Naturhistorisk Tidsskrift

booksnow2.scholarsportal.info

Naturhistorisk Tidsskrift

Please handle with

EXTREMECARE

This volume is brittle

and CANNOT be repaired!

-^ Phnrnropy,onlyJLnEcessary

Return to library staff, do not in bookdrop

GERSTEIN SCIENCE INFORMATION CENTRE

Library staff, please retie with black ribbon and reshelve


i 'i ND

ai nu

Vr

UN1VI I

fORONTO PRI SS


NATURHISTORISK TIDSSKRIFT

STIFTET AK HENRIK KRØYER

QD GI VE T

PROF. J. C. SCHIØDTE

T R E D I E R Æ K K E

FEMTE HIND

MED XXIV TAVLER

KJØBENHAVN

C a i: i; i TZ i; L.S FO i: L a G

Hill l i • BOG

l

1868 69

RI KKER1


INDHOLD

FØRST] . < >< AN DET HEFTE

t 1868 )

MEINERT, FR., Dr.: Danmarks Chilognather 1.

JESPERSEN, M., Adj.: Bidragtil Bornholms Geotektonik 33.

Tab. VII. Vin. IX. X: Forklaring S. 52.

MII. LER, P. E., Cand. : Danmarks

Cladocera 53.

Tab. I. Daphnia 1-3. longispiaa, 4. pulex, 5. pellucida,

6. galeata, 7-8.

— Ceriodaphnia

Kahlbergensis ,

9-10. megops,

23. cucullata.

11-12. reticulata,

13-14.

quadrangula,

pulcbella, 15. punctata, 16-18.

19. laticaudata, 20-22. rotunda. —

Simocephalus 24. exspinosus , 25. serrulatus,

20-27. vetulus.

Tab. II. Bosmina 1-2. Lilljcborgii, 3-8. diapbana, 9-10.

maritima, 11. microps , 12. cornuta. — 13.

Drepanotbrix dentata. — 14-18. Uiocryptus

sordidus. — 19. Camptocercus rectiro.stris. —

20. Alona tenuicaudis. — 21. Acroperus cavi-

rostris. — 22. Moina bracliiata.

Tab. III. Macrothrix 1-4. rosea, 5. laticornis. — 6. Ilio-

eryptus sordidus. — 7. Acantboleberis curvi-

rostris. — Bosmina 8-9. rectirostris, 10. cornuta,

11. diapbana. — Camptocercus 12. macrurus,

13. rectirostris, 14. Lilljeborgii. —

Acroperus 15-17. leucocepbalus, 18. angustatus,

19. cavirostris. — Alona 20-21. quadrangulai is,

22-23. oblonga, 24. tenuicaudis. — riouroxus

25. bastatus, 26. personatu>.

Tab. IV. Alona 1-2. oblonga, 3-4. lineata, 5. acantho-

cercoides, 6-7. dentata, 8-9. guttata, 10-11.

transversa, 12. rostrata, 13-14. falcata. — 15.

Plirixura rectirostris. — Pleuroxus 16-17. exi-

guus, 18-19. hastatus, 20. truncatus, 21-23.

personatus. — Cbydorus 21. sphæricus, 25.

globosus. — Acroperus 26. leucocepbalus, 27.

angustatus. — 28. Alonopsis elongata. —

29. Bythotrephea CederstrOmii.


i

i ;s


. polyphemoides.

• ra.

I ; •

19-21. Po-

Podon intermedius.


i .. Ine B-10.

I eptodora

lora hyalina.

Si olopendrer og l.i-

I dvikling

hos l'l\ nder-

2-4. Platessa \ ul-

[iippoglossus piuguis. — 7.

\|| |\i Kl. IK.. Di.: En for den danske Fauna n\

\li I I I K. I'. I .

id

i .11. i: . Di.:

'•

241.

276.

(»in dol S dgange hos tnsekter . . i'7 v .

1-3. 12.

1

: ' '

5-10, 15. advena.

Forficula 1. 11. biguttata, 13. albipenais,

1 1. nranthop3

< md.:

Bidrag til < ladocerernes For-

\lll 11". Leptodera hyalina. — M-1T. Holopedium

• rum. - 1 -. 1 >aphnia galeata.

rskrifl til Danmarks < ladocera .

i l : l l > i l HEFTE

Bidrag til Kundskab om Phyllidierne,

295.

. . 355.

itomisk Undersøgelse 357.

l\ C\ II. Phyllidia n Lam.

WIII. \. I'li. varicosa Lam. ; li. Ph. elegans Bgh.

\l\ XXIII. Ph. pustulosn i

XXIV. \. Ph. pustulosa Cuv.; B. Ph. Dobilia Bgh.

1 ID X: nilæg til Danmarks Cerambyces, Bu-

543.


DANMARKS CHILOGNATHER

VED

FR. MEINERT

Den Undersngelse af de danske Chilognather, som her

meddeles, slutter sig som andet Stykke til Dr. Bergsøes og

min lille Afhandling om Danmarks Geophiler i dette Tids-

skrifts fjerde Bind. Den omfatter hele den


samn -

1 'a

kki

le Lenin

i Sculpturen,

Led eller R I

• at

den :

den

iinem

\i,ial al R

hvor en

V I: :

di

lig i

- ;. < »cel-

r

ogsaa

[ Hudske-

\ lises Kjei dema rker

l i her

hos Juli-

at afgjere, hvor-

aa man ikke blot tage Hensyn

_ tælle <

fti r, hvormange al de

naturligviis, uagtel der hidtil ikke

II. nsyn til dem, udma rkede < haracterer.

i i mi

'1 randen.

i: tens Indi rste fors) net med

M mddi le, M a n il i b I

ern

e . ere i

Mod-

rkt sammensatte, og bestaae af

;selled, en megel stor Stamme og en stærkt

Munddele skjult Flig. 1 ligen har i

Knusetand, og foran Knusetanden

færre hudagtige eller svagl chitinisered«

K me, stillede paatvers, den ene bag den

Kamme er el godt Slægtsmærke.

i« Par M u ii d d e I e ere sammem oxne,

M inden foi neden. I

\i< gien

ultagcn lu I' lyxenus, hvor de skjules al Hy-

i

M axille rn e, der ligge yd( rst, bi staae al

1

1 a;selled

I

i . nde

og en meget stor Stamme.

tn korte, eensdannede, tilled-

al li\ilk< det yderste kan tydes som Palpe,

M«-lli I

!

mini rnc kunne enten vo re adskilte

''

i stnde

sammen med deres

ddi ne lindes som oftest en


kort, i Midten kløvet Tverplade (Laminæ maxillares);

jeg tyder den som disse Lemmers Sternaldeel.

Tredie Par Munddele, Labiu-m, er omsluttet af andel

Par. Noget Hængselled lader sig ikke udsondre, men fortil

bære Stammerne hver især en kort bred Flig. Stammerne

selv ere enten adskilte, eller støde sammen med deres Inder-

rand, eller kunne endelig være heelt sammensmeltede. Naar

Stammerne ikke ere sammensmeltede, tindes ved deres Rod-

ende en trekantet Plade, som kiler sin kortere eller længere

op mellem dem, og endogsaa kan heelt adskille dem. Denne

trekantede Plade (Lamina labialis) tyder jeg som Sternal-

deel, og den svarer rimeligviis til Insekternes Mentum. Foran

Labium fremtræder hos Polydesmiderne to korte, trinde Griller

(Sti li linguales), der ere tandede i Spidsen.

Bag Lamina) maxillares, eller, hvor disse fattes, bag

Lamina labialis ligger en buet Tverplade, Hypostoma.

Fra Ginen es Forhold kunne hentes brugbare Arts-

mærker, naar man erindrer, at Ocellernes Antal er betydeligt

ringere hos Ungerne end hos de Voxne; under Artsdiagnoserne

har jeg efter P>eskrivelsen af Oinenes Form i

en Parenthes

tilføiet Antallet af Ocellerne, saaledes som jeg har fundet

det hos et voxent Exemplar.

At Antennerne bestaae af 7 Led, har været antaget

for et saa gjennemgaaende Forhold, at det endogsaa er brugt

og endnu bruges som Hovedskjelnemærke mellem Chilognather

og Chilopoder. Efter min Opfattelse derimod er Leddenes

Antal om ikke gjennemgaaende saa dog i Reglen 8; det

sidste Led er rigtignok næsten altid særdeles lille og skjult,

men et virkeligt Led er det dog, og vi see da ogsaa, at det

hos nogle Slægter kan træde temmelig tydeligt frem, hos

andre, omend endnu kun lille, blive ret iøinespringende, ja

endelig opnaae en Længde liig med det næstsidste Leds og

Im tydeligt større end de foregaaendes '). Jeg har brugt An-

i Det er hos en ubeskreven, italiensk Polyxenide, at sidste Led ;il

Antennerne opnaaer denne Længde, men alierede bos selve

Slægten Polyxenus er 'lit saa fremtrædende, al Tilstedeværelsen

af dette Led er brugt som Slægtsmærke.

1*


l att<

I \ r, idel jeg enten har

! ler

størst« Br< de, eller, for-

. til dennes Heidi Sidste

l hilognather,

enten

M II . _ da aabnende

i; , eller i to Rækker, langs Sid«

i ttel

Kii. -

ined deres Udførselsgange.

-i-

r tydeligt ved del

I \ dehuller al va re sammen-

-. Iti L( ds forskjellige

Iler mindre sammensmeltede, deels kunne

'• ' r r eller mindre nøic forbundne,

a t in inl dobbelt Led snart slet ikke skjelner

-

-

,i Forbindelse, snart kan eftervise flere

.1 indtil et Antal af 7. Jeg har stadigt brugt

forskjellige Sammensætningsmaade som Sla gtsmærke,

.. re har jeg heller ikke troet at turde gaae, og kan

l iold

samstemme med Brandt og Newport, naar

til Grund for Hovedinddelingen al

( hi|< Antal er enten mindre, "L r da be-

i er

Been. I

italicnsk i

I es

I Lem

i Iler

Iti Arter, eller større, og da varierende

vi Gra odser.

in e rn e er 7, men andet Led,

altid lille, ja i

Modsætning

• II' i mindre

Regli

n forsA undel paa de

eller, som hos flere Slægter, endogsaa

til den her omtalte Forsvinden

lios Pol) xenus og en oær-

tvedeles

paa de fleste

Antal her Ui\ er 8. Første og andel

koi tere end de n\ rige Lemmer, og hos

eei eller mindre omdannede. Fremdeles

R _!< ii syvende Rings to Par Lemmer,

Par, rimdnnm de i

il ( lopulationsorganer.

ilmer sig altid med en Længdespalte mel-

fromspringende Klapper; sæd-


vanligt begrændses det fortil uf den lille trekantede Anal-

plade (Lamina analis).

Kroppen kan hos de fleste Chilognather rulles sammen

enten i Sneglegang (turbo) eller Rulle (spira) eller ogsaa

i en Kugle (globus).

Farve ogTegning ere vel brugbare som Artsmærke, men

inaae benyttes med megen Varsomhed; thi ikke blot for Un-

gerne men ogsaa for de Voxne (ved Hudskiftningerne) tager

Udfarvningen lang Tid, og dernæst er der mange Individer,

som aldrig opnaae at blive ret udfarvede. Man træffer derfor

meget ofte , selv hos typisk mørkt eensfarvede Arter,

Individer, som ere ganske lyse eller mørkt marmorerede med

morke Striber henad Ryggen og Siderne. Hos Juliderne ere

Stinkekjertlerne mørkt farvede, som oftest sorte, hvorved der

fremkommer to Striber henad Siderne, som dog hos de morkt-

farvede Arter forsvinde med Udfarvningen.

corneis.

Corpus crustaceum.

Ordo Chilognatha.

I. SECTIO PRIMA.

Labrum concretum, emarginatum, medio dentibus tribus

Stipites mandibulares omnino detecti.

Stipites maxillares appendicibus instructi, detecti.

Antennæ indistincte 8-articulatæ.

Pedes maxiine 7-articulati.

Anus in segmento ultimo situs, lamina anali instructus.

Denne Afdeling indeslutter allerstørste Delen af de

kjendte Chilognather, saaledes af de syv danske Slægter de

sex. Polyxenidæ og Poly/onidæ, som danne de to modsva-

rende Afdelinger, ere vel kun kjendte i ganske faa Former,

men ere iovrigt saa characteristiske , at de som zoologiske

Typer hver især have samme Betydning, som den ved de

her fremsatte Characterer forenede Skare af Slægter og Arter.


I

1

illi.

illa.

lati.

tti, coujuncti, eardinibus parvis.

.in. -11(11111 sextum ad ultimum

sita.

li paris, in femina saltem, G-arti-

numcri magni, incerti; segmentum primuui et,

ultiiua absque pedibus; segmentum 2 -4 siu-

ra binis paribus pedum instructa.

. numeri

pedum, duobus primis paribus pedum

. lamina

anali deti

n turbinem vel spiram contractile.

(luiii femina :

rat ione longion s.

ulatorii in penem desinent

anteni

iiK|ue par pedum segmenti septimi in organa

ilat ionis couformatum.

Pleuræ eller egne Pleuralskjolde, eller

_ .

idet man tager Hensyn til

som lindes paa flere store udenlandske Julider,

(i Plcuralskjoldcne en fuldkomment sammensmeltede med

i nvrigt,

[tingenes Antal er hos de Voxne over 30,

navnlig lios Arter med talrig« liinge, ikke

! de

indenlandske Julider gjælder del vel, al

i; \\a\ i

eet

Par Been, og de folgi nde

.i de fremmede, storre Poriuer ei

Hos N ,,iv tre Slægter af denne

' rruppe

I ilfa Ide blandl flere Hundrede,

\ntal fodlose Enderinge end to.

rpaa, Pot ek sten al Kun to


fodløse Enderinge som det sikkreste Tegn paa, at vedkom-

mende Individ er voxent; men da det bos flere af vore Arter

forholdsviis er sjeldent at træffe saadanne, har jeg ved Be-

regningen af Arternes Længde ogsaa taget Bensyn til Indivi-

der med tre fodløse Enderinge. Aandehullerne svare i Antal

til Benene og voxe i Antal med disse, men mangle altid for

de to første Far.

Hos Hannerne ere Antenner og Been forholdsviis læn-

gere, og jeg maa derfor fremhæve, at de under Artsbeskri-

velserne anførte Maal for disse Organer gjælde for Hunner.

I. JULUS.

Mandibulæ pectinibus quaternis.

Lamina labialis parva , stipites labiales modo partim

sej ungens.

Oeuli ocellis multiseriatis, interdum indistinctis.

Antennæ articulo penultimo cum ultimo minimo, articulo

secondo maximo, longiore quam quinto.

Segmenta præter primum et ultima dorso striata atque

sutnra tenui transversim partita, sæpissime iritegra.

Sterna duo prima libera, cetera coalita. Seginentum

tertium infra clausum.

quarto.

Pedes articulo ultimo maximo , paulo longiore quam

Valvnlæ anales modice eonvexæ.

Mas: Fedes primi paris 4-articulati, articulo secundo et

tertio minimis.

COxæ pednm secundi paris ductibus glandularum per-

foratæ.

Penis latus, apice emarginatus; anguli prodncti,

ductibus ejacnlatoriis perforati.

Organa copnlationis semiobtecta.

Femina: Fedes primi paris 6-articulati.

Ilos Hannen har første Far Been kun fire, ja oftest til-

syneladende kun to eller tre Led, da andet og tredie Led

altid ere rudimentære, skjøndt i forskjellig Grad. Det første

Led, Hoften, er altid kort og bredt, men det sidste er enten,

som hus de fleste Arter, en svær, stærkt bøiet ELrog, rettet


fremad og opad mod II ts Undi rside, eller det er, lig

afKi i

ende, uæsten rudimentært, uhu i

saa

Tilfælde

med tættere eller sparsommere Behaaring. lletyli

vistnok

at tjene til passivt Fastheftuiugsredskab

under Parringen; \i see derfor ogsaa, at andet Par hos de

Arter, hvor Krogen mangler, har en lang Proces udgaaende

Ira Hoften. !»• ' ipulatiousorganer

liggi i Hvile

n skjulte al R Siderande, som undertiden

kunne springe lidt frem.

I. Lamina labialis stipite dimidio longior.

-trialis.

Mas: Vrticulus ultimus pedum primi paris unciformis.

Pi udi paris processu nullo \ el bre\ issimo.

Margines laterales segmenti septimi non promi-

nentes.

A. Segmentum ultimum spina nulla prominente.

Stipitesmandibulares in femina minus inflati, in man

Crassus, lævis.

magis inflati et processu prominente instructi).

a. Lamina analis inermis.

1. J. LONDINJ NSIS.

\ rtex sulco profundiore, foveis setigi n*> nullis.

Uculi transversi, seriebus ocellorum senis transversis | 16).

Antennæ altitudine corporis paulo breviores (10: 11).

Segmentum primum lateribus rotundatis, tenuiter vel \i.\

Sculptura subampla, tenuis, striis marginem posticum

segmentorum non attingentibus ; pars prior segmentorum infra

strigosa.

ni. in. '

Stigmata in sutura transversa sita. Sutura recta.

Valvulæ anale- non marginatæ, setis paucis ornatæ.

Pedes altitudine corporis valde breviores (7: 11).

i

| 18

:M m. in. ' 20-

1,6 l'.I mi. in.

Numerus si'^im-utnnini 11 50.

28 m. in.; altit. ? 2 3

< »lor nigro-fuscus, marginibus segmentorum æneo-

micanl ibus.


Leach, Zool. Miscell. Julus Londinensis.

Koch, Deutschl. Crust. Myriap. Julus Londinensis.

v.Porath, Bidr. (il kånn. om Sveriges Myriap. Julus londinensis.

Denne Art hører til vore alleralmindeligste Tusindbeen

og findes udbredt i alle Egne af Landet; den synes dog al

foretrække fed Muldjord eller Havejord og Undes ofte paa

saadanne Steder i

Planker etc.

større Selskaber under store Stene

En saa mørk Farve, som ovenfor er angivet, lindes dog kun

sjeldent; ot'te>t har den et graaligt Udseende, og selv om Bundfarven

er sortladen, sees dog i

Reglen

meer eller mindre tydeb'gt den

sædvanlige lyse Marmorering især paa Pandens forreste Deel, paa [ssen

(herved fremkommer det meget omtalte Pandebaand) og paa

første Ring.

Subtenuis, lævis.

2. J. LUSCDS.

Vertex sulco tenuissimo, foveis setigeris nullis.

Oculi trapezoidei, seriebus ocellorum quinis transversis

(32), sæpe indistincti in utroque vel altero latere.

Antennæ altitudine corporis paulo longiores (23: 21).

Segmentum primum lateribus productis, striatis.

Sculptura perampla, pertenuis, striis marginem posticum

segmentorurrj longo intervallo non attingentibus.

Stigmata paululum pone suturam transversarn sita. Su-

tura sæpissime paululum retrorsum angulata.

Valvulæ anales non marginatæ, setis paueis ornatæ.

Pedes altitudine corporis breviores (7

: 9).

Long. $ 10- 15 m. m. d 10—13 ni. m. ; altit. ? 0,9— 1,3

m. ni. f5 0,7 — 0,8 m. m.

Numerus segmentorum 39—46.

Color fusco-bruuneus, pallide cingulatus.

Den synes at være temmelig almindelig hertillands; jeg

har fundet den i

Nordsjællands

Bøgeskove.

Den Ligner oærmest en ung .1. Londinensis, men adskilles let

fra denne Art ved den men aabne Sculptur og første Rings vinkel-

agtigt fremtrukne Sider. Ilos udfarvede Exemplarer er Bundfarven

mørkebruun, men foruden at l'anden og Bagmurene


10

Deel ja tandet, lysere Pletter, som kunm vært

eller mindre frcmti

Subtenuis, lævis.

! PI

-II I I S.

S rtex sulco nullo, foveis setigeris nullis.

Oculi triangulares, seriebus ocellorum senis longitudi-

oalibus (24 ).

Antennæ altitudine corporis paulo longiores !.">.

(

Il' .

mentum primutn lateribus productis, stria una vel nulla.

I| tura perampla, tenuis, striis marginen] posticum

segmentorurn longo intervallo non attingentibus.

_:nata in sutura transversa sita. Suturi

Valvulæ anales non marginatæ, setis paucis ornatæ.

Pedes altitudine corporis valde bi 2: 3 ,

Long. ? 9—13 ni. ni. • 8,5 L0,5; altit. ? 0,75 1,0

ni. in. ' i u'i -0,7 mi. in.

Numerus segmentorum

.'> .'11.

Color fuscuSj vittis duabus dorsalibus pallidis.

Leach, Zool. Miscell. Julus pusillus.

Ara Stein, Myriap. Crust. Graubiindens. Julus boleti.

\. Poratb, P.itlr. til kånn. om Sveriges Myriap. Julus boleti.

Koch opstillede i

bverken efter den kurt.' Texl i

System

der Myriapoden en .1. boleti, der dog

i l)ii- Myriapoden og heller ikke efter Figuren i

Syst.

!. Myriap. eller den længere

sidstnævnte

Arbeide

i_ r "ili kan være v. Poraths .1. boleti. Derimod kunde Am Stein-

Art af dette Navn muligviis være den samme som \. Poraths, hvis

den ikke, Mim jeg snarere antager, er en collectiv An.

!>; hører til vore sjeldnere Arier, men er !

-

« lt tagel

forskjellige Steder baade i

Nørre-Jylland

og paa Sja Iland

med omliggende Øer. Den synes al holde sig til tugtige

i: jeg har saaledes fundel den i

grøfter under nedfaldent Løv og i den

undei Mospuder.

størsl Antal i

Skov-

nu tørlagte Leersø

larven kan være temmelig inork, raed kun lidet fremtrædende

Marmorering, men i

saa

Tilfælde træde de lyse Ityg

kun endnu mere fr< m. Antennerne ere mørkere, end de pleie ai

denne Slægt.


I

i

b. Lamina analis spina valida, inflexa.

4. J. F0ET1DUS.

Subtenuisj longe et rigide crinitus.

Vertex sulco tenuissimo, foveis setigeris nullis.

Ocnli subhemisphærici, seriebus ocellorum septenis ubli-

quis (;>4).

Antenna altitudine corporis multo longiores (3: 2).

Segmentnm primum lateribus productis, striatis.

Scnlptnra densa, profonda, striis marginen) posticum

segmentornm vix attingentibus.

Stigmata paululum pone snturam transversam in parte

angnstiore sita. Sutura recta.

Valvulae anales sæpius leviter marginatæ, hirsutæ.

Pedes altitudine corporis paulo longiores (26: 25).

Long. $ 18—27 m. in. * 20-2:) m. in.; altit. ? 1,0—2,0

ni. m.


12

llorura quinis obliquis

Ititudine corporis multo breviores (3: 4).

nentum primum lateribus valde productis, striatis.

ptura densa vel densissima, tenuis; pars prior seg-

i ti mi strig edio levissime carinata vel canaliculata;

striæ marginern posticum segmentorura attingentes.

autrorsutn angulata.

ge pone suturain transversam sita. Sutura

Valvulæ anales marginatæ, hirsutæ. Spina segmenti

ultiini infra carinata, hirsuta, apice recurva.


Pedes altitudine corporis valde breviores (3: 5).

I

1,5 2,0 ni. ni.

. 24—

40m.ra. r 20 26; altit. ? 2,25—3,0 m. m.

Numerus segmentorum -14 — 50.

Color nigro-fuscus, vittis doabus dorsalibus Havis.

Koch, Deutschl. Crust. Myriap. Julus bilineatus.

v. Porath, Bidr. til kånn. om Sveriges Myriap. Julus sabulosus.

Linno grundede sine te Arter Julus terrestris og .1. sabulosus

paa en nordisk, guulbaandet Form. I Tiden- Løb anvendtes del

t"i >r- 1 • Artsnavn

kun for sorte, eensfarvede Chilognather, idet man

stottede sig til hans Ord: »Datur el niger totus, et minor simul«.

Vor .1. sabulosus er nu ikke blot en almindelig nordisk Form

landicus er meget sjelden), men er ogsaa den ene-te guulbaandede,

som v. Porath angiver som svensk og tilmed som almindelig paa det af

l.inne angivne Sted. Kochs J. bilineatus er identisk med vor J. sa-

bulosus; derimod er det rimeligt, omend ikke ganske vist, at Kochs

.1. sabulosus er forskjellig Ira vor \m.

Den er en Jordart, muh lever bele Landel over, især

paa liui, solaaben Bund, baade i

'len ei- langtfra sjelden, men findes dog i

i større Antal.

I angs

Skov,

paa .Mark og i

Reglen

Hede;

ikke samlet

Ryglinien tinde- snar! en Gin Fure, snart en lim Kjol, -em

Sammenstødningen af Rygskinnernes to Halvdele; en ganske

l .re lulier paatvers over .Midten al Bagriugene. Farven er hos

fuldt udfarvedc Individer sortladen med to gule, takkede Længde-

baand , men

stedse linde- dog meer eller mindre tydelig! den sæd-

vanlige L'il ki af lyse Tverpletter nedad Forringene; paa lysere

l let

i piarer

fortsættes Rækken af Pletter heell op til de gule

Bundfarven efterhaanden bliver lysere, gjennem

Rodbruunl itih til Blcgguult, kan Farvetegningen være indtil

de ii, meer eller mindre tydeligl fremtrædende Rækker

uui ude Kji rti Isække,


Crassus, lævis.

13

G. J. SJÆLANDICUS.

Vertex sulco profundiore, foveis setigeris duabus.

Oculi fere trapezoidei, seriebus ocellorum senis trans-

versis (39).

Antennæ altitudine corporis breviores (4 : 5).

Segmentum priniura lateribus productis, striatis.

Sculptura densissima, tennis; pars prior segmentorum

strigosa; striæ marginem posticnm segmentorum attingentes.

Stigmata suturam transversam fere tangentia. Sntura

recta vel paululum retrorsum angulata.

Valvulæ anales marginatæ, hirsutæ. Spina segmenti ul-

1 11111 subglabra, sensim acuminata.

Pedes altitudine corporis valde breviores (2

: ?>).

Long. $ 17—22 m. m.; altit. ? 1,4-2,2 m. in.

Numerus segmentorum 42—45.

Color fusco-brunneus, vittis duabus dorsalibus flavis.

Denne Art lader til at være meget sjelden, og jeg løjen-

der ikke Hannen; jeg har fundet et Par Hunner ved Frede-

rikslund, i Nærheden af Sorø.

Den ligner i Sculptur og Farvetegning meget den foregaaende

Art, men kan dog vistnok let skilles fra den ved de angivne Cha-

racterer. Farven har jeg ikke fundet saa mørk som hos .T. sabu-

losus, men dette beroer sandsynligviis derpaa, at jeg kun har seet

faa Individer af den; dog ere Antennerne mørkere end hos iøvrigt

stærkere udfarvede Individer af J. sabulosus.

Subcrassus, lævis.

7. J. SILVARUM.

Vertex sulco tenuissimo, foveis setigeris nullis.

Oculi subhemisphærici, seriebus ocellorum quinis vel sep-

tenis indigestis (39).

Antennæ altitudine corporis breviores (13

: 16).

Segmentum primum lateribus leviter productis, striatis.

Sculptura densissima, minus profunda, striis marginem

posticum segmentorum attingentibus.

Stigmata in sutura transversa sita vel cam tangentia.

Sutura recta.


u

uti ultin icem tumida.

|v |ee iltitu valde brevi :

I . |

- 28 in. in.

in. in. " 1,0 1,2 in. in.

1 -brunneus,

\ .

tui nm 48 58.

-

. s< tis paucis ornata . Spina

3

)•

l I 1- in. in. ; altit. ? 1,4 2,1

pallide cingulatus.

til k.'uiii. om - Myriap. Julua luridus.

Jeg troer ikk.-. ;it der kan være Tvivl, om al \. Poraths .1.

luridus


15

Stigmata suturam transversam fere tangentia. Sutura

recta, segmentis postremis interdum retrorsum leviter angulata.

Valvulæ anales crasse marginatæ, sparse setosæ.

Pedes altitudine corporis duplo breviores (1:2).

Long. $ 16—32m.m. * 15—22m.m.; altit. ? 1,3— 2,3

in. ni. * 1,0—1,2 ni. ni.

lucentes.

Color fusco-griseus ; glandulæ odoriteræ sæpissime per-

Leach. Zool. Miscell. Julus punctatus.

i Koch, Deutschl. Crust. Myriap. Julus (Allajulus) punctatus.

V. Porath, Ridr. til kåun. om Sveriges Myriap. Julus punctatus.

Der er Intet til Binder for, at denne Art kan være Leach s .).

punctatus, derimod er jeg niere tvivlraadig, om ogsaa Kochs .1.

punctatus er identisk med vor Art . da den baade i Texten og paa

Afbildningerne saavel i Deutschl. Crust. Myriap. som i Die Myriap.

fremstilles som en smækker Form.

Meget udbredt og almindelig saavel i Jylland som paa

Oerne; den er nærmest en Jordart og som saadan ikke ind-

skrænket til Skove.

Et godt habituelt Kjendemærke afgives af de sorte . stærkt

glindsende Oiepletter, i hvilke man ikke uden Præparation kan opdage

de temmelig faa og smaa Oceller; men dette Forhold er af alt-

for ringe Betydning til derpaa at opstille en egen Slægt (Allajulus).

Farven er sjeldent heelt morkegraa paa Ryggen og Siderne, i Keglen

er paa Ryggen den mørkere Farve indskrænket til Forringene, og

Hugens lyse Farve gaaer som oftest langt op paa Siderne, hvor den

ved de stærkt fremtrædende Kjertelpletter danner en temmelig skarp

Modsætning til Ryggens Farve.

9. J. FALLAX.

Subtenuis, ante sparsius, post densins crinitus.

Vertex sulco vix ullo, foveis duabus setigeris in striam

productis.

Oeuli subtriangulares , seriebus ocellorum octonis trans-

versis (44).

Antennæ altitudine corporis longiores (11 : 10).

Segmentum primum lateribus leviter productis, posl te-

nuiter striatis, ante aciculatis.

Sculptura sat densa, profonda, striis marginem posticum

segmentorum non attingentibus.


Pedi - alth 1

non in:n e

ituram transversara sita. Sutura

''••

; oris multo breviores ("2 : 3).

i ug. . i'j 27m.m. f 17— 20; altit. ?1,5— l,8m.m.

1,0 ni. in.

Ninn. 1 . ntorum

I

48 55.

- us, mica

v. Porath, Bidr. til kånn. 01 - - Myriap. Julus ferrugineus.

li har forst opstillet en .1. ferrugineus, som maa væn

men det er vauskeligt at gjette, til hvilken Art den horer.

v Poraths .1 ferrugineus er nu vistnok ogsaa en Unge, men da den

horer til de Arter, som jeg ved lir. Ur. Bj. Stolpes Forekommeuhed

har modtaget til Sammenligning fra Upsala Museet, med Paaskrifl

,„,, ;l t de en ryper til v. Poraths Arter, har jeg uden Betænkning

henfort den til denne Art.

saaledes 1

Jeg har fundet den flere Steder i

Gjelte

Skov under Mos paa en Stub.

Kjøbenhavns

Om

tuelt ligner den J. terrestris til Forvexling, men

a t den horer til en anden Afdeling af Slægten, adskilles den ogsaa

ved andre Mærker. Farven er ogsaa omtrent den samme som h-

.1. terrestris, kun ere sum oftest forste

!_


17

Stigmata procul pone suturam txansversam sita. Sntura

anl rorsum angulata.

Valvulæ anales non vel levissime marginatæ, hirsutæ.

Pedes altitudine corporis valde breviores (8:15).

Mas: Stipites maxillares basi leviter callosi, setosi.

Articulus ultimus pedum primi paris sparse setosus.

Pedes secundi paris processu longo, perpendiculari.

Long. $ 16— 35 ni. m. 5 15— i'S in. ni.; altit. ? 1,0— 2,3

m. m. c? 0,7—1,7 m. in.

Numerus segmentornra 43— 55.

Color nigro-fuscus, micans.

? Linné, Syst. nat. Julus terrestrN.

? Leach, Zool. Miscell. Julus niger.

Koch. Deutschl. Crust. Myriap Julus terrestris.

v. Porath. Bidr. til kann. om Sveriges Myriap. Julus terrestris.

Julus fasciatus.

For Linnés Vedkommende maa jeg henvise til mine Bemærk-

ninger ved Synonymien for J. sabulosus. v. Poraths .1. fasciatus er

hverken Kochs eller Am Steins .1. fasciatus, men kun en lys Unge

til J. terrestris: herpaa tvivler jeg saameget mindre, som jeg har

kunnet sammenligne »Originalexcmplarer« fra Upsala Museet.

En ægte Jordart, som er almindelig rundtom paa Øerne

baade i Haver og Skove. Jeg har ikke optegnet nogot Finde-

sted for Jylland.

Det er forholdsviis almindeligt at tinde mørke, næsten sorte,

glindsende Exemplarer, men paa den anden Side træller man den

ogsaa ofte ganske lys; iovrigt gjennemløber den paa sædvanlig

Maade alle Farvetoner fra næsten Hvidt gjennem Bruunt til Sort.

11. J. RUGIFRONS.

Subcrassus, ante sparse, post densius et longius crinitns.

Vertex sulco tenui, foveis duabus setigeris in striam pro-

ductis ; frons scabrosa.

Oculi subtriangulares, seriebus ocellornin septenis vel

octonis transversis (42).

striatis.

Antennæ altitudine corporis vix breviores (27:28).

SrLrnientum priinum lateribus obtusis, acicalatis, vis

v 9


in. in.

18

Sculptara pertennis, striis marginem posticnm

Jlo non attingentibns.

Stigmata procul pone suturam transversam sita. Sutura

La ve) panlnlum angulata.

Valvulæ anal.- leviter marginatæ, hirsutæ.

Mas: Stipit. > raaxillares basi valde callosi, hirsnti.

Articulus ultimus pedum primi paris setosus el

apice cirrosus.

Pedes secundi pari- processu longissimo, curvato,

stipil illares attingente instructi.

Li 2 26 in. in. • 17 - 20 in. ni.; altit. ? 1,7- 2,1

'

1,2 1.1 in. ni.

Nuraerus segmentorurn 44—48.

Color nigro-fuscus, micans.

Den synes at var.' sjelden; y-j. har den fra Frederiks-

lund ved Sorø og fra Kjøbenhavns Omegn, hvor jeg har

fondet den i

Btørre

Antal ander Mos i

Leersi

as Bækken.

Ogsaa denne An Ligner habitueH særdeles megel J. terrestris.

Bannerne skjelnes dog foruden veå Pandens Sculptur ogsaa le1 der-

med, at medens Processerne fra andet Par Beens Hofter hos J. ter-

restris vende lodret nedad, ere de hos denne Art bøiede fren

og opefter og naae med deres Spidse Bovedets Underside; de ere

ogsaa tyndere og længere end li"- den foregaaende Art, og dertil

ufarvede saml jevnl tilspidsede. Bunnerne derimod, hos hvilke

Pandens Sculptur ofte træder mindre tydelig! frem, kunne være

vanskelige nok at skjelne fra Bunnerne af J. terrestris. larven kan

ligesaa mørk .-"in hos foregaaende Art. men er


19

Sterna duo prima libera, cetera coalita. Segmentum se-

cundum clausum.

crinita.

striatis.

Pedes artioulo ultimo maximo, longiore quam primo.

Valvulæ anales modice convexæ.

Mas: Pedes primi paris 6-articulati, articulo penultimo

maximo, processu interno instructo.

Coxæ pedum secundi paris ductibus glandularum

perforatæ.

Penis longus, conicus.

Pedes præter primum vel duo prima paria binis

seriebus paucarum setarum lanceolatarum.

Organa copulationis longa, prominentia.

1. BL. GUTTULATUS.

Tenuissimus, sparse et breviter crinitus.

Vertex suleo nullo, foveis duabus setigeris minimis; frons

Oculi nulli.

Antennæ altitudine corporis vix duplo longiores (17:9).

Segmentum primum lateribus plus vel minus productis,

Sculptura perampla et pertenuis; striæ infra stigmata

desinentes, superiores (segmentis sex anticis exceptis) breves,

in partern posteriorem segmentorum non productæ.

Stigmata in media posteriore parte segmentorum sita.

Valvulæ anales non marginatæ, setis paucis ornatæ.

Pedes altitudine corporis breviores (23

: 27).

Mas: Stipites mandibulares inflati, processu prominente

emarginato.

Articulus ultimus pedum primi paris conicus, acu-

tus; articulus secundus introrsum uncinatus.

Pedes secundi paris setis simplicibus instructi.

Long. ? 12—18 m. m. r 9-14 m. in.; altit. 0,5— 0,G

m. m. (5 0,4—0,5 m. m.

Numerus segmentorum 39— 59.

Color flavescente-albidus; in utroque latore series macu-

larum coccinearum.

2*


1 M

. Julus

Julu- pulchellus.

guttulatus.

ulus guttulatus 1

1>. p.).

Blaniulus guttulatus (p. p.).

1 1, t er unu om Fabricius s An er I

'.I ; eachs .1. pulchellus er vistnok

en

niulus, : ollectiv, cm. -ud Dærruesl vor Bl.

oruttulal Icl tor uhensigtsmæssigt :it gjenoptage

hans Navn. « • . : ^ . i - har >>|>taL r et Fabricius's Artsnavn guttulal

derved fæstet dette Navn til denne Art. Kochs Hl. guttulatus (oprindeligt

i Deutsehl. Crusl Myi ap. og i Syst. der Myriap. .1. pul-

chellus) er i II •" anden Af. sandsynligviis \*>r Bl. ve-

|

mistus; men naar det i

1 '

I Myriap. hedder: Im Monate Mai findel

man N bei welchen die vier vordern Ringe sammt

dem Kopfe und die fiinf hint. -ni auch oben ganz weiss sind; bei

fehlt il:i' schwarze Å.ugenstrichelchen und

fleckchen erscheinen alsdann schon orangeroth. [ch halte diese fur

junL r '- Thiere« — saa høre de her beskrevne Individer vistknok ikke

til Kochs Bl. guttulatus, men a t- 1 til Gervais s >


L'l

SegiiK-ntiiin primum lateribus longe productis, Btriatis.

Scalptura perampla et pertenuis; stria longe infra -s tig-

mata desinentes, omnes integræ.

Stigmata longe ante mediam posteriorem partern segmen-

torum sita.

Valvulæ anales non marginatæ, setis paucis ornatæ.

Fedes altitudine corporis multo breviores (2 : 3).

Mås: Stipites mandibulares valde inflati, processu pro-

minente profunde emarginato.

A.rticulus ultimus pednni primi paris truncatus;

articulus secundus processu interno magno, bi-

dente.

Pedes secundi paris setis lanceolatis instructi.

Long. £ 9—13 m. ni. ,S 8—9 m. in.; altit. $ 0,55—0,8

ni. tn.


22

III. ISOBAT] S.

M indibula pectioibus quaternis.

Lamina labialis longa, stipites labiales totos sejungens.

His multisi i

iatis.

Antennæ articulo penultimo paulo breviore quani primo,

secundo paulo quaiu sexto.

Segn prætei primum et ultiraa strictura transversa

partita, dorso aon striata, fissa.

St( rna omuia libera.

- articulo ultimo et primo fere a qualibus.

\ ih ulæ anales valde convexa .

Mas: Pedes primi paris 6-articulati; articulo penultimo

maximo, processu interno longo.

Coxæ pedum secundi paris integra .

- duo, breviores, conici.

Organa copulationis longa, prominentia.

1. [S. SEMISULI \ I US.

Filiformis, sparse el brevissime crinitus.

\ rtex cum fronte glaber et lævis.

Oculi subtriangulares, seriebus ocellorum quinis obli-

quis (27).

Antennæ altitudine corporis paulo longiores (24:19),

fortius incrassatæ.

Segmentum primum lateribus longissime productis, in-

flectis, striatis.

Sculptura perampla et pertenuis; striæ paucæ, longissime

infra stigmata desinentes, marginem posticum segmentorum

attingenti

Stigmata in media posteriore parte segmentorum sita.

Valvulæ anales non marginatæ, setis paucis ornatæ.

Pedes altitudine corporis \i.\ breviores.

M. :

l'i essus articuli secundi pedum primi paris ali-

quantum curvatus, longitudinis articuli.

Long. , - L2m. m. |

m. in. ' i »..". 1

1, 1,5 ni. in.

Numerus Begmentorum 33— 16.

9 L3 m, m.; altit. $ 0,35 0,45


1'.".

Color bruniK'us, pallide irroratus; in ntroque Iatere series

macularam fuscarum.

? Gervais, Ann. d. se. nat, 1837. Julus Decaisneus.

? Menge, Myriap. Umg. Danzig. Isobates semisulcatus.

v. Porath, Bidr. Sverig. Myriap. Isobates semisulcatus.

Baade Gervais's og Menges Arter ere temmelig usikkre; jeg

vilde dog have valgt Gervais's Navn, hvis ikke v. Porath havde

foretrukket Menges og nærmere præciseret Arten.

Den er langtfra sjelden i Skove og Haver, hvor den

lever paa Trioerne i troskede Steder eller Svampe; man

tinder den ogsaa paa udgaaede, l'ortorrede Træstammer under

den løse Bark.

Farven er bruun , dog altid med hvide Spætter, der ere ord-

nede i Rækker; paa Siderne skinne de sorte Stinkekjertler igjennem.

parvis.

2. Fam. Polydesmidæ.

Stipites maxillares basi angustiores, sejuncti, cardinibus

Laminæ maxillares nullæ.

Stipites labiales discreti.

Lamina labialis magna.

Stili linguales apice dentati.

Series stigmatorum odoriferorum aut duæ, interruptæ

aut nullæ.

Scuta pleuralia nulla.

Pedes præter duo prima paria saltem 7-articulati.

Segmenta numeri minoris, certi; segmentum primum et

duo ultima absque pedibus.

exceptis.

Spiracula numeri pedum, duobus primis paribus pedum

Valvulæ anales convexæ, lamina anali detecta.

Corpus aut in spiram vel turbinem contractile aut non

contractile.

Mas: Feminæ magnitudine æqualis.

Ductus ejaculatorii coxas pedum secundi paris per-

t'orantes.

Utrumque vel alterum par pedum segmenti septimi

in organa copulationis cout'ormatum.


iato iustructæ.

24

I. fOI/S IH -Ml S.

ctinibus senis, pro dente mol ar i lobo liin-

Lamina labialis maxiina , tertiam partern stipituin labia-

1 i 11 in e( oiaxillariuin sejuagi

Stili linguales bidenti s.

Oculi nulli.

Antennæ articulo penultimo breviore quam primo; tertio

longissimo, longiore ijuam sexto.

Stigmata odorifera in segmento 5, 7. 9, 10, 11, 1"'.

15—19 sita.

aenta strictura transversa partita; pars posterior la-

teribus valde explanata. Segraentum 2—4 singulo pare, cetera

segmenta binis paribus pedum instructa; numerus segmen-

toruro 20.

Sterna duo prima libera; cetera prr paria inter se el

cum segmentis suis concreta. Segmeutum secunduiu el teri

i ii m infra clausa.

fedes omnes 6-articulati; articulus ultimus longissimus,

lougior quam tertius.

liirsuta.

Valvulæ anales valde convexæ.

Corpus non contractile.

Mas: far prius pedum segmenti septimi In organa co-

pulationis prominentia conformatum. faria pe-

dum 30.

femina: faria pedum 31.

1. POLYD. I

OMPL

W \H's.

Deplanatus, sparse el breviter setosus.

Vertex sulco profundissimo ; frons dense el brevitei

Antennæ latitudine corporis multo longiores (3:2).

Segmentum primum lateribus truncatis, angulis auticis

rotundatis.

fai posterior segmentorum lateribus explanatis, dentatis

is o] n;ii i- , supra tuberculata .

tuberculis

duode-

vicenis, setigeris imiue ternas series transversas digestis.


25

Valvulæ anales maniteste marginatæ, setis paucis ornatæ.

Pedes latitudine corporis paulo breviores (10: 11); podes

primi et secundi paris reliquis raulto breviores, præsertirn

primi paris ((i: 11).

Mas: Pedes infra dense tuberculati , tuberculis parvis,

setigeris, uniseriatis.

Sterna dense tuberculata, tuberculis parvis, setige-

ris, seriatis.

Long. 20 m. in.; latit. 3,1 m. m.

Color aut cretaceus aut brunneus, pallide irroratus.

Linné, Syst. nat. Julus complanatus.

De færreste af de Zoologer, som have behandlet Chilognatherne,

kjende nogen anden europæisk Art af Polydesmus end denne. Koch

har vel opstillet et større Antal europæiske Arter, men de ere saa

utilfredsstillende afbildede og beskrevne, at det ikke lader sig af-

gjore, om de ere selvstændige Arter eller, for en storre eller ringere

Deel, falde sammen med Polyd. complanatus.

Den er maaskee den raeest udbredte af alle vore Tu-

sindbeen, og den rindes hele Landet over, fortrinsviis i

Haver, men ogsaa almindelig i Skove og paa fri Mark; dog

sees den kun sjeldent i større Antal paa eengang.

Sculpturen er stærkere eller svagere fremtrædende, ligesom ogsaa

Ringenes fremstaaende Sider kunne være meer eller mindre opsvul-

mede. Første Kings tre Knuderækker ere ordnede saaledes, at

første og tredie Række tilsammen danne en oval Tverkreds, der om-

giver anden Bække, der ogsaa bestaaer af sex Knuder. Bagringenes

Overside er deelt i Rækker af Felter, og hver Felt har i Midten

en lille Knude, der i Spidsen bærer en meget kort, svagt kølleformet

Børste. Som oftest er, undtagen paa de første Bag-

ringe, den forreste Række af Felter meer eller mindre udvisket.

Paa de to næstsidste Bagringe svinder ogsaa Inddelingen i Felter,

og paa den sidste l!in^'. som ender med en kort, noget nedadbøiet

Torn, lindes der kun faa børstebærende Knuder. Ringenes frem-

staaende Sider ere udskaarne i fire til fem korte j skarpe Vinkler,

og de fremspringende Hjørner bære hvert en kort, stærkt kølle-

formet Børste, som dog megei let falder af eller bortslides.

graalig og frem-

Keglen Farven er hu- udhærdede Individer i

kommer derved , at den brune Bundfarve er meget tæt draabe-

plettet eller hvidt marmoreret; paa store fuldvoxne Individer frem-

træder ofte en bred, guulagtig Halvkreds, som følger Forkanten oo-

Sidekanten af Bagringenes fremspringende Sider. Den kridhvide


i Iler

LV,

: in. in ofte træffer ln>^ denne Art. findes ikk< blot hos

ikkt- udhærdede Individer, hum ogsaa hos fuldt udha

1 »\ r. baade mindre og særdeles store (paa 20 m. m.i.

11. ( RASPEDOSOMA.

Mandibulæ pectinibus denis; dente raolari magno.

Lamina labialis magna, tertiam partern stipituin labialium

modo sejungens.

Stili linguales tridei

Oculi ocellis tnultiseriatis

Antennæ articulo penultimo longiore quam primo; tertio

longissimo, longiore quam quinto.

Stigmata odorifera nulla.

- jmenta strictura transversa partita; pars posterior plus

vel minus dilatata.

Segmentum secundum, tertium ultimumque p>'


27

Segmentnm primum lateribus valde productis, inflectis,

sapra tuberculatis.

Sculptura supra irre nulla, infra e< in lateribus sat di

stincte coriacea, tuberculis glaberrimis ; linea dorsalis canali-

culata. Setæ laterales segmentoruni terna 1

, longæ, vi\ rigidæ;

setae apicales duæ biarticulatæ.

culatus.

Valvulæ anales manifeste marginatæ, setis paucis ornatæ.

Pedes latitudine corporis vix longiores.

Mas: Paria pedum 48.

Femina: Paria pedum 50.

Long. 15 m. m.; latit. 1,5 m. m.

Numerus segmentorum HO.

Color fusco-brunueus, pallide irroratus, nigro-fusce raa-

Leach, Zool. Miscell. Craspedosoma Rawlinsii.

Kocli. Syst. Myriap. Craspedosoma Rawlinsii.

v. Porath, Bidr. Sverig. Myriap. Craspedosoma Rawlinsii (p. p.).

? Am Stein. Myriap. Crust. Graub. Craspedosoma gibbosum I ").

Am Stein har sikkert opstillet sin Cr. gibbosum paa en Han,

men til hvilken Art denne Han horer, er ikke let at afgjøre, uagtet

den meget lange Beskrivelse; rimeligviis horer den dog til denne

Art, uagtet Am Stein ellers ikke opfører Cr. Rawlinsii blandt

sine Arter.

Den foretrækker Fugtighed, men lever baade i og uden-

for Skove; jeg har fundet den adskillige Steder paa Øerne,

men sjeldent flere end et Par ad Gangen.

Farvedragten er ofte noget spraglet. Bundfarven er et mørkt

Bruunguult, med tre Rækker af sortladne Pletter, den ene, der ofte

flyder sammen til en Stribe, langs ad Ryglinien, de to andre paa

Siderne; desuden træde lire Rækker af storre, gule Pletter meer

eller mindre frem langs ad Ryggen.

2. CR. MARMORATUM.

Subdeplanatum, sparse et rigide crinitum.

Oculi subtriangulares, seriebus ocellorum quinis obliquis.

Segmentum primum lateribus vakle productis, inflectis,

supra tuberculatis.


S il tui i disi nct< i

xplanatis, i

ingulo

ea.

28

Pars post« rior s< gmentorum

angusto manifesto con-

juuctis; linea dorsalis canaliculata. Setæ laterales

inentoruin ternæ, I

ornatæ.

da

: setæ

Valvulæ anales marginata .

Pedes latitudine corporis fere æquales.

M ls latet.

F' Miina :

I g.

\ .

Paria

pedurn 46.

8 ni. in.: latit. L,3 ni. in.

• Qtorura

28.

apicales dua biarticulatæ.

acute angulal - paucis

i ilor pallidus, fusco-vittatus el inaculatus.

Koch, Syst. Myriap. Craspedosoma marraoratuin.

v. Porath, Bidr. Sverig. Myriap. Craspedosoma Itawlinsii (p. p.).

Jeg har fundet endeel Individer at denne Art, men alle

meget unge og kun Hunner, i

en

Have ved Nykjobing paa

Falster; ellers har jeg den hun cnkeltviis fra et Par Si

paa Oerne.

Medens den foregaaende Art i Kroppens

i fra

Form ikke mej

mi Julus, ligner Ir. inarmoratum derimod langt mi

Polydesmus. Parven er lyst guul med tre sorte Striber, een ned ad

n paa hver Side, samt med to Rækker af morke

maximis.

r mellem Striberne.

.'i. Pa in. (i lomeri d&\

Stipites maxillares basi attenuati, sejuncti, cardinibus

I iminæ

maxillares majores.

Stipites labiales concreti, magni.

Lamina labialis nulla.

Stili linguales nulli.

Stigmata odorifera in linea dorsali sita, obtecta.

:

'<

ralia rnaxima, segmento primo et ultimo nulla.

Podes uinnes, m femina saltem, 6-articulati.

inenta nnmeri parvi, certi; segmenta quattuor prima

et penultimum singulo pare, segmentum 5 10 binis paribus


29

pcdum instructa; segmentum 2—4 Bingulo pare, segmentum

5— 10 binis paribus episternorum instructa; segmentum 2—10

singulo pare epimerorum instructa. Segmentum primum minimum;

secundum maximum, lateribus profunde incisum.

Spiracula numeri pedum.

Valvulæ anales depressæ, lamina anali minima, obtecta.

Corpus in globum contractile.

Mas :

Minor

quam femina.

Ductus ejaculatorii in penem brevissimum desinentes.

Ultimum par pedum in organa copulationis con-

formatum.

I. GLOMERIS.

Mandibulæ pectinibus novenis.

Stipites inaxillares appendicibus binis.

Oculi ocellis nniseriatis.

Antennæ acute fractæ, articulo penultimo cum ultimo

brevissimo; sexto maximo, majore quam tertio. Infra an-

tennas fissura curvata.

versis.

Pedes articulo ultimo longissimo, longiore quam tertio.

Numerus segmentorum \J.

Mas: Organa copulationis 5-articulati; articulo tertio

maximo, ultimo longo, unciformi. Paria pedum 18,

quorum ultimum 5-articulatum.

Femina: Paria pedum 17.

1. GLOMERIS MARGINATA.

Supra valde convexa, fere glabra.

Vertex glaber; frons hirsuta.

Ocelli noveni, serie curvata.

Antennæ latitudine corporis plus duplo breviores (11: 2G).

Segmentum primum pone marginem duabus striis trans-

Sculptura pertenuis; segmentum secundum pone marginem

stria transversa, tcnui; in latcrilms ceterorum segmentorum

striæ paucæ.



30

ititudine corporis \;tlJ«' bre> i i

I _ j 17 in. in. ' 11 ni. in.: latit. + 6,5 m. m.

1,5 in. in.

( [or i

ajmentis

. meth.

'. 3

pallide-vel flavo-limbatis.

Glomeris marginata.

lens limbata.

I \\ .11. (iluim-ri- marginata.

K ich, Deutschl. Crust. Myriap. Glomeris marginata.

v. Porath, Bidr. til kann. om Sveriges Myriap. Glomeris limbata.

Variat seriebus macularum pallidarum, albescentium vel rufescentium

Brandt, Bull. Mos .

Gl<

mi ris lu xasticka.

Koch, Deutschl. Crust. Myriap. Glomeris hexasticha.

v. Porath, Bidr. Sverig. Myriap. Glomeris hexasticha.

Jeg antager, at Oliviers (il. marginata og limbata

. marginata;

jeg har altsaa optaget det forst« Navn uagtet den

Form, som oftest forekommer, ialtfald hos svarer til Be-

skrivelsen paa (il. limbata. til. hexasticha er. saavidt jeg kai

kun en Varietet; den findes sammen med den genuine Form, og det

er især hos yngre Individer, at Farvetegningen fremtræder. 1 det

• Originalexemplar«, jeg har havt til Eftersyn fra Upsala Museet,

kan jeg ikke see Andet end et saadant lille, lyst Individ.

Udbredt overalt i

vore

Bøgeskove, under store Stene

eller under Mos ved Roden af Træer og Stubbe. Undertiden

obtecti.

den al vandre i

Corpus corneum.

brændende

Solskin ovenpaa Stubbene.

11. SECTIO SE( 1

N

DA.

Labrum discretum, emarginatum, absque dentibus.

Stipites mandibulares pro parte epistoraate obtecti.

Stipites maxillares absque appendicibus , hypostomate

Stipites labiales pro parte hypostomate obtecti.

A.ntennæ distincte 8-articulatæ.

Pedes præter primurn el secundum par 8-articulati.

Anus in segmento penultirao situs, lamina anali nulla.

At ilenne Hovedafdeling af Chilognatherne findes hos os

kun en eneste Art. Som Følge deral Kan der ikke være

Tali om at opstille nogen Familie, ja seh Opstillingen afSlæg-

ten Polyxenus \il have sine Vanskeligheder, idel del i mange

:


31

Tilfælde kan blive svart at afgjøre, hvilke Bygningsforhold

der maae antages at have generisk, hvilke specifisk Værd.

I. POLYXENUS.

Mandibulæ pectinibns denis vel andenis.

Stipites labiales lobo globoso, setoso, palpo elongato,

dnabus seriebus dentium setigerorom instructo.

Oculi globosi.

Antennæ articulo ultimo plus duplo minore quam pen ul-

timo; sexto maximo, aliqnanto longiore quam septimo.

Scnta dorsalia præter ultimum seriebus setarum trans-

versis; ultimum medium fasciculatum. Epimera fascicnlata.

Setæ pleræque longæ, crassæ, dentatæ; setæ fascicu-

lorum ultimi paris epimerorum longiores vel longissimæ,

tenuiores.

Segmentum 2 — 4 et nonum singulo pare, 5—8 binis pari-

bus pedum instrncta; segmentum primmn, decimum andecimumque

absque pedibus.

Spiracula pone pedes primi paris sita.

Stigmata odorifera nulla.

Pedes primi paris G-articulati, secundi paris 7-articulati.

Paria pedum 13.

digestis.

Valvulæ anales fere conicæ.

Numerus segmentorum 1 1

Corpus non contractile.

Mas: Feminæ magnitudine æqvalis.

.

Penes pone pedes secundi paris siti, protrusi, per-

magni, conici, foramine parvo.

Femina: Valvulæ genitales pone pedes secundi paris sitæ,

protrusæ, magnæ, fere cylindricæ, profund.' fissæ.

1. POLYXENUS LAGURUS.

Depressus, dense setosus, setis in series et fasciculos

Vertex inter oculos seriebus duabus transversis setarum

setisque binis lougis, sensoriis; frons infra seriebus tribus

setarum.


i ocellis

Vntenna latitudine multo brevion - (3: 5).

5 utorum dorsaliuni biseriatæ vel, in lateribus, qua-

iltimi pari- epimerorum vel Ion qua-

dentata vel longissima . modo

dcntatæ, hamatæ.

i is brum

i ,ior

ad apicein profunde

I' les latitudine corporis valde breviores (5:

1 _. 2,5 3,2 m. ni.: latit. 0,75 1,0 m. ra.

cinereo-fl 5, vittis tribus dorsalibus interrup-

Linné, Syst. nat. Scolopendra Lagura.

Megel almindelig og udbredt, navnlig i

\ Bøgeskove,

hvor man enten finder den enkeltviis ved al sigte Lov cl'

M IS elli i

tra

ti« r den i

større

Selskaber, a Idre og

mellem hverandre, under løs Bark eller udenpaa Barken

muler Skjæl og løst siddende Flager. .Ieu r antager, al den

her lever ligesom Dermesteslarverne al Affald af Dyre- og

Plani i

11

-Or^

mismer.

Oinem s paa hver Side; de fem af dem sidde paa

, i

[ e i sjette paa Undersiden. Borsterækkerne paa

Rygskinnerne sidde, undtagen paa forste og sidste Rygskinne,

nær disses Forrand. Paa den sidste Rygskinne ere Borsterne samlede

i .Multen

i

to

Duske og ere rettede bagud; de omgives her af sidste

Par Epimerers Borsteduske, der ligeledes ere rettede bagud og be-

staae deels af de sædvanlige, takkede Borster, deels af meget længere

ndcre Borster. I>e sidstnævnte Borster ere kun udskaarno

henimod Spidsen, der er krogformet omboiet.

,, er et blegt Graaguult, med tre mørkebi I

triber, af hvilke den midterste er den smalleste. Borsten*

Fengde-

e af de to bageste Duske, der ere solvglindsende.

Paa Spiritusexemplarer er Farven renere guul, og Striberne lysere

og nier«- rode.



BIDRAG

TIL

BORNHOLMS GEOTEKTONIK

VED

M. JESPERSEN

1. De eruptive Masser ved Sort hat.

tornholms sydvestlige Hjørnes Kystland fra Hasle til

er en flad Slette, hvis Overflades Jevnhed kun lider

faa c>L r pbetydelige Afbrydelser ved enkelte Sraaahøie og

nogle Dalstrøg, der efterhaanden ere udgravede af de Vande,

som her have søgt u tre Fjerdingvej norden for Rønne, mellem Bly-

V


te) D '

M

det ikki Aa. m

• l i den i

- merat .

af jernhi

guult og grønligt S Sand, al .1 -Sphæro-

sidfrit o. I. og løs S ;

fi eller 6 Ra nder paa •

fortiden') i

en

den

øvn I' : Leerskifer,

iat Sand med store Straalkiiskugler,

(Kullag), hvis Antal mindst er 15, og hvoraf kun

til

1 Mel rs M gtighed bearl

Dy I -de al indtil 165 Fod under Jordens Over-

.. i;,.. I id under Havets Niveau.

I> Kulformation er (discordant) dækket al Rulle-

- d med en Mægtighed fra 2 til - M

Ma?gtighed er ved Stranden, og indad tiltager

usleret .

hvis

underste Deel pleier at va re i

af rullede Stene, 2—3 Pund vægtige, som over de

jernholdige Lag gjerne ere sammenkittede med Jernilte. Over

Rullesteensleret og Sandel er et tyndt Lag Flyvesand.

men i

den

gningsn tning< n er i

' i emsnit

sydlige Deel mere sydlig, og i

t

\\\ og SS< ».

den

nordlige mere

; _ betydeligt , lidt uregelmæssigt, og

varierer mellem I"- og 70 .

ja endog >>0 i. med et Mid-

delfald af omtrent 55 indad mod Landet; det er større i

igi end i

inderst end yderst.

den

nordlige Deel, ligesom noget større

Mod Nord afbrydes Systemet ved el Spring med øst-

vestlig Retnii tdskilles derved fra Uagaasystemet, hvis

oml rent ^ \ og N'O, med I

ald

indad fra en

;; yderst til en li) inderst, og længere inde sandsynligviis

mere; Lagene bestaae af hvidt og sort Sand, kalkholdig

Kaølinsandsteen, graat og sort Leer og mindst 8 Kulrænder,

hvoraf den ene, Femalensranden, bar 10 Fods Mægtighed,

dog lordeelt paa ."> Rænder med tynde Mellemlag. Kullene

end Sorthatsystemets Kul; de ere heller ikke i

) Værkets I nrt.

ir i-n "ion. I. i Formodning

'"" • ; -i Faldet synker ned til

- Deel,

:i!i >i\a »de pnn Sortl>ntre>

.


;;:.

lang Tid blevne bearbeidede, deels fordi Grunden er vandrig,

og deels fordi den er usikker.

Saadanne Leiringsforhold og saa store Faldvinkler kunne

nu ikke godt tænkes uden betydelige Dislocationer, men her-

ved føres Tanken næsten uvilkaarlig ben til eruptive Masser,

om end saadanne langtfra ere nødvendige til at forklare del

hele Phænomen. Bjergbygningsværkerne

i Sorthal have dog

aldrig truffet saadanne Masser; da (Jrev Wedels Skakt I

*• I \

gravet, for omtrent 30 A.ar siden, i den østlige Deel, skal

man være stødt paa uordentlige Masser med store Rullestene.

Da mine Undersøgelser for fire Aar siden traf til at falde i

Blykobbeaaens Leie, stødte jeg der, ved det paa Kortet B

med 10 mærkede Sted, paa kaolinholdige Granitgruusmasser,

hvilket for mig mærkelige Fund foranledigede mig til en

gjennemgaaendc l'ndcrsøgelse af Terra i net ved Gravninger og

Boringer, hvorved disse krystallinske Masser landtes at have

den paa Korttegningerne angivne Fdlnedelse. Jeg gaaer nu

over til en nærmere Beskrivelse af de iagttagne Forhold.

BLYKOBBEAAENS PARTI.

Kortet B.

1. Det østligst iagttagne Sted; i Meter under Aaens

Bund, dækket af graat Rullesteensleer, ligger blaat Leer med

Granitgruus, hvori valnødstore Stykker af Feldspath, lig den

ved Broen, Nummer 22. Leret bruser kun lidt med Saltsyre.

2. Hvidt og blaat Leer med Granitgruus.

3. Grønsteen; Vægtfylde - 2,68. For Blæserøret

smelter den let, til sort Glas; bruser temmelig stærkt med

Saltsyre; er i alle Retninger gjennemtrukken af tynde Kalk-

spathaarer. Den slebne Flade viser en graalig murkegrnn

Grund, hvori ere 0,3 Cm lange, hvide Pletter.

4. Grønsteen, porphyragtig ; Vi. = 2,60. For Blæse-

røret smelter den til sorl Glas; bruser kun lidt med Salt-

syre; Kalkspathaarer ere ikke kjendelige. Den slebne Flade

viser en mørkegrøn Bund, hvori ..">"" lange, hvide Pletter,

der gaae over i lysegrønne, svagt gjennemsigtige Partier, og

endvidere er der graagrønne, jordagtige Pletter. De lyse-


' sort al I

Partier have Haardhed omtrent t">, de hvide "_r matte

inskeligt, angribes ikke kjen-

s at va re ta> leformige Krystaller;

lentlig er det Oligoklas eller Labrador - >surit.

Partier ere j

<

Parti« r have Baardhed 1

Saltsyre < Diallag). I

(

' Ironjord ).

5. ( _ _ : Vf.

I

»

5; de smelte til

or

rønne

l'-l.i se-

reret smelter den let, til sorl Glas; bruser meget stærkt med

Saltsyre; er stærkt gjeunemtrukken af kvartsholdige Kalk-

spathaarer, fra papirstynde indtil 1,5' tykke. Den slebne

Plade viser en graalig mørkegrøn Grund, med hvide Pletter

at 0,4 Cn Læi 2 hvide Striber af Kalkspath. Steen-

arten er megel mør og gjennemridsel og henfalder under

Eammeren til polyedriske Stykker, der have blanke, furede,

krumme Flader af mørkegrøn Farve al Serpentin. Gnid-

ningsfladi schflåchen).

6. G a; Vf. 2,67. For Blæserøret som

bruser stærkt med Saltsyre. Den slebne Flade

viser en stærk mørkegrøn Bund, med lysegrønne, svagt gjen-

nemsigtige Partier, og med hvide, matte Pletter af 0,5

Længde, saml nogle graagrønne, bløde Partier. Enkelte tynde

Kalkspathaarer og lidt Svovlkiis.

7. Grønsteen; Vf. 2,60. For Blæserøret som fore-

gaaende; bruser stærkt med Saltsyre. Den slebne Flade er

mere n, har fiere hvide eller lysegrønne Partier, L r

desuden endeel røde; Feldspathen tiltager her; Kalkspath-

aarer bemærkes ikke. Steenarten er megel mør og endeel

blandel med Leer, der indeholder ca. 74] skarpt Gruus af

rødlig Feldspath (Orthoklas?) og mørkegrønne Korn; dette

I i smelter

til sort Glas og bruser endeel med Saltsyre.

Grønsteen; Vf. 2,55. For Blæserøret omtrent

som foregaaende; bruser liilt med Saltsyre. Den slebne Flade

har en graagron Grund, hvori en stor Mængde grønlig og

rødlig hvide Partier. Feldspathen tiltager stærkt her. Kalk-

Kpathaarer kjendes neppe. Steenarten er mør og nær Dagen

Leei med skarpt t rruus.


9. Granitgruus i

37

Gronsteen i Overgang til Granit.

blaat Leer; formodentlig forvittrel

Strækningen ."> til s, med 8D horizontal Brede af ca.

5 Metre, er en serpentinagtig Grønsteen (Gabbro) og ved 5

stærkt gjennemtrukkea al Kalkspathaarer; ved 4 og 5 er

den mindst forvittret, medens Forvittringen tiltager til begge

Sider, og Massen fremtræder Bom


71 l

ed

-

indtil 5 store Kom af redlig Peldspath,

temmelig megei Kvarts leel blaaliggreDne, ^\ai:t _

Sinaablade, Ite vanskelig,

I - . .i\

. »raagron

g

li'lt

Si reg (Pul ligne

( hloril og Talk mere end Ulimmer, men ere paa (i rund at

trtens angrebne Tilstand vanskelige at bestemme. Dissi

Sinaablade ere i

1 gronm I horizontale

det

første Brud blaae, men blive med Tiden

Brede er mellem 11 "l f

11. Granitagtig, halv forvittret, noget kaolinhuldig S

er blaaplettet al et chloritagtigt Mineral;, brus

15. Ligner foregaaende, men er ;

: mere bl

li' Metre,

med blaat Leer; \'t. 2,64; bruser stærkt med Saltsyre;

brænder sig for Blæseroret bruun Iter vanskelig, til

mørkt Glas. Forekommer deels som Gruus i

blaat

Leer, deels

som Peldspath med mange tynde Aarer af et blodt, graa«

Mineral. l>'-n horizontale Brede al 11 15 er ca. L8,5Metre.

16. I.n Skakl .

6,8

Metre dyb fra » K-erfladen : i

2,8 Metre bruunt Sand, derefter 0,3 Metn Etullesteensleer,

lelig '6,1 Metn I

•: _ igi Masser al blaa Farve, fulde

at hvide, 0,5 Cl " lange Pletter og enkelte brune Partier; eller

ii er mere bruunspættet, eller heelt bruun med hvide

Pletter. Der findes krumme, glindsende Plader, Gnidnings-

flader, i disse

Masser, aldeles som dem i

sidsti n de ligne i

og der Steen. Massens I

Udseende,

dseende

Nr.

5 og i',, hvilken

hmm, her et det Leer,

er eeus oppe og nede.

Bruser endeel med Saltsyre, bliver grøn, brændes bruun

for Blæseroret og smelter til sort Glas; indeholdet 57J skarpt

al I eldspath

og angreben I

eldspath,

lysegrønne, bløde

Blade og mørkegrønne Korn, enkelte Kvartskorn; største

Korn 1,5

'

Det rodbrune Leer bruser endeel med Salt-

bliver grønt, og smelter for Blæserøret til sort Glas;

indeholder :'»

1 skarpt Gi nus al Peldspat h

spath, deels røde, deels hvide Korn; grønne Smaablade;

kelte Kvart skørn :

største

mørkegrønne, mindre blode Korn; en-

K ørn 1

"""


39

l>rt blaae og det rødbrune Leer er saaledes i Boved-

sagen del samme og ligeledes det samme som del blaae

Leer fra 7, hvilket ved gradeviis Overgang sees ;it hidrøre

fra Serpentingrønstenen ved dens Forvittring, der kun har

virket forskjelligt stærkt paa disse Steder; mindst ved 7,

niere ved 16 blaae, og mesl ved 16 rødbrune, der indeholder

baade en ringere Mængde Graus og mindre Korn end det blaae.

17. Iler ligesom ved 16 blev gravet*en Skakt, der oaaede

1 Meter ned i Leermassen, som aldeles lignede den ved 16.

18. Ved a og b gravedes et Hul netop paa Grændsen

mellem blaat og rodbruunt Leer, 1 Meter dybt i Aaens Leie,

hvor det blaae Len viser sig i Dagen.

Det blaae, a, indeholder 65" Gruus, hvis største Korn

er 0,5 Cm -; bestaaer af det Samme som L6.

Det rødbrune, b, indeholder 60" Gruus, hvis største

Korn ere 0,3 Cm - ; bestaaer af det Samme som hiint.

18 c. Blaat Leer; indeholder 63$ Gruus, der er finere

end forrige.

Disse blaae og rødbrune Leermasser uden Lagdeling,

og som have en horizontal Brede af 28—29 Metre, maa jeg

ansee for den forvittrede Serpentiugrønsteeu; Forvittrings-

graden er størst i de rødbrune Masser.

7

10

13

1G

18

Jeg skal nu give et samlet Overblik i nedenstaaende Tabel.

Farve.

Blaat

z o

M s

2 e

Kor lil Med var :ji -


II :

sees

40

1) at del Blaae er mere gruusrigt og mindre

forvittret end det Rodl rui den indeholder det Jern i

.mi lavere llu. ;

i raden

2

i

;it Gruusmængden aftager >li

tiltager mod Vest; ved 5 ei Massen fast

rvittring ved 1 •

"> er

ret mærkelig, men

hidrører mulig fra at to Vandløb mødes her; ligeledes er det

paafaldende at Massernes yderste, vestlige S det Blaae,

medens man >j. kunde have Grund lil her at vent<

Rødbrune, det sta rkest for\ iti rede.

M .

Den borizontale Brede fra 1 til 18 beløber sig til $4

ii * • 1 1 1 1 i lz :

» >\ ergang mellem < iranit og < irøn-

steen 2 Metre

entingronsteen 5 —

Overgang nu-Il. -in Gronsteen "_ r

it 12,4 —

Granitgruus mel megen Keldspath 5,6

Blaas] a ttel . kaolinboldigt ( irauit-

I rblandet,

I Gruus,

gruus 11,8

granitagtig Steen .

forvittret Grøn-

. . 18,6 —

en 28,7

[alt . . 8 1.1 Metre 135 A.len.

Det er altsaa afvexlende granitagtige og gronsteenagtig<

Masser, uden skarpe Grændser, men med Overgange. Ved

Listad paa Øens Nordkysl i

kommer en mægtig Grønsti .

vexle med hinanden, "_r

i Vasaaen

Nærheden

af Svanike fore-

hvor

Granit "_r Gronsteen

nar derved findes en

granitagtig Steen, som er stærkt gjeunemtrængt af Grøn-

steenspartier. En Serpentingronsteen findes i

Kjelseaa

paa

Nordkysten; dens Vægtfylde er 2,88, og den bruser kun li. li

med Saltsyre.

hvoi !

19. I.n Complex al lagdeelte, sedimentære Masser,

i . egnede fra ( >-t til Vest, ere

:


Graasort, fedt Leer

41

Hvidt, skarpt, kaolinholdigt Sand,

der braser svagt med Saltsyre \ 9 Metre horizontal Brede

(iraat Sand

Graahvidt Leer

Kul og sort Sand med Granitgruus 0,3

Hvidt, sort og graat Sand .... 2,. r > —

lait . . 11,8 Metre.

Kolranden stryger Ni' o. med 70° Fald mod O. Kul-

lene ere løse og slette og indeholde Svovlkiis.

20. Felsit og Granit; Mægtighed 0,3 Metre; ligger

mellem fast sort Sand. Felsitens Farve er lyserød; den er

stærkt gjennemkløftet og meget skjur; den gaaer over i liin-

kornet, chloritholdig (iranit, der pletviis er forvittret til

Kaolin, og i en grovkornet Blanding af frisk, kjødrød Feld-

spath og Kvarts. Laget er gjennemkrydset af Svovlkiisaarer,

som navnlig ere talrige i den grovkornede Feldspath-Kvarts,

paa hvis Yderside Svovlkiseo sidder i Klumper, og rimeligviis

hidrører fra det svovlkiisholdige, sorte Sand, der begrændser

dette Lag.

21. Bestaaer af en Complex af ret eiendommelige lag-

deelte Masser af leerblandet Gruus; paa Tavlen D ere disse

Lag anlagte med Farver, svarende til de naturlige, og ind-

førte efter den Gjennemskjæring, jeg lod udfore paa Stedet.

Fra Øst mod Vest tulge Lagene saaledes efter hverandre:

1,16 Metre sort, leerblandet, grovt Sand, med Svovlkiis, med

skarpkantede, indtil 0,1 M. store Brudstykker af fiin-

kornet chloritholdig Granit, med Granitgruus og smaa

Kulstykker; Viruser ganske svagt med Saltsyre.

0,80 M. graabruunt, grovt, leerblandet Gruus, med Kalk-

stykker, der have Trækuls Textur, og med Granitgruus;

bruser meget svagl med Saltsyre.

0,39 M. t-laat og hvidt, kaolin blandet, skarpt Granitgruus,

med Brudstykker af Granit; bruser svagt med Saltsyre.

0,23 M. bruunt, blaaspættet, leerblandet (.mus, med Granit-

stykker; bruser svagt med Saltsyre, giver fedtet Lunt

ved Opvarmning.


12

M blaat og hvidt, kaolinblandet Granitgruus, med nogle

ligi I

' rtier

; bru gt i Salts) iv.

M tilsammen, maalt langs Aaen, eller omtrenl 2 M.

horizontal Brede. I>i--- fem I

vise ingen bestemte Tegn |

tuegel

faste, men

3 Itning eller stærk

Sammensintring; dog synes flere Forhold al hentyde paa

en Paavirkning al S'arme. I.tt.-r deres Natur ere de en

Mellemting mellem Tuf ug Bn tre sidste). Den

relse og Natur antyde Afsætning i

ling og D :

urolige

ilandedi

< » 1 1 j lj: i

v

-

medens de skarpe Kanter \i-


,

skjærer A.abyaaen, træffer denne Linie netop her lignende

granitagtige Steenmasser som

i Blykobbeaaen, men med rin-

gere Mægtighed og Mangfoldighed, saaledes som j


Qasli :

11

tter man imidlertid Strygningslinien mod Nord indtil

: den

diss t Sted, hvor

ud ( forsA inde i I < Ist i. deels fa

pludseligt starlet Knæk mod Syd; endnu lidt nordligere træffer

t Sted ]

.1 _ rds Grund, hvor man ved Kulgrav-

skal have truffet Granitsteen; og endelig træffer den

Johns Kirke (en Klippe), 1; Miil nordligere, en Grøn-

_ paa .". Meti M gtighed


45

Kuldannelserne, Jura, ligger Grøn sandel op til deres Østside,

nemlig ved Blykobbeaa.

a. Omtrent 1 Meter ander Aabnnden, dækkel af Rulle-

steensleer, ligger en graa, grønlig, samlet Mergel, med sinaa,

mørkegrønne Korn af Glaukonit; den bruser stærkt med

Saltsyre.

b. Aldeles lignende Mergel som ved a ; jeg satte et

Borebul her, og Lagene vare, regnede fra Overfladen, saa-

ledes:

0,93 Metre bruunt Sand med runde Stene -nederst ;

1,24 graat Leer med Smaasteue; derefter Tillob af

Vand :

2,63 — graa, grønlig, meget fast Mergel, lig den ved a;

4,80 Metre tilsammen; der blev ikke boret længere, men

Mergelen syntes at fortsætte sig nedad.

c og d. Grovt, lysegrønt, fast Sand; det kan forfølges

længere opad Aaen, der borer til de forholdsviis vandrige.

Ved Bagaa:

Nærmest de granitagtige Masser ligger et ganske tyndt

Lag grovt. graat Sand; dernæst følge østefter: Grimt, fedt

Leer; sort, fedt Leer; grønlig og bruun Jernsteen, 10 fm ;

graat Meelsandsleer: tilsammen Metre horizontal Brede;

Faldet synes at være østligt og meget stort; Lagene stryge

parallelt med »Granitmasserne«. Derpaa følge mægtige Lag

af en hærdet Grønsandsmergel, eller rettere kalkholdig Sand-

steen, meget rig paa smaa, mørkegrønne Glaukonitkorn; den

bruser kun lidt med Saltsyre.

Ved a stryger den N50°0, og falder 60° mod SO;

— b — — N45°0, og er rig paa Glaukonit;

— c — — N45°0, og falder 20° mod SO. Graa,

sandet Leermergel, der bruser noget med Saltsyre.

i Aaen,

Disse Merirelarter kunne endnu forfølges et Stykke opad

saaledes som Kortet viser det, og Faldet aftager

stedse.

Videnskabens nuværende usikkre Standpunkt under den

kamp, der for Tiden linder Sted mellem Platonismen og den


nye, af Bischoff re|

v -

), giver vistnok det

subjective Skjøn et videre Spillerum end ønskeligt ved Tyd-

sjeldne. Sel\ her i

Iagttagelser. Ikk .

Forhold for noget aldeles Enes eller

\ skeligt. Korstyn I

Danmark,

iringsforhold

ere ikki-

hvor dog Overfladen er for-

holdsviis jevn og uden skarpe Træk eller Mærker al Jord-

skor| ens .

< r, ( re de sikkert hyppig«

_ M

Klint, hvis Lag jo vise Spor af stærke Forstyrrelser, for-

tjene] ppe nok Navn af et skarpt Træk i

Landets

Physiognomi, især naar vi sammenligne den med andre Landes

lioie, skarpteg le Bjerge, med hoisl forvirn I

rings-

forhold, t. Ex. Alperne; der, un mangfoldige andre

ere ] igene forrykkede stærkt ud al • »prindelige

Stilling eller Leiej og det kunde vel formodes, at i det Hele

forstyrrede Leiringsforhold mindst ligesaa hyppige

som uforstyrrede; meget forvirrede tindes de ikke sjelden i

Steenkulformationen, der er bleven II bekjendt ved de

<

. rubearbeider.

(1.) Den ge o gnostiske Natur af di r be-

skrevne Bjergarter har jeg fra forst af anseet for eruptiv

(pyrogen), dog har denne Anskuelse mere været umiddelbar

end udtænkt. Masserne ere for storste Delen krystallinske


i uden

egentlig Lagdeling, og aldeles udeu I

ninger; fremdeles er deres Beskaffenhed ganske afvigende

fra de indesluttende, afgjort neptuniske Massers. Vel kan

det ikke n;i gt< s, .n deres Struktur er saaledes, al man i

Reglen

med Sikkerhed kan paavise en Strygningsretning, der er

overall (for hverl Parti), og parallel med de indeslut-

sedimentære Bjergarters; vel maa del ikke glemmes,

at en stor Deel al Masserne er Leer, men uden Lagdeling,

og at den Slags, der kaldes Kaolin, og som ved Overgange

tydelig kjendes at liidrore fra Gronstenen; vel er del endelig

ret mærkeligt, at diss, Masser ikke et eneste Sted, ler saa

vidt det kan fortolges, have nogen afgjort discordant Stilling

li. Molii 'i en ivrig Neptuuisl fru den sidste fid.


17

mod de indesluttende neptuniske Dannelser; men nagtel dette

oiaa j''L r dog ansee dem for eruptive. Interessant k le

vistnok en chemisk Undersøgelse af dem have været, og jeg

maa derfor beklage, al de locale Forhold ikke have tilladl

mig at foretage en saadan; kun en aldeles overfladisk, som

jeg anstillede med det blaae Leer, gav Reactioner for et

Stof, der lignede Vanadin, Wolfram og Molybdæn, men dog

ikke strint.' med nogen af dem, og syntes at være et nyt,

hidtil ikke omtalt Grundstof. 1

)

(2.) Dersom vi nu antage for afgjort, at Masserne ere

eruptive, ligger det jo nar at forklare Phænomenét som en

lige Spalte fra Syd til Nord, iler blev udfyldt af fremvældende

Masser, altsaa som en ligefrem Steengang; men ved neiere

Betragtning at Forholdene synes denne Forklaring at blive

tvivlsom, og det hele Phamomen amphibolsk.

Felsitlaget 22 (Gangen) i Blykobbeaa -lutter sig

concordant til Felsittuf, som ligger lagviis og atter slutter

si^ til concordante, overleiredé Sand-, Leer- og Kullag, hvilke

ere ligestillede med den vestligere Kulrand 24 og Leerlag 25,

som sikkert ere concordante med den tilsvarende Ende at*

Sorthatsystemet, eller udgjøre et Led af dette. Uagtet Fel-

siten-« concordante Stilling kan den jo godt tænkes lier som

Gangmasse, navnlig som en Laggang, men hvorfor træffer

den netop sammen med Felsittuffen? Ja, vistnok vilde Fel-

siten og Tutten netop hore sammen, dersom denne var en

meget tiinmalet Gangbreccie; men den er lagdeelt, saaledes

som Tegningen I) viser det, og dette synes mig uforeneligt

med en virkelig Gangbreccie, frembragt ved Eivning. Jeg

er derfor tilbøielig til at ansee Felsiten for en tidligere

Lava, der, medens Ruldannelserne ber endnu vare næsten

horizontale, flød ud over disse paa Bavbunden og dækkedes

at adkastet og nedskyllet Gruus og Dynd, der atter dækkedes

at et nyt Lag Lava. Felsiten l'i»: berpaa leirede -Lr ,

Her tilskrev jeg afdøde Conferentsraad Forchhammer i

nuar 1864. I Mai-Juni-

kort

Ja-

Heftet L864 al' Vidensk. Selskabs Forh.

omtaler ForchhammeT et rimeligviis nyt, og, -


, S

Qdbrudd I

Rystninger

af Jordskorpen

tiumitisk Dele — førsl d<

sserne (h\ idl . Sand

i. graat fedt I 9

i I

2,5 M. ).

raahvidt Leer, graatSand, kaolinholdigl

M.).

M dersom Felsiten betragtes som en Lava, ligger del

i Daanden,

al gsaa Grønstenen etc. for del

Samme. Vel kan del ikke nægtes, al disse sidste Massers

Stilling giver <

har ;

retning i

Massei i

i benævnt

l«-m i hoi Grad Udseende al en Gang; saaledes

dem tidligere, og til den Anskuelse

man saa megel snarere, fordi Massernes Strygnii

Bagaa

Blykobbeaa

netop fører hen til aldeles lignende

|

mellem Grønsand "_ r Kulformation

iabyaa),

og fordi endvidere Grændsen

i

Syd, ved Rosmandebæk, ligger megel nær i

lignende

Afstand mod

den

samme Linie,

men dog ikke, saa vidi mine Boringer liave givel det, da

af denne Grønsteen, der synes al mangle her.

Grønstenen o. s. v. i

synes ogsaa i

Bygning som en Heelhed

Blykobbeaa

betragtel al mangl«

sin indre

G m^

Symmetri: Masserne ere ikke symmetrisk eensartede paa

hver sin Side at en Midtlinie, Korvittringen er høisl for-

skjellig, de størstkornede Partier ere neppe i

i den

Midten,

snarere

østre (øvre) Side, og el Gangbaand (Sahlband) har jeg

ikke kunnel opdage; endvidere er der en Slags Lagdeling i

Masserne, i

Rigtignok

er deres Stilling ikke lang! fra den

lodrette, men dette er ikke -

ttigel

for Gangmasser,

der desuden af n^ til ere heldende; ogsaa viser del sig her-

ovre flere Sted r, at Kulformationen og Gronsandet, hvor de

støde sammen, staae meer eller mindre lodrette (Onsbæk,

Kaasodde ).

En mærkelig, dog langtfra enestaaeude Kiendommeli

ved disse eruptive Masser er, al de netop danne Gra nd-

sen mellem to Formationer mellem Kulformationen

i Donm

Lagdeling hidrører ikke- fra fifs Iring, men fra en for-

rulogisk beskaffenhed. Ma jernj afsondring er


40

og Grøn sand, hvilket maaskee bliver eensbetydende medJura

og Kridt. Den otter«' benyttede Forklaring af et saadanl

Forhold, en Sænkning paa den ene Side af Gangen og paa-

følgende Denudation, kan vanskelig nok anvendes her, dersom

man betragter Lagenes Faldretning paa de to Sider. Grnn-

sandslagenes Stilling ved Bagaa kunde vare frembragt ved

en Slæbning under en Sænkning af Grønsandsterrainet, eller

ved en Hævning nærmest »Gangen«; men en Foldning ved

Sidetryk kunde ogsaa frembringe en saadan Stilling af La-

gene; denne angiver altsaa en Dislocation, mulig en Sænk-

ning, paa den hidre Side; men paa den venstre Side er og-

saa foregaaet en betydelig Dislocation, og er denne en Niveau-

forandring, maa den være en Sænkning nær Grønstenen, snarere

end en Hævning; men sandsynligviis er den ingen al' Delene,

derimod en Foldning ved Sammenstuvning. Den ovenfor be-

rorte Forklaringsmaade lader sig tolgelig neppe anvende lier,

og dette forer atter til Tvivl, Tvivl om Grønstenens o. s*, v.

geotechtoniske Stilling som Gangmasse — eller, med andre

Ord, til endnu en Grund for at den ikke er en Gang.

Vil man imidlertid alligevel betragte den som en Gang,

saa kunde alle Indvendinger imodegaaes paa den simple

Maade, at Grønstenen o. s. v. ganske tilfældig var trængt

ind netop mellem de to Formationer, at Felsiten ganske til-

fældig var trængt ind ved Felsittuffen , og at det Hele val-

en Laggang med l'dløbere, der ogsaa tilfældig vare Lag-

gange.

Men en saadan Forklaringsmaade er neppe meget til-

fred-stillende og egentlig ingen Forklaring. Jeg kan ikke

blive staaende ved den, men maa ansee Grønstenen o. s. v.

ligesaavel som Felsiten for effusive Masser, ledsagede

af Tuffer og Breccier; ja maaskee endog en ikke ringe Deel

af Grønsteenpartiet maa regnes til disse sidste; saaledes har

i.' indeel Lighed dermed, og 2 Aabyaa syne- ,-it have Meget

tilfælles med en Steenart, som Naumann (Lehrbuch d. Geogn.

I. pag. 069) beskriver under Navn af Schalstein, og som

ansees for en Tuf.

v 4


11 • ndighed

maa jeg omtale, som staaer i

Samklang med den Betragtningsmaade , ;it dissi Masser ere

flintr. lækk Kulformationens yngste Led). — < i r« m — i

stenen o. s. v. staaer op til de samme Lag ved Blykobbeaa

som ved Aabyaa, nemlig Kaolinsand. Mægtigheden mellem

dette og del ydre Leerlag ved Bagaa er . . . c. l v «i Fod

Mægtighed mellem Rand 1" og 15 c. 17"

lait C. 350

Mægtighed mellem Kaolinsand og Rand 10, Blykobbeaa

c. 350 —

eller megel nar IL r det første Tal, eller, med andre Ord,

B jj irænderne betragtes som en høiere Fortsættelse

al Sorthatsystemets bekjendte Deel, kommer Grønstenen

den samme Horizont ved Bagaa og ved Bly-

netop i

kobbeaa. At der er Rimelighed for a( betragte dem som

.ii saadan Fortsættelse, vises deels ved et Blik paa Kortet,

ledes man til denne Antagelse ved al lægge Mærke til

Leerlagene. Mægtige Leerlag ere sjeldne i

Kulformationen;

rmoder derfor, at Leerlag 25 er den søndre Fortsættelse

al Leerlagel over Knobberænderne.

Mægtighed mellem Raml 1 og Leerlag 25 .

. c. 200 Fod.

ighed mellem Rand lu og Rand 15 c. 170 F.) . ,. ,

, c. 215 rod.

Mægtighed al Knobberandscomplexet c. 45 -)

Denne Beregnings Tal stemme da ganske med Antagelsen,

men desuagtet vilde den savne et nogenlunde holdbart Grund-

lag, dersom man ikke ved Bagaarænderne kunde paa en

Maade gaae ud fra Leukarænderne, der lade sig med større

Sikkerhed stille sammen med Sorthats Rænder. (M. Jesper-

sen, Skitse al Sorthat Kulværk, 186G, og Liden geognostisjt

Veiviser paa Bornholm). Dersom Urønstenen o. s. v. virkelig

ligger i

den

samme geognostiske Horizont paa to saa ulige

stillede Steder som »Blykobbeaa« og labyaa« , bliver der

-

1 •

1 -

>

1 nogen I

anden Udtydning tilbage al de eruptive Masser,

end Lava og Tul med Breccie. Vilde ikke desuden en om-

,

' Fod

mægtig


51

Emptionsstedet for disse Masser maa man antage

at have værel nærmere Blykobbeaa end Bagaa, dersom del

har været et Krater; har det derimod været en Spalte, kan

den gjerne have havt en anden Beliggenhed.

(3.) Evorledes er Leiringen bleven som den er?

Kulformationens og Grønsandets Lag ere neppe discor-

dante vedAabyaa; hvad de ere ved Blykobbeaa, er mig nbe-

kjendt, men overalt paa Øen, hvor Forholdet lader sig ander-

søge, ere begge Formationer concordante, og have begge

gjenn.emgaaet de samme og det mægtige Dislocationer (Arnage,

Onsbæk); rimeligviis ere de ogsaa concordante ved Sorthat.

De voldsomme Forstyrrelser ere da indtraadte efter Grøn-

sandets Afleiring.

Kulformationens Lag havde afsat sL r

i Narlieden

af en

Kyst, og de sidste af dem overlejredes af Lava og Tut'; en

Forandring i

Forholdene

indtraadte, Kulformationens Tid var

tilende, og Grønsandets mere kalkrige Lag afsattes ovenpaa

den adflydte Lava. — Fra Sorthat og østefter indtraadte en

temmelig udbredt Sænkning, hvis betydeligste Udstrækning


52

I ORK! ÅRING AF I

\ ii.

Wil

-l:M

K o rt A. Formal :

tagne for at antyd«

toiiik. Fal intydet saalcdcs. at I I falder

og under en Vinkel, lig det vedl '

:

:. punkt. r< I« !

rhold til 1

idetal.

i Pilens Ret-

— Tegnet -L,

som hyppig anvendes for Faldretning, er ikke brugt her, fordi det

neppe er i

• er

old.

gnende,

og desuden ;it mig anvendes til at be-

.ii omtrenl eller fuldkommen lodret Stilling af Lagem Paa

strengt sondret mellem virkelig iagttagne og formodede

rab vin

Kort B. Blykobbeaaens Parti af krystallinske Masser i

ca.

storre Maule.»tok end paa Hovedkortet A, Tab. VII, hvor

,|.t samme Sted let gjenkjendes ved Hjælp af Aaens Rugter og det

Strog. Enkelthederne ere her angivne, ug alle la.

stederne betegnede med en Kreds, dog ikk« hvor storre Partit

blottede, I. Ex. mellem 10 og 13, 15 og 18. Linien A-B har Hensyn

til Profilet

enkelt. I

i \r. i\.

Gjennemsnittet. hvor Maalestokken er endnu storre; de

er

her viist. saavel.som deres virkelige Fald. Det

krystallinske og sedimentære, lagdeelte Masser vexh

med liv.ran.ln-. Nunimerne svare til dem paa Kortet B; Farvernes

Betydning er angivet paa Hovedkortet, Tab. VII.

Kortet C. Bagaaens (Aabyaaens) Parti af kryst. Masser.

Kort er et Sidestykke til Kortet B, og dets Plads paa Hoved-

• n| ],i findes, naar man følger Bagna


DANMARKS CLADOCERA

\ I D

P. E. MULLER

-Tor Besvarelsen af den fra Kjøbenhavns Universitet ud-

satte naturvidenskabelige Opgave, en kritisk, systematisk

Undersøgelse af Danmarks Ferskvands- Cladocera, blev i For-

aaret 1866 Prisen tildelt to Arbeider, det ene af stud. mag.

L. Lund, det andet af foreliggende Afhandlings Forfatter.

Da det kun stemte med L. Lunds Plan at publicere en Del

af sine Undersøgelser — Benenes og Munddelenes Bygning

og systematiske Betydning — hvorimod jeg besluttede mig

til at udgive mine i deres Helhed, tilbød han mig med sjel-

den Forekommenhed de Afsnit af sit Arbeide til fri Afbenyt-

telse, som han ikke vilde forbeholde sig selv.

Jeg skylder saaledes ikke alene L. Lund Tak for den

væsenlige Støtte, det har været mig at see flere af mine

Iagttagelser stadfæstede ved samtidige Undersøgelser af en

Anden, men ogsaa Erkjendtlighed for velvillig Meddelelse af

flere Arter, som vare undgaaede min Søgen. Den Form,

hvori det saaledes tilkomne Stof er benyttet, vil let sees al

Texten, da paa ethvert Sted, hvor der bringes en Oplysning

eller beskrives en Art, der hidrører fra L. Lund, ditte ud-

trykkeligt bemærkes.

Endvidere har den saaledes nogel forøgede Prisafhandling

undergaaet enkelte Forandringer, inden den her publiceres.

Blandt disse ere de vigtigste: en Tilføielse af nogle danske


5-1

Saltvands-I ladocera og en betydelig Reductiou al


55

Schodler, .1. E. : Qeber Acanthocercus rigidus, ein bisher

ooch unbekanntes Entomostracou aus der Familie der Clado-

(•cicii [Wiegmann: Archiv lur Naturgeschichte , I2ter Jahrg.

Ister Bd.] 1846.

Dana, .1. I>.: Conspectus Crustaceorum in orbis terra-

rnm oavigatione, C. Wilkes < classe rci publicæ foederatæ

duce, collectorum. Pars 1. Crustacea Copepoda [Cyclopacea].

L i c vin : Die Branchiopoden der Danziger-Gegend. [Neue-

ste Schriften der naturforschenden Gesellschafl in Danzig,

IV ter Bd., 2tes Heft.] 1848.

Fischer, S eb.: Abhandlang iiber eine neue Daphnien-

artj Daphnia aurita, und iiber Daphnia longicornis, Jurine,

mit Zeichnungen nach der Natur begleitet [Bulletin de la

société imperiale des naturalistes de Moscou, Tom. XXII.) 1849.

Baird, W. : The natura! history ot' the british Entonio-

straca. London 1850. [Ray Societyj.

Fischer, Seb.: Ueber die in der Umgegend von St.

Petersburg vorkonimenden Crustaceen aus der Ordnuug der

Branchiopoden und Entomostraceen, mit Zeichnungen nach

der Natur begleitet. [Mémoires présentés å l'Académie im-

periale des sciences de St. Pétersbourg par di vers savants et

lus dans ses assemblées, Tom. VI. Mém. des savants étran-

gers.] 1851.

I dem: Bemerkungen iiber einige weniger genau gekannte

Daphniearten [Bulletin de la société imperiale des natura-

listes de Moscou, Tom. XXIV.] 1851.

Zenker, W. : Physiologische Bemerkungen iiber die

Daphniaden [Archiv fur Anatomie, Physiologie und wissen-

schaftliche Medicin von Joh. Midler.] 1851.

Lilljeborg, W. : De Crustaceis ex ordinibus tribus:

Cladocera, Ostracoda et Copepoda in Scania occurrentibus.

Lund 1853.

Fischer, Seb.: Ergånzungen, Berichtigungen und Fort-

setzung zu der Abhandlung iiber die in der Umgebung von

St. Petersburg rorkommendeu Crustaceen etc. [Mém. pres. å

TAcadémie imp. des sciences de St. Pétersb., Tom. Yll.|

L854.


1 ,l \ ! i ; 1 1 1 « U 1 1 1 1 _ inige m il- oder uichl genau

gekai \ ii von Daphnien und Lynceiden als Beitrag zur

XXVII. 1854.

rom.

;

Kauna Russiands [Hull. soe. iui| M - .

Zaddach, E. G 11 « < 1 i u ni gibberum, ein ueues Cru-

ira aus der Familie der Branchiopoden. [Archie fur

Naturgeschiehte, 23ster Jahrg., 1

Fiscln .

S

:

Beitriige

1 855.

zur Kenntuiss der Entomostra-

eeen. [Abhandlungen der Matliemat.-Physikalischen Classe

der Koniglich-Bayerischen Academie der \N issenschaften, \ III

Bd., lste Abth.] 1

Lubbock, J. : An

accounf of the two methods ol

produetiou in Daphnia and ol the structure of the Ephippium

[Philosophical Transactions ol the Royal Societ) ol London.]

: 3! 3.

Schodler, .1. E.: I>i>' Branchiopoden der Umgegend von

Berlin, Ister Beitrag. [Jahresberichte iiber die Louisenstådti-

sche Realschule von Grohnert.] Berlin 18

( byzer, C: Ueber die Crustaceen- Fauna Ungarns.

[Verhandlungen der kai.serl.-konigl. zool.-botan. Gesellschaft

in Wien.] 1853.

I L

:i i i . I!.: Uebei das Vorkommen eines saugnapf-

artigen llaftapparates bei den Daphniaden und verwandten

-•ii. [Archh fur Naturgeschiehte, 2oster Jahrg., Ister

Bd.] 1859.

Smitt. I. A.: Sur les Ephippies des Daphnies. [Nova

I II. 1859.

|

icietatis scientiarum Upsaliensis, Ser. III. Vol.

Lilljeborg, W.: Beskrifning bfver tvenne markliga

Crustaceer ;if ordningen Cladocera [Ofversigl al Kgl. Vetensk.

Vcademiens Eorhandlingar.] L860.

l.


57

linger ved de skandinaviske Naturforskeres ottende Møde i

Kjøbenhavn 1860.] 1861.

Eurén, II. A.: Om mårkliga Crnstaceer af Ordningen

Cladocera, funna i

Dalarne.

[Ofversigt af Kgl. Vetensk. Aca-

demiens Forhandlingar.] 1861.

Sars, O. »i.: Om Crustacea Cladocera, iagttagne i

egnen at Christiania [Forhandlinger i Videnskabsselskabel

Christiania 1861.] 1862.

Om-

i

[dem: Om en i Sommeren 1862 foretagen zoologisk

Reise i Christianias og Trondhjems Stifter. Christiania 1863.

Schodler, E.: Neue Beitråge zur Naturgeschichte der

Cladoceren. Berlin 1863.

Claus, C: Ueber die morphologischen Beziehungen der

Copepoden zu den verwandten Crustaceengruppen der Mala-

costraken, Phyllopoden, Cirripedien um Ostracoden. [Wurz-

burger naturwissenschaftliche Zeitschrift, herausgegeben von

der physicalisch-medicinischen Gesellschaft, 3ter Bd.] 1863.

Idem: Ueber Evadne mediterranea n. sp. und polyphe-

raoides Lkt. ibid.

Nor in an n, A. M.: On Acantholeberis [Lillj.j a Genus

nt' Entomostraca new to Great-Britain. [Annals and Maga-

zine of natural history XL1V.] 1863.

Sars, O. G.: Beretning om en i Sommeren 1863 ton-

tagen zoologisk Reise i Christiania Stift. Christiania 18

Klunzinger: Einiges zurAnatomie der Daphniden nebst

kurzen Bemerkungen iiber die Stisswasserfauna der Umgegend

Cairo's. [v. Siebold cV Kolliker: Zeitschrift fur wissenschaftli-

che Zooløgie, 14ter Bd.] 1864.

-'ars, O. G.: Norges Ferskvandskrebsdyr, første Afsnil

Branchiopoda, 1, Cladocera ctenopoda. Christiania 1865.

Sch5dler, .). E.: Cladoceren des frischen Baffs, nebst

Bemerkungen iiber anderweitig vorkommende verwandte Arten.

[Wiegmann: Archiv fur Naturgeschichte, 32ster Jahrg., Ister

Bd.] 1866.

Den danske L i 1 1 e r a tur,

der omhandler Cladocererne , indskrænker sig saa godt som

til O. F. Mullers Arbeider.


-

17'"'1 udkuin hans » Fauna insectorum Fridrichsdalina« ; den

indeholder kun -1 af Linnés Monoculus-Ai det er altsaa

Tid, at Muller bar begyndt Studiet at disse

Dyr. Allerede 17G9 træffe vi det første selvstændige Ar-

over Cla • fra hans Baand, nemlig: »Efterret-

ning nm ubekjendte Een-Oier i

indrykket i »Kjøbenhavns

vore

ferske Vande«, samtidigt

kgl. privilg. Adressecontoirs kritiske

Journal 177" Nr. 3, p. 17 — 20, og i »Kjøbenhavnske Efter-

retninger om lærde Sager« 1769 p. 848 851. Denne lille

Afhandling er en Fortegnelse over de al Muller fundne Arter

med ni kort dansk Diagnose til hver; han opstilled« heri

Slægterne Lynceus, Daphne "_ r Polyphemus samt Cythere og

Cyclops. Skriftet tnaa navnlig opfattes som en Prodromus

til hans »Entomostraca«, sigtende til at henvende Andres

Opmærksomhed paa de omhandlede Dyr. 1776udkom Zoolo-

giæ danicæ prodromus«; Artsantallet af Daphnider i

Skritt er det samme som i

»Efterretning om Een-Oier .

dette

de latinske Diagnoser ere ordrette Oversættelser af de danske

i denne

Meddelelse. Først el Aar efter Forfatterens Di

udkom som bekjendt »Entomostraca .

heri diagnosticerede aldeles som i

1769;

Arterne

ere endnu

kun er deres Antal

forøget med Daphnia quadrangula , Lynceus truncatus og

Lynceus socors.

Entomostraca seu insecta testacea, quæ in aquis Daniæ

el Norvegiæ reperit, descripsit et iconibus illustravit O. F.

Muller« [Hauniæ 1785] maa saaledes i

Hovedsagen

antages

al være forfattet mellem 1764 og L769; derpaa synes det at

have hvilet en længere Aarrække, og først i den

sidste Tid

inden sin Dod har Forfatteren besluttet sig til al udgive det

Materiale, han havde samlet, da han saae, at han ikke

kunde forøge det synderligt. Dog synes han i

de

allersidste

\ar at have gjort nogle Indsamlinger igjen; saaledes skriver

Lynceus truncatus sig fra 1782 [vide Ent. p. 76]. At del

med Tegningerne er gaael paa lignende Maade som med

Texten, »aaal han oprindeligt havde laiit en større Plan for

Vrbeidet, derfor have vi Mullers egne Ord p. 10 i

»Ent

»-

straca« , hvor han, efterat have omtalt sin Broder Tegneren


59

som den omhyggelige Udfører af Afbildningerne, siger: «Per-

fectiores tamen figuras prodere in votis fuit« etc. Rimeligvis

skrive ogsaa Tegningerne sig fra samme Periode som Mullers

første Arbeider over disse Dyr.

Skjøndt saaledes »Entomostraca« ikke er blevet det, Bom

Muller synes fra Begyndelsen al have ønsket, er det dog et

Axbeide, der af alle senere Forskere er skjænket fortjent

Ain'ikj endelse, og som aabnede Studiet af disse Dyr en ny

Fremtid.

Det kunde antages, at en dansk Undersøger af Cladocererne

maatte have Nytte af at drive Studiet paa de samme

Steder, som O. F. Miiller havde valgt sig, og at det navn-

lig vilde kunne give et heldigt Resultat for Synonymien, at

sammenligne de Arter, han havde kjendt, med senere For-

fatteres Beskrivelser og Afbildninger. Det gjaldt derfor førsl

og fremmest, at opsøge Mullers Localiteter; men det har

desværre vist sig, at der ad denne Vei er meget lidt at ud-

rette. Han anfører kun for 4 Arter bestemte Findesteder,

nemlig for Daphnia pennata: »in fossis squalidis Christians-

hauniensibus parum a ponte re et nomine longo remotis«

ved D. curvirostris

: »in aquis turfosis . . infra Marienberg agri

Friderichsdalensis« , og ved D. setifera: »in stagno Huulsøe

agri Friderichsdalensis«; paa denne Localitet angiver han

ogsaa at have fundet Lynceus macrourus. Det første Sted,

som jeg antager for Voldgravene om Christianshavn i Nær-

heden af Langebro, raaa have forandret sig siden O. F. Mul-

lers Tid; Faunaen her er nemlig Saltvands-Fauna eller salt

Brakvands-Fauna, og det har ikke været mig muligt at finde

en eneste Daphnide der. Den anden Localitet har jeg for-

gjæves søgt ved alle Hjælpekilder, der stode til min Raadig-

hed, saasom ældre og nyere Kort, topographiske Baandbøger

etc. Kun uHuul-Søe« har været til at gjentinde. — En Del

andre Former angiver Miiller at have fundet in amnibus,

«•

piscinis, aquis etc. i _r r i Friderichsdalensis. Det var dog alt-

saa muligt, ved at gjøre Frederiksdal til Centrum for sine

Indsamlinger, al finde f. Ex. den Form, som man paa Grund

af dens Forekømst kunde ansee for den virkelige Daphnia longi-


s

. . II

Muller, eller den virkelige Daplmia quadrangula, Muller,

i moder

skriv< 1 ntomostraea

skille de i

Muller

man imidlertid den velbekjendte \

Vi i

Ira

den Tid, a! Afbildninger og Be-

ikke ere udtømmende 1

< >

1 k. til at

har havt for sig, fra andre nær-

ude, som lindes de samme Steder.

i; sultatel af mine Bestræbelser i

denue

Retning er .ilt

saa kun del negative, at det yder en saare ringe Hjælp til at

udrede Synonymien, at folge Sporet al Mullers [ndsamlinger.

lin lille Afhandling al samme Korfatter: »Von dem

mopsnasigten Zackenfloh« [Schriften der Berliner Gesell-

scliaft naturforscheuder Fréunde. 6ter Bd. 1785] liar en

mere populair < harakter "Lr er af mindre Betydning.

I Tidsrummet

mellem Mullers fors sidste Arbeider

over Daphniderne finde \i i: Lære om de naturlige Vande,

samt grundig Undersogning af de Vande, der findes udi Kjo-

benhavn og dens Egne« o. s. v. [Kjobenhavn 1756] al l>r.

Joh. ('lu-. Lange en Meddelelsi Vandlopper«. Pag. R9

beskrives disse, og paa Tab. II. 1 ig. 1 og

13 leveres den

forste danske Afbildning af en Daphnide. Kiguren er ret

kjendclig j.Siinocephalns]; Beskrivelsen synes imidlertid ikke at

gjore krav paa at opfattes som noget Videnskabeligt.

da Mullers Entomostraca« udkom, er det

mig ikke bekjendt, at nogen dansk Forsker har beskjæftiget

sig med Cladocererne, naar undtages Otto Fabricius. I

lians

Manuscripter, betitlede: »Zoologiske Samlinger eller Dyrbe-

skrivelser, Tid efter anden forfattede efter egen Betragtning

ved Otto Fabricius Ira Var 1768 og her bragte i

ii i

\

Samling

.i 1808' 1 8 Bind hvilke lindes paa del store kgl.

Bibliothek indeholdes nemlig i

2det

Hefte p. 255, No.

255 '-n Optegnels n Daphnia pulex, Vandloppen« og i

7de Hefte p. 30 No. 1680 en lignende om Lynceus lamella-

l re

uden >\ nderlia Betydning.


GI

() ni Cladocerernes Bygning og Systematik i

Da Le\dig i

\ I in i n (1 e I igh e il.

»Natur^rsrliirhti! der Daphniden« har samlet

det ikke Lidet, der før hans Tid var skrevel om Cladocerernes

Anatomi og Physiologi, har underkastet det en kritisk Behandling

og forøgel del med sine egne rige Iagttagelser, vil nærværende

Al-nit kun komme til at indeholde nogle faa og spredte Med

delelser, som et Supplement til Leydigs Undersøgelser.

BUDEN.

II udstructuren.

Det er almindeligt antaget, at Huden bestaaer af en ydre

Cuticula ug et indre, den afsondrende Lag, "dir Matrix der

Schale« hos Leydig, »Cerium« hos Loven.

Underkaster man Cuticulaen en sammenlignende Betragt-

ning hos de forskjellige Cladocerer, bliver man forst opmærk-

som paa dens Structur. Som en almindelig llegel kan det

siges, at den er reticuleret; men dette lider dog mange

Indtagelser. [midlertid synes denne Structur at have en

langt almindeligere Udbredelse, end det er erkjendt, og jeg

har iagttaget en næsten fuldkommen eller idetmindste delvis

Reticulering mange Steder, hvor der angives Andet. Det er

f. Ex. Tilladdet hos Macrothrix rosea, Bosmina Lilljeborgii,

Leptodora hyalina paa det rudimentaire Eovedskjold, tiere

Uona- og Camptocercus-Arter i Kropskjoldets forreste og

Dederste I

[jørne

'

) o. m. fl.

Den netformige Tegning kan nu vise sig som en over-

fladelig Sculptur, idet den bestaaer af ophøiede Lister, der

fremtræde med forsk jel lig Tydelighed og danne mere eller

mindre reifelimessigt sexkantede felter. Den linde- som

oltest hos de egentlige Daphnier, navnlig paa deres Ephip-

I Det

hidrører hos disse ganske sikkert ikke fra »die Stiitz-

balken«, som Leydig I. c. p. 212 angiver at være åarsag til

idii maschige Zeichnungo paa samme Sted hos Eurycercus

lamellatus.


s I setifera

s B smina'erm .

M

62

lci ithrix'erne, paa II Iskjoldel

o. s. v. — Herhen hører ogsaa den

delvise Reticulering, som de meget almindeligt udbredte smaa

Kai eller Tornrækker danne. !> findes næsten overalt,

livor Cuticulaen er st tiitiniseret udenfor Skjoldene;

saaledes paa \ •

. stundom

ogsaa paa Antennerne [Bos-

raina, Eurycercus o. A.j, paa Benene hos Polypheminerne, ja

analoge Dannelser ere endog udbredte over hele Bagkroppen

Leptodora. At de henhøre til nævnte Structursystem,

erkjendes af deres temmelig regelma ssigl alternerende Stil—

I i nker

man sig dem nemlig forbundne med Linier,

i

Rækken

der gaae fra Spidsen af en Kam

modvendende Spids af en Kam i

den

ene Række til den

ved Siden af, op-

staae derved hexagonale Figurer. Saadanne Linier findes

virkeligt ogsaa, men ere som oftest meget vanskelige at

dog fremtræde de enkelte Steder med stor Tydelighed, som

paa Aarerne og Benene af Podon intermedius [Tab. VI, Pig.

2|. Denne saaledes mere eller mindre fuldstændige over-

fladelige Reticulering svarer nøie til Coriumcellernes I

der er sexkantet, hvorom man paa mange Steder uden \

i,

skelighed kan overbevise sig ved at behandle Præparatet

med Spiritus. Hver Liste og Kam synes saaledes at tilhøre

en at de underliggende Cellers Grændsevægge, ja Kammen

endog en eensstillel Væg i alle Cellerne, en Omstændighed,

som det forekommer mig, man maa sætte i

disse Figurers Dannelse.

Forbindelse

med

Men foruden denne Sculptur, er der mange Exempler

: Reticulering,

hvor der aldeles ikke er Spor til Lister.

Saaledes viser Forholdet sig hos Holopedium gibberum,

Eurycercus lamellatus, Leptodora hyalina paa det rudimen-

taire Hovedskjold o. 5. v. Linierne mellem Felterne synes

her at være i

selve

Cuticulaen og ere af samme Beskaffeu-

"in de, der forbinde Chitinkammene paa Aarerne hos

Podon; man faaer det Indtryk at Huden bestaaer af smaa

scxkantede Plader. Al dette nu virkeligt ogsaa kan være

filfældet, derom har jeg overbevist mig ved et flere Gange

gjentagei li og med afhudede Skjolde af Eurycercus lamella-


63

tus. Efterat disse havde liggel nogen Tid i

Vand,

hvorved

de maaskee vare blevne lidt macererede, rev jeg dem

istykker med Naale, og del viste sig derved, at de lod


64

Chitinafsondringer overhovedet, saaraeget mindre som jeg in-

l seh

har fundet Dyr, hvis afhudede

Skjolde vi structurlose og ved Sønderrivning delt

efter ganske tilfældige Liniei f. Ex. Chydorus globosus). Men

: »er,

al man efter Ovenstaaende sikkert ter antage, at

der hos denne Dyregrup] .

afsondring, der i

Ai man ikke i

de

Overgange

til en Chitin-

r en Modification al' den almindeligl anl

omtalte Smaaplader tor soge et Aualogon

til Vertebraternes Epidermisceller, men at man i

den

nævnte

AJleiring kun bør see en Modification, ja endog en meget

naturlig Modification af den sædvanlige, s) nes mig klart. Hvad

.•men man nemlig med Haeckel antager, at det umiddelbart

under

< uticulaen liggende Lag af store Celler er et Kpithel

al secernirende Chitinogenzelleu« , der afsondrer Cuticulaen,

eller man med Leydig mener deri at see et chitiniserende

Bindevævsstratum, forekommer det mig dog, at man maa

antage, at hver Celle med en Portion, der svarer til dens

Overflade, bidrager til den hele Cuticulas Dannelse. Den

ovenanførte Iagttagelse viser nu kun, at Sammenhængen

mellem disse Portioner kan blive saa I«'-, at de lade sig skille

ad, men hermed synes jo rigtignok ogsaa Homogeniteten, ru

al de Egenskaber, der have været ansete for de mesl charak-

teristiske for Chitinhuden, at lide et Afbræk 1

).

Leydig udtaler I. c. p. 17. at Hud. mi- Pigment ligger i

det under Cellelaget udviklede »interstitielle Bindegewel ,

uy li. tinder Haeckel, at det lins de liniere Krebsdyr er

indleiret i

»die

homogene Bindegewebsschicht« |l. c. p. 526].

At nu Cladocerernes Pigment ogsaa kan være udviklet i

selve

Cellelaget, derpaa afgiver Latona et Exempel. Forholdet

lader -i_ r her ikke misforstaae, da hver Celle indeholder eu

bestemt Farvenuance, som oftest forskjellig fra Nabocellernes,

i Om

/. nkcr for O.stracodcrnes Vedkommende [» Anatomiscli-syste

nuiti-cdir Studien iiber die Kreb.sthiere« |j. 10] har gjor( en

i i mig

ikke ganske klan. skjondl lian-

V tt rinpf ilie ilussere Schalenhaut«, al den »besteht aus

1 /' 1

' li • 1 1 •

" - -

" ' k.in I » i

1

i

. ; m - - |>a;i andel) M.ia.le.

I J


65

og disses Grændsevægge tillige ikke ere vanskelige at see

[conf. Beskr. af Latona p. 97; Tab. VI, Fig. 23].

II ml s k it't n inge n.

Henimod den Tid, paa hvilken Budskiftningen skal linde

Sted, skiller Cuticulaen sig fra Coriuin; denne trækker sig

tilbage, og

i det Rum, der derved opstaaer, udvikles den

nye Cuticula. Naar man først har fæstet Opmærksomheden

paa dotte Forhold, seer man hos de fleste Cladocerer ned

Lethed den nye Cuticula li g g o lænligt dannet indenfor den

gamle, forsynet med alle sine Borster, Torne og Appendices

af enhver Art. Men hvor disse opnaae en saadan Stør-

relse, at de ikke kunne indtage deres naturlige Stilling

mellem de to Budlag, skattes der Leie for de nye Dele,

enten ved Sammenfoldning af disse, eller ved Indkrængninger

af Corium. Saaledes kan man hos Camptocercus - Arterne

med den lange, spidst tilløbende Hale og de mægtige Bale-

kløer see Corium ikke alene trække sig tilbage, men ogsaa

krænge sig ind i sig selv for at skaffe Plads for Udviklingen

at de nye Kloer, der saaledes, naar de skulle afløse de

gamle, maae poses ud af den Fordybning, hvori de sidde.

En lignende, om end aldrig saa stærkt udpræget, Indkræng-

ning af Halespidsen synes at forekomme hos alle Cladocera.

Paa Latona setif'era kan man iagttage, at de nye Borster,

der skulle sidde i det nederste og bageste Hjørne af Skallen

og have en overordenlig Længde, ligge færdigtdannede,

sammenfoldede langs Skallernes Abdominalkant; ogsaa Bor-

sterne paa Ventralkanten ere for lange, til at de under den

gamle Cuticula kunne indtage deres naturlige Stilling, og de

ligge derfor bøiede op langs Valvernes Sider o. s. fr.

Budskiftningen adstrækker sig sædvanligvis ikke alene

til Skjoldene, men til hele Dyrets Overflade, saaat man stundom

kan linde den fuldstændige Bam med alle de mindste og fineste

ydre Organers Budbeklædning bevaret, saasom Benene med

deres Børster, Antennerne o.s.v. En Slags Undtagelse herfra

danne som bekjendt de to interessante Former, Iliocryptus sordi-

dns og Monospilus dispar, idet hos den første baade Hoved-

V. 5


ipskjoldet, hos den sidste kim Kropskjoldet, vel under

\ l med

forbil i

nde

ny lluil . men

paa den. — Hos Bythotn |

den gamle

hes finder

delvis


67

altid Hovedets Spids , det saakaldte Rostrum 1

), udover hvilkel

det stundom forlænger sig til ét kort Horn [f. Ex. hos

Daphnia pulex], som L. Lund først træffende har sammen-

lignet med de høiere Crustaceers Pandehorn. [det nu Rostrum

er moro eller mindre bøiet, snart vendt bagud, snart Dedad,

snart fremad, følger Hovedskjoldet dets Krumning, og »Pande-

hornet« peger saaledes i forskjellig Retning, bagad bos

Daphnia, fremad hos Camptocefcus o. s. fr. Dets Udstræk-

ning ned ad Hovedets Sider er vanskeligere at opfatte i sine

Modificationer. Hos mange Lynceiner, hvor Hovedet har sin

normale Stilling, og »Pandehornet« peger fremad, erkjender

man lettest Skjoldets Kanter, idet de træde frem som to

nedadrettede Lameller, der naae fra Grunden af Hovedet

helt ud til Rostrum og ere de samme Dannelser, som hos

Daphnia ere benævnede »Fornices«. Det dækker altsaa ikke

alene Hovedet ganske, men hænger endog ud over det, og

de frie Rande danne en eneste Hulhed, hvori Labrum, An-

tenner og Aarer tage deres Udspring. Hyppigere er det

imidlertid, at Hovedskjoldets Kant kun i en lille Strækning

eller endog slet ikke træder frit frem, og saaledes er For-

holdet hos alle de Cladocera, der have Hovedet mere eller

mindre bøiet. Her er det kun den til Kropskjoldet stødende

Del, hvis Rande stundom ere frie og saaledes alene over-

hvælve de Hovedvedhæng, som sidde her, nemlig Aarerne; de

yde altsaa ikke Labrum og som oftest heller ikke Anten-

nerne nogen Beskyttelse. Kun hos Daphnia og Scapholeberis

kunne endnu Antennerne dækkes noget af Ilovedskjoldet lige-

som hos Lynceinerne, dels fordi de ere saa smaa, dels fordi

Randene i Spidsen udvides lidt. Forøvrigt have Skjoldets

Kanter sis ikke fra Hovedets øvrige Bedækning. Dermed

i Denne

Betegnelse passei egentlig kun paa »Pandehornet« og synes

ogsaa forsi dannet for dette hos '!< typiske Daphnier; men da

den senere, rimeligvis paa Grund af urigtig Opfattelse af den

Sammenhæng, er gaaet over til at blive Betegnelse for

Spidsen af Bovedet, har jeg ikke ville! gjøre nogen Forandring

i denne

Brug, saanieget mindre som »Pandehornet«, hvor det

findes, altid danner Bovedet« Spids.

5*


• nu

g

ikk al Hovedskjoldet smelter sammen

med den ovrige Hud, del er adskilt fra den, Grænd-

sen kan i

de fleste Tilfælde findes. Den fremtræder nem-

lig -in en Dobbeltlinie, der som en Fortsættelse al Kor-

strækker sig til Rostrum og tillige danner Grændsen for

den paa Ho> Ident manglende reticulerede Structur,

ler, saavidt mine Lndersogelser gaae, ikke strækker sig

ml over Skjoldet. Linien let hos alle de longispine

Daphnier, hvor de, formedelst Hovedets Krumning, i S-Form

boie sig hen under Varernes Basalstykker og lade et lille

I *;i 1 1 i om

disse unddrages Skjoldets Beskyttelse [see t. Ex.

Tab. I. li-, il;. Hos Ceriodaphnia [Tab. I. Fig. 13, 15, 21.

llog9], saml hos Bosmina [Tab. II, Fig. 9, li' og 5] hvor

Linierne faae en særegen Betydning i"i den morphologiske

Opfattelse ;it Elovedets Spids -

Former tra^de de tydeligt frem :_ r strække

og hos mange beslægtede

-i_ r ligeledes, som

en Fortsættelse af Fornices, men kun med svag Boining, lig<

lil Rostrum. II"- Daphnia pules rykke Linierne nan' ind til

Aarernes Basis, og hos Simocephalerne endog i

den

Grad,

;it de falde sammen med de Folder og Rynker, der lindes

her, saaal Hovedel hos disse bliver aldeles dækkel al sit

Skjold. r den yderste al de nævnte Linier losnei

Iskjoldel sig ved Hudskiftningen.

Som allerede antydet dækker imidlertid Skjoldet ikke

altid Hovedet saa fuldstændigt, som i

de anforte Tilfælde,

men bliver rudimentairt og indskrænker sig til den Del,

over Dyrets Nakke. Blandt Daphniderne har jeg kun

fundet eel Exempel herpaa, nemlig lliocryptus sordidus [Tab.

II, Kii'. II og 15]. Hele den yderste Del af Hovedet er hos

denne Form boiel stærkt tilbage og unddraget Beskyttelsen al

Skjoldet, hvis Ilande overall træde tydeligt frem, til Siderne

udviklede til mægtige Fornices. Man kan her saameget-

mindre være i

Tvivl

om, hvad der er Skjoldets Rande, som

ofte Hero ældre Skjolde sidde over del nyeste. Fndnu videre

strækker Reductionen sig hos Polyphemus, Bythotrephi

Leptodora, hvor det ikke engang som li"- lliocryptus bagtil

Kropskjoldet, men er et isoleret, svagt chitiniserel


69

Hudparti — hvis Rande iøvrigf let erkjendes der som en

Sa.ld.-I ligger over Dyrets Nakke [Tab. IV, Fig. I], Lillje-

borg synes ikke at have lagt Mærke til, at den Dannelse,

han hos Leptodora betegner som »aren ephippiformis« '

Hovedskjoldet, og Claus 2 ) har gjort sig skyldig i

en

), er

besyn-

derlig Feiltagelse med Hensyn id det, ved at henføre det til

»das Haftorgan«.

Hos Sida, Daphnella og Holopedium er det ikke lykkedes

mig at see Hovedskjoldets Rande, saa jeg kjender ikke dets

Udstrækning hos disse Former; imidlertid er det dug rime-

ligt, at det dækker hele Hovedet, saaledes som det er Til-

fældet hos den beslægtede Latona, hvor det træder tydeligt

frem og er stærkt adviklet.

Det er af flere Forfattere angivet, at der mellem

Hovedskjoldets Nakkeflig n^ Valverne skulde indskyde sig et

eget tredie Skjold, som først afSars er givet Navn og kaldet

»Rygskjoldet« :J

). Allerede Jurine angiver i »Histoire des

Monocles« paa Tegningerne af sin Monoculus pulex [see

navnlig Fig. 2 paa Tab. II] en Linie, der kunde tyde paa

Existentsen af et saadant Skjold. Endvidere omtaler Fischer

dette tredie Skjold hos Sida crystallina 4 ), og hans An-

skuelser tiltrædes af Sars. Endeligt har Klunzinger r ') ogsaa

troet at tinde et Rygskjold hos sin Daphnia longispina, mod-

svarende det . der efter samme Forfatter skulde findes hos

Limnadia gubernator, Kl/.

Sars synes især at have dannet sin Opfattelse af det

formeentlige Rygskjold etter Forholdet hos Sidioerne. For

Sidas Vedkommende nægter imidlertid Leydig Skjoldets Exi-

stents og mener, at det, Fischer og altsaa ogsaa Sars har

anseet for Skjoldets Kande, er en Hudbræmme paa Skallens

indvendige Side 6 ). Den samme Dannelse lindes nu hos

1

) Beskr. Qfv. tv. mårkl. Crust. etc.

I

i

i i-

r Evadne medit. etc. I.


Latoi lios I Lu. i.' '

og

70

1 [n nnen . h\ ilkel Sars n

k 11 11 < i< tale for Rigtigheden af han- Betragtning, men jeg

maa ikke destomindre for I

_.

Slægters Vedkommende

fastholde Leydigs Anskuelse, at det er en Hudbræmme. Jeg

kan saaledes ikke vare enig med Sars i, at et Rygskjold

existerer der . hvor

del skulde være mest udviklet '•:: træde

tydeligst frem. Endvidere mangler det aldeles oiensynligl hos

n alk' andre < ladocera hvilket vistnok ogsaa er

Sars's Mening _ ler ei saaledes kim nogle faa Tilfælde

tilbage, hvor Skjoldet skulde findes, men kun være svagt ud-

viklet, nemlig hos nogle Arter al Slægten Daphnia. I nder-

iiian saaledes Partiet over Hjertet hos D. SchaefFeri, seer

det virkeligt ml. som nm der er el saadant tredie Skjold,

idet der Ira del bageste Punkt al' Fornices hen over Dyrets

Ryg gaaer to Linier, der kunne antages for Skjoldets

Grændselinier. Den bageste at disse ligger aabenbart i

Cuticulaen

'•_' viser sig ved Hudskiftningen -"il) den, i h\il-

ken det foranliggende lludparti Insner >• i l: fra Kropskjoldet,

men den forreste synes ganske tydeligt at ligge under Huden

og altsaa ikke at vedkomme denne, ligesom jeg heller aldrig

har kunnet gjentinde den paa mi afkastet Ham. Jeg er

saaledes tilboielig til at troe, at der aldeles ikke findes nogel

saadant tredie Skjold hos

< ladocererne.

Kropskj o Idel og Matrix.

Sammenligner man Kropskjoldet hos Daphnider og Po-

lyphemider, opdager man mi betydelig Forskjel. Den er vel

ikke undgaaet Porskernes Opmærksomhed, men Forholdet ^\in's

ikke undersøgt, og intetsteds finder jeg en klai Opfattelse af det.

h.'ii interessante Leptodora hyalina


71

aldrig nogen større Udvikling; men oaai den unge Hun voxer

til, fremskyder der i del øverste og bageste Hjørne en Dan-

nelse, der er aldeles analog med Daphniernes tveklappede

Skal. Lilljeborg opfatter den påa en ganske anden Maade,

nemlig som en Æggesæk 1 ). I>et er en Budduplicatur, en

Udkrængning af Kropskjoldets bageste Kant, der, som el

Par sammenvoxede [nsectvinger, hvælver sig over den forreste

Del af Bagkroppen, og som danner det Rum, hvori Æggene

udvikles 2 ). — Vi have altsaa her to Tilfælde: Kroppen kan

være forsynet kun med en enkelt Skal [som hos Hannen og

Ungen al Leptodora], og den kan bære en Skal, der bagtil

udvikler betydelige Duplicaturer, Valverne [som hus den voxne

Hun af Leptodora]. Analoga ti! del første Tilfælde troer

ji.u r at tinde hos Polypheniinerne, til det sidste hos Daphni-

derne.

For Polypheminernes Vedkommende synes denne Analogi

ved første Betragtning at blive uholdbar derved, at Krop-

skjoldet hos disse indeslutter »Matrix«, som hos Leptodora og

Daphniderne (densynligt er dannet af Duplicaturerne. Studerer

man imidlertid dette Rums Oprindelse hos førstnævnte Gruppe,

og de Hinder, som omgive det, saa hæves denne tilsynela-

dende Uvereensstemmelse. Det bliver da nemlig klart, at

hos Polypheminerne er der foregaaet en Indkrængning af

Huden paa det Sted, hvor Valverne udvoxe hos Leptodora,

altsaa i Skallens bageste og øverste Hjørne. Naar man ad-

tager den spæde Unge at Matrix hos Bythotrephes, før Øiets

Pigment har begyndt at udvikle sig, vil man see, at

Huden paa nævnte Sted danner en lille Fold eller et

Læg. [Tab. V , Kig. 1|. Dette udvikler sig nu indadtil,

trænger sig frem mellem Skallen og Hjertet og danner saa-

ledes en Sæk, der, saalænge den er tom, næsten ikke har

Ail marginem posteriorem el superiorem segmenti thoracici

postremi apud specimiDa adulta femina adest saccus magnus,

oviferus, re] »matrix«, quæ exit es apertura inter Imc segmentum

el segmentum abdominale primum.« Lilljeborg: Beskr.

"t'\. tv. mårkl.

( rust. etc 1. c. |). 266.

-) Conf. Tab. VI, Fig. 1 1. 15, L6.


\ i

I ii

naar .

1 9 - komnn ind i den, presse

• itet kan det den ed


Uterus, og er del mere end en Foreløbig Betegnelse, hentet

fra dens Function, anseer ban den for el Organ, der væsen-

ligt tilhører Kjønsveiene, saa forekommer del mig urigtigt,

ligesom del ogsaa vilde mangle al Analogi bos denne Dyre-

gruppe.

Hvad endeligt Dapbniderne angaaer, da erkjender man

let, al den tveklappede skal er en Hudduplicatur. Denne

bliver saa stærkt udviklet paa den egentlige enkelte Krop-

skals Bekostning, al sidstnævnte er reduceret til et lille

Parti fortil, der endog ofte yderligere indskrænkes ved

Hovedskjoldets Udvikling. Ilos de Former, hvor dette ikke

strækker sig synderligt langt od over Aarernes Insertionspunkt,

dækker endnu Kropskjoldet som hos Leptodora Hjerteregionen

og strækker sig fra Ryggen langt ned paa Siderne; saaledes

f. Ex. hos oogle Bosminaer, Alonaer o. l'l. Men hos Andre,

saasom de longispine Daphnier, forlænger ETovedskjoldel -L r

saa langt tilbage, at det dækker Hjertet, og Kropskjol-

det, den Del, der som et enkeltLag er fastvoxet tilLegemet,

maa da antages indskrænket til en lille Plade paa hver Side

afThorax, omtrent under og lidt foran Hjertet.

Ikke uden Interesse er det at folge Skalkjertelens For-

hold til Skjoldet. Det synes som om den hos Cladocererne

ikke strækker sig udenfor det enkelte Kropskjold, aldrig ind

under Hovedskjoldet og aldrig ud i Duplicaturerne. Saavidl

mine Undersøgelser gaae, synes dette mig saa regelbundet,

at man kunde benytte Skalkjertelen til Erkjendelse af det

enkelte Skjolds Udstrækning.

Efter hvad jeg har kunnet see paa de i Spiritus opbe-

varede Exemplarer af en Art af den ascidicole Copepode-

Slægl Notodelphys [elegaus, Thoreli?], der have staaet til

min Raadighed, er dens Æggehule paa Ryggen byggel paa

samme Maade som Polypheininernes. Den er en Sæk,

der er opstaaet ved en rndkrængning af Skjoldets bageste

Rand. og som i

sin Bygning mest ligner den, der lindes

bos Podon, kun har den tykkere Va

•_ .


laus i .

I ydigs

74

S ^NDSE-ORGANl KM

A nskuelse, at Oiet er indesluttet i

lurchsichtige Hulle« ). Di Paastand modsiger

at det kun ligger under den hvælvede

Hud. Det kan nu ganske vist væn vanskel . e det

lios de Former, hvor < >iet har sin Plads umiddelbart

Linder SkalleYi ; men

i Hovedet,

li"- andre, hvor det træder længere til—

I. I.\. hos Dapbnia Kahlbergensis ligesom

li"- Podon I

-

det temmelig let. Oiet

er \ irkeligt . saaledes som Leydig har ment, omgivet al en

Kapsel, hvortil Bindevæ\ og Muskler fæste sig.

Hvad Hj erue p lette ns Betydning angaaer, da skal jeg

ikke udtale nogen bestemt Anskuelse. Medens Leydigs Efter-

visning al Lindser i

dens

Pigment taler foi en Analogi

et Synsorgan, forekommer det mig, al den Omstændighed, at

den uldeles ikke staaer i

Forbindelse

med Ganglion ophthal-

micum, ligesom og at Lindseu kan være tilstede, men Pig

mentet mangle [Dapbnia Kahlbergensis, hvorom see la

. taler

derimod. Uden altsaa at indlade mig paa Sporgs-

maalet om H.jerneplettens Funktion, skal jeg kun gjøre opmærksom

paa det Forhold, hvori dens l dvikling synes at

til Dyrei I

>emaadc.

Dette Organ er nemlig for-

trinsvis udviklet hos de Former, der skulle opholde sig paa

dybt Vand eller nar Humlen. Det er saaledes stort, ofte al

samme eller betydeligere Størrelse end Oiet hos Lyneeinerue,

ja blandt disse rindes en Form, der aldeles mangler Oie

og har Pigmentpletten stærkl udviklet Moi ispilus dispar];

men den lever ogsaa rodende i

Dyndet

paa Bunden al Vandet.

Alona sanguinea har en Pigmentplet, der er større end

tligi Oie, og den har jeg kun fundet nær Humlen paa

- Favne Vand; Alona Leydigii og acanthocercoides vise et

lignende Forhold, og de leve paa Dyndet i

Sner

og Damme.

Blandt Dapbnincrne har ingen saa stor en Hjerneplet muh

Hiorryptus sordidus; men den er ogsaa det mesl udprægede

1

i

l.

! i ic mediter ranen ctc. I.


75

Bunddyr nt' dem alle. Blandl Sidinerne findes ingen saa

udtalt Dybvan dsform som Latona setifera, og den har den

største Pigmentplet. Paa den anden Side mangler dette Or-

gan hos Bo smina-Arterne, li\is svagt udviklede Postabdomen

viser, at deres Bygning ikke sætter dem istand til at færdes

mellem faste Gjenstande. Del Samme er Tilfældet d de

allerfleste Midtvandsformer, der leve ude i

de

større Vande,

tæt under Overfladen: enten mangle de dette Organ

[Polyphemiderne, Daphnella], eller de have del megel svagl

udviklet [de longispine Daphnier o. A.|. Vel synes hist

og her en Art at bringe den udtalte Anskuelse til al

vakle; saaledes tindes hos den udprægede Midtvandsform

Bolopedium gibberum en rel vel udviklet Bjerueplet; men

jeg maa herved bringe i

Erindring,

hvor saare Lidet der

endnn er kjendt af de fleste Cladocerers Biologi, og det

er ret sandsynligt, at man netop af Hjerneplettens Ti I —

stedeværelse hos denne Form tør slutte, at den til visse

Tider lever i de nedre Vandlag. Dette synes at finde

Bekræftelse derved, at den i

Fangenskab

altid ludder sig

paa Bunden af det Kar, hvori man har den, og at den ofte

pludseligt forsvinder fra Overfladen af Vandet og ligesaa

pludseligt kommer frem.

Efterhaanden som Levemaaden furner Dyrene fraLyset,

og Øiel taber i Udvikling, synes altsaa det omtalte Sandseorgan

at vinde, hvorfor jeg ogsaa er mest tilladelig til at slutte mig

til den af L. Lund stærkere udtalte Anskuelse, at det neppe

kan være noget Svnsorgan.

D •

er

KJØNS-ORGANI i:\l

Hunkjøns-0 rga d erne.

almindeligt bekjendt, al Cladocerernes Hun-

kjøns-Organer bestaae af to Ovarier, der ligge paa Siderne

I irmen

, og ;it hvert har sin l dførselsgang. Denne er

en simpel Kanal med en megel snever Aabning, der over-

alt, -"in det synes, J i

r

L_ r


1 r

1

1 : iner,

ha \ i I d

v,

hos Polyphemim 1

til at see dem hos flere

1 ilt den samme Bygning og Beliggenhi

i imidlertid

todoriner.

diss< Bestanddele at' Kjonsveiene har Lillje-

\

il S hndler Vaginæ med Ynh

ikke disse Iagttag« \s

og jeg er ligeledes tilltoielig til at troe, at de tildels en

S hodlers formentlige Vulva? hos Acanthoi

saaledes aabenhart sidste Benpar, og Lilljel rgs Vagina 1

synes for "ii l»"l al \;m" "ii Bindeva-vsdannelse , der hol-

Ovariet i

-

Men naar I -

«

> < i i l^ fra ikke at aner-

kjende disse to Meddelelser gaaer over til ganske at

Hunnerne Parrii r, saa troer jeg, han gaaer for

vidt. Det er hans Anskuelse, at Sperma udtommes i

og at den der kommer i

Berørelse

Matrix«,

med .I In

m Parring vilde vare meget vanskeliggjort ved de paa

forskjellig Maade udviklede Lukkeapparater, og hos Poly-

pbeminerne endog næsten umuliggjort. Gjennem Oviduc-

terne kan der neppe være Talen om, at en Parring kan

kunde trænge ned i

--"iii".

de "i" ah for snevre til. at < opulationsorganerne

dem,

og ih- have desuden oft<

gunstig Beliggenhed, umiddelbart bag Abdomiual-

Det er saa constant, at Hannerne optrøde samtidigt med

Vinteræggene, at det er umuligt Andet, end at sætte ili--" to

Phænomener i

"l; til i Sommerens

Forbindelse

med hinanden. \ el kan man at'

Lob at enkelte Arter trætte Hanner,

en dog paa den Aarst i"t er da sandsynligt,

''

rd. trib. ctc. p. 7. lal.. 11. I ig\ 6.

Aciinthoccrcus rigid u.s ctc I. c p. 328


at kim Efteraarsknldene befragtes, og skal man altsaa med

Held søge kvindelige Parringsorganer, da ligger del nærmest,

først at søge dem hos disse. Vel kan jeg ikke benægte, al

Vaginæ ogsaa kunne forekomme hos Sommergenerationerne;

men jeg antager snarest, al de ere rudimentaire eller maaskee

aldeles mangle, da Bannerne i

den

nævnte Aarstid ere alt-

tor sjeldne til, at en regelmæssig Parring blol al enkelte Kuld

kunde finde Sted. Sandsynligst forekommer del min, at

Sommeræggene aldrig befrugtes, og at Hannernes Optræden

samtidigt med dem er abnorm.

At Vinteræggene befrugtes, derom har jeg hus Bytho-

trephes havt Leilighed til at overbevise mig, idet jeg har

truffet et faa Øieblikke iforveien i »Matrix« ndtraadt Æg al

nævnte Slags, der endnu kun var omgivet med en tin Hinde,

og som ved den ene Pol havde en af de store smukke Sper-

matozoideceller liggende. Hos samme Form er det end-

videre lykkedes mig, som jeg mener, med Sikkerhed at efter-

vise Vaginæ og en Art Vulvæ paa de Kuld, der have Vin-

teræg. For hvert Ovarium tindes her en hindeagtig Vagina,

hvis Leie og Udseende meget ligne Vas deferens testis hos

Hannen, og hvortil der tindes en vid Indgang tæt hag sidste

Benpar, paa tilsvarende Sted, hvor Hannens Penis sidder. '•

Det er imidlertid meget vanskeligt at opfatte denne hindeagtige

Kanal, og dens Form blev mig forst klar, efter at jeg havde

seet et Vinteræg, trængt forbi Oviducten ind i Vaginas vide

Munding, og i denne

en Spermatozoide, der havde lagt sig

tæt op til det. - Hver Sides Kjonsveie forblive altsaa her

adskilte i

alle deres Dele, saaat vi ogsaa faae to Parrings-

organer. Herved bliver Betydningen af den dobbelte Penis,

sum timles lms alle bekjendte Former med særligt adviklel

Parringslem, lettere al forstaae, end oaar Seinen skulde ud-

tømmes i

det enkelte Rum, »Matrix.«

Vaginas Forløb hos Bythotrephes ligner meget det, som

Schødler afbilder hos A.canthocercus 2 ), og jeg antager der-

fab. \ .

i ig. 5.

-) 1. c Tab. XII. lig. 9.

)


78

for, at denne I > «

- 1 af hans Iagttagelse er rigtig, medens \ .

.t Leydigs Anskuelse: »dass erst im Brutraum der

Inhalt des Eierstocks zu individuel! begrenzten Eiern

staltet« *). Lubbock imødegaaer denne Opfattels« .

og

skjøndt han ikke synes selv at have iagttaget nogen Fødsel,

troer jeg dog, at hans Mening er den rette. Jeg har havt Lei-

. Bythotrephes

I til

at iagttage flere Fødsler, navnlig hos Scaphole-

og Leptodora. To Gange saa jeg en

Leptodora afgive sine .l'._ r

. og da disse Iagttagelser indeholde

Momenter til Forstaaelse af det berørte og andre Forhold,

skal j''L r omtale

< ladoceer-Fauna,

dem nøiere.

Da jeg den 25de August 1805 undersøgte Tiis

fandl jeg en stor Mængde Hunner med

meget stærkt udviklede Ovarier; et særdeles stort Fxemplar

havde dem saa opsvulmede, at de aldeles fyldte Bagkroppens

Hulhed og havde trængt Maven tæt ud til [luden, ved al

skubbe sig ned ved Siden al den. De indeholdt en ensfor-

mig Masse af smaa glasklare Oliekugler, og viste svage Ind-

snøringer med bestemte Mellemrum, der gjorde Indtryk af at

repræsentere Æg; men Stricturerne vare dog ikke stærkere,

end at 1 ggestokkens

Lumen endnu paa dette Sted var stort,

og her saaes ingen Grændselinie i Indholdet mellem to \

udvidelser. Da dette Individ havde ligget nogle Oieblikke

under Mikroskopet, begyndte det al føde [Tab. VI, Fig. 17];

først udtømtes del ene, derefter det andet Ovarium; Oviduc-

. p.

61.

Naturg. d. Daplin. by Prof. Leydig reviewed by J. Lubbock;

I. c. p. 24 : ili.n eiicli ogg \\;i- produced separately, round n

i-parate I'urkinjcan vesicle, althoug] :horion bcing to a cer-

lain cxti-nl >i< ~ •-. <

j I togctlicr,

alv di Gned.

tbe boundary ol eucli egg cannol


70

ternes Aabninger viste sig at ligge et ikke ringe Stykke bag-

ved Valvernes yderste Spids. Æggemassen Bød ganske jevnl

ud gjennem den snévre Aabning, som Sandel i

et Timeglas,

og kom ud i det Vand, der i rigelig Mængde omga^ Dyret,

og altsaa uden at møde nogen Modstand, [kke destomindre

bøiede Strømmen afsig selv langs Ryggen, henimod de foran-

liggende Valver, holdt sig nogle Øieblikke som en samlet Masse,

mon opløstes derefter til et formløst Chaos af Oliekuglér, der

stadigt forøgedes ved den fortsatte Strøm fra Ovariet. Medens

Fødselen saaledes var i fuld (•.mil:, tastede jeg Opmærksom-

heden paa en af de omtalte Forsnevringer i Ovariet og fulgte

dens Fremadskriden med Øiet. Da den var kommen saa

langt, at den havde naaet Aabningen, skete en momentan

Standsning i Udstrømningen, men derpaa fortsatte den igjen

sin Gang, dog med den store Forskjel, at nu atter Ægge-

massen holdt sig samlet, og som eu compact Masse banede

sig Vei gjennem den omliggende Grød af Oliekugler, der maa

have gjort en ikke ringe Modstand. Dette varede dog kun

indtil omtrent Halvdelen af dette Parti var kommen ud, saa

opløstes det ligeledes, og Resten af det kom frem som en

simpel Strøm af smaa klare Oliekugler, der hleve liggende,

hvor det kunde træffe sig, strax udenfor Aabningen. Hermed

standsede Fødselen ; da de andre Partier udtømtes, havde jeg

undladt at faste min Opmærksomhed paa dette Punkt. End

ikke den mindste Del af Æggemassen var kommen ind under

Valverne. — Hvad der ved denne Partus forekommer mig

afgjørende til Besvarelsen af Sporgsmaalet om Æggenes Selv-

stændighed i

Ovarierne er, at Strømmen atter holdt sig samlet

ved et nyt Afsnits Udstrømmen, skjøndt der, ligesom hos andre

Cladocera, ikke havde været nogen Grændse mellem dettes

og Naboudvidelsernes Indhold at opdage. Jeg maa derfor

antage hver af de paa Ovarierne synlige Opsvulmninger for

at repræsentere selvstændige Æ'_ r .

Den 15de October 1865 havde jeg atter det Held at sce

en Partus al en Leptodora, tagen i Esrom-Sø

[Tab. VI, hin.

1>|. Oriducterne og deres Aabninger saae ganske saaledes

ud som ved den ovenfor lieski-e\ne Fødselsact; men Ovarierne


80

[ndhold havde et andet Udseende, [ndsnørino

langt talrigei .

leles

skarpe, og Indholdet i hverl

derved dannede Rum var helt omgivet af en glasklar,

tyk Kapsel, saa at det ikke lod sig miskjende, at her vare

selvstændige Æg. I>a nu denne perleradlignende Række

satte -i_ r

turerne vare i

i Bi

. bleA

selve

det endvidere tydeligt, at Stric-

Ovariet og ikke vare opstaaede dei

at dets Hinder havde foiet sig efter Indholdets Form.

maatte saaledes presses igjennem hver Forsnev-

ring og udvidede sig atter i næste Rum. Saaledes saae

jeg 12 Æg fremkomme; de viste ikke ringeste Sammen-

hæng ved Fødselei .

de opløste ^i_ r

i det

og

det varede megel længe, inden

Vand, der niL:a\ Dyret; da de sidste

I _ fremkom, begyndte de første al destrueres. Heller ikke

denne Gang kom noget Æg ind under Val verne.

At disse to Slags Æg, af hvilke jeg anseer de forsi

Sonimeræg, de sidste, trods deres ringere Størrelse, for \

teræg, have existeret som selvstændige Æggeindivider i Ova-

rierne , maa jeg altsaa efter det Ovenanførte ansee for godt-

gjort, og jeg troer, man tør antage Forholdel hos andre

Cladot-era som analogt hermed, [øvrigt er det let forsi

ligt, at det kan see ud, som om Æggemassen hos disse først

afsnører sig i

Matrix,

thi hos de egentlige Daphnier

tydelige Stricturer paa Ovariet, og de enkelte Æg maae

her ligge endnu mere uadskilleligt sammenpakkede. Psaar nu

Fødselen gaaer jevnl for sig, kan man godt tænke sig, al

tie ere sammenhængende endnu lidt eftei Fodselen og

da først skilles ad. Hos den Scapholeberis, jeg saae føde, be-

mærkede jeg ogsaa, at Sondringen [dengang havde jeg endnu

ikke gjort Iagttagelserne paa Leptodora] skete strax efter

Udtrædelsen i

Matri.\

og kun et ganske kort Stykke fra

I ødselsaabniugen.

Vin Leydig mener 1

), at Æggehinden først dannes efter

)

ts Fødsel al Liquor vitelli, da forholder det sig vistnok

I. c. p. 71.


81

rigtigt for Sommeræggeues Vedkommende. [Jagtet nemlig

Gjenstandene under de meddelte Eagttagelser vare forholdsviis

store, og Æggene laae frit paa Objectglasset, var det mig dog

ikke mnligt at opdage nogen Hinde, og at en saadan manglede,

derfor taler stærkt, at Æggemassen ved den første Fødsel

end ikke formaaede al holde sig sammen, indtil et helt Æg

var født. Om Forholdet er et lignende vred Vinteræggene, er

mig ikke klart; den farveløse Kapsel, der omgiver dem hos

Leptodora, kan maaskee ansees for det Lag, hvoraf den

tykke Skal dannes.

Besynderligt er det, at intet Æg kom ind under Val-

serne, og at de alle opløste sig saa hurtigt. Begge Dele

kunne dog vel tilskrives de abnorme Forhold, hvorunder

Fødslerne fandt Sted.

H a n k j ø n s - O r g a n e r n e.

Som bekjendt ere Hannerne meget sjeldnere end Hun-

nerne, og dette, i Forbindelse med at deres Kjønsveie enten

ikke ere blevne sete, eller at Iagttagelserne herover hyppigt

ere utilfredsstillende, har gjort, at der hviler en stor Uklarhed

over disse Organers Bygning. Da det er lykkedes mig at

finde et ikke ringe Antal Hanner, skal jeg her give en Over-

sigt over de nævnte Deles Bygning hos Cladocererne i Al-

mindelighed.

De bestaae kun af Vesiculæ seminales med deres som

oftest simple Udførselsgange ; accessoriske Organer ere endnu

ikke iagttagne.

Bos Sidiner, Daphniner og Polypheminer bestaae Testes

af to let iøinefaldende Sække, der ligge hver paa sin Side af

Tarmen. Hos de to første Underfamilier have de en lang-

agtig Form og vise paa liere Steder Forsnevringer; hvorimod

de hos sidste (.nippe ere kortere, ofte endog ægformige.

Deres Vasa deferentia forløbe imidlertid forskjelligt og, som

det synes, eens indenfor de nævnte Afdelinger. Bos Sidinerne

udmunde de paa Bugsiden, mellem sidste Benpar og Halen,

med en Aabning for hver, og dennes Kande ere som oftest

forlængede til et langt muskuløst Parringslem, der kan naae

\ 6


82

ii stundom har forskjellige Udvidelse] i

Hos Daphninerne derimod løbe Udførselsgangene

ril Spidsen af Halen og udmunde i

t Aabninger

tæt ved Abdominalkløerne, som oftest paa Rygsiden; den

mærki _• Han til Bosraina diaphana danner dog en Undta-

h( rfra.

II.- Lynceinerne ere Hankjøns-Organerne byggede for-

skjelligt hos de to Slægtsrækker, hvori dei I nderfatnilie

falder. !l"< Eurycercus ligger, ligesom \\< de andre Grup-

paa hver Side af Tarmen;


Former, vil man bemærke en betydelig Variation, og det forekommer

mig ikke oden Interesse al andersøge, i hvilketFor-

hold denne staaer til Dyrenes Biologi.

Det er allerede af Lilljet »ars fremhævet, at der

er en Række Cladocera, der forekomme midt ade paa Ind-

søerne og altsaa danne et Analogon til Havets pelagiske

Fauna. Betragter man dem i

Samling,

seer man strax, al

de, hvor fjernt deres Slægtskab end monne være, have en

vis ydre Lighed. Foruden at de alle ere mere eller mindre

hyaline, viser deres Bygning visse Ejendommeligheder, der

admærke dem som Svømmere og sætte dem ud af Stand til

at nærme sig faste Gjenstande. At disse Dyr ere henviste til

Aårerne som eneste Locomotionsorganer, er klart; dog synes

disses Udvikling ikke særligt at tiltage hos Midtvandsfor-

merne, men holdes indenfor det for hver Gruppe Typiske ; saa-

ledes bevare Midtvandsformerne al Slægten Bosmina de meget

smaa Aarer, der ere eiendommelige for denne Slægt o. s. fr.

I disse Organers Ligegyldighed overfor de svagere Modifica-

tioner i Biologien synes at ligge et Bevis for, at de egne sig

til at afgive Slægtsmærker. Hvad der imidlertid charakteri-

serer Formen hos Midtvands-Cladocererne, er en fælles Tendents

til at udvikle Balanceorganer, der stærkt minde om

de brachyure Decapod-Larvers Torndannelse ete. Det er

høist forskjellige Legemsdele, der kunne udvikles dertil, og

ofte kan af meget nærstaaende Former den ene have saa-

danne Balanceorganer stærkt, den anden svagt udviklede,

hvorfor jeg kun kan tillægge disse Betydning som Artsmær-

ker og saaledes f. Ex. ikke kan anerkjende Schødlers Slægt

Byalodaphnia, der fortrinsvis er begrundet paa saadanne Cha-

rakterer. II-- de egentlige Daphnier bliver Kropskjoldets Spina

_ ofte uddannes Bovedskjoldet fortil til el langl

aareformigl Blad. Midtvands-Bosmina'erne advikle sig paa

den modsatte Led, paa tværs af Dyret, idet de abevæge-

lige \nt.' r , der pege nedad, oaae en overordenlig

Længde, en skyder sig op til en høi, sammentrykt

Pakkel. Analog med disse Dannelser er den enormt ad-

viklede Proces, bvorpaa Abdominalbørsteme Bidde hos Bytho-

6'


M

trephes, den stærkt udviklede Bagkrop hos Leptodora,

I den

mærkeligt formede »Matrix« hos -

. hvor

Balanceudviklingen er skeet paa tværs af Dyret, ligesom hos

:. i. Bos alle de nævnt r har dog Udviklingen

al Balanceorganer kun en riugere Indflydelse paa den øvrige

Men hos llolopedium gibberum, hvor jeg maa an-

al det mærkværdige, al Sars omhyj beskrevne

hylster, der omgiver Dyret, er en Dann< i

henhører

ander den nævnte Kategori, n den en saa betydelig

Forandring af andre Organer, al Sars har fundet det nød-

vendigt at opstill ii Familie for denne Form. A.I

Midtvandsformerne ere ude af Stand til at bevæge sig mellem

faste Gjenstande, det viser deres svagt udviklede sidste Hale-

led, der hos andre < ladocera er uddannet hertil. II".- Poly-

pheminerne er dette kun et ubetydeligt Rudiment, den lille

Del, der I

i ir _r* i' under Caudalproc« ler Ann-:

hos Bosmina og Midtvands-Daphnierne, hvor Halen har den

for Cladocererne almindelige Form, er den meget svag og lidet

chitinisi i

Aldeles modsatte de glasklare, slanke Midtvandsformer

ere de uigjennemsigtige Kyst- og Bundformer med en k"rt

sammentrængt Bygning, uden tornagtige Forlængelser og andre

Balanceorganer. Deres bele Organisation gaaer ud paa at

færdes mellem laste Gjenstande, hvilket mere viser sig ved,

at ih- faae Redskaber, særligt udviklede for dette Øiemed,

end derved, al deres Svømmeorganer blive svagere. Detvig-

• mj.hi

for Bevægelsen paa Bunden er Halen, der hos

Daphniderne er organiseret paa to forskjellige Maader. Hos

Sidiner og Daphniner er den mindre stærkl chitiniseret, som

oftesl buttet "i r bevæges

Sidinerne] strække sig ned i

ved Muskler, der hyppigt [især hos

den,

saavel Strække- som Bøie-

musklerne. II"- Lynceinerne derimod er Principel et helt

andet, idet der tæt ovenfor Caudalbørsterne findes en haard

Cliitinliste, som begrændser selve del sidste Haleled, og som

danner det Grundlag, hvorpaa alle Strækkemusklerne fæste

Halen faaer derved mere Lighed med et Redskab, hvor-

li K rafl tag( r fat . end

med et egentligt


B5

Organum, idel del saagodtsora ingen Maskler indeholder; kun

et Par svage Bøiemuskler strækker sig ned i

Construction i

Forbindelse

det. Denne

med den stærkl sammentrykte

Form og den haarde Chitinbelægning giver Lynceinernea Be-

vægelser med Halen en overordehlig Hurtighed og Kraft,

hvad enten de benytte den som en Springstok [Camptocercus],

eller til langsoml al bane sig Vei frem paa Dyndet [mange

Alonaer]. Denne Bygning af Halm er saa eiendommelig for

Lynceinerne, at det frapperer at træffe den igjen aldeles

isoleret udenfor denne Gruppe, nemlig hos Hannen til Midt-

vandsformen, Bosmina diaphana, hvor Halen ligeledes er bleven

stærkt fladtrykt og oventil begrændsél af en Chitinliste, hvor-

paa Musklerne fæste sig [Tab. II, Fig. 7]. Betydningen af

denne Bygningsforms Optræden her maa imidlertid ikke for-

vexles med Betydningen af dens Forekomst bos Lyceinerne.

Det er ikke for at give Halen Hurtighed og Kraft som Be-

vægelsesorgan , men sandsynligvis for at bringe disse Egen-

skaber til Anvendelse ved Parringen, at Forholdet er saa, da

Hunnen, saavelsom Hanner og Hunner af andre Bosmina-Arter

alle have den for So-Former charakteristiske svagt udviklede

Postabdomen. Den omhandlede Bygning af Halen hos Lyn-

ceinerne og hos Hannen til Bosmina diaphana har altsaa et al-

deles forskjelligt Oiemed, hvilket ikke er uden Betydning for

den systematiske Opfattelse.

Der er en Række Former, der hore til Daphninerne og

have den for dem eiendommelige, muskuløse Hale, men som

færdes næsten ligesaa meget som Lynceinerne mellem faste

Gjenstande. Det er de fleste af dem, der af Sars ere blevne

sammenfattede i hans Familie Lyncodaphnidæ. Som hos

alle andre Cladocera med samme Bygning af Halen er den kun

et ufuldkomment Bevægelses -Redskab, og der er hos Mere

at disse givet den Assistance ved en eiendommelig Udvik-

ling af i

en eller flere A.arebørster, hvis Cilier ere forandrede

til Torne, og som naae en saadan Styrke og Fasthed, at de

mere ligne Stave endBørster; de blive ofte de stærkesl chi-

tiniserede Dele af hele Dyret. Det synes utvivlsomt, at disse

understøtte Bevægelsen mellem faste Gjenstande, idetDyrene


Maade, i

skulle

!

I s-Gruppen

-

med dem, og \ i see saaledes, l

udvikle sig paa forskjellig

danne Bundforraer, el Korhold,

- sse t" ( rruppei - I orhold

til

hinanden l' ligeledes til Forstaaelsen af selve Daphnia-Grup-

pen, der med Urette er bleven »

1«1 1 i flere familier.

Fra de deciderede Midtvandslbrmer til de udpr;

Bundformer dannes O ergangen af en Række, der synes mere

indifferenl for Valget al Opholdssted. Det er kun ganske

enkelte Lynceiner, der hore til denne Kategori, saaledes Lyn-

sphæricus, men af Daphnier tindes uogle flere, hvoriblandt

og fremmest Daphnia longispina. Som en Form uden

skarpt bel G endser for sit Opholdssted træffer man

den næsten alleve* det er da at vente, at man ogsaa

den maa støde paa større Variationer i Formen og navn-

lig i de Dele, der staae i Forbindelse med dens Færden i

dybere eller laven eller mindre Vande, altsaa i

lance-Organets, Spinaens, Udvikling, t i I J i _: < 1 1 1 1 • * 1 Dyrets

Ba-

Stør-

relse, lidt slankere eller lid! plumpere Bysning o. s. v. Disse

Forhold synes opfattede paa ganske anden Maade. navnlig

rs, og have givet Anledning til Opstillingen af flere efter

min Mening uholdbare Arter.

SYSTEMATIK. . -„

Del er egentligt først med (). F. Muller, al Kundskaben

til < ladocererne lik nogen l dvikling, og fra ham skriver sig

forsti Forsøg til en Systematik, der imidlertid blev

saa heldigt anlagt, al den har kunnet danne den Basis, hvor-

paa de senere Systemer have udviklet sig. [Ian opstillede

nemlig som bekjendl de tre Slægter Daphnia, Lynceu

liemus, som senere Forskere paa forskjellig Maade have

klovel og omordnet. Straus udsondrede to Arter af SLægten

opstillede paa dem Slægterne Sida I

titona.

erved fremkomne n Genera indlemmede Latreille, La-

marck -'i: Milne Edwards, den sidste med Tilfoielse af Lovéns

I mte

systematiske Arbeider. I >eres Bi -

mere ud paa al bestemme

< Jruppt ns Plads


^7

og Forhold ti! beslægtede Crustaceer end paa dens indre

Organisation, hvilkel bliver saamegel naturligere, som disse

Forfattere synes udelukkende at have støttet sig til Tidligeres,

navnlig Mullers og Straus's Undersøgelser. Fra denne Periode

skriver sig imidlertid Gruppens Benævnelse og dens Stilling

iSystemet. Straus havde samlet de 5 Slægter, han kjendte,

ti] een Familie, -Irs Daphnies«, der af Latreille og Milne

Edwards hævedes til en Orden, hos den første ander Navn af

dCladocera«, hos den sidste »Daphnoides«.

Med den voxende Kundskab til Gruppen og med dens

forøgede Artsantal ble\ del nødvendigl al foretage en nøiere

Inddeling. Denne indførte Baird, hvis System modificeredes

af Dana og Schødler; endelig fremkom 18G5 Sars med et,

der ikke kan siges directe at være en Uddannelse af Bairds,

men snarere et selvstændigt, der, som det er det nyeste, til-

lige er det, der beroer paa de grundigste videnskabelige

Undersøgelser.

Baird hævede Mullers Slægter Daphnia, Polyphemus og

Lynceus til Familierne: Daphniadæ, Polyphemidæ og Lynceidæ,

og etablerede derunder en Mængde Slægter; Daphniadæ ind-

deltes igjen i to Underfamilier: Sidinæ og Daphninæ. Dana

og Schodler fjerne disse to yderligere fra hinanden ved at

gjøre dem til Familier, sideordnede med de andre: Penilidæ,

[Dana] lig Sididæ [Schødler] og Daphnidæ [Dana og Schødler].

Familien Daphnidæ tages af disse Forfattere i en forskjellig Ud-

strækning, idet Dana indlemmer Lynceidæ i den og udskiller

Slægten Bosmina til en egen Familie Bosminidæ, medens

derimod Schødler rigtigere gjør det Omvendte. Begge For-

fattere forøgede del fra Baird overleven


i

Det i em

--

-k\ Ides sora na v ni

II. ii antydede det ferst i sin Prodromus: »Crusl

, fundne

i ( (megi l

liristiania

.

en udtorligere Fremstilling ;il det i sit fortræffelige Ar-

J(

s

i

Korges »< Cl .1 s -kal un-

re Betragtning for gjennem denn

den Ordning, som er benyttet i

nærværende

Arbi

_- maa for det Første være fuldkomment enig med den

nævnte Forfatter i. at < ladocererne ikke bør betragtes som

en selvstændig Orden, men som en Subordo under Branchio-

i nes ( Irden.

( ladoeererue inddeles af Sars i

lyptomera og Gymnomera, der i

enhverHei

to store Grupper: < a-

ere natur-

dt begrændsede, idet den første indeholder Subor-

eller mindre tydeligt udprægede Plai .

den

st deciderede Rovdyr, hvilket spores paa ethvert

Punkt af deres Organisation, i

Ben,

Munddele og alle øvrige

Organer, [midlertid synes det dog ikke at være Blikket her-

for, der har ledel Sars til at etablere de to Divisiones; thi

5j at der i Diagnosen

for < al) ptomererne I

paa Munddelene, er det især Skjoldets Udvikling, Nerve-

systemet og Aarerue, som ban benytter til Inddeliugsprincip ).

Hvad Skjoldenes Udvikling angaaer, Tilstedeværelsen af frie

Valver hos Calyptomererne og Mangelen af saadanne hos

Gyranomererne, da svækkes den heri liggende Charakter der-

ved, at der lindes virkelige Gymnomera, der udvikle Valver

»dora], hvorpaa der "ovenfor er gjort opmærksom. For-

ovrigt staa Forhold i

saa nøie Forbindelse uiedBene-

- Uddannelse til Gribeben eller DLvirvleben [hvorom see

længere nede], at det neppe lader M'_ r skille herfra. Sars

ner Nervesystemets Bygning hos Gymnomererne ved:

Ganglia thoracica præter anterius in unam molem coalescentia.

nnforer Sars ikke eensbetydende Mærker for sine Divi-

l'ribu laal del i

i Iiverandre.

lligl

kun er lians Familier,

Del er mig derfor ikke

ni Lau ved .li--'- Afdelinger kun forstaaer

[{ubrikker eller naturlige Grupper.


B9

Saaledes forholder del sig vel hos Leptodora, men ikke hos

Bythotrephes og sandsynligvis heller ikke hos de øvrige Poly-

pherainer, hvorfor del ikke kan afgive en Charakter for hele

Afdelingen. Aarerne endelig! benytter jeg til [nddelings-

mærke af lavereOrden, og dette Forhold er derfor åreladt af

de to Gruppers Charakteristik.


<

Uagtel ] lt saaledes vel bibeholder Sars's Divisiones, maa

og diagnosticere dem anderledes, ligesom jeg hellerikke

opfatter dem som Divisiones, men som to store naturlige

Familier. Bvad jeg især maa fremhæve som! harakteristikon

for disse, er Benene, som Udtryk for Dyrenes Egenskab re-

spective af Planteædere og Rovdyr.

Del har allerede længe værel bekjendt, al Calyptome-

rerne hovedsageligen leve af fint fordelte Plantelevninger

o.dsl. '), og jeg antager for sikkert, at det er de bladagtige

Bens Hovedbetydning hos disse Former ved en mere eller

mindre regelmæssigt svingende Bevægelse at frembringe den

Vandstrøm, der skaffer Fode til Munden. Sars tillægger dem

en ganske anden Bestemmelse, idet han som de fleste fore-

gaaende Forfattere anseer dem for hovedsageligen at træde i

Respirationens Tjeneste. Naar man undersøger denne An-

skuelses Berettigelse, moder man først den Vanskelighed, at

det endnu ikke er constateret, hvilken Del af Benet der skulde

være Respirationsorgan , idet ikke mindre end 3 forskjellige

Appendices tillægges denne Betydning, nemlig: Maxillarpro-

n, det sækformige Vedhæng og endeligt det »stærkt ud-

viklede, pladeformige Vedhæng med sin tine Chitinbeklædning«,

hvuri Sar- henlægger Respirationen. Det er for de tidligere I

or-

fatteres Vedkommende især disse Appendices's ydre Lighed

med Gjælleblade, og for Sars deres Analogi med beslægtede

') De enkelte Oplysninger om Mundbygningen hos Cladocererne,

..mi tidligere Forfattere have leveret, bekræfte denne Anskuelse,

som je,_r ogsaa \e,l flere egne Iagttagelser har fundel bestyrket.

Men den faner en endnu væsenligere Stadfæstelse ved de -mukke

mere sammenhængendi Undersøgelser over Mund bygningen,

som J.. Lund har foretaget, og som forhaabenligt snart \ i 1 1< •

foreligge

< Iffentligheden.


90

1 'hiklin- al Respirationsvedhæng, der har

ude, ikk< I

Iser

af Vedhæng

b'uiu'tion. Leydig har imidlertid fremhævet 1

) og man kan

lios liere Former uden Vanskelighed overtyde >i_ r derom

n Blodstrøm, der træder ned i

disse

Blade, er forholds-

vis svag og uden Forgreninger, der kunde sætte den i

Kor-

bindelse med en større Del al Hudoverfladen. Man bliver

mistænkelig mod den omhandlede Anskuelse, naar man

erindrer, at »Gjællebladene« saa godl som forsvinde hos ( la-

docerernes Rovdyr, og al Respirationen saaledes skulde staae i

umiddelbar Rapport til Kodens Beskaffenhed; desuden kan der

vel neppe siges Noget imod Leydigs Anskuelse, al Beubladene

morphologisk kunne svare til andre Krebsdyrs Respiratiousor-

ganer, uden physiologisk at gjøre det. Jeg maa altsaa antage, at

Benenes respiratoriske Virksomhed ikke er større end den

ovrige [ludoverflades "u r vistnok ofte endog staaer tilbage for

Budduplicaturernes. Cladocerernes Lemmer blive saal

mil anskuelse, hos alle Former Mundlemmer, der have

faael en forskjellig I i \ n 1 1 i n ur efter den forskjellige Føde og

Maade at bemægtige sigdennepaa. Jeg kalder derfor Calypto-

merernes Ben for Bvirvleben [pedes vibratiles], i Modsætning

til Gymnomerernes Gribeben [pedes prehensiles], L r søger heri

det egentligt Charakteristiske for de to Familier.

Til Gymnomera henregner Sars 6 Familier, fordelte i

i"

Tribus: Ctenopoda og Anomopoda. Familierne Sididæ "li

llolopedidæ, der udgjøre Tribus I. ere naturligt afgrændsede

andre, idet deres Ben ere aldeles eensdannede, og Dyrene

desuden \i-


91

bør fjernes saa langt fra de andre. Jeg deler derfor kun

denne Afdeling, Daphnidernes første Underfamilie, i

to Slægts-

grnpper, hvoral den ene kommer til at indeholde Holopedium,

den anden de øvrige Sla gter.

De følgende 4 Familier ere: Daphnidæ, Bosminidæ, Lyn-

codaphnidæ og Lynceidæ, forenede til een Tribus, Anomopoda.

Af disse viser Lynceidæ sig strax som en ypperligl begrændset

Gruppe af nærstaaende Former, for hvilken Sars med Rette

har irciiilia\rt Aarerues Leddeling |Im'lt-v Grene treleddede]

s. mi et godt Kjendemærke. Familien Bosminidæ kan jeg

derimod aldeles ikke anerkjende, især fordi det Hoved-

mærke, hvorpaa Baird allerede gjorde opmærksom, og som

Dana og Sars senere have benyttet som Familieeharakter,

formentligt er urigtigt, idet Antennerne ikke ere mangeleddede,

men bestaae som hos andre Cladocera kun af eet eller to

Partier. Jeg maa derfor lade denne Familie falde bort og

indlemme den i den Række af Slægter, som danne Sars's Fa-

milie Lyncodaphnidæ. Hvad dennes Forhold til Daphnidæ

angaaer, da er der vel meget, der taler for deres Adskillelse;

men trænger man noiere ind i disse Formers Bygning, vil man

snart erkjende, at medens Daphnidæ vel synes at være en

lunde godt begrændset Gruppe, er Lyncodaphnidæ det

ikke, og den danner snarest en Udvikling af den typiske

Daphniaform henimod Lynceus-Formen, ved at tælle mellem

sig en Mængde Overgangsformer, der kun holdes svagt sammen

indbyrdes og vise umiskjendeligt mere Slægtskab med

Daphnierne end med Lynceuserne. Jeg antager det derfor

tor riL:tii_ r -t kun at betragte Daphnidæ og Lyncodaphnidæ som

i- Sla gtsrækker, der maaskee yderligere kunne spaltes i mindre

Grupper, men som ikke for opfattes .som Familier. Den belo

Tribns Anomopbda, med Undtagelse af Lynceidæ, opfatter

jeg derfor som en eneste

delte i to Rækker.

l nderfamilie, hvis Slægter ere for-

Af Lynceidæ maa i


1 mmentnr.

92

Jeg deler saaledi I

: iil

den ene høn i . til

lerfamilie

den anden

Gymnomera har Sars delt i to Tribus, Onycho-

|ioda og Haplopuda, hver indeholdende i

lie:

Polyphe-

midæ og Leptodoridæ. I» nm stærke Adskillelse forekommer

mig mindre heldig, da tlovedcharakteren for Uaplopo

efter _- favnet ikke er ganske rigtig. Leptodora mangler

nemlig ikke, som Sars mener, Vedhæng paa Benene, idet

Par har et tydeligt udviklet, om end lille indre Ved-

Jeg deler derfor Familien Gymnomera kun i

derfamilier: Polypheminæ og Leptodorinæ.

Den anvendte Ordning bliver herefter følgende:

to Un-

/ I'/. /. Dap/iuidw: Pcdes vibratiles , tamellati , obsi

iirliriiliili. rul rul is obtecti.

Subfam. /. Sidinor: Pcdes [utrinque 6] omiws habitus wqua-

fis, foliacei. Coparum ramus alter 2 3-artieu-

lnhis. atter 2 -3-artieulatus, aut in man 2 årti-

culatus, in femina nullus.

Series generum prima: Lalona, Sida, Daph-

n el la.

Si rii -~ f/enerum

seeunda: Hotopedium.

Subfam. II. Daphninæ: fedes [utrinqm i 6] habitus in-

nijihi/is. r.r pu rii iimilu ful Hin i. Coparum ramus

alier '!-. atter 4-articulatus,

Series qenerum prima: Dap/inia, Simocepha-

I ii s , Scapholebcris, Cer iudaphnia , Moina.

Series g< cunda : Vacrothrix, Drepa-

nolhrix , Lathonura, Bosmina , icant hole-

hi r is ,

1 1 i ur r // pi n ?.

Subfam. III Lynceinw : Pcdes [utrinqm '< G] habitus in-

(rquatis, ex partc modo fo/iaeei. Coparum ramus

utcrque 3-articulatus.

s < in ru in pr inm: I. n r ij r i r r 11 s.

iiiiim seeunda: Camptoccrcus, lero-

lis, ilonopsis, \lniin. I ri.ritrn. I'hu-

roxus, C hud o rus, Monospil us.


93

/'I'/. //. Polyphemida : Pedes prehensifes , subteretes,

manifeste articulali, liberi.

Subfam. I. Polyphemina : Pedes ulrivque i. Coparum

romus alter '>-. alter é-articulatus.

Polyphemus, Bytholrephes, Podon, Evadne.

Subfam. II. Leptodorinæ : Pedes utringue 6. Coparum

ramus utergue 4-articulalus.

Leptodora.

1 det Følgende er der i det Ilele taget benyttet den

almindeligt anvendte Horisniologi, kun enkelte Udtryk trænge

til nøiere Forklaring.

»Rostram« kaldes den yderste Del af Hovedet, naar

dette lober spidst til, uanseet hvad der danner denne Spids,

oin det er en Fnrlængelse af Hovedskjoldet eller det er II"-

vedet selv. Saaledes er Udtrykket ogsaa anvendt af Andre;

men idet man ikke har erkjendt Hovedskjoldets Udstrækning

og derfor heller ikke er kommen til Klarhed om, hvilke Ele-

menter der kunne danne Rostrum, er der indlobet nogen

Uklarhed i

Anvendelsen

af denne Benævnelse.

Ved Beskrivelsen af Kropskjoldets Form har den Maade,

hvorpaa de forskjellige Forfattere have stillet Dyrene, frem-

bragt Forvirring, idet »op« og «ned«, »bag« og »for« ikke

altid betyder det samme. I de efterfølgende Beskrivelser ere

Dyrene altid tænkte stillede saaledes, at Ryggen med Bjerte-

regionen "L r Matrix er »opad«, og deraf følger da, hvad der

forstaaes ved »nedad« o. s. v. Ved Beskrivelsen af Formen

tænkes Dyrene altid sete fra Siden, naar andet ikke ud-

trykkeligt bemærkes. Kropskjoldets Omrids eller Kande be-

tegnes af practiske Bensyn med: Linea dorsalis den Linie,

der viser Dyrets øverste Contour, Margo caudalis den bag

og fremdeles Margo ventralis og Margo capitalis.

Di Organer, der sædvanligt kaldes andet Far antenner,

har jeg stadigt benævnet Aarerne, Copæ [

). dels fordi Menin-

gerne "in deres morphologiske Opfattelse ikke ere fuldkon ml

Kconrj, en Aare,


stemmende, dels og fortrinsvis af practiske Hensyn.

Ved Halen, <

a kim det Parti,

Iler udenfor de to store Borster. I

vistnok kun morphologisk kan

I er

det dog den eneste Del, der lader sig tyde-

sondre fra den evrige Krop, og den kan

blive Gjenstand for Beskrivelse, da de øvrige Led som

-aa reducerede og sammensmeltede, at man kun ved

Analogislutninger kan k me til del R at det foran

Parti liggende Stykke maa tydes som en Sam-

ling al flere Led. !>< nævnte Børster kaldes i

skrivelserne: Setæ caudales; de to Kloer, der sidde i

B< -

Spidsen

at Halen: Ungues caudales, _ r de Torne, der omgive Anus

sidde i

nålens

I

»orsalkant :

Aculei

cauda I

De1 saakaldte Biøie eller den sorte Piel har jeg, for

ikke at lade Betegnelsen udtrykke Nogel om dette Organs

tvivlsomme Betydning, kaldet: Macula cerebralis.

ri ig Beskrivelse a t S

I ae gter og \ r t

lam. I. D \ ru M ur.

Podes vibratiles, lamellati, obscirn arlicufati, va/ru/is obte<

Den store Rækki Former, som denne Familie tæller,

udmærke si« ved deres fladtrykte, Higede, utydeligt leddede

Ben, der snart ere overordeuligt line og hindeagtige som

Hudblade, snart ere kraftigere og væbnede med Tori

Borster af liøisl forskjellig Form. Deres Hovedbetydning er,

I en snart svingende, snart mere famlende Bevægelse, at fore

de tint fordelte Levninger al vegetabilske og animalske Stoffer,

livoral Dyrene leve, til Munden, og deres rigl varierede Form

• sandsynligvis

i

Forbindelse

med Fodens vexlende Be-

skaffenhed. Hele Dyrets Kroji med alle dets Vedhæng er

frit bi'v;i'gelig indenfor den tveklappede Skal. der skjærmer

1 1 ;gen

danner en aaben Rugehule. At

M lindes el Par vel udviklede børstebærende Maxil-


95

ler, et Har kraftige Mandibler med knudret, vortet eller

riflet Tyggeflade og en Labrum med 1 eller 2 Flige Tarmen

er ofte lang, slyngel _ r ligesom Maven hyppigt forsynel med

blinde Vedhæng. Af Sandseorganerne ere antennerne snart

svagere snart stærkere addannede; Øiel aaaer, skjøndt

stundom meget stort, alting den samme Størrelse som hos

Polyphemiderne, hvorimod Bjernepletten som oftesl findes og

ikke sjeldent faaer en betydelig Udvikling.

Paa enkelte Undtagelser nær kunne Daphniderne baade

bevæge sig trit svømmende i

Vandet

med A.arerne og ved

Hjalp af Hal. mi lærdes mellem laste Ujenstande eller paa

Bunden af Vandene. Det aldeles overvejende Antal af

Former tilhører det ferske Vand.

Sidinæ, Baird.

Penilidæ, Dana.

Sididæ. Schodler.

S.. I) fa ni. I. S I I) I NÆ.

Si.lidæ et Holopodidæ [Elytronhoridæ], Sars.

Pedes [utrinque sex] omnes habitus æqualis, foliaeei. Co-

parum ramus alter bi-tri-articulatus , alter bi-tri-articulatus

aut in mare biarticulatus, in femina nvllus.

Sars har i sit tidtnævnte ypperlige Arbeide over denne

Gruppe behandlet den saa udtømmende, at der i alt Væsen-

ligt kan henvises dertil.

Bovedskjold og Kropskjold ere tydeligt adskilte og støde

sammen tæt bagved Aarernes Udspring; hint udvikler aldrig

Pornices af nogen synderlig Størrelse. Kropskjoldet, der af

Sars uden Føie — som det forekommer mig — er delt i

to

Partier [see under Latona], er oftest fint, klart og bærer ingen

Spina, men dets frie Rande ere udstyrede med en Række af

Torne og Børster, der kunne Qaae en meget betydelig Størrelse.

Munddelene ere vé\ udviklede. De knæbøiede Mandibler

have enRiveflade af skarpe Tværlister. Maxillerne ere væb-

nede med talrige, korte, tveleddede Børster. Labrum er stor,

men mangler Midtflig.

Antennerne ere altid vel udviklede, ja oaae endog under-

tiden en overordenlig Størrelse. Aarernes Stamme er sær-


1

i tesi

: af

96

de fladtrykte, al et varierende Antal I

den ø\ stort, den

ster.

I >e ses Par B alle ere b; hema,

leles fine, bladagtige "L r ha rhythmisk

rfra bagtil og indad mod hinanden, hvorved der

mellem de to Benrækker opstaaer den Vandstrøm,

der forer Fode til Munden. Man skjelner tre Partier, afsnø-

rede fra den med talri B ster væbnede Stamme: indadtil

mod Roden den borstebærende Maxillarproces , udadtil.

st, det sækformige Vedhæng, L r nederst en større Plade af

les tin Bygning il med klare, bløde, cilierede Borster;

denne har været anseet for det egentlige Respirationsorgan.

Halen er trind, muskuløs og ikke synderlig! stærkt chiti-

niseret; dens Kloei _ Borster med deres I

betydelig Størrelse. Den bæres mindre boiet end hos andre

Cladocera og rager i

Qviletilstanden

i

Regelen

ud mellem

Skallens bageste Rande. Abdomen har ingen særegne Pro-

r til at lukke for Rugehulen. II"- de fleste Slægter

findes derimod paa Valvernes indvendig : Længdefold

af Huden, der tjener til at afgrændse Matrix.

»ielsescaualeu er simpel, uden Slynge eller tydeligt

afsnørede blinde Vedhæng; dog har Maven som oftest fortil

af Halen.

Iler flere hornagtige Udposninger. Ann- ligger i S]

Oiel er stort, og Hjernepletteu er snart tilstede, snart

mangler den.

Del muskuløse Hjerte har en eiendommelig langagtig

Form, bredesl paa Midten. Det har tre Vabninger, een fortil,

livorigjennem Biodel stødes ud, og een paa hver Side af del

tykkest* Parti, dei Indgangene for det venose Blod.

Hannerne adskille sig fra Hunnerne hyppigst ved en

Krog paa første Benpar, stundom ogsaa ved anderledes dan-

Vutenner. !>'• langstrakte, sækformige Testes aabne sig

m to Vasa deferentia ved Grunden al Halen, og Aab-

ningeri i; nde ere ofte uddannede til et Par Særdeles lange,

muskuløse ( opulationsorganer.


'.'7

Skallen andergaaer ikke nogen egentlig Ephippialdannelse

til Vinteræggenes Beskyttelse.

S< ries prima generum; Inimal teres, nitdum, involucro

gelatinoso nullo. Copæ utriusque sexus biramosæ, setis et

apicalibus et lateralibus præditce: Latona, Daphnella, Sida.

Gen. 1. LATONA, Straus.

Latona, Straus: Klem. sur les Daphn. 1.


, , , ,„i af ganske korte Haar,

^ , ^ ; lig

|

t 6ees nemlig lid' over Midten

iValvernes an s^ . g^ ^ _

dages k '** ,,,„,„,,,.•,...• it .*•

.;;,„„..

Fornden de. al « rillednmgs-

Kropskjoldets forreste IM, w S

punkt, andesp I" °' *

et dybt Indsnit, der deler de te Pa

mindre og et "dre sterre

hvis „,re Rand dækkes a

Liste, den nedre af den tst

;

de store .Ile

'

De!

Valvernes Ukkemnskel

anderledes end hos Sida,

hos Holopediam.

a£a

:

, ohed

,.,.„,,,„„,.

fornixlignende

sWrre Stjkke.

ig


i „\„. mm ,, , I samme

ri„e Pigmentering, der kan vise alle

n..i^..*-r ".» '

,. ;;;.„, ,,,„„.., som giverDy

N .cerfradyl „„. ,,,. aeste Partrers

el saa brogel Udseende, da ^^ Bygoing sonl

Vedkommende hnde den - 8

Pigmentpletterne den, Uydig Le. P- 91 .*» *"*,,

mlig lysere Pletter

hosSidacrystallina IP^men ' d

, ^ig

, mener

[Tab. VI, Fig.23, a], de,

Kjerne, og som teydtg st ». ^ _,,„.

hts ånders se.nkann als das t.

Ved ombyggel-g

. hier bow - '•.-."•;;";

! ; .„„.,,,,

'

1 1

ville -- ""

Betragtning _ ,.'

5ex , tede Partier, de,

-i, i e. System af nregelm-'-.,,,.„ ,„ sa, n-

,

hver, for sig ere ,

fjv^re storre eller mind

lende Partiers Farven, ,,,.,. ,.,„, mi,. ^J Mellen, disse gaae gansk faeiy

MamN . saa al

>•''- ( '""7-

Op Ise

„. hver af dens Celler

.-,

'"'•- •''''' ,

,

r 1 ,w '

',,: v. i--,.. •-! H°sSida

t Slags

indeholder! * ,..„„, ^elre,

M le.

Pi8 i

deri,

ffiCDtet

t „Udfold hos ^ Sida, der, gaaende

I Kl "ar beskrevel en Uu.l

,.,,„,,

eme al Valverne og mdve c g.

Matrix. Sars ha,


99

denne Listes Grændselinie mod Skallen og siger, al den

findes baade hos Bannen og Bunnen. Dette forholder sig

rigtigt; men jeg kan ikke være enig med ham, naar han,

foranlediget heraf, tyder denne Linie med Fischer som Be-

grændsningen af » Rygskjoldet« og forkaster Leydigs An-

skuelse. Hos Latona bliver Forholdet endnn mere iøine-

faldende end hos Sida formedelst Hudens Farvetegning. Be-

tragter man Dyret fra Siden, seer man Pigmenteringen holde

pludseligt op efter den nævnte Linie; men forandres Mikro-

skopets Indstilling, kan man tydeligt see Pigmentet fortsatte

sig i Dybden , folgende Coriums Foldning. Iagttages Dyret

ovenfra, sees den nævnte Duplicatur som en klar Bræmme,

langt bredere end Hudens Tykkelse, løbe langs Kanten af

Matiix. Desuden tindes hos begge Kjøn en tilsvarende Fold

paa A.bdomen; den strækker sig aldeles jevnsides den paa

Val verne og fuldstændiggjør saaledes Afspærringen. Hin

optager som denne ofte Pigment, og naar Dyret bevæger

Abdomen — hvilket iovrigt sjeldent skeer — , opdager man

den uden Vanskelighed. »Die Stiitzbalken», som Leydig

omtaler hos Sida, sees ogsaa i Hudbræmmen hos Latona.

-"in .

Øiets Plads staaer i en vis Forbindelse med det Leie,

Varernes to Par store Løftemuskler have faaet. Det

bageste af disse indtager den sædvanlige Stilling; men det

andet Par er rykket helt hen i den nederste og forreste Del

af Hovedet. Mellem disse store flade Muskelmasser, der ligge

rat muler Hovedskjoldet, bliver saaledes kun et forholdsvis

lille kiledannet Parti tilbage i Hovedets øverste og forreste

Del, og det er her, at Øiet har faaet sin Plads.

Paa Antennernes store pidskeformige Proces tindes, for-

uden de at Sars omtalte spidse Børster, endnn en Del smaa,

Btumpt endende Cilier af lignende Bygning -"in de, der findes

Basalpartiet [Tab. VI, Fig. 22, a]. I sidstnævnte

Del sees

et Btort Ganglion, der udsender Nerver til det ler siddende

Bundt af Cilier, og tæt op til del et andet mindre. Herfra ud-

e< tykl Nerveknippe, der løber helt ud til Spidseo al

Lemmet, stadigt aftagende i

til Børsterne af begge Slags [Tab. VI, i

Tykkelse

ved al afgive Nerver

ig.

i


ttei lerimod si< I den

at den kun findes i

-"in paa, ai I tifera

E gsaa fundet


101

.Man vi! ved at sammenligne ovenstaaende Række al

Synonymer med Sars's ser, at jeg ikke ganske kan tiltråde

denne Forfatters Bestemmelse al Arten, skjøndt jeg ellers

maa følge den Maade, hvorpaa han skiller den fra den følgende.

Sandsynligt er det, at de to Former ikke kunne holde sig

som forskjellige Species, og at de kun ere Varieteter; men

da jeg ikke har fundet nogen egentlig Overgangsform mellem

dem, tiltræder jeg foreløbigt Sars's Opfattelse.

Sp. 2. DAPHNEL] \ BRANDTIANA [Fischer].

Sidæa crystallina, Fischer: Ueber die in der Umg. v. St. Pe-

fcersb. vork. Crust. etc. 1. c. p. 160, Tab. I—II.

Diaphanosoma Leuchtenbergianum, Fischer: Ergånzg. Berichtig.

ctc. 1. c. p. 4.

Daphnella brachyura, Sar< : Norg-es Ferskv.- Krebsdyr etc.

p. 41, Tab. II, Fig. 16—24.

Caput longitudine dimidiam testam corporis æquans, a

thorace impressione sat profundet disjunctum. Copæ refiexæ

marginem posticum testce corporis superantes. Oculus medioeris.

Longit: 0,8. Animal hyalinum, coldre riirco.

In lacubus; haml frequens.

Forekomst: Esrom So.

Gen. III. SIDA, Straus.

Sida, Straus: Mém. sur les Daphn. 1. c. Tom. VI, p. 157.

Sida e. p. Liévin, Lilljeborg, Leydig.

ea, Fischer: Ergånz. Berichtig. etc. 1. c. p. 5.

. Baird,

Schødler, Sar-.

Rostrum conicum. Fornices nulli. Antennes feminæ majus-

culæ, truncatæ, nm ris longissimæ flagelliformes. Coparum rom ns

ior tri -, inferior bi - articulatus. Macula cerebralis adest. -

Mas organis copulationis nullis. Pedes primi paris hamati.

Sp. 1. SIDA (

RYSTALLINA

[O. F. Miill.j.

Dapbne crystallina,


i crvstallina,

I mch.

rab. III. I ig. 1 -

Tab. [I, !

Fischer: I

' i—

102

ii. I l. c. p. I"!.

h.

I I ... I T. Tab. II I

Km. p.

:: De Crust. etc. p. 9, Tab. I. Fig. 1 - 5

etc. 1. c. p. 5, lal..

rab.

XVI, 1 ig. 7.

Schodler: Die Braucb. d. Vmg. v. Berlin p. 8.

crystallin .1 ab. Y.

crystallii !

voendcis et rosaa

fr. Baffs i. c. p. 1.

5 rs : Norges

I. I r. 1 -16.

er at' nogle •

id. ibid.

\ I.

leitr.

etc. p. 70. — <

Ferskv. -Krebsdyr etc. p. 33, Tab.

al hijalinvm , interdum macvlis

'nm. in amnibvs et '(pin pvra; nrfgaris.

taget

< >:'l

denne Forfatters egm <

>] l\ sningei I

\

ed

4 Meddelelser om disse Organer hos hans S. elongata ).

Jeg maa altsaa betragte alle hidtil beskrevne Sida'er som een

Art, indtil yderligere Differentspunkter ere paaviste.

Series f/encmw secvnda: \nhnal vouiprrsmim, invo-

fentinw shuplivcs, niftrr'.s hiroi•

upivalHm.s praditte: II ol o pc d i ii ni.

(jrlnlinoso cotdecfnw . (lopw

p

7".

dor. il. li I! p. |.

I K

lyr etc. p. 3(5.


103

Gen. IV. BOLOPEDIUM, Zaddach.

Holopediuni, Zaddach: Holop. gibb., ein neues Crust. 1. c. p. 15if

pedium, sequ. aut.

Rostrum obscurum. Fornices nulll intennoe utriusque

sexus majusculæ, truncatæ. Coparum ramus uterque biarticula-

tus. Macula cerébralis adest. — Mas organis copulationis nullis.

s pr imi paris hamati.

Det er allerede tidligere bemærket, al 1-14 ikke finder

,j

tilstrækkelig Grund til med Sars al afsondre Bolopedium fra

de øvrige Slægter, uden som en noget aberranl Form, hvis

Ejendommeligheder staae i oøie Forbindelse med det Flyde-

eller Balanceapparat, som jeg antager Géléhylsteret for

at være.

rosaceis.

Sp.l. HOLOPEDIUM GIBBERUM, Zaddach.

Holopedium gibberum, Zaddach: l. c. p. 159, Tab. Y1I1 & IX.

Eurén : Mårkl. Crust. fdn. i Dalarne 1.

c. p. 118, Tab. III, Fig. 3.

Holopedium gibberum, Sars: Crust. Clad. i Omgn. af Christiania

1. c. p. 251. - - Norges Ferskv. -Krebsdyr etc. p. 57,

Tab. IV.

Longit.: 1,5— 2mm. An/mal hyalinum, interdum maculis

In mediis lacubus mb ipso æquore; haud frequens.

Mine Iagttagelser bekræfte i det Hele taget aldeles Rig-

tigheden af Zaddachs og Sars's fortræffelige Beskrivelser af

dette Dyr. Kun skal bemærkes, at Antennerne ikke, som

mener, mangle den tilspidsede Sandsebørste. Den

sidder paa Lemmets iJagside, lidt over Midten, og er betyde-

ligt kortere end de endestillede, stumpe Børster. - Kjønsfor-

skj ellen hos denne Form er saa overraskende, at man næsten

kande være berettiget til at antage, at den af Sars som

Hannen til Holopedium gibberum beskrevne Form tilhørte en

anden Art. Da jeg imidlertid har fundel Unger med togre-

nede Aai


niplar i den

[04

Bondedara , samt i

tal i < irib-So i ( irib-Skov.

minæ, Baird.

I lapluiidæ, Schodler.

fam. II. DAPHNIN I

Dapl Bosminidæ, Dana.

Daphnidæ. I yi daphnidæ, Bosminidæ, Sars.

i [utrinquc

.

ikke

quatvor — sex] Ivabitw inwqualis, partim

modo foliacci. Coparum ramns alter tri-, alter quadri-articulatus.

De to Skjolde, der udgjøre Dyrets Bedækningj have eu

temmelig forskjellig Udstrækning indbyrdes, idet Hovedskjol-

det, der som oftest udvikler tydelige Fornices over Aarernes

g hvis Rande næsten altid hule sig erkjende, kan

faae en større eller mindre Udvikling bagtil paa Kropskjoldets

Bekostning, og som stundom med en stor triangulair Flig

tg for Hjerteregionen. Del andel Skjold, der hyp-

pigt udvikler tornagtige Forlængelser, er som ol rkere

chitiniseret end hos Sidinerne.

All«' tre Par Munddele ere vel udviklede. Mandiblerne

en knudret eller riflet Riveflade. Maxilierne bære faa,

men kraftige Børster. Labrum udvikler hos nogle Former

Midtllig, hos andre ikke.

antennerne gjennemløbe alle Grader, fra el Par smaa

vorteformige Rudimenter til Organer af en overordenlig Stør-

relse. Aarerne ere næsten altid kraftige, navnligt deres

Stamme, der, selv hvor de ere svagest, aldrig synker ned til

en saa ubetydelig Del som li"- Lynceinerne. Svømmebør-

sterne ere faa og sidde kun i Spidsen al Leddene. Børste-

tningen kan udtrykkes ved: 1 1

."> paa den treleddede

Gren, 0-1 0-1 ''< paa den nreleddede Gren, idet

Terminalstykket nævnes sidst o. s. v. Reduceres Borsternes

Antal, er det de inderste, der først falde bort.

Benene ere meget varierende, saavel i

in. Den Ligelighed i

bindelse staaende ^ensformighed i

i n.

Bygningen

Antal

|1 6] som

og den dermed i

For-

Beva'gelsen al hele Ben-

som lindes hos Sidinerne, træffes ikke her. Kun

do hagi ti Benpar have bevaret den bladagtige Form, me-


LOft

dens det forreste Par er kraftigere, plumpere byggel og tor-

synet med forskjellige Tofndann eiser , ja undertiden kan

endog dette kraftigere Præg udstrække sig til næsten hele

Benrækken. Kun Bladbenene have den fra Sidinerne be-

kjendte regelmæssigt svingende Bevægelse, hvorimod de andres

er mere uregelmæssigt famlende. Sandsynligvis kunne disse

Dyr tage mindre fint fordeH Føde til sig. Sjette Par Lem-

mer er, naar det lindes, rudimentairt.

Halen er af høist varierende Form, oftest stærkere chi-

tiniseret end hos Sidinerne, og bares aldrig som hos disse

rettet lige ud. men er lmiet ind under Kroppen Og dækkes

af Valverne. Den er næsten altid muskuløs, ikke ved

Chitinliste adskilt fra Kroppen, og dens Strække-

muskler hefte sig paa selve dens Dorsalkant. Matrix lukkes

dels af tungeformige Processer fra Abdomens bageste Ryg-

parti, dels derved, at der paa det Sted, hvor Skallens Dor-

sallinie og Caudalkanterne støde sammen, udvikler sig en

Svulst paa den indvendige Side af Skallen, der passer ned i

en Sinus paa Abdomen [Macrothrix o. fl.]. Endvidere kan

Lukningen i et enkelt Tilfalde [Moina] besørges som hos Si-

dinerne ved en Hudbræmme indvendigt paa Valverne, og endelig

mangle undertiden særlige Apparater til dette Oiemed ganske.

Fordoielsescanalen optræder i denne Gruppe med alle

de Modificationer, der findes bos Cladocererne, idet der dels

kan tindes, dels mangle Coeea paa Maven og Tarmen, og

>hnLr er paa denne sidste.

Øiet er vil udviklet; lljernepletten lindes som oftest.

Del >\aL r t muskuløse, næsten hindeagtige Hjerte er som

oftest en rund Sak med kun to Aabninger, en fortilvendende

for det arterielle og en paa Residen for det venøse Blod.

Bannerne adskille sig fra Hunnerne ved at have en Krog,

stundom ogsaa en lang, pidskeformig Børste paa første Benpar;

de have hyppigt anderledes dannede Antenner. De langstrakte

Testi altid at aabne sig gjennem to Vasa deferentia

: dsen al Ealen og som oftesl paa Dorsalsiden.

Hunnernes Skal omdannes hos nogle til Ephippium for

Vintej !'.• skytteise, le- andre ikke.


iii« i mellem

106

Daphuinerue tæll K Midtvandsfor-

si«, les hoist varierende Le> maade

staaer i Forbil lig Variation i Formi

navulig i Be> '

li ikling.

S es prima generin P ultimo capitis valdt

tubens.

Jlargim s U tfa capitis onibm

- um

hista parvtv. Copantm

romus (piadriarticulatus [tres-] w quinqtu

pU rumqiic viliatas gcretis. Qciilus mag ula a ri bralis ,

aut nulla. I linum

simplex,

et laqueo cai caudah

utrinquc dcntibus annata. Vasa 'friis

singulis, propt cor-

poris femina' in cphippi mmvlalur:

bu pli ii i i: kalvs, Scaphotcbi I

// ia . Mo i ii a.

G< n. I. DAPHNIA, Schødh r.

Monoculus e. p. Liuuc, [)e Geer, Jurine etc.

I »aphnia e. p. 0. F. Miill< r, Ent. p. 7fl

Daphnia e. p. Licvin, Baird, Lilljcborg, Leydig.

Daphnia, Schodler: Brauch. d. Umg-, v. Berlin p. 10.

I );i|ilmi;.. Sars: Crust. Clad. i

(»man.

af Christiania I. c. p. 262.

Daphnia & Hyalodaplinia, Scliodler: Clad. d. fr. Halls 1. c. p. 16.

Capitt nulla impressione a thorace disjitnclum, fom

gerens, rostro in femina plus mimisvc acvto, in mare obtnso.

Tcsla corporis fen oi-alis, anis rhomboidalibus reticufaft

um i (ji ur posteriore dentibvs, svpinc spinadentata ornata. Vacitfa

cerebralis plcmmquc adest. [ntennu femina! minima', immobiles,

testa capitis ferme obtecta' ; maris vcro longa', mobiles seta prehen-

si/i n/111 al i annata'. Copantm sctæ omties alm/u : ramus triarti-

i n/illus quatuor, strpivs tamen quinqui setas gerens. ibdomi n svpitu

i • !'!

lims tribus vol quatuor prirditum. Caitdamcdiocris, ad apicem

n/h iiuu/ii. Kphippium il i"' continctova. \Iolits salto/urins.

Don gamle Miiller'ski Daphnia er ;ii de seuere

•« l»li t, og endelig! har Schodler


107

i > carcinologische Beitråge I- tagel den i

der adopteres af Sars, og - ogsaa

en

Udstrækning,

maa tiltræde. Senere

har vel Si d des frisenen Baffs« opstillet

Slægten Byalodaphnia for en Række Midtvandsformer , der

ere væbnede med en aareformig Forlængelse fortil af Hoved-

skjoldet. Denne Dannelse er imidlertid hos D. pellucida nov.

sp. kun tilstede i Rudiment, kan hos D. galeata Sars snarl

være vel udviklet, snart stærkt tilbagetrængt, og forekommer

mig derfor at afgive et altten- ubestemt Mærke til alene al

betegne Slægten. Heller ikke Schodlers anden Charakter,

Mangelen af Bjernepletten, kan jeg tillade generisk Betyd-

ning, da jeg har overtydet mig tun, at det nævnte Sandse-

redskab ogsaa er tilstede hos disse Former; kun mangler

det P |

vide p. 119 under L). Kalilhergensis]. Da nu

Schødlers vidtløftige Beskrivelse ikke indeholder andre virke-

lige Adskillelsestegn mellem Daphnia og Hyalodaphnia end

de nævnte, forekommer Slægten Hyalodaphnia's Berettigelse

mig tvivlsom, og jeg optager den derfor ikke.

Men uagtet min Opfattelse af Slægten stemmer med

Sars's og tildels med Schodlers, kan jeg dog ikke være gan-

ske enig med disse Forfattere om Værdien af de Charakterer,

som de have benyttet til Artsadskillelsen. Schodler la^gger

saaledes megen Vægt paa Abdominalprocessernes Stilling til

hinanden; jeg er tilbøjelig til at troe, at Variationerne heri

beroe paa en Skuffelse [vide j». 111 under D. pulex|. End-

videre fremhæve begge Forfattere — efter min Mening — alt

for stærkt Pandecontouren, samtRostrums større eller mindre

Længde; begge disse Mærker variere ikke lidet. Sars be-

nytter fremdeles efter en stor Udstrækning Spinaens Længde

ig Retning, som jeg ikke Kan andet end frakjende en saadan

Betydning [vide p. 112 und']' D. longispina], naar der ikke

er Tale om 1

Borte Pletters Existents i

«

1

1

- -_r

t store Differentser Endeligt gjør han de

barernes

Svømmebørster til Mærke

Gruppe af Slægten; de synes vel at optræde constant

h'• til denne Slægt hørende Arter variere meget betyde-


i \ i I k'-t h Anledning til stor Fon ii i

\ I iiii er imidlertid let forstaaelig

saa udbredte som mange af de herhen-

- ;ynes i mindre <

til viss I

iliteter.

i andre

(

'ladi

Som det r med

Formen, forholder del sig ogsaa med Størrelsen og

navnlig for saadanne Arters Vedkommende, dersom D. longi-

sjiina forekomme baade i

storre

og mindre Damme, med eller

uden Plantevæxt. Jeg har i det Hele taget, ved Iagl

af saa mange Forandringer, anseet det for rigl

M

afvigende Former som Varieteter og ikk

kommen ind paa den modsatte Retning al

synes at have fulgt.

Spii

icrislata .

i

\

I'

i> s

. . >inn.

/ uyx

j

|

I \n

\

\ iiindn ornali .

i nu primi

nl-

nis /»•/ Intnm /

I

inii-

/'

1

/ ' Kai

' laln.

I. Maryo posterior caudw in mcdM vin sat

profitnde s/'nualus, ocvte/'s rjusdcm fen ionf/itiidinis.

Sp. 1. [) \ril\l \ SI II U'.l I

l'i;i. Baird.

mit dem I

ischkopft P

n Annpolypi'ii cte. p. 17. Tab, I

O. l\ Miilli r: Ent. Tab. XII, 1

Struus : I. c. Tom. V, Vig. 1 20, I

1

icli : 1. c. 1 il.>

II.

om. VI, p, 158.


109

Daphnia Schaefferi, Baird: Brit. Ent. p. 93, Tab. VII, Fig. 1-2,

Tab. Vin.

Daphnia magna, Lilljeborg: De Crust. ei ord. trib. etc. p. 24;

Tab. 1. Fig. 7 9; lal., la. li- I Vi-, Tal.. XVI. li-. 9.

Daphnia Schaefferi, Schedler: Branch. d. Umg. v. Berlin p. II.

Fig. 1. :;. :.. 6.

Daphnia magna, Leydig: Naturg. d. Daphn. ].. 134, Fig. 21-23,

Caput rostro acutiusculo, vertice carinis quinque ornato. Testa

ovalis ventricosa, carina longitudinali, deniata, < fornice exi unte, ad

marginen* posteriorem se exti ndente; spina brevi. Macula cerébralis

adest. — Antennæ maris seta longa prehensili, ad apicem villosa.

Longit.: ad 5« [spina testæ exclusa; hæc ad l,o»


hidtil .

\.-f| paafaldi I

ligger

110

maaskee deri, at «1kal j«-'L' med Hensyn til Leyi

paa hans Tab. I, i

._

- .

over Hannen kun bemærke, at, saavidt jeg har i ag I

Endeligt

Antennernes store end Børste ikke ringsum fein be-

haart |l. c. p. 139], men kun paa den S ender

ind mod Antennernes Endeflade, forsynet med et tæt Lod al

fine, korte Uaar. Endvidere er der paa den ø Del al

den Endebørsten modsatte Side, umiddelbart under \.nti

Endeflade, et lignende Lod paa en lille Plet. Man faaer Ind-

trykket af, ar disse to Flader modsvare hinanden og kunne

benyttes som et Griberedskab derved, at det yderste Led al

Børsten bøies tilbage. Børsten er endeligt paa de al mig

undersøgte Exemplarer ikke behaaret paa hele det yderste

Led, men kun paa ;

af

dets Længde. Disse Variationer bør

vistnok tilskrives Localitets-Forskjelligheder.

Forekom t: Brakvandshuller paa Amager-Fælled i

ordeulig Mængde, Dam ved Margaard i

Bang), Fanø [Dr. Meinert).

Fyen

over-

[N.E.Hofman-

li. Uargo posierior caudæ mm stimulus, aculeis ejusdem fen

longiludinis.

Sp. 2. DAPHNIA PI I l.\ D< G

[Tab.l, Fig. 4].

Daphnia pulex, Leydig: ' Naturg. d. Daphn. p. 117. rab. I.

Fig. 1 7.

Daphnia pulex. Baird: Brit. Km. p. 80, Tab. VI.

Daphnia magna, Fischer: Ueber die in deri mg. \. St. I", vork.

('rust. etc. I. c. p. L86, rab. \ II. I ig. 1" 16.

Daphnia pulex, Zenkcr: Physiol. Beni. iib. d. Daphn. I.


111

armati. — Antennæ marts seta longa prehensili, apice bifurcato,

curvato. Processus abdominis, quo mares ceterorum carent,

ud, si longus, villosus.

Longit : l } 5—2,5mm, Color rubicundus.

lu aquis palustribus frequentissima , et hujus speciei exa-

mina permagna reperiuntur.

Til Leydigs Beskrivelse og Afbildninger skal jeg kun be-

mærke, at der paa Abdominalkløerne ved deres Basis altid

findes en Række secundaire Torne, grupperede i to Partier;

desuden findes en Række fine Børster. — Ogsaa hos denne

Art findes et Lod paa Bagsiden af Hannens Antenner, ligt

det, der er omtalt hos D. Schaefferi.

Schødler siger 1. c. p. 14 : »Die beiden zungenformigen

Fortsatze des Abdoinens [Fig. 42] stehen hier neben einander.n

Al'seet fra det Paafaldende i en saadan Asymmetri, og at del

skulde være undgaaet Andres, navnlig Leydigs Opmærksom-

hed , dersom han havde havt samme Art for sig —r og det

antager jeg rigtignok — , tillader Iagttagelsen vistnok nogen

Tvivl. Paa de Exemplarer, som jeg har undersøgt, stode

altid disse Processer tæt bag ved hinanden. Men fra Folden

mellem de to forreste Processer gaaer en stærk cylindrisk

Muskel til Folden mellem den anden og tredie, og den kan

ved sin Straalebrydning, naar der anvendes gjennemfaldende

Lys, give det Udseende af, at den forreste Proces med sin

Basis forlænger sig helt ned paa Siden af den anden. Det

forekommer mig derfor fristende at antage, at Schødler bal-

ladet sig skuffe heraf, da jeg som sagt aldrig har iagttaget

Forholdet saaledes, som denne Forfatter beskriver det.

Zenkers Iagttagelse [1. c. p. 118], at Hannen kan la-gge

sin »bewegliche Papille« ind i Spinaen,

»for at Dyret bedre

kan holde sig fast i Skallen«, maa beroe paa en Feiltagelse,

da Spinaen aldrig er hul.

C. Margo posterior caudæ mm sinualus, aculeis ad apicem

versus volde crescentibus.

remotus.

a. Macula cerebralis adest. Oculus a margine capitis non


DAPHNIA I

0NGISP1NA,

112

O. F. Muller.

ral . i. I ig. i

.. O. F. Muller: Ent. p. B8, I ab. Ml. 1 ig. 8 1".

Iinia puk-x, Var. a longispina, Baird: Brit. Ent. p. 91, Tab. Vil,

I laphuia lungispiua, Leydig ' Naturg. d. Dapbn. p. 11". lab. 11.

13 -20.

Daphnia longispina, Sars: Crust. (lad. i

p.

Hf-.

Onign.

af( bristiania Le.

( aeidiitscido. Vesta ovalis vel ventricosa. Ln-

Ults nullis dentibus , scd serie setarum tenuisshnarum

fin// hnyUudinem ornati. — Anlennæ nm ris setu prchemili,

simplici, super celeras paulum modo eminente. lu nu din

dorso acidei parvi unvs ad tres.

Var. I. />. longispina Leydigii: Spina brevior, dhnidiam

lonyilitdincm lesta corporis non superans.

Longit.: circ. 1,6 'J . Color

pteruinaue rubt

Var. II /> longispina Mullcri: Spina fongior, dhnidiam

longitudinem testw corporis supt rans.

Longit.: circ I i Color valde varians, aut

n/i/ cornettSy aut nigrescens.

In aquis purioribus; frcou

O. F. Mullers Daphnia longispina er gjort til Gjenstand for

:, Droftelse at de Forfattere, der have beskjæftigel sig

Daphniderne, >>_' den har hos de forskjellige havt en forskjellig

Medens saaledes Nogle, som Jurine, Baird . 11..

den med andre Arter, fornemmelig med D. pulex, have

Leydi« ic dlers, Fischi sars's Undersøgelser skaffel

den Uri som egen Art. Men uagtet man er kommen til det

der exist< rer en I ). longispina . hersker der

jiinl om, hvilken al' de nævnte I

orfatten

- dei er Mullers

An. Jeg troer, at en Deel al


113

der indtil de mindste Detailler er correct og smukt afbildet,

end Størrelsen og Spinaens Længde


\ . . p.

114

m ikke i

it denne Porfatter

Afbildning al Monoculus testa postil e uni-

142, T .

in med D. longispina. Af d*

XXVII,

I

som

Miiller langtfra har kunnet mene, al hans Art

kkende var saa longispin, som hans Figur viser, ra*

Spinaen kunde variere me{

I del betydelige Materiale, som jeg har havl for mi

-..iin er indsamlet paa \) gde forskjellige Localiteter, har

jeg kunnet forfølge denne Arl Variationer gjennem

ga _ . Størrelsen

\ exler fra l til over 2

I j'i i

! ormen

u og plump,

Spinaen kortere, ja denne kan endog blive saaledes redu

overgaaer Spinaen hos 1). pulex. Snart ere

Dvrene næsten farveløse, snart prydes de af et sortagtigt,

brunligt eller rødligt Skja r, der hos de største Vari<

i Aarernes

j kan blive en stærk rosenrød Farve. De sorte Pletter

Svømmeborster, der synes constante hos enkelte

følgende Arter, "_ r som

Form altfor lunefulde i

Sars har lagt Vi ere hos

deres

Optræden, lil at de kunne

afgiv* nlunde paalideligt Mærke. Bos de mindre Va-

. altid;

I). longispina Mulleri] forekomme Pletterne, som det

men hos de større kunne de enten mangle al-

eller kun findes i svage

Rudimenter; de kunne mangle

i. Børster og findes stærkt udviklede i andre,

kunne endeligt optræde i

rorsvundne i

oftest i Ryggens

den

den

ja *lc

ene Aares Børster, men være

andens. Ungerne og Hannerne hav*

Midtlinie, over Aarernes Basis, I til 3 Smaa-

torne, der hyppigt hos den større Varietet sidde paa en tre-

•. fladtrykt Proces. Denne forsvinder næsten alti*l med

Videren; men Tornene kunne persistere hos Hannerne; dog

ur det ikke sjeldent, at de ogsaa mangle hos disse. Som det

med de ovennævnte Mærker, gaaer det ogsaa med

Pandecontouren, der snarl er concav, snart næsten ret.

i

Idel jeg saaledes mener al burde forene disse Former

i iilh

An, har jeg dog villet fastholde Forskjellighedernes

dem som \ :

og

benævne


115

dem efter Forfatteres Beskrivelser af en I). longispina,

hvorom de nærmest gruppere sig, Mullers og Leydigs. At.

disse Varieteter imidlertid ikke ere skarpl begrændsede, men

at de flyde over i

hinanden,

fremgaaer Formentligt tilstrække-

ligt af det Poregaaende. Medens Var. Muller] betegner


116

ii neppe kan lig \ gt herpaa .

rfor vistnok ogsaa D. longispina, Muller.

I j \ ;t . i Lu-vins Form angaaer, da maa del Pandehom, som

si« al I

' og

den til en egen Art, dersom det ikk<

bar Abnormitet. : D. magna

tor jeg ikke henføre som synonym med fon \

bliver sikkerl

I), longispina findes meget almindelig i Soer

med klart

Vand, dog er Var. Leydigii sjeldnere end den mindre; al

i. hvor jeg har fundet den, kan nævi

Hellebæk og en Sø i

sja Iland.

Ruderhego,

Sp. I. DAPHNIA l'l I LI

gg Localiteter i

i

rab. 1. Fig. 5].

Il'A

nov. sp.

Nord-

Caput lalinn, compresswn; fronte crislala, rohtndata; roslro

mul ,n-ciihi . retro curvato. Trsfa oroffs, ipinn fon f/a. Ln f/ves

camlalea "il basin serit dcnthnn lenuiwn, cctcro fan/m

Irnuissiinnrum ornati. )las ignotus.

ijili ns.

I ','


117

lucid; paa et enkelt Individ har jeg bag Skalkjertelen

et svagt blaal Pigment i Kropskjoldet.

Forekomst: Den lever som Søforra paa Midten af Sorø-

Sø og Tuul-Sø, dog kun i ringe Mængde.

Sp. 5. DAPHN] \ G \l l'.ATA. Sars.

[Tab. I. Fig. 6].-

Daphnia galeata, Sars: Zool. Reise i 1862 o. s. v. p. 21.

Caput latum, compressum, fronte cristata, rostro truncato.

i ovalis, spina longa. I ngues caudal s nullis dentibus, sed

setarum tenuissimarum per totam longitudinem ornati.

— Mas ignotus.

Inimal hyalinum.

Var. I. Frons acuminata, in formam lamellæ triangularis,

facta, apice tum sursum, tum deorsum spectante.

Longitudo capitis: 0,0—0,8""", carports: 1,2— 1,4""", spinæ:

0,9—1,1.

Var. II. Frons rotundata, in formam lamellæ subtriangu-

laris, brevis facta, apice rotundato.

Longitudo capitis: 0,4— 0,5""", corporis: 0,0 — 1,2""", spinæ:

0,55—0,7.

In mediis lacubus quibusdam, sub ipso æquore frequens.

Øiet ligger som hos de foregaaende Arter tæt ved Ran-

den af Hovedskjoldet, og paa Grund af dettes sammentrykte

Form har der, for at Øiet kunde l'aae Plads, dannet sig en

Bugle i Skjoldet, hvorunder det saaledes kommer til at ligge.

Dgliet er skarpere afsnøret fra Bovedgangliet end sæd-

vanligt hos Daphnierne. Pigmentpletten er meget lille. For-

nix tortsætter sig helt ned paa Siden af Bovedet som en

Vold, der først taber sig i Huglen

over Øiet. Rostrum er

vé\ trnncat; men dets nederste Bjørne er hos nogle Varie-

med afrundet Pande lidt mere tilspidset, end alminde-

ligt hos denne Form, ligesom de ogsaa afvige ved en dybere

Sinus mellem


i dem

L18

stev rage freui Fra Bovedskjoldet,

r betydeligt over Spidsen, ikke som hos de

.

\

sorte

- S] ina er n mang-

V iriationer i R alle Mellem-

r fra en skraat nedadrettet til en stærkt opadi

*

Spina; den er som oftest J I lz * - Abdominalpi

adskilte. Postabdomen er stærkt tilspidset, men i

;om hos Daphuia longispina.

det Uele

komst: Var. 1 har jeg kim fundet paa Midten af Esromilmindelig.

Var. II er almindelig i Bondedammen

Bogholm-So ved Hellebæk, sjeldnere i

Ilands storre Vande har jeg 1

Ksr

-So. I intet

\rt.

/-. Manila cerebralt* deest i; ocufus a margim capifis i

it motus.

- 6. DAPBNIA KAHLBERGENS1S, Schodler.

[Tab. 1. Fig. 7

1 1 v;ilml;i]>)mia Kahlbergi nuller: Cladoc. des frisenen Halfs

I. «•. p. 18, rab. I. I ig. 1-3.

Caput lal nm. compressmn ; fronle vrista pennagna acumi-

nata prwdita; rostro obhiso. Ocitlv.s parvits. Testa ovalis, spina

Processus abdominis man ifesto discreti. Lngucs caudales

nullis dentibus, si ti si rir setarnm temiisshnarum ornati. — .1//-

iiitittt nm ris si lu prelicnsili, tenvi, simplici, super cetcras /mil-

lion modo eminente.

Longiludo capilis: t < ",

0,75'nm . iniinal omnino hyalinum.

In iiitilits Itttiiltiis. sub ipso (i'ijuorc.

tager ikl •

lindet, i I Schodlers,

nkuing

corporis: l.n l.h> ,

spina*:

at identificere den Art, jeg

skjondt denne Forfatter fremhaver

i


110

»der gånzliche Wegfall des Nebenauges und seines zugehorigen

Gehimfortsatzes« , da Dyrets Gjennemsigtighed bevirker, at

sidstnævnte let oversees. Den omhandlede Bjernesvulsl er

ikke alene vel udviklet og bygget som hos de andre Arter,

men der tindes endog den af Leydig først Iagttagne 1. indse,

saa at det kun bliver Pigmentet, der mangler. — Bvad Schød-

lers Maalinger angaaer, da kunne etter min Mening kun Ild-

vedets, Kroppens og tildels Spinaens Længde have Værd.

Det er besynderligt, at det kan være undgaaet Schødlers Op-

mærksomhed, at Øiet forandrer sin Stilling ved Musklernes

Contraction, naar Dyret kommer i Spiritus, og hans Maa-

linger af Øiets Plads blive derfor uden Betydning, da de -

ere

foretagne paa Spiritusexemplarer. Dyrets Bøide eller Af-

standen mellem Ventral- og Dorsalkanten kan heller ikke af-

give sikkre Maal, da den er altfor variabel, efter som der er

flere eller færre Æg og Unger i Matrix.

Hovedskjoldets Structur er særegen for denne og følg

Art. Den bestaaer som hos de andre af hexagonale Felter;

men paa hvert Sted, hvor to saadanne støde sammen, tindes

en lille Torn; disse blive mod Spidsen af Rostrum længere

Og mere ininefaldende. De hexagonale Figurer kunne for-

3 til den yderste Spids af Pandehornet. — Postabdomen

er bygget som hos D. longispina; Abdominaltornenes Antal

er større end hos følgende Art. — Pandehornets enorme

Længde — der dog kan variere saavel som Retningen af dets

Spids, — samt Øiets Lidenhed og Afstand fra Hovedets Yen-

tralkant giver Dyret et høist eiendommeligt Udseende. — Paa

ilanuens Postabdomen har jeg ikke kunnet opdage den eien-

dommelige Sinus over Abdominaltornene , som Schødler om-

taler og afbilder.

komst: Almindelig paa Midten afEsrom-Sø's nordre

Halvdel. Hannen er ikke sjelden i .-tul>er.


11"'

7. DATHNIA CCCULLATA, Sars.

c. p. 271.

i rust.

Cla . i >rugn.

af Chri-

Hyalodaplinia Berolinensis, Schodler: Cladoc. d. frischen Haffs 1. c.

i conen

p. 24, Li!.. II. I ig. 8, lal.. III. 1 ig. 1."..

' latum,

eomprcssum ; fronte crista magna, acuminata

rostro obluso. Ocufu.s magnus I alis } spina

/' w/\ (/n n primi abdominte per totam fere longitu-

ti. Lngues eauda/es nullis dentibus, sed se>

torum tenuissimarum ornoti — Antennce nu prelienj>ili\

i> i, ii,. simpliei, super ålerus paulum modo em hu

Longitudocapitis: 0,4 055»un,corporte:0fi- 0,73 .

\nhnal omnino hyalinum.

In mediis laeubus, svb ipso æquore.

spi)iæ:

1 ajtri Schodler ikke har omtalt Abdoruinalprocessernes

Sammenvoxning , der io\ri'_ r i er noget varia ikke altid

strækker sig gjenuem bele Processens I

g . maa

jeg

Hyalodaplinia Berolinensis for identisk in. .1 I), eueul-

lata. da il

har undersogl saa

som alle sti rr< forekom mer der Midtvandsformer, der hore til

den firuppe af Shvgten Daphnia, som de to sidste Arter


121

danne; men da jeg først senere er bleven istand til al ad-

skille de to her opførte Species formaaer jeg ikke at an-

give andre bestemte findesteder for hver især af dem end

de nævnte.

Gen. IT. SIMOCEPIIALUS, Schodler.

Simocephalus, Schødler: Die Branch. d. Uvag. v. Berlin p. 17.

Simocephalus, Sars.

Daphnia e. p. eet. aut,

Caput supine impressione a thorace disjunctum, fornices et

rostrum gerens. Testa corporis rhomboidalis angulis obtusis,

striis transversalibus , irregularibus ornata. Wacula cerebralis

adest. Antennæ parvæ, liberæ, in utrbque sexu fere æquales, in

mare setis duabus, sensualibus, parvis, lateralibus. Coparwm

rami guadriariiculati seta una apicalis organum affictionis pruttens.

parte interiore breviter setosa, parte ulteriore lævi, hamata; ceteræ

//// setæ rami triarticulati] duplo -geniculatæ, eiliatæ. Abdomen

snpine processibus duobus. Cauda majuscula, apice truncata.

— Pedum primum par in mare flagello nullo. - Ephippium

ii n ii ih or ii in continet. Mol ns hun saltatorius, ventre plerumque

sursum spectante, h/m rotans.

Uagtet jeg med Hensyn til Slægtens Charakteristik kan

følge Schødler, der med Talent har behandlet den, maa jeg

dog, hvad Arternes Opfattelse og Kj endemærker angaaer, fore-

tage nogle Forandringer, da Hovedets Contonr ikke for mig

har vist .sig som et holdbart Mærke. Istedet derfor benytter

jeg til Artsadskillelsen , foruden Pigmentplettens Form, der

først er anvendt af Schødler, tillige Beskaffenheden af Hale-

kløernes Bevæbning, el Kjendetegn, hvorpaa L. Lund har

gjort nii'_ r opmærksom.

De bære nemlig hver to Rækker

Torne eller Børster, hvoraf den ene sidder paa Ydersiden,

nærmest Dorsalkanten , den anden paa Indersiden hen ii 1

Ventralkanten.

dis fUiformis. input ante oculum rotundatum,

Itirr s. vetulus.

omboidalis. Caput ante oculum angul

s', exspinosus.

'/ mgularis Caput ante oculum

angulo acuminato, .s serrulatus.


Daplinia ;

122

i MOCEPJIAI.US \ I 1 II

!

1 li-t. cl. Mon. j

l li. d. ] >an .

['eb.

d. in d. I mg.

ist. etc. I. c. p. 177. rab. \ I

-

O. F. Mii

[). 2G, I

v. St. Petersb. vork.

1.

Daplinia retula, Baird: Brit. Eut. p. 05, Tab. \. Vig. 1.

Daplinia sima, I

Daplinia sima , Leyd

Crusl

rab. II! 1.

etc. p. 1"_'.

Naturg. d. Daphn. p. 153, Tab. 1.

ephalus vetulus, Schodler: Brancli. d. l'mg. v. Berlin p. IH.

culum rotundatum , antc rostrum ivqualit

i, nul nm. Manila ccrebralis valde elone/ata, vol fere filiform is.

I ii iiulln: altitudo uhu inm mii'malts

longiludincm mart/mis Hin ri postiei fere irquans. Dentes un-

ijiiium riiiiiluliuui parri, breves, in uirm, uales.

Arulci vandales wi/ualitcr ntrvati.

I : t. : i'."

fa af/u is purioribus / mus.

i ham

I. K. Mullers Daphne vetula ikke kan henfures til

il al de herhen hørende Kormer, beholder jeg do«;

brugte Navn, da det er under dette, al Anni

er bleven kjend

Den er en af de almindeligste, om ikke den almindeligste

er; den forekommer hyppigst i

Damme,

men ogsaa i storre Sner med gold Sandbund, sjeldnere i l'ytter.

I laplmia .

Sp. 2. SIMO< EPHALUS EXSPIXOSI S

Kocli

: I. c. I \< n 35, rab, \ I.

I an/e vntfum ani/ulo obtuso. Manila ri n bralis r/iom-

< ri ror])oris sujtine jiroressu nu/lo ; a/filudo uia

Umt/iludinem mart/inis fibe) erans. Lnt/ucs

ruml' nu


123

Simocephalus exspinosus, Schødler: I. c. p. 21, Fig. 7 9.

Var. II. Caput ante rostrum æqualiter sinualum.

Simocephalus congener, Schødler: 1. c. p. 20.

Longit.: 2,0- -2 ,7 ».

id ripam lacuum et in stagnis frequens.

Disse to Varieteter, der af Schødler opføres som Arter,

adskille sig væsenligst ved nævnte Forskjel i Eo vedets Con -

tour: men da denne varierer saa meget, al jeg ikke har

kunnet tinde bestemte Grændser mellem dens to Hovedformer,

har jeg troel kun at burde betragte S. exspinosus og congener

som Afarter af een Species. Kochs Daphnia congener er

neppe andet end en Unge af 1). sima, hvorimod hans J).

exspinosa vistnok horer herhen.

Sø i

Fyen

Simocephalus exspinosus Var. 11 er funden i Trøstrup-

|L. LundJ.

Sp. 3. SIMOCEPHALUS SERRULATUS [Koch].

[Tab. I, Fig. 25].

Daphnia serrulata, Koch: 1. c. Helt 35, Tab. XIV.

Daphnia intenuedia. Liévin : 1. C. p. 29, Tab. VI, Fig. (J.

Daphnia Brandtii, Fischer: Ueber die in der Umg. v. St. Petefsb.

vurk. Crust. etc. 1. c. p. 177. Tab. V, Fig. 1 — 9.

Daphnia serrulata. Fischer: Ergånz. Berichtig. u. Fortsetzung etc.

1. c. p. 4.

Daphnia serrulata, Lilljeborg: De Crust. ex ord. trib. etc. p. 10,

Tab. III, Fig. 5.

Daphnia serrulata, Leydig: Naturg. d. Daphn. p. 165.

Simocephalus serrulatus, Schødler: Branch. d. Umg. \. Berlin p. 22.

Caput »"".

/// aquis turfosis, Confervis replelis; haud frequens.

Forekomst: Røde-Dam i

Grib

Skov, Gammel-Sø i

Sk\ \rd Borup, Sjælland, »Mesterens Tørvemose* i

Rye-

Helle-


124

riksdal-Skov [Lund]. Alle

I mi det vil j alle

iptyldte i

I rver.

III. SC IPHOLEBERIS, Schodler.

- Iiodler: Branch. d. l'mg, v. Berlin p. !

Scapholebi -t. (hul. i Omgn. af Christ. I. c. p. 299.

ni supim plemmque »wj jitnclum,

fornices gerens, rostro acutiuseulo. I ngu-

angulis manifestis, hexagonalibus rcticulalu, margine

li introrsum reflexo, setifero. Manila cerebralis adcst.

Intenntr immobiles, minima, testa eorporis fen obtectw, i/t ulro-

Hiii sexu ferme æquales. Coparum selæ onines cilialæ; ramus

Iriarticulalus setis quinque. [bdomen svpine ,

- dvobiis,

parvis. Cauda mediocris apicc rotundato. Pedum prhnum par

in mare flagello nu/to. — Ephippium unum orum contincl.

Uofus wquabilis, > *um spectante.

l

/

S] .

1.

SI VPHOLEBERIS MUI RONATA 0. F. Mii

Daphne inucronata, 0. I . Muller:

/nol. Dan. Prodr. Nr. 2404.

D:i|)linia mucronata, O. F. Muller: Ent. p. 94, Tab \ 1 1 1. 1

Monoculus ruucronatus, Jurine: 1. c p. 137, Tab. \l\. I

Daphnia inucronata. Liévin: I. c p. .'lu. Tab. VII, i il;'. 1 — 2.

Daphnia mucronata, Lilljeborg: De Crust. etc. p. 11. Tab. III,

G.

Daphnia mucronata, Fischer: I eber die in der Umg. etc. I. c.

[». 183. Tab. VII, li-. 1 -6,11.

Scapholeberis mucronata, -

.

Berlin p. 23.

Daphnia mucronata, Leydig: I. c. p. 187 [vide p. 188 'i LSfl

Var. fronit cornuta.

Monuculus bispinosii .

Di

Geerrl. c. p. 103, Tab, XXVIII, Pig. 3-8.

I)a])huia mucronata, I. c. autorum: O. I. Muller, Liévin, Baird

I .,,, Kig. 7. Fischer, I > \ dig.

cornuta, Schodler: I. c. p. 24.

I ii ilmniii imprcssionc disjunclum. Testa eorporis

>/ inferm spina longa, valida. Manila cercbralis


Var. I. fronie losvi.

Var. II. fronte cornuta.

1 25

Longit.: circ. 0,8*. Color fusens.

Id aquis purioribus; frequens.

Jeg niaa med O. F. Muller, Baird, Lilljeborg og Leydig

kun ansee den hornede Form for en Varietet, dog ikke som

en AJdersvarietet, hvilket Liévin mener, men som en Local-

form. Hornet kan være stærkt reduceret i Størrelse, ja svinde

ind til en lille Vorte, hvorved Overgangen dannes ti! den

glatpandede Form. Naar Schødler 1. c. troer at have fundel

fuldgyldigt Bevis for denne Forms Berettigelse som en egen

Art deri, at Hornet constant mangler i flere Generationer,

saa forekommer det mig ikke afgjørende. Saalænge der der-

for ikke er vist andre Kjendetegn, der udmærke den, maa jeg

betragte den som en Varietet.

Gen. IV. CERIODAPHNIA, Dana.

Ceriodaphnia, Dana :

Couspectus

Crust. etc. p. 1273.

Ceriodaphnia , Schødler: Die Branch. d. Unig. v. Berlin p. 25.

Ceriodaphnia, Sars: Crust. Clad. i Omgn. af Christ. 1. c. p. 272.

Capui supine impressione profunda a thorace disjunctum,

fornices plus minusve prominentes gerens, rostro nullo. Testa

corporis ovalis avl rotunda, areis hexagonalibus ornata, supine

angulo manifesto, spina nulla. Macula cerebralis adest. An-

i, ii mi liberos, mobiles, in femina mediocres :

>n mure longæ,

sol« prehensili apicali armatæ. Coparum se/u- omnes eiliatæ;

ramtis triarticulatus quinqve setas


. ai

i svagt

11'.'.

i\ i Iser for al erstatte M i

: : ] [iugt, der find ;

kun faael

_ inger.

I

; den

nuanceret hos de forskjellige Arter, at jeg ikke

1 den kan udtrykkes uden ved Tegni I Pro-

der liiulf- i det overste og H - allen;

stilling til Ryglinien saa va efter Alderen,

at man vanskeligt kan benytte dette Forhold til Artsraærke.

.. Det samme gjælder om Antennernes Læi i

til

en vis

\ oxer med Alderen, L ' den .-il forandres den pidskeformige

endeligt benytter Sars som Mærke, Exi-

stentsen al Abdominalproces; jeg troer, at ladan altid

tindes, og at Sars hos den eneste Form, hos hvilken han mener,

at dm mangler, har overseet den [vide C. laticaudata].

hit

i

rum

Sp. ERIODAPHNIA

>tniti

1 l

Cnpilt

hasin an

nulr

narum ma-

i Hjiiii

• iii-

l'ilsill ililll II-

Itiirun

(UKJIlll).

lis I

spat

Tesla capi-

lis a\

i l

' puticlata.

hi ri i. C. ijuadrai


t'n pul irill.\- apid . / /

1

1 apul apice acuminato 7 i

MEGOPS, -

[Tab. I. li-, 9— 1

^

hnia vent ricosa. Koch : I. c II*

'Daphnia quadran I

évin

: Branch.

Tab. \ I. I i-. 2 5.

dapliiiia nu ai < rust.

nia I. c. p. l'77.

\nla.


ll'T

mediocris, truncata, ad apicem angustata; aculeis ad apicem

versus in longitudinem crescentibus , utrinque novem, quorum

inter sum mos series est tuberculorum aculeo parvo, curvato

præditorum; unguibus simplicibus. — Antennæ mur/s apice seta

longa, hamata prædito.

Longit.: 0,9 l,On"n . Color varians, aui rosens autfuscus.

inimal plerumgue pellucidum.

In aquis puridribus; passim.

Foruden ved de nævnte Charakterer, udmærker denne

smukke Art sig véd den eiendommelige Udstrækning i Længden,

som Fornices her have, idet en skarp Liste, som en Fortsættelse

al Bovedskjoldets frie Rand over A.arernes Basis, fortsætter

sL r paa langs henad Bovedets Sider og taber sig først over

Øiet. Sars siger, at dette har mange Krystallindser ; jeg har

ofte gjort den modsatte Iagttagelse: der tindes lige saa hyppigl

usædvanligt i'aa. Abdominaltornene bære en Række line Borster.

Forekomst: Aaen ved Rangle-Mølle nær Skarrits-Sø i

stor Mængde; Fortundammen i Jægersborg Ilegn; Sø i Frede-

riksborg Slotshave. L. Lund synes at have fundet den

hyppigere end jeg, men opgiver ikke bestemte Localiteter.

Sp. 2. CERIODAPHxNIA RETICULATA [Jurinc].

[Tab. I, Fig. 11—12].

Monoculus reticulatus, Jurine: Hist. cl. Mon. p. 139, Tab. XIV,

Fig. 3—4.

Daphnia reticulata, Baird: Brit. Ent. p. !»7, Tab. VII, Fig. 5.

Daphnia quadrangula, Lilljeborg: De Cru.st. ex ord. fcrib. etc.

p; 35, Tab. III, Fig. 1.

Ceriodaphnia quadrangula, Schodler: Die Branch. d. Umg. \.

Berlin p. 26.

Daphnia reticulata, Leydig: Naturg. d. Daphn. p. 182, Tab. IV,

:;! -36.

Ceriodaphnia reticulata. Sars: Crust. Clad. i Omgn. af Cbristia-

Caput ereclum ,

nia 1. c-, p. i.'7">.

unit

basin antennarum obscure angulatum,

fornicibu permagnis et valde prominentibus. Tesla corporis r


I /. : O, v

I

-

. . ro

128

ati.s . unguibus -

armatis. \ntonna' man

dita .

/./ Color ros( us.

/ urioribus : passim.

um

fgua-

Jeg har havl megen Betænkelighed ved at identificere

den at mig fundne Art med den at Sars fremdragne, alminde-

ligt udbredte Ceriodaphnia reticulata. Ihvorvel den Demlig

stemmer godt med Sars's udtømmende Diagnose, har det

l".' været mi:: paafaldende, at det er undgaaet saavel hans.

som alk' tidligere Forskeres Opmærksomhed, at 1 have

saa overordenlig l *< 1\ ik I i n lt. Dette kan dog forklares

ed, at ilr, naar Dyret ligger paa Siden, rage saa høit i

-, at de ikke kunne sees, naar Focus er indstillet paa

;>t- Overflade. Kun efter at havi - I

Dyret

"\>

lykkedes del uiig at opfatte deres Form, ogsaa naar Dyret

laa paa Siden. Jurine afbilder rigtignok <

'. reticulata,

ovenfra, "_r er denne Figur rigtig "L r af samme Art

I Si

_ saa tyder det paa, at Foi

kunne varier« mere, end det al Analogien med de andre Arter

var at vente. Da denne ene Uovereensstemmelse il"_ r ikke

forekommer mig tilstrækkelig til derpaa at begrunde en 113 Art.

1 jeg

foreliggende for C. reticulata, Jurine, indtil del

maaskee \ iser sig, at der findes endnu flere Adskillelsespunkter.

Foruden de omtalte secundaire Torne paa Abdominalklo-

erne findes her ogsaa en Række tin«' Børster.

Forekomst: Den synes ikke at være saa almindelig ud-

bredt lur -uiii audetsti har den kun Ira »Suderhul-

ved Hellebæk og fra el tjær paa Farumgaards Mark,

den tindes i

'

i Nordsjælland.

I I.. Lunds Optegnelser angives, at

mindre

Vandsteder saave) i

Sjælland

som i

Sp. 3. CERIODAPHNIA TI M III I I \. Sars.

,1. 1

ig. 1:; - 1 r.

phnia pulchclla, Sars: Crust. Clad. i Orugn.

tiia, 1. 1'. |>. "_'7


11". I

nentibus lævibus. Testa ovalis, supine angulo fere recto, ample

reticulata. Intennæ majusculæ. Cauda mediocris, ad apicem

versus angustata, patdum truncata; aculei ejusdem fere longi-

tudinis, vtrinque novem ad undecim; nulla tubercula aculeata;

ungues simplices. - Intennæ marts in apice seta longa, non

hamata, præditæ.

Longit: 0,5— 0,6**. Color vitreus; animal subhyalinum.

In lacubus et piscinis aqua pura; fregnens.

Det er navnlig ved denne Art, at jeg har bemærket,

hvorledes første Par Antenner kunne variere i Længde efter

Alderen l' maaskee ogsaa efter Localiteten.

Jeg har sjeldnere truffet den som Midtvandsform paa

de store Søer, hvor den efter Sars's Iagttagelser skulde

lind.«;, men oftest i stor Mængde i Smaasøer og Damme med

klart Vand.

Sp. 4. CERIODAPHNIA PUNCTATA, nov. sp.

[Tab. I, Fig. 15.)

Caput depressum, ap/ce rotundato, ante basin antennernm

ni minimum guidem angulatum. Testa capitis inter arens

hexagonales aculeis parvis ornata; fornicibus paulum prominenti-

bus, lævibus aut acuko parvo armalis. Testa corporis rotunda,

snpi in acuminaia, spisse reticulata. Åntennæ longæ. Cauda

mediocris, ejusdem fere latitudinis per totam longitudinem, apice

paulum tm, ir, itu. ,1, ii/i, lu obluso; aculeis magnis, ml apicemver-

sus in longitudinem crescentibus ; nullis tuberculis aculeatis; un-

guibus simplicibus.

hyalinum.

Longit: 0,7 — 0,'J


l RIODAPHNIA

130

Ql ADRANG1 LA [0 I . Mu

Daphuia quadrangula. < I. I . Muller:

16 L8].

Ent. p. !">. lal.. MII. Fig.3-4.

Daphuia rcticulata. Baird: Brit. Ent. p. 97, rab. XII, Fig. 1

' ' valde depressum, apm rotundato, anle basin anien-

u ni ferme hi> angulafo; fornicibus prominentibus. I

rotunda, vel fere quadrangula angulis obiusis, stipine mm pro-

minens, anguio /< re reclo; ample relicvlaia. Antennæ magrur.

i n/u angusta, pir dimidium extremum æque lala, apice pau-

lum truneato; aculeis parvis, circiter oclo, ejusdem fen longitudi-

nis; n all is iiiin rculis aculeatis; unguibus simplicibx s.

LongiL: circ. 0,6 . Color pallide corneus.

lu aquis purioribus; ha ud rum.

I> I er

V - ignotus.

ikke sandsynligt, at O. I". Muller har udk

sin Beskrivelse efter denne Art alene; men at han- Tegning

er udfort efter denne, forekommer mig næsten utvivlsomt;

den stemmer særdeles _; < •• 1 1 med foreliggende Form afseel fra

I phippiet.

I). quadrangula, . \\ Muller, viser paa denne

I i_'ur .-t smalt Postabdomen, som bos nærværende Art. hvor-

imod < eriodaphnia quadrangula hos Sars har et meget bredt.

Dette Forhold i Forbindelse med, at den omhandlede Spei

forekommer ved Frederiksdal og navnlig i

Buui-Sø,

hvor O.

I. M. har hentet saa meget af sit Materiale, berettiger for-

mentligt til at ansee denne for .Mullers Art . saameget mere,

som < . quadrangula Sar- ikke er funden i

Frederiksdals Omegn.

Forekomst: Jeg har kim taget den paa de nævnte Steder.

Sp.


131

ejusdem longiiudinis ; nullis tuberculis aculeatis; unguibus magnis,

simplicibus. Has ignotus.

Longit.: ri re. I 1"" 1

. Color ruber.

In stagnis paludosis propt fundum limosum ; haml [vennens.

Sars tillægger denne Art Mangel af Abdominalproces

er don. jcur har havl formig, lians C. quadrangnla — og derom

t\ ivler jeg ikke — , saa er dette ikke rigtigt. Abdominalproces-

sen advikles imidlertid først sent, og jeg har havt Exemplarer for

mig, der i

Eet

og Alt lignede de fiildvoxne Hunner, kun al

de vare lidt mindre L_ r manglede Processen; efter saadanne

Individer har Sars vistnok udkastet sin Beskrivelse. Hos

udvoxne Hunner med Æg i Matrix tindes den saavel her som

hos andre Arter af Slægten, om end ofte aldeles skjult ved

Massen af Æg.

Forekomst: Dens Postabdomen viser, at den har Ophold

tilfælles med C. rotunda, idet den nemlig lever i muddrede

stagnerende Vandbeholdninger med lavt Vand, og hvor Bunden

dannes af raadnende Blade. Jeg har den fra »Savgraven« i

Herregaarden Hofmansgaves Have [Odense Amt]. Ifølge L.

Lunds Optegnelser tindes den i Canalerne om Kjobenhavn

og enkelte andre Steder.

Sp. 7. CERIODAPHN1A ROTUNDA, Straus.

[Tab. I, Fig. 20—23].

Daphnia rotuuda, Straus: Mém. sur. les Dapho,. 1. c. Tom. V,

Tab. XXIX, Fig. 27—28; Tun.. VI, p. 161.

Daphnia rotunda, Baird: Brit. Ent. p. 98, Tab. X. Fig. 4, 4a.

Ceriodaphnia rotunda, Sars: Crust. Cladoc. i Onign. af Chri-

stiania 1. c. p. 275.

Caput depressum, parvum, ante basin antennarum ne minimum

quidem angulatum; sub oculo angulo fere recto, aculeis

ur udlo: fornicibus promint ntibus, aculeos singulos aut hinus gerenti-

inis. Testa corporis rotunda, antice anguslior, supineacuminata, me-

diocriter reticulata, margine posteriore aculeata. Intennæ medio-

cres. Cauda permagna, lata, in laliludinem ad apicem oblique

truncalum crescens; aculeis parvis, utrinque septem, ejusdem lon-

giiudinis', nullh tubercults aculeatis; unguibus magnis simplicibus.

9'


132

/ 7— 0,8'"'". I oior >

./ i/i in iwt pelhicidum.

orm

us vt I cit\ us :

I ,, f pafudosh ,">/» fundum limosum; ra

I igtel det neppe er rimeligt, at det er samme Art, som

Straus har havt for sig, har }vj. dog ikke villet forandre

Navuet, benyttet at to Forfattere for den samme Porm, saa-

mindre, som Straus's Afbilding neppe tilladi r en -ikk


133

mare unco ral/do, fiagello perparvo. Ephippium unum ovum

continet. Motus saltatortus,

Denne Slægt danner Overgangen til følgende Gruppe.

Derom vidner Antennernes Længde og deres Stilling, idet de

ere fjernede noget mere fra Kropskjoldets forreste Kam end

hos de foregaaende Slægter. Endvidere har Labrum en svag

Antydning til den hos de aæste Slægter optrædende midt-

stillede Proces. Endeligt overgaae Abdominalbørsterne langl

de foregaaende Formers i Længde. Et Par Forhold, der

derimod synes at isolere Slægten aldeles, er for det første

den af Leydig paaviste indvendige Liste paa Kropskallen,

mt til at lukke for Matrix, en lignende Dannelse som

den, der findes hos Sida og de med den beslægtede Former.

For det andet er Beliggenheden af Hannens Kjonsaabning,

dersom Leydigs Iagttagelse er rigtig, noget hidtil enestaaende,

idet han nemlig antager, at den er i Rectum eller høit oppe

paa Halen, tæt ved Anus. 1. c. p. 177.

Sp. 1. MOINA BRACHIATA [Jurinej.

[Tab. II, Fig. 22].

Monoculus brachiatus, Jurine: 1. c. p. 131, Tab. XII, Fig. 3-4.

Moina brachiata, Baird: 1. c. p. 102, Tab. IX, Fig. 1-2.

Daphnia brachiata. Lilljeborg: De Crust. etc. p. 37, Tab. II,

Fig. 4-5.

Daphnia brachiata Leydig: 1. c. p. 166, Tab. IV, Fig. 39 ; Tab.V,

lig. 40-43.

Abdoiiirit såpine proccssu nul In. intennarum seta ftagelli-

formis, tertiam longitvdinis antennarum •partern fere æquans.

Longit.: ad /.^""". Color corneus.

fn stagnis limosis; haml frequens.

Moina brachiata og rectirostris staae hinanden saa nær,

at jeg med Lilljeborg havde forenet dem til een Art, dersom

ikke Leydig havde bekræftet Jurines og Bairds T'dsagn om

de to Arters Holdbarhed. Da jeg kun har havt M. brachiata

for mig, har Afgjørelsen af dette Spørgsmaal været mig saa

meget vanskeligere, som et af de faa Adskillelsesmærker,

-"in Leydig anfører, ikke Bvnes paalideligt. Det er de to


i [al

i:;i

Foi hold til hinanden ; de -kulde

indbyrdes frie li"- M. brachiata, saramenvoxede hos

M. rectirostris , men ogsaa hos hin Form synes de ofl

• sammenvoxede

ved Grunden.

Haletornenes Antal kan ikke afgive Adskillelsesinærke,

li"- nærværende Form variere imellem H og 14, og lm>

M. rectirostris af Leydig angives til II. De1 synes at være

undgaaet Iagttagerne, at den treleddede Gren foruden de

sædvanlige tværstillede Tornrækker ogsaa har en Række al

Ta nder paa langs ad Leddene.

Fyen i

Forekomst: Lerhul ved Eerregaarden Elofmansgave i

August,

Hanner og Hunner i Mængde. 1

Fyen

i

Canaler om Uerregaarden Margaard i

og Hunner i Mængde i August Maaned. Gadekjær

Thyrsted ved Horsens [L. LundJ.

de muddrede

ligeledes Hanner

Byen

Al de Bygningsforhold, der have vist si lt egnede til at

afgive Slægtsmærker, vare en Del eensartede hos den fore-

de Ra kke af Former, hvorimod dette i langt ringere

Grad er Tilfældet hos den følgende. Medens der derfor ln>s

hin kunde sammendrages flere Fællescharakterer baade for

at give Korthed i Fremstillingen L r Billede af Formernes

naturlige Slægtskab maa man, idet der for Overblikkets

Skyld anføres, hvorledes de samme Dele forholde sig i den

fulgende Gruppe, hyppigt indskrænke >i;j til at omtale, hvor-

ledes de i de fleste Tilfælde ere beskafne. Ved Beskrivelsen al

kelte Slægter skulle da kun de følgende ( harakterer

nævnes, forsaavidt de afvige fra det for Gruppen Almindelige.

Series secunda generum: /'ars ultiina capitis ph'-

rumque non reflexa, deorsmn, interdum fere anlice. spectans.

Marrjinrs testæ rap, ii^ plcrumguc svper copannn modo basin

il iIhIiiIkhiiIiiis fornicvm instar prwditi. Antcnna' longtr, validw,

dårum vel denticiilonnn ornater. Copannn pfcntmgitc

rafidarum ramm gnadriarticulatns avt tres avt gualvor ant

guinqur, triartienhdus gvingue sctas hun acuteatas, I nm cifi'afas,

fum i Labrum prorrssit media/i. Pedvtn avl qua-


135

tuor aut quinque aut sex paria. Oculus mediocris vel magnus.

Macula cerebralis plerumgue adest. Venlriculus tum coecis in-

structus, tum simplex; intestinum tum coecis et laqueis præditum,

tum simplex. Fissura analis prope ungues caudales sita. Setæ

eaudales plerumgue longæ, eiliis aUernantibus. Testæ abjectæ

corporis, nullo ephippio, mm hil« nm obtegunt.

Macrothrix, Drepanothrix, Lathonura, Bosmina,

Acantholeberis, Iliocryptus.

Gen. VI. MACROTHRIX, Baird.

Echinisca, Liévin: 1. c. p. 31.

Macrothrix, Baird: Brit. Ent. p. 103.

Macrothrix, Lilljoborg, Scbodler, Leydig, Sars.

Caput supine nulla impressione manifesta o thorace dis-

junctum, super basin coparum leviter fornicatum, ros/ro acutius-

culo, o margine anteriore valvularum longo spatio remoto. Testa

corporis subovalis vel rotunda, reticulata, marginibus rc?ilra/ibus

spinas mobiles, eiliatas (jerentibus ; margines centrales et linea

dorsalis æqualiter fere rotundata, unum mod o angulum se pos-

tice attingentia efficiunt. Macula cerebralis adest. Antennæ

mobiles, ros/ ro affixce. Coparum romus quadriarticulatus setis

quatuor, partim eiliatis, partim spinosis, triarticulatus in articulo

primo scta longa, validissima, spinosa, præterea quatuor setis

parti)// eiliatis. partim spinosis. Pedum quinque paria. Ab-

iloine n supine /roecssibus manifest is nu/lis, sid s/nu profundo.

Cauda magna, valde inflexa. Ventriculus et intestinum laqueo

et coeco carentia. — Mares ignoti. — Motus segniter saltatorius.

Ejendommelig for begge Slægtens Arter er Aarebørsternes

Bevæbning. Den treleddede Gren har paa inderste Led en

I laiiLT , kraftig Børste, bestaaende af to Led og besat

grovere u' finere Torne [Tab. III, Fig. 2]. Uagtet Bør-

ha] en Artikulation, er Bevægeligheden i dette Led dog

t ringe og idetmiodste hos M. rosea næsten ganske for-

Bvunden. De andre Børster ere at to Slags [Tab. IH, Fig. 1].

Den 'in' er af de sædvanlige toleddede og oilierede Børster;

den anden har ligeledes t" Led, men herafer det inderste tornet


ter i Spidsen

i en

i en

136

la*ngere Spina, det yderste cilieret. Den

, den

treleddede to af førstnæ> nte

og desuden en Torn; de øvrige Børster

;il den anden Slags.

Som nævnt er Valvernes Ventralkant udstyrel med be-

lige cilierede Pigge [Tab. III. Pig. ."•

. Disse

ere bi

fladtrvkt-tendannede og ved el formeligt Led insererede paa

Indersiden al en kort flad Torn. 1 l"s denne "Lr de følgende

to Slægter optræder del allerede p. 104 nævnte Lukkeapparal

for Matrix. Paa den indvendige Side al Skallen, der, hvor

Dorsallinien simler til Caudalkanterne , findes nemlig

Svulst, der slutter ind i

saali des be\ irker Lukningen.

en

Bulhed paa Abdomens Rygsidi

Del synes al være overseet, al denne Slægl saavel som

andre Daphnidtr ikke mangler den pidskeformige Børste paa

Antennerne. Den er vel udviklet og siddei hos begge Arter

I

I orsiden,

na i

Li mm« ts Basis.

Sp. 1. MACROTHRIX ROSEA [Jurine].

.111, Fig. 1—4].

Monoculus roseus, Jurine: 1. c. p. 150, Tab. XV.

I liinisca rosea, Liévin : I. c. p. 31, Tab. VIII, Fig. 3-7.

Macrothrix roseus, Baird: Brit. Ent. p. 104.

Macrothrix rosea, l.illjeborg: De Crust. etc. p. 17. Tab. IV,

Fig. 1-2; Tab. V, 1

ig. 1.

/ 'ii corporis subovata, postice angulo acuto, supine sub-

tililcr il< ntata .

marginibus

veniralibus antice ventricosis , deindi

levitcr shiualis, poslreino sinu manifesto, parvo. Macula cere-

bralis parva. [nlenna ad apiccm versus paulwm difatatæ, fert

niiir. Coparum ramt triarticulati articulus primus seta, setas

(ipicales ramorum longe supcrantc. Labruin processu mcdiali

rotundato. Cauda apicc rotundato, super anuin sinuata, utrinque

fasriculis setarum minimarum ornaia } tnargine cetero seriebw*

sclarum (ongarum armalo.

corn

/.nul///.: Qfinim. (.ulm- vflreo -viridcsccns; coparum ie(a

I ii paludosis; haml frcquens.


137

Lilljeborg omtaler og afbilder Skallens Structur som

bestaaende al tværloluMnlf Zikzaklinier, men disse ere atter

Forbundne ved smaa Længdelinier, saaal der opstaaer hexa-

gonale Felter. — Der findes et lidet adviklet Befteapparat

paa samme Sted og af samme Bygning som hos Eurycercus.

Forekomst:

Gammel-Sø i Rye-Skov,

I »Mesterens Tørvemose« ved Bellebæk og i

den i Mængde.

Svenstrup ved Borup har jeg fundet

Sp. 2. MACROTHRIX LATICORNIS [Jurine].

[Tab. III, Fig. 5].

Monoculus laticornis, Jurine: 1. c. p. 151, Tab. KV.

Macrothrix laticornis. Baird: Brit. Ent. p. 103, Tab. XV, Fig. 2.

Daphnia curvirostris , Fischer: Ueber die in der Umg. etc.

I».

184, Tab. VII, Fig. 7-10.

Macrothrix laticornis. Lilljeborg; De Crust. etc. p. 50. Tab. 111,

Fig. 8-9.

Testa eorporis subrotunda, postice angulo obtuso, linea dor-

sali serrulata, marginibus ventralibus æqmliter rotundatis. VLa-

ciUa cerebralis major. Antennæ ad apicem versus dilatatæ,

postice curvaiæ. Coparum ram i triarticulati articulus pr imus

seta, setas apicales ramorum nihil ferme superante. Labrum

processu mediali triangulato. Cauda apice truncata, ano inermi,

margine postico convexo, seriebus setarum brevium armalo.

Longit.: 0,5»"".

In paludosis; haud frequens.

P'orekomst: Denne Art er tunden af L. Lund paa

ttilgende Lokaliteter: Dammen ved Fortunen i

Jægersborg

Dyrehave, Bondedammen ved Hellebæk, Dallerup-Sø ved

Horsens; desuden er den tagen ved Skive, Rødslet og Aaby

i Vendsyssel

af Dr. Meinert.

Gen. VII. DREPANOTHRIX, Sars.

åcantholeberis , Eurén: Om mårkl. Crust. etc. 1. c. p. 118.

Drepanothrix, Sars: Crust. (lad. i Omgn.

af

» Ihristiania 1. c. p. 156.

Capui rupiru nulla impressione thorace disjunctum, super

basin coparum leviter fomicatum, rostro acutiusculo a margine


, odo

L38

\larum longo spolio reinoto. Testa <

mbro-

•. marginibus vcntralibus setas fongas mobiles geren-

trales et linea dorsalis trgna liter fere rotttndata

(UK/Illum -• postia attingentia efficiunt. Macula

\lis adest. Antenna mobiles rostro affixa. Coparum ra-

r/uadriarticulalus sctis modo tribus ciliatis, triarticulalus in

ardculo primo si ta longa, inarticvlata , validissima, spinosa,

præterca sctis gvatvor ciliatis. Abdomen svpine processibus

manifcstis nul/is, sed sinu profundo. Cauda lata. Venlricidus

- (ongiores;

: intcstinum laqueo magno, coeco nulln. Intennæ

pedes pr/mi paris ungue brevi. — Motus scg-

saltatorius,

Sp. 1. DREPANOTHRIX hl. MAIA Eurén].

[Tab. II. li-.

13J.

tholeberis deutata, Eurén: Om ttiarkl. Crust. p. 118, Tab. III,

I ig.

2.

Drepauothrix sentigera , Sars: (ru-t. ( lad. i Omgn. ;it Cbristiaoia

1. c |>. 156.

Drepanotbrix haniata, Sar> :

ibid. p. 300.

corporis subrotunda, posticc angulo obtuso, in media

dorsali ungue relro curvato. Macida cerebralis magna qua-

drangvlaris, [ntcnnæ vafidæ, in medio latiore geniculata',

scorsum et posticc spcctantes, marginibus od apiccm versus inci-

wris pluribus ornalis. E sctis coparum mini quadriarticulati

ni. ijim articulo primo affixa est } setas ajn'calcs ramorvm nili il

-ii pi mi, ea } ipm si en ndo affixa est, aliquantum. Cauda apict

(rimcala,


139

indtil har fundet Hannen, hvorfor ovenstaaende Bemærkning

om denne er optagen efter ham.

Forekomst: der foreligger kun el eneste Exemplar af

denne Art, fundet her i Danmark;

i »Klare-Sø« i Teglstrups-Hegn i

del \>\r\ tagel af L. Lund

Nordsjælland.

Gen. VIII. LATHONURA, Lilljeborg.

Pasithea, Koch: 1. o. Heft 35, Tab. XXIV.

Pasithea .

Lu-vin.

Lathonura, Lilljeborg: I)c Crust. etc. p. 55.

Lathonura ,

Schødler.

Pasithea, Leydig.

Lathonura, Sars.

Caput supine nulla impressione manifesta a thorace dis-

junctum, super basin coparum leviter fornicatum, rostro acu-

tiusculo, a margine anteriore valvularum longo spatio remoto.

Testa corporis subovalis, lævis, postice paulum modo truncata,

angulis obtusis, linea dorsali longa curvata, marginibus ventra-

libus aculeos compressos, glabros, immobiles gerentibus. Macula

cerebralis tum adest, lum deest. Antennæ mobiles rostro affixæ.

Coparum ramus iderque setis quinque partim spinosis partim ci-

liatis, aut omnibus ciliatis. Pedum quatuor paria. Abdomen su-

pine processions manifestis nullis, sed sinu profundo. (juk/o

parva, perbrevis, lul«. Ventriculus et intestinum simplicia. —

Mas ignotus. — Motus saltatorius.

Sp. 1. LATHONURA RECTIROSTRIS [O. F. Muller].

Daphnia rectirostris, O. F. Muller: Ent. p. 92, Tab. XII, Fig. 1-3.

Pasithea rectirostris, Koch: 1. c. Heft 35, Tab. XXIV.

Pasithea rectirostris, Liévin: 1. c. i>. 42, Tab. XI, I Ilt- L-3.

Lathonura bris, Lilljeborg: De Crust. etc, p. 57, Tab. IV.

8-11 ; Tab.

Daphnia mystacina, Fischer: I eber

\ . I ig. 2; Tab. XXIII, Fig. 12-13.

1. c. p. 171. rab. LV, 1 ig. 1-8.

die in der Umg. v. St. P.

Lathonura spinosa, Schødler: Branch. d.Unig. v.Berlin p.27,Fig,10.

Margines postici testa corporis leviter sinuati et, ui postre-

ma /Kirs marginvm ventralium, dentibus minutissimis dense ob-

siti, Macula cerebralis adest parva, Antenna ad apicem versus


« (osa.

140

i in tatcralium una in medio t una ad basin

i us ufen/iu mplanatis apice "h/nu,

in dva apicales in articvlo svo basalt teru den-

. prwti ca ut cetera citiata'. Processus medialis

>. triangulatus, Cauda ano inenni, prceterea

Longit. : via I Color pallide ran,' .

In minis purioribus; passim.

I

. Lund er den første, der har gjort opmærksom paa

Aarebørsternes ejendommelige Bevæbning, hvorved denne Au

falder sammen med Schødlers Lathonura spinosa. I ilet bele

orsterne n j t - i_ r <

• t afvigende fra de foregaaende

Slægters; hos stærkt chitiniserede, hvorimod her

det yderste Led er af en langt svagere Consistents, hudagtigt,

fladtrykt og gjennemsigtigt. Medens Børsterne h- Leydigs

i .1 lacustris løbe spidst til, ere 'l'' derimod hos

de Art afrundede i

forekomst :

Uagtet

Spidsen,

Lathonura rectirostris hører til de

mindre hyppigt forekommende Arter, har jeg den 'l"L r fra alle

ai Sjælland, I.. Lund r


i J I i *

i_r fra

Gen. IX. BOSMINA, Baird.

Eunica, Koch: 1. c lidt 35, p. 23.

Eunica, Liévin.

Bosniina . Baird :

Bosmina . I .eydig •

Uri'

Sars,

.

Ed<

. p. 1".">.

Schodler.

Kyen og Jylland.

Caput supine nulla impressione n thorace disjunctum ,

[r-

nicibus (eribus, apice deorsum spectante, rotundato, rostro nttllo

ni obtuso. Tesla corporis vompressa, plus minusve rolunda,

pfermnque reticufata, margine posterion inferne angulato, mar-

yinc milml i uviiir introrsvm reflexo, anlice setis longis obsito.

Macula rcrcbralis dcest. intennw permaynæ, bast validisshna }

siiii/iiiin , tango

ni infii H 1 1 mi/ ii in producto , \tt fasciculus sctarutn

spalio ab apice remolus, cxsiliat', antenna /*

iiiiiiii immobiles, ml basin plus minusve inlcr s< concrelce, maris


111

inter se Hin rir. tum mobiles, hun immobiles. Coparum mini-

marum ramtis quadriarlicufatus quatuor, triarticulatus quinque

s< lus glabras gerens, Pedum sex paria, quorum ultimum rudi-

mentare. ibdomen supine processu nullo, sinu nullo. Cauda

feminæ parva, apice truncata, ano inermi; maris formå variæ.

\ e ni rir illus eucco. intestinum coeco d laqueo carens. Pedum

primum par in mare unco valido et flagello longo. - Moius

I ii ni rata ns, hun æquabilis.

Baird var den første, der charakteriserede Slægten, «>.lt

efter ham er Sars den eneste, der har leveret en egentlig

Diagnose af den. For begge Forfattere have de mærkværdige

Antenner varet Hovedsagen. Muller ansaa disse for For-

længelser af Rostrum. Koch vidste heller ikke andet, og det

skyldes Baird at have nævnet dem ved deres rette Navn.

Naar han imidlertid betegner dem som »consisting of many

small articulations« '), og Sars tiltræder denne Anskuelse

[antennæ articulis numerosis firme eonjunctis '-)], kan jeg ikke

være enig med dem. Antennerne vise paa Forsiden i be-

stemte Mellemrum Tværrækker af smaa Tænder, der have

givet Anledning til de nævnte Forfatteres Tydning. De ere

etter min Mening aldeles ikke andet end de Tornrækker, som

pryde Antennerne hos de fleste Slægter af denne Gruppe, de

samme Dannelser, som vi gjentinde paa Aarerne. Hos enkelte

Arter, f. Ex. B. Lilljeborgii, ophorer endog de nævnte Torn-

rækkers Lighed med en Leddeling, idet de ofte optræde paa

Bagsiden af Antennerne, alternerende med dem paa Forsiden,

saaat Stillingens l{egelmu.'ssighed forstyrres. Herved bort-

falder da en af Bosminide- Familiens vigtigste Udmærkelses-

tegn, hvorved den antoges at skille sig fra alle andre be-

kjendte

< lladocera.

Antennerne have ligesom hos de fleste andre Slægter

en pidskeformig. Bidestillet Følebørste. Bos nogle Arter

[f. Ex. I!, cornuta] seee du del eiendommelige forhold, at

demo- er kommen til al sidde oppe paa Tanden, mellem Øiel

'j l. c. p. 105.

i I i Omgn.

af Christiania, 1. c. p. 150.


I i nde

1 [2

af og tildels er forstaaet

iuieu mellem Antenne] Hovedet. Leydig,

. -"in

omtaler deone Bøi - ikke at

tænkt paa det besynderlige l»«-i i . Antennerne

begynde

imidlertid ikkiel |Tab. II. Fig. L2], snarl længere le, endog under

Antei Vdskillelsespunkl [Tab. II. Fig. '.'j. Man

nævnte I' Stilling kan være LMtryk for, hvor-


143

meget Antennerne ere sammenvoxede ved Granden, og den

bør derfor ikke oversees som afgivende el Artsmærke af ikke

ringe Betydning. lls enkelte Arter [f. Ex. B. Lilljeborgii]

synes Linien al sænke sig saa meget, al Antennernes Sam-

menvoxning reduceres til [ntet, hvorimod den kan antage en

betydelig Udstrækning hos andre og culminerer bos B. cor-

nuta og raicrops. Hos sidstnævnte har jeg seet Antennerne

skille sig fra Hovedel efter Grændselinien.

Det er lykkedes min at linde Hannerne til tre Arter, og

de have i det Hele bekræftet den ovenfor fremstillede Anskuelse.

Deres Antenner ere nemlig ikke indbyrdes sammen-

voxede, L. r

li (, s alle tre Arter sees derfor ogsaa den pidske-

formige Børste at sidde paa den frie Antenne, ligesom Hoved-

skjoldets Grændselinie naaer heelt ned til Hovedets Spids,

der her falder sammen med Antennernes Adskillelseslinie

[Tab. 11, Fig. 5, Tab. III, Fig. 8], Hos de to Arter [13. cor-

nuta og B. diaphana] ere de omhandlede Organer tillige frit

bevægelige og betydeligt sammensnørede ved deres Basis.

Forholdet er saaledes et andet end det, Schødler afbilder l

), og

da jeg antager, at vi have havt samme Art for os [B. cor-

nuta], maa jeg ansee hans Fremstilling for urigtig i dette

Punkt. Hos Hannen af den tredie Art [B. rectirostris] ere

Antennerne derimod ikke bevægelige, men ved en bred Flade

forbundne med Hovedet, skjøndt tydeligt adskilte saavel ind-

byrdes som fra dette.

Paa Indersiden af Antennerne, i vexlende Afstand fra

deres Adskillelseslinie, sidder et Bundt af Borster, de sæd-

vanlige endestillede Fulebørster, under en Torn. Denne er

ikk


111

Skikkelse erkjende Grundformen for

Organers B\ gning indenfor forel Gruppe,

navul • mig

Elannernes Vntenuei saa at sige al de-

masquere Slægten. Jeg kan derfor ingenlunde følge Sars,

naar lian al disse Dyr vil gjøre en egen Familie.

Paa Kropskjoldets foi s nederste kant er der hos

alle al mig iagttagne Individer lagt ligesom en Søm, idet


1 15

Del er derfor saamegel vigtigere For Artsadskillelsen al

lejende Hannerne, som de Mærker, hvorved Hunnerne kunne

skilles, kun ere faa og lidet varierende. Saadanne ere: Skal-

lens Form og dens nederste og bageste Hjørnes Udvikling,

den pidskeformige Børstes og Børstebundtets Stilling paa An-

tennerne, samt endelig disses Længde og Retning. Skallen

i>u r Antennernes Længde ere Mærker, der dog maae benyttes

med Varsomhed, da de ere underkastede betydelige Foran-

dringer efter Alder og Kjøn. Hos Unger og Hanner er

nemlig Skallen langt mindre høi, Tornen bagtil længere


1 BOSMINA

I

ONGIROSTRIS

O. I Mii

III 1 .

I vnceus longirostris, O. F. Muller: Ent. p. 7G, rab. \ I

ISosmina longirostris , Sars: ( rust. Clad. i Omgn.

1. c. p. 153.

-

af Christiania

na longirostris, Schodler: Clad. d. Ir. BafTs 1. c. p. 45,

Fig. 16, 17.

li inimi fere rotunda, longitudin* altitudincm paulum supe-

rantc; fcsta anlt octdum magnum leviter tuberans, linca dorsali

wqualitcr rolvndata, margine postcriore infcrm mucronato. Iw-

tenna breves, subrectæ, vel paulum arcuatæ, apicibus divergenli-

bus, seta flagclliformi fere media inter ocidum et lincum sejunc-

t mn is antennarum, fasciculo setarum procul a linca commemorata

exsiliente. - iniennæ maris femti immobiles. Cauda ejusdem

fonna atque in femina.

i Danmark,

Longit.: circ. 0,3 -- \nimal pellueidum, vitreum.

Ad ripam omnium iacuumquc; pass

Dei er ingen af de Bosmina- Arter, som ere fundne her

der passer paa O. F. Mullers Beskrivels

Afbildning uden den foreliggende, og da den er almindelig i

Omegnen af Frederiksdal, tager jeg ikke i

'i' d for Mullers Art.

Betænkning

;it

Skallen er svagl reticuleret. - En Række al henved 10

re Pigge væbner Basis al Balekløerne og Størstedelen

af den Proces, hvorpaa de sidde. Paa den ydersti Del

af Halekløerne tindes en Række meget fine Tænder. 'I

i Skallens Bagkanl er hos de udvoxede Individer lille og

stump.

i Spiritus,

Blandt de af L. Lund indsamlede Bosminer, opbevarede

som han velvillig har overladl mig, er e1 Indi-

vid, der særdeles godt sten r med Schodlers Afbildning at

Hannen til li. longirostris. Uagtet jeg ikke Fuldkomment

kunnet see Sædkjertlernes Udførselsgange , tyder dog

Antennernes Bygning paa, al det er en Han, som jeg maa

horer til nærværende Art. De nævnte Organer ere

ikke -"ni hos Hannerne til de andre, j

«-lt har fundet, frit

H n, skjondt fastheftede til Hovedet med en


1 17

Plade, ere de dog tydeligt indbyrdes adskilte, og deresHud-

beklædning gaaer ikke som hos Bannerne jevnl over i

Ho-

vedets, men er ved en Fold skilt Fra denne. Noget ander

Tilledningsfiaden adspringer den pidskeformige Børste. Medens

Halens Bygning synes at stemme godt med Schødlers Af-

bildning, er der saaledes, ligesom for følgende Arts Ved-

kommende, en Øovereensstemmelse i

vore

[agttagelser over

Antennernes Bygning, da der ifølge hans Tegning ikke er

nogen tydelig Adskillelse mellem disse Organer og llnvrdm.

Sp. 2. BOSMINA CORNUTA [Jurine].

[Tab. II, Kig-. 12; Tab. III. Fig. 10].

Monoculus cornutus, Jurine: 1. c. p. 142, Tab. XIV, Fig. 8-10.

Eunica longirostris , Koch: 1. c. Heft 35, lal.. XXIII.

Bosmina cornuta, Sars: Grust. Clad. i Omgn. af Christiania

1. c. p. 280.

Bosmina cornuta. Schodler: Clad. d. fr. Halls 1. c. p. 40,

Tab. III, Fig. 18-22.

Femina fere rotunda, longitvdine altitudinem paulum supe-

rante; testa an/e ocvlum magnum leviter tuberans, linea dorsali

æqualiter rotundata, margine posteriore in ferne mucronato. An-

tennæ breves, volde curvatæ, plus minusve hamatce, apicibus

divergentibus, seta flagelliformi fere media inier ocvlum el li-

iii nm sejunctionis antennarum, fasciculo setarum procul a linea

commemorata exsiliente. — Antonia' marts libero, mobiles, solis

flagelliformibus duabus: Cand/r margo posierior in fra setas

ea udåles, el manjn inferior Iruneidus, profund i sinutdi.

Longit.: circ. U,3>n»>. — Animal pe/lueidum , colore al-

bido-vitreo.

Ad ripam lacuum; passim. Interdum examina immensa

liu/us speciei re/>j>eri.

Antennerne ere hos denne Art sammenvoxede paa et

stort Stykke, og deres Grændselinie mod Hovedet naaer fortil

op foran Øiet [Tab. II. Fig. li', b]. Skallen er tydeligt reti-

culeret, paa Hovedet og ovn- .Matrix med meget langstrakte

Felter. — Tornen i

Skallens

Bagkant er hos de udvoxede

Individer lille og stump. Paa Spidsen af Abdominal-

kleernes I'

g paa den øverste Deel af disse sidder en

Række af henved 5 Torne, derander en Hække lim' Tænder.

In


Jeg li ndet 1 tosmina - Hanner . som

re til denm \i t, da de altid forekom sammen

»venfor beskrevne Hunner. Deres Hale med Mun-

rne af Vasa deferentia testium stemmer nøiagtigt med

Sehndlers Afbildning I. c. Tab. III. Pig. 20, men i

Tornen i

Punkter afviger hans Kremstilling fra For!

le af mig iagttagne Exemplarer. For det 1

Skallens

I

Hjitrne

to ikke

ikke, som

Schodler afbilder den, kort og stump, men den er lang

fursynel med 2-3 Indsnit paa Undersiden. Dei An-

ndsnørede \ ed deres Basis

lier to pidskeformige Borster; de ligne altsaa ganske dem al

B. diaphana [conf. Tab. II, Pig. 5]. Den første Uoverei

melse troer j''_ r


149

fra alle andre bekjendte Arter. Antennernes Sammenvoxning

ved Grunden cnlrainerer her, idet deres Grændselinie mod

let oaaer op over Øiet fortil, hvorfor dette ogsaa er

draget noget tilbage fra Pandecontouren. - Skallen er tyde-

ligt reticuleret med meget store Felter, der over Matrix

blive sa rdeles langstrakte.

Forekomst: J > * - 1 1 synes

at vare meget sjelden, da jeg

kun har randet et eneste Exemplar af »len mellem Aakander

og Vandlilier i den nordlige Del ;il Bagsvær-Sø i

sjælland.

Sp. 4. BOSM1NA MARITIMA, nov. sp.

[Tab. II, Fig. 9, 10].

Nord-

/ ina oblonga, longitudine altitudinem valde mperante;

testa ante oeulum mediocrem tuberans , linea dorsali æqualiter

rotundata, margine posteriore inferne valde mucronato. Antennæ

mediocres, curvatæ, seta flagelliformi proxime lineam sejunc-

i in ii is (mir duo ru iii exsiliente, fasciculo setarum longe a Hik«

commemorata remoto. — Mas ignotus.

Longit.: vire 0,5mm . — Animal péllucidum, vitreum.

I ii medio freto »Øresund« semel mullu s hujus speciei in

riirsu rapido fluminis sub ipso æquore natantes ripper!.

Skallen er utydeligt reticuleret. — Halekløernes secun-

daire Torne [4-o] strække sig ikke op paa den Proces, hvor-

paa Kløerne sidde.

Denne, saavidt jeg veed, eneste hidtil kjendte Saltvands-

Bosmina, fandt jeg i Mængde ved stærk Søndenstrøm i

sund, omtrent midt mellem Hellebæk og Bøganæs.

Sp. 5. BOSMINA BREVffiOSTRIS, nov. sp.

Femina oblonga, longitudine altitudinem mperante', testa

ante oeulum magnum tuberans, linea dorsali æqualiter rotun-

data, margine posteriore inferne valde mucronato. Antennæ me-

mbrectæ, multum in posteriw spectantes, seta flagelli-

proxime lineam sejunctionis antennarum exsiliente, fasci-

culo setarum longe a linea commemorata remoto. Has ignotus.


med I

i fy i

/ ( bicundus.

I/t lu c uh as: i(U(t.

Dette l>\r. der alem ei fundet al L. Lund og at ham

stillet

Sturrelse, sin Farve og <

som en eg< i. Art, udma rki ! sin

1 * - 1 1 ualmindeligt korte Afstand, der

er mellem Øiet og Antennernes Adskillelseslinie, hvilket har

givet Anledning til Navnet. Kun foregaaendi Art kommer

den i

sidstnævnte

Punkt næi og er, son Beskrivelsen vil vise,

saa nøie beslægtet und den, at de vanskeligt lode sig ad-

skille, hvis de ikke forekom paa saa aldeles lorskjellige

Localiteter, hin i Saltvand, meget langt fra Land,

l'.i i

dden

af en lille Skovsø.

Kropskjoldet er kun tydeligt reticuleret paa sit forreste

Parti. — Den Række Torne [6 i Tallet], der sidder paa Hale-

kløerne, strækker sig ikke op paa disses Proces.

Forekomst: Mørke-Sø i

[L. Lund].

Teglstrup-Hegn

i

Sp. 6. BOSMINA MANI \V\. nov. sp.

rab. II :

rab.

III. Fig. 11].

Nordsjælland

/ /, ii sripinc gibbosa, longiludine altiludincm superantc,

lestu ante oeulum parvvm mdlo tubere, linea dorsali super basin

roparum (ceder sinuata, marginc push rime hiferne anguluni

reet um imi i/ii in i //'((ii ii/c Intennæ tongæ, longitndinem testu

carports fere wquantes, areuala', apicibvs eoiwergenlibus , si in

flagelliforwi proxhne lineam sejvticlionis antennarum cxsilicntc,

l'a.sciculo sclaruni longe c linea commemoratu remolo. — \n-

hiiiiu iiinris fibere mobiles, setis flagellifoniiibus duabus. Cauda

arliculalione manifcsla ab abdominc disjuncta, cd apican

ntii iiiuiiii. unguibus parvis, in nullo processu hnposilis; an/s in

medio marginc dorsali situs.

Longit.: 0,6-0,7mm, Anhnal hyalinum.

In mediis lacubus sub //isn a'quore; hund freonens.

Kropskjoldet er paa Siderne reticuleret med regelmæssigt

mtede Felter; paa Hovedet og langs Ryggen cre Fel-

^•1 sexkantede, men meget langstrakte, saaat del her


151

seer ud, som om Skallen var stribet paa langs. Bale-

kløernes secundaire Torne, omtrent ti i Tallet, Bidde for

Størstedelen paa selve disse, kun een faaer ofte Plads paa

Processen.

Bannens Antenner [Fig. 5] ere stærkt indsnørede ved deres

r *

Basis og frit beva i_ 1 i i_ r > paa

sees tydeligt; den adspringer i

Bovedets Spids. Deres Bøiemuskel

Bovedet

tæt ved Antennernes

[ndledningssted og fæster sig til disses Cuticula, lidt over

Børstebundtets Udspring. Paa Forsiden, næi Basis, sidder

en pidskeformig Børste, som jeg formedelsl dens Stilling an-

tager torden, der svarer til Hunnens; lidt nedenfor denne tindes

paa Siden endnu en Horste af samme Bygning. Balen [Fig. 7]

er i flere Henseender mærkelig. Medens nemlig Hunnens

ligesom de nyrige Bosmina-Arters Hale er bygget som andre

Daphniders, idet nemlig Bøie- og Strækkemnskler fortsætte

sig helt ned i den, saaat den kan kaldes muskuløs, er Han-

nens Hale derimod saa aldeles formet efter den hos Lyn-

ceinerne herskende Regel, at man ved at see den ikke vilde

betænke sig paa at henføre den til et Dyr af denne Gruppe.

Ingen at dens Strækkemuskler træder nemlig ned i den, men

fæste sig til en Chitinliste, der skarpt adskiller den fra Ab-

domen. Interessant er det nu, at med denne Eiendomme-

lighed følge alle de mere underordnede Bygningsforhold, der

ere Særkjender for Lynceinernes Postabdomen. Halen er

nemlig bleven stærkt sammentrykt, iVnus er fjernet et be-

tydeligt Stykke fra Halekløerne, der ikke sidde paa nogen

Proces, og endelig udmunder Vas deferens tæt ved disse paa

Bogsiden, ikke, som ellers hos Daphninerne, paa Rygsiden.

Analtorne mangle. Vi see saaledes her et nyt Exempel paa

drii Overgang, oærværende Slægtsrække danner fra de mere

typiske Daphniner til Lynceinerne, kun optræder det mere

uventet "_ r afstikkende end de fleste andre.

Jeg har fondet den som Midtvandsforra i

Fure-Sø,

Bag-

svær-Sø og Lyngby-Sø. Af L. Pund er den tillige tagel i

Arre-Sø og i Silkeborg-Sø.

faa Exemplarer i < Ictober.

Bannen har jeg fumlet i ikke


I Sars:

1. c. p. 278.

152

BOSMINA I. II. I JEBORGI1 .

[I, Fig. 1, 2 .

Crust. ( lad. i Omgn.

-

af Christiania

• na supint valdt gibbosa, longiludiru aftiludinei

aquanle ; testa antc ocvfum parvvtn nid(o tubere, linea dorsali

parum levitcr sinuata, margine postcriort inferne

angu/um reelum incrmcm cfficiente. Antenno longissima; longi-

tudinem tot in* animafis wquantcs vel etiam suprrantes, ruin.

paulum in postertus speetmites, nph

'

gentibus, seta fla-

gclliformi proximc lim nm sejunellonis anlennarum exsilienle,

fasviculo setarum longe a linea commemorata remoto. '/

i ;/ m/t tis.

Longit. : 0,6-0,75. — Ann/m/ hyalimnn.

lu medih lacubus sitb t'pso æquore; huud frequens.

Den staaer foregaaende nær, uien adskiller sig tra den

ved en bøiere Pukkel og Antennernes Retning, idel disse løbe

n parallelt og divergere lidt mod Spidsen; desuden

ere de meget længere. Skallens Structur er som hos fore-

gaaende. Af Halekløerues Torne, der sidde som li"- Uos-

inina diaphana, har jeg aldrig talt meer end y, hvorimod

Sø i

Ma

angiver 10.

Korekomst: Den tindes paa Midten af Soro-So og f/uel-

:

Gen. X. ACANTHOLEBERIS, Lilljeborg.

Acanthuccrcus, Schodler: Uebcr Acanth. rigidus ctc. I. c. p "•

Acanthocercus Liévin , Leydig.

Acantholeberis Lilljeborg: l>>- Crust.


153

triarticulati articuhis primus seta longa, valida, articulata,

aculeata, articuli dun ceteri quatuor setis viliatis; ramus triarti-

culatus setis ciliatis tribus. Pedum sex paria, quorum ultimum

rudimentare. \bdomen supine processu nullo, sinu obscuro,

seriebus transversalibus selarum postice speetantium armatum.

('.iniihi magna, hild. Ventriculus coecis nullis; intestinum coeco

nullo , postice laqueo instruclum. - Mus ignotus. Motus seg-

n /ter saltatorius.

Sp. 1. ACANTHOLEBERIS CURVIROSTRIS jo. F. Miill.].

[Tab. III, Fig. 7].

Daphnia curvirostris , 0. F. Miillcr: Ent. p. 93, Tab. XIII,

I j. 1-2.

Acanthocercus rigidus, Schodler: Feber Acanth. rigidus etc.

1. c. p. 3U1. Tal,. XI & XII.

Acanthocercus rigidus, Liévin: Branch. d. Danziger- Gcg. ctc.

1. c. p. 33, Tab. VIII, Tig. 1-6.

Acantholeberi.s eurviro.-tris , Lilljeborg: De Cru.>t. ex ord. tril).

etc. p. 52, Tab. IV, Fig. 3-7, Tab. XXIII. Fig. 10-11.

Setæ infimæ marginum posticorum icsta- ceteris se/ /s margi-

nalibus longiores. Maeula cerebralis mediocris. Antennæ po-

stice curvatæ, ad apicem versus redde dilatatæ, truncatæ; se/c*

sensvales apicales corona aculeoram, longorum, tenuium cir-

cumdatoe. Processtis medialis Iab ri spinå lata, aculeata. Cauda

Itita , apice

rotundato, postice seriebus spinarum obsita; ungues

caudales ud basin dentibus duobus validis, præterea serie longi-

tudinali setarum tenuissimarum ornati.

Longit.: vix /.-;"»».

/// stagnis Confervis repletis; rarior.

Forekomst: Det er ikke lykkedes mig selv at træffe

denne Art. L. Lund siger om den: »Jeg har kun fundel

den paa to Steder i

Skov "_' i Mørke-Sø

i

Sjælland,

Teglstrup-Hegn.

i

en Grøft i Frederiksdal-

Begge Steder fandtes

den mellem Conferver. Jeg hår aldrig tagel den i

grave.« Desuden er den randen i

land af Dr. Meinei t.

Nærheden

Tørve-

af Skive i Jyl


\ antlioleberis ,

. Liévin,

1 54

XI ll.lui RYPTUS, Sars.

i

Leydig.

Norniann.

I. i Omgn. af Christiania 1, fc282

u'om o thoraee disjunclum , wpine modo tcsta

capilali i-* nt * vi nm. fornices pennagnas gerens, nnU'i angu-

latum, ind i subito reflexum , tineam fere rectam efficiens, rostro

margini anteriori vafvulannn approximato. Tcsta corporis lata,

jura/lu. angulis rotundatis , linea dorsali hn ri. marginibus

hin ris aculeos ciliatos ril ramosos gercntibus. Macula cerebralis

adcst, .intcnnæ mobiles rostro reflexo affixw. Copæ stirpe

ralida; minus quadriarticulatvs tribus, triarliculalus quinque

setis pæne lawibus instruclo. Pedum sex paria, quorum ulti-

iiii/ii/ rudimentare, Vbdomen supint sum mdlo. seriebus setarum

posfice vergenliuw ornalum. Cauda maxiina, pcrlata, spinosa.

Vcnlricuhis coecis nullis; intestimnn laqueo carcns, coeco prwdi-

ii/iu. — Mus ignotus, — Iliocryptus nare ur *ed coj)is

1 1 cauda in fundo limoso aquarum repit.

Sp. 1. ILIOCRYPTUS SORDIDUS I

iévin].

I :il . II I ilt. 14-18; Tal.. 111. Pig. 6].

Acanthocercus sordidus, Liévin: Branch. d. Danziger - Geg.

p. 34, Tab. VIII, Fig. 7-12.

'.

1 1

Acanthocercus sordidus, Leydig: Naturg. d. Daphn. p. I'. .

Iliocryptus sordidus, Sars: Crust. Clad. i Omgn.

[). 154 & 282.

I. c.

at' Christiania

1 Acantholeberis sordidus, Normann: On Acanthlb. etc. 1.


155

mobilium curvatorum, inferior autem, anum contiriens, sulen

longitudinali , utrinque serie aculeorum immobilium curvatorum

et serie spinarum mobilium longarum curvatarum anmata. I n-

gues caudales magni, validt, paulum modo curvati, ad basin

spinis hinis, luuijis, tenuibus. — Ves ii/ nul i/s. - In sjieeimini-

bus (i


! borster

156

let virkeligt, om end kun tildeels, her. Grenenes tre

bæve nemlig kim hist og her en enkelt strid

Cilie, Sideborsterne flere saadanne. — Del er ikke lykk

mi_' ,-u opdage den af Sars omtalte \

formis« paa Abdomen.

i

Frederiksborg

Forekomst: Portundaramen

lemste Dam i

et Exemplar Ira en lille Dam i

land er den funden i

Jægersborg-E

r essus longus falci-

mel-

Slotshave. Desuden har L. Lund

delse med Skive-Aa [Dr. Meinert],

I eidæ

:

Baird,

Nærheden al Farum. I Jyl-

en større Grøft, der staaer i

Subfam. III. LYNCEIN Æ.

Schodler, Sar-.

Forbin-

Pedes [utrinijuc quinr/ue — sex] habitus inæqi parte

modo fnhr -

oparinn

raimw uterquc triarticiihtm.

Hovedskjoldets Siderande ere frie i hele deres Fdstr.vk-

ning og danne derved Fornices, som naae Ira Mandiblernes

I Iningspunkt

Hl"' til Spidsen af Hovedet; de danne mellem

sig en eneste Hulhed, hvori Antenner, Aarer og Labrum tage

- Udspring.

Skjoldets Udstrækning bagtil er meget for-

skjellig; medens det hos nogle ikke naaer Hjerteregionen,

strækker det sig hos andre [Pleuroxus] langl ml over denne

og kan dække en stor Del af Ryggen; hos nogle Slægter

faaer •

del en vis Bevægelighed. Hovedet er aldrig t i 1 1

i - -


-

.

bøiet som hos mani:'' Daphniner, men fremstrakt; dog kan

selve Spidsen al dets Skjold, naar dm er forlænget, krumme

sig baade nedad og tilbage. Kropskjoldet er aldrig forsynet

med nogen Spina ,

men

dets nederste og bageste Hjorne

l'inc; Capital- og Vent ra Ikanten mangle aldrig

en ia! Besætning al' Børster, der næsten altid ere eilierede.

Ofte ere de frie Rande skarpt indadbøiede, navnlig Capital-

randen.

Munddelene ere, forsaavidl dr ere kjendte, byggede efter

samme Monster som hos Daphninæ. De bestaae al et Par


157

Mandibler med knudrede eller riflede Riveflader, el Par smaa

Maxilier og en Labrum, der her aldrig mangler Midtflig; denne

er som oftest øxedannet.

Antennerne og Aarerne ere smaa. og navnlig er disse

sidstes Stamme reducerel til et megel kort og lille Ledstykke.

Begge Grene bære paa deres Terminalled tre cilierede Børster

og en Torn; desuden har Indergrenen i

Spidsen

af sit mellemste

Led, stundom ogsaa aJ del inderste Led, en Børste. For-

øvrigl ere Aarerne paa forskjellig Maade væbnede med Torne,

navnlig synes Ydergrenens Basalled næsten aldrig at mangle

en saadan.

Benene ere 5 til G Par i Tallet. De ere byggede i del

ulige som i foregåaende Underfamilie, saaledes at kun

de bageste ere bladagtige 3 de forreste kraftige og forsynede

med stærke Torne og Børster. Foruden at tjene som Mund-

lemmer synes de tillige hos enkelte Former at kunne fungere

som Bevægelsesorganer. Jeg har nemlig seet en Pleuroxus

meget hurtigt og behændigt og uden at røre Postabdomen

eller Aarerne lobe langs ad en Trevl eller deslige, der tilfæl-

digvis var kommen med paa Objectglasset. En lignende

Anvendelse af det forreste Benpar har Sars allerede eftervist

hos sin Anchistropus emarginatus, der med disse Lemmer

kan hefte sig til fremmede Gjeustande.

Som allerede nævnt, er Halen især ejendommelig ved

den Maade , hvorpaa dens Muskulatur er anbragt. Den

afgrændses nemlig skarpt mod Kroppen ved en Chitinliste,

der over Ryggen og paa Siderne er stærkest , stundom

ogsaa ved en Gren forlanger sig op i Abdomen, og hvortil

de kraftige Strækkemuskler , der undertiden kunne naae en

overordenlig Størrelse [Tab. III, Fig. 12], hefte sig. Bøie-

musklerne ere derimod svage og ere de eneste, der fortsætte

sig ned i llaleleddet, paa hvis Vægge de ere fæstede,

tæt under Rectum [Tab. III, Fig. 22 og 24]. Forøvrigt er

Hal. ii stærkt chitiniseret, som oftest sammentrykt, og har da

i sin bageste Kami [Dorsalranden] en lam.' Fure, som Schødler

først har eftervist [»die verlångerte Analfurche«]. I dennes

te Parti ligger Anus, og dun barer sædvanligt en Række


I Kant,

158

Desuden har Halen ofte endnu en

paalangs lobei Række al riflede og dybtfligede Skjæl.

hyppigst store og af meget vexlende Form.

men mangler næsten altid Processer til at lukk

rix. Caudalborsterne ere smaa, cilierede og leddede.

Maven har kun Vedhæng hos en eneste bekjendt Lyncein;

Tarmen derimod synes aldrig at mangle Slyi eller halv-

anden] ell< gang i Reet nm. k an lu

mest dennes Rod og i

r Anns i Spidsen afHalen, hos alle andre nær-

Dorsalkanten.

Naar der angives eller

afbildes andet, hvilket meget ofte er Tilfældet, navnlig hos

Lilljcborg og Baird, da beroer dette vistnok paa en Fejlta-

gelse, -"in iøvrigt ei ret forklarlig, da Rectum ikke er ganske

let at s

Oiet er lille, som oftest med faa Krystallindser, ja kan

endog mangle ganske, hvorimod Bjernepletten, der altid t i

naaer en betydelig Størrelse.

Hjertets Bygning "_ r Form

er som hos Daphninerne.

Kun hos en enkelt Lyncein findes en Dannelse, der al-

i

s> an r til den lu i ruppe

I .'lu-

h) ppigt optræ-

al Organer, som med større eller mindre Rel

benævnes Hefteapparater. Det er hos Eurycercus, at den

lindes, og den er ofte bleven beskrevet, bedst al Leydig !

).

Men

desuden har L. Lund og jeg samtidigt hos flere andre Lyn-

I igpt

nogle Dannelser, hvis Plads idetmindste heu-

Tanken paa de omtalte Organer. 1

Hovedets

Midtlinie

findes nemlig hos Alonopsis elongata og nogle Alonei

langstrakt Figur, der synes at være i" stærkere chitiniserede

Lister i

Cuticulaen;

de have ved begge Ender en ruml Ud-

videlse, stundom ogsaa en paa Midten [Tab. IV, Fig. i'. 28].

Jeg antager imidlertid, at man trods Beliggenheden ikke bør

ansee dette for et »Hefteapparat« , men

jeg maa snarest til-

træde I.. Lunds Mening, at denne Figur angiver en stærkere

cbitiniscret Del af Skjoldet, sm danner Fastheftningspunktei

: n

Varernes Muskler.

i


159

Kjønsforskj ellen er som oftest kun svagl udtalt i

An-

tennerne, idet disse hos Hannen admærke sig ved en kun lidt

betydeligere Størrelse og en stærkere Udvikling af de laterale

Sandsebørster. r Skjoldene findes derimod større DifFerentser.

Hannerne have saaledes standom kortere Rostrum bg en Sinus

i Valvernes

Capitalkant foruden en anden Form af Ryggen,

hvilket sidste Forhold er en Følge af, at »Matrix« ikke er be-

stemt til at indeholde Æg. Naar andtages Eurycercus, have alle

mig bekjendte Hanner en kraftig Krog paa første Benpar.

Vasa deferentia testiuni synes altid i Halen at forene sig til

en eneste Canal, andtagen hos Eurycercus, hvor de forblive

adskilte og aabne sig ved Grunden af Lemmet, medens de

sammensmeltede Canaler hos alle de andre aabne sig i dettes

Spids, snart paa Ventral- , snart paa Dorsalsiden af Hale -

kløerne. En Del skraat nedad løbende Linier, der støde til

Vas deferens, antyde maaskee en Muskulatur, der kommer til

Anvendelse ved Parringen [conf. Tab. III og IV].

Naar undtages en eneste mere afvigende Slægt, Eury-

cercus, staae de mangfoldige Former, som høre til denne

Gruppe, hverandre saa nær, at deres Fordeling i vel-

begrændsede Slægter frembyder Vanskelighed. Der er vel

nogle, hvis Ydre er mere afvigende, og som derfor lettere

lade sig sondre fra den store Hob [f. Ex. Camptocercus-

Arterne]; men til Gjengjæld flyde de artrigeste Slægter i

Eenseende til det rent Habituelle saaledes over i hverandre,

at det alene ikke yder Holdepunkter for en Adskillelse.

Dette mærkes ogsaa stærkt i de Forsog, der ere gjorte paa

al systematisere denne Gruppe. Bairds Diagnoser for hans

Slægter ere ikke fyldestgjørende, hvilket allerede viser sig

deraf, a1 disse kun ere blevne benyttede af enkelte følgende

Forfattere. Schødler, der har optagel dem, har vel givet

dem en fyldigere Form, men har ikke forsøgt at Fremdrage

Mærker, der kunne tjene til en skarpere Begrændsning, og

Sara bar i

sine

foreløbige Meddelelser endnu ikke fremsal

sin Opfattelse af Slægternes indbyrdes Adskillelse'.

En saadan troer jeg lader sig adfore, naar man lægger

større Vægt paa Halens Bygning, dens Bevæbning, og navnlig


med deres l "«1 -t \ r af secundaii I

"in man herved sank oed i

det Minu-

M rkei fra rent bet) di 2 Forhold

men i - s . r man nemlig erindrer,

Lyncei 1

Bundforiuer,

-j. Hali 1

fornemste

\ il man indsi d I Bi r< ttigi de i, at ti!

selv mindre Bygningsforskjelligheder i

imm

Betyd-

ning hos Lynceinerne, som man indrømmer Aai rm med

• Børster og dis— Organisation hos den foregaaende

Gruppe. Halen er Lynceinernes Fod, og den Vægt foi 2

stematiken, 'l


161

Bevægelsen og derfor er knyttet til Ejendommeligheder i

del

nævnte Organ. Saadanne ere Legemsformen, der snarl er

sammentrykt, snart bred, Bovedskjoldets Bygning, der Ha-

ledes hos ii 1 1 ii I » iT sammentrykt og forsynel med en Kjøl,

hos andre fladt, snart Fast og ubevægeligt, snarl elastisk og

bevægeligt. - Endeligt kommer dertil endnu et Mærke, der

kan anvendes hos alle Daphnider, og skjøndt det hos Lyn-

ceinerne er mindre stringent, dog ikke godt kan udelades, da

det staaer i saa oøie Forbindelse med Dyrenes Form. Det

er den Maade, hvorpaa Matrix lukkes, idet Ryglinien enten

er mere eller mindre ret, saa at AI>domen maa skyde sig op

til en Pukkel for at afspærre Rugehulen, eller Ryglinien er

stærkt nedadkrnmmet, saa at Abdomen bøier sig jevnt over i

Halen. Herved bliver Yalvernes Aabning bagtil meget snever,

hvorimod den hos hine er vid. Jeg har troet at disse Forhold

udtrykkes nemmest i Beskrivelserne ved at fremhæve, om

Længden af Valvernes frie Caudalkanter er meget kortere

end Dyrets største Høide, eller kommer denne nær. — Aarernes

Borstebevæbning har ikke for de her i Danmark fundne

Slægter kunnet afgive holdbare Mærker.

Series prima (/enerum: Pedum sex paria, quorum ul-

timum rudimentare. Vbdomen supine processu matricem clau-

rf> ii/r insiniri nm. Ventriculus antice coecis duobus. Anus in

Ultimo ru min si/ ns. Vasa deferentia dun tesiium orificiis sin-

iju/is nd basin caudæ. Pedes primi paris in mare hu nm nullo:

Euryct /rus.

Gen. I. EURYCERCl S, Baird.

Eurycercus, Baird: Brit. Ent. p. 123.

Eurycercus, Dana, Scbødler, Sar-.

Capui immobile, incisura a thorace disjunctum. Corpus

liiiiim. antice et postice angustius. Oculus magnus. Abdomen

supine processu uno. Cauda magna, compressa, lata, apice

truncato, serie simplici aculeorum immobilium in margine dor-

sn/i ornata; ungues spinulis minutis dense obsiti, anus uirinque

\ li


lijin in f< iiuitti.

t nna

162

marts «j/m binis, lateralt'bus, fla-

uribvs lateralibvs oblusis. Cauda

Denn Slægt er bleven opstillel af Baird l"i I.

lainellatus, Miill., "^ er bleven optagen at fiere efterfølgende

Forskere for samme Art. Desuden indlemmer Schødler

Lynceus laticaudatus, Fschr., og Lynceus acanthocercoides,

Fschr., i

'i' n. Den første al disse maa jeg ligesom Leydig

for iil


163

Der findes saa mange fortræffelige Beskrivelser og Af-

bildninger at denne Art, at jeg, foruden den meddelte Op-

fattelse af denne Form i

det Bele taget, kun skal levere den

Berigtigelse til Schødlers Figur af Eannens Antenner, at

disses inderste sidestillede Børste er fint cilieret.

Series secunda generum: Pedum [semper?] quinque pa-

ria, [bdomen supine processibus nullis. Ventriculus simplex, inus

prope basin caudæ situs. Vas deferens simplex testium orificio

uno in ultima cauda. Pedes primi paris in mare kamo valido:

Camptocereus, icroperus, ilonopsis, ilona, Phrixura,

/' lejirox n s , C. h ij il o r u s . M o n o sp i I u s.

Gen. II. CAMPTOCERCUS, Baird.

Camptocereus, Baird: Brit. Ent. p. 128.

Camptocereus, Schødler, Sars.

Capul immobile, compressum, carinatum, incisura nul lu

a thoraee disjunctum. Oculus adest. Testa corporis mide

compressa; longitudo marginum caudalium altitudine maxima

animalis vix minor. Cauda compressa, longissima, apice

attenuato, utrinque serie marginali aculeorum et serie Iair-

rul i squamarum suleatarum. Ungues caudales magni, ad bu sin

dente valido, serrato, præterea serie dentium minimorum ornul i.

— Cauda maris sene marginali de ni inm en rens. I ngues a

margine rent rul i caudæ spatio remoti. Orificium vasis defe-

reniis anfe ungues caudales si/u/n.

Rostrum er altid kort. Kropskjoldet udmærker sig ved

sin -mukke Længdestribning, der ikke hidrører fra ophoiede

Lister, men skyldes svagere chitiniserede Linier; nedadtil og

fortil gaaer den over i


den -

164

gaae de andre i

' fjernet

Størrelsi

.

_• - m

fra Spidsen. Den sidestillede

idsk Børste er lill«': I ladanne.

I

uden |

'1*' tre Endeborster

\ rne bærer den indre G

mellemste Led en lill«' rudimentaii Børste. Blindtarmen

i hos

dei _ i betydelig Størrelse I

12]. Hannens Hovedkjøl


165

Caput fronte rotundata, rostro vix rectangulo, deorsum ipec-

tante, incisura nulla instructo. Wagnitudo macvlcr cerébralis

magnitudinem oculi fere æquans. I ngues caitdales curvali, serie

dentium mini/torum apicem omnino non attingentium ornati. —

Mas ignotus.

Longit.: vix /""". Color pallide corneus,

I ii aquis purioribus; passim.

Forekomst: Den er ikke sjelden i

Vand. .Ie


I

. . . rourus

( VMPTOl

16H

ERCDS 1 II I JEBORGI1

lal,. 111. Fig. 11].

.

Schodl.

, var., Lilljeborg: De Crust. ex. ord. i nl


udte, og strække Mur

167

i een Linie hen til del bageste og

nederste Hjerne, der er udstyret med nogle smaa Torne.

Blandt Antennernes Terminalbørster er der een, der overgaaer

de andre langt i Sterrelse; af laterale Børster har Hunnen

en større on en mindre, Hannen en meget stor og to mindre.

Aarerne have foruden de tre Endebørster paa hver Gren kun

een rudimentair Børste, der sidder paa den indre Grens

mellemste Led. Blindtarmen har en Række Indsnit paa sin

øvre Side og er vel udviklet, men naaer ikke samme Vidde

som hos foregaaende Slægt. Hannens Hovedkjø] er mindre

og dens Hale er noget forskjellig fra Hunnens.

Denne Slægt slutter sig nær til foregaaende og har en

lignende sammentrykt Form, hvorimod Halen viser, at dens

Bevægelser ere anderledes. Til den ydre Udstyrelse af Ualen,

der er sårdeles overeensstemmende for de forskjellige Arter,

svarer en Ejendommelighed i Muskulaturen. Foruden det

sædvanlige Chitinbælte lindes nemlig en paa langs fra dette

udgaaende Liste, der strækker sig op i Abdomen og sand-

synligvis er en chitiniseret Sene. Den lindes hos begge de

første af mig iagttagne Arter og vil sandsynligvis tindes hus

andre herhen hørende Former. Et Vink om, at Længdelisten

er noget Væsenligt for den Form af Halen, som lindes hos

denne Slægt, synes at ligge deri, at den ogsaa tralles hos

Alonopsis, hvis Halebygning i mange

med den her optrædende.

Punkter stemmer overeens

linea dorsalis testæ corporis rotundata, margo ventralis po-

stice leviter sinuatus 1. leucocephalus.

Linea dorsalis testæ corporis el margo ventralis fere n-nu t. angustatus.

Sp. 1. ACROPERUS LEUCOCEPHALUS [Koch],

rab. III. li-. 15, 16, 17; Tab. IV. Fig. 26].

L catrirostris.

' Monoculus »triatus, Jurine: lii.-t. d. Mooocl. p. 154, Tab. XVI,

Fig. 1-2.

' Lynceus leucocephalus, Koch I. c: IIH't 36, Tab, \.

' Acroperu« narpas, Baird: Brit. Ent. p. !•_'!>. lal.. XVI, Fig. 5.

Lyoceus leucocepbaluii, Fischer: Ergånz, Berichtig. u. Fortsetz.

etc. 1. c p. 11. lal,. III, Fig. 6-9.


11-16

ilus, Schodler: N i< Beitr. etc. p. 30, lali. 1.

( ii capitis /nu/////// modo rotvndata. Testa corporis

tnaryo dorsalis leviter rotvndatvs, /instier anyido obscuro; lonyi-

ttulo marginis caiidalis aldtudine maxhna animalis brex

murgo ventmfis ubir/ite citialus, postict leviter sinuatvs, angidum

il nns ml tres

i/t n /i/, in effieiens. Carina capitis in mare

i/iuiin in femina vafdt mi nm-. Cauda tnaris ad apieein versus

attenuata, pavlum truncata; ungves ejusdem forina atgia in

,

I

in i mi.

Longit. : circ. u.jiion. .- Color albido-viridescens ; animal

svbfiijatimtin.

lu di/nis purioribus; passim.

Uagtet jeg ikke med Bestemthed kan identificere Kochs

Art med den foreliggende, saa finder jeg det dog rigtigst al

beholde hans Navn, »la del benyttes al Fischer, den eneste

Forfatter, sum utvivlsom! har hav! dette Dyr for sig. Schodlers

I mmelig

luv [man sammenligne hans Fig. 1 1


n;o

Sp. 2. ACROPERUS ANGUSTATUS, Sars.

[Tab. 111. Vig. IS; lal.. IV, li-. 27].

Acroperus angustatus, Sars: Zool. Reise 1862, p. 25.

Carina capitis volde rotundata. Testa corporis linea dor-

salis fere recta, postice angulo manifesto; longitudo marginis

dorsalis altitudinem maximam animalis fere æquans , margo ven-

iralis subrectus, postrema parte glabra, angulum dentes [unum

ad quatuor] gerentem effidente. — Carina capitis in nuur fere

evanida. Cauda maris apice /


170

et flygtigt Oiekasl seer ud, som om 11 lets Spids var

klinet ligesom li"^ Camptocercus Lilljeborgii.

I rekomst:

EIuul-Sø.

Gi ii. IV. ALONOPSIS, Sars.

Alouopsis , Sars: t ru-t. ( ladoc. i Omgå.

I'-

:

uf ( bristiania I. c.

t immobile, nulla incisura a thoraa disjunctum , lesla

anyusla, valde fornicata, mm carinata prwdilum. Oculus adcsl.

I carports lata; lonyiludo maryinis cavdalis altitvditu maxima

animalis paula minor. Caudo. compressa, lata, remifon

truncalo, utrinqm naryinali aculeorum et serit lateralt

squamarum sulcalarum. Lnyv.cs caudales magni, ad basin den-

libu* sinyuliSj in medio denlibus binis majoribus, prwterea den-

tieulis mininus oriudi. — Lnyues caudales mans a maryine

nul ml, caudw, •/iiiiuj remoti. Ori/icium vasia dej mile

unyues ulum.

Rostruiu


171

Alona eloogata, Sars: Crust, Cladoc. i

1. c. p. 161.

Omgn.

af Christiania,

Acroperus intennedius, Schødler: Neue Beitr. etc. p. 33.

Testæ corporis linea dorsalis la-itcr rotundata, postice angulo

manifeste; ma rgo ventralis subrectus, ubique eiliatus, postice dente

uno. — (jiinld marts ad apicem versus attenuata, unguibus parvis.

Skov i

Longit. : 0,8. — (",


[12

udviklet og har Indsnoringen paa >in ovre Side, men hos \.

\ - -

\ I eydigii

er den mindre og har glatte

Der er af flere Forfattere lagt megen Vægt paa, om

.in var spidst eller stumpt hos de forskjellige Artei

»stemmende Angivelser i

dette Punkt have afsted-

kom« rstaaelser. Diss Vngivelsei skyldes vistnok en

urigtig Opfattelse af Hovedskjoldets Form Det er en n

. svagt

hvælvet Plade, der fortil


i;:;

at drage dens Grændser, navnlig mod den følgende Slægt,

Pleuroxus. Sars synes al have følt denne Vanskelighed, men

i den Maade, hvorpaa han søger at hæ> e den, kan jeg ikke ganske

følge ham. Ban udstykker nemlig Alona og fordeler de tilsyneja-

dende mere afvigende Former i Underslægterne AlonopsiSj Bar-

porhynchus, Graptoleberis og Allonella, dog uden al give nogen

Chårakteristik af dem. Adonopsis har jeg, som ovenfor vist,

optaget; den erformentlig ligesaa god som Camptocercus i"_ r

Acroperus; de andre derimod kan jeg ikke adoptere. Variatio-

nerne ere nemlig neppe for store til al rummes i een Slægt,

og denne er, som del forekommer mig, undt adskilt fra de fore-

gaaende ved Balekløernes simplere Udstyr og Bovedskjoldets

fladere Form, fra Pleuroxus ved i det Bøieste kun at have een

secundair Torn paa Balekløerne og ved Beliggenheden af Vas

deferens's Munding. Da det kun er et ringere Antal Former,

at hvilke jeg hjemler Hannerne, maa Fremtiden vise, om

disse tn sidstnævnte Marker — saaledes som jeg antager -

følges ad. Betragter man den ikke lille Række Arter, der

efter disse Mærker samles i Slægten, er der neppe nogen,

der er saa afvigende, at den bør udskilles.

/ ngues caudales inermes

I 111/ urs

dl II 1 1 il Irs

ad basin

I

Cauda

utrinque

iliuitiuin

mit

squama-

I nm.

Cauda

utrinque

UHU

dentium

nul

si/uh nulrum

Rostrum

breve.

|

Testa fere lævis ....

/,

Dentes

, i Macula

, ,

Testa

striis

I longi-

' tudina

I

libus

cauaa-

\les "/i,

I nes tne-

i

I mani- j Dentes caudales in-

festis. Iferiores

superiores perparvi

Testa reticulata ....

i

oculo minor

Macula

. n bralis

oculo major

permagni,

Rostrum perlongum, falciforme. . .

i Testa fere lu ris ...

Testa i .

,

Dentes <

auaales

, ,

om-

I strås tins meaiocres .

1

"".'J

lll'llllll

I Dentes caudales dun

l. A. acanthocercoides

3. A. oblonga.

4. A. quadrangularis.

5. A. sanguinea.

7.

W

A.

i

tenuicaudis.

guttata.

13. A. falcata,

-' .1. Leydigii.

6. A. Iimiiiii

.

Rostrum

I

libm

UUI II I

festis

, ,,

uiiuiii validt, shjii ri-

OTt i i" r/mri i si/unmæformes

A. 'li ntala.

Testa

I i

ii nnsi 1 1 tim

i • ii. ulata


171

i \i "\ \ \( \\ i ii<


L75

aut postice modo striis longitudinalibus volde obscuris, brevis,

alta, postice quam antice altfor, margine venlrali leviter rotundato,

setas ubique longas gerente, postice angulum rotundatum, iner-

mem efftciente. Cauda maxima, latissima, ad apicetn rotundata,

utrinque serie modo marginali spinarum fasciculatim positarum.

Ungues caudales dente minvJto. Mus ignotus.

Longit.: 0,75 0,95mm, .

_ Color corneus.

In stagnis limosis prope fundum; haud frequens.

Skjøndt Ilaletornene paa de her i Danmark

fundne In-

divider ere større og grovere end Leydigs Figur angiver, og

nagtel denne viser en ubehaaret Læbeflig, tor jeg dog ikke skille

vm Art fra den tydske. Uovereensstemmelsen i Tornene er

nemlig ikke større, end at den nok kunde forekomme hos

samme Art, og Labruins line Behaaring oversees let. Aarer-

iies Bevæbning er som hos den foregaaende Art. — Ifolge L.

Lunds Iagttagelse svømmer denne Art med Bugen iveiret.

Forekomst: Fortundammen i Jægersborg-Hegn og mellemste

Dam i Frederiksborgs Slotshave; begge Steder sam-

men meil Iliocryptus sordidus, med hvilken den synes at have

Levemaade tilfælles.

Sp. 3. ALONA OBLONGA, mihi.

[Tab. III, Fig. 22, 23; Tab. IV, Fig. 1,2].

? Lynceus quadrangularis , Liévin: Branch. d Danziger-Geg.

.' Lynceus

1. c p. 40, Tab. X, Fig. 6.

quadrangularis, Filljoborg: De Crust. ex ord. trib.

etc. p. 7G, Tab. VI. Fig. 8.

Rostrum mediocre. Mac uh* cerebralis magnitudinem oculi

fere æquans. Labrum processu mediali glabro. Testa corporis

lævis, en/ modo postice striis longitudinalibus obscuris, fere

rectangula, margine ventrali subrecto, setas ad posteriorem sensim

longitudine decrescentes gerente, postrema parte angulum rotundatum

inermem efftciente. Cauda magna, per totam longitudinem æque

lata, apice (runcato, paulum rotundato, serie marginali aculeo-

nnii medfocrium et serie lateralt squamarum omata. Ungues

caudales tienle parvo. -

stata, serii marginali dentium carens.

Cauda

maris ad apicem versus angu


. 1,0 /.i''">". — (

176

I lacubus et slagnis propi fuml mir. freon*

i gtel

d nne Art neppe er undgaaet tidlig* ri I rskeres

Opmærksomhed, formaaer jeg dog ikke al henføre den til

Andres Beskrivelser og Afbildninger. Kun Liévins og Lillje-

• I igurer

minde sta?rk1 om den. Schødlers Alona spini-

fera staaer den megel nær, men afviger betydeligt fra den i

Storrelse. Ligesom A. spinifera har A. oblonga en terminal I

paa Aareborsternes Basalstykker. Den indre Gren har paa

Gfundleddet en rudimentair Borste.

Forekomst: Den synes fortrinsvis ;it tilhore Soerne, hvor

den er sjeldnere nær \'-'l Bredden, hyppigere li. 72, fab. I\.

i.-, i-;;.

Alona (juadrangularis, Baird: Brit. Ent. p. 131, lak XVI, Fig. I

Alona sulcata, Schodler : New Beitr. etc. p. 21, lal'. I, I ig 24-25.

Rostrum breve. Macida vcrcbralis magnitudinem oculi vix

(Utingens. Labnim proccssu mediali glabro. Testa corporis ma-

ni ft ilo } spisst . longiludinalitcr

slriala, (< n reclangula, margine

vcntrali subreeto, setas ulm/m mct (jcrente, postice angulum

rotundalum inermem efficienlc. (.muld magna, ml apicem trun-

calum versus lalior, margine dorsali rohtndato, serie marginali

aculeorum mediocrium


177

alle de Forfattere, som have beskrevet Lynceiner, til en eller

anden Adona-Art ; men

da deres afbildninger og Beskrivelser

som oftest ikke ere saa adtømmende, at Art. mi med Sikker-

hed lader sig bestemme, har jeg anseet det for rigtigt ikke at

optage dem i

Synonymien. Naar Sars i sin ferste Reise-

beretning p. 25 identificerer den af ham tidligere som* ny

Art beskrevne Alona tenuicaudis med Midlers og Kochs

A. quadrangularis, har han muligvis Ret; men da jeg maa

ansee det for uomtvisteligt, at Midlers Art ikke med Sikker-

hed lader sig bestemme, da jeg endvidere maa ansee Locali-

teten for det sikkreste Kriterium i tvivlsomme Spørgsmaal af

den Art, og da endeligt foreliggende Species i Skallens Form

viser endnu større Overeensstemmelse med O. F. Midlers Figur,

troer jeg at burde give denne Art det af ham brugte Navn, dersom

dette overhovedet skal beholdes. Der kunde imidlertid være

saameget mere Anledning til at opgive det, som det af selve

Midlers Beskrivelse fremgaaer, at han har havt mere end

een Art for sig. ') Schodlers Alona quadrangularis ende-

ligt indbefatter kun Former, der ere beskrevne af andre

Forfattere. En saadan Art, der udelukkende kommer til at

hvile paa en tvivlsom Conjectural- Kritik af utilstrækkelige

Beskrivelser, kan neppe have Berettigelse. Derimod passer

hans Alona sulcata i alt Væsenligt paa nærværende Art, og

jeg troer derfor at turde opføre den som synonym. — Lige-

som A. oblonga har A. (juadrangularis en kort Borste paa

Basalleddet af Aarernes indre Gren.

Forekomst :

Huul-Sø

ved Frederiksdal, Sø i Teglstrup-

Hegn, Esrom -Canal, Løv -Sø i Ruder -Hegn, Frydendal -Sø

[Holbæk Amt] og flere andre Steder.

Sp. 5. ALONA SANGUINEA, nov. Bp.

Bostrum breve. Uacula cerébralis oculo valde major. La-

brum processu mediali gldbro. Testa corporis manifesto, spisse,

longitudinaliter striata, fere rectangula, margin*, vi ni rul i snhreclo,

') |>. 7:!: »Alium reperi, buic Bimillimum, testa vero absque (mini

Bl ri :i « — mon A. oblonga '

V 12


. postice

178

angulum rotundalum in*

effich < mda magna , ml apicem tmncalum latior, margine

dorsali rotundato, serie marginali acvlcorum mediocrium


179

Sp. 7. AInNA TIM II Al DIS. S;ir>.

[Tab. II. li- 20; Tab. III, Fig. 24J.

Alona tenuicaudis, Sars: Crust. Cladoc. i Omgn.

1. c p. 285.

af Christiania

t Alona caroptocercoides, Schødler: Neue Beitr. p. 24, Tab. I,

Fig. 8-10.

Rostrum breve. Vacula cerébralis oculo m/nor. Labrum

processu med in I i glabro. Testa corporis nmpir, longitudinaliter

striata, fere rectangula, margine re ni ru I i In- iler rotundato, setas

longasj sensim ad posterius longitudine deerescentés gerente, po-

stice angulum obtusum, inermem efficiente. Cauda per toiam

longitudinem æque lata, u/tier truncato, incisura ornato, scrir

lateralt squamarum minimarum et serie marginali aculeorum,

quorum ultimi longi, validissimi, superiores perparvi, armata.

Ungues caudales dente magno. Mas ignotus.

frequens.

LongiL: 0,4— 0,5»»n, — Color corneus.

In stagnis ri fossis inter Lemnas ri Potamogetones ; hånd

Sars angiver Caudaltornenes Antal til 18-20; jeg har

aldrig talt flere end 14.

Forekomst: En gammel tilgroet Mergelgrav i Bøllemose-

Marken ved Knabstrup og under lignende Forhold i en stor

Fiskedam ved Benzonslund, begge Steder mellem Holbæk og

Slagelse. L. Lund har den fra Mosehuller ved Hellebæk og

ved Arre- Sø i Nærheden af Vinderød. Fra Jylland har Dr.

Meinert bragt nogle Exemplarer, samlede ved Thisted.

Sp. 8. ALONA DENTATA, nov. sp.

[Tab. IV, Fig. 6, 7].

Rostrum breve. Macula cerébralis oculo magno major.

Testa corporis ample, obscure, longitudinaliter striata, margine

ventrali mbrecto, breves setas gerente, postice angulum obtusum

inermem efficiente. Cauda med meris, ml apicem versus paulum

attenuata, in ultimo, parte utrinque arahis ral/dis duobus, præ-

terea serie modo laterali squamarum ornata. Ungues caudales


. Dr.

In la D "

Unn est.

180

; s semel unitrn individwtm

Foruden ved de omtalte Forhold udmærker denne lille

Meinert fundne Alona sig ved en Ejendommelighed

ved Aarebersterne. Den indn G Basalled bærer

Børste, og den, der sidder paa Mellemleddet, er ligesom

den i

rerminalleddets

Børster saa lille, at den ikke

naaer Halvdelen af den Størrelse, som de øvrige Børster paa

sidstnævnte Led have.

Sp. 9. ALONA RETII II ATA. Baird.

Alona reticulata, Baird: Brit. Ent. p. 132, lal.. XVI, I

reticulatus, Lilljeborg: I (e Crust. ex. ord. t rib. etc.

p. 83, Tab. VIII. I ig 6-7.

Lynceus reticulatus, Leydig: Naturg. d. Daphn.

Alona esocirostris , Schodler: Neue Beitr. etc. p. 25, Tab. I.

Fig. 26-27.

Graptoleberis reticulata. Sars: Crust. (lader, i

stiania I. c, p. 289,

Omgn

af Chri-

Roslrum mediocre. Macida cercbralh ocufo valdt minor.

Labrum proccssu medtal i glabro. Tcsta corporis areis hun rect-

angulis, hun hcxagonalibw reticulata, fere reclanguta, margine

nul ml i recto, selas longas, ad postcriux sensim IongHuditu ih

tUes, postice angulum acutum bidentatum non attingenfes,

gerente. Cauda brcvis, ad apicem acuminalum versus attenuata,

ulringue seru modo marginali spinularum fasciculalhn positarum

armala. Lngues caudales ih uh minimo. Mas ignotus.

Longit.: 0,4 y 5mm, Color vitreus.

In stagnis; passim.

Medens llovedskjoldet hos de hidtil omtalte Arter fortil

er mere eller mindre tungeformigl fremdraget, er det hos

denne Arl næsten kredsrundt og saa stort og fladt, al det

ovenfra bliver den bredeste Del af hele Dyret. Anten-

nernes pidskeformige Børste er her særdeles lille og rykket

ned i Linie med de terminale Sandsetraade. Aarernes indre

• Børsten

paa Basalleddet, og ligesom hos »len

laende Arl ere Børsten paa Mellemleddet og en af de

tre ICndebørster megel kortere end de øvrige.


181

Forekomst: »Møntdaminen« i

Botanisk

Save i

Kjøben-

havn, en Sø ved Benzonslnnd mellem Slagelse og Bolbæk,

Gammel-Sø i

Rye-Sko>

ved Borop i

L. Land har taget den i

basinerne i

Charlottenlund

og i

Sp. l". \l.\.\ GI i

Søerne

Sjælland,

Esrom-Canal.

ved Bellebæk, i

Buul-Sø

Vand-

ved Frederiksdal.

i.\ IA ,

[Tab. IV, Fig. S, 9J.

Alona guttata, Sars: Crust. Cladoc. i

l. c. ].. 287.

Onigu.

Sars.

af Christiania

? Alona reticulata, Schødler: Neue Beitr. etc. p. 25, Tab. III,

Fig. 57-58.

Rostrum breve. Macula cerebralis oculo parvo minor. Tesla

corporis brevis, anis rhomboidalibus vel quadratis ornata, mar-

gine verUrali Irriter rotundato, breves setas gerente, postice an-

gulum rolundatum, inerniem efficiente. Cauda brevis, lata,

apice rotundato, fascicvlis marginalibus spinarum minutorum et

serie lateralt squamarum utrinque orm/l«; ungues dente parvo. —

Has ignotus.

Longit.: circ. U,3mm. Color albido-flavescens.

I ii lur ii »Huul-Sø« semel unum individuum repertum est

[L. Lund].

Sp. 11. ALONA TRANSVERSA [Schødl.].

[Tab. IV, Fig. 10, 11].

Pleuroxus transversus, Schødler: Neue Beitr. etc. ]>.">


0,6 .

I ns; haud fri ijin ns.

Cofor

182

albidus.

Der kjel i Størrelse melleiu de

livider, som jeg har maalt, og Sars's Angivelse [ ( min.

iiiL-ii jeg raaa 1

J

1 <

l^ foreløbigt antage dem for at tilhøre lians

Art, da der ikke synes at tindes andre I

ensstemmelser.

Efter Sars ei Vrten en Alona, efter Schødler en Pleuroxus,

herved er allerede dens svævende Stilling tilkjendegivet; den

staaer i ethvert Fald blandt alle Aloner Pleuroxus nærmest.

I

i Caudalkloerue

dog ikke med i

kun have een secundair Torn, tør jeg

u 1 < 1 Sikkerhed

betragte den som eu Alona,

lør Beliggenheden at' Hannens Kjonsaabning bliver eftervist,

og Sporgsmaalet herved afgjores. Sars har vel fundet Ban-

uen, men omtaler ikke Kjønsdelene. Del synes overseet,

at Bnere Lister forbinde de større Tverlister, saaat ~~~ • - —

1 1 *

1

j

1" -

1 1 1 * 1 1 egentlig bliver uetformig [Tab. IV, Fig. 11|.

I orekomst:

Individer i Fortundammen

Farum-Sø. I.. Lund har taget den i

leriksdal og i

Dallerup-Se i

i

Tørvegrave

Jylland.

Jægersborg-Hegn, i

Uuul-Su

enkelte

ved

ved Hellebæk; Di'. Meinert i

Sp. 11'. Al ONA ROS! i: W \ [Koch],

IV. Pig. 12].

Lyuceus rostratus, Koch: I. c Heft 36, Tal.. XII.

I eus

rostratus, Lilljeborg: De (ru-t. ex. ord. trib. etc.

I». 78, rab. VI, I ilt. 9.

Lynceus rostrat us, Schodler : Neue Beitr. etc. p. 58, Tab. 111, I

Alouella rostrata, Sar-: ( rust. < ladoc. i Omega,

1.


Longit. :

0,4mm,

83

In stagnis et piscinis; passim.

Den af Leydig beskrevne Lynceus rostratus hører neppe

herhen; Skallens Structur, Dyrets Form og navnlig Balens

Udseende og Bevæbning tyde stærkt paa, at det er en Pleu-

roxus-Art, han har havt for sig. Schødlers L. rostratos

mangler Tænderne i

Skallens nederste og bageste Bjørne,

hvilket kunde antyde en Artsforskjel; men da Tændernes

Antal varierer fra to til een, saaledes endøgsaa, at den

ene Side kan have to, den anden een Tand, er det ikke

usandsynligt, at de endog ganske kunne forsvinde, skjøndl

det aldrig synes al være Tilfældet hos den her i Danmark

fundne Form. Endvidere har den af Schødler beskrevne

Lyncein paa 5Tdergrenens Mellemled en Børste, der mangler

hos vor Art. Er denne Angivelse rigtig, da vil det skille

Schødlers Lynceus rostratus betydeligt fra de andre Arter i

Slægten, da der saavidt mig bekjendt ikke findes en eneste

til denne Gruppe horende Form, som har laterale Borster

paa ydergrenen. Forresten stemmer Aarernes Bevæbning med

Schødlers Angivelse; den indre Gren mangler nemlig Børste

paa Basalleddet.

Forekomst: Jeg har fundet den i Gammel- Sø i Rye-Skov

ved Borup i Sjælland. Lund har samlet den flere Steder,

blandt andre i Fortundammen i Jægersborg- Hegn , hvor han

ogsaa har taget et Ezemplar af Hannen.

Sp. 13. ALONA FALCATA, Sars.

[Tab. IV, Fig. 13, 14].

Alona falcata, Sars: Crust. Cladoc. i Oingu. af Christiania

1. c. p. 162.

Harporhynchus f'alcatus. Sars: ibid. p. 301.

Rostrum perlongum, rotundatum, postice curvatum, margines

(mi' riores valvularum ft re attingens, falcis instar præbens. Labrum

processu mediali glabro. Macula cerebralis

mide major.

Testa corporis longitvdinaliter striata, oblonga, linea dorsali ro-

tundata, margine w ntrali fere recto } setas breves gerente, postice

angulum denticvlo armatum efficiente. Cauda crassa, per totam


184

udinein wtpn lata } truneata, ulrinque serit lateralt dentivm

marginalibui sed validis,

armafa, L'ngnes caudales denU parvo. Vas ignolus,

pi rta

/ i

,

i /l"L r ikke, at Afvigelserne i

Halen ere saa store, at de nødvendiggjøre Opstillingen

n\ Slægt for denne Arts Vedkommende.

Forekomst: Den er funden af L. Lund i

et lille Vandhul

Nærheden af Stranden, tæt sønden for Hornbæk-Plantage i

Nordsja Iland.

Gen. VI. PHRIXl R \ >, qov. gen.

Caput immobile, impressione nulla « Ihoraee disjvnctum,

lesla luiti mm carinala obfeelum. Octdits adest. Vesta corporh

fata, oblonga; tongitiulo marginvm caudalium altitiidint ma-xima

animalis paulo minor. Cauda mediocris, teres, apict obluso,

denlibvs sparsim obsila, ungnibus mi minis, dentes magniludiiu

ri.r superanlibus. - Ma-a ignolus.

Sp. 1. PHRIXl RÅ REI I

rab. I\ . 1 ig. 15].

IROS1 IMS. aov. sp.

Caput produclum, n>stn> aevto. Testa corporis oblonga,

obseure longitvdinaliter slriata, posticc Irvncata, linea dorsaL

paulum areuaia, margine ventrali leviler rotundalo, selas ml

fn,sh nus longitwline sensim decrescentes gerente, postremo angu-

I il in iJi/ilsiii/i i in lim in (//'/iii n/r.

Longit.: cire. 0,5.

') At'


l_85

Aarernes indre Gren bærer paa sit mellemste Led en

Horste, det inderste Led er ubevæbnet.

Af denne Form, der paa Grund af sin heisl afvigende

Eale maa henstilles i en egen Slægt, har jeg kun faaet

et eneste Exemplar, der under Forsøgel paa al gjøre det

til mikroskopisk Præparat blev saa stærkt beskadiget, al

jeg ikke er istand til at opgive Noget om Øiets og Bjerne-

plettens relative Storrelse. Mandelen at' Krog paa første

Benpar viser, at lier ikke foreligger nogen Han af en at de

andre Slægter. Den er indsamlet at Læge A. Børring og

bragt mig uden Opgivelse af Findested.

(len. VIL. PLEUROXUS [Baird].

Pleuroxus et Peracantha, Baird: Brit. Ent. p. 134.

Pleuroxus, Peracantha, Rhypophilus, Schødler: Neue Beitr. etc.

. P 43, 39, 54.

Pleuroxus et Peracantha, Sars.

Capvi paulum mobile, impressione nulla a tkorace disjunc-

iiim. testa ampla, lata contectum. Oculus adest. Testa corporis

lata, postice truncata; longitudo marginum cavdalium altitudine

maxima animalis valde minor. Cauda compressa, mediocris,

ufringue aculeis modi) marginalibus ornata. i hgues caudales

ad basin dentibus binis. — l ngues vandales maris c margine

nul rid i cuiidir n07l rniioti ; ras dcfcrcilS tcst/i/i/i post UIKJUCS CdU-

dales situm.

Sars har i Forhigaaende gjort opmærksom paa Hoved-

skjoldets Bevægelighed 1

). Den er ringe og viser sig kun ved,

at det ofte stærkt forla ngede Rostruin kan nærmes lidt til Krop-

skjoldet eller fjernes noget fra dette. Den bevirkes sandsyn-

ligvis kun derved, at Hovedskjoldet, der ofte naaer en over-

ordi'iiliu Storrelse og kan dakke det meste at Ryggen, er

saa fladt og elastisk, at del ved Muskelcontraction huler sig

bøie. Kropskjoldet er reticuleret eller stribet, bagtil brat

afskaaret og ikke afrundet saaledes som hos de foregaaende

Slægter; del er som oftest i sit nederste og bageste Bjørne

') Crust. Cladoc. i Omgn. af Christiania I. c. p. 289.


i-.;

yret med Torndannelser, Ventralkanten er helt besat

rkl ciliert ter. Ant terminale Sandse-

traade ere na'sten lige lange, den lateralt Børst er lille.

Pigmentpletten er paa alle al mig iagttagne Arter mindre

end Oiet; begge ligge tæt under Skallen. Aarernes ydr< i

I

: den

- hverken at have Torne eller Borster paa sine to første

indre Gren I

kraftig

Børste paa Mellem]

og en al vexleude Størrelse paa Basalleddet. Halm har en

laugl igen Bygning end hos foregaaeude Slægl

er i del Hele taget ikke stærkt udviklet. Blindtarmens Form

er eiendommelig, idel den har glatte Vægge og er stærkt

krummet, saa at den skuffende kommer til at ligne en Slynge,

som den ogsaa sædvanligvis er antaget for. Hannerne udmærke

sig ved et kortere og stundom anderledes dannet

i større

Antenner og en stærkere Udvikling at'

'li—'- laterale Børste, ved en Sinus i

Kropskjoldets

Capital-

kant og endeligt ved en ofte stærkt omdannet Hale.

Smii det vil sees al de opførte Synonymer, tagei jeg

Slægten i en videre Udstrækning end hidindtil er skeet. Bairds

mtha adskiller >i_ r kun

1 audalkant,

ved el eiendommeligt Udstyr

et Forhold, hvortil der findes Over-

gange gjenuem Pleuroxus personatus. Slægten Rhypophilus

har Schødler opstillel lur sidstnævnte Art paa Grund al en

Bøining afRostrum, der aldeles ikke forekommer mig at kunne

generisk 1 J* t \ » I n i 1 1 lt , ir_ r en formentlig urigtig Opgivelse om

ielsescanalen. Ilau mener, at denne har en Slyngi ved

sin Overgang i Rectum, men det synes mig, som cut ilet kun er

'I-n stærkt krummede Blindtarm, der har Udseende at en Slynge.

Maryo cautlatis ubiijue aculeatus /• iruucntus.

I

i; trum brevt r

/,' Iihii,

l"l

aiiticc Slll*

hl. Stil-

I

nm

Dorsum

Darsum

/'

/', Imslatui

in lins

tiulicc cnrvato I' personatus.


1S7

Sp. 1. PLEUROXUS EXIGUUS [LUtfeb.].

[Tab. IV. Fig. 16, 17].

Lynceus exiguus, Lilljeborg: De Crust. ex ord. trib. etc. p. 71>,

Tab. VII, Fig. 9- 10.

Lynceus aculeatus, Fischer: Qeber die in der Umg. v. Petersb.

vork. Crust. etc. 1. c. p. L92, Tab. X .

Fig. 1.

Lynceus exiguus, Leydig: Naturg. d. Daphn. |>. 228.

Pleuroxus exiguus, Schødler: Neue Beitr. etc. p. 51.

Pleuroxus aculeatus, Schødler: ibid. p.

Alonella exigua, Sars: Crust, Cladoc. i

1. c. p. 288.

."''_'.

Omgn.

af Christiania

Rostrum breve. Testa corporis porte inferiore et posteriore

hun manifeste, tum obscure longitudinaliter undulato, præterea

anis longis hexagonalibus ornata; margo ccmdalis inferne inci-

suris pluribus / una-tribus] ; margo ventralis leviter rotundalus, setas

ad posterim sensim longitudine decrescentes gerens Cauda brevis,

apice rotundato vel paulum truncato, unguibus curvatis, lævibus.

Cauda maris compressa, angusta, inérmis.

Longit: 0,3mm. — Co/or albidus.

Inter Lem mis; hånd fregnens.

llovedskjoldets flade Bygning, der bliver saa stærkt udpræ-

get hos enkelte Arter al' denne Slægt, er mindst fremtrædende

hn- I*, exiguus, som i denne Henseende nænner sig til Slægten

Ålona. Paa Grund af Skjoldets Form bliver Bevægeligheden

stærkt reduceret; men jeg linder dog ikke i dette Forhold til—

strækkelig Anledning til at udskille Arten, som Sars har gjort, da

dette Mærke varierer meget indenfor den øvrige Række af Arter,

og Skjoldets Bevægelighed er ligesaa ringe hos alle Hannerne.

ELropskjoldets Structur er høist varierende, hvilket har bevirket,

at der af denne Art er gjort flere. Det viser en Tegning af lang-

. skraatløbende

Felter, der vel efter deres Grundform ere

hexagonale, men som dog kunne miste de to Sider, saa at de blive

spid.-e i bcg^'i- Kilder; --t iindom ere ile saa svage, at de neppe

ere ni at opdage, stundom fremtræde de med stor Tydelighed.

Deres [ndre er atter fyldt med en mere eller mindre iøine-

faldende granuleret Sculptur. Det nederste og bageste Parti

af Skallen har undertiden en meget marqueret bølgeformig

Overflade, bvilket formentligt Fischer har opfattet som en


188

Stribning; den kan imidlertid ogsaa blh

i Antal,

j;i undertiden næsten ganske forsvindende. Cau-

dalkantens nederste Hjorn« bærer 1 til ."- indsnit, der frem-

bringe 1 til 1 Ta nder , .-"in snart ere .

n udviskede.

Slagelse. I Charlottenlund,

. • 1 1 1 - t : S"

snart

ved Benzonslund mellem Holbæk "i:

Huul-S » Løv-S i

1 1' gn er den tagen at' L. Lund.

Sp. 2. I'l El ROXI S TRUNCATUS ". I . Mail.].

Ruder-

Lynceus truncatus, O. l . Muller: l'.nt. p. 75, Tab. XI. Fig. 1 v .

Lynceus truncatus, Koch: 1. c. Heft 36, Tab. 11.

Lynceus truncatus, Liévin: Di


189

Slægten, og jeg har ofte fund el Exemplarer af foreliggende

Form, hvor Rostrniu var næsten ligesaa stærkt forkortet.

Schødler omtaler vel to andre Kjendetegn, raen de forekomme

mig betydningsløse. Det første er, at Pigmentpletten ligger

Rostrums Spids nærmere end Øiet; del er vel en naturlig

Følge at Rostrums stærke Forkortelse. Del andet er, at

Pigmentpletten er »merklich kleiner als das A.uge«; men det

er den ogsaa hos PI. truncatus.

Sp. 3. PLEUROXUS ADUNCUS [Jurine].

Monoculus aduncus, Jurine: Hi-t. d. Mon. p. 152, Tab. XV,

Fig. s-, Schedler: Neue Beitr. etc. p. 44, Tal). II.

Fig. 33-36.

Lynceus trigonellus, Leydig: Naturg. d. Daplm. p. 223.


nu fongiuseulum, paulum postici curvaivm, I

eulala, plerumqui fen lævis; margo cawlalis

ntibus circitcr duobus, margo veniralis rectvs,

argo capilalis inferm subtiliter denlatus.

dorsalis ti eapilis ti corporis pluribus crislis longitudinali-

bus, tenuibvsj pcf/ucidis insignis. Cauda mediocri.s a medio,

(atissima parle,

currati fa *< s. Wu* ignotus.

Longit.: cire. 0,5mm.

:

< tl apicem Iruncalum paulum attenuata; ungues

I rtagnis; lut ml frecfuens.

Ejendommelige for denne Arl ere Hudkammeni iR \

Midtlinie. Allerede Leydig og Schodler omtale, at der tindes

en Kam paa ru Del af Skallen; der er imidlertid flere saadanne,

og de have en betydeligere Udstrækning, end Schodler synes

at have iaiit i au"t . Imidlertid variere de betydeligt baade

i l dstrækning og i

seer man kun den Kam. der sidder i

Udvikling;

naar Dyret ligger paa Siden,

R

s Midtlinie, men

ved mi Dreining at Ol overbeviser man sig lel om, at

der er flere. l>i-->' Hudlister ere aabenbart mi delvis Ud-

vikling at en lignende Sculptur som den, der tindes hos

den folgende Art: Kammene bestaae nemlig af smaa Partier,

hvoraf hverl svarer til mi Væg i

en

underliggende Matrix-

celle, kun ere de ikke ved Mellemlister forbundne til el saa-

dant Netværk som hos PI. personatus. I den

nederste Del

af Skallens Capitalkant, paa tilsvarende Sted, hvor PI. trun-

catus bærer Tornene, sidder ved Grunden al hver af


191

enkelte andre Steder. Lund har den fra en So i

Teglstrup-

Begn. Jeg har ikke fundet den saa almindelig, r den

efter O. F. Mullers Angivelser skulde være.

Sp. 5. l'l II ROXUS PERSONATDS [1 eydig].

[Tab III, Fig. 26; Tab. IV. Fig. 21, 22, 23].

Lynceus personatus, Leydig: Naturg. d. Daphn. p. 227, Tab. l.\.

Fig. 70.

? Rhypopliilus glaber, Schødler: Neue Beitr. etc. p. f>. r >. Tab.

111. Fig! 54 56.

Bostrum longum, subrectum, opier antiee curvato vel (Ham

hamalo. Testa corporis årets tum manifestis, tum obscuris vel

fere evanidis reticvlata; margines cavdales inferne dentibus plu-

ribus [singidis-quinis] ; margines ventrales recti, setis ubique

longis; margines capitales dentibus nullis. Cauda mediocris, a

medio, latissima parte, ad apicem truncalum paulum attenuata,

unguibus curvatis, lawibus. — Mas rostro brevi; cauda teres a

medio, latissima parte, ad apicem acuminatum attenuata, in

parte dorsali nul lix dentibus, sed sriis longis rigidis, in margine

n ntrali tuberculis pluribus ornata.

Longit: 0,5 — 0,6""". Color cornéus, cauda plerumque

fusen. Testa /-or/toris sæpe limo contecta.

lu stagnis limosis; passim.

Dagtet Leydigs Figur viser en mindre høi Form og et

lidt -taiken: fremskydende øverste og bageste Hjørne, samt

en noget mere aaben Reticulering, tager jeg ikke i Betænk-

ning at identificere lians Art med den her i Danmark

fore-

kommende, da de ellers stemme overens, og de nævnte

Mærker variere. Ogsaa Schødlers Rhypophilus glaber er

sikkert denne Art, med mindre det skulde vise sig, at dens

Skjold virkelig er aldeles structurløst; Reticuleringen oversees

let formedelst de Dyndpartikler, der omgive Dyret,


192

under Mikroskopet, har jeg havl Leilighed (il at iagttag

ikkr faa Forandringer, som dette Dyr er undergivet.

biostruru viser alle Overgange fra at have en svag!

krummet Spids til al være udstyrel med den stærke Bage,

som Leydigs Pigur viser. At Fornices mangle, som Schød-

ler angiver, er neppe r i i_ r t ^ i t ; men

da Bovedskjoldi

overordenligt fladt, og dets Kami.' staae lige nd til Siden,

kunne de kun iagttages, uaar Dyrel sees ovenfra. Skjoldenes

Structur kan antage el ganske eiendommeligl Præg. Den er

reticuleret, men de Linier, som danne Skillerummene mellem

Pelterne, kunne voxe til Hudkamme, I

i li dem, der findes bos

*aaende Art, og jeg besidder Individer, hvor de hav

saadan Størrelse, at de L r i\'- Billedet af en Bikage. Naar

de ere stærkl udviklede, og Dyret da betragtes fra Siden,

seer del ud, som om der i Ryggens Midtlinie fandtes lig-

nende Hudkamme, som hos PI. trigonellus. Deres mærke-

i Skjoldets

Porskjel i

IM\

iklinu r kan

maaskee hidrøre fra Porskjel

Alder, men om de ere stærkest kort inden eller

efter et Hudskifte, er ini_ r ikke klart. Felternes Indre er

granuleret. Tornene i

stærkt i

Antal,

Caudalkantens

nedre Hjørne variere

og ofte er dette forskjelligt paa de to Sider.

Aarernes indre Gren har paa del særdeles lange Basalled

saavel som paa Mellemleddet en kraftig Børste, der viser

den Eiendommelighed, at være stærkt fladtrykt ved sit

Udspring. Hannen har foruden de i

Slægtsbeskrivelsen

nævnte Charakterer en saa mærkeligt omdannet Hale, at den

bliver


193

Sp. 6. PLEUROXUS HASTATUS, Sars.

[Tab. III. Fi.tr. 25; Tab. IV, Fig. 18, 19].

Pieuro xus læ vis, Sar.--: Crust. Cladoc. i

1. c. p. 164.

Pleuroxus hastatus, Sars ibid. |». 300, Aiun. 2.

Oragn.

af Christiania

Rostrum perlongum, in fer ur vergens, subrectum vel paulum

postice curvatum. Testa corporis obscure hexagonaliter reticulata;

margo caudalis inferno dente mim/lo; margo ventralis rectus,

srtis ad posteriits sensim longitudine decrescentibits ; margo ca-

pitalis denlibus nul I i*. Cauda longa, angusta, ad apicem paulum

truncatum atten uata. I ngues caudales subrecti, præter dentes

basales serie dentium minimorum ornati. — Vas ros/ro breviore

guam in femina, valde curvato, fere falciformi; cauda angustior

quam feminæ.

Longit. : 0,5mm, — Color pal Iide corneus; cauda fusca.

In stagnis; haud rams.

Forekomst: Jeg har kun fundet denne Art i en So ved

Benzonslund ved Slagelse, men i temmelig betydeligt Antal.

L. Lund har den fra Stendals-So i Teglstrup-Hegn; ham

skylder jeg Hannen.

Chydorus, Leach :

Gen. VIII. CHYDORUS, Leach.

Chydorus, Baird, Schodler, Sars.

Suppl. Encycl. Brit. art. Annulosa.

Caput, impressione nulla a thorace disjunctum, mobile, testa

lata, applanata. Oculus adest. Testa corporis globosa, /a/a, postice —

li in ii dorsali et margine ventrali se attingentibus — non truncata.

Cauda mediocris, compressa, utrinque aculeis marginalibus.

Ungues caudales majusculi, ad basin dentibus singulis aut binis

armati. — Ungues caudales maris a margine nul ral i caudæ

fere non remoti; orificium vasis defere ni is ante ungues sil nm.

Hovedets Bev;i"_"'liL'ln'd er storre oml hos den foregaaende

Slægt, men beroer iøvrigl paa den samme Bygning af Skjol-

det, troppen er kugleformig, næsten lige lang i alle Retninger,

deus Skjold reticuleret eller glat og i de frie Rande skarpt

V. 13


;

i ilieringen,

der hos denne Slægt er fin, kommer

I til at sidde indvendigt, skjult al Valverne. Anten-

. hvis apicali B rster en i

sten

lige lange, blive bety-

deligt storre og plumpere hos Hannen. Aarerm - indre i

har ''il Børste Mellemleddet, men synes ikke al have

n paa Basalleddet.

( hydorus er den Slægt, hvis Levemaade vistnok afviger

fra den almindelige hos I

einerne;

Arterne ere mindre

stærkt udtalte Bunddyr end de flesl < . sphæricus

forekommer endog paa ligesaa forskjellige Localiteter som

Daphnia longispina, stundom ude paa Søerne, i

storre

Af-

stand fra Land "_ r Bund end nogen anden Lyncein. Halen

er derfor ogsaa kun svagt chitiniseret :_' hos C. sphæricus

lille og uanselig, medens den hos C. globosus dog er ret vel

udviklet. Hvad der bevirker, at denni r bedre

til Svomning, er vistnok dens kuglerunde Form, hvorved den

bliver vel skikket til at foretage de for Lynceinerne eien-

dommelige rullende Svemmebevægelser med større Hurtighed

I ad

de andre.

Sp. 1. < in

DORl S SPTl ERK l

i

.

-

24J.

O. F. Mfill.].

pliæricus, . I'. Muller: Zool. Dan. Prod. Nr,

Lynceus sphæricus. O, I. Muller: Ent. \>. 71, ["ab. I\.

Fig. 7-9.

Lynceus sphæricus Koch: I. c. lidt .">


195

Rosirwn longiusculum, nulla incisura a lesta er/cm disfunc-

tum. Testa corporis obscure reticulata. Cauda brevis, per totam

fere longitudinem æque la/a , super

anum processti acuminato,

apice rotwndato. I ngues caudales ad basin dentibus singulis

luti binis brevibus, præterea subtiliter denlati. — Mas rostro

brevi, aniennis robustis; cauda parte dimidia ulteriore valde an-

gustata, ab ano ad apicem attenuata, unguibus inermibus.

Longit. : vix (),'»"'". — Color pallide corneus.

Vulgatissimus.

Sp. 2. CIIYDORUS GLOBOSUS, Baird.

[Tab. IV, Fig. 25].

Chydorus globosus, Baird: Brit. Ent. p. 127. Tab. XVI, 1 ig. 7.

Lynceus globosus, Lilljeborg: De Crust. ex ord. trib, etc.

p. 85, Tab. VII. Fig. 11.

Chydorus globosus, Schødler: Neue Beitr. etc. p. 13.

Lynceus globosus. Leydig: Naturg. d. Daphn. p. 230.

Rostrum longum, curvatum, nulla incisura a testa ceterå

disfunctum. Testa corporis antice, in fertw striis en n-al is, præ-

terea reticulata '). Cauda longa, parte ulteriore /(diare quam

superiore, super anum processu nu/lo, apice truncato. I ngues cau-

dales


' unctvtn,

- eaudalis

O /

alfilvdi)

i 'ni, i. ulrinqui dentibus marginalibm usq

ungurs armata , el dcnticulis lateralibm ornata, I \ cau-

denlfbus sing

1. M0N0SPI1 I

tenuirostris, Fischer: A.bh. I

u. Lyne. i

1. c. p. 165.

S DISPAR, Sars.

te. i. c. p. 127, Tab. III, Fig. '.'-1"

: Crust.

Cladoc. i

Onign.

laphn.

af( bristiania

i tt parvum, valde deprcssum, rostro brevi. I

rolundo/a, parlt dorsali impressionibus spisse nolala; margo

ventmlis, ubiqut sclas medtoeres gerens, postiee angulo rotundato.

Coudo nr, ris, hild. fere rhomboidalis, truncata. — Mas ignottts.

In speciminibus ndullis testa vctcres eorporis, non ab

in i • fictis

I .

inhærent.

. />../""".

/// Hun, stagnorum; rarissimus.

Der foreligger kun Individ af denne inter-

essante I "orm, taget her i Danmark. Del er fundet al L.

Luii'l i Farum-

Fam. II. POLYPIIEMIDÆ.

es prehensiles, subterctes, manifesto arlicidati, liberi.

Por denne Familie, som indbefatter Subordenens mesl

udprægede Rovdyr, ligger det Charakteristiske i

I'":

Udvikling til Griberedskaber. I>< ere tydeligt leddede, væb-

nede med kraftige, tornede Børster "_ f

1 * -

i -_r _: * . men

bestaae

forresten af de samme Elementer som hos de mere plante-

le Cladocera, en Hovedgren "! i" mere eller mindre

udviklede Appendices paa dennes næstinderste Led. !>' ere

i chitini

- behove

saaledes ikke at være dækkede

;it ir ladant vilde desuden hindre en fri Be-

r udvikle Fpimererne sig hellerikke ni frie


197

Valver, eller, naar dette skeer, da er det kun for at be-

skytte Æggene, medens Benene vedblive at være frie. At'

Munddelene naae Labrnm og Mandibler en betydelig Udvik-

ling, og desuden lindes rudimentaire Maxiller. Mandiblerne

ere kraftigt klippende Munddele, uden nogen Riveflade som

hos den foregaaende Familie. Tarmen er kort og simpel.

At Sandseorganerne er Øiet det Btærkest udviklede; det

naaer en overordenlig Størrelse og fylder hele den forreste

Del af Bovedet. Hjernepletten synes altid at mangle.

Sum det var at vente er denne Gruppe langt mindre

artrig end den planteædende Cladocei familie. Polyphemiderne

ere berøvede Organer til at færdes mellem faste Gjenstande,

og deres Bevægelse skeer derfor alene ved Svømning. Fami-

lien synes at være lige talrigt repræsenteret i Havet og i

ferske Vande.

Subfam. I. POLYPHEMINÆ.

Pedum quinque paria. Coparum ramus alter fri-, alter

quadriarticulatus.

Denne Gruppe indeholder det langt overveiende Antal af

Familiens Former. Foruden Gribe- og Tyggeredskaberne

viser ogsaa deres hele Habitus, at de ere Rovdyr. Legemet

er kort, af sammentrængt Bygning, hvilket i forening med

de kraftige Locomotionsorganer bidrager til hurtige og liv-

lige Bevægelser, der tillige ofte faae Sikkerhed og Jevnhed

ved særlige Balanceorganer, saasom den lange Abdomi-

nalproces hos Polyphemus og Bythotrepb.es. I Samklang

med den ovrige Bygning staaer den eiendommelige Matrix,

der her kun har en constant Form som hos andre < la-

ra, naar den tillige skal virke som Balanceredskab

[Evadne], hvorimod den ellers indtager saa lidet Rum som

muligt ved at lempe sin Størrelse efter Indholdets Omfang.

Polypheminernes Bovedskjold er snart rudimentairt, saa at

det som en Saddel kun dækker en Del al Dyrets Nakke

[Polyphemus, Bythotrephes] , snart er det ogsaa vel udviklet

og strækker sig fortil ned til det Sted, hvor Antennerne tage

- Udspring, medens det bagtil støder til Kropskjoldet.


199

kun den benbærende I>< I af

Kroppen og er

ixel raed denne, undt m det sj n< s, paa

en lille Strækning bagtil, hvor der lades en fin Sprække

staben. Dets i I rhold

til Matrixdannelsen omtales under

kelte Slægter. Skalleu undergaaer ingen Omdannelse

til l-.|>lii|'piiim , hvorimod d< rdenligt store Vinteræg til

Id ei udi ustede m«< l en sa rdeles tyk Skal.

Mandiblerne ere forsynede med et kraftigt klippende

Parti i Form al en oftest spids og skarp Tand og en mindre,

uet Proces. Maxillerne fremtræde som to vorteformige,

bærende Rudimenter; Labrura er derimod stærkt ud-

viklet, navnlig deus bagesti Flig, medens den midtstillede

Proces kan mangle. Antennerne ere smaa, men vel udviklede,

1 den

stor« \.iivr have en kraftig Stamme, der ved Roden

sædvanligt forekommende fim Folebørste. Al de

to Grene er den ene hreleddet, den anden treleddet og sidder

a lille Proces, der seer ud som et med Stammen sam-

menvoxet fjerdi Led. Børsternes Antal er varierende; de

alle cilii snart uleddede.

iki i La

ngde forfra bagtil, saa at

fjerde Par bliver aldeles rudimentairt. Det inderste og næst-

inderste Led ere som oftest aldeles sammensmeltede, under-

tiden ogsaa saaledes forbundne med tredie Led, at Gra

paa sine Steder er ukjeudelig. Det er derfor kun ved en

sammenlignende Betragtning af de forskjellige Former, at

man erkjender, at det er andet Led, der bærer de to Ved-

hæng, el indre ug et ydre. Sidstnævnte synes kun at spille

en lille Rolle; det kan være aldeles rudimentairt [Bythotre-

phes], eller børstebærende, saa at det kun assisterer Hoved-

Higen i dens

gribende Function [Podon, EvadneJ, eller endelig

have en bladagtig Bygning som hos de øvrige < ladocera og

altsaa rimeligvis ogsaa samme Function muh hos disse [Po-

lyphemusj. Det indre Vedhæng har derimod en temmelig

i Porm,

baade paa de forskjellige Ben og hos

de forskjellige Slægter. Del er en kort cylindrisk Proces,

livorpaa der stundom sees en Leddeling [Polyphemus

hvis stumpe I

ude altid it forsynet raed en Besætning al


I ! I! i

korte Tænder. Det sidder ligesom Ydervedhængel paa næst-

inderste Led og vender lige indad, saa ;it del kan naae sam-

men med det fra det tilsvarende Ben paa den anden Side;

del tjener vistnok til at give Føden en forberedende Knusning,

inden den sønderklippes af Mandiblerne. - Benenes Hoved-

parti synes typisk at bestaae af 6 Led, 4 foruden de to

omtalte. Det tredie i Rækken

er sædvanligt det længste og

smelter stundom sammen med fjerde Led [Podon og Evadne]

det yderste [6te] er det kortest* og som oftest aldeles rudi-

mentairt. Det 4de, 5te og 6te Led hare sædvanligvis to

Børster i Spidsen, det 3die flere Par '»ver hverandre; de

vende alle indad og noget bagud, saa at Benene parvis kunne

virke mod hverandre. Det rudinientaiiv Benpar bestaaer

kun at to Led, der svare til de to inderste paa de andre

Fodpar.

.Maven ligger som hos Daphniderne i Hovedet; den er

tydelig afsnøret og uden egentlige blinde Vedhæng; derimod er

den ofte paa forskjellig Maade fliget fortil. Tarmen er uden

Slynge og Coeca.

Testes ere to ægformige Sække, der sædvanligvis ligge

hver paa sin Side af Tarmen, og hvis to korte, simple Vasa

deferentia aabne sig mellem Anus og sidste Benpar, snart

i et papilleformigt Copulationsorgan , snart uden et saadant.

Sperma har jeu r kun fundet i Form af store, ubevægelige

Spermatoideceller. Hannerne udmærke sig endvidere ved en

spinke] Krog paa Indersiden af første Fodpars yderste eller

næstyderste Led; er dette kort kommer den til at sidde i

Spidsen af hele Lemmet [Polyphemus, Podon, Evadne]; men

naar Leddet er forlænget rykker den liniere op paa Benet

[BythotrephesJ. En Forskjel

i Antennerne hos de to Kjøn

fremtræder kun hos Polyphemus, hvor Hannen har faaet

en spids Følebørste, som Hunnen mangler. Ogsaa Matrix-

svulsten er ifølge sin Natur .stundom svagere udviklet, hos

Hannerne end bos Hunnerne.

Polypheminerne mangle næsten ganske det yderste llaleled,

del Organ, hvormed de fleste andre

< ladocera færdes mellem


Detl I

. einlig

1 indskra nket til e(

Iill


insigne.

201

Scalicercus pediculus, Koch: I. c. 1 1 .

• t't .".7. Tab. II.

Polyphemus oculus, Leydig: Naturg.d. Daphn. p. 232, Tab. VIII,

i I . 63; Tab. LX, li-. 71.

Polyphemus pediculus, Schodler: Neue Beitr. etc. p. 67,

Tab. II. Pig. 45.

Polyphemus Kochii, Schødler: ibid. p. 70.

Polyphemus oculus, Schødler: ibid. p. 69.

Longit: circ. lmrn, - Animal colore coeruleo, rosaceo, luteo

Ad ripas lacuum, amnivm, stagnorum agua pura; frequens.

Efter de forskjellige Forfatteres Beskrivelser har Schødler

i »Neue Beitråge" delt den foreliggende Form i

'.) Arter

nL r begrundet Adskillelsen alene paa Aare børsternes Antal.

[Jagtet dette Mærke synes constant hos Slægterne Podon og

Evadne, kan jeg dog ikke indrømme det specifisk Betydning,

saalænge det staaer ene, og der ikke er eftervist andre For-

skjelligheder mellem hans formentlige Arter. Schodler har

selv senere 1

) constateret den nævnte Charakters Upaalide-

lighed hos Sida crystallina, af hvilken han ligeledes havde

foretaget en Deling i flere Arter efter Aarebørsternes Antal.

Jeg raaa altsaa betragte de Former, som tidligere Forfattere

have havt for sig, som een Art, indtil der er paavist

yderligere DifFerentser.

Til de mangfoldige foreliggende Bidrag til Kundskaben

om dette Dyr skal jeg kun foie en Oplysning om Benene

og .Matrix, der endnu ikke ere tilstrækkeligt kjendte.

Paa de fuldstændigt udviklede forreste Benpar ere de

tre inderste Led kun utydeligt adskilte paa Ydersiden, og

alder derfor ikke strax i

Øie,

at det ydre fintbyggede

bladagtige Vedhæng hører til det andet Led, saameget

mindre som det sidder paa dets nederste Kant, ligesom det

tilsvar« ude Rudiment hos Bythotrephes. Anderledes paa

Indersiden af Benet; her træder idetmindste Grændsen mellem

andet og tredie Led tydeligt frem, og man kan saaledes ikke

miskjende det indre Vedhængs Plads. De to Slægter Poly-

. idoc. d. fr. Han' i. c. p. .;.


203

tillige afgiver Plads for Testes [b], hvorimod disse hos Bytho-

trephes have el mulet Leie. Betydningen af ETudindkræng-

ningens Udstrækning hos Hannen kjender jeg derimod ikke.

1 October ere Bannerne og Bunner med Vinteræg al-

mindelige.

Gen. II. BYTHOTREPHES, Leydig.

Bythotrephes, Leydig: Naturg.


2< '1

ii\ Art under Navnet B.

I l< rstromii. Uagtet

r vanskeligt, da Leydig kun har havt halvra

Detail i

. at

Bygningen

.

dan: .

:

: 1 restilling om den

al B. longimanus , ti dog,

at der foreligger Tilstra kkeligt til deraf at erkjende denne

forskjellig fra vor nordiske Form. - Blandt de For-

hold, der synes urigtigt gjengivne paa Leydig -kul

jeg kun nævne Pladsen for Benenes Vedhæng som det

vigtigste. l>>-t kan nemlig neppe være det ydre Vedhæng,

der her er tegnet paa Ydersiden af Benene, det maa være

det indre, der er givet en urigtig Stilling, paa Grund af al

Benene ved Macerationen have faaet en abnorm Snu-. Men

man bort fra 'li--'' formentlige Urigtigheder og ui

• i' 1 orhold

, hvori l< r neppe har kunnet find For-

andring Sted, saa finde vi førsl Antallet al Børster paa

Aarerne, hvis fireleddede Gren hos i!. Cederstrøm« bæi

I - B. longimanus 7 Børster. I igtel nu diss il hos

I og

1 n

1 adne s) nes at va re constant . er d

Mærkes Paalidelighed hos den nærstaaende Slægt Polyphe-

mus endnu et aabent Spørgsmaal, og jeg havde derfor ikke

synderlig Vægt herpaa, hvis ikke dertil kom raegel be-

tydelige Afvigelser i første Benpars Bygning. Foruden at

ii"- B. longimanus


2< >;.

De vigtigste ydre Bygningsforhold ere allerede hekjendte

af Lilljeborgs Beskrivelse og Figurer. Efterstaaende inde-

holder derfor kun enkelte formentlige Berigtigelser og nogle

Iagttagelser, hovedsageligt af anatomisk Beskaffenhed.

Hovedet [Tab. [V, Fig. 29].

Skjoldet viser samme Forhold som hos Polyphemus; det

ligner som en Saddel over Nakken, strækker sig bagtil noget

forbi Aarernes Indledningspunkt, og foran disse langt ned paa

Siderne af Hovedet.

Mellem dettes forreste Rand og Oiet sees den samme

Dannelse, som hos Polyphemus har faaet Navn af Hefte-

organ; det er mindre end hos denne, men forresten bygget

paa samme Maade, af pyramidal Form, vendende den spidse

Ende mod Hovedets Indre. Fra dets Spids har jeg kunnet

forfølge en fin Streng ned til Regionen af Centralnerve-

massen. Dette Organ har imidlertid ikke den ringeste Lig-

hed med en Muskel og viser en Bygning, der er saa for-

skjellig fra Hefteapparatet hos Evadne og Podon, at jeg ikke

kan ansee de to Organer for analoge, trods deres nogen-

lunde eens Beliggenhed; derimod er jeg snarest tilbøielig til

at troe, at den hos Polyphemus og Bythotrephes forekom-

mende Dannelse er et Sandseorgan.

Oiekapselen synes bagtil at slutte sig nøiere til Lind-

serne, end Tilfældet er hos Podon og Evadne, og der er ikke

som hos disse Slægter nogen Aabning imellem dem. AfOiets

Dreiemuskler er det Par, som besørger Bevægelsen fra Side

til anden delt i to Portioner, der hefte sig i nogen Afstand

fra hinanden paa Kapselen. De to andre Par forholde sig

som sædvanligt hos Cladocererne.

Det store Synsganglion lægger sig tæt op til Oiets Pig-

ment, og hver af dets Sidehalvdele viser, foruden den ogsaa

hos Podon forekommende Deling i en forreste og bageste

Portion, tillige en svagere Sondring i

en øverste og nederste,

saa at Gangliet kommer til at bestaae af 8 Partier, tæt sam-

mensmeltede og kun utydeligt adskilte. Bovedhjernemassen

slutter sig ligesom hos Polyphemus meget tæt til Synsgangliet

og er ved en kort og tyk Stræng forbunden med dette. Den


er stor, pæreformig, >"j. vender sil bredeste Parti fortil,

I VI,

gringei svulmer Nervesystemet atter stærkt op

1 ig. 7 "i: udvikler nedadtil en stor Knude, der

udstraaler i flere stærke Nerver til Munddelene [dj; opadtil

leber det ud i en trekantet Proces [e], der afgiver betydelige

N er, blandt andet til Aarerne. Pra Multen af dette

Partis Bagside udgaaer den kraftige Centralnervesnor, der

over hvert Benpar har en Opsvulming [f, t'j. hvorfra stærke

Nervestammer udgaae til disse; del er dog kun lykkedes mig

at see dem, der gaae til de to første Par Kroplemmer. Sars

1

siger om Nervesystemet hos hans Gymnomera ):

thoracica præter anterius in unam molem coalescentia .

• Ganglia

For-

staaer han herved en Sammensmeltning af den dobbelte

Nervesnor i

evn,

da kan del L r "dt forholde sig rigtigt; jeg

har ikke havt Leilighed til at overbevise mig derom; men

Ovenstaaende vil vise, at de enkelte Ganglia, sete fra Siden,

er< selvstændige "_ r ikke sammenflydte »in unam molem«.

barernes Børster ere fladtrykte, cilierede og forsynede

med en tydelig Articulation.

Antennerne ere aldeles frie og ved en [ndsnøring delte

i to Led, al hvilke det yderste, der er pæreformigt, bærer

6 Pølebørster, ordnede i to Bundter mod .'i i hver. Det

er saaledes ikke rigtigt, naar Lilljeborg |l. c] angiver Bør-

sternes Antal til »tres vel quatuor«, muh det heller ikke er

rigtigt, at de skulle sidde paa et fælleds Basalled. Deres

Nerve udspringer som sædvanligt fra Undersiden af Hjerne-

massen og har i Grundleddel

en stærk ganglionair Opsvulming,

fra hvilken der udgaaer en Nerve til hver Pølebørste.

Munddelene, bestaaende al Labrum, Mandibler og Maxilier.

stemme særdeles L r "dt med Leydigs og Lilljeborgs Beskri-

velser; de ere alle stærkl chitiniserede, ja endog Labrum

bærer paa sin indadvendende, noget udhulede Plade en tyk

Chitinbelægning. Paa Undersiden af Munden sidder el bønne-

formigl Legeme, vistnok svarende til del større og mere

fortil rykkede lignende Organ hos Podon; jeL r maa

'i Norge* Kor.skvaiulskrebsclyr u. s. v. I. p. 21.

ansee


207

det for en Spytkjertel. — Oesophagus er lige tyk overall

med muskuløse, kun lidet kjertelrige Vægge; den admunder

med en Tud i Maven. Denne viser, oaar den er tom, en

rectangulair Form, er bagtil tydeligt afnørel fra Tarmen og

fortil ^ \ .1 ^t tolappet; den er altsaa anderledes bygget end

hos de øvrige Slægter.

K roppen.

Af Lemmerne er allerede første Benpar tildels omtalt. Det

er rigtigt beskrevet op afbildet af Lilljeborg, kun har han

overseet det indre Vedhæng [Tab. V, Pig. 11a]. Det sidder

som altid paa det næst etter Basalleddet følgende Led —

hvis Grændser paa dette Benpar ere tydelige — vender lige

indad og er svagere udviklet end paa de andre Lemmer.

Det bærer en kortere Torn og en længere kegledannet

Proces, der ender i et blødt Parti, hvoraf en fin Borste

rager ud [a'j. Denne eiendommelige Dannelse, der gjenfindes

paa alle Benenes indre Vedhæng, maa jeg ansee for et Sandse-

redskab, da der gaaer en fin Nerve til det; noget Ganglie

har jeg iovrigt ikke kunnet opdage paa denne. Paa de der-

etter følgende to Benpar [Tab. V, Fig. 13] er Grændsen

mellem andet og tredie Led meget vanskelig at forfølge til

den indvendige Side af Benet, og derfor er det maaskee, at

det paa Lilljeborgs Tegning seer ud, som om Indervedhænget

sad paa tredie istedetfor paa andet Led. Det fjerde Par

Lemmer bærer, skjøndt deres iovrigt rudimentaire Udvikling,

et Vedhæng af lignende Form, men betydeligt kortere [Tab. V,

Fig. 15]. Paa Randen af andet Leds Yderside sidder paa

de tre første Benpar en Proces, som jeg maa ansee for et

Rudiment af Yderfligen [Tab. V, Fig. 14]; derpaa tyder fol-

det buste dens Plads og for det andet dens Bygning, der

oøiagtigt stemmer med den torndannede Proces paa første

Lemmepars [nderflig; den ender ligeledes med en fin Børste

[a], hvortil der fører en Nerve.

Det er allerede ovenfor [p. 70] anført, at Matrix's indre

Hulhed maa betragtes som en [udkrængning af Huden, og

det er nævnt, hvorledes dens Oprindelse tydeligt sees paa


I

"

I . \

.

Pig.

1). Allerede faa Timer

ition er imidlertid [ndpos evre

Itet sammen med den I

ikke kan se< Gi Is n imellem dem [Ta .

I'

\.

man

Pig. 2j; kun

\ _' holder sig selvstændig, men er stadigt trængt

til den ovre, saalænge Sækken ikke har i

Ihold.

Duplicaturen er = noie knyttet til den ydre 1 1 ud og

ved dennes Væxt stadig! hoiere over Hjertet. I

naaer den ikke saa langt som li"- Polyphemns, men strækker

sig kun i to Trediedele at Matrixsvul I

øvrige Del a! Svulsten optages at' det store Hjerte

eripheri.

Den

der kan trænges sammen L r udvidi

alt eftersom Pladsen tillader det. V< 1

.1 ggi nes Udtommen

at' Ovarierne trænges nu den omtalte Sæks V _•_• fra hin-

anden, idel forsi den nedre bløde Hud giver efter for Trykket.

Denne er imidlertid ikkr formlos _ r giver ikke paa tilfældig

Maade efter for Væxt;

I i

thi i Midtlinieu lader den

sig langt mindre ti itil "_ r nedad end udi lerne.

Naar Rummet er fyldt med store

l uger, kan man saaledes

den nævnte Hud rage op i dets Midte med en Kam

[Tab. 5, 1 ig. 1] "_r saaledes dele den hele Hulhed i t«> Af-

delinger,

'!• i' ved ru bønneformig Aabning communicere med

hinanden. Betydningen heraf er aabenbart dels at forhindre

et Tryk paa Hjertet, iler ligger umiddelbart under Kammen,

dels at bevare Ligevægten , idel hver Æggestoks Product paa

den Maade forbliver i

sin

Side al Dyret, saa at Ungerne under

deres Væxl udøve >{ IL''- Tryk overalt. Den saaledes dan-

ii Iri Væg 'i- megel tyk "l' kjertelrig. Naar Matrix

skal optage Vinteræg, svulmer dette Hudparti stærkt op, li

1 man opdager til den Tid uden Vanskelighed 'l' smaa

|

formige [ludkjertler i den [Tab. V, Pig. 6 c], Deres Betyd-

ning er uiiu' ikke ganske klar; Porholdel synes gjennem-

gaaende hos alle Polypheminer, idetmindste ogsaa hos Po-

lyphemus "_' tøvadne; den Vntagclse ligger nærmest, al

kunde bidrage ni Dannelsen af Vinti

I, der hos disse Dyr naaer un overordenlig Tykkelse.


20!)

Undermine Bestræbelser for ar lære den endelige Fødsels-

aet at kjende har jc bageste Del af Matris ved Bud-

indkrængningens Udspring, og altsaa gjennem Sækkens na-

turlige Aabning. Denne er imidlertid ander normale Forhold

en tin, ta t tillukket Sprække af ringe Udstrækning, og seh

V. 14


I< lig I h

ideligbed af Huden der-

omkri - den dog ikk i

on tin Hinde, "i: først derefter udvikler sig en meget tyk

Skal at en grov, kornet Structur "_ r okkergul

Farve [Tab. V,

Kig. lOj. Sommeræggene have hos Bythotrephes som lios alle

Polypheminer en langt ringere Størrelse end Vintera ..

I b.

V. Fig. 3 b].

I Matrixsækkens

nederste og bageste Hjørne udn

Oviducterue [Tab. V, Fig. 5 a, 6 a] gjennem en snever Aabning

for hver. I>< ere -"in sædvanligt simple udvidelige Rør med

hindede Vægge. Ved Oviducternes Overgang i

i vanskeligt

Ovarierne

synes

omgivne af en stor lappet Kjertel, hvis Form

at opfatte med Sikkerhed under Ovariets

mangehaande Forskydninger.

Det er i

høi

Grad vanskeligt at forklare sig, hvorledes

Befrugtningen kan finde Sted hos Polypheminerne, da al

Adgang til Æggel gjennem de hidtil bekjendte aabning

fuldkomment spærret. Det var derfor a priori sandsynligt,

at disse Dyr maatte have el Organ, 'ler tilstedte Sæden

1

at bane sig Vei til . ' _' u >

t .


L'll

være Organernes ydre ^åbning. Jeg anseer disse I

> • le for

kvindelige Parringsorganer. Fra den øverste side af ethverl

saadant Parti gaaer en korl og vid bindeagtig Canal opad og

bøier tæt ved Ovariets bageste Spids knæformigl om mod dette.

Dens aedre Løb er som oftest meget vanskelig! al iagttage,

men dens øvre Parti har jeg tiere Gange seet med stor Tyde-

ligbed. Tuder Parringsacten maa Hannens dobbelte Penis

kunne trænge heil op i disse Vaginæ.

Ved Parringen synes Spermatozoerne at bringes op i den

ste Del af Ovariet, lige paa det Sted, hvor .1.

maae forbi for at passere Oviducten. .Man kan nemlig hos

Individer med Vinteræg hyppigt see nogle store klare Celler

med Kjerne, der aldeles ligne Spermatozoerne, ligge i dette

Parti, og jeg har iagttaget, hvorledes et Vinteræg flod forbi

denne Hob ud gjennem Oviducten, saa de kunne ikke hore

til Ægget. De nævnte klare Cellers Identitet med Sper-

matozoer er det imidlertid vanskeligt at constatere, paa

Grund af Sædlegemernes store Lighed med Æg paa disses

tidligste Udviklingsstadier. Paa Tab. V, Fig. 6 sees en at

disse spermatozolignende Celler i Matrix og en i Oviducten;

de ere rimeligvis paa mechanisk Maade medførte under det

nyfødte Ægs Udtrængen. Maaskee tjener den Kjertel, der

som tidligere nævnt omgiver den bageste Del af Ovariet, til

Spermatozoernes Tarv.

At der kun findes en saa simpel Beholder for Sper-

matozoerne, som Ovariemundingen synes at være, kunde

forekomme paafaldende; men naar man betænker, at alene

Vinteræggene befrugtes, og at hvert Ovarium sandsyn-

ligvis kun frembringer eet saadant [i ethvert Fald inde-

holder det aldrig flere end eet ad Gangen], saa fabler for-

mentligt det Besynderlige bort, da Sæden saale !es kun faaer

et meget kort Ophold i

Ovariet, inden den træder i

For-

bindelse med Ægget; maaskee skeer endog Befrugtningen

Btrax, og de iagttagne Spermatozoer ere da kun de over-

complette, der ere indkomne ved Parringen og endnu ikke

de.


J\-J

med Sikk< rhed at tut .

it Bythotn phes, r føde Yin;

at

der

Vagina . > t kviudeligt Parringslem for hvert

Ovarium, "i r at Befrugtningen skeer gjennem dette. Hver

ie forblive imidlertid adskilte i

alle di

Skalkjertelen, der ligger lige under Matrix, er ber stor

Idende. At den ikke er en i

-i_ r seh

tilbageløl

Canal, har allerede Sars paavi 5 las \ dkommend

i,_- til samme Resultat er jeg kommen ved al undersøge fim Muskeltraade,

udstraalende fra to Poler, een paa Overside! paa

Undersiden. Blodkornene ere store, discusformige og farve-

Det horer til de smukkeste Iagttagelser at

rhythmiske (udslippen i

Hjertet

gjennem dettes bageste \i


aade hos Hanner og Hunner indtil to afskudte Cbitinhylstre

siddende ude paa Tornen [a', a"].

Han n e n ,

der ikke tidligere har været fundet, afviger ikke fra

Hunnen i Antennernes j;_\L r niiiL r . Der

bliver derfor kun for

dens Vedkommende at omtale første Benpar, Kjønsorganerne

og den til Hunnens .Matrix svarende Dannelse, da de i Kjøn

i alt Andet steniine overeens.

Første Benpars næstyderste [5te] Led [Tab. Y. Fig. 12]

er tæt ved Articulationen med fjerde Led noget opsvulnn

meget stærkt ehitiniseret; det bøies ved en kraftig Sene [a],

der, delt i to Portioner, fæster sig til Leddets øverste Rand.

Paa [ndersiden af denne Opsvulming lindes en temmelig

.spinkel, men stærkt ehitiniseret, bagudrettet, tværstillet Krog

[b], der kan bøies ved to smaa Muskler [c], og hvis Spids

bevæger sig mod en med tine Torne og korte Borster besat

Vorte eller Pude paa Benet. Det Hele danner et vel ud-

viklet Griberedskab, hvis Plads kun bliver usædvanlig, idet

det er fjernet saa langt fra Lemmets Spids. lovrigt afviger

Benet ikke fra Hunnens.

Testis er, naar Sperma kun er lidet udviklet, en kugle-

rund Sæk, der ligger paa Siden af Tarmen, og hvis Vægge

ved deres Overgang i Vas deferens blive betydeligt tykkere.

Men naar Sæden er moden, ere de stærkt udspændte, og

Testis har da en oval Fortn. For liver Kjønskjertel tindes

et Vas deferens og et Copulationsorgan. Hint er en kort,

vid, hindeagtig Canal, der udmunder i Spidsen af det temmelig

lange, cylindriske, fint børstede Parringslem [Tab. V, Fig. 8 a].

Spermatozoerne naae en overordenlig Størrelse [ca. 0,009 mm ]

ere meget faa i Tallet; hver Testis kan idethoieste indeholde

50 Stykker. Deres Form er regelmæssigt oval, non for-

andrer sig ofte efter Udtrædelsen til en Kugle [Tab. V, Fig. 9];

de indeholde en ikke ganske midtstillet Blære, og denne en

lindseformig polair Ejerne, livuri jeg stundom har kunnet op-

dage endnu en inderste Plet. Disse Spermatozoer have en

saa slaaende Lighed med Æggene paa disses tidligere Stadier,

at de vanskelig! lade -i^ adskille. De ere meget elastiske

og


. I delsen

_ i . V,

• Rum

214

gjennem \ - klemmes

alle, pelset'« I

v< i Bjertet

.

er.

med en kun ringe

Pig. 7]. Sammenlignet med Polyphemus

, Skjoldet her danner .

skal da ogsaa kun rumme Hjertet, da 1

lille

: men

- som alle-

ligge paa Siderne al Tarmen. Ogsaa med Hen-

syn til Indki os Udvikling skiller Bythotrephes sig

Ira Polyphemus, idet den ei ineget lille >>_' kun indtag

ledel af Hvælvingen [a— a']. I> Blade

slutte som altid hos Hannerne tæt til hinai _ Rummet

foran optages ganske af Hjertet med dets Bindevævs -

sorium.

Det fortrinlige Balanceredskab, som Bythotrephes har i

sin Caudalproces, gjer den- Bevægelser jevne og seil

trods de temmelig hurtige Slag med Aarerne. Il

Sm, der er det eneste Sted, hvor ,K_ r har fundet dei

den almindelig ude paa Dybden, men forekommer dog aldrig

stor Mængde som de andre

denne Del af Vandene. Den er hyppigst i

< ladocera, der befolke

Vandlaget

fra J

til :; A.len under Overfladen; lige i Vandbryn storre

Dybder har jeg ikke fundet den, saa den er ikke en Dyb-

vandsform, som I! longimanu* il være. I Slutningen

mber lindes Hunner med Vinteræg og Hann« i : i

mber har jeg sogt den lorgjæves i

alle Dybder. Jeg har

fundet den lige almindelig, naar Snen var speilblank, og naar

den var oprert, om Dagen og om Natten 1

).

i Del

Podon ,

Gen. III. PODON, Lilljeborg.

Lilljeborg: De Crust. ex ord. trib etc. p. 161.

Pleopis , 1 lana.

Ino . I euckarl . ( laus.

Podon, Sai :

Zool.

Crust. Clad. i

kan heniærkes, ;it < ladocera-Faunaen

Reis« 18G2, p. 19.

Oragn.

af Christiania I. c. p. 21*3.

paa Midten af vore

forandret f ivlle 1 ider af I

ocfiiet.


215

Caput erectum, in eadem fere Unni ae corpus situm, ab eo

impressione disjunctum, testa lestam corporis attingente obvoliUum.

Antennæ immobiles, concretæ, capiti incubantes. Pedes omnes

appendice externa tereti, setifera, secundum et tertium par ap-

pendice interna, dentata. Setæ caudales e processu minore ex-

silientes.

Som væsenligl charakteristisk for Slægten kunde ogsaa

anføres et Par mærkelige enkelte Øine, der findes bag det store

sammensatte Øie, og som besynderligl ook hidtil have værel

næsten ganske upaaagtede. kun Claus har seet dem, men

ikke opfattet dem rigtigt. Jeg antager, at de ikke mangle

hos nogen Art at Slægten, da de tindes hos de to af mig

timdne, begge tidligere beskrevne Former.

Slægten slutter sig i alle væsenlige Forhold meget inde

til den allerede længe bekjendte Evadne; Bovedforskj ellen

ligger i den sidstnævnte Slægts stærkt boiede Hoved og eien-

dommeligt formede Matrix. Der kunde saaledes være An-

ledning til med Leuckart og Claus at slaae disse to Slægter

sammen; men de senere bekjendte Arter vise, at her tindes

to godt begrændsede om end nærstaaende Grupper, som jeg

troer rettest bor opfattes som Slægter.

Sp. 1. PODON INTERMEDIUS, Lilljeborg.

[Tab. V, Fig. 22; Tab. VI, Fig. 1-4].

Podon intermedium , Lilljeborg: De Crust. ex ord. trib. etc. p. 161.

PodoD intermedius , Sars: Zool. Heise 1862, p. 49.

Evadne polyphemoides, Claus: Ueber Ev. medit. u. polyphem.

1. c. p. 239, Tab. VI. Fig. 5.

ippendix externa pedum primi paris setis duabus. Aculei

caudales magni. Il« mi


; iw. i mal subhyalU

i ius's

I allo sub æt

|). i

. .1-111 at nærværende Art er allerede bekjendt

Figur. Dyret har i

det

Hele samme Ud\

som Polyphemus; den Forskjel imellem dem, som d

uverlladiske Betragtning viser, er det plumpere og n.

strakt.' Hoved lios Podon, samt det anderledes danm I

rudiment med dets Vedhæng af Torne og Ca

[';>'. Hovedets | V, Fig.

Bedækning viser som alle andre Forhold et nøiere SI.Tgt-

skab med Evadne end med de foregaaei 31 Skjoldet

nemlig bagtil helt hen til Kropbedækningeu, ligg

Nakken al Dyret og strækker sig derfra med et Par tre-

kantede Processer ned paa Siderne af Hovedet til det ;

li\ or Mandiblerne •

le.

Derfra hvælve dets R

sig over Aarernes Basis, uden dog at danne tydelige Fon

sig uden Tvivl ligesom hos Evadne helt ned til

Antennerne. Denne sidste Del al i

har

jeg dog ikke

seet tydeligt, men jeg antager, at deres Udstrækning er den

angivne, da den reticulerede Structur af store sexkantede

:. der bemærkes paa den forreste og øverste Del af

let, formentligt godtgjør, at Skjoldet dækker dette Parti.

Over Aarernes Basis findes det allerede al Leuckarl om-

eligi beskrevni O an, bestaaende af en kredsformig

Muskel, der omgiver en blød Hinde. Det Hele dam

Liedskab, der i dette Tilfælde vistnok med Rette er kaldet

et Hefteorgan.

Antennerne ere seglformige, tykkest paa Midten, ube-

vægelige og lagte tæl op til Hovedets l nderside. De bære

i Spidsen

et Bundt Folebørster af sædvanlig Form. Huden,

der bedækker .lem, er ikke blød som hos Polyphemus og

Bythotrephes, men stærkere chitiniserel og viser tydelige

i

|

; er

af meget fine Ta nder, Analoga til dem .

der

Bosmina, og udenfor Antennerne paa mangfoldige Steder.

Følenerverne udspringe fra Undersiden af Hovedhjernemassen

og have i

lier.

Antennernes

tykkeste Parti en Hob smaa enkelte


217

Aarerne ere kraftige. Deres Hud afgiver, som tidligere

[p. 62] nævnt«, el af de mindre hyppige Exempler paa den re-

ticulerede St ru c turs Forekomst udenfor Skjoldene; den viser sig

som lyse Linier, der forbinde de smaa Chitinkamme [Tab. VI,

Pig. 2]. Aarebørsterne ere uleddede og cilierede.

Labrum mangler Midtprocessen; del bagudgaaende Parti

er brat afskaaret og i del nederste Hjørne besat med stive

korte Børster.

De knæbøiede Mandibler ere med deres øverste Spids

ophængte ved Hovedskjoldets nedadgaaende Flig. Det grenede

Aisnit af deres Tyggeparti er delt i to Parter, hvoraf den

ene er tvegrenet, den anden derimod niangegrenet, sa;i al

den faaer Udseende at en Hjortetak [Tab. VI, Fig. 3].

Oiets Pigmentmasse er kort, pæreformig og viser den spidse

Ende bagud; dets Farve er næsten sort. Herfra udstraale

o\erst en Mængde lange coniske Lindser, hvis Endeflader

indtage Størsteparten af Hovedets forreste Runding. Der-

under kommer et Parti, der kun synes fyldt at en Vædske,

og saa følger en enkelt K rands af lignende lange Lindser.

Disse skilles igjen ved et endnu større Mellemrum fra et Par

Rækker smaa Krystalkugler, der sidde nederst paa Pigmentet.

Dette System er nu omgivet af den klare cornealignende Øie-

I, der bagtil slutter siL f til Pigmentet, og derfra som en

rummelig Glasballon omhvælver det hele Organ. Størsteparten

al den udfyldes af Lindserne; men foruden de omtalte Mellem-

rum mellem disse er der oventil og bagtil et ikke lidet Segment

af dets Lumen, som er ubenyttet [b]. Her sidde de inter-

essante enkelte Oine, hver paa en Stilk i sin Side af Hovedet.

De bestaae af en sort Pigmentkugle med en Lindse; dons

Stilk, der udspringer fra den bageste Del af det store Øies

Pigment, Bynes dannet af Bindevæv, gjennemkrydsel med

Nervetraade. Denne Dannelse, der i sin Bygning meget

minder om Hjernepletten hos andre Cladocera, er det rimelig-

vis, som Claus mener, naar han I. c. p. i_'-l 1 taler om Til-

stedeværelsen af »das unpare Entomostrakenauge«. Claus har

ikke bemærket, at det er et parret Organ; men, selv afseet

herfra, kan der neppe i

morphologisk

Henseende vare Tale


218

l( sami lel med Hjernepletten, da denne altid

enkelte Oine kun staae i

l sitet

al Ganglion cephalicum, medens de

s lighed er større end i

Forbindets«

med Ggl. ophthalmicum.

»tige Oienganglie lægger sig ikke som hos Bytho-

tn-phes _ Polyphemus umiddelbart op til Pigment

har en kort og bred Synsnerve. Hver al Gangliets Sidehælvter

er som hos Bythotrephes ved en let Indsnøring [>aa I

delt i en

forreste og I

agi

sti Purlion. Forl indelsen i

cephalicum skeer ved en forholdsvis lang og tyk Nerv«

der beskriver en snever Bue o

Maven ligger tæt under Nakken, begrændses bagtil ved

en tydelig Afsnøring under Hjertet og strækker sig fortil lidt

forbi Hefteapparatet. Den er lorsaavidt eiendommelig i

Bygning, som den mangler ethvert Sf or til Coeca, I

i

sin

jevut fortil og er her bøiet nedad under en næsten spids

Vinkel. Claus omtaler I. c. p. 244 die beiden beka

I rhurnchen«

, hvormed Maven skulde være udstyret. Jeg

kan ikke bekræfte denne Iagttagelse og :naa an-er den for

u rL' rL'. Oesophagus er ved sit Udspring, lidt ovanfoi

i Spidsen

af Maven, ualmindelig tynd med svagt musku-

løst Vægge. Ned mod Mundaahningen tiltag - derimod

I

. Is

og ere paa det nederste Stykke stærkt opsvulmede

af Kjertelsubstans. Som et Organ, der træder i

Mundens

Tjeneste, maa jeg ansei mmelig stort bønneformigt

I tne[aj,

der ligger umiddelbart under Oesoph læner

sig op til Ggl. cephalicum. Jeg antager, al det er en Spyt-

kjertel, svarende til den, jeg har eftervist hos Bythotrephes.

Fra F>gnen omkring Aarernes Udspring hænger fortil og

nedad et al tiere sammenhængende Blærer hi r, Organ,

der viser en umiskjendelig Lighed med det al Loven 1

) om-

talte »blasformiga organ« hos tøvadne. Det omtales al Claus

I. .

[i,

242], men han nægter, at det hai Form af Blærer.

\' del imidlertid dog forholder sig saaledes, derom overtydes

man let ved at betragte Hovedet baade ovenfra og fra Siden.

i l.v. Nordm. I. c. p. 21,


219

da det i begge Stillinger viser samme Form. Jeg antager,

at det her ligesom hos Evadne er en Bindevævsdannelse,

hvis Bestemmelse er at adfylde et noptagel Rum i Hovedets

Indre.

Kroppen.

Benene [Tab. VT, Pig. 1| ere forholdsvis korte, kraftige,

væbnede med grove, tornede Borster. Det andet Led sees

kun tydeligt paa første Benpar, men er ogsaa her ubevæge-

ligt forbundet med Basalleddet. Det derpaa følgende Stykke

er paa de tre forreste Par Vedhæng det længste og maa

rimeligvis ansees for opstaaet ved Sammensmeltning af tredie

og fjerde Led. Det bærer stedse et Par lange Børster i

Spidsen og et forskjelligt Antal korte langs op ad den ind-

vendige Side, paa første Benpar 4, andet 2, tredie G. Femte

og sjette Led ere begge meget korte, noie forbundne og hver

udstyrede med to grovtornede Børster. Som nævnt i den

latinske Beskrivelse bære alle Lemmerne Ydervedhæng; paa

første og sidste Par er det forsynet med to, paa de mellemste

med een meget grov Børste. Af de mellemste Benpars Inder-

vedhæng bærer andet 2, og tredie 3 store Tænder.

Matrix viser i det Enkelte en fra de foregaaende Slæg-

ter meget afvigende Bygning. Man søger forgjæves at

tinde Hudens [udkrængning fastgjort langs den indre Side af

Skjoldets Hvælving, og er Matrix 1

uden Æg ), danner denne

et betydeligt, oventil af den enkelte Hud begrændset Rum,

hvori man fortil seer Hjertet og forresten kun et System af

Bindevævstraade, der gaae ned til Rummets Gulv. Her,

langs Oversiden af Tarmen , ligger hos Podon Hudindkræng-

ningen som en tin Hinde. Naar den fyldes med Æg og voxer

ved Ungernes Udvikling, dannes dens Opsvulmen til en regel-

mæssig Form og holdes i Midten af Matrix [Tab. VI, Fig. 1|

ved de Bindevævstraade, hvorved den overalt hænger fast til

Yderhuden; paa et enkell Sted i Rummets

Loft samle disse

sig til en større Gruppe, der danner en Stræng, hvorved

') Conf. Tal). VI, Fig. 21, Bygningen at Matris hos Bannen af

Podon pol) phemo'ides.


22i >

:t til en stærkt chitiniseret Plet i

Skjoldet

|a). Jeg har vel ikke kunnet fulgt Matrix's Udvikling saa

i de

• sammenligne

Skridt for Skridt som hos Bythotrephes, men

de Udviklingsstadier, jeg har havt for miir,

Art . er jeg kommen til dette , som

r, rigtig« R Itat. Hvorledes Rummet forholder

sig, naar det indeslutter Vinteræg, har jeg ikke havt Leilig-

hed til at si

Over Tarmen og under Matrix bliver Skalkjertelen syi

men i- sturre end hos den følgi nd - :

.

del samme Lob [conf. Tab. VI, Kig. 6].

Den rudimentaire Hale bærer to l

har i'

audaltoi

mellem disse lii:_ r


221

opdage mer end een, men da jeg kun har havt eet Exemplar

for mig, og jeg nødigt vilde tage det istykker, tør jeg ikke

bestemt benægte Rigtigheden af Sars's Iagttagelse. Bale-

børsterne, saavel som den Proces, hvorpaa de sidde, ere

betydeligt mindre end hos foregaaende Art [Tab. VI, Fig. 6].

Det eneste Individ, der har staaet til min Raadighed,

\ !i- en Han. De Forhold, hvori Kjonnet viser sig, ere som

sædvanligt, forudeni Kjønsorganerne, Bygningen af første Ben-

par og Matrix.

De to Testes, der ligge paa Siderne af Tarmen, ere

mere langstrakte end hos de andre Slægter, pæreformige med

et Par Indsnøringer paa Midten. Vasa deferentia lobe som

simple Canaler ned i de vorteformige Copulationsorganer.

Det er ikke lykkedes mig at iagttage Sperma.

Første Benpars [Tab. VI, Fig. 5] lange [3die og 4de?]

Led har paa Indersiden oventil en Torn, paa Midten to lange

Børster og nederst en lang Børste og en Torn. Det er ikke

sandsynligt, at dette Leds Bevæbning afviger fra det til-

svarende Leds hos Hunnen, og der vil altsaa ogsaa heri rindes

en Artsforskjel mellem P. polyphemoi'des og intermedius, da

Bevæbningen af det nævnte Led, som ovenfor vist, er en

anden hos denne. Yderste Led er i Spidsen forsynet med to

lange Børster; det har nedadtil faaet en betydelig Udvidelse,

der paa Indersiden bærer en smækker, lidet bøiet Klo, og

sora indeholder dennes to smaa Bøiemuskler [Fig. 5 c].

Bygningen af Matrix er omtrent saaledes, som den lindes

beskreven hos den foregaaende Arts Hun, naar den ikke inde-

holder Æg. Den stærkere chitiniserede Plet paa Skjoldet,

hvorfra der udgaaer et større Antal Bindevævstraade, findes

ogsaa her, men sidder meget længere tilbage end hos Hunnen

al P. intermedius [Fig. a|.

Jeg fandt det omtalte Exemplar ude paa Dybet mellem

Hunner af Podon intermedius. Formodentlig har den for-

vildet sig derud, medens dens Slægtninge færdes nærmere

Land; her sogte jeg imidlertid ikke citer den og har førsl

senere erfaret, at Sars har taget denne Art i Mængde nærved

Kysten.


222

IV. i:\.\li.\i .

Loven.

I Ev. Nordm. etc. 1. c p. 3.

valdi deprcssi/m ,

!

.- . Leuckart.

il' ors\ nu in mm. Coparum musculorum elevatorum duorum < dorso

exsilientium alter alterum attingit.

hyalinum.

M _ r

i iphi.

Longil.: 0,4 0,5mm; altit: ad 0,8m. Animal omnino

lu mare "lin sub wquore; frequens.

.1 _ kan i

alt Væsenligt henvise til Lovéns fortræffelige

hvis Nøjagtighed og Grundighed i

Beskrivelsen

jeg har havt l'"'I Léilighed til at erkjende. kun et Par For-

hold skal ji-_ r omtale

nøiere.

Hovedskjoldets Grændser sees stundom uden Vanskelig-

hed og vise, at dets Udstrækning er som hos Daphninerne,

idel 'let dækker bele den forreste Del af Hovedet, er bagtil

ganske sammenvoxet med Kropskjoldet og strækker sig fortil

til Spidsen al Rostrum [conf. Tab. VI, Fig. 1

1 1.

Skalkjertelen synes Loven ikke at have kjendt. Den

paa Siden al Dyret, noget under og langs med Tarmen,

-"in en simpel, kun eengang sammenlagt, noget nedad

('anal, der strækker sig fra Aarernes Insertionspunkl gjennem

it( delen at Legemet [conf. Tab. VI, I

'ig. 1 1 j.


223

Naar der kun er ganske smaa Æg i

Matrix

[Tab. VI,

Fig. 9], vil man finde, at de ligesom hos Podon holdes til

Hunden af Rammet og ligge langs Tarmen, omgivne al er

tin Hinde, Hudindkrængningen [Uterus, Loven]. Denne viser

sig imidlertid allerede da bagtil fastheftet til Rygskallen [a a'|.

og naar Æggene voxe til, eller Matrix indeholder el større

Antal [Tab. VI, Fig. &], seer man, at Fastvoxningen har en

videre Udstrækning og naaer over Halvdelen af Længden til

Skalkuplens Spids; den udbreder sin ikke til Siderne, men

ludder sig i Svulstens Midtlinie. Forholdel kan altsaa tænkes

som en Combination af det hos Bythotrephes og hos Podon,

idet Indkrængningen baade paa et Stykke ligger langs Tarmen,

som hos den sidste, og paa et Stykke er fastgjort til Skallen,

som hos den første. Huden er særdeles fin og falder, naar

dens Indhold ikke holder den udspilet, i den Grad op til

de Partier, hvortil den er knyttet [Fig. 9], at man neppe kan

faae Øie paa den; den er overordenlig elastisk og kan udvides

stærkt, ja, naar Ungerne ere store, endog fylde hele Hvæl-

vingen paa Hjerteregionen nær. — Bagtil, i den nederste Del

af Skalkuplens Midtlinie, paa det Sted, hvor Indkrængningen

er fastgjort til denne, troer jeg at have seet Skjoldet aabne

sig i en Sutur umiddelbart før Ungernes Udslippen af den

indre Sæk. Uvis Rigtigheden heraf bekræfter sig, vil dermed

den besynderlige Fødselsact være forstaaet. Idet nemlig Co-

rium med den nye Cuticula ved en pludselig Contraction af

del muskuløse Hudlag trækker sig bort fra den gamle Skal,

ville Ungerne med det samme ved denne Suturs Aåbning

slippe ud i

det tomme Cuticulahylster og med dettes ende-

lige Afkastning blive frie 1

).

Man vilde hos Evadne savne det betydeligt uddannede

Bindevæv, der i andre Polypheminers Matrix spiller en saa

stor Rolle, naar man ikke søgte et Analogon dertil i det

mærkelige »blåsformiga organ« (Loven-)], og dertil tro er jeg

der er al Grund. Man erindre, at det tager sit Udspring ved

1

) Coiif. Loven: K\. Nordm. p, 23.

z ) 1. c. p. 21.


I lian kan som en særlig Uddani

evshylster, som omgiver d< s endvidei

miner mellem to Hudlag, Vderl I

Hudindkra i, altsaa paa . hvor

orium

og

man sædvanligt

finder detti Væv, om end her paa en eiendommelig M

ligt 6ndes der, som I

fra denne Dannelse til normalt Bindevæv, gjennera det ganske

le Organ i

typisk bindev _

Bovedet

hos Podon [se p. 219], til de mere

gi Dele i

Polyphemus, "l' derfra atti I umiskjendelige

Hovedel

hos Bythotrephi

BindevæA

tilsvarende Sted hos de -tun.' Daphnier ". a.

At detti S i

har

faael lommelig LMdann

og har antaget en saa bestemt Form, at man fristes til deri

at so« _

'

' 'man , foi si . naar

man unders

ning. h' ii store Kuppi I. -"in Matrix danm r hos E\adne,

forandrer aldrig Form som hos de fleste andre Polypheminer,

den er hos Ungerne, allerede inden


225

Udseende, nemlig at lempe den udspilede Budindkrængnings

Form paa en for Ligevægten gunstig Maade.

Som alle andre Cladocera har ogsaa Evadne Vinteræg,

idethøieste to ad Gangen ;

de ere 1>\ ^ l: * - < 1 »

• paa samme Maade Bom

hos Bythotrephes. Ligesom hos denne Form faaer den Del

af den indre Matrixvæg, der omgiver Æggene, en langl større

Consistents, de overalt forekommende Hudkjertler svulme op,

og Budlaget faaer samme Tykkelse som Vinteræggets Skal.

Samtidigt med Vinteræggene, i October Maaned, optræde

Bannerne. Desværre ere de Exemplarer, jeg fandt, senere

gaaede tabt for mig, og da mine Iagttagelser paa det levende

Dyr stemme nøie med Luvens Beskrivelse, skal jeg derfor kun

bemærke, at Testes her ere rykkede saa høit op, al de ligge

over Tarmen, umiddelbart under Hudindkrængningen, og at

de indeholde store Spermatoideceller, ganske som de, der

tindes hos Bythotrephes.

Evadne Nordmanni er almindelig i Oresund ude paa

Dybden; jeg har taget den i Mængde ved Dlellebæk, spar-

sommere ved Kjøbenhavn, lige hyppigt i Blikstille og naar

Havet var i Bevægelse.

Sp. 2. EVADNE SPINIFERA ,

[Tab. VI, Fig. 11-13].

mihi.

Evadne Nordmanni, Lilljeborg: Ue Crust. ex ord. trib. etc.

Tab. XVII, Fig. 1.

Testa eorporis supine attenuala, opier rotundato, spin« sat

longa annrita. Appendix externa pedis tertii paris setis duabus.

Coparum musculi elevatores duo exsilienles spatio magno disjuncti.

h i/a I imim.

Longit.: circ. 0,4mm; altit.: 0,8»»». — Animal ornnino

In mare alto sub æquore; haud [rupiens.

I agtet denne Form staaer foregaaende meget nar, kjendes

de dog let fra hinanden ved ovenanforte Mærker.

Foruden disse skal jeg anføre, at den nederste Rakke

at Oiets Lindser synes ligesom hos Podon intermedius al

være skilt lidt fra de øvrige, o L r bag de lange sidder endnu

et Par smaa kugleformede. Matrix er mere sammentryk! end

> 15


til . : Bla

l Istrækning

226

N'ordmanni er indskra

re . lidt an lej Hjertet. Ægg o issei i

n anden Form "_ r

ligs

fra til Halen.

re i del

Hele taget noget længere, med plumpere

grovtornede Børster end hos den foregaaende Art.

I _' har fundet 1!. spinifera sammen med E. Nordmanni

ved Hellebæk, men ikke i saa stor Mængde.

Subfa in. II. I. 1 PTO

DORIN i

Pedum sex paria. Coparum ram tis ulerr/i/e quudriartieulalus.

|);i denne Underfamilie kun tæller en eneste bekjendt

Form, vil dennes Beskrivelse oplyse, hvad der er al sige

om Gruppen.

LI PTODl »i; \. Lilljeborg.

dora, Lilljeborg: Beskr. OfVer tv. mrkl. ( rust. etc. 1. c.

p. 265.

'

S irs . Scliodler.

' / ru///, productum, testaephippifonni, nec apieem capitis

nec i, sin,,, corporis attingente. prat/Hum. Testa corporis femina

(niti/In post icc valvulas matricem efficientes acrens. Cattda et

articuli ultimi abdominis ml, I, elonyala. Ocuhis magmts. \n-

iinnii femina parvw , maris longissimæ. Copa stirpi valida,

ramis fetas eiliatas numerosas gerciuibus. Pcdes antice vergentes

longitudint ml posteriorem deercscentes ; primvm /«'/' appendice

inlcrna parva, exlcrna nulla] paria scquentia simplicia. Seta

vandales nullw. Oesophagus longissimvs; vcntriculus in ultima

ru ml ii sil ns.

Sp. I. LEPTODORA in Al INA, I

Lcptodora hyalina, I

,

rab. VI, I ig. II 21 .

:

Beskr. \\ .

t\.

I

illjeb

mrkl. Crus.t. etc.

'• ... I 1-22. Id.: Forb n. .1 .1. t Bd< skao-

din. Naturfin 1860 p.


227

Longit.: ad 14>». — Inimal omnino hyalinum.

Id mediis lacubvs sah æguore; frequens.

Jeg har allerede flere Gange omtalt mine Iagttagelser over

dette interessante Dyr [se p. 70, 7^ etc], saa at j'"_ r kun

vil

have Lidet al tilføie til Lilljeborgs omhyggelige Beskrivelse.

Huden viser næsten overalt, tydeligst ud mod Hale-

studsen, en tornet Structur af smaa spidse Tænder, to eller tre

sammen i en lille Tværrække ; disse Rækker ere stillede nogen-

lande alternerende og synes al være A.naloga til de tidligere

omtalte smaa Kamme paa Aarerne. Det saddelformige Hoved-

skjold viser otte foruden den punkterede Structur, som Lillje-

borg her har bemærket, en Inddeling i hexagonale

Felter.

Benene have alle tabt deres Vedhæng, undtagen det

første Par. Dette bærer derimod paa Indersiden af Basal-

partiet, der vel maa antages dannet ved de to første Leds

Sammensmeltning, en lille vortefonnig Proces med en større

Sandsebørste og en kraftig Torn [Tab. VI, Hg. 21 e], saa at

den aldeles giver Billedet af det tilsvarende Vedhæng hos

Bythotrephes. Dette Vedhæng er overseet af Lilljeborg og

Sars. Denne sidste fremhæver særligt Mangelen af Vedhæng 1

).

Sars har allerede ved sin Meddelelse: »Ganglia thoracica

præter anterius in unam molem coalescentia« -) antydet Noget

af det, der mest charakteriserer Nervesystemet hos dette

mærkelige Dyr; det minder — endog i sin Detail — stærkt

om Nervesystemets allerede længe kjendte Bygning hos flere

Decapoder.

Ganglium ophthalmicum og cerebrale ere ikke hos Lepto-

dora som hos de øvrige Cladocera adskilte, men forenede til

een Masse; dog strækker Sammensmeltningen sig aldrig saa

vidt, at dens Spor ganske udslettes. Forrest, tæt bag Øiet,

sees et tyndt Lag af Nervemasse , der ved sin fibrøse Structur

og derved, at det med en bred kegleformig Spids trænger

ind i Øiets Pigment, viser sig al være de tæt sammensmeltede

og forkortede Nervi optici. Hag dette Lag tindes det egentlige

i Norges

|

Ferskvandskrebsdyr I. p. 21. App.

[bid.

l.v


GI. ophthalraicum , der ligesom hos Po-

ls plieminerne er delt i ; I ad-

skilte Partier ved Siden af og bagved

h\ « randre. I >< i • - S dels

fibrøs, dels ganglionair, og vil ved en

forskjellig Focalindstilling vise en nogel

forskjellig Structur. I

Oiengangliet tindes det store GI.

Ibart

bag

brale, udelukkende, som det synes,

bestaaende af

< ranglieceller af m< get

forskjellig Størrelse. Hos de nyfødte

Unger er dette ligesom Ganglium oph-

thalraicum tydeligt skilt i to Halvdele, og

paa det Sted, hvor 'li--'- fire Partier

støde sammen, findes en noget lang-

agtig rhomboidal Perforation, der siden

udviskes. Ved


229

Herfra adsendes bagtil to laterale Nervesnore, der nd-

gjere Sidedelene af Svælgringen. De naae en overorden-

lig Længde, ere i Begyndelsen

fuldstændigl adskilte, men

smelte senere sammen med deres forreste Partier; dog er

Sammensmeltningen af en meget forskjellig Udstrækning.

Noget før de naae Spiseroret, gaae de over i

et Par

brede verticale Plader og have her en svagl ganglionair Op-

svulming, der bedst iagttages, naar Dyret sees ovenfra;

iøvrigt er deres Strnctur udelukkende ribros. Tæt foran de

nævnte Svulster ere Nervesnorene forbundne ved en Commissur,

ganske som den, der forst af Milne Edwards er eftervist hos

visse Decapoder, men forskjellig fra denne ved sit Leie foran

Oesophagus. Lænet tæt op til de første infra-oesophage

Ganglier bøier Spiseroret ned til Munden; det er paa Fig. A

fremstillet i Tværsnit og udeladt paa Kig. B.

Op til de infra-oesophage Ganglier og forbundne med

disse ved meget korte Snore, lægger sig endnu et Par

Nerveknuder; den parvise Sammensmeltning er ikke fuld-

stændig. Alle disse fire Ganglier tilhore vistnok Munddelenes

Led, og de bageste af dem er det maaskee, som Sars regner

til Thoraxganglierne.

Fra denne Del udgaae bagtil og nedad to mægtige

Nervesnore, der lade en vid Aabning mellem sig og forbinde

den store Complex af i Begyndelsen tydeligt adskilte, senere

tæt sammen voxne Ganglier, som ligge nær ved Bughuden

og derfor danne en næsten ret Vinkel med det ovenfor be~

skrevne Stykke af Nervesystemet. Ilos Ungen naaer dette

Parti til det bageste Benpar; men medens Thorax voxer,

forbliver Nervecomplexen uforandret i Størrelse og strækker sig

deitor bos det voxne Dyr omtrent kun til tredie Benpar. Jeg

antager, at denne Masse svarer til de sex Par Ganglier i de

Led, der bære de sex Benpar, [midlertid er det første Par

af de tykke Nerver, som udgaae herfra til Benene, langt

mere skjult og vanskeligere at opdage end de andre, og da

jeg ikke har seet hint med samme Tydelighed som disse, er

det muligt, at jeg ikke har opfattet deres Udspring rigtigt.

Alle Nerverne beskrive en Bue opad, inden de naae deres


I


I mmer.

230

Del P i

Hjørne al Thoi aier fersl

Bi npar. Inden dette 6keer, foi

en

lige

en fin Coramis _ fra Ramme Sted uds r to fine

Den •

te

igtil, der danne Fortsættelserne al Nervesysl

Del al N rver, der tilsyneladende lure til

Benpar, bør derfor opfattes som to til Central-

systemet horei 5 re. Del er ikke lykkedes mig at for-

følge Nervesystemet ind i Bagkroppen.

M,i\ ning viser el temmelig afvig* rhold.

altid en meget tynd folderig Binde. I

ia følgende Lag seer man derimod en anden Structur

end den, der sædvanligt forekommer h '

hele Maverør er nemlig inddelt i

Segmenter

rne.

ved lyse I

linier, som j>"_ r antager for Chitinlister, formodentlig

Det

tykkelser i Ventriclens Intima, og Muskellaget kommer saa-

til at bestaae af Strimler, di til Liste.

Vint I

( ladoi ererne mindre end Somn I

kjendes allerede i

Ovarierne

ab. VI, Fig. IH ere imod Sædvane hos

i . \

I. Fig. 17] og

fra disse ved at være omgivne af

et tykt vandklart Lag, hvoral rimeligvis Skallen udvikler sig.

Hannen udmærker M_ r ved sine overordenligt forlængede

Par Antenner, i1i.t tiltage i

Størrelse

med Alderen; i

• mi lille Afstand fra Hovedet svulme de op, men aftage herfra

i Tykkelse

ud mod Spidsen [Tab. VI, Fig. 20]. D

øvre Side er tæl besat med Følebørster, hvoraf de fleste

sidde paa det fortykkede Parti. Den store Nerve, der fører

ind i Antenm

tter sig ud til dens yderste Spids,

aftager stadigt i

Mægtighed

ved al sende Udløbere til

terne. Disse Forgreninger al Hovednerven have hver en

lille Gangliecelle tæt under den Børste, hvortil de høre

[Tab. \ I. I ig. 19). Paa det første Benpars yderste Led, der

efter Analogien med Polypheminerne maa antages opstaaet ved

Sammensmeltning af de to yderste, sidder ved Grunden og

stor, buttet . med

korte og si i\ e Haar besal

den vender opad og drages ind til Benet al to

ler, der udspringe i

dot

foregaaend« I

i 'I

i

lab. VI, Fig. 21 c].


•'.•'.1

Testes ere simple, pæreformige Sække, hvis Leie svarer

til Ovariernes. Deres Aabninger har jeg ikke seet med Be-

stemthed, men de synes mærkeligt nok al ligge paa det

Sted, som hos Hunnen barer Oviductens Munding.

Leptodora hyalina findes ofte i overordenlig Masse i

næsten alle de af vore Indsøer, der blot have nogenlande

dybt Vand. Hunner med Vinteræg har jeg i Slutningen af

September og Begyndelsen af October fundet sammen und

Hanner.


I

i

10.

11.

12.

13.

11.

15.

ir,.

17.

1-.

i

1 i Kl

I XPLII

Mht FIG1 i; \i;i M

n.i [TIONJ S NONNI I

i \u.

i.

L

E BRE\ I

Daphnia longispina, adolescentis.

Ead. Apex caudæ feminæ.

Daphnia pules !' Geer], Apex caudæ feminæ.

Daphnia pellucida, nov. sp. Capu( feminæ adull

Daphnia galeata, Sars, var. I. Caput feminæ adultæ.

Suli basin coparum ad apicem capitis linea duplex curvata

progreditur; linea similis in figuris 9, 11. 13, 15, '_'l notata

,-st. Uæc linea, Don antea commemorata, mnrginem testa;

capitalis ad latus capitis annexura indicat, quæ continuatio

e-t marginis liberi, qui fornix appellatur. [Conf, p. 67.

Daphnia K ahl be rge n s is Schodl.J. ^ntennæ >t apex

capitis maris ; a. lens crystallina in tuben cerebri imposita,

pigmentu nullo prædita. '(cut', p. Il 1 -

E ad. Apex capitis feminæ.

Ceriodaphnia niegops, Sars. Caput feminæ, copa omissa.

E ad. ( auda feminæ.

Ceriodaphnia reticulata .lur.. Capul feminæ, copa

S.

omis

Ead. (auda feminæ.

i

i riodaphnia pulchella, Sar-. Caput feminæ.

Ead. tauda feminæ.

odaphnia punctata, nov. sp. Capu< feminæ.

( . : ...| i a p h li i a .| u a d ra ngul ;i 0. F, Miill.j. Caput fi

I ad.

(

auda feminæ.

lad. Femina adulta; tosta corporis in ephippiuni commutari

Cfr. hane figuram ruin figura Ita tabulæ MII in

raca

. mtomosl

i

ii. I Mi'illeri I

i riodaphnia lati ni u dat a, mihi. < 'auda feminæ.

• i i .. d a p li n i

1

a rotirndn [Straus], Femina adulta.

I i. minæ

t a la fem in li-,

hap li ii i a c u cullat a ,

Sai

. < auda feminæ.


233

Fig.24*. Simocephalus exspinosus [Koch]. Para basalia unguia

'

caudalis alteriua ),

- 25*. Simocephalus serrulatus [Koch]. Aculeu8 caudalis

unus et pars basalis unguia alterius,

- 26*. Simocephalus vetulus [O. F. Miill.j. Aculeua cauda-

lis unus.

- 27*. Id. Pars basalis unguis alterius.

TAB. II.

1. Rosmina Lilljeborgii , Sars. Feiuina adulta.

2. Ead. Antennæ feminæ, a latere anteriore visæ.

2a. Ead. Pars antenuæ. Quaa clarlssimi scriptores, Baird et

Sars articulationes antennarum habuerunt, eæ series trans-

versæ modo denticulorum existiniandæ sunt. [Conf. fig. 17.]

Id e positione alternante serierum in ligura hac manifesto

elucet.

3. Rosmina diaphana, nov. sp. Femina adulta.

4. Ead. Femina adulta, a parte anteriore visa.

5. Ead. Caput niaris. Antenna mobilis cum musculo flexore

et nervis et ganglia eorum, ganglium ophthalmicum et cere-

brale cum nervo minore Leydigii [conf. »Naturg. d. Daphn.«

fig. 44 aj apparent.

(5. Ead. Mas.

7. Ead. Cauda niaris. Articulatio manifesta caudæ, pes

umis rudinientaris sexti paris, pars testis uni, vas deferens

et musculi retractores ejus, anus pr. al. apparent.

8. Ead. Pes hamatus primi paris in mare; a. apex hamuli.

9. Bosmina maritim a, nov. sp. Pars capitis feminæ; a.

nervus Leydigii minor.

- 1U. Ead. Femina adulta.

- 11. Rosmina microps, nov. sp. Femina adulta.

- 12. Bosmina cornut a [.lur.]. Caput feminæ. Linea duplex [a]

sejunctionem antennarum indicat; a scriptoribus superioribus

linea terminalis existimata est. Sed hæc [b] inter oculum

et setam flagelliformein antennæ postice progrediens apparet

[conf. fig. 11]; antennæ ergo inter a. et b. concretæ sunt,

et b. rostrum rerum indicat. Margo lateralis testæ capi-

talis [conf. expl. li lt- 6 in tab. I| rostrum pierum que att in-

gens [conf. fig. 5 tab. II fig. 8, tab. III] hane lineart) doo

transgreditur ; si igitur linea terminalis obscura est . magni-

tudo partis concretæ antennarum e longitudiue marginis testæ

capitalis el positione setæ flagelliformis judicari potest.

[Conf. fig. 1, 3, 9, 10, 11; vide p. 142 et sequ.]

Figuræ asterlsco nolats ex parte e delfnealionibua L. Luudii excuaæ

sunt.


thrix dental Anti mini,

ralis femii

- 11. I liocrv pt us si I

- 1"'. Id. '

nu.

i partc

i niinæ

.

a

part«

inferiore visum. Ostendit figura

rtem inferiorem capitis intcr partes basales coparuiu in-

;

i

clusani i-t . cura

modo animal

- 16. I il. < .: ida f< minæ.

- 17'. [d. Antenna feminæ.

Ggura 14ma collata, te-tam capitalem

teni.

- 18. Id. Spinæ ramosæ marginem posteriorem

ornai

- 1f*. Camptocercus rectirostris, Schodl. Mas.

- 20. Alona teDuicaudis, Sars. Fernina adulta.

- 21. Acroperus cavirostris, nov. sp. Mas.

- l'l.'. Moina bracbiata [Jur.J. Pes hamatus primi paris in

mare; a. flagellum.

TAB. III.

1. Macrothrix rosea [Jur.]. Partes basales setarum api-

calium rami quadriarticulati.

2. Ead. Pars basalis et apicalis setæ ralidæ , quam

basalis rami triarticulati gerit.

articulus

3. I ad. Dentes mobiles margin is ventralis testæ corporis.

I. Ead. <

auda

Feminæ.

5. Macrothrix laticornis Jur.]. Cauda feminæ.

Iliocryptus sordidus [LiévinJ. Copa dextra feminæ;

- rami

triarticulati omissæ.

7". Acan th ol eberi s curvirostris O. F. Miill.]. Setæ sen-

suales antennæ.

Bosmina rectirostris 0. I. Miill.]. Pars capitis el

antennæ unius maris.

9. I . ad. I

nguis

caudalis feminæ.

- 10. Bosmina cornuta [Jur.]. Unguis caudalis feminæ.

- 11. Bosmina diaphana, nov. sp Unguis caudalis feminæ.

• \'J. Camptocercus macrurus 0. I. Miill.]. Cauda el pars

- 13. ' ainptocercus

posterior abdominis feminæ. Intestinum cum coeco, musculi

mdæ pr. al. appan

rectirostris, Schodl. Cauda maris; a.

orificium vasis deferentis.

- 11. Camptocercus Lilljeborgii ,

'auda' feminæ.

Schodl.

Pars ultima

- 15. Acroperus leucocephal us Koch]. rcmina adulta.

Id. < auda

- 17. Id. M i

feminæ.


235

Fig. 18. Acroperus angustatus, Sur-. Femina adulta.

- 19. Acroperus cavirostris, noy. sp. Cauda ei par- posterior

testæ corporis in mare; a. orificium vasis deferentis.

- 20. Alona quadrangularis [O. F. Mul].]. Cauda el pars

posterior testæ corporis in femina.

- 21. Ead. Cauda maris; a. orificium vasis deferentis.

- 22. Alona oblonga, mihi. Cauda et pars posterior abdominis

feminæ. [ntestinum cum coeco, ovarium, musculi nonnulli

abdominis et caudæ pr. al. apparent,

- 23. Ead. Cauda maxis; a. orificium vasis deferentis.

- 24. Alona tenuicaudis, Sar.-. Cauda feminæ.

- 25. Pleuroxus hastatus, Sars. Femina adulta.

- i'ii. Pleuroxus personatus [Leyd.]. Mas.

TAB. IV.

1. Alona oblonga, niihi. Femina adulta.

2. Id. Ornamentum cuticulæ crassioris in media cerviee.

Ornamenta similia. quæ in cerviee etiam complurium aliarum

Lynceinarum inveniuntur, insertiones musculorum copas

moventium habendas esse puto.

3. Alona lineata [Fisch.]. Cauda feminæ.

4. Fad. Cauda maris; a. orificium vasis deferentis productum.

5. Alona acant hocercoide s [Fisch.]. Cauda feminæ.

6*. Alona dentata, nov. sp. Femina.

7*. Ead. Cauda feminæ.

8*. Alona guttata, Sars. Femina adulta.

8a*. Ead. Sculptura testæ corporis.

9*. Ead. Cauda feminæ.

- 10. Alona tran s versa [Schødl.]. Cauda feminæ.

- 11. Ead. Sculptura testæ corporis.

- 12. Alona rostrata [Koch]. Cauda feminæ.

- 13. Alona falcata, Sars. Femina adulta.

- 14. Ead. Cauda feminæ.

- 15. Phrixura reet iros tris , nov. sp. Cauda feminæ.

- L6. Pleuroxus exiguus [Lilljb.]. Cauda et pars posterior

testæ corporis in femina. Variat margo caudalis ; a. figuram

aliam hujus marginis ostendit.

- 17. Id. ( auda maris; a. orificium vasis deferentis.

- 18. Pleuroxus bastatus, Sars. Cauda feminæ.

. 19, id. (Jltima cauda maris; a. vas deferens.

- 20. Pleuroxus truncatus [O. F. Miill.]. Dltima cauda maris;

a. vas deferens.

- 21. Pleuroxus personatus [Leydig]. Cauda feminæ.

- 22. Id. (auda maii-.

- 23. Id. Pars cervicis feminæ, cristis cellulas hexagonales

effieientibus ornata.


i rus

l liydorus

: tuilllll

sphæricus . F. Mi. i caudæ ruaris;

Vasis •

:

globosus, Baird. Cauda fen

\ er o pi :• -i - leucocephalus Koch]. Cauda niaris ; a. ori-

lkiuiii vasis deferentis.

- 27*. Acroperus angustatus, Sars. Cauda niaris: a. orificium

vasis deferentis.

- 28*. Alonopsis elongata, Sars. Ornaraentuni cuticulæ cras-

sioris ii. r\ ice. Conf. expl

Bythotrephes ( ederstrontii, Scbedl. Apparent

complexus nervorum et gangliorum centralium , antei

pæ amputatæ, os cum labro et mandibula et max

rudimentari, ventriculus , oesophagus, testa ephippiforiuis

capitis pr. al a. Organ u ni accessorium oris, «) u< > I glandulam

salivalcm •

1. Bythotrephes <

timo.

ederstremii,

b. »Organum adhæsionis«.

I.\ll. V.

Schødl. Matrix« eni-

bryonis feminei [ante pigmentum oculi constructum]. a — a'.

Strata priniordialia replicationis t.-t.e. e qua M ex-

oritur, hic inanifesto apparent.

_'. Id. Matris pulli feminei « »matricen materna nuper

dimissi. ;, a'. Replicatio testæ, cujus strata superiora

jam mini- concreta et limites eorum evanidi sunt ; stratum

modo inferius manifesto apparet.

Id. i 'Matrix feminæ adultæ, e qua nuper quatuor pulli

dimissi sunt, et quæ mine utrobique ova æstiva pauca

continet. 1 1 1

1, j u - formæ » Matrix n est, quum primum ova

accipit, et in lianc formani semper mutatur, quum pulli

liberati, 't ova nova accipiendn sunt. a a'. Rcplicatio

tæ ; paries sacci inferior simplex superiori primordialiter

composito incumbit.

I. Id. »Matrix« feminæ adulta. Uujus formæ 'Matrix, e-i.

(jiiiiin pullos magnos continet. ram- inferior fornicem

mplanatum ,

cariniformem in medio saci n premat,

efficil '-t saccum in partes dna- laterale- dividit.

Id. Matrix feminæ adulta; ad ova hiberna accipienda

accommodata, ovum acceptura. Paries inferior sacci turgidus,

glandulas numerosas continens apparet. a, Oviductus. b;

Vagina. c. Vulvæ. Vaginas


l>:J7

ereptum, delineatum est. Paries inferior sacci turgidus,

glandulas [c] continens apparet. b — b. Glandula magna

testæ corporis; b'. pars ejusdem foraminibus instructa.

Kig. 7. Id. »Matrix.« inaris. a— a'. Replicatio parva testæ,

rudimentum sacci oviferi feminæ. Globuli oiagni sanguinis

in cot intendentes apparent.

8. Id. Testis zoospermiis permagnis repletus; ?as deferens;

penis alter post pedem quarti paris.

9. Id. Zoospermia duo e pene emissa.

- 10. Id. Pars ovi hiberni cuni testa ejus crassa et dura.

• 11. Id. Segmentum pænintimum pedis prinii paris, a parte

interiore visum. a. Appendix interna; a'. filum sensuale,

ad quod nervus tenuis dncit. Omnes appendices et internæ

et externæ in Bythotrepbe filo simili præditæ sunt.

- 12. Id. Segmenta ultima pedis primi paris in mare, a parte

interiore visa. a. Tendo bipartita musculi flexoris; b.

bamulus ad feminam retinendara; c. musculi adstrictores ejus.

- 13. Id. Pes secuudi paris, a parte interiore visus. a. Appendix

interna; a'. filum sensuale.

- 14. Id. Appendix externa rudimentaris. a. Filum sensuale.

cujus nervus etiam apparet.

- 1"). Id. Pes quarti paris, a parte posteriore et interiore; a.

appendix interna; a'. filum sensuale.

- 16. Id. Cauda animalis adulti et pars basalis processus caudalis.

a. Ungues caudales [aculei caudales?]; a'. , a". ungues

caudales testium veterum non abjectorum , sed semper in

testa novissime ficta inbærentium. [Conf. p. 65.]

- 17. Id. Apex processus caudalis setas minimas gerens.

- 18. Id. Pars lentis crystallinæ ocularis , a latere et a parte

superiore visa.

- 19. Polyphemus pediculus [De

a— a'. Replicatio testæ, quæ in

Geer]. »Matrix« maris.

mare hujus speciei ferme

ejusdem amplitudinis est atque in femina. Paries inferior

subtilis sacci parieti superiori vel exteriori presse incumbit,

ut nulla apertura inter eos exoriatur. Ejusdem formæ

»matrix« feminæ est, quum ova acceptura est; præterea

ut » matrix » Bythotrephis constructa est. b. Testis. c.

Glandula functionis i/rnotæ.

- 20. Id. Pes secundi paris, a parte interna visus. a. Appendix

interna. b. Setæ tenues appendicis exterioris.

- 21. Id. Pes rudimentaris quarti pari-, a parte exteriore mus.

a. Appendix interna dentata ; b. appendix extern a setosa;

c. rudimentum stirpis.

- 22. Podon intermedius, J.illjl). Caput feminæ. Antice

oculus magnus apparet ;

Lentea crystallinæ in tres partes,

unara majorem superiorero, duas inferiøres minores, intervallis


disjunctas, divisæ. lu parti

iilus totus circumdatur , spatium majus a lentibus

repletum apparet, et hic utrinque caulis

parvus eminet, e pigmento uculi exiens et globulo parvo

nti , lentem spbæricam terminatus.

i >. ganglium cerebrale;


239

coparum; d. ganglia infra-oesophagea cuni oervia oris; f, r.

ganglia thoracica.

Fig. 8. Evadne Nordmanni, Loven, [ntestinum el par8 »matricis«.

a— a'. Replicatio fcestæ, saccuni gracilem internum

efficiens, tum ut in Bythotrephe ad testam externani, tum

ut iu Podone ad telam conjunctivam intestini affixa e< oyis

pluribus repleta est. b. Pars telæ conjunctivæ intestini in

norganum vesiculosum o [Loven] efflata, ad latera inter

saccum internum et testam externam remota, u( ova el

pulli in media »matrice« permaneant, et corpus ita æqua-

bilitatem servet, d, d'. Musculi elevatores copæ.

9. Ea il. [ntestinum et pars omatricis«. a a'. Saccus in-

ternus gracilis ova modo pauca continens ideoque ex parte

collapsus ad testam externam adhæret. l>. Organum vesi-

culosum. d'j d. Musculi elevatores copæ.

- 10. Ead. Pars mandibulæ.

- 11. Evadne spinifera, mihi. b. Organum vesiculosum e

vesica modo uua constans; saccus internus fetu repletus

ideoque formæ alius atque in E. Nordmanni est. c. Glandula

magna testæ corporis. d , d'. Musculi elevatores copæ. In

capite niargo testæ capitalis apparet.

- 12. Ead. Pars mandibulæ.

- 13. Ead. Pes secundi paris a parte posteriore et inferiore visus.

- 14. Leptodora hyalina, Lilljb. Testa corporis pulli postice

nondum valvulis prædita [conf. p. 70]. a. Glandula magna

testæ corporis.

- 15. Ead. Testa corporis feminæ adolescentis postice valvulis

parvis prædita [conf. ibid.]. a. Glandula magna testæ corporis.

- 16. Ead. Pars abdominis feminæ adultæ et valvulæ ova duo

obtegentes ; Lilljeborgius , vir clarissimus , eas haud recte

saccum oviferum nominat [conf. ibid.]. a. Glaudula magna

testæ corporis.

- 17. Ead. Partus ovorum æstivorum , jam in ovariis discretorum

[conf. p. 78].

- 18. Ead. Partus ovorum hibernorum, jam in ovariis manifesto

discretorum. Observationes bæ cum pluribus aliis argumento

sunt, Leydigiuni . virum clarissimum, haud recte ova in unam

molem coalescentia el primum edita separata esse dicere.

- 19. Ead. Basis antennæ maris; apparet nervus sensualis [a]

emissarios gangliis præditos emittens.

- 20. Ead. Antenna maris.

- 21. Ead. Pars pedis primi paris iu mare. a. Musculus flexor

gmentorum ultimorum. b. Hamulus ad Peminara retinendam.

c. Musculi adstrictores ejus. d. Setæ amputatæ.

- 21c. Ead. Appendix interna pedis primi paris.


i

i

:i . a

I ad.

• na

.

240

setifera O. I. Mtill.]. Pars basalis aotenuæ

a. seta? sensuales obtusæ.

Celluln? quatuor corii pigmento replotæ. Differt

pigmenti alius ah alio. a. Fulturæ I

mentosæ.

- 24. Ead. Sculptura testao capitalis.

X^ I

OGRAPHIÅ

P. 228

•• lig intimæ

A. Leptodora hyalina, Lilljb. Complexus nervorum cen-

tralium , ;i parte superiore visus. Apparent ganglium oph-

thalmicum et gi. cerel ]

v os

ignotos, deinde nervos minores Leydigii conf. expl.

tab. 11). inferne aervos antennarum eraittentia; chordæ duæ

ganglia supra- e( infra-oesophagea conj

coalescentes , inferne gangliosæ e< commissura copulatæ;

>ophagus amputatus; L r a",L r li;i infra-oesophagea quatuor.

le ganglia thoracica i

ntia.

B. Ead. Ganglia thoracica coalescentia, a latere visa, nervos

pedura emittentia.


DANMARKS SCOFOPFNDRFK (Hi LITIIOMIKK

\ i n

FR. MEINERT

Hitter den Udsigt, som allerede forhen er givet her i Tids-

skriftet over de danske Arter af Geophilernes Familie (B. IV

p. si — His ) og af Chilognathernes Orden (B.V p. 1—32), staaer

der af alle Myriapoder kun de to Familier Scolopendræ og

Lithobii tilbage, som tilsammen med Geophilerne danne Myriapodemes

anden Oiden, Chilopoda. Antallet af de i Danmark

forekommende Scolopendrer og Lithobier er kun ringe; af

Scolopendrer var der heller ikke mange at vente, da Familien

er næsten udelukkende tropisk eller subtropisk, og kun med

et Par Arter af en enkelt Slægt, Cryptops, trænger op i

det nordlige Europa.

Kam. Scolopend ræ.

Segmeuta pedifera 21—23, inter se subæqualia.

Fedes sat longi, tarsis, saltem ultimis binis, articulatis.

Antennæ 17 — 26-articulatæ.

Oeuli ocellis paucis aut nulli.

Spiraculorurn paria segmentis pediferis numero min ora.

Ilos du fleste Scolopendrer bestaaer Kroppen af lM Led,

som kun hos enkelte Slægter forøges til l'3. Leddene ere

med Undtagelse af andet Led, der er betydeligt mindre end

de øvrige, omtrenl lige store, dog saaledes, al Fed 4, ti.

9, 11 o. s. v. ere kjendeligt mindre end Led 1, 3, 5, 7, 8,

10 O. S. V.

v. 16


I k k •

• meget

242

lange, men forholdsviis

end hos Geophilerne; de tiltage stadigt i Længde

_' navnlig er det sidste Par Been, der aldrig faae

Form af Cerci , ofte betydeligt læng '

andre. I' ere sa j dvanligviis tydeligt deelte i

sy>

I

de forste Led ere meget korte og forsvinde end

(altid?) paa del sidste Par; I

deelte,

ilt 1

og deres

andet Led betydeligt kortere end deres første. Kun sjeldent

smelte Tarsernes to Led sammen; dog bevare de to sidste

Kar Been altid deelte Tarser, med to store, i

fad de omtrenl lige lange Led. II-- en enkelt Form,

dett< Ti I—

portia longitarsis, skal Tarsen paa sidste Par Been end

have elleve Led.

Antennerne ere korte . temmeli

mede .

el Antal af 17 — 26 Led, varierende efter Skvgteri

med

Hvert af Øinene bestaaer som oftest af lire Oceller, hos

enkelte Slægter kun al een Ocel; undertiden fattes Oinene

ganske.

Spiraklerne ere indskrænkede lil de fleste al de større

Led; deres Antal er sædvanligviis ni, undertiden ti Pai i

- »menta pedifera _M.

I. ( KN PTOPS.

( orpus elongatura , angustatum.

Antennæ I

laciniatis.

< Iculi nulli.

. -ai

ticulatæ.

Labrum liberum, medium sinuatum, dentatum, lateribus

Mandibulæ pectinibus septenis \


243

Maxillæ secundi paris fere inermes.

Pedum maxillarium primi paris articulus altimus serie

declivi densissima setarum uncinatarum præditus. Unguis

processn obtuso armatus.

Coxæ pedum maxillarium secundi paris inermes.

Spiracula novena.

Pedes bini ultinii tarsis biarticulatis, reliqui tarsis integris.

Pedes anales longissimi, robusti, 5-articulati.

Jeg har angivet, at Øine fattes; saaledes er det ialtfald

Tilfældet hos vor Art. Vel seer jeg, al Newport i sin »Monograph

of the Class Myriapoda, Order Chilopoda« siger om

denne Slægts Øine: »Ocelli nulli vel absconditi« (Linn. Trans.

XIX p. 276), og senere lien: »Ocnli nulli vel inconspicui

(ibid. p. 407); men, forudsat at Iagttagelsen er rigtig, saa

at der hos een eller flere af Newports Cryptopsarter virkeligl

tindes Øine eller Spor til Øine, bliver det altid et Spørgs-

maal, om disse Arter ogsaa med Rette kunne henregnes til

Cryptops, saaledes som jeg her har begrændset Slægten.

Jeg troer nemlig, at Ocellernes Antal hos Familien Scolo-

pendræ, altsaa i dette Tilfælde Oinenes Tilstedeværelse eller

Mangel, er et til væsentligere Forhold bestemtere knyttet

Maike end hos den følgende Familie, Lithobii, saa at man

ikke kan antage, at een og samme Slægt omfatter Arter med

Dine og Arter uden Øine.

Mandiblerne udmærke sig ved de mange, lange, blad-

formede Børster, som findes paa Undersiden af deres Forrand,

og -"in, ordnede i Rækker eller Kamme, dække de to svære,

stærkt ehitiniserede og stærkt indskaarne Chitinplader, som

danne disse Munddeles Forrand; jeg har kaldet Chitinpladerne

-dentes incisores« i Lighed med Benævnelsen »dens molaris«,

der saa ofte benyttes for Insekter.

Sidste Led af første Par Kjæber har sin bløde Forrand

omgiven af et indvendigt aabent Gjærde af Børster. Dette

Gjærde begynder foroven med spredte, i liere uordentlige

Rækker stillede Børster, sum udefter samle si


Rækkei ;orte, butte . bladformede

eller stit'ttbrmi som slutte tæt til hverandre.

Andel Par Kja b< >maa , spi sten

: paa

Fndersiden findes kim tre la »ter, af hvilke

ste er den la ngste.

> Par Maxillarfodder bestaae af det sædvanlige

Antal, her temmelig korte Led, og ba>re i

linden

en spids

Klo, som paa Indersiden, el k>Tt Sukke bag Spidsen, har

en bladformet, budt afruudet Udvæxt. Sidste Led bærer paa

sin Overside e I skraa

Borster, der i

tandede.

Spidsen

Række al meget tæt stillede

ere krogforraet bøiede og utyi

Andet Par Maxillarfødders udvidede Hofter (Labium,

Labium auxiliare amt.) ere fortil svagt afrundede, uden

ler, forsynede med faa, lange Børster i

kanten.

Spiraklernes Antal er kun ni Par, idet foruden de mindre

Led ogsaa Led I

og 7 fattes Spirakler.

som hos de fleste Slægter af Famil G ihili tindes

gsaa li"- forskjellige Seolopendrer Pleuralporer; 'i

Forekomst vistnok ikke gjennemgaaende hos Familien,

saa at de kun faae Værdi som Slægtsmærke,

stadigt i

Længde

bagtil, navnlig ere Anal-

gel lange, kraftige, sædvanligt ligesom rullede

sammen. Tarsernes to Led ere sammensmeltede; kun paa

de to sidste Par Been ere de vel adskilte, dertil lange og

omtrent lige store.

1. ( \i\ PTOPS \'.ll IS.

Flava, capite pedibusque analibus sæpissime, laminis

dorsalibus sæpe ferrugineis.

Pedes max i Hares secundi paris flexi marginem frontalem

non attingentes; unguis inerrais.

Lamina cephalica pæne ejusdem latitudinis ae longitudinis.

Laminæ dorsales quaternis vel octonis impressionibus

tudinalibus notatæ. Laminæ ventrales cruciatim impressa .

l'ori pleurales c. quadrageni.


245

Pedes præanales spinosi, articulis ."> 6 intra toroento

setarum tenuium vestitis. Pedes anales articulis 1 2 intra

spinis numerosis, articulis 3- 4 uncis pluribus, robustis

armatis.

Long. 18—23 m. m.

Leacb og senere Newport angive to Arter for England, nemlig

i

Del

Crypt. hortensis og Savignii; ogsaa fra andre Lande

ledes Holland, opføres to saaledes benævnte \ n • i .

Europa,

saa-

er derfor

muligt, at vor Art er en af de to nævnte, og hvis man blot havde

Leach at holde sig til, maatte det ansees for rimeligt, at den faldt

sammen med Crypt. Savignii, eftersom den just i de

angivne Arts-

mærker stemmer med denne: men nu opgiver Newport Størrelsen for

Crypt. Savignii til meget over 1" (1,6 unc), medens vor Art, der

dog foreligger i et ikke ringe Antal Individer, ikke naaer \" . Jeg

anseer det derfor som rimeligst . at den er en fra Crypt. Savignii for-

skjellig, om end uærstaaende Art.

Arten synes ikke at være sjelden i Billeskovene paa de

sydligere danske Oer (Møen, Falster og Lolland); i Sjælland

er den, etter hvad jeg veed, hidtil kun fundet i Kjøbenhavn,

nemlig i botanisk Have og i Rosenborg Have, det sidste

Sted i betydeligt Antal.

1 >e tor Familien Geophili anvendte Artscharacterer ere tagne til

Mønster ved Opstillingen af denne eneste af mig' kjendte Art at'

denne Familie. Den følgende Beskrivelse er gjort temmelig udførlig,

for at sikkre Artens Gjenkjendelse.

Med Undtagelse at' første og'sidste Par ere de øvrige Rygskinner

furede af lire til otte paalangs gaaende, omtrent jevnløbende Indtryk.

Af disse Indtryk ere de to midterste de svageste og oftest for-

svindende: de to følgende ere de dybeste og længste og fattes aldrig,

ligesaa lidt som de folgende Indtryk, der dog ere noget kortere.

oftest svagt krummede. De to yderste Furer endelig ere temmelig

Bvage og forsvinde let. Bugskinnerne have alle. med samme Und-

r som Rygskinnerne, en Længdefure eller Længdegrube, der

gjennemløber lude Skinnens Midtlinie, og et svagere, bagtil conves

Tverindtryk, som skjærer hiin første Længdefure omtrent paa Midten.

Benene ere med Undtagelse af de bageste besatte med faa,

spredte, forholdsviis lange Børster; paa det trediesidste Par Been

di — ' Børsters

Antal, men Istedenfor optræde korte, fine

lorne, og paa Rygsiden af Tarsen en temmelig tæt Filt af lange,

ganske line Børster. Paa næstsidste Par Been, Præanalbenene , blive

Tornene meget talrigere og længere, og paa Indersiden af tredie til

femte Led lilldc- en t;et I ior.- 1 < flit J paa sjett, Fed n I ilten mere

aaben. Endelig paa sidste Far Been, Analbenene, ere Tornene


i meer

246

1 . have

navnlig

[>aa l.'.l: r»ide; der lades dog en temmelig

eller mindre t I

i her

. . M

paa for.-te

ten at' Ind«

imi-

en Række ;it' korn-, klofomu liere paa 10),

i

i

sædvanligviis

færre paa fjerde Led (3 '. Kloerne ere her kortei

end paa 'I«- arrige Led. Denne

Gribe- eller Klamrebeen ;

• sammen.

jor Analbenene til

rkere

mider man dem

og ilet er da næsten umuligt, at rive dem bort fra

eller frie dem fra, hvad de maatti mklamret.

den følgende !

Ide

fortrinsviis

fuldvoxne Individer. Med Alderen roxer nemlig Antallet af Pleural-

porerw Antallet af Tornene og de kloformede Tænder paa

Led al Analbenene. Derimod synes Alderen

Indflydelse at have paa Rygskinnernes Sculptur; idetmindste har <

yngn Individer (paa c. 12 in. in.i. som viste sig fured< af

ilt- fleste og derhos dybi Længdeindtryk. Noget mindre Individ

end paa 1" m. m. c-r ikke kommet mig for, og jeg veed heller ikke

at Udviklingen af Scolopendræ eller overhovedet spæde Unger af

denne Familie ere kjendte.

positis.

Pa in. I. i i liobii.

difera 15, inter se inæqualia.

Pedes longi vel longissirni , tarsis bi- vel multiarticulatis.

Antennæ articulis raultis vel plurimis.

Oculi ocellis paucis vel plurimis, aggregatis vel com-

Spiraculorum paria segmentis pediferis numero minora.

Brandt har, som bekjendt, 1840 opstille! en Tvedeling

al alle Chilopoder i

Schizotarsia

1 « t

og Holotarsia, "_r saa '_r "


247

Antal løbende om Natten lynsnart omkring i

Vægge og Lofter. Imidlertid afviger Scutigera

Susene

paa

i saa mange

Henseender fra de øvrige Lithobier, at den rettest bør danne

en egen Gruppe, Scutigerini, i Modsætning til Lithobiini. Kun

denne sidste Gruppe er repræsenteret

Tril). Lithobiini.

i vor Fauna.

Laminæ dorsales omnes manifestæ, integræ.

Pedes longi, tarsis biarticulatis' (in pedibus prioribus

sæpe indistincte); ungues bini, majore processu simplici,

parvo armato.

Antennæ articulis multis vel permultis.

Oculi ocellis paucis vel multis, aggregatis.

Spiracula manifesta (sena).

Pedes maxi Hares primi paris triarticulati, ungue armati.

Pedes maxillares secundi paris coxis breviter dentatis.

Pori excretorii in coxas quaternas ultimas incisi.

Medens hos Scolopendræ alle Led i Kroppen omtrent

ere lige store, og der kun viser sig en Tendens til en Af-

tagelse i Størrelse af hvert andet Led omtrent, saa er hos

Lithobii Forskjellen mellem Leddene langt større og mere

iøjnefaldende, men kun eller fortrinsviis indskrænket til Ryg-

skinnerne. Hos Scutigerini ere de syv af Rygskinnerne end-

heelt forsvundne; hos Lithobiini er derimod ingen

Rygskinne forsvunden, men alle tilstede og lette at faae Oie

paa, om end enkelte kunne være meer eller mindre dækkede

af den foregaaende større Rygskinne. løvrigt er det i I

Familier de tilsvarende Led, som reduceres, altsaa hos Li-

thobii Led 2, 4, 6, 9, 11, 13, 15. Rygskinnerne 1

) ere hos

) < ier.>taecker bcbreider i sin »Bericht iin Gebiete der Entomologie

fiir 1862« p. 233 og 235 Hor. Wood og Ludw. Koch, at de

hav* den første Rygskinne. Det er dog vistnok mindre

rimeligt, at Koch, hvis Arbeide bærer saa umiskjendelige Spor

af flittig Undersøgelse, kan have »overseet« denne Skinne,

»kjondi det ikke kan nægtes, at den i ethvert Tilfælde burde

være taget med i den l

dsigt over Budskelettet, som ban giver


248

Lithobiiui alle heelraodede, ofte ed udtrukne Bag-

hvorimod hos Scutigerini » 1 <

* alle (otte), raed Undn

sidste, hav< M R granden dybt md-

skaaren af en Kjerti Ispalti

ere temmelig lange, navnlig bagtil, og Tars

ere alle toleddede, men Leddelingen, som kun paa de

Reen er ægte, kan paa de forreste Reen være meer

eller mindre vanskelig at iagttage. Alle Renene have to

Kloer; kim hos et færre Antal Arter af Lithobius har ilet

Par Reen, Analbenene, en enkelt Klo. Kløerne ere

aldrig li_ r store,

men den indre Klo betydeligt mindre

end den ydre, aldrig naaende dennes halvi I

Roden af den storste Klo udgaaer en lille bersteforniig Pi

II - Scutigerini ere, ligesom hos alle de andre Myriaj

gde.

Fra

vi før have beskjæftiget u> med, Kløerne enkelte; fra deres

Rod udgaaer derimod ikke een, men to, lange, buede,

børstedannede Processer.

i Indledningen.

Den træder nemlig hos mange Lithobier som

oftest, hos enkelte Arter næsten altid, meget tydeligt frem.

Hi er ikke i

kinne; men i

i e

nærværende

l d La lidt som hos

el med som K roppens forste i

i «_r« - - » n 1 1 selve

< Iler

Maxillarfoddernc, saalede* ere

Rygskinner hen til Hovedet. Iln> Scolo-

pendi Spor (ialtfald ikke hos de Arter, muh

ere blevue uudeisogtej til diss« Skinner, men li"- denne l'amilie

optræder forste Fodbærende Segments Rygskinne tydeligt som

den forste i

Rækken

i>j_r kan ikke godt benævnes anderledes,

saa at det alene for Conformitetens Skyld i

denne

Orden er

hensigtsmæssigt at bevare den ogsaa af Koch brugte Beteg-

nelsesmaade.

) Disse [i n utvivlsomt Kjertelspalter, og ikke Spirakler;

Spirakler vilde de ogsaa mod den Symmetri,

som gaær igjenneni alle Condylopoders Aandedi etsrcd>kaber.

[øvrigt hai lidt som Gervais kunnet finde virkelige

Spirakler ho^ F derimod siger Newport il. c |>. 3f>l )

sides »f the bodj ire furnished with nine pairs ol' spi-

racles , as in the Insecta, the entrances to the tracheal vessels.«

Vntul af - ventet ellers ikke

ih Par . men l'al , der findi - hos Litln b i

l'ilfii

nærmest


Antallet at Leddene i

Antennerne

249

varierer betydeligt,

hos de voxne Dyr fra c. 20 til 60, eller raaaskee endogsaa

flere hos fremmede Arter; men det naaer dog aldrig til—

uærmelsesviis den Størrelse, som det har hos Scutigerini, og

de enkelte Led ere ogsaa bedre adskilte, mere frie indbyrdes.

Ocellerne vexle særdeles i

Antal,

fra 1 til henimod 50

paa hver Side, men selv i sidste Tilfælde ere de ikke for-

enede til et sammensat Øie, som hos Scutigerini.

Spiraklerne ere stort', spaltformede og meget tydelige;

de lindes paa de samme Led som hos Cryptops; men da

Lithobierne have sex Led færre, bliver deres Antal ikke ni,

men kun sex.

Første Par Maxillarfødder ere temmelig korte, som sæd-

vanligt hos Chilopoderne treleddede, med en Klo i Enden af

sidste Led, medens de hos Scutigerini ere meget lange, liir-

deelte og kloløse.

Andet Par Maxillarfødders Hofter ere stærkt pladeformigt

udvidede og noie indbyrdes forbundne; deres forreste Rand

er gjerne kantet, med et ringere eller større Antal af kortere

eller længere Tænder. Hos Scutigerini ere Hofterne derimod

vel adskilte, og Forrandene væbnede, hver især, med flere

(lire) særdeles lange, borsteformede Tænder.

Paa de fire sidste Par Hofter tindes paa Indersiden et

Antal, fra 1 10, af større Aabninger, nemlig Udførselsporer

for Kjertier, der ligge i Hoften, og som excernere en klæbrig

Vædske. Ogsaa de øvrige Leds Inderside paa samme lire

Par Been er i en større eller mindre Udstrækning særdeles

tæt oversaaet med ganske line Porer for lignende Kjertier.

II - Scutigerini tindes intet Tilsvarende til disse Kjertier og

Kjertelporer, men de erstattes vistnok af de for oml alle

langstrakte Kjertelspalter i Rygskinnernes Bagrande.

Af Gruppen Lithobiini kjendes el ikke ringe Antal Arter,

som dog alle, med Undtagelse af to, ere henforte til den

gamle Slægt Lithobius. lier blive nu lue nye Arter at til-

føie, men kun de tre af disse kunne henregnes til Lithobius,

for ilen fjerde derimod opstilles en ny Slægt. Arterne ere

i det Hele taget ingenlunde lette at adskille, og af alle fore-


I der

di rfor egentlig! kun i

en ), nemlig

Ludw. K li, som har kunnet benyttes ved Artsbestemmelsen;

>el\ hans \rbeide , »Die. M; tung Lil

»entligt kun el Forstudie, saa at det maa underk

.mi grundig Bearbeidelse, for del kan give, hvad det skulde

give, en sikker Veiledning til Bestemmelsen. Det fremgaaer

al Kochs Arbeide, at han har underkastet Lithobierm

meget omhyggelig, langvarig og paa mange Exemplai

Unden .

men

han er ikke undgaaet den Vildfarelse,

ligger saa nær, at gjøre for mange Arter; han har vel

at de valgte Artsraærker kunde variere, men i

hvilken Grad

det finder Sted, blev ham ikke tydeligt, og navnlig ble> det

ham ikke klart, hvilken Rolle Vldersforskjellen spiller hos

disse Myriapoder. Den heraf følgende Usikkerlv I

1 artsbestemmelsen

er da heller ikke udebleven. Denne i

2

Vaklen

ikke blot over de ældre Forfattere, men ogsaa over Ludw.

Koch, kunde maaskee synes haard og ubillig, men naar vi

ferst have undersøgt de enkelte Legemsdele og provet Be-

tydningen og Paalideligheden al de derfra hentede Mærker,

al man i

det

Væsentlige vil erkjende den for

rigtig. Vi skulle lægge Kochs analytiske Tabel til Grund

ved denne Undersøgelse, ">j. kunne saaledes med det Samme

lettest ag bedst \


251

;it see, naar disse dækkes af de foregaaende skinne]-. Frem-

deles har dette Mærke den megel store Fordeel, at del og aa

gjælder for Ungernes Vedkommende, idel disses Rygskinner

have saa nogenlunde den blivende Form, om end Bjørnernes

Fremdragning ikke altid er aldeles tydelig paa ganske unge

Individer.

Indenfor disse to Hovedafdelinger bruges dernæst Antallet

af Tænder paa andet Par Maxillarfødders Hulter (Kochs

»Unterlippe«) som vigtigt Skjelnemærke. Antallet af disse

Tænder er vel et vigtigt Mærke, men baade varierer del hos

de Voxne, og, hvad der er endnu værre, er det hos de

Arter, hvor det hos de Voxne er betydeligt, altid ringere

hos Ungerne. Hos Lith. forficatus (og hortensis) angiver

Koch selv en betydelig Variation (fra 10—14), men hos

Ungerne af Lith. forficatus (hortensis) synker det endnu niere,

ofte til 7—9, ja hos de spæde Unger endogsaa til 6. Hos

Arter med faa Tænder er det vel kun sjeldent, at der mangler

een af disse, eller at der kommer een til, men saa variere

de paa den anden Side hos samme Art i Størrelse og Tyde-

lighed, ja det forekommer endogsaa undertiden, selv hos

voxne Individer, at Tænderne kunne reent forsvinde 1

).

Denne

Artscharacteer lider dernæst af den Ulempe, at det ofte er

meget vanskeligt at faae Tienderne rigtigt at see og at

tælle dem.

Formen af llofteporerne , hvis Vigtighed som Skjelne-

mærke sættes omtrent lig med Antallet af de nys omtalte

Tænder, er ialtfald for vore indenlandske Arter en meget

daarlig Inddelingsgrund. I Reglen ere de runde, og kun hos

een af vore Arter, Lith. forficatus, have de en aflang form;

men selv hos denne Art ere de hos Ungerne alle runde, og

hos de Voxne, hos hvilke de med Alderen blive smallere og

') Ludw. Koch (I. c. ]>. 69) fremhæver vel ligeoverfor den ældre

C. L. Koch, at Tænderne aldrig mangle hos nogen Lithohius,

men em han end kan have Bet i. at C. 1.. Koch har overseet

de virkeligi forekommende Tænder, bliver hans Paastand due-

lige urigtig.


252

smallere, h>-\ som oftest nogle smaa Porer, ind imod

Sternum, den runde Form.

Antallet al Hofteporerne, al Ocellei tf Antennernes

Led bruges dernæst af Koch som vigtige Mærker, men de

I Ulemper, som hefte ved Brugen al Maxillarfodden

komme atter her frem, tilmed i forhoiet Grad.

mier.

Hoftepon rnes ^ntal beg; mier hos Unger m« d

een paa hver al de porebærende Hofter (hos en LUI), forficatus

paa

."i iii.ni.. med de tre sidste Par Been uudviklede, havde

>i' i sidste Par af de udviklede Been een Pore; hos en anden

Lith. forticatus paa (j m.m., med alle Been udviklede, havde

al de fire sidste Par Been een Por< |. M d Al

og Størrelsen voxer Porernes Antal, dog saaledes at hver

Art har sin, rigtignok noget ubestemte Grændse, som ikke

overskrides. Ogsaa Kjønnet synes at gjøre sin Indflydelse

gjældende herpaa, idet som oftest, ved lige Længde at

Kroppen, Antallet er større li"- Hunnen end hos Ham

Oinene ere de af Dyrets Organer, paa hvilke Alderen

og \ exten hos de fleste Arter øve den største Indflydelse.

Hos spæde l nger er Ocellernes Antal altid ringe, men i

haanden voxer det og kan blive meget betydeligt. Som

Excmpel kan anføres Lith. forficatus: hos en l nge paa 4,£

in. ni. og en anden paa 5 m. m. fandtes i hvert ie kun 1

Oceller, som vare ordnede i

26 m.m. i

det

to

Rækker, hvorimod en \

ene Oie havde 35 Oceller, ordnede i

sy^

til otte Hakker. Hvor ubestemt Antallet af Oceller er hos

mange Arter, viser sig tydeligl ved den Omstændighed, at

er sjeldent hos Arter med mange Oceller at finde disses

Antal eens i

begge

( Mne. Med O Vntal n n i

ogsaa Øinenes Form, ihvorvel ikke meget, da deres Voxen

I ngdi

og Hlvæxt i

Brede

omtrent holde Skridt med hin-

anden. Det indbyrdes Forhold mellem Ocellernes Størrelse

er gjerne det, al den bageste, udsondrede Ocel er den største,

dcreftei følge de øverste og bageste al den samlede Ocelhob,

medens de underste og l

ste, navnlig de, som ere frem-

komne ved sidste Hudskifte, ere de mindste. Formen al

Ocellerue er som oftest rund, kun er den udsondrede Ocel


253

altid oval paatvers, og nogle af de øverste og største Oceller

af lloben ofte ovale paalangs. Lige overfor disse Arter rued

Ocellerne som oftest talrige og ordnede i Rækker,

paa

hvilke Lith. forficatus kan tjene somExempel, staae adskillige

andre Arter med et indskrænket Antal Oceller, ordnede i

Figurer, som ikke eller kun vanskeligt kunne henføres til

jevnløbende Linier. Hertil horer af indenlandske Arter Lith.

calcaratus, hvor Antallet af Oceller hos de Voxne gjerne er

otte til ni. Medens hos vore fleste andre Lithobier kun een

Ocel træder ad af de øvriges Rækker, saa sondre sig hos

denne Art to Oceller i

en

ret Linie, hvorimod de øvrige i en

Rundkreds omgive en midtstillet Ocel; alle Oceller have en

rund Form, de to sondrede ere noget større end de ovrige,

der omtrent ere lige store. Hos Ungerne af denne Art ere

Ocellerne færre og danne en enkelt, noget bøiet Linie. Bos

en ny Art, Lith. microps, som dog kun haves i eet Exemplar,

der maaskee ikke er fuldt odvoxet, rindes kun to smaa Oceller

paa hver Side, og endelig hos Lamyctes fulvicornis, en anden

n\ Art. er Antallet endogsaa reduceret til een, større, tver-

staaende Ocel paa hver Side. Koch har paa sine to Tavler

fremstillet forskjellige andre, her ikke omtalte Oieformer, men

det er rimeligt, at nogle af disse kun ere Udviklingstrin.

Ligesom vi have seet , at Ocellernes Antal har større

eller mindre diagnostisk Betydning hos de forskjellige. Arter,

saaledes forholder det sig ogsaa med Antallet af Antennernes

Led: er det typiske Antal ringe, saa er det constant, men er

det stort, saa varierer det i Forhold hertil. Ungerne, ialtfald

de spæde, have altid færre Led i Antennerne end de Voxne,

men hos de Arter, hvor det typiske Antal kun er ringe,

naaes dette snart, og Alvigelserne fra det blive temmelig

sjeldne og ubetydelige; men efterhaanden som det typiske

Antal voxer, varer det ogsaa længere, inden dette naaes, og

Forskjellen i Antallet hos de fuldvoxne Individer er ikke

ubetydelig, ligesom det ogsaa er meget almindeligt, at hver

at Antennerne paa samme Dyr har sit Antal Led. Hertil

kommer desuden den Omstændighed, at Antennerne hen' til

de Organer, som meest ere udsatte for at blive mutilerede


eller

, og

et abnorm) i

-

\ ..I Led kan da let

freink m Folge af en saadan tidligere Mutilation, hvis

\l- production iovrigt li t kan skjul.'.

I.i Korhold, som Koch dernæst lægger megen Vægt paa,

er Væl ningen al sidste Par Been, Analbenene, han- »Schli

I Virkeligheden

har Væbningen al Analbenem

Ining, men et saa vigtigt eller et saa constant Mark..

som Koch vil gjøre den til, er den dog ikke. For det Første

ændres ogsaa denne Væbning noget med Alderen, idet navnlig

Sid( sporerne hos

I rne ikl e saa tydelige som hi

V T oxne, men bevare meer eller mindre Borsteformen, og

ikke altid let kunne skjelnes fra de mange an. Ir.' Børster;

dernæst er Midtsporernes I' komsl seli hos di \ sne ikke

ganske constant, ikke al tale om, at de let kunne afbrydes

ved Slid eller Overlast, uden at saadant altid lader sig con-

trollere. Hos Lith. bucculentus er saaledes det sædvanlige

Antal ai Sporer paa Analbenenes fjerde Led tre og paa det

Led in.. i:: men ofte har fjerde Led sel> hos fuldvoxne

[ndivider enteu paa det ene Been eller paa l>. . kun

orer, "_ r ikke sjeldent har femte Led en tydelig Spore

endogsaa paa begge Been.

Vi have nu omtall de vigtigste af de Forhold, som Ki

: ; til

anvendes i

hans

i sin analytiske Tabel, og hvoral de fleste

Artsdiagnoser. Af hans egentlige Artsmærker

staaer der endnu kun eet Forhold tilbage at omtale, nemlig

Længden. Hver Art har naturligviis sin Længdegrændse,

l.n ikke overskrider, og har man indsamlet et større

Antal Individer af samme Art, vil man ogsaa i

Reglen

let

kunne bestemme denne. Vil man derimod bruge Længden

som Artsmærke eller til at afgjøre, hvurvi.lt et Individ er

voxent eller ikke, fremkommer her den samme Vanskelighed,

som overalt i

Dyreriget,

hvor Metamorphose i

stand mangler. De Tal, hvorved i

snevrere For-

del Følgende Længden lor

liver Art betegnes, angive nærmest Grændserne for de Indi-

viders Størrelse, som ere medtagne ved Opstillingen al Arts-

mærkerne; Arternes typiske Størrelse har vel sjeldent saa

si.lt Spillerum, som de anførte Tal angive.


De i

ilet Følgende omhandlede Forhold tillægger Koch

mindre Betydning eller fremhæver dem slet ikke; al nogle af

dem har han vistnok undervurderel Betydningen, ligesom han

har overvurderet den for andres Vedkommende.

Hovedets Form angives af Koch i

Art. Ogsaa i

vore

Beskrivelsen af hver

Artsdiagnoser er dette Mærke optaget;

thi, uagtet Hovedet hos de fleste Arter har den samme, lidt

bredere end lange, næsten quadratiske eller svagt hjerte-

dannede Form, er denne dog, navnlig for enkelte Arters

Nedkommende, ikke uden Betydning. Ureden af Bovedets

Bagrand, som Koch sjeldent undlader at omtale, er derimod

ikke medtagen i vore Diagnoser, da den synes at mangle

specifisk Værdi.

.Med Hensyn til Farven eller Farvetegningen siger Koch

(I. c. p. 21): »Die Fårbung der Thiere ist fur die Artenbe-

stimmong vollig werthlos.« Hertil maa bemærkes, at Arternes

Farvetegning typisk er baade temmelig særegen og temmelig

constant; men paa den anden Side maa det indrømmes, at

den typiske Farvetegning hos mange Arter er vanskelig at

conservere, og at den først naaes hos det fuldt udviklede og

fuldt hærdede Dyr.

Om Antennernes Længde hedder det hos Koch (ibid.):

»Die Lange der Fiihler kann nie bestimmt angegeben werden,

weil das Thier sie willkiirlich verkiirzen und verlangern kann.«

Sædvanligviis varierer Antennernes Længde hos samme Art

fra den tredie til den halve Deel af Kroppens Længde; sjeldent

er Forholdet constant, og sjeldent overstiger det sidstnævnte

Maal. Ilos Arter med faa Led i Antennerne ere Leddene

med Undtagelse af de to til tre første omtrent lige store,

men naar Antallet af Leddene stiger, voxer ogsaa den ind-

byrdes Forskjel mellem disse, og i mangeleddede Antenner

er der altid flere eller færre Led, som udmærke sig ved deres

meget ringe Storrelse i Sammenligning med de andre Led.

Koch fremha ver ofte Længden eller Kortheden af sidste An-

te »led, men lægger vistnok for megen Vægt herpaa, da

int.t at Leddene i

Individualitet som dette.

den

Grad vexler i Størrelse efter Udvikling


256

ts ig Rygskinnernes Sculptur og B haariog fren.-

byde kun ringe Hjælp som Artsmærker. Sculpturen er ind-

.,! til Forekomsten al meer eller mindre tydelige Buler

og Rynker paa Hovedet og Ski srne, men sjeldent er den

regelmæssig, og ofte er det vanskeligt at afgjøre, hvormeget

af den der skyldes til en efter Deden fremkommen Alterering.

Puncturen og medfølgende Behaaring er hos de fleste Arter

særdeles aaben

_' spredt, kun sjeldent er den stærkere frem-

trædende paa Maxillarføddernes Hofter, fortil paa Hovedets

Overside og paa de bageste Rygskinner, men Individualiteten

bar ogsaa her meget at sige.

Den Vægt, som Koch lægger paa de qvindelige Genitalier,

naar han siger (ibid.): »Nicht minder wichtig ist die Bildung

der aussern weiblichen Genitalien, die Zahl und Form dn

Zåpfchen ara zweiten Gliede derselben und die Form der Eud-

kralle,« synes noget overdreven. Antallet al de omtalte

Tappe er normalt fire, af hvilke de to yderste ere lidt større

end de inderste, men ikke sjeldent mangler der een eller to

af disse Tappe, eller de inderste ere lige saa store eller end-

ogsaa større end de yderste; langt sjeldnere derimod findes

een eller to overcomplette Tappe. Artsforskjel synes ikke

ber at spille nogen Rolle. Ogsaa Endekløerne synes hos

alle vore indenlandske Arter af Lithobius, med l udtagelse af

Lith. calcaratus, at være omtrent eensdannede.

Resultatet af denne Prøvelse al de hidtil brugte Arts-

mærker er saaledes for en stor Deel eller største Delen

negativt. Del bliver derfor saa meget mere ønskeligt at finde

nye Characterer, "u r et Par saadanne kunne vistnok hentes

fra Benenes Klon- og Væbning. I

Diagnosen

for Lithobiini

og den følgende Udvikling er det allerede fremhævet, al

de fleste Arter al denne Afdeling have to Kløer paa alle

Benene, men al der


257

hundrede Lithobier med Hensyn til Analbenenes Kløer og

hidtil altid fundet Tilstedeværelsen af een eller to Kløer

constant efter de forskjellige Arter. En Ulempe ved dette

Mærkes Brug; for Artsbestemmelsen er den Omstændighed,

at Analbenene meget let falde af, saa at ikke sjeldent begge

ere afrevne.

Med Hensyn til Benenes Væbning har Koch agtef alene

paa Analbenene, men ogsaa ile øvrige Been ere væbnede med

Sporer, hvis Antal varierer efter Art, og da de udgjore et

større Antal, er man ikke saa udsat for Tilfældighedernes

Spil, som naar man alene tager Hensyn til Analbenene.

Angaaende Væbningen af de fjorten forreste Par Been er da

at mærke: Antallet af Sporer er mindst paa forreste Par

Been, men voxer lidt efter lidt, til det paa det fjortende

Par naaer sit Maximum. Femte Led al Benet er det Led,

som tidligst faaer Sporer, og det er kun faa Arter af Slægten

Lithobins, hos hvilke det første eller endogsaa de to første

Par Beens femte Led ikke har Sporer, og hele Benet altsaa er

uvæbnet. Efter femte Led er det fjerde det, som tidligst

faaer Sporer, og sædvanligviis findes de allerede paa forst* 1

I 'ar Beens fjerde og femte Led. Tredie Led faaer langt

senere Sporer, og kun faa Arter have dem paa dette Led i

første Par Been. Paa andet Led fremtræde Sporer først paa

trettende Par Been, men en enkelt Spore savnes sjeldent,

og, som det synes, kun abnormt paa andet Led i trettende

til femtende Par Been. Ved Siden af at saaledes Antallet

af de væbnede Led voxer, voxer ogsaa ofte selve Antallet

af Sporerne paa de enkelte Led, idet der til den første Spore,

Midtsporen, kan slutte sig een til to, som oftest mindre

Sidesporer. [øvrigt fremtråde sædvanligviis hverken Midt-

sporen eller Sidesporerne pludseligt i deres fulde Størrelse,

men de tage ligesom Tilløb, før de ret vise sig, og det kan

derfor være vanskeligt for et bestemt Par Been altid at afgjøre,

bvormange Led der have Sporer og disses Antal. Men

dette er heller ikke nødvendigt at afgjøre for Artsbestemmel-

sens Skyld; hertil er det tilstrækkeligt at kjende Antallet

af de væbnede Led og af Sporerne paa første og sidste

V.

IT


par ;

•-

a iii.in vil derfor under Artsdiag kun

lin.li- t, hvor mange Sporer der findes paa tredie, fjerde

I af

første Par, og paa andet, tredie, fjerde og

femte Led al sidste Par Been; ofte mangler Sporen dog paa

femte Led af sidste Par Been, medens de foregaaende Been

altid have detle Led væbnet. Hos l ugerne ere Sporerne ikke

saa mange som hos de Voxne, men del er nærmest Side-

sporerne, -"in endnu ikke ere udviklede, og de væbnedi I

Antal er kun hos de spa-di l nger mindre end hos 'I.- Voxne.

i. 1. 1 riKM'.ii

s.

Labrum liberum, medium profunde incisum, dentatum,

lateribus late el large fimbriatis.

Mandibulæ serie abbreviata setarum minorum ramosarum

pone setas majores crenulatas armatæ.

Maxillæ primi paris setis ramosis et simplieibus instructæ.

Maxillæ secundi paris -at magnæ, setis ramosis el sim-

plieibus instructæ.

Pedes maxillares primi paris ungue tri- vel quinquepar-

titu armati.

Oeuli ocellis paucis vel multis.

- nes vel plurimi calcaribus armati; unguis major

milla seta instructus.

trilobus.

Genitalium femii ruin unguis intus exeavatus, lu- vel

Overlæben er meget frit tilleddel til Clypeus, i

,M,t indskaaren eller indbugtef og i

Bunden

Midten

al Bugten for-

synet med ru stærk, kegleformet Tand. Paa Siderne at

Overlæben tindes en lu-ed Kryndse, -"in bestaaer af mange

Rjekker Børster, at hvilke de forreste oftest ere smukt gre-

nede, de bageste simplere, dog sædvanligt stærkt fligede.

Mandiblerne føre nedenfor

:_' bag de store, dobbeltfligede

Chitinta-nder, dentes incisores, en buet Etækk< at lange,

bladformede, paa Indersiden meer eller mindre tydeligt cre-

rcde Borster. Bag den sidste Halvdeel at denne Børste-

række tiiidus en anden Hække al smukt grenede lier-ter.


259

Denne sidste Række fortsættes forbi den første Række cre-

aulerede Børster langs hele Rygsiden af Chitintænderne , men

dens Børster blive efterhaanden kortere og simplere.

Første Par Maxilier har paa sit yderste Led en llalv-

kreds af grenede Børster, som navnlig forneden omgiver den

bløde Forende, paa hvilken tier kun tindes ina , simplere

Borster.

Andet Par Maxilier ere forholdsviis store, med samme

Væbning som første Par.

Kloen paa første Par Maxillarfødders sidste Led er

temmelig kort og bred, indskan ren i tre til fem Flige, af

hvilke den midterste er den største og længste.

Med Hensyn til Øinene og Benenes Væbning saml

Hunnens ydre Genitalier henvises til det Koregaaende.

1. Lamina dorsalis nona, andecima, tredecima angulis

productis.

1. Pedes anales ungue singulo arniati.

1. L. FORFICATUS.

Castaneus, laminis ventralibus pedibusque flavis; robustiis,

capite magno subquadrato, paulo longiore quam latiore; sub-

glaber. Amtennæ 36 — 46-articulatæ.

armatæ.

Uculi ocellis 22— ;35, in series 5—8 digestis.

Coxæ peduin maxillariuni secundi paris dentibus 10— 13

Pori coxales 6, G, G, 5—12, 10, 9, 8 (in adultis ple-

riqne transversales).

Pedes primi paris calcaribus 2, '.'>, 2; pedes anales cal-

caribas 1 , 3, 3, 2 armati.

armatæ.

Long. 14—2G m. ni.

Pullus:

Antennæ 1

7—25-articulatæ.

Oculi ocellis 4— G, in series 2 digestis.

Coxæ pedum raaxillarium secundi paris dentibus (i 8

Pori coxales 1 . 1 , 1 , 1 ( rotundati).

17'


s 1 1 ri ni i paris

us O, 1 . 1 . 1 ann.iti.

Long. 4,8 li in. in.

calcaribus O, 1. I; pedes anales cal-

rport, Monogr. Myriap. Lithobius forficatus.

Litliol iu- I .eachii

I... Deutschl. Cru.st. Myriap. Lithobius forficatus.

Koch Ludw. , Myriap. Lithob. Lithobius forficatus.

Lithobius hortensis,

l.itli. forficatus er san almindelig og dominerende over hele

Norden, al der ikke kan væn fvivl om, at Liuné kun eller

ialtfald fortrinsviis har havt den for Die med - - endra forti

,.ita. hvorfor det bliver sandsynligt, ilt ilet netop er et Exemplur

af denne Art. han har etiquetteret som .s . forticata. Men er dette

Sidste Tilfældet, kunne vi ogsaa antage, at Newport, der har

unders I

n,. i

Linneiske

Originalexemplar, med sin L. forficatus har

ni vor Art. Newports L. Leachii er efter de opforte Artscha-

intet Væsentlig! forskjellig fra huns L. forficatus. Ludw.

racterer i

I . forficatus

og hortensis maae ubetinget ansees for samme

An. Den Korskjel mellem de to Arter sætter Koch deri,

,ii L. forficatus har aflange Hofteporer. L. hortensis derimod runde,

men, som forhen omtalt, forandres hos vor L. forficatus Hofteporernes

Form med Alderen. Størrelsen for L. horten -aa mindre

nul for L. forficatus; og da de øvrige Korskjelligheder ogsaa kunne

henføres til Aldersforskjel . kan man vistnok betl igti I

. hortensis

som grundet pau yngre, ikke fuldt udviklede Lxemplarer at I .

forfical ii-.

Denne Art af Lithobius er den almindeli} meesl

udbredte al alle vore Chilopoder, og den gjor ^i^ ved sin

Storrelse og voldsomme Adfærd saa lel bemærket, at man

linder den endogsaa ikke sjeldenl omtall i

addre

topographiske


Beskrivelser (under Navnet lang Oren tvist« ). I > • 1 1 er alminde-

lig i

alle

Egne al Landet, saavel i

Skovegne

som Hedeegne,

ug lindes under Bark og M"s, under Steen og Planker, korl

sagl paa ethverl Sted, som kan yde el lyssk) Dyr Skjul og


armatæ.

261

Oculi ocellis 9 16, in series •">

I digestis.

Coxæ pedum maxillarium secundi paris dentibus 8 9

Pori coxales 2, 2, 2, 2—4, 4, -4, 3.

Pedes primi paris calcaribus 1 , 1 , 1 ; pedes anales cal-

caribus 1 , 3, 3, 1 armati.

Lont;. 8 1 ni. m.

Koch Ludw. ,

Myriap. Lithob. Lithobius coriaceus.

Den er tumlet i de forskjelligste Egne al Landet, i

Reelen kun enkeltviis, undtagen paa Kongsbjerg paa Møen,

hvor J)r. Bergsøe har taget den i

at foretrække tør, helst skovklædt Jordbund.

større Antal. Den synes

2. Pedes anales unguibus binis armati.

3. L. AGILIS.

Brunneus, capite ante, antennis præter apicem pedibusque

analibus præter tarsos fnscescentibus , laminis ventralibus

pedibusque reliquis præter tarsos sæpe griseo-testaceis; sat

robustus, capite breviter cordato, vix vel paulo latiore quam

lougiore; subglaber.

A nt en næ 2!>— 34-articulatæ.

Oculi ocellis 8 -10, in series 3 digestis.

( oxæ

pedum maxillarium secundi paris dentibus 4 armatæ.

Pori coxales 3, 4, 3, 3— 3, 4, 4, 4.

Pedes primi paris calcaribus 0, 1, 1; pedes anales cal-

caribus 1 , 3, 2, armati.

Long. 9— 11,5 m. m.

Koch Ludw., Myriap. Lithob. Lithobius agilis?

Bestemmelsen af de Art er lid! usikker, da Sculpturen paa

Rygskinnerne ikke er saa tydelig eller saa regelmæssigt ordnet .

Koch angiver tor sin I.. agilis.

— «

> 1 1

Kun meget faa Exemplarer af denne Art ere Fundne,

deels paa Møen (Dr. Bergsøe) deels i

O. Lund).

4. 1.. Bl i

( Cl l.l.M

Fyen

S.

(Sind. magist.

Testaceus, supra sæpissime obscurior, fusco- vittatus ; sal

robustus, capite subquadrato, æque longo ae lato; glaber.


\ tenna .".

I 12-articulatæ.

li ocellis 1" 15, in series 3— 1

digestis.

pedura maxillarium secundi paris dentibus 4 armatæ.

Pori coxales in femina I. 5, 5, 1 5, 6, 6, 5; in mare

3, 1. I. ;; 1. 5, 5, 4.

rimi paris calcaribus 3, .">

. i: pedes anales cal-

caribus 1 .."..•_'. 1 .."...".. 1 ann.it i.

Long. Il' 15 ra. ra.

Pollus:

Antenna 2 1-articulatæ.

Oculi ocellis 1. ternis parvis in figuram triangulam digestis.

< oxa pedum raaxillariura secundi paris dentibus 1 armatæ.

Pori coxales \' . 2,

2, 2.

Pedes primi paris calcaribus 0, 1.1: pedes anales cal-

caribus 1,3, 1,0 arraati.

Long. 6,3 ih. ra.

K' h Ludw. ,

Myriap. Lithob. Lithobius bucculentus.

Lithobius ( elos '

Lithobius venator?

Del er navnlig ved Længden af Rygskinnernes udtrukne Bag-

bjorner »l' ved del Forhold, om disse Baghjorner ere randedi

ikke, at Koch skiller de to Arter I., velox L r venator fra I . buc-

culentus, men disse t" Forhold ere hverken hos vor L. bucculentus

'l Ur hos de andre Arter af denne Hovedafdeling synderlig constanle.

Del er derfor rimeligt, at disse tre Arter i

een Art.

Virkeligheden

kun ere

L. bucculentus er udbredt over hele Landet, saavel i

Skove "i: Haver som Heder. I

størsl Vntal er den engang

fundet under noget gammel Halm nar Kirsten Piils Kilde i

Dyrehaven ( Dr. Bergsøe ).

Rygskinnernes Farve er sædvanligviis temmelig morkl guul-

bruun und en bred, sortladen Stribe midt ned ad Ryggen, i

smallere fra Siderne af Hovedet, gjenneni Dinene, langs ned ad

Ryg>kiunernes Kanter. I

ndertiden


263

Antennæ 41— 50-articulatæ.

Oculi ocellis 4 — 7, in series 2 digestis.

Coxæ pedum raaxillarium secundi paris dentibus 4 armatæ.

Pori coxales 3, 4, 4, 3—4, 5, 5, 4.

Fedes primi paris calcaribus 0, 1 , 1 ; pedes anales cal-

caribus 1, 2, 1, 0—1, 3, 3, armati.

Long. 10—12 in. in.

Der kjendes kun faa Exemplarer at denne Art: dog er

den tunden baade ved Maribo, ved Bellebæk og paa Kongs-

bjerg paa Moen (Dr. Bergsøe).

II. Lamina dorsalis nona angulis rectis, undeciina, tredecima

angulis productis.

(Pedes anales unguibus binis armati).

6. L. BOREALIS.

Branneus vel constaneo-brunneus, sæpe fusco vittatus,

laminis ventralibns pedibusque præter tarsos fusco-testaceis

sat robustus, capite subquadrato, paulo latiore quain longiore;

snbglaber.

Antennæ 28—33-articulatæ.

Oculi ocellis 9- 11 (raagnis), in series 3 digestis.

Coxæ pedum raaxillarium secundi paris dentibus 4 armatæ.

Pori coxales 3, 3, 3, 3—3, 4, 4, 4.

Pedes primi paris calcaribus 0, 1, 1; pedes anales cal-

caribus 1, 3, 1, 0- 1, 3, 3, 1 armati.

Long. 10— 12 m. m.

Den er et Par Gange nedsendt i flere Exemplarer fra

Færøerne af lir. Districtslæge Ad. Bergh, hvem det Zoolo-

giske Mnseum skylder flere smukke Indsamlinger at -

condylopoder fra disse Øer.

Land-

III. Laniina dorsalis nona, undecima, tredecima angulis rectis.

1. Pedes anales ungue singulo armati.

7. L. CRASSIPES.

I astaneas, laminis ventralibus prater ultimas pedibusque


dilutioribu^ robustiis, capite subquadrato, fere æque

: - iber.

Antennæ 2< l-articulal

ili ocellis 10 li', iu series 3 digt

ii raaxillarium secundi paris dentibus 4 armata .

Pori coxales in femina 2, 3, 3, 3 2, I . t, 3; in n

•- ; 3 2—2 3 3 3

Pedes primi paris calcaribus 0, 2, 1: pedes anal.'- cal-

caribus 1 .

eller i raadne

1

.">. 2,0 armati.

: - • l."» in. in.

I ; i .. . . M

\ : iap. I ,ithob. Lithobius crassipes.

I.. crassipes bører til vore almindeligste Skovartei

- otte

i stor Mængde under Mos ved Roden af Trs

Stubbe.

Det hyppigst forekommende Antal af Led i

Antennerne

er 20,

hvilket Antal


265

I . Miciinl-s.

Flavus, laminis ventralibus dilutioribus, pedibus testaceis;

subtenuis, capite subcordato, paulo latiore quam longiore;

glaber.

Antennæ 33-articulatæ,

Oculi ocellis 2 (minimis) in seriem transversam digestis.

Coxæ pedum maxiilarium secundi paris dentibus Larniatæ.

Pori coxales 2 , 2, 2, 2.

Pedes primi paris calcaribus 0, . 0; pedes anales cal-

caribus 1, 1, 1,0 armati.

Long. 5, 5 m. in.

Kun et enkelt Exemplar af denne Art er fundet i Palme-

huset i botanisk Have.

Den er den mindste af alle de Lithobiusarter , jeg har seet,

og det vil maaskee vise sig -

, naar tiere Exemplarer kunne sammen-

lignes, at det beskrevne Individ ikke har været udvoxet, uagtet

dets Hud-kelet er vel udhærdet ug- Genitalierne fuldt udviklede I

det kun en Unge. vil Diagnosen for Arten vistnok komme til at

lyde endeel anderledes: liere Antenneled, flere Oceller, Hof'teporer

og sandsynligviis Sporer og endelig ogsaa en større Længde. De

ru luneste Par Been have slet ingen Sporer, men allerede paa tredie

Par Been faaer femte Led en Spore. Sporen paa trettende til fem-

tende Par Beens andet Led er meget kort.

b. Ocelli plerique in circulum digesti in (adultis).

Ungais genitaliam femineorum bilobus.

10. L. (AI. ('ARATUS.

Testaeeu-brunneus, sæpissiine capite supra vittaque media

in laminis dorsalibus piceis, laminis ventralibus pedibusque

præter ultimos dilutioribus; subtenuis, capite rotundato; sub-

glaber.

Antennæ (longæ) 40—50-articulatæ.

Oculi ocellis 7—9.

Coxæ pedum maxiilarium secundi paris dentibus 4 armatæ.

Pori coxales in femina 2, 2, 2, 2 2, 3, 1. •">; in mare

1, 2, 3, 2-2, :>, :;, 2.

i


266

s primi paris calcaribus O, O, 0; pedes anales cal-

caribus 1 , 1 . 1 ,


267

Pedes omnes inermes; uiitrnis major seta magna instroctus.

Genitalram femineorum unguis tores, integer.

Overlæben viser den Forskjel fra Lithobins, at Fryndsen

er langt fra saa bred og bestaaer af meget færre Børster.

Den inderste Borsterække bag Mandiblerne bestaaer af

færre men større Borster end hos Lithobius; Børsterne ere

heller ikke crennlerede, men tandformigt indskaarne langs

ned ad Sidekanterne. Den bageste Børsterække indtager hele

Breden af Mandiblernes Yderside, men Børsterne ere ikke

grenede som hos Lithobius. kun simpelt tandede eller fligede.

Første Par Maxilier ogMaxillarfødderne ligne ganske de til-

<