Videnskabelige meddelelser

booksnow2.scholarsportal.info

Videnskabelige meddelelser

11

Krone, skulde kunne deles, er ikke sandsynligt; der er i hvert Fald i Barde-

hvalernes Tilfælde ikke noget overbevisende i den Henseende, tværtimod,

og andre Tilfælde kjendes ikke. » Dobbelttænderne« hos Bardehvalernes

Fostre er det, der opfattes som takkede Tænder i Deling; men de kunne

bedre tydes paa anden Maade Deres Stilling i Tandraden er ganske lune-

fuld, snart langt fremme, snart i Midten eller langt tilbage; Spidsernes Tal

er oftest 2, kun en sjelden Gang 4; Spidserne have Udseende af at være

af lige Rang, ingen kan kaldes Hovedspids ; Spidserne i Dobbelttænderne

synes kort sagt at være smaa vantrevne enspidsede Tænder, der rent tilfæl-

dig ere komne i hinandens Nærhed og ere voxede sammen, hvad der især

let maatte kunne ske i Fosterets yngste Alder, medens Tandspirerne ere sammentrængte

i forholdsvis korte Kjæber. Som dannede ved Sammensmeltning

af Enkelttænder opfattedes Dobbelttænderne allerede af E s c h r i c h t (1. c, p.

312. — Skulde det være Tilfældet, at der hos Bardehvalerne var foregaaet

en Deling af savtakkede Tænder, maatte de paagjeldende Stamformer vel have

haft Tænder, hvor Takkerne paa Kronens For- og Bagrand havde stor Selv-

stændighed og meget nær samme Mægtighed som Hovedspidsen. I saa Fald

kunde der ikke godt tænkes paa Patriocetus som Stamform; hos den ere

Randspidserne, paa For- og Bagrandene, netop forholdsvis svage i Forhold

til Hovedspidsen, tilsyneladende ifærd med at vantrives.

1

Sin Opfattelse af den Maade, hvorpaa de mange smaa Tænder hos Tand-

hvalerne, eller dog Physeteriderne, ere fremkomne, giver Abel i følgende:

»Dieser Spezialisationsweg des Gebisses hos Bardehvalerne) ist fundamental

von jenem verschieden, den wir in der Phylogenese des Physeteridengebisses

finden. Wie ich 1905 gezeigt håbe, tritt auf dem Wege zur Entstehung der

Squalodontiden zunachst eine starke Vermehrung der mehrwurzeligen, vorn

und hinten gezackten Backenzahne ein, so dass sich das primitive Archaeo-

cetengebiss durch Vermehrung der Backenzahne im Pramolarenabschnitt zu

dem polyodonten Squalodontidengebiss umformt. Aus den Squalodontiden

sind die Physeteriden hervorgegangen, bei welchen das Gebiss eine Reduk-

tion erfahrt; dieser Spezialisationsweg fiihrt aber zu einer Vereinfachung der

Krone, Verschmelzung der bifiden Wurzein, Reduktion der Zackenreihen am

Vorder- und Hinterrande der Kronen zu einer krenelierten Leiste und endlich

zum ganzlichen Verlust der Schmelzkappen« 1. c. p. 187\ Her har Abel

sikkert i Hovedsagen Ret. Der er kun at indvende, at det ikke just kan

siges, at Abel i sin nærmere Redegjørelse (Die phylogenetische Entwicklung

des Cetaceengebisses und die systematische Stellung der Physeteriden, Ver-

handl, d. Deutsch. Zool. Ges., 1905, p. 84—96, og Les Odontocétes du Bol-

dérien, Mém. Mus. Roy. d'Hist. Nat. de Belgique, tome III, 1905) har godt-

gjort, at det netop er i Forkindtændernes Afsnit, at Tændernes Tal er for-

højet hos Sqvalodontiderne; heller ikke er der Sandsynlighed for, at Physe-

teriderne netop have deres Oprindelse fra Sqvalodontider ; de synes at være

udsprungne fra et højere Trin; de have vist fælles Rod med Delphiniderne.

Nogen Grund til at tro paa, at Forhøjelsen af Tændernes Tal over det

t\'piske hos Mystacoceti og Odontoceti skulde have forskjellig Oprindelse,

er der foreløbig ikke ; overfor den store gjennemgaaende Overensstemmelse

More magazines by this user
Similar magazines