Den sorte Ravn

booksnow2.scholarsportal.info

Den sorte Ravn

60

Og begge gjorde Korsets Tegn med Skræk,

Mens Frygten malte sig i deres Træk

Og næsten Kærry Stemmens Brug berøved:

»Du veed, en rædsom Gjerning her blev wvet.

Her en af Borgens Fruer myrdet har

Sin Fæstemand, fordi han troløs var.«

Den gamle Barthus skjælvende brød ud:

»Den store Synd tilgive hende Gud!

Han skjænke hende Fred, den sorte Frue! —

Skjont jeg er Mand, jeg føler Hjertet grue,

Naar hisset i det store Galleri

Jeg hendes blese Billed gaaer forbi.

»Ja, seer du, Barthus, det var Kjærlighed,

Hvorhen den leder, ingen Skabning veed;

De Hjerter, som den kaared, hvad de lide.

Det kan kun de og saa Vorherre vide.

Tit Kjærligheden fører til en Grav,

Og tit den leder ud i Syndens Hav.

Men som i Sondagsnat jeg vaagen laa.

Et Lys jeg gjennem Dorens Sprække saae.

Og turde jeg paa mine Øren stole,

Jeg hørte Raslen af en Silkekjole.

Jeg blev saa ængstelig — jeg veed ej ret;

Jeg tænkte: Er det Frøken Harriet?

»

More magazines by this user
Similar magazines