Videnskabelige meddelelser

booksnow2.scholarsportal.info

Videnskabelige meddelelser

(Anm. 7.)

108

1882, p. 31 og 40) paa en Tid, da man endnu ikke havde eftervist Spor af

Tandskifte hos Hvalerne. Samme Mening forsvaredes af Max Weber

'vUrspr. der Cetaceen. 1886, p. 195 og 199;; men han forlod den igjen (Die

Sauget., 1904, p. 567), efter at Kiikenthal havde paavist Antydninger af

Tandskifte; Kiikenthal havde fundet Spor af Anlæg til baade Forgængere

og Efterfølgere for de Tænder, der hos Hvalerne optræde som det blivende

Sæt (men som han regner for Mælketænder). Maaske er Tanken urigtig;

men nogen Nødvendighed for at opgive den er der dog ikke i det, der hidtil

foreligger; det var jo kun en Del af Mælketandsættet, kun 4 Kindtænder,

der mentes optagen i det blivende Sæt (det var udtrykkelig sagt, at en For-

højelse af Kindtændernes Tal ved andre Midler end Optagelse af Mælke-

tænder, ved Deling eller ved Nydannelse, var nødvendig som Forklaring,

naar Kindtændernes Tal oversteg 11 i hver Kjæbe;; og Mælketandsættet

kunde maaske heles igjen efter at have afgivet noget af sit Indhold; i hvert

Fald er det en Umulighed i det enkelte at følge Tandkimenes Skjebne paa

deres vilde Veje under Vanslægtning; der er mange Muligheder.

Trods alle Undersøgelser fra de senere Aar over Udviklingen af Hva-

lernes Tandsæt, baade hos Fosleret og i Slægternes Række, er man ikke

naaet til nogen sikker Opfattelse. Kun den Ting er sikker, at Hvalernes

Tandsæt er afledet af Rovdyrenes typiske, at altsaa Tændernes Tal er for-

højet, medens deres Størrelse er svunden ind, og deres Form er bleven

simpel, og at Tandskifte i alt væsenligt er ophørt, skjønt der endnu hos

Fostre kan paavises Spor af flere Tandsæt, ligesom hos forskjellige andre

Pattedyr, som svage Minder om deres Forfædre blandt Krybdyr. Men hvor-

ledes Ændringerne i det enkelte ere gaaede for sig, derom kan man for en Del

kun gjette.

Abel er den, der senest har overvejet herhen hørende Spørgsmaal. Han

mener nærmere at kunne vise, hvorledes Tændernes høje Tal er fremkommet

hos Hvalerne ; hos Bardehvalerne skal det være sket paa én Maade, hos

Tandhvalerne, eller i hvert Fald i Physeteridernes Række, paa en anden.

Men hans Bevisførelse er ikke uimodsigelig.

For Bardehvalernes Vedkommende gaar Abe! ud fra Kukenthal's

Undersøgelser. Som kjendt forlængst, ved Opdagelser af Geoffroy Saint-

Hilaire og især Esc h ri c h t, findes der hos Fostre af alle Nutidens Bardehvaler

skjult i hver Kjæbe en lang Række smaa vantrevne Tænder med

kegleformet eller knopformet Krone, der opløses uden nogensinde at bryde

frem; jævnlig sees enkelte af disse smaa Tænder at være indbyrdes forenede;

oftest er det to, der støde sammen, en sjelden Gang er der set fire for-

bundne indbyrdes. En Del af sine Iagttagelser over Fostertænderne hos

Balænoptera musculus, den Art, som han havde haft særlig god Lejlighed

til at undersøge, sammenfatter Kiikenthal i følgende Ord: »Die Zahl der

Zåhne im Oberkiefer des letzteren Embryos o: det største af de undersøgte

Fostre, ist 53, sie liegen sammtlich in gleich weiten Abstanden von einander.

Bei den kleineren Embryonen betragt die Zahl der Oberkieferzahne, wenn

wir die mit zwei resp. drei Hockern versehenen Zahne als je einen Zahn

rechnen, etwas weniger, und zwar haben alsdann die kleinsten Embryonen

More magazines by this user
Similar magazines