Den sorte Ravn

booksnow2.scholarsportal.info

Den sorte Ravn

25

Nej, han skal kjæk o^i fast i Kampen staae!

— Men bliv ej vred, fordi jeg taler saa!

Heel ofte læste jeg i gamle Bøger,

At Maalet er ej altid godt, vi søger.

At vi bor elske baade Sorg og Savn:

De lede Tanken mod en bedre Havn.

De ere sendte fra den kjære Gud;

Vi dem modtage som hans Sendebud;

De drage ind og luttre vore Hjerter,

Vi føle Glæde, naar de volde Smerter;

Thi disse Smerter er et Morgengry; —

Og I vil døe, for dette at undflye?«

»Du sorte Ravn, hvad er det, du har sagt?

Din simple Tale har en sælsom Magt.

Jeg føler Fred, jeg foler Liv og Varme;

Kom, fromme Barn, kom i din Broders Arme!

Ræk mig din Haand! den være skal et Pant,

At du har talt, og at du talte sandt.

Fra nu jeg hilser Sorgen som en Ven;

Men kommer Kamp og Fristelse igjen

Din simple Tale mig. Viola, minder.

Lyksalig den, hvis Hjerte Troen linder!

Men den, som holder ej ved Troen fast.

Er lig et Skib med knækket Ror og Mast.«

,

More magazines by this user
Similar magazines