Den sorte Ravn

booksnow2.scholarsportal.info

Den sorte Ravn

69

»Kom, lille Soster, støt difi; paa min Arm,

Bekæmp din Sorg, forjag den af din Barm!

Fat Mod! du ej mod Jorden ned skal skue,

Hæv Blikket freidig op mod Himlens Bue!

Thi der staaer skrevet i dens dybe Blaa:

De unge Hjerter ej forsage maa.

Seer du den lille Fugl? Fra Træets Top

Den stiger jublende mod Himlen op.

Seer du hin Sommerfugl med hvide Vinger?

Den hojt i Luften sig mod Himlen svinger.

Seer du den vilde Blomst? Fra Marken der

Den drommende mod Himlens Hvælving leer.

O, gjor som de, følg. Søster, deres Spor!

Hvad skal din Tanke i den sorte Jord?

Nej, Himlen Haab og Trøst og Mod os sender.

Mens Jorden kun til Savn og Smerte kjender.

Saa hæv mod Himlen da dit Blik! du veed,

Der tinder alle fromme Hjerter Fred.«

»Vel seer jeg, Broder, hi.st den glade Fugl,

Men seer du, her bag Løvets tætte Skjul

En anden Fugl med sænket Vinge sidder;

Den seer mod Jord; thi. Broder, Fuglen lider.

Den føler Sorg: deus Mage hun er død.

Og derfor stirrer den i Jordens Skjod.

«

More magazines by this user
Similar magazines