Den sorte Ravn

booksnow2.scholarsportal.info

Den sorte Ravn

109

Oji Aftnens milde Svale sig indfandt,

Mens Maanen sine Sølvertraade spandt

Henover Jorden og den klare Bølge,

Hvor sig den blege Havfru monne dølge,

Dernede, i den vaade Dødningsal,

Hvis Vægge smykkedes med rød Koral.

Og Vognen rnlled let og hurtig frem.

Hist knejsed Borgen, Fætter Barthus' Hjem,

Og Tanten og Viola Byen glemte

Ved dette Syn, som dem til Glæde stemte;

Ja, Moppe selv mod Borgen gjø'de hen,

Mens Hundene derinde svared den.

Dog, Skæbnens Spil er Skibets Vimpel lig,

Der for hvert lille Vindpust drejer sig.

Det nytter ej paa Solens Smiil at bygge.

Thi ved dets Side vandrer altid Skygge

Og Solen svinder, Skyggen længes snart —

Saa drejer Vimplen sig med Lynets Fart.

Beredt paa Skæbnens Slag vi være maa,

Naar i dens Storme fast vi ville staae:

Den gamle Borg alt ganske nær de vare.

De dromte kun om Glæde, ej om Fare,

Da vælted Vognen; Vimplen drejed brat.

Og Solens Smiil blev til en Sorgens Nat.

;

More magazines by this user
Similar magazines