Den sorte Ravn

booksnow2.scholarsportal.info

Den sorte Ravn

38

SYVENDE SANG.

Uen Fremmede laa længst i Sovnens Favn;

Maaskee lian drumte om deu sorte Ravn.

Den sorte Ra^^l — ak, blot ved denne Tanke

Hvor vilde ikke hendes Hjerte banke!

Hun kunde ikke sove; op liun stod

Og Fiskerhytten sagtelig forlod.

Hun hilset blev af Maanens blege Skin,

Og Nattevinden koled hendes Kind;

Hun satte sig paa en af Strandens Stene,

Hun talte hojt, hun trode, hun var ene.

Den blide Maane hun fortalte alt,

Hvad tungt paa hendes unge Hjerte faldt,

»Jeg elsker ham; han drager nu afsted;

Men overalt mit Hjerte drager med.

Jeg elsker ham — o, kunde jeg ham følge,

I Kamp, i Fred, paa Land, paa Havets Bølge!

Med ham jeg vilde dele Savn og Nød,

Jeg vilde følge ham i Liv og Død.

More magazines by this user
Similar magazines