Socialokonomik; en videnskabelig fremstilling af det menneskelige ...

booksnow2.scholarsportal.info

Socialokonomik; en videnskabelig fremstilling af det menneskelige ...

22 Kap. 30. Den klassiske Skoles Vuirdila-ro.

for Arbeideren. Hvoi-vidl Smith ved det Arbeide, som

skulde danne Bytteværdicns Maalestok, tænkte paa det Arbeide,

Sælgeren havde anvendt i Salgsgjenstandens Produk-

tion, eller paa det Arbeide, Kjøbcren sparede sig ved at til-

bytte sig i Stedet for at producere den, er ikke ganske klart.

Han synes at have forudsat, at de to Arbeidsmængder falde

sammen, hvilket i Almindelighed ikke er Tilfældet.

Smith er opmærksom paa, at denne lians Hovedsætning

kun gjælder paa Samfundets primitive Udviklingstrin. Efterat

Jorden er bleven Gjenstand for Eiendomsret, og der er blevet

frembragt Kapitalgjenstande, som anvendes i Produktionens

Tjeneste, faar Eieren afden heri benyttede Jord og KapitalGiundrente

og Kapitalrente. I den Udtalelse, som vel maa ansees

som det klassiske Udtryk for Smiths Tanke, siger han:

«Naar en Vares Pris hverken er høiere eller lavere, end den

«maa være for at betale den Grundrente, Arbeidsløn ogKapital-

«gevinst, som er anvendt til at producere og bringe Varen i

«Markedet, alt beregnet efter disses naturlige Maalestok, saa

«sælges Varen for, livad der maa siges at være dens natur-

«lige Pris. Varen er da solgt nøiagtigt for, hvad den er værd,

«eller for, hvad den virkelig koster den Person, som bringer

«den i Markedet.» Heraf fremgaar som Smiths Lære, at

enhver Vares Værdi er eensbetydende med dens naturlige

Pris, at denne beror paa Varens Produktionsomkostninger,

og at disse indbefatte ikke alene Arbeidsløn, men ogsaa

Grundrente og Kapitalgevinst.

§ 2. Det er kun Spirerne til den klassiske Skoles Værdi-

theori, der tindes hos Adam Smith. Den er grundlagt af

Ri ca r do ^ Han paaviste, at en Gjenstand for at faa Bytteværdi

maa have Brugsværdi; men han forfulgte ikke Tanken

videre. I Undersøgelsen af Bytteværdien skjelnede han mellem

de Gjenstande, som ikke kunne forfleres, og hvis Mængde

saaledes ikke kan forøges, og dem, som kunne forfleres.

Hines Værdi og Pris bestemmes alene af Kjøbernes Attraa

efter og Evne til at betale dem. Dette gjælder om sjeldne

Kunstværker, Bøger, gamle Myntstykker og de fineste

Vine, som alene kunne produceres af Druer fra enkelte

' Aschehoug, Værdi og PrisUerens Historie, § 8.

More magazines by this user
Similar magazines