Den sorte Ravn

booksnow2.scholarsportal.info

Den sorte Ravn

20

Han saae paa Pigen om og vemodsfuld:

»Farvel, farvel, min Plejesøster huld I

I Jesu Navn, beskytte dig Guds Moder I« —

»Farvel, farvel, min kjære Plejebroder!«

Sin fagre Kind hun rakte barnlig hen;

Han var jo hendes Broder, hendes Ven.

Viola vinkende i Doren stod,

Saalænge Baaden end sig skue lod.

Da Sejlet sidste Gang bag Bølgen dukked,

Hun sagte og forsigtig Doren lukked.

Med sælsom Frygt hun gik i Stuen nu

Den bleae Yngling stod for hendes Hu.

Heel ængstelig Viola saae sig om;

Den syge hende selv imøde kom.

Men var det ham? men gik hun ej i Dromme?

Til Hjertet Blodet monne voldsomt stromme.

Var det den syge, der for hende stod?

Hvis Blikke lynede af Kraft og Mod?

Hun udbrød ængstelig og fuld af Skræk:

uJo, det er ham, det er de samme Træk —

Den Pande, som saa stolt og skjon jeg tinder.

Jo, jeg gjenkjender disse blege Kinder I

Men dette Blik, saa straalende og smukt,

Jeg saae det ej; thi Ojet var jo lukt.«

:

More magazines by this user
Similar magazines