Den sorte Ravn

booksnow2.scholarsportal.info

Den sorte Ravn

105

TYVENDE SANG.

-Taa Lejet hist den ædle Greve laa;

Hans Blikke sporojende paa Hugo saae,

Hvis Hoved sorgfuldt var mod Jorden bojet,

At skjule Taarerne, der stod i Ojet.

Da tog Grev Alf hans Haand og sagde blidt:

»Nu veed jeg, Ven, nu har jeg snart udstridt.

Om Livets Smerte Imr ikkun jeg dromt,

Men nu dens Bæger snart vil være tomt.

Jeg læser grant i dine vaade Blikke,

Jeg skal ej meer af Livets Malurt drikke

Naar Taaren ruller over Mandens Kind,

Maa Sorgen trænge dybt i Sjælen ind.

Men græd ej, Ven! Du drage bort med Fred,

At sige hende, hvad du saae og veed.

Du saare ikke hendes varme Hjerte,

Du tale ej om Død og ej om Smerte,

Giv hende Brevet, siig, min Kamp var kort. -

Og nu farvel! Med Gud du drage bort!«

:

More magazines by this user
Similar magazines