh.Mii Xiilidsj^udci- og Fremlidsgoder.

fersk Fisk o. dsl. Dcrimod vinde enkelte Sln^s Gjenstnnde,

saasom unp,' Vin, fersk Osl, i-aa Ved i Godlicd ved al opbe-

vares paa den rette Maade. Ligesaalidt det første sonn det

sidste Slags Omstændigheder kunne anføres som Indven-

dinger mod den Sætning, at Fremtidsgoders Værdi i-egelmæssigt

stiger derved, at de modnes til Nutidsgoder. Thi

denne Sætning opstilles selvfølgelig kun under samme Forbehold

som andre. Økonomiens Dynamik tilhørende Sætninger,

nemlig at de øvrige, Resultatet paavirkende Omstændigheder

ere uforandrede. Kunne Nydelsesmidler opbevares

til fremtidig Brug, krævei- dette mangen Gang Bryderi og

Opofrelser, der da komme til Afdrag i den subjektive Værdi,

Gjenstandene ei'holde for Fiereii, naar de omsider skulle

bruges.

Flt meget tjenligt BAempel til Belysning af det blotte Tidsforløbs

og andre Omstændigheders Indflydelse paa Værdien

kan hentes fra en af Norges vigtigere Udførselsartikler: Isen.

Det Kvantum Is, man høster i Februar Maaned, har meget

mindre Værdi, end det faar i paafølgende Juli Maaned. Værdi-

forøgelsen skriver sig her ikke udelukkende fra Tidsforløbet,

men fra Opbevaringsomkostningerne og fremfor Alt fra Forandringen

i Luftens Temperatur. Det er blevet varmere, og

man har derfor faaet meget stærkere Behov for Is. Den Is,

som bliver tilovers efter Sommerens Forbrug og bliver liggende

over til næste Februar, synker i Værdi, fordi Behovet

stedse bliver svogere. Men den Væi'di, den lagrede Is faar

i førstkommende Juli Maaned, er altid større, end der da kan

tillægges samme Kvantum i det derpaa følgende Aars Juli

Maaned. Tusinde Tons Is har større Værdi i Juli 1903 end

tusinde Tons Is da kan have, naar Isen først skal leveres i

Juli 1904, Heri ser man det blotte Tidsforløbs Indflydelse

paa Isens Værdi.


Kaj). 34. ProduklionsomkosUiingei-. 77

Ktii>itcl .'>4.

Procluktionsoiukostiiiiiger.

§ 1. 1 de nærmest lorep^aaeiide Kapitler er uiider.søgt.

Iivad der bestemmer Værdien af Gjenstande, hvis Mængde

enten slet ikke eller ikke betimelig nok kan tbrøges. Men den

vigtigste Del af Værdilæren staar tilbage. Økonomien er ikke

blot en Tilstand, men væsentlig en Virksom hed. Den frem-

bringer nafbrudt en Mængde nye Gjenstande, som tjene til

at tilfredsstille nutidige eller fremtidige Behov, for hvilke man

allerede har begyndt at drage Omsoi-g. Det maa undersøges,

hvad der bestemmer disse Produkters Værdi, og ved Bestemmelsen

af denne kommer man til Spørgsmaalet om, hvilken

Indflydelse det har paa Gjenstandenes Værdi, at det koster

noget at producere dem. Ordet Produktion tåge vi her i den

videste Betydning, omfattende ikke blot materielle, men ogsaa

immaterielle Tjenester.

I Kap. 18, § 2, er det sagt, at enhver Handling for at

være af økonomisk Natur maa medføre en eller anden ()[)-

ofrelse. Heraf maa ikke sluttes, at en Gjenstand, hvis Erhvervelse

ikke koster Eieren nogen Opofrelse, ubetinget mangler

Værdi. En Gjenstand er i x\lmindelighed lige dyr, hvad enten

Eieren selv har frembragt den eller faaet den i Foræring. Det

hænder, at En eller Anden erholder et økonomisk Gode ved

en lykkelig Hændelse, uden nogen Opofrelse. Han tinder

tilfældigvis en raa Diamant, en Klump Guid, en rig Ertsforekomst,

en jordgravet Skat, en landdreven Hval. Eller han

gjør tilfældigvis, uden at anvende noget Arbeide derpaa, en

teknisk Optindelse af stor praktisk Betydning og skynder sig

at tåge Patent paa den. Men ere de erhvervede Gjenstande

af saadan Art, at de i Almindelighed ikke kunne tilveiebringes

uden Opofrelse af noget Slags, faa de sin Værdi, skjønt de

intet have kostet. Dette Hyder af den før (Kap. 24, § 7) omhandlede

Lov, ifølge hvilken Kjøberen intet Hensyn tager til

de Produktionsomkostninger, med hvilke Omsætningsgjenstanden

er frembragt. Han kjøber den, han kan faa billigst,

og han betaler lige meget for den ene som for den anden,

hvad enten de ere frembragte med store eller smaa Omkost-


JH Kap. 3i. Prudiiklionsomkostniiigor.

iiiiii:;er. Dclle ei* et ni' de Tilfælde, hvori Artsværdicn fnnr

Betydniii.t?. Alle Gjenstande of samme Art o^ W^e Godlied

have paa samme Sted lige Værxli. Foi- at besidde Værdi

maa de tjene til middelbar eller umiddelhai- Tilfredsstillelse

af menneskelig! Behov. Derhos maa det i Almindelighed

vcvre forbundet med nogen Vanskelighed at skaffe sig dem

(difficuJlii of attaitnncnt). Denne Vanskelighed beror som

oftest paa, at det kræver Omkostninger at producere dem.

§ 2. Den nu foreliggende Undersøgelse deler sig i to,

for det Første, livad der forstaaes ved Produktionsomkostninger,

for det Andet, hvorledes Forholdet stiller sig mellem

disse og Produktets Værdi. Det første Spørgsmaal skal omhandles

i nærværende, det andet i næste Kapitel.

Ordet Produktionsomkostninger bruges i to Betydninger.

Snart tænker man paa de Opofrelser, som de i Frembrin-

gelsen af en vis Gjenstand delagtige Personer i saadant Øiemed

have gjort, navnlig gjennem den dermed forbundne

Arbeidsanstrengelse og Savnet af de deri forbrugte materielle

Hjælpemidler. Snart mener man de Pengeudgifter, den

producerende Driftsherre virkelig har havt, samt den Penge-

godtgjørelse, han har beregnet sig for sine egne, ved Produktionen

forvoldte (3pofrelser\

^ Den ældre Theoii vaklede i Bestemmelsen af Begrebel Produktionsomkostningei'.

Den belraglede del fi-a begge de i Texten omhandlede

Syn.spunktei' uden at blive sig Forskjellen mellem dem tydelig bevidsl.

Delte maa nok siges liaade om Adam Smith og Ricardo, se Z u cke rkandl,

Theorie des Preises, Side 229—264. Stuart Mill bestemte Begrebel

væsentlig fra Driftsherrens Standpunkt, se hans Principlfs, Bo!.> III,

Kap. III—VII. Allerede Torrens, On the Production of Wealth (1821j,

Side 51 ff., og Senior, Principles, Side 97— 102, gjorde Indsigelser mod

denne Lære, hvilke Indsigelser optoges med stor Styrke af C a i r n e s,

Leading Principles, Side 46—97, hvor han udvikler, al Arbeidsløn og Ka-

pilalgevinsl ikke ere Produktionsomkostninger, men Godtgjørelser for

Produklionsopofrelser; jfr. Panlaleoni, Pure Economics, P. II, Kap. III,

§ 5, og Pi er son, Principles, I, Side 61—65. Videnskaben tiltrænger imid-

lertid begge Begreber, Marshall, Principles, Bog V, Kap. III, § 2; N icholson,

Principles, P. III, Kap. V, og hans Artikel Cosf of Production i

P a 1 g r a v e s Dictionary; jh: F. A. W alke r, Political Econoniy, Bog III,

Kap. I; Newcoml), Principles, Bog III, Kap. V— VII; Patten, Theory of

Dynamic Economics, Kap. VI— IX; Hermann, Untersucliungen, Side 312


Kap. 3i. Frodiiktiunsomkuslninger. 79

I førstnævnte Betydning forekomme Produktionsomkost-

iiinger i al økonomisk XMrksomlied, saavel i den isolerede

Husholdning, der blot iH-oducercr til e.ij:en Forl)rug og altsaa

liverken kjoher eller sælger, som i Bylteokonomien, der pro-

ducerer til Salgs og kjøber Andres Pi-odukler.

Tagne i denne Betydning, falde Pi'oduktionsomkostningerne

i første Haand de Personer til Last, som have gjort

Opofrelserne. En Ai-beidsanstrengelse skyldes selvfølgelig

den eller de Arbeidere, som have udført Arbeidet, ikke

Driftsherren, som har modtaget og betalt dette. Bestaai' (Jp-

ofrelsen i Forbrug af eller Slid paa materielle Produktions-

midler, f. Ex. visse Raastoffer eller Redskabei-, saa er Opofrelsen

i første Haand gjort af den eller de Personer, som have

frembragt disse Ting og solgt dem til den Dritfsherre, i hvis

Bedrift de forbruges. Men de have ikke gjort det for Intet.

Arbeideren har gjort det mod Vederlag i Arbeidslønnen, Raastofproducenten

mod \'ederlag i den Kjøbesum, den forbrugende

Driflsherre har betalt ham. Men ogsaa selve Drift.sherren

gjør Opofrelser i sin Produktionsvirksomhed. Han

anvender eget Arbeide og bruger egen Kapital o. s. v. Di.sse

Opofrelser maa ligeledes medtages under det heromhandlede

Begreb, og herved viser det sig, at Produktionsopofrelserne

ydes af alle Samfundsklasser. I Systemerne kaldes de der-

for Sam fun dets Produktionsomkostninger, reelle eller

n a t u ri ige Produktionsomkostninger.

I den anden af de ovenfor omtalte Betydninger, nemlig

den producerende Driftsherres Pengeomkostninger, hører

Begrebet blot hjemme i Bytteøkonomien og Forretningsverdenen.

Driftsherren overtager disse i Haab om at faa dem

erstattede ved Salget af sine Produktei-. Til disse Omkostninger

høre derfor ikke blot hans virkelige Pengeudgitter,

men ogsaa den Pengegodtgjørelse, han beregner sig for

de Produktionsopofreiser, som skyldes udelukkende ham

—314; R o .s c h e r, Grundlagen, § 106; M a n g o 1 d I, Grundrias, Bog IV,

Kap. I ogVolksicirtschaftslehre,S'\(\Q29i2—2^i; W agn er, Grundlagen,%Vr2;

Sch åf f le, Gesellschaftliches System, II, 461; Le hr, Grundbegriffe, Side

225 ff; W i e s e r, Der natiirliche Werth, Side 198—199; Maurice Block,

Progres, II, 138 ff.


80 Kap. 34. l'r()iluklion.somkoslninger.

selv, navnliii; rin det per.sonlige Arhcidc, linii Iwii- ;mvcndt

i sin Bedrift, o^- de materiollc Hjælpcmidlor, Imn selv

tidligere iiar produceret og nu forhrugci- i denne. Foi-

disse ()[)otVelser maa han jo liave et Krav paa fiodtgjørelse,

lige med det, andre Personer faa paa ham, naar de ved

Ydelsen af lignende Hjailpemidler bistaa ham i hans

Pi'oduktion. Men Godtgjørelse for sine egne Opofrelseikan

lian kun erjjolde af dem, som kjøbe det ved disse

frembragte Produkt, hvilken Godtgjørelse maa ydes ham

beregnet i Penge og eftcr samme Maalestok som de virkelige

Udgifter. Kun naar man medregner disse Driftsherrens egne

reelle Opofrelsers Pengeværdi under Fagudtrykket Pengeproduktionsomkostninger,

bliver dette adækvat. At mærke er det

dog, at man herved slaar fiktive Udgifter sammen med de

virkelige, skjønt der mellem dem altid er nogen Forskjel,

idet Driftshen-en har større Herredømme over hine end

over disse.

I Systemerne benævnes begge tilsammentagne Driftsherrens

Produ ktion s om kostn i nger eller Pengeproduktionsomkostningerne.

Foreløbigen kunne de betegnes

som de anvendte og forbrugte Produktionsmidlers Priser.

§ 3. Grundlaget for Begrebet Produktionsomkostninger

er aabenbart at søge i de reelle Produktionsopofi-elser. Da

den isolerede Husholdning hverken kjøber Produktionsmidler

eller sælger Produkter, er det i denne, Produktionsopofrelserne

forekomme i sin reneste begrebsmæssige Skikkelse. De be-

ståa her alene i en legemlig eller aandelig Anstrengelse, alt-

saa i Arbeide, som Husfaderen, hans Hustru eller Børn have

anvendt i Husholdningens produktive Virksomhed, endvidere

i Savnet af de i dennes Tjeneste strax eller efterhaanden

forbrugte Kapitalgjenstande, fremdeles i den med Virksomheden

forbundne Risiko for at tabe et økonomisk Gode, en-

delig i en Udsættelse med at forbruge noget saadant paa et

Tidspunkt, da der i Husholdningen føltes Trang til dets For-

brug. Til alle disse Omstændigheder maa Husfaderen tåge

Hensyn, naar han skal bestemme, hvorvidt han vil sætte et

eller andet Slags produktiv Virksomhed i Gang. I den iso-

lerede Husholdning dreier Spørgsmaalet sig kun om Forholdet

mellem Produktionsopofrelserne og Produktets Brugs-


Kap. '6i. iMTjduklioiisoiiikosUiiuyer. 81

værdi for Huslio]diiiner Husfadercii, nt den Til-

fVedsstillelse, Huslioldiiiiigeii kan erliolde ved Produklionen,

den positive Nytte, vil mere end ojneie de med denne forbundne

< >l)ofi'eIser, den negative Xyttc, sætter lian l^roduktionen i


82 Kiiji. 'M. rrddiikliorisoiiikdsliiin^ci-.

dem. Delte er iøinefoldciide med Ilciisyn til dv lovende faste

Kcipitalgjenstande, Heste og andre i Prodnktifjnen benyttede

Husdyr. '1'ilsidst hlive de udslidte, og' Driftsiierren maa

da kjøbe nye i deres Sted. Det Samme gjælder om livløse

faste Kapitalgjenstande. Reparationerne blive stadigt kost-

barere, og tilsidst kommer der et 'I'idspunkt, da det ikke

længere lønner sig at istandsætte de gamle Gjenstande. Dette

Tidspunkt kan komme, medens de endnu, materielt .seet,

ere i fuldt brugbar Stand, nemlig hvis der er opfundet nyo

Indretninger, som ere mere tjenlige for samme Produktionsøiemed,

Noget, der under Nutidens tekniske Fremskridt kan

indtræife meget hurtigt. Herpaa maa enhver Driftsherre, .som

vil følge med Tiden, væi-e forberedt. Til Fornyelsen af sine

faste Kapitalgjenstande maa han hvert Aar atsætte en efter

Omstændighederne afpasset Pengesum, til hvilken han kan

gribe, naar Fornyelsen bliver nødvendig. Ved en saadan

successiv Afsætning siges han at amortisere sin faste Kapital.

Har han et Patent, maa han hvert Aar afskrive paa dets

Indkjøbspris saa meget, at den er dækket, naar Patentets Gyldighed

oi)hører.

b) Har Driftsherren for sin Bedrift ikke kjøbt, men leiet

Grund eller faste Kapitalgjenstande, blive Leieafgifterne en

Del af hans Produktionsudgifter.

c) Udgifterne til Indkjøb af de for Bedriften nødvendige

RaastolTer, være sig Hoved- eller Hjælpestoffer.

d) Renter af al Kapital, som han har laant og anvendt

i sin Bedrift. Herom behøves der paa nærværende Sted ikke

at siges Andet end det vel Bekjendte, at en Driftsherre ikke

faar laant Penge uden i en eller anden Form at svare Renter

af Laanet. Spørgsmaalet om, hvorledes denne Kjendsgjerning

skal forklares, bliver forst at drøfte i Afsnittet om Indtægts-

fordel ingen.

Under denne Post indgaa ogsaa Renter af den Gjæld,

han har paadraget sig ved Indkjøb af de faste Kapitalgjenstande,

samt af den for Bedriften nødvendige Grund. Den

Mand, der har kjøbt sin Gaard uden at have betalt nogen

Del af Kjøbesummen kontant, og som altsaa maa forrente

hele denne, maa ved Salget af Gaardens Produkter have Er-

statning for hele Rentebeløbet, saafremt han ikke selv for-


Kap. M. Produklionsomkoslninger. 83

hi-Ui^Gi- nogen Del at' disse Produkter og liellei- ikke litir sin

Bolig paa Gaai-deii. Under modsatte Korudsætninger kan

lian ikke fore hele Rentebeløbet til Udgift poa Gaardens Konto,

men maa \'ov en Del af dette hente Dækkelse andenstcds fra,

saasom fra Lonnen for sit eget personlige Arbeide eller fra

Renterne af sin belioldne, andensteds anbragte Formue, om

han har nogen saadan.

e) Udgifter til Løn for de høiere eller lavere Medhjæl-

pere, Betjente eller simple Arbeidere, han har benyttet i

sin Bedrift, stadigt eller leiligliedsvis. Medens der i alle

Bedi'ifter anvendes nogen. om end mangen Gang meget liden

Kapital, gives der en Mængde Bedrifter, hvor alt Arbeide

udføres af Driftsherren selv, hans Hustru og hjemmeværende

Børn.

f) Særskatter, hvilende enten paa hans Bedrift eller jtaa

de i denne benyttede Grundeiendomme eller faste Kapitalgjenstande,

forsaavidt disse Skatter udredes af ham selv og

kunne medføre en Indskrænkning i Produktionen. Dei-imod

gjælder dette ikke, hvis de beskattede Gjenstande tiihøre Andre,

som betale Skatterne deraf. Nærmere kunne vi ei her goa

ind paa det i mange Tilfælde dunkle Spørgsmaal, livorvidt

en Driftsherre formaar at vælte sine Særskatter over paa Kjoberne

af hans Produkter.

g) En Bedrift kan være udsat for Ulykkeshændelser, som

beskadige de i den anvendte materielle Produktionsmidler

eller de i den allerede frembragte, men endnu ikke solgte

Produkter. Paa saadanne Muligheder maa enhver forsigtig

Driftsherre være forberedt, og hvor han har Adgang til at

toge Forsikring hos Andre, kan han ved at gjøre dette befri

sig for Risikoen. Lignende Risiko paahviler enhver Bedrift,

som er retiig forpligtet til at yde sine Arbeidere Erstatning

for den Skade, de have lidt i dens Tjeneste, eller Understøttelse

i Trangstilfælde. Ogsaa mod saadan Risiko kan

Driftsherren forsikre sig. De Forsikringspræmier, han

i slige Anledninger erlægger, høre til hans Produktions-

udgifter.

§ 5. Foruden de i forrige Paragraph omhandlede Pengeudgifter

kan en Driftsherre gjøre andre, med Driften nodvendigt

forbundne Opofrelser, hvilke han, saavidt muligt, søger


84 Kuj). M. Prodiiklidiisoinkosliiiiij^er",

ni .sknlTc si^- ersloltede, o^- for livilke lian ikke kan eilioldc

l^lrslatnin^- paa anden Maade end ved al taijc den ^jennem

forlioiede Prisei- |»a;i sine ProduktcM'. I l\ni- l;in,ul Be^rei)cl om

Driftslicrrens personlio-o IM-ddnklionsoitolVelscr skal >ti-a'Isk('>.

er dog Gjenstand loi- Mcningsroi-skjek

Som allerede i

Ka[i.

HO lorklaret, heite den klassiske

Skole, at (ijenstande, hvis .Manigde kan foi-øges. have en Normalværdi,

dei- er hesteml ved dei-es Pi-oduklionsomkostninger.

'J'il dhsse hører efter H i

ca

i dos LaM-e ikke (Irundrenten af


Kap. 34. l*ro(kik.li()n.somko.slninger. 85

sig tilgode, og .som kiimio nnsocs tbi-taldiio. for I*i'(idiiktet.

bliver solgte

1)) Driftshon-en iidforoi' olle persoiiligl .\ri)oide vedkommende

Bedriften. Herfoi- li.w li.iii samme Krav paa Godt-

gjørelse, som om det var udfort af leiede Medlijælpere. Dette

er en i Sagens Natur liggende Nødvendighed Har lian ingen

anden Indtægtskilde end don omhandlede Bedrift, maa

han have saadan Godtgjøielse for at kunne leve, og han kan

ikke skatTe sig den uden hos dem, .som kjøbe Bedi-iftens

Produkter.

c) Har han ikke forsikret sig mod de i forrige l*ai-agrapli

under Bogstav cj omhandlede Ulykkesliændelser, saa bæreihan

selv den med dem forbundne Hisiko. Han er da. som

man pleier at udtrykke det. sin egen Assurandør. Han maa

derfor gjennem aarlige Afkortninger i Bedriftens Afkastning

skaffe sig et Reservefond, livoraf han kan tåge Erstatning for

indtræffende Tab.

d) Dette Slags Farer ei-e imidlertid ikke de eneste, for

hvilke en Driftsherre er ud.sat. Hans Bedrift kan gaa uheldigt

af andre Grunde. Ere disse ham selv tilregnelige, maa

han selv bære de skadelige Følger deraf uden af kunne over-

føre dem paa Andre. Men de kunne være ham utilregnelige,

og hvad gjælder da'? Faren kan tlyde af Bedriftens Natui-.

Her i Norge er det mere risikabelt at dyrke Hvede end Havi'e.

I Fjeldbygderne er Kornavl mere risikabel end Fædrift. I

mange Tilfælde vælger man dog den mere risikable Bedrift,

fordi man skatter dens Produkter høiere. En Gaardbruger eller

en Frisker kan paa Grund af uheldige \'eirforliold faa mindre

Produkter, end han med Føie venter. Forandrede Konjunk-

turer kunne medføre Begunstigelser for nogle af de Drifts-

herrer. som drive samme Næringsvei, Begunstigelser, .som

sætte dem island til at undersælge sine Konkurrenter, og

som altsaa blive til Skade for disse. Forværrelse i Kredit-

^ Stuart Mill, Frinciples, Bog W, Kap. IV, § 5 : \\' i o s e r. Der natii)--

lidie Werth, .Side 200, lilkjender ham RentesreiUer fra den Tid, da Ren-

terne efter .sædvanlig Forretningsgang blive afregnede. Marshall, Frin-

ciples, Side 432 og 697, Note 1, gjør opmærksom paa, al man istedelfor

Rentesrente beregnei- sig høiere Driftsherregevinst, hvi."^ den Kapital, af

hvilken man skal have Ivcnlor, anvendes efterhaanden i smaa Heløli.


yg Kap. 34. Produklionsomkoslniny r

forlioldenc kuiiiio medføre, ni eii Di-illslicnc tal)er Tilgodehavende

hos sine Skyldnere, cllci' al Ikui ikke faai- sine

SamfundcM kan \'ov-

Vexler diskonteredc. Rclstilstandcn i

værres o. s. v.

Ved Grundlæggelsen af en ny Bedrill vil Driftsherren

altid gjøre Regning enten paa, at han skal undgaa for mange

oller foi- store Tab af disse Slags, eller al han i det Hele tåget

skal tjene nok til at kunne bære dem. Har han været for

sangvinsk i saa Henseende, Itliver han ved Skaden*. Som

i alle andre hazardiose Foretagender, opveiesogsaa her Frygten

for Tab af Haal)et om mere end almindelig (ievinst, hvis

Foretagendet gaar heldigt.

Men Grænsen mellem de med Produktionen forl)undne

Slags Risiko, som indgaa i Omkostningerne samt forhøie Produktets

Normalværdi, og dem, med hvilke dette ikke ei' Tilfæl-

det, er meget fiydende. Forsikring mod Ulykkeshændelser tin-

der stedse nye Anvendelser, f. F^x. mod Hagelskade. Tilbage

bliver der vistnok en Mængde Risikoer, mod hvilke det ikke eimuligt

at tegne Forsikring. Men af disse Risikoer ere nogle

saa forudseelige, at de for dem udsatte Driftsherrer kunne

overføre dem paa sine Kunder. Dette gjælder i Handelen med

Modevarei\ De gaa hurtigt ud af Moden og tabe da i Værdi.

For ikke at lide Tab herved holde Handelsmændene nye

Modevarer i høie Priser.

e) Som oftest vil en begyndende Driftsherre ialfaid i visse

Slags Bedrifter gjøre sig Haab om en større Indtægt end

Erstatning for de nu nævnte Produktionsopofrelser. Han vil

ikke være tilfreds med at erholde sine virkelige Udgifter erstattede,

gjængs Udlaansrente af sin egen Kapital, Dækkelse

af sine Tab og samme Løn for sit Arbeide, som han kunde

have faaet i Andres Tjeneste. Han vil forlange et Overskud,

som da bliver ren Vinding.

' Videre skulle vi ei indlade os paa Spørgsmaalet om, hvorvidt Godtgjørelse

for den større eller mindre Risiko, enhver Driftsherre løber, kan

henregnes til hans Produklionsomkoslninger. I den nyere nordamerikanske

Litteratur er det drøftet i en Monographi af W i 1 1 e t, T}ie economic

theory of risk and insurance, 1901, og i adskillige der nievnte Afhandlinger.

Ligeledes af T a n g o r r a. La teoria economica del costo di pyoduzione, 1893,

Kap. 4


Kap. 34. Produklion-somkostninger. 87

Tilsammen danne de under Bokstaverne a— p nævnte fem

Poster Driftsherrens Indtægt. Hver af dem har sine Eiendommeligheder,

og det er ikke altid let at paavise Grænserne

mellem dem. De nærmere Undersøgelser heraf maa opsættes

til Fordelingslæren. Her, i Værdilæren, have vi kun

at gjøre med Spørgsmaalet om, hvilken Indflydel.se de have

paa Produkternes Værdi. Og allerede her maa der sondres

mellem Driftsherrei nd tægten og Driftsherregevi n st en,

hvilken sidste kun omfatter de to under Bogstaverne d og c

nævnte Poster.

§ 6. Saavidt vides, ere Alle fremdeles enige om, at Ren-

ter af Di-iftsherrens egen Kapital, Lonnen for hans eget Ar-

beide og Erstatningen for den Risiko, han løber som Selvassurandør,

indgaa blandt Produktionsomkostningerne og

bestemme Produktets Normalværdi. Thi dersom Driftsher-

rerne ikke tik Godtgjørelse for disse Produktionsopofrelser,

vilde de jo lide Tab, og hvis dette stadigt var Tilfældet, maatte

de standse sin \'irksomhed.

Derimod er der Meningsfoi-skjel med Hensyn til den

egentlige DriftsheiTegevinst^

Mange nægte, at denne kan henregnes blandt Produktionsomkostningerne.

Ingen kan, siges det, for Alvor paa-

staa, at det er en Opofrelse at drive et Erhverv, som giver

Overskud. Driftsherregevi nsten er en Extrafortjeneste. der

tilfalder de dygtigste og heldigste Driftsherrer paa Grund af,

at de producere med mindre Omkostninger og Opofrelser end

andre, hvis Produkter dog tiltrænges til ]^Iarkedets Forsyning

og derfor maa betales saa høit, at deres Omkostninger dækkes.

Heller ikke Grundrenten er andet end en saadan Extrafortje-

neste, der tilfalder de Eiere, hvis Grundeiendomme give større

Afkastning end de daarligste, som maa tåges i Brug for at til-

fredsstille Samfundets Behov, og livis Brugere ved Salget af

Produkterne vel faa Godtgjørelse for sit Arbeide samt for

Renterne af sin Kapital og for sin Risiko som Selvassuran-

dorer, men intet Overskud derover.

Andre antage, at den i hver Næringsvei under de givne

' Den herhenhorende Lillcraturliislofio skal Mive onilall seiierelieii, i

Afsnilh-t om Indlæ^lernes Fordelins'.


g^ K)i|i. oi. I'fn(iiikln>n--iiinkii-liiiii,iL>:Gr.

( MiistaMi(lit;lic'(ler sa'(l\;iiilii;(' DririsliriTcuxn ii)~-l iii;i;< iiicdt()g(3s

l)l;ui(ll IModuktioiisoiiikoslniiiiifMiK' ;ial>cii\ iidn cii ii\' Hedrirt.

mcdniindro luni liaahci'. al den skal loiiiio sii;- loi' liain, del

vil si«^e skalte ham samme b^orljeiiesto, Andre i liuiieiide

Virksom lied pleie at faa.

§ 7. Ogsaa Tilljæni^crne at' sidsluævnle I ,aM-c have aaheut

Hie for den vitterlige Kjendsgjerning, at der gives Drifts-

herrer. som stadigeii tjene mere end andre Fagfæller, hvis

Produkter Forbrugerne ikke kunne eller ville undvære, samt

at dette er Tilfældet ikke blot i Jordbruget og lignende Næ-

ringsveie, hvis større eller mindre Lønsomhed afhænger al,

at de drives i>aa Grundstykker med forskjellig Produktionsevne,

men at det Samme tinder Sted i andre Nærings-

veie. Foråt Dr'iftsherrer skulle erholde saadan større Fortjeneste,

maa de have et Fortrin fremfor sine Konkurrenter.

De maa enten være istand til at levere ligesaa gode

Produkter til samme Priser, men med mindre Omkostninger.

Flier de Produkter, de frembringe med samme (Omkostninger

og levere til samme Priser, maa være bedre, saa at de faa

større Afsætning. Extrafortjenesten fremkommer i første

Tilfælde derved, at Driftsherren faar samme Pris pr. Mængde-

enhed, uagtet han har forholdsvis mindre Omkostninger, i

sidste Tilfælde ved, at han faar samme Pris for en større

Mængde Afsætningsgjenstande.

Saadanne Extrafortjenester af det ene eller andet Slags

blive nu ofte kaldte Fortri n sren ter. A\' disse er Grundrenten

kun en Art, om end den vigtigste, mest udprægede

og varigste.

Der er heller ingen Uenighed i Løsningen af Spørgsmaalet

om, hvorvidt Fortrinsrenten l)idrager til at forhøie

l^roduktets Pris. Dette Spørgsmaal fremkommer selvfølgelig

kun med Hensyn til det førstnævnte Slags Fortri nsrenter.

dei', ligesom Grundrenten, ere betingede af, at Markedet, for

at blive tilstrækkelig forsynet, ikke kan lade sig nøie med de

Produkter, som frembringes med mindst Bekostning, men

ogsaa maa kjøbe l^rodukter, der fremljringes med større

Omkostninger, (^g som da maa betales .saa høit, at disse blive

dækkede. Dette Slags Fortrinsrentes Høide bestemmes


Kap. 84 Pi-oduklioiisomkostninger. 89

foliieli^ ved Forskjclloii iiielliMii disse

mindre C)mkostiiin,mstændigheder sæd-

vanlige Driftsheri-egevinst. Dette Begreh lider af saa stor

Ubestemthed, at det er vanskeligt at udsige noget bestemt

derom. Den sædvanlige Di-iftsherregevinst fremkommer, som

paavist, først derved, at Driftsheiren fra sin Driftsherreindtægt

fradrager sin egen Arl)eidslon, l»enter af egen Kapital og

passende Godtgjørekse for sin Piisiko som Selvassurandør.

Men til hvor høie Beløb disse .Afdragspostei- skulle sættes, beror

paa et i mange Tilfælde vilkaarligt Skjøn. Hvorvidt en vis

Næringsvei under givne ( )mstændigheder lønner sig, er et

faktisk Spørgsmaal, som kun kan besvares ved at .se hen til,

hvorvidt der blandt dem, som liave frit \'alg, er mange, som

søge hen til eller bort fra dem. ( >g dette ^'alg er sjelden

ganske frit.

§ 8. Før vi gaa videre, maa vi gjøre oi)mærksom paa

vis.se Vanskeligheder, der tiksyneladende klæbe ved den Lære,

at Frlæggelse af Fortrinsrente ikke kan medregnes blandt

Produklionsomkostni ngerne.

P'ølgei- Fortrinsi-enten med Besiddelsen af en Eiendoms-

gjenstand. som lader sig bortleie eller sælge. bliver Gjen-


aa, at 1'abriken har en usædvanlig gunstig Beliggenhed,

f. F'x. er en Mølle, beliggende i en Stad, der kjøber dens

^ R i c a r d o, Frinåples, Side 198, jfr. Side -498, i Mac

Udgave, og M a r .s h a 1 I, Principles, .Side -i78 og 487.

C u 1 1 o c Ii .s


Kap. 34. Produktionsomkoslninger. 91

Mel, saa er Fortrinsrenten en Miuii(lieiite. Men en bnhrik

kan nyde en Foitrinsrente, foi-di den be.siddei- et Patent eller

en Produktionsliemmeliglied. Eller den kan være forsynet

med usædvanlig godt Maskineri, eller dens Drift kan være

usædvanlig godt ordnet, saa at den producerer med mindre

Omkostninger end sine Konkun-enter. Hvis ikke disse let

og hurtigen kunne komme paa Siden af den i nævnte Henseender,

og dens Fortrinsrente saaledes har en vis Varighed,

faar en saadan Fabrik høiere Bytteværdi end de konkurre-

rende Anlæg. Sælges den, maa Kjøberen medregne den for-

liøiede Pris til den Driftskapital, der skal forrentes.

De nu omhandlede Kjendsgjerninger staa imidlertid ikke

i Strid med den Lære, at Pi-odukternes normale Bytteværdi

bestemmes af Produktionsomkostningerne. Grundrenten og

andre Differentialrenter ere en Virkning af den Omstændig-

hed, at Produkterne have faaet høi Bytteværdi At de Pro-

duktionsmidler, som give Diffei-entialrente, ogsaa faa en hei--

til svarende hoiere Bytteværdi. er en nødvendig Reflexvirkning

af hin Omstændighed. Men liermed standser \'exelvirkningen.

Det Tillæg, Produktionsomkostningerne faa hos den nye Drifts-

herre, som leier eller kjober Eiendommen, kan ikke bevirke

nogen yderlig Forhøielse af Produkternes Bytteva^rdi. Mrkiiingen

er kun, at han erholder mindre Driftsherregevinst end

hans Forgjænger.

§ 9. Det er hyppigt Tilfældet, at en Driftshen-e, som

allerede har anvendt et af sine Produktionsmidler, f. Ex. et

Stykke Land, giver det en anden Anvendelse. Han har f. Ex.

en Udmark, som han før liar brugt til Havn eller Skovgrund.

Xu oprydder han den for at avle Korn derpaa. Eller han

begynder at brakke og gjødsle sine gamle Havreagre for at

tilsaa dem med Mntersæd og lægge dem igjen til Græs.

Eller han tager en særdeles frugtbar Ager til Handelsgartneri.

Eller han bebygger den med Huse, som han leier ud. Eller

han river ned et til Beboelse udleiet Hus og opbygger et nyt,

der indi'ettes til Butiker og Forretningslokaler. I alle saadanne

Tilfælde opgiver han den Indtægt, den ældre Benyttelse

gav ham, og dette er en Opofrelse, han selvfølgelig maa

tåge Hensyn til, naar han skal afgjøre, hvorvidt den nye

Benvttelsesmaade kan antages at lønne sig for ham. Ældre


Cj2 Kap. 'M. IM^udiiklioii^-niiikD-l iiiii.ixtM".

l''(U't';i{ten' \\i\\o «lortor lært, ;it disse ( »|)nlV('l>ci- iii;i:i ic.uiies

IiI.mimII ( >iiik(»slii iii.i;'(M-ii(' ved ;it |)r< )duc(M;er for nt anvende (Umi til liaiidels^nrtneri, til Hy^-^e^i-und,

til Jenihanennhi^^ o. s. v , mnn hetide en IVis. .«om i det

Mindste indeliolder ]'",rstnlniiiii' Ini' Tahet at' den < ifimdreiite.

A


Kap. 84. l'ro(Juktionsomko.slniiiger. 9;>

vilde paa den ene Side in^cn med l*i(idLiklioiJeii føJgeiide

IJisiko være al heni-egne blandt Produktion.'^omkoslningei'iio.

Paa dcii n Ilden Side vilde Driftshcrregevinsten vaM*e at med-

regne: tlii i det Store tåget ei- den en l-Jelonning for Drift.s-

lierrensDyglighed, og denneDygtiglied ei- ulvivlsomtet Produk-

tionsmiddel. mangen Gang endog det vigtig.stc. Den føi-ste af

disse l'"()lges;etninger vilde vjore iirigtig. ior.soavidt angaar Pdsi-

kocr, m


\).'i. Kfip. M;'}. l'\)fli(jldct luellein Produktionsomkosln. off Produkleis Værdi-

Ved iiJ.LMMiierc MIUm tanke- ser man Id, al ('ircCiiseii niel-

lein disse to Slof^s

< >nd


Kap. 35. Forholdet mellem Produklionsomkostn. og Produktets Værdi. 95

ligge i disse Brøds l*i'oduktionsomivOstningci', ait.saa i Væi'dien

af de Midler, ved hvilke Brødene ere pioducerede, nemlig

Godeine af 2deii Oiden : Melet, Vreden, Bagerar'l)eidet og

Brugen af Bagerovnen (se Kap. 17, § 10). Man niaa videre

spørge, hvad der bestemmer Omkostningerne ved at i)rodncere

ethvert af disse Produktionsmidler, altsaa Goderne af 8die

Orden. For Melets \'edkommende ere disse Kornet, Brugen

af Møllen og Møllerens Arbeide. Heller ikke hermed kan

man standse. Kornet frembringes ved Produktionsmidler,

som ere Goder af 4de Orden. Paa samme Maade maa man

fortsætte Rækken opover. Da alle de Kapitalgjenstande, som

anvendes i denne eller hvilkensomhelst anden Produktionsgren,

ere middelbare eller umiddelbare Produkter af Menne-

skers Arbeide og Naturens Kræfter, kommer man overalt

sluttelig tilbage til disse tvende Slags Produktionsmidler.

Om det første er det kun stiet, om det andet umuligt at

sige, at de ere producerede. De kunne følgelig ikke have

Produktionsomkostninger; men de have økonomisk Værdi.

Hvorpaa denne beror, maa forklares. Kun gjennem en

saadan Forklaring faar man et sikkert Grundlog for Bestemmelsen

of, hvad det koster at producere Kapitalgjen-

stande, det vil sige Produkter, der benyttes som Midler til

fremtidig Produktion, og først naar dette Grundlag er fundet,

kan man skride til Løsning af Spørgsmaalet om, hvad det

koster at producere færdige Nydelsesmidlcr.

§ 2. Spørgsmaalet om Produktionsomkostningei-nes Ind-

flydelse paa Produkternes Værdi fremkommer paa ethvert

Trin i den økonomiske Omsætning og nærmest, hvor det er

færdige Nydelsesmidler, som omsættes. Men ogsaa selve

Produktionsmidlerne ere Omsætningsgjenstande. Arbeidsydelser

af alle Slags, Grundstykker og andre Eiendele, som

benyttes i Produktion tilsalgs, blive solgte, udleiede, udlaante,

og i alle Omsætninger gjøre væsentlig samme økonomiske

Love sig gjældende, om de end antage noget forskjellig

Skikkelse, eftersom Gjenstandene ere Nydelses- eller Produk-

tionsmidler.

Ligesom Nydelsesmidlerne, have Produktionsmidlerne

subjektiv Værdi for Parterne; men i sine subjektive Værd-

sættelser har enhver af disse sit eiendommelige Hensyn at tåge.


Kap. 35. Forholdet mellexn l*roduklionsonikosln. og Pi-oduktels A'ierdi. 97

syne som det Ligevægtspunkt, hvorom Markedsprisenie paa

el ProduktioDsmiddel svinge. Hvis Prisen paa et vist Slags

Ari)eidc nogensteds staar usædvanlig høit, søges dette tbr-

triiisvis al" alle Arbeidere, der kunne udi'ette det og ikke have

lige.saa god Løn. og dette vedvarer, indtil Konkurreneen har

trykket Lønnen ned. Er Pientefoden høi, ligger heri en stærk

Opfordring til at spare og forøge Ka[)italerno. Omvendt, hvis

Arbeidsløn og Rentefod ere usædvanlig lave. I saa Fald søge

Arbeiderne og Kajjitalerne hen til andre .Steder og andre Be-

drifter, indtil Ligevægten er gjenoi)rettet. Men dette betinges

ofte af, at der opfødes og uddannes nye Arbeidere eller oj)samles

mere Kapital. Udjevningen kan da kun foregaa

efterhaanden og tåge lang Tid.

Det Ligevægtspunkt, hvorom Priserne paa Produktionsmidlerne

svinge, er langtfra uforanderligt. Det kan endog

forandre sig temmelig hurtigt, navnlig hvis det beror paa en

Lovforskrift eller en Skat eller en Mangel paa Kommunikationsmidler.

Men et Ligevægtspunkt i denne Prisbevægelse

er der al tid, naai' Konkurreneen paa enhver af Sidernc er fri.

Heri ei- det, Produktionsmidlernes Xormalværdi ufl vortes

aabenbarer sig. Men hvorpaa beror den V

§ 8. Allerede for lang Tid siden forekom der i Litteraturen

mere eller mindre bestemte Udtalelser af den Tanke,

at det er Produktets \'æi-di. som bestemmer I^roduktionsmidlets^

Sagen er i visse Tilfælde aldeles klar. Naar de

fineste Vine, (Uiambertin, Johannisberger, Tokayer, ere dyre,

kommer dette ikke af, at de faa \'inbjerge, i)aa hvilke de

alene kunne avles, have liøi \'ærdi. Det forholder sig om-

vendt. \'inbjergene betales med uhyre Priser, fordi disse

Vine have en uforlignelig Boucpiet og derfor ere stærkt efterspurgte.

En Kunstmalers Arbeide kan ikke væi-e mere værd

end de Malerier, han leverer. Dette gjælder overalt, hvor der

handles om et Produktionsmiddel. der alene kan anvendes

til Frembringelse af et eneste .Sjaiis Produkter.

^ UdtaleLser i denne Retning tVenikom hos J. B S a y, H e i-m a n n otr

flere Andre, se R o s c li e r. Grundlagen, § 149. Nye Oplysninger herom,

hentede fra den engelske l.itteralur, meddeles af S e 1 i g m a n n i den nysnævnte

.Mhandling: Some neglected British ifUconomiats, i Economic Journal

for 1903.

Asrhfliouc^; SocialøKonimiiU. U. '


. 35. Ki)i-lioldol lufUeiu Pi-udiiklimisiinikostii. mi; I 'rudiiklcls Værcii

'lauken licnlaa heu^c Liliciixltct i

\

ideiiskaixjii, \isliiol

fordi denne betraktede .saadaniic IMnduklci' som Monoiioi-

gjenslande.

Det vai' foisl (li'unillægi;crcn at' (l(,'ii oslerrigskc Skoie.

C Menger, der optog 'iaidb3d den klassiske Skoles Lære, at det er Produktionsomkostningerne,

som bestemme Produktets \'ærdi, indvender

M enger for det Første, at den kun passei' paa de Omsæt

ningsgjenstande, der kunne siges at være Produkter, altså;.

hverken paa Gi-undstykker eller [)aa den menneskelige Ar

iteidskraft, ja ikke engang paa Kapitalgjenstandene, det vil siti»

de Produkter, der lænyttes som Hjæl])emidlei' for den h-emtidige

Produktion. 1 det virkelige Liv bryde Kjøberne sig ikke om.

hvad (Jmsætningsgjenstanden har kostet, men kun om der>

Tilfredsstillelse, Gjenstanden kan yde dem. og .som de maa

undvære, hvis de ikke faa Tingen til sin Haadighed.

§ L Mod den klassiske Skole gjordes der ogsaa en anden

lnd\ending, som fortjener særlig Drøftelse.

Produktionsmidlernes Priser bestemme ikke umiddelbart

Produktets \'ærdi eller Pi-is, men staa kun i Forhold til

denne .som en tjernere Aarsag. Produktionsmidlernes Priser

^ ('.. Me 11 .uer, Gnmdsntze, Side 120—126; W a 1 r a s, Elements d' Eco-

Homie Pure, ij 292. En korUanel Oversigt ovei" Walra.s's Lære om Pro


Kaj). 35. Foi-lioldel mellem Pi-oduklionsomkosln. og Produktets Værdi. 99

virke kim [>na Produktets J'i'is ved at [laavirke Mæiigdeii al'

det Piodukl. der frembydes til Salg^ Synke Produkti()ii>omkostiiiugenie.

saa pleier vistiiok Produktet under fri Kon-

kurreui-e at synke i Pris, men kun tbrdi det da bliver frem-

bragt og frembudt til Salg i stori-e Mængde. Stige Produktionsomkostningerne,

saa stiger gjerne ogsaa Produktet

i Pris, men kun fordi Produktionsmængden formindskes.

En Gjenstand betales ikke høit, fordi der er anvendt store

Omkostninger paa dens Produktion. Aarsagsforlioldet er det

omvendte. Producenten anvender i Regelen kun store Om-

kostninger paa at frembringe Gjenstanden, tbrdi han ved eller

venter, at den skal blive høit betalt.

Indvendingen er begrundet, naar der handles om Forholdet

mellem Produktionsomkostninger og Produktets Mar-

kedspriser. Heri har man Løsningen af de i forrige Kapitels

§v> 7—9 nævnte Sj)orgsmaal om de Forøgelser af Produktionsomkostningerne,

som hemkomme enten derved, at Producenten

har benyttet leiet eller kjøbtJoirl eller anden Eiendom,

som giver Ditierentialrente, og hvis Foritagtningsafgift eller

Kjøbesum af den Grund liar faaet et Tillæg, eller derved, at

Producenten har gjort forandret Brug af Eiendommen og

liermed opgivet den Indtægt, den tidligere Benyttelse gav

ham. I Regelen vil ingen af disse Omstændigheder bevirke,

at Mængden formindskes af det Produkt, FJendommen frem-

tidig kaster af sig, og i saa Fald kuinie de omhaiidlede Til-

l-æii til Produktionsomkostningerne ikke medføre nogen For-

høielse af Produktpriserne-. En anden Sag er det, at sidstnævnte

Omstændighed medfører en Formindskelse i Mængden

af det Slags Produkter, som før frembragtes paa Eiendommen,

og at denne Formindskelse kan være .stor nok til at hæve

Friserne paa dette Slags Gjenstande. Hvis mange Vaaningshuse

i en Stad ombygges til Fori-etningslokaler, bevirker dette ikke.

' -Sætningen er opstillet allerede af Mal Ih us, Principles, Side 71

74; jfr. J e v o n .s, Theory, Side 1—2. W i c k s t e e d, Alphabet, Side 116—124,

og Steffen, Lonsystemets historia i England, II. 238—247, give udførlige

Udviklinger af den.

- Laurit.s Birik. Værditeori, Hog II, Kai>. IX og X forklarer delle

meget rigtigt.


100 Kap. 35. Forlioldel mellem FroduktionsomkosLn. og ProdukteLs Værdi.

al r.oicii al" saadaiino sli^-er; mcii del kan imili^oiis mcdrøro,

al BeboelsGslokaler Idivo dyrere.

Som det vil ei'iiidi'e.s, lærle dcii kla.s.siske Skole imidlertid

ikke, at ProduktioiLsomko.stiiiiigerne be.stemme Produktets

Markedspri.sei-, men \el dels Normalværdi. Beholde.'^ Begrehel

Normalvæi'di, rammer føli>-elig don lioi-omliandlcde Indvondiiiu'

ikke den klassiske Skole.

§ 5. Den Sa^lning, al det er l'i-oduklets \'ærdi, som hestemmei'

Pi-odtd^liunsmidlcriies Værdi oi;' dermed Produk-

tioiisomkostninf>;ei'nes Høide, er, som nys saiijt, aldeles klar


Kjij). 35 Foi'hnl(lel mclleni l'ru(liikliousomko.slii. o,y Proiluklels Væi-cli. {()[

Beliov, linn formaar at tillVodsstille med den Mængde af

Produktionsmidlet, over hvilken han raader. Delte Slags

Gjenstande eie de niindst væi-difulde, han under en for-

standig anlagt Økonomi kan indlade .sig paa at [)i-odu('ere.

Dette Slags Gjenstande kaldes dertoi- Driftshei-i-ens Grænse-

p rn d u k t ^

Ligesom iMihver anvender de færdige Xydelsesmidler,

han besidder og ikke bruger i Produktionsøiemed, til at til-

fredsstille sine Behov efter den Rangordning, de have foiham,

følger han fornuftigvis samme Prineip ved Anvendelsen

af de Produktionsmidler, over hvilke han raader. De Gjenstande,

der alene kunne bruges som saadanne, anvender han

først og fremst til Frembringelsen af det Slags Ting, for

livilke han har stæi-kest Behov. Naar han saaledes har sør-

get for dette, anvender han Resten af Produktionsmidlet til

Frembringelse af Gjenstande, som ville dække hans næststærkeste

Behov o. s. v. Men de Pi'oduktionsmidler, han

anvender til Dækkelse af det svageste Behov, han formaar

at tilfredsstille, kunne aldrig være mere værd for ham end

de dermed producerede Gjenstande. Og de Produktionsmidler,

han anvender til Dækkelse af stærkere Behov, kunne ikke

være mere værd for liam end de Midler af samme Slags,

hvilke han anvender til Produktion af Gjenstande, hvormed

han dækker sit svageste Behov. Det Forraad af et Produktionsmiddel,

hvorover han i-aader i størst iSlængde, har i og

for sig størst Totalnytte for liam; men dets Grænsenytte er

mindst i Forhold til dets Totalnytte. Besidder han fuld Ar-

beidskraft, men liden Jord og Kapital, saa har hans Arbeidskraft

for ham selv stor Totalnytte, men liden Grænsenytte,

omvendt Jorden og Kapitalen stor Grænsenytte i Forhold til

deres Totalnytte. ^Nlan siger derfor om en saadan Mand, at

hans Arbeidskraft er hans fornemste Rigdom. Men dens

Totalværdi og Grænseværdi kan være større eller mindre.

* Denne Begrebsdannelse og Terminologi er udtrykkelig bifaldL af

B () h m - B a \v e r k, Kapital, II, Side 198, af S m a r t, Inirodudion to the

tJieory of valne, Kap. XII—XIV, og af Pa n I a 1 e o n i, Pure Economics, Side

184, hvor lian foreslaar at kalde Sætningen W i e s e i' .s Lov. Tanken

gjenfindes hos do fleste GrænsevaM^ditheoretikere, om end i en mindre

udviklet Skikkelse.


!(»:,' k;i|>.;{:». I''ui'li()l(icl mollciii l'ruilijklion.-iiinUiislii. ou PiimIuRIoIs \'cOi-di.

oflorsnrn linn (inrloi- moro cllor minrlj-o loiuicndc Sysselsæl-

h'Is(' lor (\o\\.

\'o(\ (l(Miiie 1 '(l\ ikliii^- er. som iii;iii sei', (Irænseværdi-

Iioreiis l'riiicii> t;j(Minemrøi't med luld i^'()l^ci"i,ii'hi:lied i Anvcn-


Kap. 35. Forliuldel mclleni 1'ruduklionsomk.o.sln. og Pi^oduklets Vicrdi. IQH

Denne Tnnkcgnn^ indeholdcr selve Kjernen i ni Rytteokonomi.

Marshall' liai- udtall rien i følgende < >rd: «(iræusen

for Anvendelsen af ctlivcrf IModuktionsmiddel, Grundeiendommene

indl)efattcde hernnder, afliænger af Rfterspørgselen

i Forliold til Tilbudet, det vil sige paa den ene Side of Intensiteten

af alle de Behov, dei- kunne tilfredsstilles ved Hjælp

af dette Produktionsmiddel, samt alle de Kjøbelystnes Kjohe-

evne, og paa den anden Side det disponible Forraad af dette

Produktionsmiddel, hvad enten Forraadet er en uforanderlig

Størrelse, saasom Grundeiendommene, eller dets Mængde

kan forøges, saaledes som Tilfældet er med Arbeidet, (irænseanvendelserne

af ethvert Produktionsmiddel, det vil sige dettes

Grænseproduktivitet i hver Anvendelse og hermed dets Bytte

værdi i denne, bero folgelig alle samtidigt [»aa det alminde-

iige Forhold mel lem Efterspørgsel og Tilbud. Fndelig bemærkes,

al Ligheden mellem dets \'ærdi i forskjellige An-

vendelser o|)retlioldes ved den frie Konkurrences stadige

Tendents til at overføre Produktionsmidlet fra mindre til

mere lønnende Anvendelser.» Om denne Sætning siger

Mars li a 11 selv, at den i sin sammentrængte Form er noget

vanskelig at forståa. Hjælp i saa Henseende finder man hos

Bnhm-Bawerk. Han sammenligner det menneskelige

Samfunds hele Produktionsvirksomhed med et kjæmpemæs-

sigt Pumpeværk, der har et Ixeservoir, som i sig rummer alle

Samfundets forhaandenværende Produktionsmidler-. I dette

Fleservoir har ethvert Behov indbragt sit særegne Sugerør,

hvorigjennem Behovet stræber at suge til sig sin Forsyning

af Produktionsmidler. Dette sker i Konkuiience

med alle andre Behov, og de forskjellige Behov suge med

forskjellig Kraft, nemlig ettersom de Personer, der føle Be-

hovene, ville og kunne betale disse Produktionsmidler høiere

eller lavere. Sugekraften beror i>aa Forholdet mellem den

^rrænsenytte. Produktet paa den ene Side, og den Grænse-

nytte, Kjøbesummen paa den anden Side har for de Kjobere,

hvis Behov skal tilfredsstilles gjennem Produktet. De Behov,

* Mars 11 a I I, Principles, Bu.;- VI, Kap. 1. § H».

- 11.. h 111- 15 a w e r k. Kapital, II. 2i3 ff. : jfr. F, d ge w o r t h i Econo-

mic Jonrnal. W. 382— ?>.Sn.


)().(. Kiip.;};'). KiirlioliicI lucllcin Pi-ixliikliniisoiiikosl ii. oi;' Prodiiktuls Vu.M'di.

som kiiiiiio l)el;)lc hcuisl, l)li\(> l'oi-li-iiis\ is liltVcdsslillcdc, dcr-

iiæsl i

;iria


Kap. 35. Forholdet mellem Froduklionsomkoslu. og Produklels N'ærdi. 105

Hei' i Nor,i;e, livor der ingen IndtVji-selstold er piin rna Boi)m

iild, og livor denne saaledes er l)illig, s^pindes knii fia No. (>

til o2. De Xnmmere, som lønne sig l)edst, ere Numnfierne

12—16. De øvrige ere Græn.seprodul^ter. Finere end No. 12 ere

Specialiteter, .som ikke finde tilstrækkelig Afsætning her, og

hvis Produktion sanledes ikke lønner sig for norske Spin-

derier '.

Men en produktix Bedrifts (Irænse kan ogsaa hero paa

Mængden af del Produkt, den frembringer til Salg. Medens

det lønner sig godt at i)roducere og sælge en vis Mængde

af dette, kan det bringe Tab at producere en mindre Mængde.

I'ndertiden kan en forøget Produktion bringe forøget \'inding,

nemlig enten foFdi en .saadan kan frembringes med mindre

Omkostning \)V. Mængdeenhed, eller fordi en større Mængde

kan atsættes til samme lønnende Pris som før. Stundom

kan derimod en Forøgelse a f Produktionen bringe Driftsherren

formindsket Vinding eller endog Tab. Der gives med andre

Ord en Grænse saavel opad som nedad for enhver Bedrifts

Lønsomhed. iMihver Mrksomhed har sin G ræ n seprodukt

i vi tet. Paa Kjendsgjerningen har man selvfølgelig været

n[)mærksom allerede fra gammel Tid. Den videnskabelige

Begrel)sdan neise tilhører (Irænseværdilæren^.

Paa hvilket Punkt en Bedrift har sin Grænseproduktivitet,

kan Driftsherren blot tinde ud ved at prøve sig frem, nemlig

ved at udvide eller indskrænke den. Han udvider sin Be-

drift, hver Gang han leier en eneste ny Arbeider, forøger

-Vntallet af sine x\rbeidsheste med en til, oprydder nyt Agerland

eller kjøber en ny Maskine. Ligeledes hvis han begynder

' Kfter Opgaver, som af Sagkyndige ere meddelle Forfaltei-eii lor

nogle .Xar .siden, jfr. S I o ) I li i n g s f o r h a n d 1 i n ge r for 1897, Bind 5,

Dok. No. 80, Side 76- 77.

^ Jfr. J e v o n .s, Theory, Side 189—192. M a r s li a 11 kakler Orænse-

produkliviteten mar^im of productivity eWei- margin of profitableness, — Prin-

ciples, -Side 419 og 434 .Spiren lil denne Begreh>dannolse findes i R i c a r d o s

(irundrentelære og hos von T h ii n en. M o n l e m a r t i n i har i en Monographi,

La teoria della produttivita marginali (1899), udførligen omhandlet

Græn.seproduktivitetens Theori. Denne Afliandling er bleven strengt bedømt

af G i d e i Revue d'Économie Politique, Bind 15, Side 94—95, men er oversåt i

B o li m - B a w e r k.s Zeitschrift fnr Volkswirtschaff i 1901, Side 467—503, og

or altid værd at læse for Fagmænd.


]()6 Kap. 85. Korholdel mellem Hroduklionsomkosln, og Produklels Værdi.

;it |il(>i(' cllci- lijirvo .sin Aiicr ccii (i;ui,u' m(3i'e. cixl li;iii li.n-

gjort i tidligere Aai-. lian iiiaa da midersøge, livoi-vidt eii

saadaii Foraiidi-iiig i Hedritteii lønner sig for ham, altsaa for

det Første, om den giver en Koi-øgelse af Produktniængden, og

dernæ.st livoi-vidt .Salget al' d(!t (orøgede Produkt giver noge*

Overskud eller iietop djckker den forDgcdc Udgift eller endog

bringei' Tal). Bedi-ifteiis (li'æn.'-ie|)roduktivitel er l»e.stemt ved

del Puid\t, hvor rdvidelscn nelop da-kker de \'


Kap. 35. Forholdet mellem Produktionsomkosln. og Produktets Værdi. 107

mnolct hjemme i

Fordclino^.slæren. *); 8.

- - Bu il m B a w e r k: Zeitschrift fur Volksuirtschaft. Socialpolifik o.s.v.,

lHi)-i. Side 217, Aimi.


los

Ka|i.;}.j. iMirhdldi'! iiirllciii l-ni.lukliMiisoiiikdsln. .,,- I'i-M(luklcls \'rnr


Kap. 35. Forholdet mellem Produklionsomkostn. og Produklels Værdi. 109

Heliov, om end i mindre Grad end andre (ijen.stande, iiKin

fornuftigvis kan indlade sig paa at fi'eml)ringe. I'",ii ligesaa

vicsentlig ( )mstændiglied er det, at (irænsei)roduktet koster

< >[)ofrelse af Produktiunsmidler, som kunne ben\ltes til Froml»i'ingelse

af andre nyttige Gjenstande, og at Opofreksen kan

medfVtre større eller mindre Besvær. Denne Omstændiglied

niaa nødvendigvis faa Indtiydelse paa Grænseproduktets\'ærdi.

Den videre Udvikling heraf opsætte vi til Di-øftelsen af de

tilhagestaaende Tlieorier.

§8. Bolim-Bawerk liar udviklct en anden 'Hieori,


110 Kaj). B5. Forholdet ihcIUmh ['rudiiklionsomkosln. og l'rudiiklel.s Værdi.

J^roflukt. (Icf \il -i.Lic del l'ciii;(>v()(l(»il;i>j, dciior, Kjoltoriic


Kap. 35. Forholdet melleni Produklion.somkosln. og Produktets Værdi. Hl

hai- tænkt sig. Til de iiævnte rndtagelser mnn nemlig føies

de mange og vigtige Tilfælde, i hvilke el Ai-i:>eide bortsættes

pao Akkord og .saaledes. at det ei- overladt Arbeideren at iid-

føre det hui-tigere ellei* langsommere, eftersom han tinder for

godt. 1 saadanne Tilfælde ai*beides der, som man ved, gjerne

hurtigere: der produceres mere i en given Tid. Det er sandt,

at hvor Uere Mennesker sysselsættes i samme Virksom bed,

f. l'".\. i en Fabrik, liar den enkelte Arbeider liden l"A'ne til

at paavirke Arbeidstiden og Arbeidslønnen. Det er endog

sandt, at han maa linde sig i at anvende nogenhinde samme

Flid som Andre. Fliers bliver han afskediget. Men heraf

følger ikke, at den hele Arbeidsstoks Arbeidsom bed kan betragtes

som en konstant, af dens gode \Mllie uafhængig

Størrelse, l^ei- gives ingen Næringsvei, i hvilken dette er

Tilfældet. 1 den vigtigste af dem alle, Jordl)ruget, er det

vitterligt nok. hvor meget det kommer an j)aa Arbeidsenergien,

og hvor forskjellig denne er, ikke alene i de forskjellige Lande

og de forskjellige Landsdele, men ogsaa paa de foiskjellige

Gaai'de i samme Bygd. Ikke mindi'e Rolle spiller Arbeid.s-

energien i Faljrikindnstrien. I Pressen har der nylig været

megen 'lale om, at Industriarbeidei-ne ialtald i visse Dele af

Storbritannien have gjort sig det til Princip at tåge Arbeidet

«i Mag» (ca ca/atyj. Herved ville de Ijevirke, at der leveres

mindre Arbeide i Forhold til deres Antal. .samt at de derved

opnaa stadigei-e Sysselsættelse. Fagforeningerne ere hyggede

paa den Forestilling, at .Arbeiderne ved .saadanne Organisationer

blive istand ikke blot til at skatfe sig høiere Løn, men

ogs^a til at indskrænke Ai'beidstiden inden rimeligere Grænsei-,

samt til overhovedet i forskjellige Retninger at formindske

Arbeidets Besværligiieder. l^e tænke sig med andre ( )rd

Muligheden af, at de stedhndende Forhold mellem Arbeidsmøie

og Arbeidsløn, det vil sige mellem dette Slags Produk-

tionsopofrel.ser og Godtgjørel.sen for dem, lade sig forandre

ved planmæssig Indgriben og fælles ( >ptræden (rnllcctivc

hargaiiiirujj. I denne Tanke har jo Tiden ikke givet dem

Ui-et. 1 ethvert Tilfælde er det en selvforstaaelig og anerkjendt

Sag. at de .store Streiker undertiden have formindsket

Produktionen i betydelig Grad.

Ei heJler gaar det an at betrae-te den for Pi-oduktionen


1 :> lv;i|>. M;"). Forliolilcl nicllcni Pi-Diliikliun-uinko^lii. I ou l'ri)iliikli'ls \';i,>r(li.

nødvendige Kapital som en kunslant Slorrelso. Kapilal dannes

o^ bevares, saalænge Renten ei' lioi nok lil al hcvæge iMei^en

til al ndsæltc sit personlige Forhruii,- al', livad han liar erlivervct,

lor derved at erholde støi-re fremtidig Nytte deraf. \^istnok

søger al tilværende Ka|)ital Anvendelse, og det for den storste

Del i

prodnklive

Foretagender. Men den civiliserede \'erdens

Kapital voxer snart liurtigere, snart langsommere, alt ettersom

P^vnen ogOi)lbrdi-ingen til al danne ny Kajiilal forstærkes

eller svækkes. Den Kapital, der anhringes i pro(lukli\e Foretagender,

forøges eller formindskes, hvilket igjen liaMiger sammen

med den større eller mindre Adgang, dei- til enhver Tid,

maatte være til Kjøh af Statsohligationer eller lil andi-e rentebærende,

men uprodnktive Anl>i'ingelser.

Ei heller er Jordens økonomiske Betydning for Befolkningen

nogen uforandei-lig Størrelse. \'istnok er Joi'darealet

en saagodtsom uforanderlig Støri-else. Men Jorden kan hi'uges

mere og mindre produktivt. Kieren anvender sin Jord til

den Brug, som lian anser fordelagtigst for sig, og han leier

den ikke bort, medmindre der Ijydes ham en I''oi-pagtnings-

afgift, som opveiei- Savnet af Brugsi-etten.

§9. Marshall liar erk læret sig uenig med Bohm-

Bawerk i det her omhandlede Punkt'. Kfter Mai-shalls

( )pfatning lider saavel den klassiske som den østerrigske

Skole af en vis Eensidiglied. Hin fæstede sin Opmærksomhed

for stærkt ved Produktets Omkostninger, denne ved dets

Nytte. Begge, baade den positive og den negative Nytte,

indgaa som Led i Bestemmelsen af Produktets Normalværdi.

Og heri synes Marshall os at liave fuldkommen Ret.

Man maa gaa tilbage til Grundprincipet i al Okonomi.

Foråt et vist Slags Produkter skulle faa Bytteværdi og kunne

sælges, er det ikke nok, at de tilfredsstille Menneskers Behov.

Det kræves ogsaa, at dette Slags Gjenstande ikke staa dem

til Raadiglied i saa stor Mængde, at de med denne kunne

dække sine Behov fuldt ud, uden al Anstrengelse. Ved sin

Pr'oduktionsvirksomhed søge Menneskene at skaffe sig saadanne

Forbrugsgjenstande for at tilfredsstille sine Behov i

'Maf.shall, Principles, Buu VI, Ka].. II. i; 2 Noleu .Side r)99

jlV. mi.


Ivap.35. Isforholdet mellem l'i'0(lukli(jusomkosln. og Produktets Værdi. 113

liøiest mulig Grad, med miiidst mulig Anstrengelse. Produk-

tets Værdi har derfor et dobbelt Grundlag, nemlig at dets

Brug l)ringer Tilfredsstillelse, og at dets Frembringelse koster

Anstrengelse eller anden Opofrelse. Baade Behovene, Opofrelserne

og Produktets Mængde kunne være større eller mindre,

og de staa, som allerede den klassiske Skole indsaa (Kap 30,

§ 3, sidste Led), i gjensidigt Afhængighedsforhold til hverandre.

Det maa derfor principieit være ligesaa urigtigt at søge Normalværdiens

Bestemmelsesgrund udelukkende i Produkternes

Formaaistjenlighed som i deres Produktionsomkostninger*.

Bortseet fra den Opofrelse, Produktets Frembringelse

koster Producenten, er den Tilfredsstillelse, han erholder af

sit Produkt, en Vinding, umiddelbart, hvis han selv for-

bruger det, middel bart, hvis han sælger det. Opofrelsen er,

bortseet fra den Tilfredsstillelse, for hvilken den baner Veien,

et Tab; thi Ingen besidder et uudlømmeligt Forraad af noget

Slags Produktionsmiddel. Ethvert Menneskes Arbeidskraft,

Jordeiendom og Kapital er altid begrænset. Anvender han

nogen Del deraf, gaar den for saa vidt tabt for ham. Vindingen

og Tabet ere uadskillelig forbundne i en og samme

Gjenstand, nemlig Produktets Naar dettes Værdi skal bestemmes,

maa begge Bestem melsesgrunde stilles i det rette Forhold

til hinanden. De kunne ikke opfattes som to forskjellige

Værdimaalestokke, af hvilke den ene udelukker den anden ^,

ei heller som to forskjellige Maalestokke, der vel kunne

bruges ved Siden af hinanden, men give samme Resultat*.

De ere nødvendige Led i det Regnestykke, paa hvilket ethvert

økonomisk Foretagende maa bygges. Spørgsmaalet er alene,

hvorledes dette Regnestykke skal udføres.

§ 10. Dersom den ene af de tvende Værdibestemmelses-

^ Dette er slærkt fremhævet allerede af den anseede italienske Økonom,

Francesco Ferrara, navnlig i hans Fortale til Oversættelsen

af Ricardo's Principles, som udkom 1855 og nu flndes trjkt i hans

Esame storico—critico di Economisti e di Dottrine economiche, Bind I, Afdeling

II, Side 323-4M.

- M a r sh a 1 1, Prindj:;/es, Bog III, Kap. II, § 4 (Side 265) og Appendix,

Noterne X og XII, samt Edgeworth i Economic Journal, II, 337.

105-111.

^ Wiesers Opfatning se Ursprung des ivirtlischaftliclien Werthes, Sido

* D i e t z e 1 i Jahrbuchtr fiir Nationalokonomie, B. 54, Side 588.

Aschehoug: Socialøkonomik. II. 8


114 Kap 35. Kurholilel inellcin l*ni(lukli()n.somkoslii oii Pi^oihiklols N^ærdi.

grunde, Produktionsopofrelserne og Produklcls .Nytte (Grænse-

nytte, hvis det er deleligt, 'Jotalnytte, hvis det er udeleligt),

forbliver uforandret, medens den anden undergnar Forandring,

saa forandrer Produktets Værdi sig i samme l^etning. End

mere, hvis begge Værdii^estemmelsesgrunde forandre sig i

samme Retning. Har en Gaard Skov til alt Slags Husbehov,

og den bekvemmest liggende Del af Skoven brænder, maa dens

Grænseprodukt, som i Regelen vil være Brændeved, stige i

Værdi, fordi Eieren da faar længere F^remkjørsel, altsaa maa

gjøre større Produktionsopofrelser. l''nd mci'e, hvis hans

Behov for Ved samtidigt stigei'^

Bevæge begge Værdibestemmelsesgrunde sig i modsat

Retning, kan Produktets Værdi forblive uforandret, synke

eller stige, eftersom de holde hinanden Stangen, eller nogen

af dem faar Overvægten over den anden. Værdien er alt-

saa Resultat af Vexelvirkningsforhold mellem variable Stør-

relser. Dette Vexelvirkningsforhold bliver videnskabelig

forklaret i Mathematikens Funktionslære. 1 det ])raktisk&

Liv maa Producenterne tinde det ud enten ved at iagttage

allerede stedfundne Kjendsgjerninger eller ved at prøve sig

frem.

Bevægelsen kan undertiden foregaa i Sprang (per salturn),

navnlig naar en teknisk Optindelse hurtigen fremkalder en

Omdannelse af Produktionsprocessen, der formindsker dens

Omkostninger, endvidere hvor en ny Kommunikationslinie

aabner Adgang til billigere Anskaffelse af Raaprodukter eller

nyt Marked for det færdige Produkt. En pludselig og stærk

Forandring i Normalværdierne kan især bevirkes ved en

Forandring i Beskatningen eller ved andre offentlige Foran-

staltninger, som besvære eller lette enten Produktionen eller

Afsætn ingen.

' Norges Bergværkshislorie frembyder et oplysende Exempel. Nikkel

var i Aarene før 1870 værd 8 å 10 Kr. pr. Kilogram, indførles da som

Skillemyntmetal i Tyskland og sleg paa Grund af den herved fremkaldle

slærke Efterspørgsel til 15 å 20 Kr. i Aarene 1873—76. Men saa fandtes

der i NyKaledonien overordentlig i'ige Nikkelgruber, hvilket i Forbindelse

med, at Udmyntningen af den tyske Skillemynt blev fuldendt, medførte,

at Værdien af Nikkel i 1885—90 sank til 4 å 5 Kroner, hvoraf Følgen blev,

at de norske Nikkel bergværker nedlagdes i 1895.


Kap. 35. Forholdet mellem Produklion.somkosln. og ProdukleLs Værdi. 115

Som oftest er dog Bevægelsen jevn eller, som Mathematikerne

sige, kontinuerlig.

Sin Grænse har imidlertid ethvert afBevægelsens Momen-

ter, ikke alene Produktets «Nytte», dets Evne til at tilfredsstille

menneskelige Behov, men ogsaa IMuligheden af at anvende

rie forhaandenværende Produktionsmidler paa lønnende Maade

i bestemte Produktionsgrene. Hermed ere Grænseproduk-

tion somkostningern e bestemte for enhver af disse. Produktets

Grænseværdi danner sig paa det Punkt, hvor Grænseproduktionsomkostningerne

falde sammen med Produktets

Grænsenytte, begge maalte i Penge.

«Herved er man naaet til en Udsoning mellem Grænsenyttetheorien

og Produkt ion somkostningstheorien.»^

§ 11. Grænseværdilæren vilde være lettere at forståa og

at tilpa.sse paa det pr-aktiske Livs Forliold, saafremt ethvert

Produkt kun frembragtes ved et eneste Slags Produktionsmidler,

eller saafremt ingen særskilt Produktionsvirksomhed

frembragte mere end et eneste Slags Produkter. Men ingen

af Delene er Tilfældet.

Næsten al Produktion foregaar ved Hjælp af forskjellige

Slags Produktionsmidler, forskjellige Slags Arbeidsydelser,

forskjellige Slags Kapitalgjenstande, forskjellige Slags approprierede

Naturkræfter^ Hvorledes de forskjellige Produktionsmidler

forbindes med hverandre for at frembringe Produktet,

omhandles i Teknologien og i Produktionslæren. Hvorledes

Produktets \'ærdi fordeles mellem de i Produktionen delagtige

Personer i Forhold til de forskjellige Slags Produktionsmidler,

de yde, omhandles i Fordelingslæren. Begge Undersøgelser

forbigaaes altsaa her i Værdilæren.

Allerede paa dette Sted bør der dog gjøres opmærksom

paa, at en Bedrifts faste Omkostninger i Almindelighed ikke

lade sig fordele mellem dens forskjellige tekniske Sider (tek-

niske Coefticienter), ettersom disse have medført større eller

mindre Udgifter. 1 Aarsregnskaberne bliver derfor den hele

Bedrift belastet med saadanne Udgifter, f. Ex. til Bogholderiet

' Laurits B i r c k, Værditeori, I, 67.

- *Composite Demaruh, Mar.shall, Bog \', Kap. \I, J? 3, jfr. Side

465, Noten, livor han udtaler Betænkeliglieder ved den øslerrigske Skoles

«Imputationslære».


!(') Kap. 35. Forlioldcl niclleui PiMjdukliori.somkosln. ug l'ruduklcl.s Værdi.

1

Og andet Kontornrbeide, til Avertissementer, til Leie af Lo-

kaler, til Nattevakter og dcslige.

§ 12. 1 en og samme Bedrift iVembringes der ofte

paa een Gang foi-skjellige Slags Pi-odukter. I Agerbruget

avles der samtidigt Korn og Halm. Ved at holde Melkekvæg

produceres der Melk, Kalve, Kjød, Huder, Talg o. s. v. Et

Hønseri giver ^Kg, Kyllinger, voxne Høns. Skreifisket giver

Tørtisk, Kliptisk, Rogn, Tran, Fiskeguano. Skovdriften giver

Bygningstømmer, Sagtømmer, Skibstømmer, Spærrer, Pitprops

og Brændeved. Gasværkerne give Gas, Cokes og Sten-

kulstjære. Næsten enhver stor industriel Bedrift giver Affaldsstoffer,

som kunne nyttiggjøres. I nogle Tilfælde (Gas og

Cokes) forandres de forskjellige Fællesprodukters Mængde

nødvendigen i samme Retning. I andre Tilfælde kan ikke

det ene Produkts Mængde forøges, uden at et eller flere af

de øvriges Mængde formindskes. Jo mere Skrei der virkes

til Kliptisk, desto mindre bliver hængt til Tørtisk. Naar der

saaledes i en Bedrift frembringes flere Slags Produkter, er

der gjerne eet, som er Hovedformaal for Bedriften, og ved

hvis Salg Producenten paaregner at faa sine Omkostninger

dækkede og sin Gevinst udbi-agt. Det kaldes da Bedriftens

Hovedprodukt, og de øvrige dens Biprodukter. Dem sælger

Driftsherren for, hvad han kan faa, ofte for en Slik. Men

undertiden give Biprodukterne ham betydelige Indtægter.

Hvor flere Slags Produkter saaledes frembringes under

eet, flnde Begreberne Grænseprodukt og Pi-oduktionsomkost-

ninger i Almindelighed ingen klar Anvendelse paa noget

enkelt af dem^ Hvad det for Driftsherren kommer an paa,

er, at alle de i Bedriften frembragte Produkter tilsammen-

^ Stuart Mill, Principles,BogUl, Kap. 16, § 1, hvi.s Lære kritiseros

af Le hr, Grundbegriffe, Side 285-290. Jfr. J e v o n s, Theory, Side 198,

Sidgwick, Principles, Bog IL Kap. U, § 10. Marshall, Principles,

Bog V, Kap. VI, § i, jfr. Appendix No. XIX. Han udvikler paa sidstnævnte

Sted, at overalt, hvor det er muligt at forandre Mængdeforholdet mellem

de fælles Produkter paa saadan Maade, at man forøger Mængden af det

ene Produkt uden at forandre Mængden af de øvrige, kan man udfinde,

hvor meget dette Tillæg til Produktet koster, og dette Omkostningstillæg

bliver da Produktet.s Grænseværdi. Marshall forudsælter, at en saadan

Forandring i Almindelighed er muiig. Men herom turde det dog være

lilladt at tvivle.


Kap. 35. Forholdet mollom Produklionsomkoslri. og Produktets Værdi. 117

tn^ne indbringe nok til at dække Omkostningerne ved den

hele Bcdriti og give passende Gevinst. Spøi-gsmaalene om,

hvorledes Driftsherren skal indretle sig for at naa dette Øiemed,

ere dels af teknisk, dels af kommerciel Natur. Forsaavidt

de overhovedet blive at inddrago under Socialøkonomiken,

behandles de bedst i Prislæren.

§ 13. Naar Ricardo .sagde, at Produktionsomkostningerne

bestemte Produktets Normalværdi, tænkte han sikkerlig

ikke paa de Omkostningei-, med hvilke de allerede tilværende

Gjenstande havde væiet producerede, men paa de Omkost-

ninger, med hvilke Gjenstande af samme Slags kunde produceres.

Det er disse, som faa Indflydelse paa den Mængde,

der i Fremtiden vil blive frembragt og falholdt. Fr der gjort

en teknisk Clptindelse, som formindsker Produktionsomkost-

ningerne, vil der blive frembragt en større Mængde, og Produktets

Mængdeenhed vil derfoi- falde i \^ærdi. Hvis en Næ-

ringsvei, f. Ex Skovbruget, Hvalfangsten, Jagten paa Fugle-

vildt. drives paa Rov, bliver Produktmængden efterhaanden

indski-ænket og Produktets Mængdeenhed værdifuldere.

Paa Grund heraf pleier det nu læres, at det ikke er

Produktion s-, men Reprod uk tionsomkostningerne, som

paavirke Produktets Værdi ^ Herved maa dog bemærkes, at

en Forandring i Reproduktionsomkostningerne ikke behøver

strax at faa fuld ^'irkning paa Produktets Mai-kedspriser.

Hvorvidt dette skal ske, beror paa flere andre Omstændig-

heder, saasom hvor store Beholdningerne ere af de allerede

færdige, men usolgte Produkter, hvor hurtigt Kjendskabet til

den nye, billigere Produktionsmethode spreder sig, hvor lang

Tid det tager, inden det fæidige Produkt kan fremstilles efter

denne o. s. v.

^ Denne Lære bliver i Litteraturen nfte tillagt Carey. Tanken var

dog udtalt allerede tidligere, nemlig af Malthus, Principles, Kap. II, § 3,

og Senior, Principles, -Side 98. M a r s h a 1 1, Frinciples, Bog V, Kap. VII,

§ 5, siger, at Begreberne normale Produklionsomkoslninger og normale

Heproduktionsomkoslninger falde sammen, og ål det derfor er unødvendigl

at skjelne mellem dem, naar der er Tale om deres Indvirkning paa

Produktets Normalværdi. Marshalls Tankegang passer dog ikke, hvis

Produktionsomkoslningerne forandres pludselig, f. Ex., som nys nævnt,

ved Paalæg af Indførselstold paa Pi-oduktionens Raastof eller Ophævelse

af en saadan Told.


1 IS Knj). .%. ForskJollipT' ["•rodiiklioiisotiikoslii. i kDrikui-frrerido Bedriflei-.

\'ed Reproduktion tænker mnn i Almindelighed paa

en ny Frembringelse at" den attraaede Gjenstand. I den

italienske Litteratur liar man paa en Maade, som ikke kan

lades ganske uomtalt, forsøgt at udvide Begrebet^ Man kan,

siges der, skaffe sig Gjenstanden ikke alene ved physisk

Reproduktion, men ogsaa ved at kjøbe den, hvilken Anskaffelsesmaade

kaldes den økonomiske Reproduktion.

Og man kan skaffe sig en vis Erstatning for Savnet af denne

Gjenstand gjennem Produktion eller Kjøb af et Substitutionsgode.

Dette kalder man Reproduktion ved Substitution.

Omkostningerne ved enliver af disse Reproduktionsmaader

ville i Regelen være forskjellige, og for Enhver, som

attraar Gjenstanden, kommer det an paa de Omstændigheder,

under hvilke han befinder sig, hvorvidt han har frit Valg

mellem dem, og hvilken dei- er fordelagtigst for ham ^ Ved en

saadan Udvidelse af Begrebet kommer man altsaa ind paa de

subjektive Værdsættelsers Omraade. Men det er jo øiensynlig

blot Omkostningerne ved den physiske Reproduktion, som

kunne tiilægges Indtlydelse i)aa Gjenstandens Normalværdi.

Kapitel 3 6.

Fortsættelse ; forskjellige Prodiiktioiisoiiikostiiinger i

konkurrerende Bedrifter.

§ 1. Af de med samme Slags Produktionsvirksomhed

samtidigt sysselsatte Driftsherrer arbeide gjerne nogle med

større, andre med mindre Omkostninger. Her tæuke vi ei

paa disses absolute, men paa deres relative Høide, nemlig

paa Omkostningerne i Forhold til Mængdeenheden af Produktet.

Et Teglværk producerer aarlig 2 Mill. Mursten med

en samlet Omkostning af 30000 Kr., et andet kun 1 Million

^ Ferrara, Esame, Bind I, Afdeling II Side 388—401 ; P

Fure Economics, Side 167—169.

a n t a 1 e o n i,

^ Hermann, Staatsivirthschaftliche Untersuchungen, Side 408. kalder

denne Fremgangsmaade i-Anderweitige Anschaffungi>. Det er Omkostningerne

ved Ferraras «økonomiske Reproduktion», Bohm-Bawerk undersøger

i et meget omtalt Sted (Kapital, II, Side 165— 167), hvor han forklarer,

at en tabt Vinterfraks Værdi for Eieren beror paa, hvor stort Savn

af andre Ting lian maa undei'kaste sig for at kunne kjøbe en ny Vinlerfrak.


Kap. 36. Forskjellige Produktionsomkostn. i konkurrerende Bedrifter. 1 19

med en Omkostning af 15 000 Kr. Det tørste liar, ubsolut

tåget, størst Produktionsomkostning; men begges relative

Produktionsomkostning er den samme, nemlig 15 Kr. pr.

Tusind. De producere da lige billig. Samtidigt kan der

gives andre Teglværker, hvis Produktionsomkostninger ere

høiere eller lavere, f. Ex. 14 eller 16 Kr. i)r. Tusind De

producere da under første Forudsætning billigere, under

sidste Forudsætning dyrere end hine

Forskjellen er undertiden meget betragtelig og foranle-

diger tiere, baade i praktisk og theoretisk Henseende vanskelige

Spørgsmaal.

§ 2. Forskjellen kan have sin Grund mange

Omstændigheder.

i

Af disse er der nogle, som strax gjøre sig bemærkede.

De Driftsherrerne tilhørende og af dem i deres Virksomhed

benyttede faste Eiendojiime kunne til Følge enten af sin

naturlige Beskaffenhed, f. Ex. sin Frugtbarhed, eller til Følge

af sine Omgivelser, f. Ex. sin Beliggenhed nær Markedet

Slags

for Produkterne, være mere eller mindre skikkede for sit

Øiemed.

Eller Forskjellen kan hidrøre fra Bedrifternes Omfang.

I mange Næringsveie producere de store Bedrifter billigere

end de smaa.

Eller Grunden kan ligge i Driftsherrernes Formue og

Personer. Den rige Driftsherre har større Kjøbeevne og Kredit

€nd den fattige. Af størst Betydning er Driftslierrens per-

sonlige Dygtighed. Den viser sig fremfor Alt i hans Evne til

at ordne en Bedrift saaledes, at den producerer godt og

billigt.

Alt dette skal, saavidt fornødent, blive nærmere udviklet

senerehen.

Fuld Forstaaelse af en Bedrifts økonomiske Stilling faar

man dog først ved at blive bekjendt med Bedriftens Historie.

Ordentligvis er enhver Bedrift en sammenhængende og varig

^'irksomlled, bestemt til at fortsættes, saalænge den lønner

sig Heretter ordnes den, og Driftsherren kommer saaledes

til at træffe Bestemmelser, som drage til Følge gjennem længere

Fremtid ogsaa for Bedriftens Produktionsomkostninger.

Han kjøber Grund og faste Kapitalgjenstande, som kunne


120 Kap. 36. Forskjellif?e Produklionsomkostn. i konkurrerende Bedriftf r.

vare i moii^e Aar. lian kan liavo kjøht hill i^crc eller dyrere;

men regelmæssigt gjør han Regning paa, at de kjøbte Gjenstande

skulle heliolde normal Værdi, for de sidstes Vedkommende

betinget al" beliørig Amortisation. Han optager i fornødent

Fald Pantelaan paa langvarig Afbetaling. Han leier

fa.ste hjendomme elier Forretning.slokaler for en længere Aar-

i*ække. Saadannc Gjen.standes Salgs- eller Leieværdi kan i

Fremtiden undergaa ui)aaregnede Forandringer enten i den

ene eller anden Retning, og dette kan øve varig Indflydelse

ikke alene paa hans egne. men middelbart ogsaa paa hans

Konkurrenters Produkfionsomkostninger. De, som have

kjøbt Jordbrug, Skove eller Tomter i en Tid, da saadanne

Eiendomme stode i lav Pris, have mindre Kapital at forrente

end de, som have kjøbt, efterat Eiendomsværdierne ere stegne

Er det Skoveiendomme, hine have kjøbt, kunne de sælge

sin Trælast billigere. De, .som have faaet lange Pantelaan til

4Vo, have mindre Renteudgift end de, som have maattet op-

tage Pantelaan til 5%, o. s. v.

§ 3. I nogle Næringsveie kan den enkelte Bedrifts Omfang

være uden Indflydelse paa Forholdet mellem Produktionsomkostningerne

og Produktets Mængde, nemlig naar

det koster lige meget at producere en Mængdeenhed af Produktet,

hvad enten der produceres en større eller mindre

Mængde. De utvivlsomste Exempler herpaa haves i nogle

Raaproduktionsvirksomhedei". Det koster i Almindelighed

Eieren lige meget at udtage en Kubikmeter Sand af et vist

Sandlag, enten han udtager 500 eller 5 000 Kubikmeter. De

fleste simple Haandværk kunne maaske uden synderlig praktisk

Feil henregnes til denne Klasse af Næringsveie. Saadanne

siges at give konstant Afkastning i Forhold til Produktionsomkostningerne.

Men de Næringsveie, i hvilke dette i

Almindelighed er Tilfældet, ere hverken de talrigste eller

de vigtigste.

I visse andre Næringsveie bliver Foi'holdet mellem Pro-

duktionsomkostningerne og Produktets Mængde gunstigere

for Driftsherren, i jo større Maalestok hans Bedrift foregaar.

Jo mere der produceres, desto mindre blive Omkostningerne

pr. Mængdeenhed af Produktet, eller, hvad der kommer ud

paa det Samme, Produktets Mængde tiltager i stærkere


Kap. 36. Forskjellige Produktionsomko.sln. i konkurrerende Bedrifter. 121

Forhold end de samlede Produktionsonikostiiiiiger. Til denne

Klasse af Næringsveie har man pleiet at heniegne Fabrikvirksomhederne.

Det siges derfor almindeligvis, at de producere

billigere, i jo større Maalestok de drives.

Om en tredie Klasse af Næringsveie gjælder efter den

almindelige Fremstilling det Modsatte'. Der gives i enhver

saadan en vis Grænse, udover hvilken den enkelte Bedrift

ikke kan udvides, uden at Forholdet mellem Produktionsomkostn

ingen og Produktmængden bliver ugunsti-

gere, eller, hvad der kommer ud paa det Samme, uden at

Afkastningen aftager i Forhold til Produktionsomkostningen.

Overskrides Grænsen, bliver Produktets Mængdeenhed dyrere.

Som det typiske Exempel herpaa har man pleiet at nævne

Agerbruget. 1 denne Næringsvei er dei- en Grænse ikke

alene for det Antal Hektar Pløieland, der kan henlægges

under et og samme Gaardsbi-ug, men ogsaa for de Produktionsomkostninger.

dei- med Fordel kunne anvendes paa hver

Hektar. Begge Sider af dette Forliold skulle siden blive

nærmere forklarede.

Mellem disse tre Klassei- skjelner man altsnn. eftersom

Afkastningen er konstant, tiltagende eller aftagende i Foi'h

o 1 d til de i Bedriften anvendte P i- o d u k t i o n s o m-

kostninger. For Kortheds Skyld kunne de kaldes Nærings-

veie med forholdsvis konsta n t, t i I tågen de eller aftagende

Afkastning. I Systemerne bruges ofte en endnu

mere forkortet Betegnelse, idet man udelader Ordet forholdsvis.

Fagudtrykket kommer da til nærmest at henlede

Tanken paa Afkastningens absolute Høide og bliver derfor

med Føie kritiseret som vildledende. Det bliver ganske ufor-

staaeligt, hvis man uden nærmere Forklaring siger om et

Jordbrug, at dets Afkastning aftager, jo større Omkostninger

* Forskjellen mellem Næringsveie med forholdsvis aflagende og til-

tagende Produklionsomkostninger omtales af Malthus, Principles, Side

178— 179; Senior, Principles, Side 80-86. Marshall, Principles, Bog

IV, Kap. XIII, § 2, siger, at i det Store tåget giver Naturens Andel i Pro-

dukl'onen foi-holdsvis aflagende, Menneskets Andel forholdsvis tillagende

Afkastning. Sætningen gjælder, som Marshall selv udvikler, kun med

mange nærmere Forbehold. Theorien er udførligen og klan fremstillet

af L a u 1' i I s B i r c k, Tærditeori, II, Kap. IV og V.


122 Kap 36. Forskjel lig(! ProdiiklioiisoinUosln i

knnkinrcnMKlc

liiMliiflcr.

der anvendes i);i;» det. 'J"lii den ah.solule Alkaslning voxer

dog gjerne noget herved.

§ 4. 'IVedel ingen i Næring.sveie med forliold.svis konstant,

forholdsvis tiltagende eller aftagende Afkastning kan

imidlertid ikke bygges sim|)elthen paa nogen Artsforskjel

mellem deres Pr'oankter.

Ikke engang Jordbruget kan ubetinget (j^ under alle

Omstændigheder henføres til den sidstnævnte Klasse. Som

senere, i Produklionslæren, skal forklares, kan en Gaards

Afkastning under visse Betingelser bringes til at stige i

stærkere Grad end de paa den anvendte Produktionsomkost-

ninger.

Paa den anden Side kan man hellei' ikke uden videre

sige om alle Slags store Forædlingsvir-ksomhedei-, at de ved

Udvidelser give forholdsvis tiltagende Afkastning. Vi skulle

strax betragte dette noget nærmere.

Der gives mange Slags industrielle Bedrifter, som forbruge

en betydelig Mængde Raastof i Forhold til Mængden

af sine Produkter. De store Spinderier bruge megen Bomuld,

de store Skibsbyggerier meget Jern. Om en enkelt af de

produktionsbeslægtede Bedrifter udvider sig og altsaa begyn-

der at kjøbe meget mere Raastof end før, vil vistnok dette

i Almindelighed ikke udøve synderlig Indflydelse paa Raa-

stoffets Pris. En eneste Fabriks Efterspørgsel er nemlig i

Almindelighed en fbrsvindende Brøkdel af alle Fabrikers

samlede Efterspøi'gsel. Andei-ledes derimod, hvis mange produktionsbeslægtede

Bedrifter nogen lunde samtidigt skride til

større Udvidelsei-. Den herved forøgede Efterspørgsel efter

deres fælles Raastof kan drive dettes Priser saa meget i Veiret,

at deres forøgede Udgift til Raastotindkjøb overstiger den

ved Udvidelsen vundne Nedsættelse af deres øvrige Produk-

tionsudgifter.

Men der gives jo ogsaa mange Slags Industrigrene, i

hvilke denne Omstændighed ikke hindrer Bedrifternes Udvi-

delse, idet de nemlig, endog tilsammentagne, kun bruge en

meget liden Brøkdel af del paa Verdensmarkedet forekommende

Raastof. Det er f. Ex. Tilfældet med Fabrikationen af Blonder,

Bomuldsgardiner, Uhi-e, optiske Instrumenter, Synaale,

Knappenaale o. s. v. Men selv om dem gjælder det, at det


Knp.Bfi. Forskjolligo Produklioiisoinkosln. i konkurrerende Bedriflei-. 123

ikke lettelig lykkes nogen enkelt Bedrift at samle den hele

Produktion paa sin Haand.

Hertil ci- der flere Grunde, der ogsaa gjøre sig gjældende

i de nys omtalte Produktionsgrene, som forhruge større

Mængder af sit Raastof.

Hver enkelt Bedrift har gjerne visse stedlige Grænser

for Afsætn ingen af sine Pi-odukter, sit lokale Marked. Dels

kan Transporten af Produkterne til fjernere Steder eller

deres Forhandling paa disse falde for kostbar og vanskelig.

Dels kan Forretningen være af den Beskaffenhed, at den

kræver personligt Samkvem mellem Bestyreren eller hans

Betjente og Kunderne.

Denne Side af Sagen er væsentlig af teknisk Natur og

omhandles, forvsaavidt den overliovedet vedkummer Økonomiken,

bedst i Produktionslæren.

Derimod er der en anden Side af Sagen, som maa omhandles

her. Enhver stadig stigende Udvidelse af en Bedrift

forudsætter, at Driftsherren altid besidder overlegen personlig

Dygtighed. Dette paakræver tvende Bemærkninger.

For det Første, at den personlige Dygtighed. hvorom her

er Tale, altid er kortvarig. Hos den enkelte Mand tindes

den kun i hans kraftigste Alder. Hvorvidt den gaar over

paa hans Efterfølgere i Forretningen, er uvist. Gaar denne

i Arv, pleier det ikke vare længe. inden Di'iftslierredygtig-

heden formindskes eller forsvinder. Hvorvidt den kan bevares

gjennem længere Tid hos store Associationer af samme Art

som de nordamerikanske Trusts, er endnu uafgjort.

For det Andet, at det enkelte Individs personlige Dygtig

hed altid er stærkt begrænset i Forhold til de Opgaver, Udviklingen

stiller Menneskene. Hos et ringe Faatal kan den

økonomiske Dygtighed være overordentlig i Sammenligning

ikke alene med den store Hob, men ogsaa med de mange

Andre, der have Navn som gode Forretningsmænd. Men

den forslaar næsten aldrig til at bemægtige sig Eneherredømmet

endog over en meget speciel Fagforretning. naar

denne skal udstrækkes over den hele Veiden.

Sagen staar i Virkeligheden saaledes, at der i alle Næ-

ringsveie gives et Grænsepunkt, udover hvilket Driftsher-

rerne ikke kunne udvide sig uden med en Afkastning, der


121 K;>i).3(). Forskjell i,LTo Pi-odiiklionsornkostn. i kdiikiiiTci-crulc IJcilririiT.

aftager i Forhold til de l( (logede Produklionsomkostninger.

Mellem den Klasse ni" Næi'ingsveie, som repræsentcres af

Fabrikindustrien, og dcii, som repræseiiteres aC .loirlhrugct,

er der dog altid den Forskjel, at den af Kultui-udviklingen

betingede Nedgang i Pi'oduktionsomkostningerne er jevnere og

stærkere i hine end i disse, og at det Punkt, hvor Produktionsomkostningernes

Forøgelse ledsages af en forholdsvis aftagendc

Afkastning naaes senei-e i Fabrikdiiften end i Ager-bruget.

§ 5. Naar Varer af samme Slags og lige Godhed, men

producerede med foiskjellige Omkostninger, sælges i samme

Marked og følgelig til samme Pris, spørges der, hvilke ()m-

kostningoi' der i Tidens Løb øver den regulerende Indtlydelse

paa disse Varers Normalværdi. Saadanne Omkostninger

kunne kaldes de normerende eller nol'male^

Hvoi'ledes den klassiske Skole besvarede delte Spørgs-

maal, er allerede omtalt ovenfor, i Kap. 30, §

6. Dens Lære

er ikke forbleven uanfægtet, men ei* i Hovedsagen rigtig.

Som almengjældende Regel kan det ikke opstilles, hverken

at den afgjøi-ende Indflydelse udøves af de Driftsherrer, som

producere billigst, eller at den udøves af dem, som producere

dyrest. Begge Sætningei' vilde, naar de udtaltes saa nøgent,

komme i aabenbar Strid med Erfai-ingen og være lige urigtige.

For i det Væsentligeat blive rigtig maa enhver af dem ledsages

af et vist Forbehold. Det kan gjerne siges, at Varens Normalværdi

retter sig efter Produktionsomkostningerne hos de

Driftsherrer, der producere billigst, forsaavidt disse kunne

og ville skaffe Markedet hele den Forsyning, det tiltrænger.

Det kan ligeledes gjei-ne siges, at Normal værdien retter sig

efter Produktionsomkostningerne hos de Driftsherrer, som

producere dyrest, men kun under Forudsætning af, at Markedet

ikke faar tuld Forsyning med de billigere Piodukter

og der'foi' maa kjøbe de dyrere. Ledsagede med dis.se Foi'-

behold, falde begge Sætninger sammen. Sin rette Forklaring

tinde de i den i forrige Kapitels §§ 8— 10 udviklede Lære, at

Normalværdien danner sig paa det Punkt, hvor Produktets

Græn.senytte og Grænseproduklionsomkostninger dække hin-

V. S 4.

* Marshall, Principles, Bog V, Kaj). III, §§ 4 og 5, saml Kap.


I\ap. 36. Forskjellige Produklionsomkosln. i konkun-erende Bedi-iRer. 125


12(i Kap. 36. For.skjollif;-!' Proihiklioiisdinko.slii. i konkiirrci-eiide Bod rifler.

duklionsomkostniii.uer du^kkede. Prisstigningen vilde nnedføre,

at de (lnai'dl)i'ugGi'C, .som kunde levere Melk for 11 Øre

pr. Liter, lik en Produktionsi)ræmie, oltsan en Differentialrente

af 1 Øre pr. Liter, og da denne Produklionspræmie

vilde være betinget af (laardenes heldige Beliggenhed, vilde

den være en Gi'undi'ente.

Sætningen er undei" de opstillcde Forudsætninger fuldkommen

klar. Men disse Forudsætninger ere saa ab.strakte,

at de aldrig ville slaa nøiagtig til i det

vii-kclige Liv, og det

valgte ?'xempel er vel skikket til Belysning heraf. Produktion.somkostningerne

ville i et vistøieblik være, eller i Tidens

Løb blive noget forskjellige hos de forskjellige Gaardbrugere,

som have samme Ti'ansportudgifter. Nogle Gaardmænd ville

have eller skaffe sig bedre Kjør, dygligere Røgtere, forbedre

sin Gaardsdrift og producere billigere Foder for sine Dyr.

Baade den Mængde Melk, de producere, og de (Omkostninger,

med livilke dette sker, ere bevægelige Størrelse)-. Desuden

kan Transportomkostningernes Forhold til Transportmængden

forandre sig, ettersom denne forandres. Kjører en Gaardbruger

Melken til Byen eller Jernbanestationen med egen

Hest, koster del ham lige meget, enten han hver Gang kjører

50 eller 100 Liter. Disse og en Mængde andre Omstændig-

heder, som det er umuligt at opregne, bidrage til at forvikle

og fordunkle Forholdet mellem Produktets Værdi og Omkostningerne.

Men uagtet den ovenfor udviklede Almensætning

saaledes er utilsti-ækkelig til at beskrive Aarsagsforholdet

i alle dets Enkeltheder, er den uundværlig som Ud-

gangspunkt for ethvert Forsøg herpaa.

§ 7. Vanskeligheden træder endnu stærkere frem i Næringsveie,

hvor Produktionsomkostningerne aftage, ettersom

Produktionen udvides. Muligheden af, at de Driftsherrer,

som producere med mindst (Omkostninger, udvide sin Bedrift

saa meget, at de fortrænge sine Konkurrenter, der pi'oducere

dyrere, beror, som allerede forklaret, i første Haand paa, at

de producere saa meget, som Markedet beliøver. Blev dette

altid Tilfældet, maatte Udviklingen, overensstemmende med

Marx's Tanke, lede til, at den Driftsherre, som var i Besid-

delse af den allerstørste Dygtighed og derfor efterhaanden

erhvervede størst Kapital, tilsidst samlede den hele Produk-


Kap. 36. Foivskjellisio Produklion.sornkosin i koiikufrcrerule Hedrifler. 127

tion, med hvilken han sysselsatte sig, paa sin Haand og for-

trængte alle sine Konkurrenter. Bortseet fra enkelte stærkt

begrænsede Smaamarkeder, linder dotte aldi'ig Sted.

Den anden Betingelse er, at de Di-iftsherrer, som produ-

cere med mindst Omkostninger, og som, om de sloge sig

sammen, virkelig kunde skaf!e Markedet fuld Forsyning,

ofte ere uvillige til at nedsætte Priserne paa sine Produkter-

saa meget, at Konkurrenter, som arbeide med større

Produktionsomkostninger, blive nødte til at opgive sin Mrksomhed.

Under mange ( )mstændigheder er det usikkert, om

ikke Produkt ionsvilkaarene igjen vil vende sig til Ugunst

for dem, som for Tiden producer-e med mindst Omkostning.

Om de satte Priserne ned, kunde dette i Fremtiden komme

til at gaa ud over dem selv. Foiretningsmænd ere overhovedet

lidet tilbøielige til at «skjæmme sit Marked ud». De

foretrække, saavidt muligt, at holde Produktpriserne oppe paa

en Høide, som vel levnei- nogle af deres svagere Konkurrenter

Plads i Markedet, men dog bringer dem selv god Fortjeneste.

Denne Fremgangsmaade kan muligens være endog fordel-

agtigst for dem selv. Thi vistnok kan det mangen Gang lønne sig

at sælge en større Mængde med lavere Gevinst end en mindre

Mængde med høiere Gevinst pr. Mængdeenhed. Men delte

er selvfølgelig ikke altid Tilfældet. Det beror paa de to Om-

stændigheder, hvormeget Sælgercn nedsætter sin Gevinstfod,

og hvormeget hans Afsætning derved bringes til at stige.

Den første Omstændighed virker til at formindske, den anden

til at forøge Producentens Indtægt. Og disse to Omstændigheder

kunne staa i meget forskjelligt Forhold til hinanden.

Det ved enhver Handelsmand.

Alt dette medfører, at tilfældige, individuelle og let for-

anderlige Omstændigheder faa Indfiydelse paa Produktionsomkostningerne

i Næringsveie, hvis Afkastning i det Omfang,

hvori de faktisk drives, endnu kan stige stærkere end Produktionsomkostningerne.

Og heraf følger igjen, at Begrebet Normalproduktionsomkostninger

i disse Næringsveie bliver endnu ubestemtere

end i Næringsveie, livis Afkastning aftager ved en Forøgelse

af Produktionsomkostningerne ^

^ Se Marshall, Principles, navnlig Bog V, Kap. V, § 6, og Kap. XIV. § 4.


128 lv;il>- '^*>- Forskjellige rrodukliun.soinko.slii. i kcjnkuri-orciide Redriflor.

§ 8. Sporgsniaalet om det Forhold, i hvilket Produktionsomkostningeriie

staa til Produktets \'ær'di, eller, som man for

Kortheds Skyld pleier at kalde det, om de relative Produkt!

onso m kostn i iige r er et al' de vigtigste i hele

Værdilæren. Del maa erkjendes, at den Løsning, Læren selv

i sin nyeste, mest udvikledc Skikkelse har bragt, er temmelig

svæveude

For det Før-ste er Begrebet Drillsherrens Produktions

omkostninger omtvistet og omtvisteligt i et Kjernepunkt,

nemlig hvorvidt sædvanlig Dril'tsheri'egevinst skal medtages

iblandt dem, se Kap. 34, § 6.

For det Andet bliver Begrebet Produktionsomkostninger

meget vanskeligt at anvende i de mange Bedrifter, som sam-

tidigt frembringe flere Produkter af forskjelligt Slags, se

Kap. 35, § 12.

For det Tredie er Forholdet mellem Produkternes Normalværdi

og P r od u k ti on so p ofr el se me kanske endnu

dunklere end mellem Normalværdien og Produktionsomkostningerne.

At Opofrelsernes Tyngde har sin Betydning for

Produkternes INormalværdi, maa bestemt fastholdes, se Kap.

35, §§ 8— 10; men Opofrelsernes Indflydelse paa Produktets

Normalværdi vilde dog kun blive ganske klar i et stillestaaende

Samfund, hvor Menneskenes Livsvaner saavel som

Produktionens Methoder og Omfang forbleve uforandrede fra

Slægt til Slægt, og hvor Alle havde Frihed til at vælge de

Anvendelser af sit Arbeide og sin Kapital, de fandt fordelag-

tigst for sig^ Men i en saa bevægelig Tidsalder som vor

vil den samlede Sum af Tilfredsstillelser, Produkterne yde

Konsumenterne, aldrig svare nøiagtigt til de Anstrengelser

og Opofrelser, Produktionen har krævet af de i denne delagtige

Personer. De vilde ikke svare til hinanden, selv om den

normale Arbeidsløn og den normale Kapitalrente vare nøi-

agtige Udtryk for den Anstrengelse og Opofrelse, hvis Pengevederlag

de danne.

§ 9. Grunden til, at Værdilæren ikke er kommen til

bestemtere Resultater, ligger i det økonomiske Samlivs egen

Natur, dets Mangfoldighed og Bevægelighed.

delte.

' Marshall har i Principles, Bog V, Kap. Ill, § 6 stærkt fremhævet


Ka|>. 36. Forskjellige Produktionsomkosln. i konkurrerende Bedrifter. 129

De til enhver Tid stedfindende Værdiforliold bero paa

en Række af meget forskjellige Aarsager, nogle hidrørende

fra pliysiske Xaturkræfter, andre fra Samfundets historiske

Udvikling, Beskaffen heden af alle de mangfoldige Indretninger

-og Tilstande. denne Udvikling har skabt, atter andre fra Sam-

tidens individuelle Stemninger, Tanker og Handlinger. Til

en fuld og klar Fremstilling af de stedfindende \'ærdiforhold

vilde kræves et nøiagtigt Kjendskab til alle disse Aarsager.

Men at erhverve et saadant overstiger menneskelige Kræfter,

-særligen fordi næsten alle disse Omstændigheder ere foranderlige,

baade de Behov, der skulle tilfredsstilles, de Produk-

tionsevner, ethvert Samfund, enhver Slægt og ethvert Individ

raader over, og den Kraft, med hvilken disse Evner bringes

til Anvendelse for sine Øiemed. Denne Foranderlighed i

de Kræfter, der hver paa sin Grænse, men dog i Samvirksomhed

bestemme, hvor meget der skal produceres, og

hermed tillige Produkternes Værdi saavel i Forhold til hverandre

som i Forhold til Produktionsmidlerne, medfører, at det

Punkt, paa hvilket disse Kræfter komme i Ligevægt, bliver for-

anderligt. Det vil sige, at selve Normalværdien, det Begreb,

der spiller den væsentligste Rolle i Værdilæren, bliver be-

vægelig. Det er derfor en ikke ukjendt Tanke, at Begrebet

er saa ubestemt, at det kun kan ansees som et tomt Hjerne-

spind. Det er, siger man, et mislykket Forsøg paa at fremstille

en Størrelse som konstant, uagtet den i Virkeligheden

er variabelt

Men deraf, at Normalværdien er variabel, følger jo ingenlunde,

at den er ubestemt, endnu mindre at den er uvirkelig.

Begrebets \'irkelighed kommer klarest tilsyne, naar man undersøger

Værdibevægelsen af eet eller flere af de vigtigere

Produkter gjennem meget lange Tidsrum. Disse Bevægelser

komme tilsyne i Produkternes gjennemsnitlige Markedspriser.

Kornpriserne have været meget forskjellige i det 15de Aar-

^ De v as, Political Economy, Bog IV, Kap. V. Maurice Block

indrømmer vel (Progrés, I, Side 172, Noten), at der ved Produktets Værd

sættelse i det praktiske Liv tåges Hensyn baade til Produktionsomkoslningerne

og Produktets Nytte, men «fordi det praktiske Liv er eklektisk,

allsaa ikke konseqvent>. I sin Kritik af Marshall siger Block (II,

Side 142), at Normalværdien ikke existerer.

Aschehoug; Socialøkonomik. H. «^


130 Kap. 36. Foi'.skjclligc l'i-u(liikliniisuriikostn. i konkuiT-fi-ciKle Uciii^iflcr.

hundrede og i hvert af de følgende. 1 Gjennemsnit vare do

1 Midten af det 19de Aarhundrcde omtrent 4—6 Gange sa.i

høie som før Amerikas Opdagclse. Marked.-^priserne have i

Mellemtiden gaaet op og ned med kortvarige Svingningei-,

der i ældre Tider vare meget stærkere end senere. De bevæ

gede sig ustridigen om et Ligevægtspunkt, der dannede Kornets

Normalværdi. Men dette Ligevægtspunkt forandredes

efterhaanden betydelig, om end langsomt og ubei-egnelig. Det

Samme gjæider om mange andre Slags Gjenstande. I de første

200 Aar efter Reformationen var, ifølge Biskop A. G. Bang.

en Bibel her i Norge omtrent ligesaa kostljar som en Hest.

Et Exempel paa Gjenstande, som have en bevægelig Normalværdi,

kan man hente fra den saakaldte udenlandske

Valuta, det vil sige Vexler betalbare i Udlandet. Disses

Mai*kedspriser — Vexelkurserne — ere høist bevægelige, gaa

op og ned mangen Gang fra Dag til Dag, alt eftersom Efterspørgselen

efter og Tilbudet af udenlandske \'exler bevæger

sig. Deres Værdi har dog gjerne et fastere Grundlag. Hvis

et Lands Forretningsmænd faa mere tilgode lios Foi-retningsmænd

i et andet Land, end de blive skyldige hos dem, ville i

det første Land Kurserne paa \'exler, betalbare i det sidste,

almindeligvis staa lavere end under den omvendte Forudsæt-

ning. Hvorledes denne øieblikkelige Betalingsbalance staar

mellem disse Lande, kan være temmelig tilfældigt. Men et

Lands Betalingsbalance ligeoverfor et andet vil i Gjennemsnit

for en længere Aarrække gjerne have et vist regelmæssigt Præg.

Den normale Betalingsbalance beror paa, hvor produktive

Landets Næringsveie ere, og hvor stor Afsætning for sine

Produkter og Tjenester det kan skaffe sig i det andet Land,

samt hvor meget hint indfører fra dette. Det beror endvidere

paa, hvorvidt Landet har et Overskud af staaende Gjæld eller

staaende Tilgodehavende hos andre Lande og paa Grund

heraf stadigen maa betale Afdrag og Renter til disse, eller

det modtager saadanne derfra. Deslige Forhold pleie at holde

sig nogenlunde uforanderlige gjennem længere Tider.

Normalværdien er altsaa et Begreb, der maa henføres til

et Tidsrum af en vis Længde. Hvor langt det skal udstrækkes,

er vistnok aldrig nogen fast bestemt, men heller aldrig nogen

ganske vilkaarlig Sag. Dets Længde maa afpasses efter de


Kap. 3f). Forskjellige Prodiiktionsomkosln. i konkucrerende Bedrifter. 131

l'ore]ip:^eiide Omstændigheder, saaledes at Begrebet Normal-

værdi kommer til at svare til sit Øiemed, nemlig at tjene

det praktiske Liv til Veiledning i dets Handlinger. Men

dette Øiemed bliver toi\skjelligt etter de forskjellige Omstæn-

digheder.

Produktmængden kan forøges allerede ved Hjælp af de

forhaandenværende Produktionsmidler. Et Lands Kornavling

kan saaledes forøges ved forandret Brug af den allerede opdyrkede

Jord. Denne kan afgrøftes bedre; Sædskiftet kan

ordnes bedre; Eng kan opdyrkes til Ager. Men alt delte

tager nogen Tid. Ofte er de forhaandenværende industrielle

Anlæg istand til at producere mere, end de gjøre. Voxer

Behovet for saadanne Anlægs Produkter, kunne de levere

mere; men hertil behøve de mere Raastof og stundom et

større Antal fuldt opøvede Arbeidere. At fiemskaffe hint og

opøve disse tager Tid.

Behovet for Pioduktet kan ogsaa blive saa stærkt, at det

ikke kan tilfredsstilles ved Hjælp af de forhaandenværende

Produktionsmidler. Det stadige Behov for Korn kan forøges

saa meget, at man for at tilfredsstille det maa opbryde ny

Jord, rense den for Sten, befri den for skadeligt Vand o. s. v.

Behovet for et Fabrikat, f. Ex. Træmasse, kan stige saa meget,

at nye Sliberier maa anlægges, og at man i saadant Øiemed

maa opdæmme før ubenyttede Vandfald, opføre store Bygninger

og for at faa Slibetømmer nok anhugge tjernere liggende

Skove samt forbedre de Kommunikationsmidler, ved

hvilke Tømmeret skal føres frem. At forøge Produktionsmidlerne

tager regelmæssigt længere Tid end at bringe de

allerede forhaandenværende til stærkere Anvendelse.

Normalværdien har sin praktiske Betydning for Plan-

læggelsen af fremtidig økonomisk Virksomhed, altsaa først

og fremst for Driftsherrerne. Naar disse skulle ordne sin

Virksomhed, maa de selvfølgelig overveie, hvorledes Produkternes

Værdi i den nærmeste eller en tjernere Fremtid kommer

til at stille sig i Forhold til Produktionsomkostningerne. Ofte

komme de til at lægge afgjørende Vægi paa den nærmere

Fremtid; thi om den kunne de lettest danne sig en velgrundet

Forestilling. Men mangen Gang ere de ogsaa af Omstændighederne

tvungne eller opfordrede til at i^egne med en


132 Kap. 3fi. Forskjellige IM-odiiklionsornkosln. i koiikiifferciide Hculi iflei-.

Ijei-nere Fremtid. Især bliver dette 'IMlfældet, hvor der handles

om Anhriiii^else nf store Kapitaler i faste Anlæ


Kap. 37. De komparative ProduklionsomkosLii. og intern. Værdier. 133

Ka j) Ilel 37.

De koiuparative Prodiiktioiisoiiikostiiina^er og internationale

Yærdier.

§ 1. De i foregaaende Kapitel iidviklede Sætninger om Produktionsomkostningernes

Indflydel.se paa Produktet.s Værdi

iijælde kun under Forudsætning af, at Producenterne konkurrere

med hverandre om Anskaffelsen af Produktionsmid-

lerne, altsaa kun i de Næringsveie, man kalder beslægtede,

nemlig saadanne, i hvilke Produktionsmidlerne nogenlunde

let og hurtigt kunne overflyttes fra den ene til den anden

Bedrift. Om ubeslægtede Næringsveie, i hvilke en Overflyt-

telse er umulig eller vanskelig, lærte den klassiske Skole,

som i Kap. 30, § 7, nævnt, at deres Værdi beror paa de

komparative Produktionsomkostninger. Vi skulle nu kaste

et hastigt Blik paa denne Lære.

Fra først af liltrak den sig mest Opmærksomhed i Anvendelse

paa Varer, som produceres i eet Land og udføres

til et andet. Saadanne Varers Værdi kan ikke bestemmes

udelukkende af de Pengeomkostninger, med hvilke de ere

producerede i)aa Hjemstedet. International Handel var oprindelig

Tuskhandel. Det ene Land udfører sine Produkter

til et andet og tilbytter sig dermed dettes Produkter. Hine

\^arers Værdsættelse i det Land, hvorhen de indføres, paa-

virkes og.saa af Omkostningei-ne ved at producere de Varer,

hvilke dette giver som Vedei-lag. Og Forholdet mellem begge

\'arers Produktionsomkostninger paavirker igjen Produktionsvirksomheden

i begge Lande-

' Ricardo, Principles, Kap. VII; Stuart Mi 11, Principles, Bog lU,

Kap. XVII og XVIII; Ca irn e .s, heading Principles, Side 380-450; Sidgwick,

Prmdj9^fs, Bog II, Kap. III; Nichol.son, Principles, Bog III, Kap. XXVII

og XXVIII; Monographier af B a s t a b 1 e, Theory of International Trade

(Isle Udgave 1887, éde Udgave 1903), .'saint af Edgeworth i Economic

oTojtrna/, Bind IV, jfr. Bind VII og Skriftvexlen mellem ham og Baslable

i Bind XI om Lærens Betydning for P'riliandelen, samt Pal graves

Dictionary, Arliklerne International Trade og International Valne. Fastlandets

Litteratur har beskjæftiget sig mindre med denne Theori. Den

er kritiseret af C o u r n o t i hans Principes de la ThéoHe des Richcsses,

Hog IIL Kap. IV— \'I, fremslillet og bifaldt af Cherbuliez, Précis de la


134 Kap 37. Uo koniparalivo Produkliorisomkosln. ner intern. Værdier.

Ethvert T.nnd indfører forsk jol li^e Sla^s (Ijoiistaiide, som

det paa Grund at" sine Naturforliold aldeles ikke ei- istand

til at producere.

Norge indfører jo Sukker, Kaffe, The, Vin, Bomuld,

Sten kul o. s. v.

Ethvert Land indfører imidlertid ogsaa andre Varer, .som

det vistnok selv kunde fremhi-inge, men blot med større

reelle Omkostninger, det vil sige med større Opofrelser, end

Varerne koste det Land, hvortVa de udføres. Norge kan produ-

cere Salt. Det har i gamle Tider forsynet sig selv med alt det

Salt, det forbrugte. Endnu i Midten af det 19de Aarhundrede

havde det et Saltværk i Drift paa Vallø. Dette nedlagdes

strax efter; thi Norge skaffede sig nu sit Salt paa billigere

Maade, nemlig ved at exportere TørHsk og Klipfisk til Italien

og den pyrenæiske Halvø samt kjøbe det dersteds ved Hjælp

af den stærke Solvarme paa letvindtere Maade tilvirkede Salt.

Jernerts forekommer i store Mængder i norske Fjelde. Den

forsmeltedes tidligere i norske Jernværker ved Trækul fra

norske Skove. Nu lønner det sig bedre at exportere vore

Skovprodukter og kjøbe engelsk, med Stenkul smeltet og

forædlet Jern.

Opmærksom heden maa her strax fæstes paa, at det

egentlig ikke er Pengeproduktionsomkostningerne, men de

reelle Produktionsomkostninger, Produktionsopofrelserne,

hvorpaa det i denne Anvendelse tilsidst kommer an.

Det er hovedsagelig med hine to Hovedgi-upper af Varer,

den Internationale Handel sysselsætter sig. Men det er ogsaa

muligt, at et Land undtagelsesvis, forbigaaende eller endog i

visse Tilfælde stadigt, kan hnde det fordelagtigst for sig at

indføre Varer, som det er istand til selv at frembringe med

Science Economique, Bog II, Kap. VIII, og af S a u v a i r e J o u r d a n i hans

Indledning til den franske Oversætlelse af Ba sla bles ovennævnle

Monographi, jfr.C a u w é s, Traité, No. 698, samt M a u ri c e B 1 o c k, Progren,

II, Side 26—29. I Tyskland er Læren fremstillet af R a u i sidste Udgavo

af hans Lehrbuch (1869), anden Afdeling, Side 294—323, samt udførlig og

selvstændigt

Roscher,

af M a n g o 1 d t, Grundriss,

System der Volkswirthschaft ,

§ 73 og

Buid III,

Anmærkning II, jfr.

men har ikke vundet

stor Tilslutning; jfr. Held i Jahrhnch fiir Gesetzgebung , III, 179—182.

Theorien er af Marshall fremstillet gjennem Diagrammer, som gjen-

gives i Pantaleoni, Pure Economics, P. II, Kap. III, § 8.


Kap. 37. De komparalive Produktionsomkostn. og intern. Værdier. 135

ringere Produktionsopofrel.ser, end de koste det Land, hvor-

fra Varerne hentes.

Denne Sætning tager sig ved første Øiekast ud som en

stor Urimelighed og bestrides af anseede P^orfattere^ iMen

at den under visse Betingelser lioiderStik, kan ikke nægtes.

Ethvert Lands Produktionsnaidier, dets Areal af dyrkbart

Land eller andre naturlige Produktionsmidler, f. Ex. dets

Vandfald,dets Mineralrigdomme, dets allerede tilværende Kapi-

talgjenstande, dets menneskelige Arbeidskræfter af forskjelligt

Slags, ere begrænsede Størrelser eller, som man ofte siger,

Sjeldenhedsgoder, Kap. 85, § 7. Landet maa derfor anvende

dem paa den fordelagtigst mulige Maade, altsaa i de Næringsveie,

som give den værdifuldeste Afkastning i Forhold

til de anvendte Produktionsopofrelser. Vi tænke os et Land,

som vi kalde A, og som kan producere alle Slags Varer

billigere end Landet B, men hvis produktive Overlegen hed er

forskjellig for de forskjellige Slags Varer, saaledes at det f. Ex.

med samme Opofrelse kan producere 100 °/o mere af Varen

x, men kun 50 % mere af \'aren jy. I saa Fald staar Lan-

det A sig paa at producere saa meget af Varen x, at det dermed

kan faa kjøbt alt, hvad det behøver af Varen _;/. Herpaa

kan Landet B gaa ind, naar det faar kjøbt, hvad det selv

behøver af Varen j?, billigere, end det kunde skaffe sig denne

Mængde ved egen Produktion.

Er ikke Lovgivningen og Beskatningen til Hinder derfor,

vil et Land følgelig ordentligvis lægge an paa at producere

og exportere de Slags \'arer, det kan frembringe med mindst

Opofrelse af Produktionsmidler, og for hvilke det kan tinde

lønnende Afsætning i Udlandet, medens det vil importere

de Slags \'arer, det selv tiltrænger, men enten slet ikke kan

producere eller kun producere med større Opofrelser. Hvilke

\'arer der kan blive Gjenstand for international Omsætning,

beror paa deres k o m p a r a t i ve Pr od u k t i o n s o m k o s t n i nger.

At den her fremstillede Lære i sin Kjerne er rigtig, stemmer

med Erfaringen. Som et meget iøinefaldende Bevis herpaa

pleier man at anføre Australiens Næringsliv, etterat de

rige Guldleier vare opdagede der i 185L Auslralien er af

^ C o u r n o t, paa del nys anførte Sled jfr B a s t a b 1 e s Gjenmæle

;

i hans VIonograplii, Appendix C.


liJG Kap. 37. De komparalivc l'rodiiktion.soinkosln. og intern. Værdier.

Naturen ^uii.stiftl stillet med Hensyn til Agerbru^ og i.sær

til Fædrift. I Forhold til sin Folkemængde udføi-te del før

Guldopdagelserne store Mængder af Korn og fornemmelig af

Uld, Huder og Fedevarer. Men da Guldleierne vare opdagede,

og dets egne indfødte Arbeidere saavelsom de did i store

Skarer indvandrende Udlændinger vare blcvne istand til ved

Guldvaskning at tjene flerdobbelt Dagløn af den, de kunde faa

i andre Næringsveie, strømmede en stor Del af Arbeidsklassen

til Guldproduktionen, og Australien begyndte da at indføre

Korn, Smør, Læder og mange andre Gjenstande, det kunde

have frembragt med langt mindre OpofreJse, end deres Produktion

krævede i de Lande, hvorfra de modtog disse Varer.

Som et andet Exempel nævnes de vestindiske Øer. De kunne

producere baade Hvede og Kjød billigere end Nordamerika,

men kjøbe dog disse Fødemidler fra sidstnævnte Land, fordi

de kunne anvende sin Jord og sin Arbeidskraft paa mere lønnende

Maade, nemlig til Dyrkning af trojjiske Væxter. Nordamerika

dyrker hverken Lin eller Sukkerroer ^ Det er disse

Exempler, som have befæstet Læren andensteds. Vi ville

nævne visse, os nærmere liggende Tilfælde. Storbritanniens

Jordbrugere avle efter Statistikens Opgaver 25 % mere Havre

pr. Hektar end Skandinaviens. Ikke destomindre indfører

Storbritannien store Mængder Havre fra Sverige, lidt ogsaa

fra Norge. Grunden er selvfølgelig, at Storbritanniens Agerjord

for den allerstørste Del lønner sig bedre, naar den bruges

til andre Væxter. Norge har i senere Aar begyndt at udføre

stigende Mængder af Natursmør, Margarinsmør og

steriliseret Melk til Storbritannien. Ingen kan miskjende, at

de naturlige Betingelser for disse Produktionsgrene ere gun-

stigere i Storbritannien; men naar de nævnte Produkter allige-

vel kunne udføres did, saa beror det paa, at Produktionen af

dem hører til de lønsomste, der staa norske Gaardbrugere

aabne, og at Behovet for dem i Stoi'britannien er stærkt.

§ 2. Begrebet komparative Produktionsomkostninger er

imidlertid ikke frit for Tvetydighed.

Stuart Mill siger (Kap. 18, § 1), at en indført Vares

A^ærdi for Indførselslandet afhænger af de reelle Omkost-

'1' a u s s i g i

Quarterly

Journal of Economics, III, 291.


Kap. 37. De komparative Pi-oduklioriponikostn. og intern. Værdier. 137

ninger, det maa underkaste sig for at producere den Vare,

hvilken det udfører for dermed at bclale Indførselsvaren.

Hvor meget de fra Storbritaniiien indførte Stcnkiil koste

Norge, afhænger af, hvor store OpotVelser Nordmændene

maa underkaste sig for at producere de Trævarer, det Smør,

den steriliserede Melk og andre Produkter, med hvilke de

betale Stenkullene og øvrige fra Storbrilannien indførte Produkter.

Saadan Sammenligning er den eneste mulige, hvor

Indførseislandet slet ikke kan producere den indførte Vare,

hvilket er Tilfældet lier i Norge med Hensyn til Stenkul.

Men Sammenligningen lader sig anstille, ogsaa naar Indførseislandet

kan producere den indførte Vare, om end med

større Opofrelser, end der behøves for at producere de Varer,

det selv exporterer og altsaa anvender som Midler til at be-

tale sin Import.

I sidstnævnte Tilfælde kan Sammenligningen ogsaa an-

stilles mellem de Opofrelser, der i hvert Land udfordres til

Produktionen af de to Varer, der ere Gjenstå nde for Samhandelen

^ Man kan sammenligne, hvad det koster at producere

Jern i Storbritannien og Norge eller Smør i Norge

og Storbritannien. Adskillige Forfattere tænke sig Begrebet

komparative Produktionsomkostninger nærmest eller udelukkende

anvendeligt i denne indskrænkede Betydning*''. Men

dette er ikke rigtigt. Ogsaa de Varer, som ei kunne produ-

ceres i Indførseislandet, have en international Værdi, der

ikke beror udelukkende paa deres Produktionsomkostninger,

men tillige paa, hvad det koster at producere de Varer, med

hvilke Indførseislandet betaler dem.

Hvorvidt Indførseislandet skal fortsætte Indførselen af

en vis Vare og betale den med en anden, det selv producerer,

eller ophøre med Indførselen og selv begynde at producere

den før indførte Vare, beror paa, hvilken af disse to Fremgangsmaader

der under de givne Omstændigheder er den

' S l u a r I Mil

1, Principles, Hoy III, Kap XVII, § 2.

* C a i r n e s, Leading Principles, Side 374, bestemmer i det Væsentlige

Begrebet paa denne Maade, men er ikke blind for, al; det tiltrænger Udvidelse.

Lau re nee Laughlin liar i sin Udgave af Stuart Mill,

Side 380—381, tåget Begrebet i sna-vreste Forsland.


]|>S Knp. 37. De kompai-alivo Prodiiklioiisonikoslii. ojj inlcin, \'.nr(iicr.

fordeln^tij^ste, det vil si^e, hvilken der er lorhundeii med den

mindste Opofrelse af Produktionsmidler.

Her er Spørgsmaal om at, faa den størst, mulige Tili)ytningsværdi

for den mindst mulige Borthytningsværdi. De

komparative ProdiUvtionsomkostningers Høide beror paa de

anvendte Produktionsmidlers Grænseværdi.

§ 8. Det nu udviklede Princip danner (irundlaget tbi-

Læren om den i n terna ti o naie Handel. De komparative

Produktionsopofrelser i de forskjellige Lande bestemme imid-

lertid kun Ydergrænserne for Muligheden af, at disse skulle

kunne drive Handel med hinanden. Hvis Frankrige kan

producere 1000 Meter Silketøi og 1000 Metei- Klæde med

samme Opofrelser af Produktionsmidler, medens England er

istand lil at producere 2 000 Meter Klæde med samme Op-

ofrelser som 1000 Metei' Silketoi, kan Handel tinde Sted

mellem de to Lande med disse to Artikler, men kun efter

et Ombytningsforhold, som ligger mellem de to Ydergrænser:

1 Meter Klæde for 1 Meter Silketøi og J Meter Silketøi for

2 Meter Klæde. Frankrige vil ikke tåge mindre end 1 Meter

Klæde for 1 Meter Silketøi, England ikke give mere end 2

Meter Klæde for 1 Meter Silketøi.

Spillerummet mellem disse to Ydergrænser kan, som her

for-udsat, være betydeligt, og i samme

Grad, som dette er

Tilfældet, blivei' de to Handelsartiklers Internationale Værdi

ubestemt. 1 Virkeligheden viser denne sig som oftest at

være mere bestemt, og herved opstaar Spørgsmaalet: Hvoraf

afhænger H andel s va rern es i nter n at ionale Værdi?

Svaret er følgende:

Hvormeget hvert Land inden de ved de komparative Produktionsomkostninger

bestemte Ydergrænser faar af den fra

det andet Land kjøbte \^are, beror paa den gjensidige

E f t e r s p r g s e 1 (the reciprocal demand). Jo svagere Behov

England har for Silketøi i Sammenligning med Frankriges

Behov for Klæde, desto mindi-e Mængde Klæde behøver

England at give for fransk Silketoi, og desto fordelagtigere

vil Samhandelen altsaa blive for England, medens Frankrige

under de modsatte Forudsætninger vil gaa af med den største

Gevinst. Dette er blot en Anvendelse af den i Kap. 32, § 3

udviklede Lov for al Bvtteøkonomi.


jj Kap. 37. De komparative Produklion-somkostn. og intern. Værdier. 139

§ 4. Disse lo Sætninger danne Grundlaget for Theoricn

om den Internationale Handel og den Internationale Værdi.

For lettest at tinde Principerne for denne Lære tænkte Videnskaben

sig det Internationale Samkvem iklædt saa enkle

Former som muligt. Man gik nd fra den Forudsætning, at

Samhandelen kun fandt Sted mellem to Lande og kun omfattede

et Par Artikler. Man tænkte sig endvidere, at Omsætningen

foregik i Form af Tuskhandel og altsaa ikke formidledes

ved Penge. Og man satte Transportomkostningerne

ud af Betragtning. Den nuværende Verdenshandel ser imid-

lertid ganske anderledes ud. Saagodtsom alle Lande ere

dragne ind i Samhandelen. Den omfatter en stor Mængde

^'arer, nemlig alle dem, der taale Transpoi*t. Og den omfatter

ikke blot materielle Gjenstande, men ogsaa Tjenester. Det

er en stor Mængde Lande, som transportere Ting, Personer

og Budskaber for hverandre. Hvad Norge Ijliver skyldigt i

Udlandet, betaler det for en meget stor Del ved sin P^ragtfart.

\'areførselen h-a det ene Land til det andet foranlediger større

eller mindre Førselsudgifter, og Spørgsmaalet bliver da, livilket

Land der bærer dem. Og endelig — den hele Samfærdsel foi-midles

ved Penge.

Ved denne vide LMstrækning af det Internationale Handelssamkvem

og ved Mangfoldigheden af de Fornier, hvori

det bevæger sig, er det paa en vis Maade blevet vanskeligere

at overskue og udrede. Videnskaben har, fornemmelig i Storl)ritannien,

gjort skarpsindige Forsøgderpaa. Den har, man kan

gjerne sige, med pinlig Omhu undersøgt, hvorledes Principerne

tåge sig ud i alle Anvendelser, eftersom flere Lande drages ind

i Handelssamkvemmet, og eftersom dette udvides til flere Gjen-

stande, samt hvilken Indflydel.se det faar, at Transporten for-

volder Omkostninger, og at Omsætningen formidles ved Penge.

§ 5. Opgaven er neppe saa svær, som den .synes. Handelssamkvemmet

er aabenbart blevet lettere, mere sammenhængende

og fordelagtigere derved, at det er udstrakt til alle

Folkefærd og alle bevægelige Gjenstande. Er Handelen tri,

maa F^orholdet mellem et enkelt Land og alle andre i sil\'æsen

være det samme som mellem hint og hvert enkelt af disse\

' Stu

a l-t Mill, Bog III. Kap. 18, § 3.


140 Kaj). 37. Do konipjiralivc Produklioiisomkoslii. og iniorn. Værdier.

kun at de væsentlige Virkninger al' den frie Samhandel tVemtræde

tydeligere og mere ufor.styi-rede af 'rilffeldigheder, jo

videre den Kreds ei' af Lande og Omsætningsgjenstande, som

omfiUtes af den intei-nationale Handel. Hvor fordelagtig og

sikker Udeni-igshandelen i det Hele skal blive for et Land,

beror paa de samme Omstændigheder, som vilde være bestemmende,

hvis Samhandelen kun omfattede to Lande. For det

Første paa, hvor stort Behov Udlandet, det vil sige alle andi-e

Lande tilsammentagne, hai- for de Produkter og Tjenestei-,

Landet kan tilbyde Ldlandet, samt paa, hvor stor Betalingsevne

dette besidder. For det Andet paa, hvor stort Behov

Landet selv har for fremmede Produkter og Tjenester, samt

paa, hvor billig Udlandet kan producere og er villigt til at

yde dem. Fandt Norge kun Afsætning for sine Produkter

og Tjenester i et eneste Land, vilde det være langt værre

stillet end nu for Tiden, da det dog gjerne har Valg mellem

mange forskjellige Landes Markeder og kan søge did, hvor

norske Produkter og Tjenester betales bedst. Hvis den Af-

sætning, Norge hidtil har havt i Udlandet

for noget enkelt

af sine Produktei-, oi)hørte, fordi Behovet for Varen bortfaldt,

eller fordi Udlandet fandt bedre Midler til at tilfredsstille sit

Behov, vilde der dog som oftest være en Mulighed for, at

Norge kunde anvende sine herved ledigblevne Produktionsmidler

til Frembringelse af andre, i Udlandet efterspurgte

Gjenstands.

Den Omstændighed, at saagodtsom enhver Ym-e eller

ialfald et Surrogat for samme kan erholdes kjøbt i flere

Lande, og at samme Vare gjerne tinder Afsætning ikke blot

i eet, men i mange Lande, freinkalder en international Kon-

kurrence. der bidrager til at udjevne Priserne i de forskjellige

Markeder, formindske det ovenfor i § 3 omtalte Spillerum

og følgelig til at holde de internationale Værdier fastere.

§ 6. Et Land har gjerne een eller flere Næringsveie, for

hvilke det er saa særlig skikket, at dets Folk kan drive dem

med afgjort Fordel. De tropiske og subtropiske Lande frembringe

mange vegetabilske Produkter, som ikke kunne avles

andensteds. Enkelte Lande besidde i Sammenligning med

andre stor Rigdom af værdifulde Erts- og Mineralforekomstei*.

Andre have rige Fiskerier o. s. v. Endog et saa fattigt Land


Kap. 37. De komparative Produktionsomko.stii. og intern. Værdier. 141

som Grønland har i sin Kryolith et meget værdifuldt Produkt-

Det er imidlertid ikke blot paa Landet.s Naturforhold,

dets Befolknings Produktionsevne beror. Ligesaa vigtige og i

\'irkeligheden endnu vigtigere ere Befolkningens Naturanlæg,

Kulturgrad og Kapitalstyrke. Overlegenhed i disse Henseender

kan sætte et Folk istand til at drive økonomiske Virksomheder,

hvis Produkter ere stærkere attraaede og af saadan

Grund værdifuldere end mange andre, som blot kunne frembringes

i de af Naturen rigest udstyrede Lande. Herom

mere senerehen.

De for et Land fordelagtigste Næringsveie, det vil sige

de, som betale de i dem anvendte Produktionsmidler bedst,

€re undertiden blevne kaldte Landets naturlige Næringsveie.

Udtrykket er ikke ganske træifende. Et Land kan have

Næringsveie, som maa siges at være naturlige for det, fordi

Naturen selv har henvist Befolkningen til at drive dem, men

som dog kunne være lidet lønnende. Dette maa jo desværre

siges at gjælde om Agerbruget i mange norske Bygder. Og

et Land kan have Næringsveie, som lønne sig særdeles godt,

fordi dets Befolkning er andre Landes overlegen i Kapital-

styrke eller i teknisk Uddannelse eller særligen anlagt for

Virksomheden, saaledes .som Nordmændene have vist sig

at være for Skibsfarten, navnlig saalænge den dreves med

Seilskibe.

§ 7. Det forstaar sig selv, at et Land er heldigst stillet

i det internationale Handelssamkvem, forsaavidt det har Monopol

paa værdifulde Ldførselsprodukter, det vil sige, naar

det er i udelukkende Besiddelse af Næringsveie, som produ-

cere Gjenstande, der ere uundværlige for andre Lande, eller

for hvilke disse dog ere villige og istand til at betale høit

Vederlag. Fremdeles, hvis Landet kan frembringe alle Slags

Gjenstande med mindre Produktionsopofrelser end andre

Lande. Dets Stilling kan ogsaa være forholdsvis heldig, selv

om der ogsaa gives andre Lande, som kunne producere

samme Slags Vare med samme Opofrelser, saafremt denne

Vare ikke bliver frembudt i for stor Mængde. Uheldigst

'Fal be Hansen og W. Se li a ri ing, Danmarks Statistik, II,

671—676.


142 Kaj). 37. De komparalive Produklioiisomkosln. o^ inlern. Værdier.

stillot vilde det Land være, hvor alle de Slags Gjenstandc,

det producerede, kostede større Opofrelser end i nogct andet

Land. Dette vil dog ikke lettelig være Tilfældet med nogot

at" et civiliseret Folkefærd beboet ellei- benyttet Land. Navnlig

vil et Land gjerne være stillet nogenlunde heldigt med Hen-

syn til Foi-ædlingen af sine egne Raaproduktcr. Men der

gives Lande, hvis Beboere i det Hele tåget maa lade sig nøie

med ringe Vederlag for sit Arbeide og øvrige Produktions-

opofrelser.

Herved ndelukkes dog ikke Landet fra al international

Handel. Det kan desuagtet skalfe sig en vis Mængde af de

udenlandske Varer, det tiltrænger eller attraar, nemlig ved at

anvende sine Pi-oduktionsmidler i fornøden Mængde til Frembringelsen

af de \^arer eller Ydelsen af de Tjenester, Udlandet

betaler bedst. Det maa da nøie sig med de Priser, det i

Konkurrencen med udenlandske Producenter af samme Slags

Varer kan opnaa. Skandinaviens Bønder* kunne producere

Havre for Englænderne, men maa sikkerlig lade sig nøie

med ringere Vederlag for sine Produktionsmidler, end de

engelske Landmænd erholde.

Heretter faa de forskjellige, i Produktionen delagtige

Samfundsklasser, Grundeierne, Driftsheri-erne, Kapitalisterne

og Arbeiderne begrænse sine Krav paa Andele i Virksomhedens

fælles Afkastning, saaledes altsaa at enhver Klasse

dog faar et A^ederlag for sine Opofrelser, der er tilstrækkelig

Bevæggrund for den til fremdeles at yde disse i mindst

samme Omfang som før.

§ 8. Ved den Sætning, at ethvert Land ordner Produktionen

af sine Exportvarer saaledes, at det fortrinsvis anven-

der sine Pi'oduktionsmidler i de Næringsveie, som give det

værdifuldeste Vederlag, er at mærke, at hverken Værdien

af de anvendte Produktionsmidler eller Værdien af de ved

deres Hjælp vundne, til Export anvendte Produkter ere konstante

Størrelser. Begges Værdi beror paa Forlioldet mellem

de anvendte Produktionsmidlers og Produktets Mængde.

Hører en for Exportvarers Frembringelse arbeidende Næringsvei

til dem, i hvilke en forøget Anvendelse af Produktions-

midler medfører en forholdsvis svagere Forøgelse af Pro-

duktet, saa kan vistnok en Udvidelse at Bedrifterne bevirke


Kap. 37. De komparative Produklioiisonikosln. og intern. \'ærdier. 143

forødet Export at" Produktet, men kun med stigende ( )i)ot'relser

pr Mængdeenlied. Som Kxempel kan nævncs Produktion of

Planker. Den kan forøges, men kun ved Hug.^t i Ijernere

Skove eller stærkere Hug.


144 Kap. 37. De komparative Produktionsomkosln. oti intnrn. Værdier.

handelens Standpunkt henvises et Land, der hefinder s\


Kap. 37. De komparative Produklionsomkostn. og intern. Værdier. 145

nemlifr Spørgsmaalet om Betydningen af, at den internalionale

Handel formidles ved Penge. Men dette Spørgsmaal

bør helst udsælles til Behandling i Afsnittet om Penge- og

Bankvæsenet.

§ 10. Det er ikke blot i det Internationale Handels.samkvem,

Læren om de kom|)arative Produktionsomkoslninger

har Gyldighed. Inden et og samme Land gives der Nærings-

veie, som ere saa ubeslægtede, at visse af de Pi*odnktions-

midler, de benytte, enten slet ikke eller ikke hurligt nok eller

ikke Ilden føleligt økonomisk Tab kunne overflyttes fra den ene

til den anden. Som typiske Exempler paa .saadanne ubeslægtede

Næringsveie kan man nævne Fiskeri og Sko\ drift. De ere

stærkt stedbundne, idet de ifølge sin Natur høre hjemme i

ganske forskjellige Landsdele. De i Fiskeri opdiagne Ar-

beidere flytte ikke lettelig til Skovbygderne, og om de gjt)rde

det, vilde de behøve lang Tid for at oplæres til x\rbeidet i

Skovhugsten og Tømmerflødningen. Af de Slags Kapital-

gjenstande, .som trænges i den ene af disse Næringsveie, ere

de allerfleste ubrugelige i den anden. Samme Slags Produktionsmidler

kunne derfor have meget forskjellig Værdi for

dem. Jordbrug, Bergværksd rift og Fabrikdrift, Haandværk

og Søfart ere ligeledes ubeslægtede Næringsveie. Det Samme

gjælder om mange Slags industrielle Virksomheder: Tegl-

værker, Bogtrykkerier, Bryggerier konkurrere ikke med hver-

andre, ei heller Skomagere, Snedkere, Smede o. s. v.

Da disse Næringsveie producere Gjenstande af forskjel

ligt Slags, er der, som i Kap. 24, §§ 2—7, og Kap. 35, § 5

omtalt, ingen kommerciel, men vel en industriel Konkurrence

mellem dem. Di-iftsheri-erne søge hen til de Næringsveie, hvor

de tjene bedst, unge Aibeidere hen til dem, hvor Arbeidet

faar høiest Løn, ledig Kapital lien til dem, som kaste høiest

Rente af sig. Dette vil sige, at Alle søge hen til de Nærings-

veie, hvor de Produktionsopofrelser, de ere istand til at yde,

betale sig bedst. Der er vistnok altid en Tendents til Udjevning

af Forskjellen i Vederlaget for samme Slags Produk-

tionsopoh-elser; men Udjevningen tager Tid og l)liver aldrig

fuldstændig.

Man har sammenlignet de Hindringer, paa hvilke Udjevningen

støder i det økonomiske Liv, med den Friktion,

Aschehoug: Socialøkonomik. II. 10

-


146 Kap. 37. De kompai-alivc Produklinnsoinkosln. og iiitciTi. \'ærtlicr.

Mekanikens T.ove møde i deres i)iaktiskc Anvendelser. Den

klassiske Skole var fra først af tilbøielig til at, undervurdere

disse Hindringer ^ Delte kommer tilsyne cndnu hos Stuart

Mill, hvor han sagde, at den gjennemsnitlige Driftsherre-

gevinst ikke kunde være meget forskjellig i de foi-skjellige

Bedrifter, som drives paa samme Sted og samme Tid, bort-

seet fra den stadige Forskjel, der maa tinde Sted for at opveie

Forskjellen i Bedrifternes Behageliglied^. Blandl Fastlandets

Økonomer fandtes der allerede tidlig flere, som ankede over,

at dette var altfor almindelig sagt. Berigtigelsen i det her

særlig omhandlede Punkt skyldes dog Ca i rn es. Han paa-

viste udførlig', at der i et og samme Land tindes forskjellige

Næringsveie, i hvilke hverken Driftsherrer eller Arbeidere

staa i kommerciel Konkurrence med Driftsherrer og Arbeidere

i andre Næringsveie, idet de producere ganske forskjellige

Ting og yde ganske forskjellige Tjenester. Nyere Forfattere

ere blevne opmærksomme paa, at det Samme gjælder ogsaa

i de mange Tilfælde, hvor det ikke er en hel Gruppe af Fagfæller,

men et enkelt Individ eller Selskab, som staar udenfor

kommerciel Konkurrence med andre, fordi dets Produkt

er saa eiendom meligt, at ingen Anden kan levere det*.

Om Værdiforholdet mellem de Ting eller Tjenester, de ikke

konkurrerende Grupper eller Individer frembyde, læres der da,

at det maa rette sig efter de samme Love, som bestemme de

Internationale Værdier. Indenfor de Grænser, som sættes ved

de komparative Produktionsomkostninger, maa følgelig ogsaa

dette Værdiforhold bero paa den gjensidige Efterspørgsel.

Klart er det, at den effektive Efterspørgsel efter et Produkt

afgjør, hvor meget eller hvor lidet ethvert Individ og

enhver Gruppe af dets Producenter skal faa afsat af sine

Produkter, og hvorvidt Produktionen skal blive lønnende.

Klart er det endvidere, at det beror paa den effektive gjensidige

Efterspørgsel, hvor meget ethvert Individ eller enhver

Gruppe af Producenter skal tjene i Sammenligning med andre

^ R i c a 1' d o, Frinciples, Side 51 og 76.

2 S t u a r t M i 1 1, Frinciples, Bog II, Kap. XV, § 4.

^ C a i r 11 e s, Leading Prmciples, Side 71— 80.

* P a n L a 1 e o n i, Pure Economics, Side 174. Jfr. allerede Ricardo,

Works, Side 77, NoLeri.


Kap, 38. Misforhold melleni IM-oduklols Omkostninger og Værdi. 147

Individer og Grupper, som frembyde og forsyne hine med

ganske andre Ting og Tjenester. Hvorvidt Matroser skulle

faa sit Slid bedre betalt end Jordbrugsarbeidere, Haandværkere

tjene mere end Bønder, Fabrikanter mere end Skibs-

redere, beror paa, hvoi'vidt den effektive Efterspøi-gscl etter

de Ting og Tjenester, de frembyde, er stærkere eller svagere

end deres egen Efterspørgsel efter Andres Produkter. Der

kan ogsaa paavises ubestridelige Exempler paa den indenlandske

Samhandels Begrænsning ved de komparative Produktionsomkostninger.

Blandt Bønderne gives der mange,

som kunne forarbeide de simplei-e Haandværksprodukter, de

tiltrænge, saasom Kjærrer, Slæder. Sko og Klæder. Om de

skulle gjøre dette eller lade dem forarbeide af Haandværkere,

afhænger paa den ene Side af, hvor høi Betaling disse kræve

for sit Arbeide, og paa den anden Side af, hvor produktivt

Bondens Arbeide er, naar han anvender det i sin Gaardsdrift.

Det kommer altsaa an paa de komparative Produktionsomkostninger.

Men i det Hele tåget kommer den i nærværende Ka-

pitel udviklede Theori, hvor stor Betydning man end vil tillægge

den for det Internationale Ombytte, til at løbe mere ud i det

Blaa, naar den søges bragt til Anvendelse paa den indenlandske

Handel. Modsætningen mellem den enkelte Producent eller

den enkelte Faggruppe og alle de mangfoldige andre, hvis

Produkter den tiltrænger, bliver saa overvældende stor, at

Sammenligningen kommer til at synes unaturlig og kunstlet.

Kapitel 38.

Misforhold mellem Produktets Omkostninger og Tærdi.

§ 1. Pengeproduktionsomkostningerne i en vis Næringsvei

eller i en enkelt Bedrift komme hyppigen i et Misforhold

til Produktets \'ærdi. Hvorledes et saadant Misforhold udjevnes,

er et overmaade vigtigt praktisk Spørgsmaal.

Produktet kan ikke blot under en forbigaaende Markeds-

konjunktur, men ogsaa gjennem temmelig lang Tid blive

betalt med saa høi Pris, at dets Værdi maa siges at overstige

Produktionsomkostningerne. I soa Fald tjene Driftsherrerne

usædvanlig godt.


148 Ivap. H8. Mistorliuld incllciii l'i'i)(iuklol.s Oiiikoslriinger og Vu;rdi.

Dette behøver ikke stmx at blive olmiiideli^ bekjendt.

l)rirtshcn'ci-, som tjene lidel eller tabc paa sin Bedrift, |)lei('

\islii()k kla^e bøilydt nok; men de, som tjene usædvanlig'

godt, tie helst dermed. Sagen kan dog vanskelig holdes

skjult i lang Tid. Den lader sig tilsyne i de Udvidel.ser, Be-

drillen undei- saadanne Omstændigheder næsten altid laar,

og bliver bekjendt for de Mellemmænd, Di'iftsherren benyttei-,

de Mæglere og Agenter, gjennem hvilke han sælger sine

Produkter, de Kjøbmænd, til hvilke han sælger, de Banker,

som diskontere hans Forretningsvexler, og hos hvem han

midlertidigen anbringer de Penge, han faar af sine Kunder.

Saameget tydeligere bliver Sagen, hvis han kjøber mereGrundeiendom

til sin Bedrift, opfører nye Bygninger, kjøber tiere

Skibe eller leier Uere Arbeidere. Til enhver Næringsvei, der

bærer det ydre Piæg af at gaa godt, strømmer ny Kapital

hen, Produkteines Mængde forøges, og deres Priser falde,

indtil de kun give Driftsherrerne samme Vinding som den,

med hvilken de i beslægtede, men mindre gunstigt stillede

Næringsveie maa lade sig nøie. Dersom det viser sig, at

Fortjenesten i en vis Næringsvei er høi, eller endog om

Almen heden faar en stærk Formodning derom, «kaste alle

Menneske)' sig ind i den», og den høie Fortjeneste bliver

snart borte. Dette er i vor Tid en almindelig Klage.

§ 2. Misforholdet kan ogsaa vise sig dei'i, at Driftsherrerne

ved Salget af sit Produkt ikke faa sine Pengeproduktionsomkostninger

dækkede. Spøigsmaalet om, hvorledes

dette Misforhold udjevnes, frembyder flere Sider og har i det

Hele større Interesse end det omvendte, som omhandledes

i forrige Paragr-aph. Vi tænke her nærmest paa de daglig-

dags foi-ekommende Former af Misforholdet, ikke paa de

store økonomiske Ki'iser, til hvilke det kan give Anledning,

hvis det ikke udjevnes i Tide.

Det nævnte Misforhold, som skal omhandles i nærværende

Pai-agraph, kan udjevnes enten derved, at Produktionsomkostningerne

formindskes, eller derved, at Produktprisen stiger.

Her maa det da for det Første undersøges, hvorvidt

Driftsherrerne have det i sin Magt at formindske sine Produklionsomkostninger.

I saa Henseende er der en væsentlig

Forskjel mellem de to Grupper af Produktionsomkostninger,


Kap. 38. Misforhold mellem Produktels Omko.slninger og Værdi. 149

de ovenfor i Kap. 34. § 4 opregnede virkelige Produktionsudfjiftei-

o


150 Iva|). M8. Misforhold inollcm Croduklijls Otiikoslninfier og Værdi.

Saalænge Betingelser-ne for Produktionen af Raastofferne

ere uforandrede, og den med deres Forædling sysselsatte

Industri fortsættes i saname Maaiestok som før, kunne de

Industridrivende selvfølgelig ikke faa sine Raastoffer billigere.

Produktionen af disse og deres Fremsendelse fra Produktions-

til Forædlingsstederne gjøre imidlertid stadige Fremskridt,

og Omkostningerne herved have derfor været i jevn Nedgang.

Denne Omstændighed liar aabenbart bidraget til at lette det

Tryk, som mere eller mindre stærkt hvilede paa Forædlingsindustrien

i sidste Trediedel af det I9de Aarhundrede.

At et Produkts Priser synke under Omkostningerne ved

Produktionen, kan jo ikke befri de deri sysselsatte Drifts-

lierrer fra at betale samme Renter som før af deres allerede

stiftede Gjæld og hjælper dem ei heller til at faa nye Laan

til lavere Rente. Tvertimod: Produktprisernes Nedgang vil

regel mæssig medføre et økonomisk Tryk for Driftsherrerne,

forøge deres Trang til og Efterspørgsel efter nye Laan, hvilket

vil medføre, at Rentefoden stiger. Men hvis Misforholdet

varer i længere Tid og strækkei' sig ud over- saa mange og

vigtige Næringsveie, at den nlmindelige Driftsherregevinst

synker og vedvarende holder sig lav, virker dette, som

senere skal forklares, tilbage paa den almindelige Rentefod

for nye Laan, navnlig paa de for Forretningsmændene

vigtigste Slags, de kortvarige. Men denne, ved varige slette

Tider fremkaldte Nedgang i Rentefoden indtræder dog gjerne

først efter Forløbet af flere Aar, hvilke da ere blevne ødelæggende

for mange af de svagere Driftsherrer.

Under saadanne Omstændigheder søge Driftsherrerne

ofte at nedsætte sine Udgifter til Betjente og Arbeidere ved

at formindske enten deres Antal eller deres Lønninger eller

begge Dele. Men slige Nedsættelser have sine Grænser.

Lønningerne kunne ialfald ikke varigen nedsættes under,

hvad Arbeiderne behøve til Livsophold for sig selv og sin

Familie, og vanskelig engang saa langt, uden at Arbeidets

Effektivitet formindskes i end høiere Grad.

Arbeidslønnen lader sig ikke holde lavere i eet Slags

Arbeide end i andi'e Slags, som kunne udføres af samme

Personer. Ai-beiderne gaa selvfoi-staaelig kun meget modstræbende

ind paa nogensomhelst Nedsættelse i deres tidligere


Kap. 38. Misforhold mellem Produktets Omkostninger og Værdi. 151

Løn, og deres Evne til at værge sig lierimod er i den senere

Tid voxet ved deres Organisation i Fagforeninger. Tiltrods

for alt dette foreligger der Exempler nok paa, at Arbeiderne

under Tider, da Produktpri.serne ere sunkne, have maattet

gaa ind paa Nedsættelse af Lønningerne. I nogle af Stor-

brilanniens Næringsveie, navnlig i Stenkulsproduktionen, er

der sluttet Overenskomster mellem Arbeid.sgivere og Arbeidere

om, hvorledes Lønnen skal rette sig efter Produktets Priser

(the t


152 Kap. 38. Misforhold mellem Produktets Omkostninger og Værdi.

Del af sin Væidi. Kionic inanlte, li\is de vilde føre rigtigt

Regiiskal), føre dette Tal) til Afdrag i .sin Formue eller, .som

det hedei', atskrive det paa Skibenes Kaj)italkonfo. Synker

en Fahriks Beholdning af færdige Produkter' i Værdi, maa

lignende Afskrivning tinde Sted. Ved saadanne Afskrivninger

formind-skes den Kapital, hvoraf Eiei-en skal beregne sig

Renter, l^e formindskc derfor hans beregnede Pi-oduktionsomkostninger.

§ 6. Saalænge Bedriften tilhører samme Person el leiansvarlige

Selskab, staar det naturligvis til F,iei'en, hvorvidt

han vil foretage .saadanne Afskrivninger. Men livis han

sælger Bedriften for en Sum, der er mindre end Anlægsomkostningerne,

vil den nye K.jøber kun have at forrente

Kjøbesummen, og for ham blive altsaa Produktionsomkostningerne

nødvendigen formindskede paa Rentekontoen Be-

drifternes Overgang fra en Person til en anden bidrager der-

for ikke lidet til en Udjevning af de i Tidens Løb opstaaede

Misforhold mellem Produktionsomkostningerne og Produktværdien.

Særligen fortjener dette at fremhæves for de af

Aktieselskaber grundlagte eller overtagne Bedrifters Vedkommende.

Det hænder ikke sjelden, at en saadan Bedrift gaar

saa uheldigt, at Aktieselskabet ikke alene intet Udbytte faar,

men endog tinder sig i Færd med at fortære sin Kapital.

Vil Selskabet i saadant Tilfælde nedskrive (reducere) sin

Aktiekapital, maa det først betale eller sikre sine Kreditorer,

da det ellers kunde begynde til Fortræng.sel for dem at uddele

Dividender af den formindskede Aktiekapital. Det Samme

gjælder ogsaa, naar det sælger sin Forretning til et nydannet

Aktieselskab for en mindre Kjøbesum end den gamle Aktie-

kapital. Dette sker ikke saa sjelden derved, at en Del af

de gamle Aktionærer overtoger Forretningen. Aktie.selskabet

siges da at rekonstruere sig. Et Aktie.selskab, som saaledes

har reduceret sin Kapital eller rekonstruei'et sig, faar mindre

Anlægskapital og følgelig mindre Produktionsomkostninger.

Det har da ofte, ogsaa her i Norge, vist sig, at det nye Aktieselskab

kan drive Bedriften paa lønnende Maade.

§7. Saafremt den Bedrift, hvis Produktion-somkostninger

ere sunkne under Pi-oduktets Værdi, hører til dem, hvis

Nettoafkastning voxer, i jo større Maalestok den drives


Kap. 38. Misforhold mellem Produktets Omkostninger og Værdi. 153

(Kap. 86, § 7), kan Misfoi-holdet muligens helt ellei- chlvis

udjevnes ved en Udvidelse at" Driften. Til denne Udvei gribe

da gjerne adskillige af de Driftsherrer, som have Foretagsomhed

og tilstrækkelig Kapital dertil. Udvidclsen kan blive

høist fordelagtig foi- dem. mon vil da ofte være i samme

Grad

ødelæggende for dei'es Konkurrenter, nemlig saafremt Udvi-

delsen leder til en Forøgelse af den samlede Produktion og et

hermed følgende Tryk paa Produktets Pris. Selv om denne

bliver tilstrækkelig lønnende for de store Producenter, kan Stillingen

fbrværres saa meget for de øvrige, som ikke formåa

at følge Exemplet, at de blive nødte til at nedlægge sin \'irksomhed.

Det er velbekjendt, hvoiledes store Fabriker,

f. Ex. i Textilindustrien, efterhaanden sluge de smaa, og

dette maa ifølge Sagens Natur i.sær, skjønt ikke altid, tinde

Sted i daarlige Tider.

§ 8. Hvis Misforholdet mellem Produktionsomkostninger

og Produktværdi ikke udjevnes paa nogen af de nu omhand-

lede Maader, kan dette alene ske ved en Forhøielse af Pro-

duktpriserne. En saadan kan indtræde af sig selv, hvilket

maa paaregnes, saafremt der er Behov for tilstrækkelige

Mængder af Produktet. 1 saa Fald maa dettes Priser igjen

stige saa meget, at de dække Produktionsomkostningerne,

herunder indbefattet en Driftsherregevinst, som er høi nok

til at holde Driften i saadan Gang. at den effektive Efter-

spørgsel efter Produktet bliver tilfredsstillet, og at altsaa Tilbudsmængden

og Efterspørgselen igjen komme i Ligevægf.

Hvis dette ikke er Tilfældet, og Produktionsomkostningerne

ikke lade sig formindske. maa Tilbudsmængden formindskes.

Dette er Driftsherrernes Sag.

§ 9. Midlertidigt kan dette ske deived. at Driftsherrerne,

uagtet de holde sin Bedrift i Gang, om end ikke i samme

LMstrækning som før, udsætte Salget af sine Produkter, ind-

til Priserne igjen blive lønnende. 1 mange Næringsveie er

dette dog ikke godt muligt, fordi Produktet bedærves ved at

gjemmes, forringes i Godhed eller kræver for store Lagring.somkostninger

eller forudsees at ville gaa ud af Mode. Men

selv i de Næringsveie, hvis Produkter uden saadan Skade

eller Risiko kunne holdes tilbage fra Markedet i nogen Tid,

er der altid mange Driftsherrer, som af andre Grunde ere


154 Kap. 38. Misforhold mellom ProdiikteLs Omkostiiinjir ml: Værdi.

Ilde af Sla 11(1 licilil. I \'oiitcti(l(Mi ci- den i doi'Cs læidi^e

Produkter stikk(3iido Kapital huiidoii o^ trækkoi- Henter paa

sig. Eierne kunne koname i Forlegcniied for Midler til at

fortsætte sin Virksomhed. Der .skal altsaa stor økonomisk

Styrke til at vente [)aa bedr-e 'J'ider. Men for dem, som ere

istand hertil, kan det være fordelagtif2;t. Vor- Trælasthandels

Historie afgiver Beviser nok. Det er følgelig ogsaa vigligt

for det liele Samfund, at de Driftsherrer, som ere syssel-

satte i saadanne Næringsveie, have selvstændig Evne eller

gjennem hensigtsmæssig Ordning af Kreditvæsenet sættes

istand til at følge saadan Fremgangsmaade. Men det maa

altid erindres, at de fra Markedet tilbageholdte færdige Produkter

dog tilsidst, og det i Almindelighed endog temmelig

snart, maa sælges, hvilket da nødvendigen kommer til i

nogen Grad at ti-ykke Fremtidens Priser. At holde færdige

Produkter tilbage fra Markedet virker altsaa kun til en Udjevning

i kortere Tidsrum.

§ 10. En vai-ig Formindskelse af Tilbudsmængden forudsætter

selvfølgelig en varig Formindskelse af Produktionsmængden.

Det \irksomste Middel hertil vilde være, at Driftsherrerne

standsede al Produktio)i for at gjenoptage den, naar

der igjen kom gode Tider. Dette gjør en Bergværkseier,

naar han nedlægger sin Grube, men tager Fristbevilgning

paa dens Drift; ligeledes en Eier, som ophører at hugge i sin

Skov, og en Reder, som oplæggei- sine Fartøier. Dette kan,

som de valgte Exempler godtgjøre, i visse Næringsveie gaa

an for den enkelte Di-iftsherre. Men Fremgangsmaaden er

omtrent umulig for- et helt Samfund og vil ofte være høist

betænkelig for den enkelte Industridrivende, som producerer

i stor Maalestok. Ikke nok med, at lian taber Renter af sin

faste Kapital, som bliver liggende ledig, og at Vedligeholdelsen

af de derhen hørende Gjenstande regelmæssigt vil kræve

Omkostninger. Der kommer hertil endnu to Omstændigheder,

som almindeligvis ville veie endnu tungere. For det Første

maa han atskedige sin Arbeidsstok uden at være sikker paa

at kunne faa et tilstrækkeligt Antal gode Arbeidere, naar

han atter vil sætte sin Virksomhed i Gang. Han vil i ethvert

Fald vanskelig faa en Arbeidsstok, der er saa fortrolig med

hans Fabrikationseiendommeligheder som den gamle. For det


Kap. 38. Misforhold mellem Produkte ts Omkostninger og Værdi 155

Andet maa lian afbryde Forbiiidel.sen med sine Kunder. De

gaa til andre Producenter for at faa kjøbt de Ting og udført

de Tjenester, de behøve, og det bliver da høist uvi.st, hvor-

vidt de ville vende tilbage til ham, naar han omsider gjenop-

tager sin nedlagte Bedrift.

Af disse Grunde vil en Driftsherre, uagtet han ser, at

hans Produkt i betænkelig Grad synker under Produktionsomkostningerne,

sjelden gribe til at standse Produktionen.

Han vil heller fortsætte den, oq? end i formindsket Maaleslok,

især hvis han kan opnaa en Pris, som dækker de

Omkostninger, der ovenfor, i Kapitel 34, § 11, ere kaldte de

bevægelige, en Pris, som vel erstatter LMgifterne til Indkjøb

af Raastoffer og Lønning af de Arbeidere, han maa beholde

for at kunne fortsætte Produktionen, men ikke erstatter ham

hans faste Udgifter, dem han vi ide have, selv om han midler-

tidigen standsede Driften, men dog vilde holde sig beredt til

iiaarsomhelst at gjenoptage den.

Det er altsaa ingen usædvanlig Forekomst, at Driftsherrer

fortsætte sin Virksomhed, uagtet de ikke faa sine Produktionsomkostninger

dækkede, og det er af Hensyn hertil, vi

ovenfor, i Kapitel 34, § 4, efter Stuart Mills Forbillede

have bestemt Produktionsomkostningerne som de Omkost-

ninger, en begyndende Driftsherre venter at faa erstattede.

Fuld Føie til ganske at nedlægge Bedriften faar Driftsherren

først, naar han fornuftigvis maa opgive alt Haab om,

at den inden rimelig Tid igjen skal lønne sig. Man tror

gjerne, hvad man ønsker, og mange Driftsherrer klynge sig

derfor til Haabet længere, end de burde. Især synes dette

at være Tilfældet med dem, som ingen anden Næringsvei

have og ikke godt kunne slaa over i en beslægtet Pro-

duktion, samt med Selskaber, hvis Aktier ere spredte paa et

stort Antal Hænder, saa at Tabet ikke er økonomisk ødelæggende

for nogen af dem.


156 Knp. 89. rjkniioinietis Opuavo o.ii' Hosullnlor.

Knpitol 89.

Økonoiiiieiis Opi^Jive og IJesultater.

§ 1. Da de nllcrflestc Mennesker under Nutidens Samfundstbrhold

ernære sig ved Produktion til Salg eller ved

paa en eller anden Maade at deltage i en saadan, kan det

siges, at den Opgave, de ved sin Virksom bed sætte sig, er

at erh verve Fornauesgoder af den størst mulige Bytteværdi.

Herved fremkaldes den meget udbredte Forestilling, at

det egentlige Kjendemærke paa de økonomiske Goder er, at

de have Bytteværdi. Forestillingen anbefaler sig ved at bestemme

Begrebet økonomiske Goder paa en meget klar

Maade. Vai' den rigtig, maatte al økonomisk Virksomhed

tilsidst være rettet paa at tVembringe saadanne Goder. Men,

som allei-ede i Kap. 17, §§

1 og 3 foreløbig sagt, er Forestil-

lingen urigtig. Al Økonomis egentlige Opgave er at frembringe

Midler, som kunne tilfredsstille menneskelige Behov.

§ 2. Hin Forestilling holder ikke Stik engang i den

private Økonomi. Der er Mange, som producere til eget

Forbrug eller yde sig selv økonomiske Tjenester. De, som

gjøre dette eller tænke derpaa, ville vistnok ofte tåge Hensyn

til ByttevæMxlien saavel af de Produktionsmidler, de forbruge,

som af de Gjenstande, de h*embringp, navnlig naar de træffe

sit Valg mellem at prodncei-e til Salg eller til eget Forbrug.

Men gjøre de det Sidste, komme de i een Henseende til at

sætte Bytteværdien ud af Betragtning. En Bonde, som avler

Korn udelukkende til eget Behov, tager ved Valget mellem

de forskjellige Kornsorter, han vil dyrke, ikke Hensyn til

den paaregnede Avlings Bytteværdi, men til dens Brugsværdi

i hans egen Husholdning, altsaa til dens Næringsværdi eller

Velsmag. Den, der til eget i)ersonligt Forbrug vil kjøbe eller

lade Andre forarbeide en vis Gjenstand, f. Ex. en Klædning,

maa vistnok have, eller faa Andre til at tro, at han har Evne

til at i)etale den. Foi' .saa vidt kommer dens Byttevæidi i Betragtning.

Men den afgjørende Vægt lægger han paa den

Brugsværdi, Gjenstanden har foi' ham selv. Svarer den i

saa Henseende til hans Forventning, br-yder han sig ei om,

at Iran ikke vilde kunne sælge Klædningen for, hvad den har

kostet ham.


Kap. 39. Økonomiens Opgave og Kesultater. 157

Den her Lid\ iklecle Sætning lijælper til at luiivlare vanske-

lige og prakti.sk vigtige Forhold.

Bygger en Mand et Hus til Salg, gjør han det i Regelen

kun, hvis lian venter at faa en Salgssum, som dækker Produktionsomkostningei

ne. Anderledes, livis han bygger til

€get Brug. Forsaavjdt han har Raad deitii, bygger han da

en Bolig, som tilfredsstiller hans Fordringer til et Hjem,

uagtet han ved, at han i Tilfælde af Salg ikke engang vilde

faa sit Udlæg erstattet. Exempler herpaa forekomme i mange

af vore Kjwbstæder. De Boliger, Rigmænd bygge sig, ere

gjerne meget mindre værd i Handel og Vandel, end de liave

kostet. Den, som bygger sig et Som merla ndsted, maa ikke

tro, at han vilde kunne faa sine Penge igjen, om han blev

kjed af Landstedet og solgte det. Det er derfor, de offentlige

Laaneindretninger i Almindelighed kun belaane saadanne

Eiendom me med en liden Brøkdel af deres Byggeværdi.

Hypothekbanken har i tiere Kjøbstæder paa de der beliggende

Eiendom me ikke udlaant mere end en Femtedel af

Brandforsikringstaxten, hvorved jo dog maa erindres, at denne

sædvanligvis har væi-et høier-e end Byggeomkostningen.

Herved er der banet Vei til Forstaaelse af en nnærkværdig

Kjendsgjerning i vor Landhusholdning. Var en Bondegaard

blot Middel til at producere Salgsgjenstande, maatte

jo Eieren, naar han solgte den, regelmæssig faa en Kjøbesum,

der dækkede Værdien ikke alene af Jordveien, men

ogsaa af alle paa Gaarden staaende, for dens Di-ift nødvendige

Bygninger. Saa er ikke Tilfældet. En Gaard betales vistnok

i Almindelighed bedi-e, naar den er nogenlunde godt bebygget,

end om den ganske mangler Huse, eller disse ere forfaldne.

Men Erfai-ing viser, at om en Gaard taxeres til en Sum lig

Værdien af Jordveien i ubebygget Stand med Tillæg af

Værdien af de paa samme staaende nødvendige \'aaninghuse

og Økonomibygninger, vil Taxten, ialfald i de fleste Dele af

vort Land, langt overskride, hvad Eiendommen i Handel og

Vandel bliver solgt for. Ved Salgeferholdes ofte ikke engang

fuld Ei-statning for Jorden samt Lader, Stalde og øvrige Udhuse.

Reglement for den Norske Hypothekbank af 17. Novbr. 1888, § 19,

foreskriver, at de Laanebeløb, hvorfoi- Eiendomme paa Landet

antages som Sikkerhed for Pantelaan, i Regelen ikke maa


158 Kap- 39. Økonomiens Opgave og Resultater.

overskride Vio nf Jordvæidioii. Husenes Væi'di sættes alt-

saa ved Belaaningen helt ud af Betragtning^ Desuagtet

opføre Eiere, der agte at beholde sine Gaarde, Huse paa

dem, som ikke forøge deres Salgsværdi med deres fulde

Kostende-. Den væsentlige Grund kan ikke være nogen anden,

end at disse Huse tillige afgive Boliger for Eieren, og at

Økonomibygningerne tjene til Bjergning og Tilgodegjørelse

a f en Avling, som for en stor Del forbruges i Eierens egen

Husholdning. Godtgjørelse for sine Udlæg til Opførelsen

faar Eieren ved Beboelsen af \'aaningshuset og Benyttelsen

af Udhu.sene til Produktion af Gjenstande, han selv forbruger.

I Betragtning kommer det naturligvis ogsaa, at Eieren selv

udfører en Del af Byggearbeidet og undertiden tager Byggematerialierne

af Gaardens egen Skov, og at disse Produktions-

opofrelser taxeres lavt^.

§ 3. I den offentlige Husholdning er Brugsværdiens

Betydning kanske endnu stærkere fremtrædende. Saavel for

Stat som for Kommune ligger der-es økonomiske Opgave i

at fremme den fyldigste og mest harmoniske Tilfredsstillelse

ikke blot af Samfundets fælles, men i visse Tilfælde, saaledes

gjennem det offentlige Fattigvæsen, ogsaa af Individernes

særskilte Behov. Herefter maa Lovgivningen, Beskatningen

og Forvaltningen ordnes. Grænsen for Finantsstyrelsens

Evne hertil ligger i Borgernes Skatteevne. Denne tåges i

Beslag ikke blot til Foretagender, der kaste Indtægt af sig,

men ogsaa til andre Foranstaltninger, som kun middelbart

bringe økonomisk Fordel, eller som paakræves af høiere

' Jfr. Slortli Forh. 1893, II D. a, S. No. 12, Side 78—86. Hegl. for Norges

Bank af 16de Novbr. 1892, § 54, sætter Pantelaansgrænsen for faste Eiendomme

paa Landet til ^/lo af Jordværdien.

^ Det Samme har formodentlig fundet Sted ogsaa i gamle Tider, se

Forordning om Odelsretten af 14 Januar 1771, § 8.

^ Ogsaa i Sverige saml tildels i Danmark skal det ifølge Sagkyndiges

Meddelelser være Tilfældet, at de paa en Landeiendom opførte Huses

Værdi ikke yder fuldt Bidrag til Forhøielse af Eiendommens Værdi. Spørgsmaalet

maa ikke sammenblandes med el andet, nemlig hvorvidt Friserne

paa Jordegods overhovedet overstige dels virkelige Værdi. At dette er

Tilfældet i Tyskland, omtales i B u c h e n b e r g e r, Agranvesen und Agrarpolitik,

II, 48—60. Omtvistet er det i Tyskland, hvorvidt Bygningerne bør

medtages i Belaaningsværdien, se samme Skrift, .side 129— 131.


Kap. 39. Økonomiens Opgave og Resultater. 159

Nødvendighed. Man erindre her Fæstninger. Krigsskihe,

Retslokaler, Fængsier, Kirker, Skoler, Sygehuse. Havne,

Gader, Torve, Parker, Museer o. s. v. Hvi.s saadaune Indretninger

stilles afgiftsfrit til offentlig Afbenyttelse eller kun

benyttes i Tvangsøiemed, besidde de ingen Bytteværdi. Men

tilsammentagne have de som Brugsgjenstande en overordentlig

stor økonomisk Værdi, hvilket især er iøinefaldende med

Hensyn til de offentlige Landeveie. Det er jo muligt gjen.

nem Bompenge at tåge Afgift af alle Personer, som færdes

paa dem. Dette System har i ældre Tider været sædvanligt

i mange fremmede Lande, men er nu forlængst tbrladt. De

offentlige Landeveie ere økonomiske Goder af første Rang,

skjønt de ingen Indtægt give.

§ 4. Hvis den Tanke var rigtig, at kun de Gjenstande,

som have Bytteværdi. ere økonomiske Goder, maatte man

følgerigtigen sætte økonomiens Opgave ikke saa meget i at

forøge Byttegjenstandenes Mængde som i at skaffe dem forøget

Bytteværdi. Dette sker ikke nødvendigen ved at forflere deres

Antal. Som allerede i Kap. 31. § 9. omtalt, kan en saadan

Forflerelse medføre, at Bytteværdien af hver enkelt Mængdeenhed

synker saa meget, at det hele Forraads Bytteværdi

bliver mindre, jo mere det forøges. Det siges ikke at have

været ukjendt, at den større Kornavling, et Land har gjort

i et godt Aar, har faaet mindre Salgsværdi end den mindre

Avling, det har faaet i et slet Aar^ Norges Skreifiskerier

frembyde ikke faa Bevi.ser paa, at Sætningen i denne Anven-

delse holder Stik'''. Heraf kunde det synes at følge, at Eieren

handlede, ialfald økonomisk, rigtigst ved at tilintetgjøre saa

meget af det producerede Forraad, at Resten tik den størst

^ Roscher, Grundlagen , § 6, Note 2.

^ Efter den officielle Statislik var

Mængden af den fangne Skrei Fangstens Værdi

1889 58 877 000 Stykker 15 402 000 Kroner

1890 63 303 000 - 14 075 000 -

1892 65 086 000 — 15 272 000 —

1893 70 953 000 — 14 705 000 -

1896 51765 000 — 14 333000 —

1897 61675000 — 12 430000 —


160 Kap. 39. Økonumich.-. ()|.:j;ivr ,.- i;csiillnl("r.

mulige Salgsværdi '. I ( )vei'cnsstenimelse lieimed handlede

Hollands ostindiske Kornpagni fordum, da del liavde Monopol

l)aa de i Sunda-Arcliipelet hjemmehørende Kiyderier. Kompagniel

fastsatte en laveste Pris, under hvilken disse ikke

skulde sælges, og brændte den Rest, som ikke kunde atsættes

saa dyrt. I Slutningen af det 19de Aarhundrede har man

seet et noget lignende Exempel i Grækenland. Da Phyloxe-

raen herjede de franske Vinbjerge, tik de smaa Druer, der

gaa under Navnet Koiinther, stor Afsætning i Frankrige,

hvor man lavede Vin af dem. Grækenland forøgede da sin

Produktion af dem overordentlig stærkt. Men da Frankrige

omsider havde faaet Bugt med Vinpesten, sank Afsætningen

til stor Skade for Grækenland. Dets Lovgivning søgte da at

indski*ænke den Mængde Korinther, som frembødes i de

udenlandske Markeder. Naar der kommer for megen fersk

Fisk til Londons Fiskemarked (Billingsgate), bliver Overskuddet

ødelagt^. En Sag af lignende Art er det, at Drifts-

herrer, som producere Varer af samme Slags, slutte Overenskomster

(Karteller) om at begrænse sin Produktion saa

meget, at Priserne holdes oppe. Endvidere, at Producenter,

som ved Indførselstoid ere beskyttede mod udenlandsk

Konkurrence, ikke bringe større Produktmængde paa det

indenlandske Marked, end der kan atsættes til lønnende

Priser, men udfore Resten af sine Produkter til Udlandet for

at sælges til hvilkensomhelst Pris.

Paa Grund af alt dette har det været sagt, at Værdi

begrebet lider af en indre Modsigelse. Det er Pro ud hon,

der er fremkommen med denne Sætning, som derfor kaldes

Proudhons Værd ia n ti nom i. Han sagde: «Ettersom vi

^ Man har undertiden (endog en saa noiagtig Forfaller som Wag n e r,

Grundlegung , I, Side 'i:2\) nævnt Co u rn o t som den, der er fremkommen med

en saadan Lære. Men Cou r n o I siger kun, at dette er en virkelig Skabelse af

Rigdom dans le sens commerciel du mot, og lian fælder en streng Fordømmelse.sdom

over en saadan Handlemaade som stridende mod Samfundels Interesser,

se hans Recherches sur les principes mathématiques de la théorie des richesses, Bacons

engelske Oversæltelse, Side 11. R i c a r d o, Principles, Kap XX, Side 166

— 167, har forklaret Sagen. Han skjelner mellem Bytteværdi (value) og

Brugsværdi (riches). Ved den omhandlede Fremgangsmaade bliver Bylleværdien

forøget, men Rigdommen formindskel.

^ Jevons i Qiiarterly Journal of Economics, III, 501.

-


Kap. 39. Økonomiens Opgave og Resultater. 161

blot leve ved Ai*beide og Ombytniiig og vi ere rigere, jo

mere vi producere og omsætte, maa Enhver producere saa

store Brugsværdier som muligt for saameget mere at forøge

sine Omsætninger. Godt og vel. Men den første og

uundgaaelige Mrkning af denne Forøgelse af Værdigjenstandene

er at forringe deres Værdi. Jo mere \'arens Mængde

stiger, desto mere synker dens Bytteværdi.»^

1 denne Tankegang findes en Feil, som er bl even

aabenbar ved Grænseværdilæren, og som hidrører fra, at

Proudhon ikke var opmærksom paa Sammenhængen mellem

Brugs- og Bytteværdien og ikke skjelnede mellem et

Forraads Grænseværdi og Totalværdi. Foi-øges Mængden af

et vist Slags Gjenstande, synker, under forøvrigt uforandrede

Omstændigheder, disse Gjenstandes Grænsenytte og Grænseværdi.

Som Følge heraf synker saavel deres Brugs- som

deres Bytteværdi, Kap. 31, § 9. Bliver Forøgelsen saa stor,

at Alle faa mere end nok, saa forsvinder ikke blot de enkelte

Bestanddeles Bytteværdi, men ogsaa deres Brugsværdi. Men

dersom man tager Forraadet af et vist Slags Gjenstande som

Helhed og spørger om dets Totalnytte og Totalværdi, saa

viser det sig, at begge stige, jo mere Mængden forøges, og

at de ere størst, naar Forraadet er fuldt tilstrækkeligt for

alle Behov eller endog overfiødigt. Dette gjælder ikke alene

for det enkelte Individs, men ogsaa for det hele Samfunds

Vedkommende, naar dette tænkes som Forraadets Eier. Jo

større Forraad af Tilfredsstillelsesmidler det raader over,

desto større er dets Evne til at tilfredsstille sine Behov.

Nogen indre Modsigelse er der altsaa ikke i Værdi-

begrebet.

En anden Sag er det, at der, som i saamange andre

' Proudhon, Systeme des Contradictions Eeonomiques, Kap. 2. Kritik

af Sætningen hos Marx, Misere de la Philosophie, Kap. I, § 1; Bastial,

Harmonies Eeonomiques, Side 178—183 ; Leroy-Beaulieu, Traité, III,

51—55; Roscher, Grundlagen , § 6; Menger, Grundsåtze, Side 84;

Die hl, P. ./. Proudhon, seine Lehre und sein Leben, I, 104—116; Dietzel,

Theoretische Socialokonomie, I, 206—208. W i e s e r liar i XatUrlicher Werth,

§§ 11 og 15, tildels laget Pr o u d h o n i Forsvar, men paa en lidet heldig

Maade, se Lehr, Grundbegriffe, Side 141— 14;4.

Aschetioug: Socialøkonomik. II. 11


162 Kap. 39. Økonomiens Opgave og Hosullater.

Henseender', o^saa lier ei- en Strid mellem Individets (Pi'(jdu-

centens) og Samfundets (Forl)ruii:ei'nes) Inlei-esser. For Producenten

kommer det an paa at erhverve den størst midifte

Sum af Bytteværdier-; thi desto større Andel kan lian tilbytte

siii,' af, hvad x\ndre have produceret, og desto større bliver

hans Evne til at tilfredsstille sine egne Behov. For det hele

menneskelige Samfund kommer det derim(jd an paa, at Alles

Behov bliver tilfredsstillet paa bedste Maade. Ødelæggelse

af allei'ede tilværende Gjenstå nde for at skaffe den levnede

Rest større Bytteværdi er selvfølgelig til Skade for de Kjøbelystne,

hvis deres Adgang til at dække sine Behov derved

formindskes. En saadan Handling strider derfor mod Sam-

fundets Interesser. Mod de indenlandske Forbrugei'es Inter-

esser strider det. at Fabrikanterne, for at holde Hjemnjepriserne

paa sine Produkter liøie, sælge Overskuddet af disse

til Udlandet for Spotpriser. Herved ville vi ei have sagt, at

en saadan Fremgangsmaade er ubetinget forkastelig. End

mindre kan dette siges om Overenskomster mellem Producenter

af en vis Artikel, livorved de begrænse dens Produktion

til saadanne Mængder, som kunne sælges til lønnende

Priser. Begge Fremgangsmaader kunne efter Omstændighederne

være nødvendige for at holde Produktionsvirksomheden

ilive.

Bringe det derhen, at alle Behov tilfredsstilles, ligger

over menneskelig Evne. Men jo nærmere man kommer dette

Maal, desto bedre, saafremt Behovene ere berettigede og Tilfredsstillelsen

bliver, saavidt muligt, harmonisk.

Bytteværdien hai- her to Funktioner. Den bestemmer

ikke blot, hvor stor Brøkdel der af den samlede Mængde

producerede Tilfredsstillelsesmidler skal falde paa ethvert

Individs Lod, men ogsaa hvilke Slags Tilfredsstillelsesmidler

og hvilke Mængder af disse Menneskene skulle søge at

tilveiebringe. De gjængse Priser afgive nemlig Veiledning

til Bedømmelsen af, hvorvidt Produktionen af et vist Slags

Tilfredsstillelsesmidler er for stor eller for liden i Forhold

til andre Slags. I begge Fald blive Driftsherrerne tilbøielige

til at forandre Virksomhedens Retning, saaledes at Disharmonien

udjevnes. Rigtige Ansættelser af Omsætningsgjenstandenes

Bytteværdi ere Betingelser for en god Økonomi.


Kap. H9. Okoiioinioiis Opgavc ou Hcsullalor. 163

Disse Værdsættelser ere, som W i ese r meget træffende si^er,

Økonomiens Kontrolmidler.

Af sine to Funktioner udfører Bytteværdien den sidste

meget bedre end den første.

§ 5. Alle Slags Gjenstande, som liave økonomisk Værdi

og tilhøre samme Retssubjekt, sammenfattes under et Fællesbegreb,

dette Retssubjekts Formue.

En Gjenstand maa, for at være en Bestanddel at en Formue,

tilliøre et Individ eller et Samfund, og den maa have

økonomisk Væi'di. Begrebet hører altsaa hjemme baade i

Retslivet og økonomien, og det saaledes, at dets retlige og

økonomiske Sider ikke kunne skilles ad.

I lang Tid har man antaget, at Begrebet alene kunde fremtræde

i een eneste Skikkelse. Med Udgangspunkt i Romer-

retten (fr. 222, Dig. 50— 16) antoge Juristerne, at en Gjenstand,

for at være Bestanddel af en Formue, maatte have

Bytteværdi eller-, som de ofte sagde, Pengeværdi, og at det

altsaa ikke var nok, at den havde Brugsværdi eller Affek-

tionsværdi for sin Eier. Paa Grund heraf antoge de, at en

Ting, som manglede Pengeværdi, ei kunde være Gjenstand

for Tyveri; thi dette er en Eiendoms- eller Formuesforbrydelse.

Endnu definere Juristerne i Almindelighed Formue

som Indbegrebet af Rettigheder, der have Pengeværdi ^ Det

er klart, at Formuesbegrebet i visse Anvendelser nødvendigen

maa bestemmes paa denne Maade, navnlig ved Deling af en

Formue, være sig mellem Sameiere, Arvinger eller Kreditorer.

Ingen af dem er forpligtet til paa sin Lod at tåge en Gjenstand

for en høiere Værdi. end den har i Handel og Vandel,

og det uanseet, hvor stor Brugs- eller Affektionsværdi den

vides at have for ham. 1 Lande, hvor der lægges Skat til

Stat eller Kommune paa Formue, bestemmes det almindelig-

vis, at Formuen skal ansættes til det Beløb, som efter

gjængse Priser antages at væi-e den virkelige Værdi af de

til Formuen hørende Gjenstande, se norsk Lov om Land-

^ ørsted, Systematisk Udvikling af Begrebet Tyveri, § 12; A. W. Scheel,

Privatrettens almindelige Del, II, 7; Aage sen, Tndledning til den danske

Formueret, Side 79 ; H (> r m a n Scheel i Tidsskrift for Retsvidenskab, 1893,

Side 446.


164 Kap. 39. økonomiens Opgave og Resultater.

kommuiioriies Skattevæsen af 15de April 1882, § 41, og preussisk

Lov (Effjånzangsgesctz) af 14de Juli 1893, § 9^

Til denne Opfatning af Formuesbegrebet sluttede mange

fc^konomer sig'''. Men i den nyere Tid have mange af dem

udvidet Formuesbegrebet derhen, at det omfatter alle Gjenstande,

som have økonomisk \'ærdi^. Herved medtager man

da Gjenstande, som vel have Brugsværdi for Eieren, men

ingen Bytteværdi, f. Ex. en Mands Dagbøger, videnskabelige

Optegnelser, Regn ska bsbøger og deslige. En saadan Udvi-

delse har Retsvidenskaben allerede paa egen Haand fore-

taget^. Men denne Opfatning gjælder kun i nogle, ikke i

alle Anvendelser,

Formuesbegrebet har altsaa differentieret sig og antaget

tvende forskjellige Skikkelser, som i det praktiske Liv gjøre

sig gjældende, hver paa sit Omraade. Dette er af stor Betydning

med Hensyn til den for Retsordenen og Økonomien

lige vigtige Formuesskat. Ved Ansættelse af en skattepligtig

Formues Størrelse bør man, hvor Lovgivningen ei er til

Hinder derfor, efter Omstændighederne kunne tåge Hensyn

til den Brugsværdi, Eierens Bolig har for ham udover dens

objektive Bytteværdi. Dens Størrelse maa bestemmes efter

dens subjektive Bytteværdi for ham. Det Samme gjælder

ved Erstatning af forsikrede Gjenstande, jfr. Kap. 32, § 4.

^ Fortolket i Motiverne, se Sclianz, Finanz-Archiv. Bind X, Side 381.

I de moderne Fremslillinger af Finantsvidenskaben tindes nok ogsaa i

Almindelighed det ældi-e Formueshegrel) fastholdt, saaledes hos Sch a ff le.

Die Steuern, Allgenieiner Theil, Side 151; ligeledes V o ck e, Grundzuge der

Finanzivissenschaft, Side 226, og Fal be Hansen, Finan sv idenskab, I, S2l.

^ Se f. Ex. H evm ann, Staatsivirtschaftliche Untersuchnnge7t, Side 107;

Mangoldt, Grundriss, § 4; L e h r, Grundbegriffe, Side 186.

* Roscher, Grundlagen, §§ 7 og 8; Ne u m a n n, Grundlagen, Side

106—107. Dr. Ei n arsen har i sin Doktordisputats, Statsøkonomisk Tids

skrift, 1895, Tillægsheftet, Side 45—49, forsvaret denne Lære, men under

Forhandlingerne (samme Tidsskr. 1896, Side 301— 302) udlalt, at man maatte

have to Formuesbegreher. Nærværende Skrifts Forfatter erklærede sig

dengang uenig med Hr. Ei n ars en, men erkjender nu, at Doktoranden

deri havde Ret.

* Schweigaard, Kommentar over den norske Criminallov (af 1842),

n,324; Il age v up, Almindelig borgerlig straffelov af 22 mai 1903,%^ 2b5 og 2b7,

samt Indførselsloven af samme Dato, § 19, hvilke Love gaa et Skridt videre,

idet de tillægge den ved en strafbar Handling Skadelidende Erstatning ikke

blot for økonomisk, men belingelsesvis ogsaa for ikke-økonomisk Skade.


Kap. 39. Økonomiens Opgave og Resultater. 165

s^ 6. Det siges undertiden', at en Formue l)estaar at" de

Eieren tilhørende ølvonomiske Goder. Denne Begrebsbestemmelse

er rigtig, hvis man medi-egner øl^onomisive Rettigheder

til de økonomiske Goder, deri mod ikke, hvis man med os

(Kap. 17, § 9) udelukker Rettigheder fra sidstnævnte Begreb;

thi om end økonomiske Rettigheder ikke ere selvstændige

økonomiske Goder, saa ei^e de uomtvistelig Formuesbe-

standdele.

Den ældre Retsvidenskab delte Formuens Bestanddele i

to Hovedgrupper, som den kaldte de legemlige og de ulegemlige

Ting. Den første indbefattede da Eierens Eiendoms-

gjenstande, den anden Gruppe de særlige Rettigheder, der

tilkom ham over fremmede Eiendele eller gave ham retlig Betøielse

til at kræve eller forbyde visse Handlinger af andre

Personer. Inddelingen gjenfindes endnu i den norske Kon-

kurslov af 6te Juni 1863^ § 12.

Den moderne Jurisprudents er bleven opmærksom paa, at

denne Inddeling er ulogisk. Derfor er det, den, efter hvad nys

er sagt, definerer Formuen som Indbegrebet af de en Person

tilkommende Rettigheder, der have økonomisk (Penge-) Værdi.

Anser man Formue som et Indbegreb af Formuesrettighedernes

G.jenstande, og man altsaa .som første Gruppe

nævner de legemlige Ting, Besidderen eier, maa man som

anden Gruppe nævne de Handlinger, han i Kraft af en

særlig Rettighed kan forelage med en fremmed Ting, samt

de Tjenester, han kan forlange af anden Mand. Thi det er

disse Handlinger og Tjenester, som ere Rettighedernes Gjenstande.

An.ser man derimod Formue blot som et Indbegreb

af Formuesrettigheder, maa man som første Gruppe nævne

ikke de Ting, Formuens Besidder eier, men hans Eiendomsret

til dem.

Spørgsmaalet kan have praktisk Betydning, nemlig ved

\'ærdsættelse af en Formuesgjenstand. Er Rettigheden til

denne omtvistelig, eller den nyder utilstrækkelig Retsbeskyt-

tel.se, maa man efter den nyere Begrebsbestem meise følge-

rigtigen tege Hensyn hertil ved dens \'ærdsættelse. En sikker,

uomtvistelig: og tilstrækkelig beskvttet Ret er mere værd

^ F. Ex. a f W ag ne r, Grundlagen, § 124.


166 Kap. 39. Økonomiens Opgave og Resultater.

end cii usikker, omtvistelig og utilstrækkelig jetsbe.skyllet. Et

Gjældsbrev er mere værd,noar Skyldneren er luldt vederhæftig,

end under modsat Forudsætning^

Men naar man har dette kkirt for sig, kan man gjerne

følge den gamle Begrebsdannelse og sige, at Formuen bestaar

af Ting og Rettigheder- over andre Personers Ting og

Handlinger. Dette er i mange Henseendei- bekvemt ikke

alene for Ketsvidenskaben, men ogsaa foi' Socialøkonomiken;

Ihi om end begge have dette tilfælles, at de ere Omsætningsog

Værdigjenstande, maa der f. Ex. i Læi-en om Kapitaldannelsen

og om Indtægtsfordelingen gjøres Forskjel mellem

dem.

§ 7. Mellem Formuens Bestanddele maa der skjelnes

i en anden Henseende. Visse af dem, Goderne af første

Orden (Kap. 17, §§ 9, 10 og 12), kunne anvendes til umiddelbar

Tilfredsstillelse af Eierens Behov. Andre Formuesbestanddele,

Goderne af høiere Oiden, kunne anvendes som

Midler til at erh verve forøget Formue. De første sammenfattes

under Begrebet Forbrugs- eller- Ny del sesform ue,

de andre under Begrebet E r Ir v e r v s f o r m u e. Mange Slags

Goder kunne benyttes enten paa den ene eller anden Maade.

Grænsen mellem dem er der-for Hydende.

Den her- omhandlede Sondring har Betydning for Kapi-

tallær-en og for-nemmelig for Beskatningslær-en '^.

^ Det hei- antydede Si>øi'gsmaal.s Løsning lilliører Hetsvidenskaben. Det

hai- mange Sider, hlandt andre et for norsk Ret eiendommeligt Spørgsmaal,

nemlig hvorvidt Løsningssummen for et Odelsgods skal fastsættes til den

Sum, det vilde være værd, om det var ubeheftet med Odelsret, eller kun

til den Sum, det er værd med den det paahvilende Odelsret. I det virke-

lige Liv viser det sig ofte, at der kan være adskillig Forskjel paa disse

to Beløb. Den første Mening er formodentlig den i Praxis herskende.

Men den sidste Mening er ikke saa uforenelig nied Odelsloven af 26de

Juni 1821, § 19, som det ved første øiekast kunde synes; thi efter den

første Mening kan Odelsgodsets Eier lettelig faa mere for Gaarden, end

den virkelig er værd for ham og han kunde faa, hvis han solgte

den til en Fremmed. Spørgsmaalet vides ikke at have været drøftet i

Videnskaben, og ved hvad vi her have sagt, er det ikke Tanken at opstille

nogen Løsning deraf. Den pi'aktiske Fortolkning af Paragraphen

anbefaler sig nemlig derved, al den opstiller en af Skjønsmændenes Vil-

kaarliglied mere uafhængig liegel.

'^ V o c k e, Finnnziviskenscha ft , Side 22-i— 282.


Kap. 39. Økonomiens Opgave og Resultater. 167

§ 8. Begrebet Formue lader sig anskue fra et dobbelt

Standpunkt, nemlig eftersom man tænker paa dens Substants,

det vil sige de Gjenstande. livoraf den bestaar, eller paa

disses Værdi.

Eier en Mand en Skov værd 100 000 Kr., en Bygaard

værd 25 000 Kr., udestaaende solide Fordi-inger paa 15 000 Kr.

og et Indbo værd 10 000 Kroner, saa kan det, naar Sagen

sees fra førstnævnte Standpunkt, siges, at hans Formue bestaar

af Skoven. Gaarden, Fordringerne og Indboet. Har

han ingen Gjæld, kan det fra sidstnævnte Standpunkt siges,

at han eier en Formue af 150 000 Kroner. Paahviler der

ham Gjæld, kommer Formuens samlede Beløb ikke til at

falde sammen med Summen af de enkelte Formuesgjenstandes

\'ærdi. Disse danne kun Formuens Aktiver. For

at faa frem dennes virkelige Størrelse maa man fra det

samlede Beløb af Aktivernes Værdi drage Summen af Formuens

Passiver, nemlig Værdien af de den paahvilende For-

pligtelser. Skylder Eieren i


168 Kap. 39. Økonomiens Opgave og Resultater.

beheftet med Gjæld. Tlii af all dette afhæn^er del, livoimeget

hau kan anvende sona Nydelses-, op; hvor meget som

Erhvervsformue, endvidere hvilket Slags Bedrift han helst bør

drive. Og selve Formueværdiens Varighed vil ofte bero |)aa

Beskaffen heden af de Gjenstande, livori den bestaar.

§ 9. Stor Formue kaldes Higdom. Mellem Rigdommen

og deus yderste Modsætning, Armoden, ligger der en Hække

Velstand, tarvelige Kaar, kummerlige Kaar,

Overgangsled :

Fattigdom, alle i foi-skjellige Afskygningei'.

Dersom alle Mennesker levede under saa gunstige Vil-

kaar, at Ingen vidste, hvad det var at savne Midler til at til-

fredsstille sine Behov, vilde der hverken gives Fattige eller

Rige. Begreberne Rigdom, Velstand og Fattigdom fremkomme

først derved, at der i et Samfund gives flere eller færre

Medlemmer, som i forskjellig Grad savne saadanne Midler.

Graniserne mellem Individernes forskjellige Formuesvilkaai'

ere i kvantitativ Henseende meget ubestemte. Hvor-

vidt en Person anser sig selv og ansees af Andre for rig,

velstaaende eller fattig, beror dels paa hans eget Sind, dels

paa hans Erhvervsevne, dels paa Formuestilstandeu i det

Samfund, han tilhører. Velstand i en Husmandshytte kan

være Fattigdom paa en stor Bondegaard. Der gives norske

Bygder, hvoi- en Maud ansees som rig, naar han eier 20 000

Ki*oner. men andre, hvor først den Herdobbelte Formue

kaldes Rigdom. En Formue, der' her i Norge gjælder som

Rigdom, kommer i Paigland paa langt nær op til dette Maal.

§ 10. Som nys forklaret, kan en Formue i de fleste Tilfælde

maales med Penge. Det Samme lader sig ikke udeu

videre sige om Begrebet Velstand. Hvis en gjældfri Mauds

Formue be.staar af Penge og Pengefordringer og Pengenes

Bytteværdi stiger, blivei- hans Formue uberørt heraf, men

hans Velstand stiger; thi da hans Penge ere blevne mere

værd, kau han nu for samme Pengesum faa en større

Mængde Gjenstande end før. Bestaar lians Formue ikke for

nogen Del i Penge eller Pengefordringer, og Penge stige i

Værdi, saa formindskes hans Formues Bytteværdi, men hans

Velstand er uforandret; thi han raader over ganske de

samme Midler som før til at tilfredsstille sine Behov. Dette

er klart, hvis han selv forbruuer de økonomiske Goder, som


Kap. 39. Økonomiens Opgave og Resultaler. 169

indgaa i hans Formue, eller som hans Kiendomme producere.

Men det Samme ei' Tilfældet, hvis lian sælg:er sine Produkter

for at kjøbe andre Gjenstande; thi om han end maa sælge

disse for lavere Priser, faar han til Gjengjæld sine Indkjøh

saa meget billigere. Fuldstændigt rigtig er denne Sætning

dog kun, saafremt Forandringen i Pengenes Værdi udøver

foi'holdsvis lige Indtlydelse paa alle Slags Gjenstandes Priser.

Men, som senere skal vises, holder denne Forudsætning kun

tilnærmelsesvis Stik, og stundom svigterden i paafaldendeGrad.

§ 11. En Formue maa i Almindelighed bestemmes efter

dens Bestanddele og disses Værdi i et gi vet Øieblik. Skal

en Formue deles mellem Flere, bliver dens Størrelse at fastsætte

efter det Tidspunkt, da Delingen tinder Sted. Lægges

der Skat paa Formuerne, maa det fastsættes, for hvilken

Dag deres Størrelse skal beregnes, hos os den 30te September.

Formue er altsaa i denne Henseende et meget skarpt

begrænset Begreb. Det Samme gjælder ikke om Begrebet

Velstand; thi dette kan ikke henføres til noget enkelt Øieblik.

^'elstand er en Tilstand og maa derfor have en vis ^\lrighed.

Den Virksomhed, hvoraf Velstanden er et Resultat, maa fort-

sættes gjennem længere Tid og beregnes paa at tilfredsstille

dennes Behov. Ligervis forholder det sig med \"ederhæftigheden.

Om en Person i Øieblikket skylder mere, end han

eier, kan han ikke behandles som uvederhæftig, hvis han

har saa .-^tor Fj-hvervsevne, at han kan betale inden rime-

lig Tid.

§ 12. Alle \'ærdigjenstande blive, saasnart de erhverves,

Bestanddele af Erhververens Formue, medmindre de forbruges

i samme øieblik. I saa Hen.seende ere de alle lige.

Men der maa dog skjelnes mellem dem, ettersom de gjemmes

til personlig Forbrug i den nærmeste Fremtid, eller de be-

holdes til varig Benyttelse. Hine skille sig fra dis.se derved,

at Eieren kan forbruge dem nden derved at formindske sin

A'e]stand og blive fattigere, medens de sidste danne det faste

materielle Grundlag for hans økonomiske \'irksomhed og

Velstand. I den tyske ^^idenskab betegnes de med det

træffende Udtryk: Eierens Stamformue.

Stamformuen indbefatter to Hovedbestanddele, nemlig

for det Første den Erhvervsformue, Eieren bevarer som


170 Kap. 40. Afka.slning o-r lnrlhporl.

Indtægtskilde, f. Kx. cii Bonde.s Goard med Re.sætning og

Red.skaber, en Kapitalists Værdipai)irei', en Handelsmands

Varelager. For det Andet de Nydelsesmidlei', Iveren agtei-

at l)eliolde til vai-ig Bi*ug, saasom Vaaningshuse, Bohave o. .s.v.

Stamfbrmuen ei- ingen endelig afsluttet Størrelse. Den

kan tbrøges ved stigende Erhverv eller ved aftagende Forbrug.

Den kan tbi'mindskes ved aftagende Erhverv eller fbrøget

Forbrug.

Man kan forestille sig Stamfoi-muen under Billedet af

en Vandbeholder, som fødes ved regelmæssig eller uregelmæssig

Tilstrømning af \'and, der tjener som Middel til at

tilfredsstille Eierens Beliov, og som ved saadan Anvendelse

igjen strømmer ud af Beholderen. Stamformuens Størrelse

bei'or alt.saa paa Forholdet mellem disse to Bevægelser, Indstrømningen

og Udstrømningen. Den ei- derfor, hvad Mathematikerne

kalde en Funktion af disse ^.

Herved komme vi ind paa t vende andre økonomiske

Begreber: Afkastning og Indta\gt.

Kapitel 'lO.

Afkastning og Indtægt^

§ 1. Endog det enkelte Individs økonomiske Virksomhed

maa i udrettes i)aa at tihVedsslJlle dets Behov, ikke blot i Øie-

blikket, men gjennem en længere Fremtid. End mere gjælder

dette om ethvert paa en ubestemmelig Fremtid beregnet Sam-

fund, navnlig om Staten, der, som man har sagt, er et evigt

Selskab. Dens Synskreds og \'irksomhed gaar ud over dens

i ethvert o-ivet Øieblik levende Borgeres Livstid.

' Tanken skrivei- siy IVa X o w c o m li, Pnnciplcs, Side 409—411, og

er udviklel udførligen af Ir vi nu F is hei-, Mathematical Investigations

in the Tlieory of Value and Prices.

- Det i dette Kapitel omhandlede l-lmne ei- af Forfalleren udførlig

udviklet i Statsøkonomisk Tidsskrift foi- 1898, Side 209-306, hvilken Af.

Iiandling- er udgivot som Separataftryk. Paa delte Sted indsknenke vi os

til en mere sammentrængt Frem.slilling saml de vigligsle Lilleraluranvis-

ninger, idet vi forøvrigl henvise til den nævnte Afliandling, hvis Resultater

Foi-fattei"en fremdeles faslholiler.


Kap. 40. Afkaslning og Indtægt. 171

Da den økonomiske Virksomhed beherskes af Naturens

Love og betinges af de til enhver Tid foreliggende sociale

Muligheder, maa den ordnes efter disse. Den maa indrettes

efter de mindste Midlers Lov, nen:ilig saaledes, at man

opnaar det størst mulige Resultat med den mindst mulige

Opofrelse. Den maa med eet Ord være planmæssig.

Ellers bliver det tilfældigt, hvorvidt den bringer den størst

mulige Afkastning.

§ 2. Hvad en økonomisk Virksomhed Alt i Alt frembringer

til Tilfredsstillelse af menneskelige Behov, kaldes

dens Frugter, Udbytte eller Afkastning. Udstrækkes dette

Begreb til alle Virksomhedens Produkter, har man dens

Br u ttoafkastning. For at tinde dens Nettoafkastning

maa der gjøres Fradrag for visse af de med Produktionen

forbundne Omkostninger eller Opofrelser. Men der er ikke

fuld Enighed om, hvilke af disse der skal fradrages.

Alle ere enige om, at Fradrag ei- at gjøre for de i Kap.

34, § 4 under Bogstaverne a, c, e, f og g nævnte Omkostninger,

altsaa for de forbrugte Stoffer, for Vedligeholdelse og

Amortisation af de anvendte faste Kapitalgjenstande, for Lønninger

til leiede Arbeidere, for Særskatter og Assuranceudgifter.

Hertil maa følgerigtigen lægges de i samme Kapitels § 5,

Bogstav c, nævnte Opofrelser, som fremkom me derved, at

Driftsherren er sin egen Assurandør. Thi de Tab, lian da

maa bære, f!yde af Bedriftens Natui'. Hvis man ved Beregningen

af en Bedrifts Nettoafkastning standser her. bliver

denne l)estemmende foi' Salgsværdien af Bedriften med tilhørende

faste og rørlige Eiendele, hvis den afhændes til

Nogen, som ikke overtager Bedriftens Gjæld. Denne Salgsværdi

er et Begreb, som aldeles ikke kan overspringes.

De ff este Forfattere ville imidlertid fradrage nogel mere.

nemlig tillige Udgiften til Leie af Bedriftens Lokale, om dette

tilhører nogen anden end Driftsherren, saml Renter af den

Driftskapital, han maatte have laant. Men disse Udgifter ere

Bedriften som saadan uvedkommende, idet de skrive sig fra

den i Forhold til selve Virksomheden tilfældige Omstændig-

hed, at den nuværende Driftsherre leier den til Bedriften

anvendte Eiendom, eller al han driver den ved Hjælp af laant

Kapital. Hvis man fra Bedriftens Bruttoafkastning ogsaa


172 f^ap. 40. Afkastning og Indtægt.

drager Driftsherrens Udgift til Leie og Renter, fremkommer

ikke Nettoafkastiiingen, men et nyt Bcgi-eb, nemlig den Nettogevinst,han

liarafBedriften. Foråt lette Forstaaelsen af disse

Begrcber kan man tænke sig dem anvendte ved Paalæg af

Grundskatter og andre Eiendomsskatter. Vor Matrikelskat paa

Landeiendomme skal efter sin Hensigl være en Skat paa disses

naturlige Nettoafkastning. Jo større denne ved Matrikuleringen

af en Eiendom antoges at være, desto flere Skyldmark

fik Eiendommen, og desto større Skat faar den alt.saa at

erlægge i Forliold til andre Eiendom me. Men dens Skat

bliver lige stor, hvad enten Ganrden drives af en Leilænding

eller af en Eier, og hvad enten Gaarden eies gjældfrit eller

er beheftet med større eller mindre Gjæld.

Hvis man ved Beregningen af Skatten skulde gjøre Fra-

drag i Bruttoafkastningen også a •

for Renterne af Eierens

Gjæld eller for Bi'ugerens Leieafgift, blev Skatten ingen Af-

kastningsskat, men en speciel Indtægtsskat,

§ 3. I al økonomisk Virksomhed er der en vis Periodicitet,

hvilket i.sær kommer tilsyne ved Spørgsmaalet om dens

Afkastning.

Enhver Virksomhed, som gaar ud paa at fremstille nye

materielle Gjenstande, tager en vis, af Virksomhedens tekniske

Natur væsentlig bestemt Tid. Denne kan i de fleste Grene

af Stofforædl ingen være ganske kort, i nogle udstrækkes til

mange Uger (Ølbryggeriet), i enkelte endog til mange Maa-

neder. Tekniken bestræber sig, og ofte med Held, for at

forkorte denne Tid. Garvning a f det bedste Slags Læder

tog tidligere et Par Aar, nu kun h'a 6 til 12 Maaneder.

Et større Træseilskib fik man ikke færdigt paa mindre Tid

end omtrent et Aar. Et Jerndampskib er et meget fuldkom-

nere Transportmiddel, og at bygge det er en meget høiere

teknisk Opgave, men lader sig gjøre i Løbet af nogle Maa-

neder.

I Agerbruget kan Afkastningsperioden i Almindeliglied

ikke forkortes. Korn og Poteter- kan man i Nordeuropa kun

avle een Gang om Aaret. Opdræt af Husdyr kan dog efterhaanden

forkortes, naar man forædler Racen. I Skovbruget

er Afkastningsperioden meget lang. Men af en Skoveiendom

kan Eieren dog skaffe sig aarlig Afkastning ved en Driftsplan,


Kap. 40. Afkastning og Indtægt. 173

etler hvilken der hvert Aar kun fældes visse Mængder Træer,

>e ovenfor Bind I, Side 501.

I Handelen iidgjør den Tid, som medgaar fra Handelsmandens

Indkjøb af Varen, indtil han .sælger den, Omsæt-

nings- og hermed tillige i\fkastningsperioden, hvilken følgelig

kan være meget kort.

Det Samme er Tilfældet med mange Kreditforretninger,

som f. Ex. Diskontering af Vexler. Men der gives Forretninger,

som stifte meget langvarige Kreditforhold. Norges

Hypothekbank indlaaner Penge, som først skulle tilbagebetales

i Løbet af 60—80 Aar, og den udlaaner igjen disse Penge paa

40 Aar. Det endelige Resultat af disse i Sammenhæng staaende

Ind- og Udlaansoperationer viser sig først, naar den

tjerneste af Terminerne er naaet. Paa lignende Maade forholder

det sig med visse Assuranceforretninger. Brand- og

Søforsikringer kunne afvikles meget hurtigt. Men hvis en

Indretning forsikrer et Spædbarns Liv, kan et nøiagtigt Opgjør

af Indretningens Tab eller Gevinst paa denne Forsikring

først tinde Sted, naar den Forsikrede omsider dør, altsaa

muligens først efter et Aarhundredes Forløb.

§ 4. Med Begrebet Afkastning beslægtet, men derfra

forskjelligt er Begrebet Indtægt eller Indkomst. Den

første af disse to Betegnelser er at foretrække ^

Afkastning kan kun fremkomme gjennem en økonomisk

Virksomhed. Den bestaar i de Brugs- eller Bytteværdigjen-

stande, Virksomheden frembringer, uanseet hvem de tilfalde.

Indtægt er derimod et Udtryk for de Værdigjenstande, som

tilfalde en bestemt Person. En Virksomhed giver Afkastning,

en Person faar Indtægt.

' Statsøkonomisk Tidsskrift, Side 228, Noleii. Blandl de mange, Indtægts

litteraturen tilliørende Værker skal her nævnes: Adam Smith, Bog II,

Kap. II ; Hermann, Unterstcchungen, 582—598 ; M a n g o 1 d t. Volkstvirthsehaftslehre,

298—305; S c h m o I 1 e r i Zeitschrift fiir die gesammte Staats-

wissenschaft, Bind 19, 1863, Side 1—80 ; R. M eve r, Bas Wesen des Einkommens,

og samme Forfatter, Artikelen Einkommen i Conrads EWB.\

W ag ne r, Grundlegung,\,40b—M)^\ S ch a n z, Fiiianz-Archiv, B. 13(1896),

Side 1—87; K 1 e i n w å c h t e r, Das Einkommeyi und seine Vertheilung;

Marshall, Principles, Side 143 og 152—158 samt Indholdsregislerets

National Dividend: Da vid son, Beskatningsnormen vid inkomstskatten.


174 Kap. 40. Afkaslning og IndLægl.

Indtæ^t k;i!i beståa i livilke.somlielst Sln^s økoiiomi.ske

Goder, ikke blot i Penge, men ogsaa i Naturalgjenstande,

Erhververen selv foibrugei-, f. Kx i de fødemidler, en Bonde

avler pan sin Gaard og opbruger i

sin Husholdning. Imma-

lei-ielle Tjenestei', Nogen modlagei- al' Andre, ei'e vel ikke

Foi'muesforøgelser; thi de ibrsvinde, i samme Øieblik de

modtages; men de ere Indtæglei* for den, som modtager dem.

Har en Arbeidsgiver tilsagt sine Arbeidere fri Lægehjælp og

fri Skolegang for deres Børn, er dette en Bestanddel af Ai--

beidernes Løn. Denne Opfatning kommer tilsyne i den Skattelov.sregel,

at en Husfader ikke kan føre sine Udgifter til Løn

og Kosthold for Tyende, Huslærer eller Gouvernante til Afdrag

i sin Indtægt; thi for disse LMgifter har han faaet Vederlag

i de Tjenester, de have ydet ham, det vil sige, at disse Tje-

nester ere Dele af hans Indtægt.

Endog de Tjenester, Nogen yder sig selv, men som Andre

kunde have ydet ham, kunne være at betragte som Indtægt,

om end ikke som skatbai- Indtægt, se ovenfor Kap. 18, § 5.

§ 5. Naai' Nogen vil skaffe sig en Oversigt over Resultaterne

af sin økonomiske Virksomhed og udHnde, hvorvidt

denne svarer til hans Plan, samt hvor meget han har Raad

til at forbruge, maa han opgjøre sin Indtægt for det nærmeste

tilbagelagte Tidsrum og beregne, hvorledes hans Formue

stiller sig ved dettes Udløb. Herved bliver ogsaa Indtægten

ligesom Afkastningen et tidsbestemt Begreb. At undergive

den en saadan Begrænsning er som Princip baade praktisk

og theoretisk nødvendigt. Ellers maatte Enhver til sin Indtægt

henregne Alt, hvad han har erhvervet eller faaet gjennem

hele sin Levetid. Men en streng Gjennemførelse af Principet

om Indtægtens Tidsbegrænsning kan i visse Retninger medføre

saa store Ulemper, at det for disses Vedkommende maa

opgives.

Ordentligvis beregnes Indtægten for et Kalenderaar. Dette

beror uden Tvivl paa, at Afkastningsperioden for den almindeligste

og vigtigste af alle Næringsveie, Agerbruget, falder sammen

med Aaret.

At Indtægten saaledes bliver en tidsbestemt Størrelse, er

en Sag af stor praktisk Betydning. Ved Beregningen af sin

Indtægt maa Enhver, der driver økonomisk Virksomhed, gaa


Kap. 40. Afkastning og Indlægt. 175

ud fra dennes Afkastning; men det kan, som nys paavist,

stundom vare længe, inden et økonomisk Foretagendes Nettoafkastning

lader sig beregne nøiagtigt. Desuden er det meget

ofte Tilfældet, at en kortvarig, men nys begyndt Forretning

lienstaar uafviklet ved Kalenderaarets Udgang. Ved Aarsopgjøret

maa man, for at vinde Udsigt over Virksomliedens

Gang og sandsynlige Nettoafkastning, medtage de ved h\er

uafsluttet Forretning erh vervede F^ormuesrettigheder og paadragne

Formuesforpliglelser. Som Regel maa enliverafdem

opføres med den Værdi. den har ved Regnskabsaarets Udløb.

hvilken Regels Anvendelse ofte fremkalder vanskelige

Spørgsmaal.

§ 6. Begrebet Indtægt hører til de allervigtigste i Samfundslivet,

og det ligesaavel i i-etlig som økonomisk Hen-

seende.

I Samfundsøkonomien har Indtægten sin Betydning først

og fremst med Hensyn til det personlige Forbrag. Besidderen

af alle tidligere erhvervede Formuesgoder har jo Adgang

til at forbruge dem efter sit eget Forgodtbetindende tor Tilfredsstillelsen

af personlige Behov. Men gjør han det uden

at erstatte dem ved nye, bliver han fattigere, og vedbliver han

stadigen hermed, tager hans Formue omsider Slut. Han

kan vistnok udvide sit Forbrug gjennem Benyttelse af sin

Kredit; men denne afhænger tilsidst af hans Indtægt. Hans

Indtægt kommer altsaa til i Længden at bestemme Maximumsgrænsen

for hans personlige Forbrugsevne. Den kommer

endvidere til at betinge hans Evne til at spare og at

udvide sin

Fremtid.

Virksomlied. med eet ( >rd til at sørge for sin

Summen af Samfundsmedlemmernes Indtægter er af

største Betydning for det hele Samfunds Økonomi. For det

Første med Hensyn til dets Produktionsvirksom lieds Retning

og Omfang. Dernæst for dets Omsætningsvirksomhed. Under

forøvrigt lige Omstændigheder kommer Indtægternes Størrelse

til at faa afgjørende Indt!ydelse paa alle Gjenstandes Priser.

Er Mængden af et vist Slags Omsætningsgjenstande ufor-

andret, maa Forbrugerne i Regelen betale dem høiere, jo

større deres Indtægter ere. Omvendt blive Producenternes

Indtægter større, jo høiere Priser de faa for sine Produkter.


176 Kap. 40. Afkastnin^ ou ImUægt.

Hvad der skal henføres under Begrebet Indtægt, er også a

et Spørgsnaaal af stor og stigende Betydning for Finantssty-

relsen; thi saavel hos os son:i i mange andi-c Lande bliver

Indtægten mere og mere benyttet som Fundament for Skalter

til Stat og Kommune.

Indlæglsbegi'ebet er tillige af Interesse for Privatretten,

nemlig ved Afgjørelsen af Spørgsmaalet om, hvad en Besidder,

der har Brugsret til fremmede Formuesgjenstande eller tror

at eie dem, kan beholde som Sit. Ligeledes hvor der spørges

om, hvad der kan foi'deles mellem Medlemmerne af et Aktieselskab

eller andet Interessentskab som Overskud af dets

Erhvervsvirksomhed.

§ 7. At bringe Begrebet Indtægt paa det Rene er altsaa

en magtpaaliggende, men ogsaa en vanskelig Sag, saa vanskelig,

at der gives Socialøkonomer, f. Ex. Kleinwåchter og

Dietzel, som have opgivet Forsøget derpaa. Man skulde

vente, at de Love, som belægge Indtægten med direkte Skat,

gave en udtømmende Bestemmelse om dette Skattefundament.

Men dette gjøre, saavidt vides, intet Lands Skattelove. De

forudsætte Begrebet Indtægt som gi vet og lade sig nøie med

at afgjøre, hvad der i visse omtvistede Tilfælde skal indbefattes

herunder. Dette gjælder om de norske Kommunalskattelove

af 15de April 1882 saavelsom om de senere aarlige Kund-

gjørelser angaaende Indtægtsskat til Statskassen.

Grunden til, at Videnskaben har været ude af Stand til

at definere Begrebet Indtægt, ligger i, at den har villet tinde

en Bestemmelse, som skulde passe i alle Anvendelser, ikke

blot i Indtægtsmodtagerens private Økonomi, men tillige ved

Skattepaalæg og i Privatretten, ja endog ved Bestemmelsen

af Begrebet Nationalindtægt. Dette er en Umulighed. I de

forskjellige Anvendelser gjør der sig praktiske Hensyn gjæl-

dende, som nødvendigen give Begrebet en noget forandret

Skikkelse. Hvad der i nærværende Kapitel og de to paafølgende

skal undersøges, er Indtægtsbegrebet i den alminde-

lige Samfundsøkonomi, dog med Sideblik paa dets Stilling i

den private og offentlige Ret.

§ 8. Under den stigende Kultur bliver det stedse alminde-

ligere, at en Næringsdrivende fører Regnskab over sine Ind-

tægter og Udgifter samt ved hvert Aars Udgang foretager et


Kap. 40. Afkastning og Indtægt. 177

Up^jør af sin Brutto- og Nettoindtægt og overhovedet af de

Forandringer, hans Fornfiue i Aarets Løb har undergaaetK

Dette er en Nødvendighed, foråt han skal faa tilstrækkelig

Oversigt over hele sin Økonomi og dens Resultater, saaledes

at han med Sikkerhed kan bedømme, hvorvidt hans Udgifter

og Indtægter staa i det rette Forhold til hverandre, og hvor-

vidt han Alt i Alt er gaaet frem eller tilbage.

En dygtig Forretningsmand, som driver forskjellige Bedrifter,

fører desuden gjerne særskilt Regnskab for enhver

af disse og afslutter det med et Opgjør, som viser ham Bedriftens

Brutto- og Nettoafkastning, og hvorvidt den har været

lønnende eller ulønnende for ham. Et saadant Regnskab

er følgelig nærmest et Afkastningsregnskab, men tillige et

Hjælpemiddel for hans Hovedregnskab over alle Indtægter og

LMgifter.

Enhver Bedrift opløser sig altid i forskjellige Led eller

Grene. Driftsherren holder da ofte i sit Regnskab særskilt

Konto for de vigtigste af disse Led. Dette er hensigtsmæssigt

eller nødvendigt, foråt han skal erholde Indblik i alle Bedriftens

Enkeltheder og Sammenhængen mellem dem. En

Bank har saaledes i sit Regnskab særskilt Konto for de

Summer, den har modtaget paa Opsigelse eller paa Folio, de

Summer, den har udlaant paa Vexler, paa Vexelobligationer

eller paa Kassekredit, eller anbragt til Indkjøb af Ihænde-

haverobligationer eller Aktier o. s. v. En Fabrik har særskilte

Konti for Raastoffer, for færdige Fabrikata, for Lønninger

o. s. v. Før var det et Særsyn, at en Jordbruger holdt Regnskab

over sin Bedrift, og heri har man pleiet at søge en af

Aarsagerne til, at Fremskridtene i denne Næringsvei have

været langsomme. Nu have de dygtigere Landmænd beg>'ndt

at holde saadanne Regnskaber og f. Ex. at føre særskilte

Konti for sit Agerbrug og sit Husdyrstel, navnlig for sin

Fjøsdrift. Hvor langt man skal gaa i regnskabsmæssig Op-

* Del er værdt at bemærke, hvormeget al Regnskabsførsel er lettet

ved Indførelsen af det arabiske Talsystem. Delte var i Italien kjendl allerede

i Aarel 1202, men kom i Mellem- og Nordeuropa først i almindelig

Brug i Aarene 1600—1650. De romerske Tal brugtes endnu i Agershuus

Lensregnskaber for 1660.

Aschehoug: Socialøkonomik. II. 1^


178 ''^siP- ^- Afkastning og Indlægl.

løsning al' sin Bedrift i dens enkelte Led, beror [)aa en foistandifi-

AtVeining af Fordelene dei'vcd

forbundne Møie og Tidsspilde.

ligeoverfor den dermed

For et blot og bart Indtægts- og Udgiftsregnskab er det

nok at føre saaknldt enkelt Bogholderi, det vil sige et saadant,

hvori enhver Regnskabspost kun opføres een Gang, nemlig

enten til Indtægt eller Udgift. Et enkelt Bogholderi kan

imidlertid ogsaa i udrettes saaledes, at det giver Oplysning

om Afkastningen af en enkelt Bedrift eller Gren af en saadan.

Men det saakaldte dobbelte Bogholderi har, naar det er hensigtsmæssigt

planlagt, væsentlige Fortrin fremfor det enkelte

baade med Hensyn til Overskuelighed og Sikkerhed. I det

dobbelte Bogholderi føres foruden de for Driftsherrens For-

retningsforbindelser aabnede «Person-Konti» eller «levende

Konti» ogsaa en Række »døde Konti '. Hver Gren af V^irksomheden

behandles nemlig som en særskilt Formuesmasse,

der krediteres for, hvad den indbringer, og debiteres for de

Udgifter, den medfører. Til enhver Kreditpost paa en Person-

Konto kommer saaledes til at svare en Debetpost paa en

død Konto — og omvendt. Overhovedet kommer i det dobbelte

Bogholderi enhver Regnskabspost til at optræde sam-

tidigt som Debetpost paa een og som Kreditpost paa en anden

Konto. Det dobbelte Bogholderi medfører saaledes paa

den ene Side den Fordel, at enhver Virksomhed, paa hvis

Lønsomhed der skal holdes Rede, kan faa sin selvstændige

Konto, der umiddelbart viser Resultatet. Og paa den anden

Side kontrolerer det samlede Regnskab sig selv. Thi hvis

alle Indtægter og Udgifter ere rigtigen anførte og posterede,

maa Summerne af Hovedbogens Kredit- og Debetposter udjevne

(saldere) hinandeuK

^ Del dobbelte Bogholderi er opfundet i Italien 0.2: første Gang l>o-

skrevet af Lu ca Pac cio li i et mathemati.sk Vtierk, som udkom i 1494.

Co ura ds HWB. har i Artikelen Buchfiihrung en udmasrket FremstilUnK

af Bogliolderiets Historie og nyeste Former. Af senere Monograpliier

anbefales som Hjælpemidler ved det nærværende og de to paafølgendc

Kapitler H. V. S i m

n, Die Bilanzen der AktiengeselUchaften, anden Udg.,

1898, .samt R. Rei sch og J. K rei hig, Bilmz und Steuer, I & II, 190().

Don Regnskahsførsel, vor Lov om Gjældsfængsels Ophævelse af Bili'-


Kap 40. Afkastning og Indtægt. 179

§ 9. I de socialøkonomiske Systemer har man inddelt

liidtægten paa forskjellige Maader^

I. I de fleste ældre og fremdeles i enkelte nyere Systemer

har man skjelnet mellem Brutto- og Net to i nd tægt. Til

den første høre alle nye økonomiske Goder, som under Indtægtsperioden

tilfalde Erhververen som Indtægt. Nettoind-

tægten fremkommer, naar man fra Bruttoindtægten gjør Afdrag

for alle til dens Erhvervelse og Bevarelse anvendte

Omkostninger. Til denne Inddeling have vore Kommunalskattelove

af 15de April 1882, for Herrederne § 41, for Byerne

§ 33, med Tillægslove sluttet sig. De fleste Forfattere antage,

at al virkelig Indtægt er Nettoindtægt, idet Afdraget maa ske

allerede fra Bruttoafkastningen, se ovenfor. § 2. Tvisten er

uden praktisk Betydning.

II. Dernæst skjelnes der mellem funderet og u funder

et Indtægt. Ved den første forstaar man Indtægt, som

Eieren af Grund eller Kapital har gjennem dennes Afkastning.

Funderet siges denne Indtægt at være, fordi den hviler paa

en Stamformue og altsaa har et af Eierens Person uafhængigt

Grundlag. Den kaldes ogsaa Besiddelsesindtægt. hvilket er

et efter vor Rets Sprogbrug vildledende Udtryk og derfor

burde ombyttes med Eiendomsindtægt. I Modsætning hertil

kaldes en Indtægt, Erhververen blot skylder sin egen Virksomhed.

ufunderet eller Arbeidsindtægt. Dens Grundlag forsvinder

med Erhververen? Arbeidskraft. Den, som blot har

ufunderet Indtægt, maa, om muligt, opspare en Del deraf til

Underholdning for sig og sin Familie, naar hans Erhvervsevne

forsvinder eller foi-mindskes. Det behøver ikke den,

som har funderet Indtægt af tilstrækkelig Størrelse.

III. Nødvendig eller bunden Indtægt kalder man

Juni 1874, § o, paalægger Handelsmænd, er et lidet udviklet enkelt Bogholderi.

Enhver Handelsmand skal som Regel føre i det Mindste en

Dagbog (Memorial), en Kassabog og en Hovedbog. I Kassabogen indføres

alle Ind- og Udbetalinger, i Memorialen noteres alle andre Forretninger.

I Hovedbogen faar Enhver, med hvem Handelsmanden staar i stadig Forbin-

delse, sin særegne Konto, hvor hans Kredit- og Debetposter indføre.^. I

Hovedbogen skal Handelsmanden hvert Aar opgjøre og med sin Undei--

skrift indføre sin Status.

^ ^^" a g n e r, Gh-undlegung , I, Side 408.


180 Kap. 40. Afkastning og Indtægt.

den. Modlageren behøver for at leve. Fri kaldes den Ind-

tægt, han har tilovers, og hvilken han saaledes kan anvende,

efter.som han synes, give hort, lægge op o. s. v. Hvorledes

Grænsen skal drages mellem den nødvendige og den frie

Indtægt, er omtvisteligt. Man kan indskrænke den frie Indtægt

til det Beløb økonomiske Goder, Modlageren behøver

for at holde sig og sin Familie i Live og ved Kræfter, det

saakaldte physiske Existentsminimum. Men man kan ogsaa

tåge den i videre Forstand, nemlig om den Indtægt, Modtageren

behøver for at opretholde sin sociale Stilling. Den,

som har en saadan Indtægt, siges at have sit Udkomme.

IV. Opr in delig og a f led et Indtægt. Ved den første

hai' man tænkt paa de økonomiske Goder, Indtægtstageren

selv producerer eller ved Ombytning erholder til Vederlag

for, hvad han selv har produceret eller erhvervet. Ved afledet

Indtægt har man derimod forstaaet saadan ne, som han erhol-

der uden Vederlag.

Inddelingen faar meget forskjellig Betydning, ettersom im-

materielle Goder udelukkes fra eller medregnes blandt de økonomiske

Goder, se Kapitel 17, §5. De, som tåge Begrebet økonomiske

Goder i førstnævnte,snævrere Forstand, regne f. Ex. Tyendets,

Sagførernes, Lægernes, Lærernes, Statstjenestemændenes

Indtægter til de afledede. De, som holde sig til den videre

Begrebsbestem meise, henregne alle disse Slags Indtægter til

de oprindelige; thi Modtagerne faa ikke sine Indtægter for

Intet^ Efter denne Opfatning kunne blot -saadanne Indtægter

kaldes afledede, som Modtagerne erholde gratis. Herved faar

Inddelingen liden praktisk Betydning.

I Socialisternes Øine stiller Sagen sig anderledes. Da

de anse Arbeidet som det eneste virkelige Produktionsmiddel

og paastaa, at al Afkastning egentlig skal tilfalde Arbeiderne,

er den Indtægt, som tilfalder Grundeierne og Kapitalisterne,

efter Socialisternes Opfatning afledet.

§ 10. Adam Smith forstod ved Indtægt (revenue) den

aarlige Afkastning af en Persons Produktionsmidler, som

bliver tilovers, naar han har erstattet sit Kapitalforbrug, og

' -M a r s li a 1 1, Principles, Bug II, Kap. IV, § 8.


Kap. 40. Afkastning og Indtægt. Igl

som han saaledes kan anvende til .sit personlige Forbrug

uden at formindske sin Kapital.

Hermann søgte Indtægtens Modsætning i

Indtægts-

modtagerens Stamformue og sagde, at man ved Indtægt for-

staar Summen at" de økonomiske Goder, som i det givne

Tidsrum lægges til Eierens uformindsket bestaaende Stamformue,

og som han saaledes kan anvende etter sit Forgodt-

betindende^. Til denne Delinition have senere tyske Forfattere

sluttet sig med mere eller mindre væsentlige Ændringer,

som gaa dels i udvidende, dels i indskrænkende Retning.

Nogle Forfattere ville under Begrebet Indtægt ogsaa lienregne

tilfældige Formuesforøgelser. ja endog den Tilvæxt, en Formue

faar derved, at Gjenstande, hvoraf den bestaar, stige i

Værdi. Andre finde, at der dog rnaa skjelnes mellem ordinære

og extraordinære Indtægter, og henføre de tilfældige

Formuesforøgelser under den sidste Afdeling. INlange ville

indsnævre Indtægtsbegrebet og derunder alene henregne de

ordinære Indtægter, nemlig dem, som udspringe af Eierens

egen økonomiske Virksom hed. Det tyske Riges Høiesteret

har i Tilslutning til flere af de mest anseede Økonomer antaget,

at Erhverv, for at være Indtægt, maa være regelmæssigt

tilbagevendende^

Den nærmere Drøftelse af Indtægtsbegrebet kommer,

ifølge hvad der nu er forklaret, til at dele sig i tvende Rækker

af Undersøgelser, den første angaaende, hvad der skal medregnes

blandt Modtagerens Bruttoindtægter, altsaa de økonomiske

Goder, som danne de positive Værdier i hans Indtægt,

den anden angaaende Indtægtens negative Værdier, dem, som

skulle komme til Fradrag i Bruttoindtægten for at faa frem

den sande Indtægt, Nettoindtægten.

Paa nogen indtrængendeUndersøgelse af Indtægtsbegrebet

pleie de systematiske Fremstillinger af den hele Socialøkonomi

ikke at indlade sig. De have gjerne overladt dette til Finantsvidenskaben.

Hermed følger der visse Ulemper. Finantsvidenskaben

er udsat for at tåge eensidigt Hensyn til den

^ Herma n n, Untersuchungen, Side 582. Han forudsælter dog, al disse

Goder indkomme lil Stamformuen med en vis Regelmæssighed.

^ Statsokonomisk Tidsskrift 1898, Side 219, Note 1.


132 Kap. 41. Bruttoiridtæglen.

ofientlige Hu.shoJdnings Tarv. Indtægtsbegrebets Kjerne lader

sig kun tinde i Samfundsøkonomiens Al men interesser, altsaa

ved en IJndersøgelse af, hvad der tordre.s til varigt at holde

den i bedst mulig Gang. Tingen er kornmon i nyt og skarpt

Lys ved den seneste Tids Undersøgelser af, livoi-ledes de ved

l)rivate Interessentskabers og navnlig Akticselskabornes Orga-

nisation og Virksomlied oixstaaende Spørgsmaal skulle løses.

Hvis Lovgivningen forpligter Driftsherrer til at meddele Ligningskommissionerne

Opgaver over sine hidtægter, er det

saameget mere nødvendigt foi* Videnskaben at give dem

Veiledning til Opgavernes Affattelse.

Kapitel 4 L

Fortsættelse ; Briittoindtægten.

§ 1. Her gjælder det først at bestemme Forholdet mellem

Begreberne Indtægt og Formuestbrøgelse.

De falde ikke sammen. En Indtægt behøver ikke at være

en Formuestbrøgelse. Immaterielle Tjenester kunne, som nys

sagt, være at henregne til Modtagerens Indtægt, men ere ikke

Formuesbestanddele; thi de forgaa, i samme Øieblik de ydes.

Omvendt er ikke enhver Formuestbrøgelse en Indtægt.

Dette tiltrænger udførligere Forklaring.

Et Retssubjekts Formue kan, efter hvad der allerede i

Kap. 39, § 8, er omtalt, forøges paa tvende Maader, nemlig

enten i Substants eller i Værdi.

Her have vi altsaa for det Første at drøfte, hvorvidt enhver

Forøgelse af en Formues Substants er Indtægt. Dette

er ikke altid Tilfældet. Det rnaa komme an paa Erhvervelsesmaaden.

Erhvervelsen kan ske ved Erhververens egen Virksomhed,

hvilken han kan drive enten som fast Forretning eller kun

leilighedsvis. Om han ai'beider for egen eller mod Vederlag

for Andenmands Regning, er ligegyldigt med Hensyn til Indtægtsbegrebets

Bestemmelse.

Eller Erhvervelsen kan sko ved en ydre, af Erhververen

ganske uafhængig Aarsag. Hvad han erh verver paa saadan

Maade, er tilfældig Formuestbrøgelse.


Kap. 41. Bi'iittoiii(ilægten. 183

Den her fremhævede Modsætning er imidlertid ikke udtømmende.

Der gives Erhvervelser, som ikke kunne finde

Sted uden en Virksomhed af Erhververen, men som tillige i)e-

tinges af en forudgaaende eller eftertølgende tilfældig Begivenhed.

Hvad Erhververen erholder paa saadan Maade, kan

under visse Omstændigheder være at betragte som tilfældig

Formuesforøgelse, under andre Omstændigheder som Indtægt.

De Formuesforøgelser, som skyldes Eierens stadige Virksomhed,

kunne som Regel paaregnes at komme igjen i de paafølgende

Aar, om end med vexlende Beløb. Da de danne

hans ordinære Indtægt, er det dem, han har at leve af. Han

maa følgelig afpas.se sine Udgifter efter dem. Om de overstige

hans Behov, saa at han kan oplægge en Del af dem,

forandre de ikke derved Xatur; thi han kunde forbruge dem

uden at angribe sin Stamformue.

Det Samme kan ikke uden videre siges om tilfældige

Formuesforøgelsei'. I den private Husholdning maa de betragtes

som Tillæg til Eierens Stamformue. Ere de af nogen

Betydning, vilde han under almindelige Omstændigheder

handle urigtigt ved at forbruge dem. Ogsaa Forbrugen er

en Del af Økonomien og maa derfor, saavidt muligt, være

planmæssigt afpasset efter de Omstændighedei', af hvilke Erhververens

økonomiske Velvære i Xutid og Fremtid afhænger.

Er ingen Forandring i disse at vente, maa Forbruget være

ialfald nogenlunde jevnt. Forøger man dette saa slærkt. at

man i Fremtiden ikke kan vedblive dermed, kommer Savnet

af de Tilfredsstillelser, for hvilke man engang har faaet Smag,

men senere maa undvære, ofte til at blive saameget stærkere.

Enhver forstandig Økonom, som .^er sin Formue væsentlig

forøget ved en tilfældig Begivenhed, gjør derfor ordentligvis

den nytilkomne Del af sin Formue frugtbringende. «Konsumerer

han den, saa forbruger han ikke i)lot en Indtægt,

men en Indtægtskilde.»

Sætningen gjælder som Princip, men tiltrænger Tillempninger

efter Omstændighederne. Eensidigt fastholdt, vilde

den blive ugjennemførlig.

§ 2. En Næringsvei kan, selv om den drives af samme

Person og i samme Omfang, give meget ujevn Afkastning,

altsaa mere i et Aar end i et andet. Dette vil da ofte bero


Jg4. Kap. 41. I?ruttoitidl!i3gten.

paa en af Driftsherren uafhængig og altsaa i Forhold til ham

tilfældig Omstændiglied, navnlig en Forandring i Konjunk-

turerne, saasom at Pi-isen paa han.s Produkter forandre sig.

Med denne Foranderlighed i Konjunkturerne maa der regnes.

Overskuddet over en saadan P'orretnings gjennemsnitlige Afkastning

er vistnok Indtægt, men kan ikke strax behandles

som saadan. En Forretningsmand, som et Aar har tjent

usædvanlig godt, maa derfor ikke forbruge hele denne Indtægt,

men oplægge ialfald en Del deraf til Brug i kommende

Aar. Ellers vilde han løbe Fare for at komme i Forlegenhed,

nemlig hvis disse bragte ham mindre Indtægt end den gjennemsnitlige

eller endog Tab. Hvad der fremkalder Vanske-

ligheden, er, at den Periode, for hvilken Indtægten beregnes,

sættes saa kort som til eet Aar. For Næringsveie med vex-

lende Afkastning burde den jo sættes for saa mange Aar, at

Forskjellen udjevnedes i deres Løb. I de fleste Lande fore-

skrive derfoi' Skattelovene, at den Skattepligtiges Indtægt af

Næringsveie, som give foranderlig Afkastning, skal fastsættes

efter et Gjennemsnit for flere Aar. En saadan Bestemmelse

flndes i den nugjældende norske Skattelovgivnings Tillægs-

love af 30te Mai 1891, for Herrederne § 42, for Byerne § 33.

Følgerigtigen skal ethvert Tab, med hvilket Regnskabet for

noget af disse Aar afsluttes, medtages til Formindskelse af

Gjennemsnittet *.

§ 3. Vi skulle nu nævne de vigtigste Erhvervelser, der

indgaa under Begrebet tilfældige Formuesforøgelser og altsaa

falde udenfor Begrebet Indtægt. Hei-til hører Arv, endvidere

Gave, Modtageren faar af en levende Giver; thi saadanne

Formuesforøgelser skylder Erhververen ikke sig selv, men

Giveren. Fremdeles de Formuesforøgelser, Nogen erhverver

^ Delte er Regelen i Preussen. I Sachsen regnes el saadanl Aai'.->

Indtægl = 0. Har en Handelsmand i 1900 Ijenl 9000 Kr., i 1901 tal4

1000 og i 1902 tabt 2 000, saa har hans virkehge Aarsindtægl kun været

^

o

=:= 2 000 Kroner. Efter sachsisk Regel regnes Aarsindtægten lig

9 000

-^5— ^3 000 Kroner. Denne principstridige Regel er bibeholdt i den nye

sachsiske Indtæglsskattelov af 24de .luli 1900, se Wachler, Såchsisches

Einkommensteuergesetz, Side 102. Man burde kanske helst tillægge sidste

Aars Indtægt noget større Indtlydelse paa Gjennemsnittet end førsle Aars.


Kap. 41. Bruttoindtægten. 185

ved Giftermaal eller Skil.smisse, eller ved andre Pei.souers

Dødsfald, eller ved Konventionalstraf. Ligeledes den \'inding,

Eieren erholder ved Forlis af Skib eller Tab af anden Ojenstand,

der er forsikret ud over dens gjængse \'ærdi i Handel

og Vandel.

Alt dette gjælder kun som almindelig Regel. Ei- det

ved saadan Adkomst Erh vervede kun a f ringe Betydning,

kan det fra privatøkonomisk Stand[)unkt være fuldkommen

forsvarligt, at Erhververen forbruger det. Desuden kan det

erhvervede Godes Natur medføre, at det er bestemt til at

bruges som Indtægt. Dette gjælder navnlig om Livrenter,

Pensioner og Føderaad.

§ 4. Ved Siden af den indtægtgivende Virksomhed, en Person

driver som stadig Næringsvei, og af hvilken han saaledes

skaller sig sin ordinære Indtægt, kan han befatte sig med et

eller andet forbigaaende Foretagende, der bringer ham økonomisk

Fordel. Der gives adskillige saadanne F^oretagender,

som volde ham lidet Besvær, f. Ex. hvis Nogen tilfældigvis

opdager en værdifuld Ertsforekomst, muther og sælger denne,

eller hvis han gjør et andet lykkeligt Fund. Eller han kan

vel have gjort en Opofrel.se i den Hensigt at erhverve For-

delen; men Opofrelsen kan være ubetydelig i Forhold til

Gevinsten. At Foretagendet bi'inger ham saadan Fordel,

vil da gjerne skyldes et .sjeldent Held. Typisk for denne

Klasse af Formuesforøgelser er Lotterigevinsten. Den, som

vinder en saadan, skylder jo paa en vis Maade sig selv,

at han har vundet den, nemlig saafremt han har kjøbt Lod-

seddelen. Men denne Forøgelse af lians Formue skyldes

dog væsentlig Heldet. Det er en Tilfældighed, at netop hans

Lodseddel kommer ud. ()m han spiller stadigt, kan han

ikke stadigt vente nye Gevinster, og om han driver Lotteri-

spil i størst mulige Udstrækning, vil han hurtigt blive forarmet.

Thi en Lotteriseddel er i \'irkeligheden aldrig værd

saa meget som den Pris, for hvilken Lotteriet sælger den.

Naar Nogen ved Lotterispil erholder en klækkelig Gevinst,

handler han derfor økonomisk rigtigt ved at betragte den som

en tilfældig Formuesforøgelse og lægge den til sin rentebærende

Kapital. Men om Lotterigevinster kun betragtes som

tilfældige Formuesforøgelser, ikke som Indtægter, og saaledes


186 Kap. il. Hruttoindtægten.

ikke rammes af en Indtægtsskat\ er det hermed ingenlunde

sagt, at de ei bør belægges med Skat. Dette er et Spørgsmoal

for sig, der iiører hjemme i Finantsvidenskaben.

Anderledes stiller Sagen sig med Hensyn til Extrafortjenester

ved tilfældigt Arbeide^. De ere i enhver Henseende

at regne som Indtægter, og det ei* især i)aa dem, Benævnelsen

exti-aordinære Indtægter passer.

§ 5. Vi skulle nu gaa over til det andet Hovedspørgsmaal

angaaende Bruttoindtægten, nemlig hvorvidt en Formuesfor-

øgelse, der blot fremkommer ved en Værdistigning af allerede

før forhaandenværende Eiendele, er at regne som Indtægt.

Dette er klarligen Tilfældet, hvis Værdien er stegen der-

ved, at Eieren hai" anvendt Omkostning paa at forbedre eller

bevare nogen saadan Ting, f. Ex. hvis en Bonde har lyddet

et Stykke Land til dyrkbar Mark eller overhovedel forbedret

sin Gaard, eller om en Fabrikeier har udvidet sin Fabrik.

Saadanne Form uesforøgelser ere at regne som Indtægter for

det Aar, hvoi*i Forbedringen hai' fuiidet Sted. Dette viser sig

i den Regel, der senere skal omtales, at Eieren ikke kan

bringe de hermed forbundne Udgifter til Afdrag i sin Indtægt.

Praktisk Betydning faar Sætningen derfor kun i Tilfælde,

hvor Gjenstandens Værdiforøgelse overstiger disse Udgifter.

Men Værdistigningen kan tinde Sted, selv om de forhaandenværende

Eiendele ere forblevne i sin tidligere Stand,

nemlig hvis \'ærdistigningen har sin Aarsag i en Forandring

af Konjunkturerne. En saadan Forandring kan jo medføre,

at Eiendelene enten stige eller falde i \'ærdi.

At en saadan Formuesforøgelse er at regne Eieren til

Indtægt, er uomtvistet, saafremt han driver- det som fast

Forretning at kjøbe det omspurgte Slags Gjenstande for atter

at sælge dem, f. E!x. naar Nogen driver stadig Handel med

et vist Slags Varer, med Statsobligationer, Aktier eller andre

Værdipapirer, med Ertsanvisninger eller med faste Eiendom

me. Dette gjælder lige meget, hvad enten han driver

^ Detle maa anlages al være TilfækieL efler den norske Lov al" 15de

April 1882, § 41, som i sidste Led udlrykkelig frilager tilfældige Formues-

forøgelser for Skaltepligten. Ligeledes efler den wurlleinhergskc Lov af

8de August 1903, § 7, .se K. G z's Kommenlar, Side 90.

^ Statsøkonomisk Tidsskrift, 1898, Side 232, 237, 256-257.


Kap. 41. Bruttoindtægten 187

Virksomheden som Hovedforietning eller kun som stadig

Biforretning.

§ 6. Derimod er det omtvistet, hvorvidt en fr;i Forondi-ing

i Konjunkturerne hidrørende \'ærdistigning i andre end det

i forrige Paragraph omhandlede Tilfælde skal regnes som

Indtægt for Værdigjenstandens Eier, f. Ex. hvis han har

arvet den, produceret den til eget Brug, kjøbt den for at

beholde den, ellei' endog kjøbt en Gjenstand paa Spekulation,

altsaa for at sælge den. men uden at han driver saadan

Handel som stadig Forretninga Xaar nu en saadan Gjenstand

stiger i Værdi paa Grund af en Forandring i Konjunkturerne,

er saa dette en Indtægt for Eieren?

Adskillige af Tysklands mest a useede Forfattere, saasom

Hermann, Sch mo 11 er. Mit hoff, Neumann, Schanz

be.svare Spørgsmaalet bekræftende. Hvis en Mand eier 100

Aktier, lydende paa 1 000 Kroner Stykket, og deres Værdi er

stegen med 20 "/o, saa er hans Formue forøget med 20 000

Kroner. Han kunde da sælge en tilsvarende Del af sine

Obligationer og forbruge disse 20 000 Kroner uden at formindske

sin Stamformue. Følgelig maa efter Detinitionen

disse 20 000 Kroner være Indtægt. Denne Bevisførelse holder

imidlertid ikke Stik. At Kursen paa hans Obligationer sta-

digt skal stige, kan ikke ventes. Han maa stedse have for

Øie, at Konjunkturerne kunne forandre sig .saaledes, at Kursen

igjen gaar ned. Fastholdes den Tanke, at man skal ind-

rette sin Husholdning planmæssigt og afpasset efter sin

stadigt tilbagevendende Indtægt, saa bliver Resultatet, at en

Værdistigning, som ikke skyldes hans egen Mrksomhed, ei

er Indtægt. Den modsatte Lære er især urimelig, hvis

Eierens Stamformue bestaar i Statsobligationer, lydende paa

5 7o, og Grunden til, at deres Kurs er stegen fra 100 til

120^0, ligger i, at den almindelige Rentefod er falden fra 5

til 4°/o.

Adskillige Landes Skattelove have udelukket en ved til-

fældig Spekulationshandel vunden \'inding fra Indtægts-

begrebel. Dette gjælder om vore Skattelove af 15de April

1882. Men flere nve fremmede Skattelove gaa i modsat

1 Statsøkonomisk Tidsskrift, 1898, navnlig Side 238-241 og 254—256.


188 Kap. 41. Bruttoindlægten.

Ketiiiii^-. Kra linantspolitisk Standpuiikl synes dette riine-

ligt; men Regelen liar sine [)raktiske Vanskeligheder.

Derimod er der sikkerlig overveiende BetaMikelighed ved

at beskatte Værditbrøgelscn af Gjenstande, Eieren har anskaffet

sig for at beholde dem, som Indtægt, ialfald hvis de

ikke beståa i ubebyggede Byggetomter.

§ 7. I de Tilfælde, i hvilke en Væi'diforøgelse, uagtet

den ikke skyldes Eierens paa Gjenstanden anvendte Omkost-

ninger', betragtes som Indtægt, opstaar det Spørgsmaal, hvorvidt

Indtægten skal ansees at være falden i det Aar, da

Værditbrhøielsen er indtraadt, ellei' forst i det Aar, da Eieren

afhænder Gjenstanden

Sagen er klar, hvis Værdiforøgelsen skyldes det blotte

Tidsforløb, f. Ex. hvis Gjenstanden er et sikkert, men urentebærende

Gjældsbrev, som først forfalder 5 Aar efter Udstedelsen.

Et saadant Gjældsbrev bliver efterhaanden mere

værd, jo nærmere Forfaldstiden rykker. Den Værdiforøgelse,

Gjældsbrevet hvert Aar faar, er en Indtægt for Eieren i dette

Aar. Dette forekommer vistnok sjelden, men er, som vi

snart skulle se, meget oplysende for andre, mere praktiske

Tilfælde.

Sagen er ligeledes klar, hvis Gjenstanden hører til Driftsherrens

flydende Kapital. Naar en Fabrikant, Handelsmand

eller anden med materiel Produktion beskjæftiget Forretningsmand

opgjør sit Aarsregnskab, maa han i dette optage sine

Beholdninger saavel af de endnu ikke forbrugte Raastoffer

som af de usolgte Produktei- ellei' \'arer og i Regnskabet

opføre dem med den \^ærdi, de have paa Opgjørstiden eller

antageligvis ville faa i den Fremtid, i hvilken de kunne

ventes afsatte.

Anderledes forholder det sig med Værdien af hans faste

Kapitalgjenstande, de Bygninger, Maskiner og Redskaber,

han anvender i sin Bedrift, og som benyttes mange Gange,

inden de opslides. Han maa selvfølgelig medtage dem i sit

Opgjør; men om de ere stegne i Værdi, er dette ingen Indtægt

for ham. De ere Brugsgjenstande, ikke Salgsgjenstande.

Stigningen er ham altsaa ligegyldig, al den Stund han ikke

skal sælge dem, og de endnu ere brugbare. De kunne derfor

i Regnskabet opføres med deres Anskaffelsesomkostning med


Kap. 41. Bruttoindtægten. 189

tilstrækkeligt Fradrag for det Værditab, de have lidt ved

Slid eller Forældelse.

Hvis man antager, at Gevinst, Nogen har erhvervet ved

leilighedsvis Indkjøb paa Spekulation at" tast Eiendom, Aktier

eller andre Værdipapirer, som senere ere stegne i Værdi, skal

hetragtes som Indtægt, bør denne Indtægt først ansees fal-

den, naar Gevinsten er «realiseret», det vil sige, naar Gjenstanden

er bleven solgt og betalt, eller der for Salgssummen

er stillet tilstrækkelig Sikkerhed. Thi under modsat Forudsætning

kan det hænde, at Kjøbet gaar tilbage, eller at Sælgeren

maa eftergive en Del af Salgssummen, og at Gevinsten

saaledes viser sig blot at have været en Indbildning.

§8. Adam Smith nægtede, at Eierens egen Benyttelse

af ham tilhørende varige Nydelsesmidler, saasom Vaaningshuse,

Møbler, Klæder, Bøger og deslige, er Indtægt. Mange

nyere Forfattere ere af modsat Mening. Eieren kan bortleie

dem, og Leiesummen er da klarlig Bruttoindtægt. Benytter

han dem selv, viser dette, at Benyttelsen har større Brugsværdi

for ham end Leiesummen. Følgelig maa den være

Indtægt.

Til denne Anskuelse have de fleste Indtægtsskattelove

sluttet sig, forsaavidt angaar Vaaningshuse. Lovene af 15de

April 1882, for Herrederne § 42, for Byerne § 33, bestemme,

at den Fordel, en Eier har af sin Eiendom ved at benytte

den som Bolig, skal medregnes i hans Indtægt, men Udgif-

terne til Vedligeholdelse og Forsikring af Husene komme til

Afdrag i Indtægten. Bestemmelsen er velgrundet. Tilsidst

bliver vel et Vaaningshus saa gammeldags, at det rives ned

for at give Plads for et nyt. Men indtil dette Tidspunkt

kommer, ville Omkostningerne ved at vedligeholde det regelmæssigt

være mindre end dets Leieværdi. Hvis nu enhver

Beboelsestermin betragtes som et særskilt økonomisk Gode

(Kap. 17, § 7, jfr. Kap. 33, § 7), saa er Beboelsen i den løbende

Indtægtsperiode et Nutidsgode, medens Beboelsen i enhver

senere er et Fremtidsgode, der er mindre værd, jo længere

den er henskudt i Fremtiden. Men eftersom Tiden skrider

frem, modnes dette Fremtidsgode til Nutid.sgode. Dette gjælder

selvfølgelig ogsaa. om Eieren selv bebor Huset. Hans

Ret til at bebo Huset i Nutiden har større Værdi end Retten


190 Kap. 42. Nelloindtægten.

til at bebo Huset i et senere A;ir. Denne Het er mindre

væi'd, jo fjeiMiere Beboelsesaaret ligger Nutiden. Men noar

dette Aar kommer, faar Reiten fuld Værdi. og Beboelsen

bliver da Indtægt for ham med hele dette Bcløb, Vedligeholdelsesomkostningerne

dog fradragne.

Følgerigtigen skulde det Samme gjælde om andre varige

Nydelsesgjenstande, og det maatte da antages, at man erhol-

der Indtægt ved at bruge sine Klæder, ligge i sin Seng, sidde

i sin Lænestol, læ.se i sine Bøger.

Herved vilde man komme i Strid med de gjængse Forestillinger.

De Penge, for livilke man har anskaffet Klæder

eller Hu.sgeraad, har man tåget af sin Indtægt. Ved at slide

op eller benytte saadanne Gjenstande erhverver man ikke

ny Indtægt, men forbruger en Del af sin Formue. lalfald

maatte den med Brugen følgende Formuesformindskelse

komme til Afdrag i Indtægten, og denne Formindskelse vil

ofte være saa betydelig, at den op veier den Fordel, Eieren

har af Brugen. Skattelovgivningerne pleie derfor bryde

Spidsen af Konsekventsen og bestemme eller forudsætte, at

Brugen af saadanne Losøregjenstande er skattefri. De nævnte

Love af 15de April 1882, henholdsvis § 31 og § 23, tale derfor

om Husgeraad og andet Løsøre, som ingen Indtægt giver.

Kapitel 42.

Fortsættelse ; Nettoindtægteii ^

§ 1. Dernæst bliver det at undersøge, hvad der kan og

maa bringes til Afdrag i Bruttoindtægten, foråt Nettoindtægten

skal fremkomme.

Afdragene blive i vore Kommunalskattelove, henholdsvis

§ 42 og § 33, henførte til to Hovedgrupper, nemlig for det

Første Udgifter, der ere paadragne til Erhvervelse af Ind-

tægten, for det Andet Renter af Indtægtstagerens Gjæld.

Mellem disse to Grupper er der ingen skarp Modsætning;

thi Renter af hans skyldige Driftskapital ere Udgifter, paadragne

til Indtægtens Erhvervelse.

' Statsøkonomisk Tidsskrift, 1898, Side 261—304.


Kap. 42. Nettoindtægten. 191

De to Spørgsmaal, hvilke Foimuesforøgelser der .skal

medregnes til Bruttoiiidtægten, og hvilke der skal komme

til Afdrag i denne for at faa Nettoindtægten frem, hænge

paa det Nøieste sammen. Saafremt en vi.s Foi-andring i

Formuen, der medfører en Forøgelse af denne, regnes som

Bruttoindtægt, maa enhver dermed eensartet eller sammenhængende

Forandring, som formindsker Formuen, følgerig-

tigen henregnes til Indtægtens negative \'ærdiej' og altsaa

komme til Afdi'ag i Feierens Bruttoindtægt. Af denne Sætning

vil der i det Følgende blive gjort flere Anvendelser.

§ 2. Begi-ebet Indtægt er, som før paapeget, knyttet til

en bestemt Person eller et andet bestemt Retssubjekt. Det

omfatter alle Erhvervelser, som gaa ind under hans Bruttoindtægt.

Hvis han driver flere forskjellige Næringsveie og

nogle af dem bringe ham Overskud, medens andre bringe

ham Tab, komme disse til Afdi'ag i hans

Bruttoindtægt. En