Den sorte Ravn

booksnow2.scholarsportal.info

Den sorte Ravn

79

Og Harriet i Dandsens hvide Rad

Nu svæved frem saa fri, saa let, saa glad

Som Glæden, Guderne til Jorden sendte;

Som ej til Sorgen hendes Hjerte kjendte,

Som al den ydre Munterhed og Lyst

Kun var et Ekko fra det glade Bryst.

Saa Natten svandt i ydre Harmoni

Thi Gud det stakkels Eryst har lukket i

At Verdens kolde Blik ej ind skal trænge

Og røre grumt A^ed Hjertets spændte Strænge,

Der endnu bæve af den indre Vee,

Som ej det vilde lade Verden see.

Musikken tav, og Doren den blev lukt,

Og Lysene i Kronen bleve slukt.

Og Larmen af den sidste Vogn hendøde,

Mens Salen, nys saa rig, stod tom og øde.

Den glade Ungdom havde den forladt.

Kun Maanen smilte gjenn^m Ruden mat.

Derinde i det smukke Kabinet

Stod, stirrende i Spejlet, Harriet;

Hun bittert til sit eget Billed smilte:

En Dødens Bleghed over Kinden hvilte;

Hun rystede fra Panden Haarets Guld

Og sænked Ojet tavs og alvorsfuld.

;

,

More magazines by this user
Similar magazines