Den sorte Ravn

booksnow2.scholarsportal.info

Den sorte Ravn

44

NIENDE SANG.

hin Landsbykirkegaard heel vemodsfuld

Sig tager ud, naar Solens Purpiirguld

Sig lejrer venlig paa de gronne Grave

Og bringer Liv i denne Dødens Have.

Dog ingen Vemod lignes kan ved den,

Naar Maanen smiler over Graven hen.

Mod Aftensky den hvide Kirkemuur,

Omgivet af en fredelig Natur,

Sig hæver hojtidsfuld, belyst af Maanen,

Der titter frem fra Himlens klare Blaanen.

Rundtom forstummer Fuglens glade Sang,

Mens Blomsten sover trygt i Skov og Vang.

En eensom Nattergal sin Trille slaaer,

Mens Aftenvinden gjennem Luften gaaer;

Og vinkende sig boje Træets Grene,

Mens Skyggen dandser paa de tavse Stene,

Saa lydløs som den klare Sølversky,

Der drager over Kirkegaard og By.

More magazines by this user
Similar magazines