Den sorte Ravn

booksnow2.scholarsportal.info

Den sorte Ravn

121

SEXOGTYVENDE SANG.

1 Borgens Sal Viola stille sad

Hun flettede en Krands af Egens Blad.

Den garale Barthus stod ved hendes Side

Og saae forundret paa de Fingre hvide,

Der samled Bladene saa smukt, saa net,

At ej han rigtig kunde fatte det.

Og Kærry sad ved Rokken flink og spandt.

Men Blikket Vej dog til Viola fandt.

Ja, næsten altid det paa hende hvilte;

Og naar Viola op til Barthus smilte.

Hun glemte ej til Kærry hen at see;

Og saa de smilte venlig alle tre.

Og Krandsen blev saa stor og smuk og rund;

De hvide Roser paa den gronne Bund —

Det var saa net, den gamle Barthus mente,

Og Kærrys Bifald sig med hans forente.

Viola tænkte paa den hvide TjiJrn,

Hvis Blomster hun og Hugo bandt som Born.

;

More magazines by this user
Similar magazines