Den sorte Ravn

booksnow2.scholarsportal.info

Den sorte Ravn

16

Jeg er dit Barn, o hor min Bon,

Der stiger fromt fra Hjertets Lon!

Dit Almagtsord lad frelse dem,

Der har i denne Hytte Hjem!

Fader, send en Engel god

1 Jesu Navn, for Jesu Blod I

Hun rejste sig, og Ojet, fiir saa vildt,

Igjennem Taarestrommen straalte mildt;

Det var, som faldt en Steen fra hendes Hjerte,

Og i et Suk hendøde Frygt og Smerte.

En venlig Engel med sin blide Fred

Var dalet i den lave Hytte ned.

Og fjerne Skridt i Natten Gjenlyd gav:

Det var et tungt, et jævnt, et langsomt Trav.

Og Pigen fuld af Haab til Doren ilte

Hun som en Stjerne gjennem Morket smilte

Til tvende Mænd, en gammel og en ung,

Der varsomt bare paa en Byrde tung.

Nu var der Fred i Hjerte og i Sind,

En Purpurrose blev den hvide Kind;

Snart favned hun den unge, snart den gamle;

Det var, som vilde hun sin Lykke samle.

Hun delte mellem begge sine Blik,

Sin Omhed, sine glade Smiil og Nik.

» ;

More magazines by this user
Similar magazines