Den sorte Ravn

booksnow2.scholarsportal.info

Den sorte Ravn

92

Bliv ikke vred, fordi jeg taler saa!

En Broders Tvivl og Frygt I vil forstaae,

Naar han bereder sig til Dødens Komme

Og veed, hans Time maaskee snart er omme,

Og veed, en Søster ene staaer igjen,

Som, naar han doer, har tabt sin Barndoms Ven.

O glem ej, Greve, Kvindens bedste Pryd,

Næst Hjertets Uskyld, er dog Hjertets Fryd,

At Kvindens Rygte er som Bølgespejlet,

Der viser Skyen, og der viser Sejlet,

At Kvindens Rygte er som hviden Snee,

Hvor man det allermindste Spor kan see.«

»Vær rolig, Hugo, trøst dig og tat Mod!

Jeg sværger ved vort Venskab, ved mit Blod,

Jeg sværger ved mit gamle Navn, min Ære,

Jeg vil den sorte Ravn en Broder være,

En Broder, hverken mindre eller meerl

Det sværger jeg for Gud paa Brevet her.«

Og tavse de hinanden Haanden gav,

En Pagt de slutted ved den nære Grav.

Den enes Løfte var den andens Borgen,

Som Døden maaskee kra-ved næste Morgen.

Og Hugo Teltet tankefuld forlod,

Mens drommende Grev Alf derinde stod.

More magazines by this user
Similar magazines