Den sorte Ravn

booksnow2.scholarsportal.info

Den sorte Ravn

42

OTTENDE SANG.

.) rarvel og Tak, du ædle Gubbe graa!

Jeg fattes Ord, du kan mig dog forstaae.

Skjont Ordet flyer, ej Hjertet mangler Varme:

Du frelste mig, kom i din Skyldners Arme!

Os skiller ikke Hojlied, ikke Stand;

Jeg eAig er din Skyldner, gamle Mand.

Farvel, du tappre, djærve Ungersvend!

Grev Alf med Stolthed kalder dig sin Ven.

Den Ven, han fandt i denne simple Hytte,

Han \'il med Slottets Ejer ikke bytte.

Hvordan end Skæbnens Hjul gaaer op og ned,

I ham du har en Ven — det vist du veed.

Violas Haand han nu med Omhed tog,

Og mere varmt hans unge Hjerte slog;

Han saae paa hende med sit sorte Oje,

Og rodmende hun maatte Hoved boje.

Han saae paa hende med sit kjække Blik

Og Liljer hvide over Kinden gik.

,

»

More magazines by this user
Similar magazines