Den sorte Ravn

booksnow2.scholarsportal.info

Den sorte Ravn

72

I Flid og Reenlighed hun Glæde fandt;

Nu sad hun der med Briller paa og spandt.

Mens en Kanarifugl sin Stemme hæved.

Dens klare Triller gjennem Stuen bæved;

De gave Ekko i den gamles Bryst,

Og til at synge tik hun ogsaa Lyst.

Men udenfor det sagte banked paa.

Hun derfor hastig op fra Rokken saae

Og rejste sig; Exemplet Moppe fulgte,

Den sig bag Herskerindens Kjole dulgte.

Og begge trippende til Doren kom,

Hvor Noglen skjælvende blev drejet om.

Der Hugo og Viola bange stod. —

Den gamle Blikket paa dem hvile lod.

Mens Moppe viste sine hvide Tænder.

Da folded hun med Smerte sine Hænder,

Og med et Suk hun aabnede sin Favn

Og pressed mod sit Bryst den sorte Ravn.

Saa trak hun begge tavs i Stuen ind;

Hun kunde ikke tale; hendes Sind,

Som ellers var saa stille, brød sin Lænke:

Ej denne Gang det kunde rolig tænke;

Men Taarer, som i mange Aar ej randt,

Nu Vej igjennem Kindens Furer fandt.

More magazines by this user
Similar magazines