Den sorte Ravn

booksnow2.scholarsportal.info

Den sorte Ravn

34

SJETTE SANG.

IJrat Tiden floj; det var den sidste Kveld;

Den næste Morgen sagde han Farvel.

I Hytten sad de tire tyst og stille;

Det var, som Ordet ret ej flyde vilde.

Een Tanke skjultes dybt i alles Sind;

Derfor ej Glæden kunde trænge ind.

Den gamle Fisker denne Tavshed brød;

Den barske Røst var skjælvende og blød:

»Snart Timen slaaer; men Sorg ej Manden klæder;

I Afskedstimen ikkun Kvinden græder.

At sees og skilles, det er Livets Gang;

Og nu. Viola, syng min Yndlingssang!"

Og Pigen hævede sin Stemme blid

Den vidnede om Hjertets indre Strid;

Forgæves vilde hun dens Skjælven dølge:

Den steg og sank igjen som Havets Bølge.

Nu klang den stærk, nu klagende og om

Den svandt i Luften som en vinyet Driini

:

:

More magazines by this user
Similar magazines