Videnskabelige meddelelser

booksnow2.scholarsportal.info

Videnskabelige meddelelser

109

Tiusegnavede Type — . vil man finde, at Fyrrekoglerne — atter i

Dverensstemmelse med Rødgrankoglerne — gnaves paa forskellige

Vlaader af Egern.

Mit Materiale af egerngnavede Fyrrekogler har jeg samlet ved

Thorsager (Djursland) ^) i en lige ved Jernbanestationen beliggende

^lantage, bestaaende af Bjærgfyr, Rød- og Hvidgran. Blandt de

;gerngnavede Fyrrekogler er meget almindelig en Type, der svarer

il Type 1 blandt de egerngnavede Rødgrankogler, idet Fyrrekoglen

;r afskællet helt ind til Aksen, paa hvilken der ses Fordybninger

3aa de Steder, hvor Skællene er revne ud ; foroven sidder nogle

aa hele Skæl tilbage (PI. VII, Fig. 13, 14, 15 og 16). Men ofte

^aar Egernet kraftigere tilværks, idet det fuldstændig spalter Kogle-

iksen i lange Trevler, der hænger ved Skællene; den optrevlede Akse

kan holdes sammen forneden, saa at man faar en gnavet Kogle af

det ejendommelige Udseende, som Fig. 1, PI. VII viser, men Kog-

en kan ogsaa spaltes helt ned, saa at der efter Maaltidet ikke

findes andet af den end en lille Kegle (PI. VII, Fig. 12), der op-

rindelig har siddet inde i Aksen (ses paa Fig. 1, PI. VII), og saa

Kogleskællene, paa hvilke der hænger lange Trevler af Koglens

Akse (se Fig. 2—11, PI. VII).

Sjeldnere forekommer en Type som den i Fig. 17 og 18, PI.

VII afbildede, hvor Skællene er bidte over helt nede ved Grun-

den, saa at der paa Aksen sidder tilbage af Skællene skjoldformede

Ar med tydelige Gnavspor. En lignende Type er den i Fig. 19, PI.

VII afbildede, hvor Skællene ogsaa er bidte over nær ved Grun-

den, men ikke saa glat, saa at Aksen faar et pigget Udseende.

Endelig er der en Del Kogler, som har det tilfælles, at de er mer

eller mindre Jaadne" :

Skællene

er revne over et kortere eller læn-

gere Stykke fra Grunden, men af den afrevne Del af Skællet sidder

traadformede Strenge tilbage og giver Koglen Udseende af at være

') Hr. Adjunkt M. Møller i

Aarhus har meddelt mig, at de mange Egern i

Djursland skyldes Excellensen Estrup, der for godt og vel 20 Aar siden

indførte 4 Egern fra Sverige og udsatte dem i Naaleskov ved Skafføgaard.

Dagen efter fandtes det ene Egern dødt, men Resten trivedes og for-

merede sig stærkt. Allerede Aaret efter fandtes Egern i Fjeldskov ca.

3 km fra Udsættelsesstedet og adskilt fra dette ved ca. 3 km aabent Land.

Ganske faa Aar efter fandtes Egern i alle Egnens Skove og nu overalt

i Djursland. Disse Oplysninger skyldes en Søn af Excell. Estrup, Hr.

Godsejer A. Estrup, Enebo ved Pindstrup).

More magazines by this user
Similar magazines