Videnskabelige meddelelser

booksnow2.scholarsportal.info

Videnskabelige meddelelser

(Delphinidæ.)

88

kun ved Tiibercnluin indleddet paa Spidsen af den lange Tværtap

(paa de allerbageste Ribben er det enkelte Ledhoved vist dannet

af Capiluliim eller af Copituliim og Tiiberciiluiu uadskilte, som

hos Platanistider). Lufferne kunne forlænges. O. s. v. Lunefuldt

vexler Vingebenet, der vel altid breder sig ind under den bageste

Næsegang, men snart er ret vidt skilt fra det tilsvarende paa mod-

satte Side, snart næsten møder det, og vist ogsaa igjen kan skilles

fra det. Ret lunefuldt vexler ogsaa Hvirvlernes Tal.

En af de oprindeligste Delphinider er vistnok den tertiære

nordamerikanske Delphinodon, hvis Skelet kjendes ret fuldstæn-

dig. I Forhold til den ene eller den anden af sine Slægtninge har

den følgende oprindelige Egenskaber: Tænderne ere tilstede i stort

Tal, ere smaa og nærmest simpelt kegleformede, nogle af dem dog

med Rynker eller smaa Fremspring ved Kronens Grund, vist Min-

delser om Kronens tidligere savtakkede Rande og om dens ogsaa

ellers mindre enkle Form ;

Hovedskallens Ansigt er ret langt og

smalt; som hos de i den Henseende laveste af Slægtningene har

Mellemkjæbens forreste Ende vist været frit fremstaaende, tand-

bærende, ikke overvoxet af Overkjæben ;

Mellemkjæbebenets

øvre

Rand støder ikke sammen med den tilsvarende; Sijniphysis menti

er lang; Næsebenet er lidt fremspringende; Halshvirvlerne ere alle

frie. En Egenhed viser den i at have en Længdekam paa den

fremragende Side- Del af Basioccipilale.

Nær ved Delphinodon staar vist den tertiære europæiske Champ=

sodelphis (nærmest bedømt efter Ch. omhonii, Acrodelphis), der

næsten kun kjendes efter tarvelige Levninger af Hovedskallen.

Høje Egenskaber viser den i Ansigtets Omdannelse til Redskab til

at bore eller rode i Havbunden ;

en ualmindelig Længde og Spinkelhed ;

Hovedskallens

Ansigt har naaet

Tænderne

have vist været

forsvundne fra Mellemkjæben ; og Mellemkjæbens øvre Rand har

vist i lang Udstrækning været stødende til den tilsvarende paa

modsatte Side.

Den tertiære europæiske Schizodelphis (bedømt efter S. sul-

cntus, Cijrtodelphis), ogsaa nærmest kun kjendt efter Hovedskallen,

maa være en nær Slægtning af Chdmpsodelplus, med hvem den

synes at have de fleste Egenskaber fælles, baade de oprindelige

og de særlige Tillempninger. Dens vigtigste Afvigelse synes at

være, at dens Tænder ere naaede endnu videre i Retning af simpel

\'