Den sorte Ravn

booksnow2.scholarsportal.info

Den sorte Ravn

65

Den kom til ham med saligt Haab, med Trøst.

Han støtted Ilo'det mod Violas Bryst,

Sin Haand'han trøstende i Hugos lagde;

Han deres Taarer saae , og mild han sagde

»Græd ikke, Born! fordi jeg drager væk,

Lad Smerten ej formorke Eders Træk!

I vide, jeg til Himlens Fred gaaer ind,

Lad derfor Sorg ej boje Eders Sind!

Mig kalder Herrens Røst; jeg glad den lyder,

Mit gamle Hjerte sig ved Døden fryder.

Den skjonne Jord i al dens Herlighed

Jeg bytted ej mod Gravens tavse Fred.

Men I, som forst i Livet drager ind,

I kjære Bom mig ligge tungt paa Sind.

Bevar den sande Tro i Eders Hjerte,

O, glem den ej i Glæde eller Smerte!

Hvordan det gaaer, hvad Byrde end I har,

Saa stol paa ham, som alle Byrder bar!

Hvad Gud end sender: Fristelse og Nød,

Saa stol paa ham, som taalte Korsets Død,

Og troer forsand, engang \il Fredens Taare

Da rulle sagtelig ved Sorgens Baare.

Og I vil bryde ud i Jesu Navn:

Hvad der er skeet, det skete til vort Gavn.

Den sorte Ram. f>

:

More magazines by this user
Similar magazines