Den sorte Ravn

booksnow2.scholarsportal.info

Den sorte Ravn

71

FJORTENDE SANG.

1 Byen , i en øde , eensom Kant

Hvorhen ej Larm og Færdsel Vejen fandt,

Der stod et lluus, heel tarveligt og ringe.

Det var, som vilde Taget Muren tvinge:

Det hælded frem, thi Muren sunket var,

Og Byrden syntes altfor tung, den bar.

I Stuen, i de tvende Fag, man saae.

Dog Roser og Geraniummer staae;

En Moppe laa der; fra sin bløde Pude

Den stirred vagtsom mod den smalle Rude,

Og naar forbi paa Gaden nogen gik,

Strax Moppes Stemme de at hore tik.

Der var saa nydeligt i Moppes Hjem,

Og det den vilde vist fortælle dem.

Hvert enkelt Møbel af Polering straalte;

Thi Moppes Herskerinde ikke taalte

Det mindste Støv, den allermindste Plet;

Selv var hun altid pyntelig og net.

,

More magazines by this user
Similar magazines