Den sorte Ravn

booksnow2.scholarsportal.info

Den sorte Ravn

104

Men denne Gjenklang, dette matte Slag

Lod Hugo skimte Haabets lyse Dag,

Og Bonnen takkende mod Himlen svæved.

Den døende lian blidt fra Jorden hæved:

Han tog den tunge Byrde i sin Favn,

]N[ens Tanken ilte til den sorte Ravn.

Og Dødens Ager langsomt han forlod;

Han vadede igjennem Lig og Blod,

Han skyndte bort fra denne Dødens Scene.

Hist glimtede fra Skovens gronne Grene

Et eenligt Lys; det fængslede hans Blik;

Mod denne Livsbebuder glad han gik.

Han toved ej, han hvilte ikke, for

Han standsed ved en lille Hyttes Dor.

Han traadte gjennem Doren uden Banken;

Den syges Frelse var ham kun i Tanken.

— En gammel Mand i Hyttens Indre sad

Og læste af et gulnet Bibelblad.

More magazines by this user
Similar magazines