Den sorte Ravn

booksnow2.scholarsportal.info

Den sorte Ravn

93

ATTENDE SANG.

JNu var det Nat, en herlig Sommernat,

Men Sovnen havde Krigerne forladt.

Med Sang og Spog de havde Kvelden fejret;

Nu sade de i Græsset tavse lejret.

En stirrede mod Elimlens klare Blaa,

En anden drommende mod Jorden saae.

Da tog en gammel Korporal til Ord:

»Naa, Venner, kast nu Tanken over Bord!

Hvad skal den til? den vil kun Hjertet tynge.

Nej , lad os være glade , lad os synge

Forst synger jeg, og siden synger I;

Maaskee med Natten er. vor Sang forbi.

Jeg mindes, mens jeg var en dunet Gut,

Jeg kjendte hverken Kugler eller Krudt,

Men da jeg skulde, til min store Plage,

For forste Gang de Herligheder smage,

Som I jeg sad og grundede hver Nat,

Jeg følte mig om Hjertet noget mat.

!

More magazines by this user
Similar magazines