Videnskabelige meddelelser

booksnow2.scholarsportal.info

Videnskabelige meddelelser

vAnm. 7.)

110

ligste Arter, tværtimod ; den er en af de højeste, som en af de største og

mest langstrakte. I Slægten findes andre Arter, der staa paa et lavere Trin;

særlig gjelder det B. rostrata ; og hos denne Art har Eschricht hos to Fostre

fundet Tændernes Tal at være hos det ene omtrent 40 i hver Kjæbe, hos

det andet i Overkjæben 44, i Underkjæben 40 ^Unders, over Hvaldyrene,

3die Afhandl., 1845, p. 314 og 316—317 ; hos to Fostre af samme Art fandt

Kiikenthal 41 i Underkjæben Jen. Zeitschr. 1892, p. 485—486). Hos to

Fostre af en af Slægtens øverste Arter, B. gigas (sibbaldii), fandt Kiiken-

thal 50 i Overkjæben 1 c. p. 486 . Hos

flere Fostre af Megaptera boops

har Eschricht fundet fra 46 til 51 Tænder i hver Side i Overkjæben, i

Underkjæben noget færre, mindst 42 (1. c p. 311 og 316. Abel siger vel:

>Bei jenen Bartenwalen, deren Kiefer eine geringere Zahl als 53 Zahnindi-

viduen aufweisen, handelt es sich entweder um friihere Embryonalstådien,

wie bei dem von C. Julin beschriebenen Embryo von Balaenoptera rostrata

von etwa 48 cm. Lange ^41 Zåhne), oder um Reduktionserscheinungen« .1. c.

p. 188 ;

men

denne Paastand er ganske utilstedelig; Abel har vist selv en

Følelse deraf; han tilføjer: »In dieser Frage miissten noch eingehendere Un-

tersuchungen auf breiterer Grundlage angesiellt werden, um unsere bishe-

rigen Kenntnisse in dieser Richtung zu erweitern«.

Hvad Abel siger om Tallet af Tænder eller Tandspidser hos Patriocetus. kan

heller ikke alt staa for en nærmere Prøvelse. Det er ikke sikkert, at Patriocetus

havde 1 1 Tænder i hver Kjæbe; ingen af de fundne Hovedskaller har hele Kjæ-

ber, den forreste Del mangler hos dem alle; Tallet 11 er derfor kun en Gjet-

ning og neppe ret sandsynligt; efter Hovedskallens ovrige Egenskaber skulde

man vente Afvigelse fra det t\'piske Tandsæt, flere Tænder. Af Kindtænderne

kjendes kun enkelte nogenlunde hele; at hver af dem skulde have 7 Rand-

spidser, er kun Gjetning og ikke sandsynligt; hos andre Hvaler med sav-

takkede Tænder, baade Zeuglodontider og Sqvalodontider, vexler Takkernes

Tal stærkt; der kjendes ingen Hval, hos hvem der findes samme Tal af

Takker paa alle Kindtænder. Nogle løst fundne Kindtænder, der vist med

Rette ere henregnede til Patriocetus (Sqvalodon ehrlichii), afbildede af Suess

(Neue Reste von Squalodon aus Linz, Jahrb. d. k. k. geol. Reichsanstalt, Bd.

XVIII, 1868, p. 287-290. pi. X, fig. 1—3) og gjengivne af Brandt (Unters.

foss. u. subfoss. Cetaceen Europa's, Mém. Acad. Imp. Se. St. Pétersbourg.

VU. sér, tome XX, Nr. 1, 1873, pi. XXXI, fig. 11 — 13', vise da ogsaa andre

Tal, en af dem 9, en anden 10. — Desuden er det tvivlsomt, om Patriocetus

kan regnes for Stamform for Bardehvalerne; det er ikke udelukket, at den

ved nærmere Kjendskab vil vise sig at staa paa et højere Trin, nærmere ved

typiske Sqvalodontider, som nær knyttet til Agorophius (se Anm. 14). — Kort

sagt. hele Regnskabet over de 53 Tænder hos Bardehvaler og de 53 Tand-

spidser hos Patriocetus staar paa de svageste Fødder.

Om Kiikenthal og Abel i

det hele have Ret i deres Opfattelse af

Bardehvalernes mange smaa Tænder som fremkomne ved Deling af færre,

større, savtakkede Tænder er ogsaa et Spørgsmaal. Der er vel neppe Tvivl

om, at der maatte kunne foregaa en Deling af Tand-Anlæg paa tidlige Trin

i Tandens Udvikling; men at en Tand, der allerede var formet med savtakket

More magazines by this user
Similar magazines