Den sorte Ravn

booksnow2.scholarsportal.info

Den sorte Ravn

122

Og Moppe sad og tænkte sagtens, at

Dog Klavs i Grunden var en morsom Kat

Og Klavs han sad og grundede og tænkte,

Hvorfor dog Moppe med sit Hoved hængte;

Var det af Klogskab eller Alderdom? —

Saa tænkte Klavs og saae til Moppe om.

Og Krandsen færdig paa Violas Haand

Hang let og vajed med sit sorte Baand;

Og Kærry sagde, mens hun Rokken standsed:

»Smukt bli'er den gamle Tantes Gravhoj krandset!

Men, kjære Barn, kom ej for seent igjen,

Naar du til Kirkegaarden vandrer hen.«

Og Barthus sagde: »Barn, forvild dig ej!

Gaa den, du kjender, gaa den lige Vej!

At skyde Gjenvej, det saa let forvilder;

Man troer at vinde, men man Tiden spilder.

Du Buskene tilhojre følge maa,

Saa kan du aldrig fejl ad Vejen gaae.»

Viola dem et Kys til Afsked gav,

Og Moppe satte sine Been i Trav.

De gamles Blik med Omhed begge fulgte,

Indtil af Buskene de bleve dulgte.

Da Kærry atter flink paa Rokken spandt.

Mens Barthus sig en Bog paa Hylden fandt.

;

More magazines by this user
Similar magazines