Svovl : [En mur] : to fortællinger

booksnow2.scholarsportal.info

Svovl : [En mur] : to fortællinger

33

de stakkels vildfarende Faar, der gaar i Blinde ude

i Verdens ørken."

„Aa ja saamænd", sukkede Maren og var forberedt

paa det værste. Hun foldede allerede Hæn-

derne, mens hun skottede hen til Kaffekopperne paa

Skatollet. Gjordemoderen kom hende til Hjælp.

„ Sig mig, Madam Jensen , er De et vildfarende Faar?

„Jeg takker Hirren, Madam Laugesen, at jeg

er bleven en af hans lille Flok", lød Svaret. Tonen

var skarp, og det personlige Stedord var stærkt

understreget.

„Saa véd jeg ikke, hvad De havde ud af den

Præken, saa var den jo ikke til Dem, hvis der ikke

var andet i den. Jeg gider nu aldrig høre Vandborre,

for naar han har sagt, hvordan de er, som

han kalder Satans Børn, saa passer det ikke paa

mig — saadan er jeg ikke. Og naar han saa for-

tæller os, hvor søde og gode og yndige Guds Børn

er, saa passer det heller ikke paa mig. Og en af

Parterne skulde jo dog passe, for han siger, at der

er kun de to Slavs Folk."

„De, der staar Hirrens Aand imod, kan ikke

blive mættede i hans Hus. Hirrens Préster kan ikke

tale Verden tilpas, men de formaar alt i Hirren,

som gjør dem stærke. Hos Pastor Vandborg giver

Basunen en tydelig Lyd."

Tonen var lidt sødlig, og Ordene var nærmest

henvendte til Billæggerovnen. Men Gjordemoderen

blev rød i Hovedet — dog tvang hun sig.

„Det har De for Resten Ret i", svarede hun,

Svovl. 3

"

More magazines by this user
Similar magazines