Den sorte Ravn

booksnow2.scholarsportal.info

Den sorte Ravn

24

Viola saae den Kamp, der foregik,

Hun læste Kval og Smerte i hans Blik;

Men hun var stum ; hvad skulde hun vel sige

Den sorte Ravn, den stakkels Fiskerpige?

Hun tænkte: selve Himlen Skyer har;

De drage bort, og den bli'er atter klar.

Og det er sandt: ej Skyer stille staae,

De komme brat, og brat igjen de gaae;

Dog lade stundom de et Spor tilbage,

Naar atter bort fra Himlen de mon drage.

Der prentet staaer i mangt et falmet Træk:

»Ej alle Skyer drage sporløst væk«.

»Viola, du er ung, du kjender ej

Til Verden og til Verdens trange Vej;

Du er uskyldig, har et Barnehjerte,

Du kjender ej til Taarer, ej til Smerte.

Ej Troløshed du kjender, ej du veed,

Den storste Kval er haabløs Kjærlighed.«

»Jeg veed ej meget, dog jeg føle kan,

Ej Sorgen bojer den, som er en Mand.

Jeg er jo kun en svag, en modløs Kvinde,

Dog skal ej Sorgen uberedt mig tinde.

Og Manden, der tik Styrke, Kraft og Mod,

Skal han da falde der, hvor Kvinden stod?

,

More magazines by this user
Similar magazines