Magasinet Politi 07 - Europa

07| Efter 

Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 07 | 2008 

drabet: Beretninger om 

betjentenes eget liv, efter de har 

taget en andens 

Nærpoliti på Nørrebro: Der er 

fremskridt i den hårdt prøvede bydel, 

men det tager tid 

Bagdad, Bangkok eller Bruxelles? 

Masser af muligheder for at prøve 

livet af i udlandet

InDhoLD 

Ansvarshavende redaktør: 

Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg 

Redaktør: 

Janne Aagaard 

Redaktion: 

Anna Bridgwater 

Niels-Otto Fisker 

Gunver Gjetting 

Jesper Schultz 

Mikkel Thastum 

Sofie Yderstræde 

Eksterne bidragydere: 

Jon Tonquist 

Fotograf: 

Nicky Bonné 

Design, layout og tryk 

Trine Gade/Datagraf 

Illustration: 

Nis Nielsen/Illustrationsbureauet 

Politi udkommer seks gange årligt i 

16.500 eks. til alle ansatte i politi og 

anklagemyndighed 

ISSN: 1902-6048 

næste nummer udkommer: 

1. august 2008 

Kontakt: 

Janne Aagaard/Redaktionen 

Rigspolitiet 

Polititorvet 14, 3. sal 

DK-1780 København V 

Telefon: 33 14 88 88 

Abonnement: 

RPLT FP magasin (til ansatte i politiet) 

red@rigspoliti.dk (eksterne modtagere) 

Magasinet kan også læses på 

www.politi.dk/magasinet 

i Japan: Læs den 

nervepirrende beretning om 

kampen i Japans underverden, 

14|Mafiakrig 

hvor ti mafiamedlemmer er 

døde eller forsvundet det 

seneste år under en af landets 

længstvarende gangsterkrige 

04| 

06| 

08| 

10| 

Nyt fra Danmark: 

Responstider på nettet, 

kriminalpræventivt projekt i 

Ålborg vinder pris og bedre 

borgerbetjening via 114 

Nyt fra udlandet: Fantomtegninger 

sætter spot på 

vidners dårlige hukommelse 

- it-kriminalitet vokser i cyberspace 

International karriere. 

Danmark er sammen med 

de andre nordiske lande 

repræsenteret i den organiserede 

kriminalitets brandpunkter 

verden rundt 

International karriere 

Missionen fuldført: Danske 

Anders Lundegaard fik et år 

på opleveren i Kosovo. 

12| 

14| 

18| 

International karriere 

Ekspertgruppe fra Danmark 

står klar til at hjælpe nye 

Schengenlande med at 

bevogte de ydre grænser . 

Den japanske mafia 

Yakuza har magt på 

alle niveauer, 

også hos 

befolkningen, 

der 

anerkender 

dens 

spilleregler. 

Læs 

beretningen 

fra Tokyos 

underverden 

Efter drabet: At skyde et 

andet menneske er enhver 

politimands mareridt. Det er 

sket for 11 betjente på ti år, 

og vi taler med tre af dem

18 | Efter drabet: når politimænd skyder, er det en del af jobbet. 

Men privatlivet påvirkes også i mange år efter en skudepisode, 

og ofte har politimandens familie også hårdt brug for hjælp til at 

bearbejde hændelsen. To mænd og en kvinde fortæller om livet, 

før og efter at skuddene faldt. 

» Jeg tænker over drabet hver eneste dag. Hver 

gang skudsager omtales i pressen, kommer 

det op at vende. Men jeg var aldrig i tvivl om, 

at jeg gjorde det rigtige.« 

Erik Larsen, vicepolitikommissær 

26| 

28| 

30| 

Ildsjælen Søren Wiborg 

kæmper for bedre integration 

som leder hos nærpolitiet 

på nørrebro. At vinde de 

unges tillid tager tid 

Nyheder: Kvalitetsmål til 

anklagemyndigheden skal 

forbedre sagsbehandling, 

og helbredstjek afskrækker 

betjente på skiftehold 

Kronikken: Psykopater er 

svære at genkende. Læs 

ekspert nikolaj Lunøes guide 

til at finde dem, og hvordan 

man skal håndtere dem 

32| 

35| 

36| 

Alt det, vi ikke ved: Videnchef 

Rasmus Wandal gør 

anklagemyndigheden 

klogere ved at fortælle om 

alt det, vi ikke ved, vi ved 

Polsag vil gøre livet lettere, 

og pilotprojekter er begyndt 

i flere kredse 

Bagsiden skrives af alle 

tiders korrupte psykopatstrømer 

i filmen nattevagten, 

Ulf Pilgaard 

Fra: Lambert Kpneou [lamkpenou@yahoo.com] 

Til: red@rigspoliti.dk 

Dato: 11/04/2008 05:43 

Emne: [****SPAM****] To: Janne Aagaard 

Attention: Aagaard, 

I am Lambert Kpenou, private attorney to Late Mr. Peter 

Aagaard, a national of your country, who used to work 

as the Director of Produits petroliers… 

Sådan begynder en af de mere muntre mails i min indboks 

forrige måned. Den skiftevis sørgelige nyhed om 

et trafikuheld i Afrika, hvor Peter, hans kone og deres tre 

børn omkom, og den glædelige nyhed om min forestående 

arv på 25 millioner amerikanske dollars var svær 

at sluge. 

Måden at kapre ens opmærksomhed på i cyberspace 

er langtfra ny, og på trods af min manglende 

uddannelse på Politiskolen, hoppede jeg ikke på 

limpinden. Så Peters bratte død blev heldigvis ikke mit 

brød. 

En ny amerikansk undersøgelse bekræfter, at mængden 

af krimina litet begået på internettet stiger, og den stiger 

meget. 

»It-kriminalitet er kompleks at efterforske, det koster 

mange penge, tager lang tid og er transnational. Det 

øger behovet for et godt nordisk og europæisk samarbejde,« 

sagde Rune Floisbom, leder af norges itefterforskningsenhed 

på et seminar, som danske nITEC 

var vært for i midten af maj. 

Internettet er blevet det nye slaraffenland for alskens 

bondefangere, der tidligere kun lavede ravage i deres 

lokalområde, men i dag har verden som deres østers. 

Den lynhurtige og godt gennemtænkte it-kriminalitet 

stiller store krav til politiet om evig forandring og tilpasning 

til den ny fagre it-verden. 

De nordiske og europæiske fællesorganisationer 

bliver stadig vigtigere, for det er her, vi deler viden og 

redskaber til at bekæmpe de cyberkriminelle. 

Derfor er det stadigt vigtigere at få international erfaring 

for dansk politi. Vi håber, at du bliver inspireret af 

mulighederne for at se den vide verden. 

og apropos mails. Send os gerne kommentarer og 

forslag til, hvordan vi gør magasinet bedre på 

red@rigspoliti.dk. Vi er der for det samme. 

Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 07 | 2008 | 3

nyhEDER, InDLAnD 

Magasinet Politi 

nomineret til pris 

BEDSTE FAGBLAD: Magasinet 

Politi er sammen med to andre 

fagblade med i opløbet til Dansk 

Fagpresses hæderspris, Anders 

Bording-prisen for bedste fagblad 

i Danmark 2007/08. 

I alt var over 15 forskellige magasiner 

og fagblade indstillet til 

fagpressens hæderspris. 

De to andre nominerede var 

Dagens Medicin, en ugentlig 

nyhedsavis til sundhedssektoren, 

for deres særavis om det bedste 

sygehus i Danmark. og Børn og 

Unge, udgivet af fagforeningen 

BUPL, for deres serie om 

medicinbørn. 

Prisen blev uddelt for få dage 

siden, og om magasinet Politi 

strøg helt til tops, kan du se på 

vores hjemmeside politi.dk. 

-ja 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

61525_Politimagasin_0107.indd 1 16/05/07 17:04:46 

 

 

4 | Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 07 | 2008 

Tal på nettet 

om responstider 

PoLITI.DK: hvilke forbrydelser 

sker hvor? Det kan du nu holde 

styr på ved hjælp af de nye 

statistiske oplysninger på politi.dk. 

De tørre tal har fået et gevaldigt 

løft her i foråret, for nu er statistik 

over kriminalitet inddelt efter de 

nye kommunegrænser og 

politikredse. 

Det betyder, at alle borgere kan 

følge med i, om lige deres kvarter 

er særlig hjemsøgt af indbrud, 

hærværk eller vold. Tallene fra 

2007 ligger allerede nu på nettet, 

men tidligere statistik kan ikke 

bruges som sammenligning for at 

følge med i udviklingen på grund 

af de nye kommunegrænser og 

kredse. 

Borgere kan se kredsens 

arbejde efter i sømmene, for 

sagsbehandlingstider, opklaringsprocenter 

og responstider lokalt 

og nationalt kan også findes på 

politi.dk. 

-ja 

 

 

 

 

 

 

 

 

64254_Politimagasin_05.indd 1 22/01/08 15:12:55 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

64255_Politimagasin_06.indd 1 14/03/08 15:31:27 

Lynkursus i 

politikultur 

JoBINTro: Blå blink, skiftehold og 

voldsomme oplevelser er meget 

anderledes end hverdagen som 

politiansat med akademikerbaggrund 

og et 8–16-job. For akademikeren 

bag skrivebordet kan 

politiets vilkår være svære at 

forstå, og nyansatte med akademisk 

baggrund får derfor tilbudt et 

lynkursus i politikulturen. Kurset 

blev lanceret i samarbejde med 

akademikernes fagforening, AC. 

»Begge kurser er stort set 

booket op, så det er jo dejligt,« 

fortæller kursusleder Søren nexø 

Jensen fra Politiskolen. 

Det er kun få pladser tilbage på 

todages-kurset i oktober. Kurset 

giver deltagerne en introduktion til 

politiets historie, politireformen, 

kredsopdelinger samt besøg på 

radiocentralen hos Københavns 

Politi og Station Bellahøj. 

Besøget og en række oplæg 

skal sammen med historier fra det 

virkelige liv være med til at bygge 

bro mellem de to kulturer. 

-ja 

Nye lokalnumre 

INTErNE oPKALD: Rigspolitiet og 

Københavns Politi skiftede lokalnumre 

i maj måned, og dermed kan både 

kredse og Rigspoliti ringes til internt. 

Det foregår ved at taste kredsnummer 

foran lokalnummer (01-12) og 15 foran 

Rigs politiet. 

I fremtiden kan den centrale omstilling 

hos Rigspolitiet nås ved at taste 

1599. Muligheden for at ringe internt 

giver forhåbentligt store besparelser 

på regningen. 

-ja 

Fortæl NITEC om 

’grooming’ 

JAGT På BørN: Den rare ven på 

internetchatsiden er måske en 

pædofil, der træner børn og unge 

til fremtidigt misbrug. når en 

misbruger langsomt blødgør ofre, 

kaldes det ’grooming’, og 

grooming har fået mange sårbare 

unge til at sænke paraderne og 

hoppe lige i misbrugerens fælde. 

At finde og identificere de 

personer, der udøver grooming, er 

en måde at forhindre fremtidige 

overgreb på, og derfor opfordrer 

nationalt IT-Efterforskningscenter 

(nITEC) kredsene til at indberette 

tilfælde af grooming. - altså 

tilfælde af misbrug, hvor en sigtet 

har fået kontakt til barnet via 

internettet. 

Det er også nITEC, kredsene 

skal henvende sig til for at få efterforskningsmæssig 

bistand i sager 

om grooming, og Rigspolitiet er i 

gang med en rapport om emnet. 

-ab

Beredskab på 

bølgelængde 

rADIoSYSTEM: hele beredskabet 

skal kunne bruge samme system 

til at tale sammen, nemlig SInE 

(SIkkerhedsnEttet). Systemet 

bygger på et landsdækkende 

radionet med et landsdækkende 

antennenetværk og digitale 

omstillingscentraler. 

Første trin er et pilotprojekt på 

Lolland-Falster, hvor man prøver 

teknologien af i nogle måneder, 

inden det lanceres på Sjælland, i 

København og slutter af i nordjylland 

i 2010. 

Det nye system har flere kanaler 

end det gamle, og i fremtiden 

vil politifolk kunne vælge, hvilke 

modtagere der er kontakt til – i 

modsætning til i dag, hvor man 

kommunikerer med alle på samme 

net. Desuden vil indsatslederen 

fra de forskellige beredskaber 

kunne tale sammen på tværs af 

systemet. 

»Der er mange gevinster. Man 

får et kommunikationssystem 

med mange flere muligheder. Vi 

får overblik over bilerne, en bedre 

lydkvalitet, og dækningen bliver 

bedre end i dag,« siger ingeniør 

Flemming Dalgaard fra Rigspolitiet. 

hvis det nye system volder 

problemer, er der hjælp at hente 

på en døgnåben telefonsupport. 

De første politifolk er allerede nu 

ved at blive uddannet, så de er 

rustede, når SInE implementeres i 

kredsene. 

-ab 

Præventivt 

projekt giver pris 

SSP-SAMArBEJDE: En effektiv 

indsats mod kriminalitet er blevet 

belønnet med 50.000 kroner og 

den hæder, der følger med Den 

Kriminalpræventive Pris 08. I 

Aalborg har socialrådgiver 

nuuradiin Salah hussein og 

politiassistent h.P. olsen 

samarbejdet om en indsats for 

kriminelle drenge i alderen 13–16 

år. 

Tætte forhold til drengene og 

faste aktiviteter som spil, film, 

udflugter, madlavning og hjemmebesøg 

har ændret drengenes 

adfærd og holdninger. 

Indsatsen har bremset den 

kriminelle løbebane hos syv af 

projektets oprindeligt otte drenge, 

og de syv er i dag i stand til at tage 

del i samfundet på lige fod med 

alle andre. h.P. olsen forklarer, at 

de 50.000 kroner ryger lige i 

projektets fælleskasse: 

»Det er klart, at pengene skal 

bruges sammen med drengene.« 

h.P. olsen slår fast, at han ikke 

kan tage hele æren for de gode 

resultater: 

»Det kan kun lade sig gøre, fordi 

jeg har en leder, der prioriterer 

SSP-arbejdet meget højt, og nogle 

kolleger, der bakker det op.« 

-ab 

På vej mod bedre 

telefonservice 

SAMTALEr: »Dut, dut, dut… klik.« 

Sådan lyder en dårlig telefonoplevelse, 

og dem har for mange 

borgere oplevet, når de har ringet 

114. 

hverken politi eller borgere får 

det ønskede udbytte ud af telefonsamtaler, 

der stilles om i det uendelige. 

For at takle de dårlige oplevelser 

har Rigspolitiet iværksat 

et projekt, der skal forbedre politiets 

telefonbetjening 

Første punkt er at finde ud af, 

hvor hos politiet det går galt, for 

der sker fejl, både menneskelige 

og tekniske. næste punkt er at 

kigge på og forbedre 

telefonkulturen hos politifolk. 

Kredsene skal gennem 

erfaringsnetværk selv definere, 

hvilke telefonproblemer de har. 

Sammen skal netværket 

udvikle nye idéer til en bedre 

telefonfremtid, hvor borgerne 

oplever et tilgængeligt politi, og 

hvor politiet ikke oplever de 

kimende telefoner som en kilde til 

irritation. 

-ab 

Større viden om 

udlændingesager 

KoDEorD: Undervisning i 

udlændingesager er et tilbud fra 

Rigspolitiets udlændingeafdeling 

til de enkelte politikredse, og alle 

kredse har takket ja. I dag er 

udlændingeområdet komplekst, 

og ofte er både politi, jurister, 

udlændingeservice og tolke 

involverede. 

»Vi tilbyder kredsene to-tre 

dages undervisning, som tilrettelægges 

ud fra kredsenes oplysninger 

om konkrete problemer,« siger 

politiassistent Michael Ekmann 

Pedersen fra Rigspolitiets 

Udlændingeafdeling. 

Undervisningen varetages af 

Udlændingeafdelingens jurister og 

politifolk samt jurister fra Udlændingeservice. 

hvis der er behov, 

typisk i kredse med indrejsekontrol, 

kommer der også undervisere 

fra Kriminalteknisk Center, 

som lærer kredsene noget om 

forfalskede identitetspapirer. 

Foreløbig har to kredse – 

Vestegnen og Fyn – modtaget 

undervisning, og set fra Udlændingeafdelingens 

perspektiv er 

kurserne værdifulde: 

»Der er en frugtbar erfarings- 

udveksling mellem Rigspolitiet, 

kredsene og de forskellige faggrupper. 

og vi lærer også meget af 

kredsene, for deres konkrete problemer 

bliver synlige for os,« siger 

Michael Ekmann Pedersen. 

-ab 


nyhEDER, UDLAnD 

Vild variation i 

fantomtegninger 

SvErIGE: »Det ligner ikke mig.« 

Sådan tænkte den svenske 

morder lasermanden, da han så 

en fantomtegning af sig selv. 

Udsagnet tirrede svenske Lars 

Erlandsson, projektleder hos 

Stockholms kulturforvaltning. han 

satte sig for at undersøge, hvor 

meget et vidne egentlig kan huske 

og videregive til politiet, når de 

skal lave en fantomtegning i samarbejde 

med politiet. 

Derfor fandt han fem vidner, 

der alle fik lov til at betragte ham 

gennem en glasrude i fem minutter. 

Efter en pause blev vidnerne 

sat sammen med politiets tegner 

for at udarbejde et billede af Lars 

Erlandsson. 

Resultatet er fem meget forskellige 

tegninger, der alle skildrer 

en mand med mørkt hår og høje 

tindinger, men ellers ikke har 

mange ligheder. Se, hvor forskelligt 

vi husker folk på internettet, 

hvor de svenske fantomtegninger 

er udstillet, på www.polisen.se – 

søg på ’fantom’. 

-ab 

Fantomtegningerne er 

baseret på vidners 

observation af en mand 

– de havde fem minutter til 

at iagttage ham 


Biometrik korter 

lufthavnskøen 

INTErNATIoNALT: Din krop sladrer 

om, hvem du er: Biometriske 

teknologier måler og analyserer 

biologiske data som fingeraftryk, 

øjets iris og stemmemønstre. 

og ved hjælp af biometri kan 

man opgradere lufthavnssikkerhed 

og gøre hele sikkerhedskontrollen 

hurtigere. 

Automatisk biometriske læsere 

kan erstatte de langsomme 

manuelle kontroller, som er skyld i 

ventetid for lufthavnspassagerer. 

Rejsende uden sikkerhedsrisiko 

vil blot kunne gå gennem en 

automatisk sikkerhedskontrol, 

som identificerer og godkender 

dem. I blandt andet Storbritannien 

og Tyskland har en række lufthavne 

allerede installeret iris analyse 

som en del af deres sikker hedstjek. 

I fremtiden vil rejsende kunne 

bruge e-pas eller smart cards med 

både biometriske data som fingeraftryk, 

irisanalyse og biografiske 

data som navn, alder og civilstatus. 

Luftfartsvæsnets internationale 

organisation SITA håber på, at de 

højteknologiske biometriske 

teknologier vil være på plads 

internationalt i 2015. 

-ab 

Bedre britisk 

våbenkontrol 

ENGLAND: En ny national database 

skal lette det britiske politis 

arbejde med at spore våben, 

sammenligne ammunition og 

sætte våben i forbindelse med 

bestemte episoder, mistænkte 

eller steder. 

Databasens viden er tilgænge- 

lig for politi i hele Storbritannien, 

men opereres og opdateres af 

efterforskere og teknikere i tre 

centre i London, Birmingham og 

Manchester. 

Databasen hedder nABIS 

(national Ballistics Intelligence 

Service) og svarer til IBIS, den 

fællesnordiske våbendatabase. 

Især fire britiske storbyer – 

London, Birmingham, Manchester 

og Liverpool – er plaget af bander 

og skydeepisoder, og regeringen 

har sat fokus på og afsat midler til 

at bekæmpe banderne og deres 

brug af våben. 

-ab 

Flere forbrydelser 

på internettet 

USA: Den amerikanske Internet 

Crime Complaint Center (IC3) 

samler alle anmeldelser af internetkriminalitet 

i USA og har netop 

udgivet deres rapport for 2007. 

I alt blev der anmeldt 206.884 

forbrydelser begået på internettet, 

det højeste antal nogensinde. 

Af disse blev der efterforsket 

mere end 90.000 forbrydelser for 

240 mio. dollars – en stigning på 

17 procent i forhold til året før. 

Vicedirektøren i FBI’s cyberafdeling, 

James E. Finch, mener, 

at det reelle antal forbrydelser 

sandsynligvis er endnu højere, 

men at mange forbrydelser ikke 

anmeldes. 

Den mest almindelige forbrydelse 

på internettet er 

berigelseskriminalitet, ofte svindel, 

men også fupbutikker og 

kreditkort bedrageri huserer. 

Desuden bruges internettet til 

en vifte af andre forbrydelser som 

hacking, grooming, spam og 

børneporno. 

FBI opfordrer alle ofre for inter- 

netkriminalitet til at anmelde det 

for at give politiet et realistisk billede 

af kriminalitetens omfang. 

-ab

Fingeraftryk 

sporer rejsende 

EU: EU-Kommissionen ønsker, at 

alle fingeraftryk på alle ind- og 

udrejsende skal registreres og 

samles i én stor database, som 

skal stå klar i 2015. 

Planen om databasen er en del 

af den samlede grænsekontrol, 

der skal hjælpe medlemslandene 

med at bekæmpe terror og organiseret 

kriminalitet. 

Databasen skal give overblik 

og bedre mulighed for at holde 

styr på lovligt indrejste til EU, som 

ikke forlader EU efter udløbet 

opholdstilladelse. 

nogle lande, som Tyskland, er 

skeptiske ved tanken om at 

r egistrere så store mængder per- 

sondata. 

om Danmark deltager i 

projektet, afhænger af det danske 

forbehold på retsområdet, og om 

registret bliver forankret i EU, eller 

om det bliver en del af Schengensamarbejdet. 

-ab 

> noRDISKE UDSEnDTE 

7 

danske politifolk er forbindelsesofficerer, 

og en del af 

samarbejdet mellem de 

nordiske landes politi og toldvæsen er 

samlet i PTn (Politi Told norden). De 

nordiske lande deles om hinandens 

forbindelsesofficerer – liasion officers 

– rundt om i Europa og resten af verden. 

18 

svenskere er udsendte – og der 

er både politiuddannede og 

toldansatte blandt både 

svenske og norske udsendte. 

10 

7 

nordmænd tager vare på 

jobbet som officer i blandt 

andet Islamabad og Moskva. 

finner er udsendte, især er 

Finland stærkt repræsenteret i 

de baltiske lande og Rusland. 

Bogspalten 

Historien om en forbrydelse 

I sommeren 2005 bliver femårige Marc Schaap dræbt af en bombe. Gerningsmanden 

er hans far, den tidligere soldat Bjørn Schaap, som 

også dør i eksplosionen. Marcs mor, Camilla, bliver svært 

lemlæstet. hun fortæller historien om deres parforhold, der 

løb af sporet. 

Bogen giver et indblik i offerets situation og psyke. Camilla 

Schaap er fyldt med skyld over, at hun ikke bremsede eksmanden, 

over, at hun overhovedet kunne have et forhold til 

ham, og især over, at hun ikke kunne beskytte sit barn mod 

faderens sindssyge. 

Samtidig er bogen en pårørendes fortælling om, hvordan hæren vender ryggen til 

situationen, når en af deres folk bliver sindssyge, og hvordan politiet håndterer 

mødet med et offer. Men bogen er først og fremmest en påmindelse om, hvor 

vigtigt det er at reagere, hvis ens pårørende bliver psykisk ustabile. 

Den Sidste Gave af Camilla Schaap, Lindhardt og Ringhof 

Dansk indsats i den vide verden 

I nyere tid har danske soldater været involveret i internationale missioner i Kosovo, 

Irak og Afghanistan. når nyheder fyldes af meldinger 

om uroligheder i Kosovo, oprørere i Irak og selvmordsbomber 

i Afghanistan, er det oplagt at spørge, om indsatsen 

gør nogen gavn. Forsker Anja Dal gaard-nielsen, ny chef for 

forebyggende sikkerhed hos PET, har skrevet en bog om 

de danske missioner. 

Bogen er skrevet på baggrund af besøg hos de danske soldater 

samt rapporter og analyser af den internationale situation. 

Konklusionen er klar: Uanset om beslutningen om at sende de danske soldater 

af sted var rigtig, så skal missionerne gennemføres. 

Umulig Mission? af Anja Dalgaard-Nielsen, Gyldendal 

Styr dit stress 

Stress er noget, de fleste taler om, men de færreste reagerer over for. For selvom 

et toårs barn kender betydningen af ordet, så er uvidenheden 

om fænomenet stor. 

hvad er stress? Sætter det sig både i krop og sjæl? hvor farligt 

er det? og hvad kan man gøre ved det? Tv-lægen Peter Qvortrup 

Geisling har sammen med sin søster Dorthe Qvortrup 

Geisling skrevet bogen ’Førstehjælp til dit arbejdsliv’ for at 

hjælpe de mange danskere, hvis liv er styret af deres job. 

Bogen er lettilgængelig og inkluderer stresstest og for tællinger 

fra det virkelige liv, hvor stressramte fortæller om deres oplevelser. 

Præcise fakta retter op på misforståelser, som for eksempel at stress giver 

kræft – det gør stress ikke, men det kan til gengæld give hjertesygdomme. Sammen 

med masser af praktiske råd er bogen et brugbart redskab i en fortravlet 

hverdag. 

Førstehjælp til dit arbejdsliv af Dorte og Peter Qvortrup Geisling, People’s Press 

-ab 


InTERnATIonAL KARRIERE 

En verden af politifolk 

Missioner, udstationeringer og forbindelsesofficerer. 

Mulighederne for at prøve udlandet af er talrige, 

både på korte ture og ved længere udsendelser 

> UD AT SE 

251 

danske politibetjente har været 

udstationeret i Kosovo siden Fn- missionen 

begyndte i 1999 

63 

danske politifolk var medio maj 

udstatio neret i19 forskellige lande 

31 af dem er lige nu i Kosovo, 27 med 

UnMIK og fire kolleger i organisationen 

EULEX. 

Der er også nordiske udsendinge i Skt. 

Petersborg, Berlin, London, Madrid, 

Malaga og Damaskus. 

Kilde: Rigspolitiets personaleafdeling og Nationalt 

Efterforskningscenter. Kortet er et øjebliksbillede fra 

udsendte i maj 2008. 


Haag og Bruxelles 

Europol blev dannet i 1992 på baggrund af Maastrichttraktaten 

vedtaget nær den hollandske havneby, og 

organisationens formål er at bekæmpe alvorlig kriminalitet 

og narkohandel. 

Den danske ’desk’ i Europol består af tre ’Europol liaison 

officers’ med Troels Ørting Jørgensen i spidsen for 

enheden, der assisterer både kredse og Rigspolitiet samt 

de øvrige danske udsendte gennem nEC’s kom-center i 

København. I Bruxelles er en dansker med i programmet 

EUJUST lex, som du kan læse mere om på næste side. 

rabat 

Danske Mogens Thomsen er 

eneste nordiske forbindelsesofficer 

i Marokko. 

»Mine tre kerneområder hernede er 

narkotika, illegal indvandring og 

ikke mindst terrorisme. Landet er 

suverænt den største leverandør af 

hash/cannabis til det europæiske 

marked. Seneste terrorhandling var 

i 2003, hvor en bombe dræbte 43 i 

Casablanca.« 

Tirana og Sofia 

Den danske forbindelsesofficer i Albanien 

er Steen honore. 

hans opgave består i at skabe et brohoved 

til de albanske myndigheder, der gør efterforskning 

mulig fra dansk hold. 

Især koncentrerer politiet sig om områderne 

organiseret kriminalitet, kvindehandel og 

væbnede røverier samt heroinsmugling i 

både Albanien og nabolandet Bulgarien, 

hvor norsk politi har en forbindelsesofficer. 

Lyon 

En enkelt dansker, Susanne 

nielsen, er udstationeret ved 

hovedkvarteret for Interpol, der 

blev dannet i 1923. Verdens 

ældste politiorganisation har i 

dag 186 medlemslande. 

Seks områder er i fokus for 

Interpol, nemlig: narko og 

kriminelle organisationer, 

finansiel og it-kriminalitet, 

undvegne kriminelle, terrorisme, 

menneskehandel og korruption. 

Susanne nielsen arbejder 

primært med kvindehandel. 

Ankara 

Jens Mortensen er udstationeret i 

Tyrkiet: »Posten i Ankara har eksisteret 

siden 1989 og er dermed den ældste 

post. Fokusområderne er heroinsmugling 

fra Tyrkiet til kriminelle netværk i 

de nordiske lande, menneskesmugling, 

da Tyrkiet er transitland for især 

irakere, æresrelaterede forbrydelser og 

tvangsægteskaber blandt det tyrkiske 

miljø og terrorisme.«

Serbien, Kosovo og Bosnien 

Beograd huser både en svensk og en norsk politimand. Danskerne er til stede i nabolandet Kosovo, hvor de lige hjælper det 

tidligere så borgerkrigsramte område med statsopbygning. I Bosnien arbejder tre danske politimænd, mens hele 27 danske 

politimænd og -kvinder er stationeret i Kosovo under Fn-missionen (UnMIK). Missionen er at hjælpe de lokale myndigheder 

med at genopbygge landet og dets institutioner: 

René Kristian 

nielsen: »Jeg 

ville prøve mig 

selv af og og 

lære at arbejde 

sammen med 

andre nationer. Jeg har 

fundet ud af, at dansk politi 

er det bedste i verden. Vi er 

tolerante, gode til at stikke 

fingeren i jorden, og så har vi 

en god uddannelse.« 

Tallinn, riga og vilnius 

To svenskere deler sammen med to finner den estiske 

hovedstad som arbejdsplads. I nabolandene Letland og 

Litauen sidder henholdsvis en svensk tolder og en finsk og en 

svensk politimand. Der er ingen danskere i de baltiske lande. 

»Danmark har valgt at bruge sine udsendte primært uden for 

Europas grænser. Vores foretrukne samarbejdspartner, når 

efterforskningen omhandler EU-landene, er den danske ’desk’ 

i Europol,« fortæller Kim Kliver, leder af nationalt Efterforskningscenter. 

Warszawa 

Danske Per Kvistholm er leder af det fælleseuropæiske 

hjemsendelsesprogram i Frontex, der koordinerer hjemsendelser 

af udviste borgere fra tredjeverdenslande ud af 

Europa. Agenturet koordinerer EU’s fælles operationer for de 

ydre grænser til lands, til vands og i luften. Samtidig er tre 

svenskere placeret i byen, nemlig en politiansat og to toldere. 

Libanon, Hebron og vestbredden 

Tre danskere assisterer et grænse– 

projekt i Libanon, mens fire er i 

hebron, og to på Vestbredden. 

Sudan 

Fem 

dan skere 

er i Sudan. 

Bagdad 

De fem danske 

politiansatte i Irak er 

i Bagdad. Tidligere 

har der været syv 

danskere i Basra. 

Afghanistan 

EU har en mission i 

landet, og her er otte 

danske politimænd med. 

Dubai 

Kim Jacobsen og hans svenske kollega dækker 

byen bygget på olieformuer i De Forenede 

Arabiske Emirater. Det er en forholdsvis ny post, 

der blev åbnet for halvandet år siden. 

»Den største udfordring er at skabe gode 

kontakter til de lokale myndigheder. hovedvægten 

af mit arbejde er koncentreret om menneskesmugling 

og ulovlig immigration, hvor min 

hoved samar bejdspartner ikke er politiet, men 

Indenrigsministeriet.« 

Inge Fremming: 

»Det 

giver erfaring 

at være på 

mission. At 

arbejde under 

vanskelige forhold gør, at 

man opdager, at man har 

det godt hjemme. Du lærer 

’det muliges kunst’, at slås 

med problemerne, som de 

opstår. Det har været et 

kanon ophold.« 

Islamabad 

En norsk politimand er på posten i 

Pakistan, der især har interesse for 

æresrelaterede forbrydelser og heroinsmugling. 

Lasse Bøhm: 

»Jeg lærer 

tolerance og 

omstillingsparathed. 

Man 

står ikke altid 

selv med de rigtige svar. Det 

udvikler mig personligt at 

være hernede, men 

arbejdsmæssigt kunne man 

måske lære det samme 

derhjemme.« 

Kiev 

Den ukrainske by er hjemsted for en del 

databedrageri i form af ulovlige banker. 

Den danske forbindelsesofficer der er 

Lars Grunnet, og hans områder er 

organiseret kriminalitet og menneskehandel. 

Bangkok 

Thailand er blevet hjemsted for danske 

organiserede kriminelle, der blandt 

andet hvidvasker penge og arrangerer 

narkohandel, primært heroin. også 

sexturisme og handel med kvinder har 

politiets interesse, og danske henning 

Jensen er stationeret. 

Beijing 

oL-byen i Kina er kommet på landkortet 

i mere end en forstand. En dansk post 

er netop blevet oprettet, og her er Frode 

Ziebell olsen netop begyndt som dansk 

udsending. 

Det er i første omgang piratkopiering, 

immigration og organiseret kriminalitet, 

der er interesseområderne. 

Jens Fonseca: 

»Jeg kan godt 

lide intensiteten 

i oplevelsen. 

Der er et 

helt andet 

drive. ophol det giver også et 

bredt perspektiv om 

forskellige forhold. Jeg har 

tre unger, og hver gang har 

det været i plenum, om jeg 

skulle af sted.« 

Michael S. 

Jensen: »Jeg 

har fået 

udfordringer 

ledelsesmæssigt.Derhjemme 

er der selv følgelig nogle, 

der har en anden mening 

end dig selv, men hernede 

er det nogle gange ekstremt, 

hvad der bliver gjort af krumspring 

for at undgå udstedte 

direktiver.« 



» Mange af de unge vil 

jo gerne ned og opleve 

noget, de vil have 

krudt og kugler « 

Mission fuldendt 

Kolleger fra alle verdens lande, et helt nyt sprog og masser af 

udfordringer. Anders Lundegaard fik en enestående oplevelse i Kosovo 

Af Niels-Otto Fisker 

Den blå baret er taget af, og der er bestilt 

Espresso Macchiato. Vi er på en café i det 

centrale Prishtina, hvis brune farver, runde 

kurver og perfekte retro-1970’er-stil står i 

skærende kontrast til den støvede og noget 

trøstesløst udseende by udenfor. 

Men tingene er så småt under opbygning. 

Der er sket meget, i det år Anders Lundegaard, 

47 år, har været dansk kontingentleder 

i Fn-missionen i Kosovo 

(UnMIK): »Da vores nuværende engelske 


politichef kom til hernede, kulegravede han 

organisationen og udså sig 144 områder, 

der kunne forbedres. nogle af de projekter 

har jeg været med i.« 

ragnarok 

Kulegravningen fandt sted efter en række 

uroligheder i forbindelse med demonstrationer 

for selvstændighed i februar 2007, der 

endte med at koste to demonstranter livet 

og den daværende Fn-politichef sin stilling. 

»Blandt andet havde man efter otte år 

hernede ikke en egentlig evakueringsplan 

for UnMIK Police, hvis hele lortet blev 

ragnarok hernede. Der var godt nok nogle 

delplaner i hver region, men de var aldrig 

koordineret med for eksempel nato-styrkerne. 

nu er det hele blevet strømlinet. Det 

projekt har jeg stået i spidsen for alene,« 

siger Anders Lundegaard. 

hovedopgaven for de udstationerede er i 

dag ikke længere at opretholde ro og orden,

Familien blev i Danmark, da politikommissær 

Anders Lundegaard tog til Kosovo i et år. I 

sidste måned vendte han hjem til familien og 

en stilling i Rigspolitiet. 

den sag står Kosovo Police Service for. I 

dag er omkring halvdelen af de udsendte 

danske betjente primært rådgivere for 

de lokale politiledere. 

»Vi er ikke længere operative, vi skal 

støtte og være mentorer. Kodeordet er 

’Institutional Capacity Building’. Men 

mange af de unge vil jo gerne ned og 

opleve noget, de vil have krudt og kugler.« 

Særligt sprog 

Selvom en udstationering på Balkan 

ikke skal forveksles med en actionferie, 

er der stadig muligheder for at få prøvet 

helt kontante politifaglige kompetencer 

af i Kosovo: 

»Der er stadig en hel vifte af ting, de 

lokale ikke rører og ikke skal røre. Det er 

vidnebeskyttelse, krigsforbrydelser, livvagter 

og disciplinærsager. Vi har en 

’unit’, der tager sig af det.« 

ordene kommer skarpt i det helt specielle 

Fn-sprog, der er blevet hverdag 

for Anders Lundegaard og de andre udstationerede 

i Prishtina og omegn. 

Tidligere på dagen blev et mere 

formfuldendt oxford-engelsk slebet af, 

da de 20 danskere stillede op til medaljeparade 

foran samarbejdspartnere, 

kolleger og commis sioner Richard 

Monk, der er som taget ud af Inspector 

Barnaby. 

Netværk 

Som leder for det danske kontingent er 

en af hovedopgaverne at få de nyankomne 

placeret rigtigt efter deres evner 

og ønsker: 

»Der gælder flid, fedt og snyd og et 

godt kendskab til personalechefen i Un- 

MIK. Men altså, hvis du kommer med 

20 år som efterforsker i bedragerisager, 

så kommer du jo ikke i ’close protection’ 

(livvagt, red.), selvom det er det, du har 

lyst til. Vi skal jo være professionelle om 

den opgave, der skal løses.« 

En opgave, der ikke er blevet mindre 

af, at Kosovo i februar i år erklærede sig 

selvstændigt efter at have været under 

Fn- administration siden 1999. 

området er et af de fattigste på Balkan, 

arbejdsløsheden har længe ligget 

omkring 50 procent, og meget lidt fungerer 

i det daglige: 

»Enhver er sig selv nærmest hele tiden. 

Du kan bare se på affaldsproblemerne, 

man losser det ud af havedøren, 

så er det væk. Der mangler vejnet og 

infrastruktur. Deres redning vil være politisk 

stabilitet og udenlandske investeringer,« 

siger Anders Lundegaard, der 

det sidste halve år i Kosovo var ’Chief of 

Staff’ for Fn-politiet i Kosovo. 

Stillingen har både givet ham indsigt 

og indflydelse, og Anders Lundegaard 

kan tage hjem med missionen fuldendt: 

»Jeg vender nok ikke liiige tilbage til 

Kosovo på ferie, men udfordringerne og 

kollegerne hernede har givet mig nogle 

helt uvurderlige oplevelser.« 

> 

SÅDAn KoMMER DU AF STED 

hvis du vil på 

international 

mission, skal 

du være god til 

mundtlig og 

skriftlig engelsk. 

Rigspolitiets internationale afsnit i 

personaleafdelingen opslår 

stillinger fire-fem gange om året, 

men du kan også selv henvende 

dig, hvis du er interesseret i 

internationalt arbejde. 

Udsendelsesperioderne er som 

regel seks, ni eller 12 måneder. 

Alle udsendte bliver efteruddannet 

med specifikke kurser 

målrettet til deres specielle 

mission. 

Kilde: Rigspolitiets personaleafdeling 

Irakisk politi på 

dansk skolebænk 

Fra diktatur til demokrati: EU-kurser 

hjælper irakiske politifolk i svær overgang 

Af Anna Bridgwater 

Menneskerettigheder, medarbejdertrivsel og samarbejde 

er på skemaet, når det irakiske politi deltager i 

EU JUST Lex’ kurser i moderne politiarbejde i et nyt 

demokrati. EU-programmets hovedkontor ligger i Bruxelles, 

men den danske politiskole leverer også kurser, 

lige nu til 20 irakiske politiledere. 

»Vores hovedkompetencer er menneskerettigheder, 

holdningsbearbejdelse og demokrati,« forklarer 

Finn Skjold, der sammen med Erling Frederiksen 

planlægger kurserne. 

I 2008 står de danske kursusledere bag tre forskellige 

kurser af tre ugers varighed, og i alt kommer 55 

irakiske erfarne politiansatte til Danmark, og de har en 

god grundlæggende forståelse af for eksempel teorier 

om menneskerettigheder og demokrati. Men det er 

næppe realistisk at forvandle det irakiske politi til et, 

der ligner det danske. 

Som Finn Skjold forklarer: »Irakerne har ikke de 

samme betingelser. Men de må tage det, de kan bruge, 

og konvertere det til deres eget system.« 

Det irakiske politi mangler materiel og bekæmper 

en stor mængde alvorlig kriminalitet. 

»Der begås mange drab i Bagdad hver nat, og de 

har ikke midlerne til efterforskning,« siger Finn Skjold. 

og så er der også bare tradition for at gøre tingene anderledes 

i Irak: 

»når vi underviser dem i pædagogik, så skal vi 

lære dem at gå væk fra at holde enetaler for 30–40 

mand på stole i et tætpakket lokale.« 

Både set fra EU’s, kursusledernes og deltagernes 

synsvinkel er kurserne en succes. Positive evalueringer 

og endnu vigtigere - ændring af holdninger hos 

deltagerne, fortæller Erling Frederiksen: 

»EU ønsker selvfølgelig at påvirke Irak i en bestemt 

retning. og vi synes jo, det nytter noget.« 

EU JUST LEX 

Programmet EU JUST Lex begyndte i 2005 og løber 

foreløbigt til 2009. Rejse og ophold betales af EU, 

mens de deltagende medlemslande, Danmark, 

Finland, Sverige og Estland, stiller instruktører til 

rådighed. 

På kurserne i Danmark underviser to svenske politifolk 

i nærpoliti, en medarbejder fra Center for Menneskerettigheder 

og hans Engell i emnet ’politi og presse’. 

Desuden deltager en finsk politimand, en konfliktmægler 

og en lærer fra Erhvervsakademiet. 



Danmarks usynlige grænser 

Ekspertgruppe står klar til at hjælpe nye 

Schengenlande med at sikre Europas ydre grænser mod 

menneskesmuglere og organiserede kriminelle 

Af Janne Aagaard 

Det hedder Frontex, ikke at forveksle med antidepressionspillen 

Fontex, det nye EU-agentur, 

der ligger i den polske hovedstad Warszawa. 

En lille nyfødt blandt de europæiske institutioner 

med bare to år på bagen og flere millioner 

euro på kistebunden, som ligger og venter på 

at blive brugt. En luksus, kun ganske få EUagenturer 

drømmer om. 

I første omgang skal der lige ansættes medarbejdere 

og købes udstyr, og så skal projekterne 

nok komme op at køre, for den politiske 

vilje til en fælles grænsekontrol er til stede i 

rigelige mængder. 

»Frontex spiller sammen med Europol en 

afgørende rolle i at sikre EU´s medlemsstater 

mod ulovlig indvandring, kriminalitet og 

terrorisme. Det er derfor vigtigt for dansk politi 

at deltage i EU´s operative samarbejde om 

> 

SChEnGEnAFTALEn 

Schengensamarbejdet begyndte 

som en traktat mellem Tyskland, 

Frankrig og Benelux-landene i 1985. 

Det oprindelige formål var at mindske 

ventetiderne ved grænserne, og de 

åbne grænser har siden da også lokket 

ikke-EU-lande som norge og Island til 

Schengenaftalen. 

I 2007 blev Schengen udvidet med ni 

af de nye EU-lande, nemlig Estland, 

Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, 

Slovakiet, Ungarn, Slovenien og Malta. 

Flere end 70 millioner mennesker 

slipper for paskontroller i bil , tog og 

skibstrafikken, og fra 30. marts 2008 

blev flytrafikken også inkluderet. 

Schengenstaterne er forpligtet til at 

samarbejde om at beskytte EU’s ydre 

grænser. Grænsevagterne bruger et 

fælles elektronisk efterlysnings- og 

database system. 

Kilde: Rigspolitiets udlændingeafdeling 


grænsekontrollen,« siger hans-Viggo Jensen, 

vicerigspolitichef og leder af Udlændingeafdelingen. 

Der er delte meninger i EU om, hvilke 

opgaver Frontex på lang sigt skal løse. Trusselsbilledet 

i forhold til Schengengrænserne 

viser, at den illegale indvandring sker i Middelhavet, 

Atlanterhavet og i mindre grad over landegrænserne 

i Østeuropa. 

Alle medlemslande skal nu stille eksperter 

til rådighed, der kan rykke ud med kort varsel, 

en såkaldt ’RABIT’-gruppe (Rapid Border 

Interventions Teams). nogle lande tilbyder fem 

eksperter, andre som Tyskland 80. 

I Danmark har vi foreløbig valgt at stille med 

19 erfarne politifolk. 

Erfaring og sprog tæller 

Der kunne være mange flere i den danske Rabitgruppe, 

for et overvældende antal søgte om 

optagelse, nemlig 48, og langt størstedelen var 

fagligt velkvalificerede. Udvælgelsen skete 

blandt andet ved en skriftlig opgave på engelsk 

og den senere mundtlige samtale på engelsk. 

Det er udelukkende ansøgere med erfaring i 

grænsekontrol fra blandt andet Syd- og 

Sønderjyllands Politi, Sydsjælland og Lolland 

Falsters Politi og Rigspolitiet, der er repræsenteret 

i gruppen, og så selvfølgelig politifolk 

med erfaringer fra Kastrup Lufthavn. 

»De deltagende politifolk får et praktisk 

indblik i, hvordan grænsekontrolopgaverne 

varetages i andre EU-lande, og det indblik kan 

bruges her i landet. Samtidig kan de deltagende 

danske politifolk opbygge et personligt 

kontaktnet med kollegaer fra de andre EUlande, 

og det netværk kan bruges i det daglige 

arbejde i Danmark,« siger hans-Viggo Jensen. 

I gruppen er både eksperter i dokumenthåndtering, 

asylsager og afhøringer, paskontrol 

og nogle med tidligere international erfaring. 

Gruppen får et grundkursus og derefter et 

ophold i udlandet, og flere har allerede været 

af sted til lande som Litauen, Østrig, Italien og 

holland. 

når Frontex efterspørger assistance, forventer 

politikommissær Claus Birkelyng fra 

Udlændingeafdelingen, at en gruppe på 

maksimalt fem mand vil kunne tage af sted 

med fem dages varsel. 

Pres på nye lande 

»Danmark kan bidrage med viden om for 

eksempel dokumenthåndtering og andre 

specialer. Den danske gruppe har et højt 

uddannelsesniveau og kan også få viden med 

hjem,« siger politikommissær Claus Birkelyng 

fra Udlændingeafdelingen, der bliver kontaktled 

mellem Frontex og Rabitgruppen. 

En af hjørnestenene i Den Europæiske

Union er afskaffelsen af personkontrollen på 

de indre grænser, så varer og arbejdskraft kan 

flyde frit. ophævelsen af grænsekontrollen 

mellem de nu 24 lande i Schengensamarbejdet 

betyder, at deltagerlandene er afhængige 

af de enkelte landes ydre grænsekontrol. 

»RABITPRoJEKTET er spændende, ikke 

mindst det at få udenlandske kontakter gennem 

deltagelse i de internationale fællesøvelser. Som 

den eneste i Danmark er mit speciale havne- og 

skibskontrol, og det er godt at få mulighed for at 

udveksle erfaringer med kolleger i udlandet.« 

Steen Skovgaard Mortensen, 45 år, politiassistent 

ved Københavns Politi, Lufthavnen 

»Er en illegal indvandrer først indrejst ulovligt 

over en ydre grænse i ét Schengenland, er der 

fri adgang til alle de andre lande. Der er stor 

forskel på risikoen for ulovlig indrejse over de 

ydre grænser i Danmark og i for eksempel 

Grækenland,« siger hans-Viggo Jensen. 

»I MAnGE ÅR har jeg arbejdet internationalt 

og bilateralt og formidlet forespørgsler fra 

danske kolleger til Tyskland og resten af Europa 

som en slags ’mini-Interpol’. Frontex lød 

spændende, for der er stor værdi i at møde 

udenlandske kolleger og opbygge et netværk.« 

Lars hansen, 42 år, politiassistent ved Syd- og 

Sønderjyllands Politi, Udlændingekontrollen 

Udvidelsen af Schengenområdet med de 

nyoptagne EU-lande rykker Europas ydre 

grænser mod øst, og det stiller store krav til de 

nye EU-lande, fordi de bliver den nye ydre 

grænse. Det kræver støtte og rådgivning fra de 

øvrige EU-lande. 

»De nye medlemslande i Schengensamarbejdet 

overtager jo forpligtelsen til at sikre, at 

der kun er lovligt indrejsende. Den fri bevægelighed 

er grundstenen i EU-samarbejdet, og 

Danmark nyder godt af, at grænsekontrollen i 

yderzonen fungerer – og der er ofte et massivt 

pres på de yderste grænser i EU,« fortæller Per 

Kvistholm, der er leder af det fælleseuropæiske 

hjemsendelsesprogram i Frontex, der står 

for fælles hjemsendelser af udviste borgere fra 

tredjeverdenslande. 

Agenturet Frontex koordinerer EU’s fælles 

operationer for de ydre grænser til lands, til 

vands og i luften. Samtidig skal agenturet 

vurdere immigration for at målrette indsatserne, 

ligesom Frontex skal uddanne og træne 

folk til bevogtning af den ydre grænse. 

Agenturet har hverken eget udstyr eller 

egne ansatte til at udføre grænsekontrol, men 

trækker på øvrige EU-landes ekspertgrupper. 

»EU er i dag skruet sammen, så der er et 

stort og stigende behov for samarbejde og 

assistance landene imellem. I Danmark har vi 

generelt et højt uddannelsesniveau, og derfor 

kan vi bidrage med kvalificerede eksperter til 

Frontex,« siger Per Kvistholm. 

»SoM UDSEnDT til blandt andet Balkan, 

assi stance på Grønland og deltager i specielle 

aktioner har jeg flere gange prøvet det internationale 

arbejde. Stemningen med mange forskellige 

nationaliteter passer mig godt. Basiskurset 

med Frontex var velorganiseret og spændende.« 

Dorte Bo Jensen, 49 år, politiassistent ved nECs 

internationale sektion, Rigspolitiet 


XXXXXX yAKUZA 


Mafiakrig i Japan 

Ti mafiamedlemmer er døde eller forsvundet det seneste 

år under en af de største gangsterkrige. Globaliseringen har 

nået underverdenen, hvor kinesiske triader, russiske og 

koreanske mafiafamilier slås om herredømmet over Tokyo

Af Jon Thunqvist, Tokyo 

Mobiltelefonen bipper. 

»Moshi, moshi,« hvæser en hæs stem- 

me. 

Derefter er der stille i lang tid. 

»Vi venter ved Central Exit.« 

Ingen unødig information over 

et mobilnet med mange ører. Det 

er ikke mere end et par uger siden, 

lederen af et af Tokyos gangstersyndikater 

blev skudt og dræbt på 

åben gade. Midt om formiddagen, 

et stenkast fra en børnehave, hvor morgenafleveringen 

var i fuld gang. Gerningsmanden 

er stadig på fri fod. 

Aftenmyldretiden på Ueno Station er 

tæt, hidsig. Mappedyrene skynder sig hjem 

efter en dag i trædemøllen. Perronkioskens 

avisstativ lokker med virkelighedsflugt. 

Det er kun bikinipigerne på mangategneseriernes 

forsider, der ler denne aften. 

og så, naturligvis, Tanaka – min ven 

gangsteren. 

»Kom med, vi tager en taxi.« 

Ansigtet er venligt. Jakkesættet sidder 

godt. Diskrete nålestriber. Meget guld på 

fingrene. han hedder noget andet, men vilkårene 

for, at han vil mødes med mig, er 

benhårde. Ingen navne, ingen ansigter. 

han er en af Japans næsten 100.000 

registrerede ’yakuzaer’, der kommer fra 

kortspillet hanafuda og var navnet på en 

værdiløs hånd med kortene 8(ya)-9(ku)- 

3(za). Spillet var populært på de japanske 

værtshuse i 1600-tallet, og efterhånden 

blev slangordet for den værdiløse hånd 

også brugt til at beskrive korthajer. 

Lige løsladt 

I dag er yakuzaen Japans moderne mafia, 

og her på taxaens bagsæde venter en 

mand med dæknavnet nakamura. han er 

netop blevet løsladt efter 12 år i fængsel. 

han er lejemorder i et af Japans største 

gangstersyndikater. han er yakuza. 

En forårsaften i 1995 gik han ind på en 

bar, skød to personer, smed pistolen på 

gulvet og gik derfra. Forfølgeren, som løb 

efter ham, huggede han ned med et kort 

sværd. 

næste dag meldte han sig selv. 

»Da jeg blev sluppet ud forrige uge, var 

der en komité på fire personer, som ventede 

på mig. Vi tog ud til min gudfars hus og 

holdt en stor fest. Jeg fik en kuvert med 40 

millioner yen. Det føles godt at være ude 

igen,« siger nakamura. 

Taxien finder frem mellem små gyder, 

langt væk fra neonskiltene og mylderet ved 

undergrundsstationen. Med en hurtig nedbremsning 

standser vi ved en restaurant. 

Et kig over skulderen, derefter op ad en 

smal trappe til det, der viser sig at være selskabsetagen. 

Var det ikke for stedet, tidspunktet, 

de buttede jakkesæt og manglen 

på visitkort, kunne det være et hvilket som 

helst japansk forretningsmøde. 

Årsagen til, at vi overhovedet ses, er 

klassisk japansk nema-washi – en vens 

kollega kender nogen, som måske har en 

kontakt. Der laves ingen aftaler, men tjenester 

og gentjenester indkasseres i flere led. 

»Vi må være lidt forsigtige. Der findes 

personer, som vil betale store beløb for at få 

at vide, hvor jeg og min kollega befinder os 

lige her, lige nu,« siger Tanaka. 

Traditioner styrer 

Både Tanaka og nakamura er med i Japans 

mafia, yakuza. yakuzaens oprindelse diskuteres 

af historikere, hvoraf flere mener, at 

yakuzaen i begyndelsen var 

landevejsrøvere. 

Den herskende shogun blev træt af, at 

hans varer forsvandt, og hans sendebude 

blev udsat for rovmord. Som modydelse 

mod, at man lod almindelige mennesker 

være i fred, fik landevejsrøverne opgaven 

med at arrangere gambling på datidens 

værtshuse. 

Efter nogen tid stabiliseredes systemet, 

så folk kunne færdes langs vejene, satse 

deres øre på kortspil og komme frem med 

alle lemmer – om end ej alle pengene – i 

behold. 

Det var også i begyndelsen af 

1600 –tallet, hvor grunden lagdes til yakuzaens 

unikke position blandt verdens 

mafia grupperinger. Til forskel fra Cosa nostra 

i Italien og nordiske motorcykelbander 

så har yakuzaen en vis respekt i store dele 

af det japanske samfund. 

Efter Anden Verdenskrigs afslutning lå 

Japan i ruiner. For yakuzaen var det gyldne 

tider med politisk turbulens og et hastigt 

voksende sort marked. Da blev grunden 

lagt til nutidens usunde koblinger mellem 

den politiske magt og den organiserede 

kriminalitet. 

Kriminaliteten er organiseret og skaber 

’ro’ på sin egen måde: Man kan besøge 

Tokyos prostitutionsområde uden at være 

urolig for at blive røvet eller slået ned. 

Barer og restauranter fristes ikke til at 

tage overpris, selv om gæsten er særdeles 

beruset. Undtaget er muligvis stripbarer og 

illegale kasinoer. 

Mafia i fremgang 

De seneste år har været hårde for yakuza, 

for med en presset økonomi har Japan været 

ramt af konsolidering, opkøb og fusioner 

i erhvervslivet. Selv om det har kostet lidt, 

så har yakuzaen klaret omstillingen godt. 

Faktisk rigtigt godt, ifølge nogle. 

Den pensionerede mafia-politimand 

Raisuke Miyawaki mener, at yakuzaen har 


yAKUZA 

slanket sig, effektiviseret og indtaget nye 

positioner i undergrundens magtspil. 

»Det er egentligt meget simpelt. Ejendomsmarkedet 

er varmt netop nu, og det er 

der, yakuzaen lægger sine kræfter. yakuzaen 

er ude efter hurtige og enkle penge og er 

fuldstændig ligeglade med, hvor de kommer 

fra,« sagde Miyawaki for nylig. 

For politiet handler det om at bekæmpe 

yakuzaen uden at sætte den offentlige 

sikkerhed over styr. Det officielle standpunkt 

er, at mafiaen skal bekæmpes, men 

flere politifolk medgiver, at det er bedre 

med organiseret kriminalitet end uorganiseret. 

» I Japan findes en vis accept af Yakuza. 

Folk har vænnet sig til, at gangsterne 

kontrollerer visse typer af virksomheder. « 

Raisuke Miyawaki, pensioneret politimand 

»I Japan findes en vis accept af yakuza. 

Folk har vænnet sig til, at gangsterne 

kontrollerer visse typer af virksomheder. I 

den vestlige verden, især i USA, er man 

anderledes streng,« siger Miyawaki. 

De kinesiske triader samt den russiske 

og koreanske mafias vækst har stillet nye 

krav til de japanske gangstersyndikater. 

»Der er mere vold nu,« siger Tanaka, men 

vi samarbejder med andre bander for at forhindre 

udlændingene i at tage over. 

Tokyo er efterhånden en regulær krigszone, 

hvor internationale mafiaorganisationer 

i sand globaliseringsånd kæmper om 

markedsandele inden for prostitution, 

pornografi, trafficking, våben, stoffer, 

beskyttelse og hasardspil. Tilføj insiderhandel, 

åger, afpresning, bedragerier og 

l ejemord, og man indser, at der er tale om 

en ganske omfattende virksomhed. 

Arbejde sig op i hierarkiet 

Præcise tal for yakuza-økonomien er umulige 

at få fat på, men eksperter plejer at regne 

med, at den sorte økonomi, hvortil yakuza 

må regnes, omsætter mellem fem og ti 


procent af Japans totale økonomi. Det er 

gamle strukturer, som stadig styrer yakuzaen. 

I hver familie regerer en ’oyabun’ (gudfar) 

med stort set uindskrænket magt. 

Under sig har han rådgivere i faldende rang, 

sådanne som Tanaka og nakamura. 

»Jeg var med i en motorcykelbande, da 

jeg var ung. havnede i meget ballade. Da 

jeg var 16 år, kom jeg i kontakt med den 

bande, som jeg tilhører nu,« siger Tanaka. 

Fra begyndelsen er man længst nede i 

rangen. Man skal vaske biler og varte de 

ældre op. 

yakuzaen er ikke værre end andre japanske 

storforetagender, når det kommer til at 

tage sig af de nyansatte. 

Lærlingene 

får løn fra dag ét. Så 

længe man passer 

sine ting, bliver man 

ikke fyret. Der findes 

andre strafmetoder til 

dem, der dummer sig. 

Tanaka holder sin venstre hånd op. Det 

yderste led på lillefingeren mangler. 

»Det mislykkedes, da jeg skulle indkassere 

gæld. Fyren stak af. For at vise 

chefen, at jeg indså min fejl, tog jeg en kniv 

og skar fingerspidsen af hjemme på køkkenbordet. 

Det blødte afsindigt meget. Derefter 

gik jeg til lægen. han syede og stillede 

ingen spørgsmål. Fingerspidsen afleverede 

jeg til min chef.« 

Et liv i dække 

nu lever Tanaka med sin samleverske og 

en toårig søn i et helt almindeligt lejlighedskompleks 

i en forstad til Tokyo. 

hvis naboerne spørger, siger han 

’erhvervsmand’. han er registreret som forretningsdrivende 

og har bare oplyst det allermest 

nødvendige. 

»Min pige vil gerne have, at jeg finder et 

rigtigt arbejde, men det er det her, jeg er 

god til.« 

Med amputeret lillefinger og irezumi – 

helkropstatovering – er det højst usandsynligt, 

at Tanaka skulle kunne få et rigtigt 

arbejde, selv om han forsøgte. har man én 

gang valgt at blive yakuza, har man også 

valgt at stå uden for det almindelige samfund. 

Tatoveringen er et tegn, som ikke kan 

misforstås. I Japan er det næsten kun 

yakuza, som bliver tatoveret. Det signalerer 

både mandighed og branchetilhørsforhold. 

Lidt senere og ikke uden stolthed tager 

Tanaka og nakamura tøjet af og viser deres 

udsmykkede kroppe. 

Tokoyafdelingen af det store syndikat 

har cirka 300 medlemmer. hver og en 

betaler 200.000 yen om måneden til 

ledelsen. Alt, som de tjener derudover, må 

de selv beholde. 

»Vi er nødvendige,« siger nakamura og 

fortsætter: »Vi tager os af det, som almindelige 

mennesker ikke vil beskæftige sig med. 

Vi sørger for at holde orden i gadebilledet, 

så folk kan føle sig trygge. 

Det må lyde ærefuldt at holde rakkerpakket 

i skak, men når det gælder yakuzaen, 

må man spørge, hvem der egentlig 

beskytter hvem og mod hvad. 

Magt og manipulation 

»Vi opsøger nyetablerede restauranter og 

butikker og beder dem om at betale for 

beskyttelse,« fortæller Tanaka. 

»Denne her yakitori-restaurant betaler 

10.000 yen per måned,« fortsætter han og 

stryger hånden over stolens ryg. 

»hvis nogle ikke vil betale, tager vi derhen 

og chikanerer kunderne. hjælper det 

ikke, smadrer vi restauranten.« 

Trusler om vold virker i Japan. Ifølge nakamura 

er det få forretningsdrivende, som 

tør sige nej til yakuzaen. Det gælder alt fra 

bittesmå restauranter til store industrivirksomheder 

og banker. 

Med de store virksomheder kræves ofte 

mere raffinerede metoder end en stor hammer 

og knojern. hvis chefen har for vane at 

gå på bordel, er det nok med et velformuleret 

brev og nogle fotografier for at få virksomheden 

til at tegne abonnement på et 

eksklusivt nyhedsbrev.

En gren af yakuza, de såkaldte ’Sokaiya’, 

levede i årtier godt af at gå til generalforsamlinger 

og stille ubekvemme spørgsmål. 

Selv om dette blev vanskeligere, da de 

store børsnoterede selskaber for nogle år 

siden indførte nye procedurer, betales der 

stadig millionbeløb til tusindvis af Sokaiya 

hvert år. 

»Det er ikke truslen om vold, der skræmmer 

direktørerne mest, de er mere bange 

for, at deres familier og venner skal lide 

under, at pinlige hemmeligheder bliver 

afsløret,« siger en politibetjent. 

»Vi er overalt, og ser man på de seneste 

års skandaler, har vi altid sørget for, at vi får 

vores andel,« siger Tanaka: 

»nu er der en ny boble på 

ejendomsmarkedet. Min 

kollega og jeg har gang i en 

handel, som kommer til at 

give os hver 50 millioner 

yen om nogle år.« 

Business is business 

han vil ikke gå i detaljer, 

men yakuzaen 

er 

hurtig til at 

spotte forretningsmuligheder. 

Enten 

tilbyder 

man sine 

tjenester til 

en entreprenør, 

som vil 

købe grunde 

af folk, der 

ikke vil sælge. 

Der hjælper yakuzaen 

med til at overtale 

modvillige sælgere. 

Eller også sørger yakuzaen 

for at presse 

prisen op med hjælp 

fra grundejerne. Pointen 

er at finde det 

ømme punkt i en potentiel 

transaktion og gå ind med 

fuld kraft. Den anden side af 

medaljen – den som yakuzaen 

selv er hurtig til at fremhæve – er, at 

virksomheder og privatpersoner kontakter 

mafiaen for at få en hurtig afslutning 

på en handel, som ellers kunne have 

trukket i langdrag. To udenlandske virksomhedsejere 

i skønhedsbranchen kontaktede 

en bande i Kobe, da de ansatte forsøgte at 

overtage virksomheden. 

»Vi kom på arbejde mandag morgen og 

opdagede, at computere og udstyr var væk, 

og at kunderegistrene manglede. Det var en 

af salgsassistenterne, som fik den idé, 

at han kunne stjæle hele foretagendet,« 

fortæller en af udlændingene. 

Mafiaen blev kontaktet, og mod 

en betaling på nogle hundrede 

tusinde kroner påtog en lokal 

boss sig at løse problemet. I 

løbet af nogle uger var udstyret 

tilbage. Salgsassistenten ind- 

fandt sig grædende og takke- 

de for, at han blev fyret på 

gråt papir. 

»Jeg ved ikke, 

hvad yakuzaen 

gjorde, og jeg er 

ikke sikker på, at 

jeg vil vide det,« 

siger en af udlændingene: 

»hvis vi havde 

brugt retssystemet, 

havde det taget 

flere år. Vi havde 

sikkert vundet retssagen, 

men sandsynligvis 

mistet hele virksomheden.« 

Problemet med at 

ansætte yakuzaen, ud 

over at det er ulovligt, 

er, at det kan blive 

svært at komme af 

med dem. Flere japan- 

ske politikere og virksomhedsledere har 

måttet sande, at det, der så ud som en hurtig 

løsning på et lille problem, udviklede sig 

til en livslang forpligtelse. 

> 

TRE SToRSPILLERE KæMPER oM 

JAPAnSK UnDERVERDEn 

yamaguchi-gumi er Japans største 

gangstersyndikat med over 40 000 

medlemmer fordelt på 750 

grupper. havnebyen Kobe styres af 

mafiabossen Shinobu Tsukasa, der 

leder en af verdens største 

kriminelle organisationer. I de 

senere år har yamaguchi-gumi 

udvidet sit territorium til Tokyo og 

yokohama. 

Sumiyoshi-rengo er en paraplyorganisation 

for cirka 180 mindre 

syndikater i Tokyo-området. 

Gudfader er Shigeo nishiguchi, 

der har en bestyrelse med 

repræsentanter for syndikaterne 

med omkring 10.000 medlemmer. 

organisationen er indblandet i en 

blodig strid med yamaguchi-gumi 

om herredømmet over Tokyo. 

Inagawa-kai har omkring 7.400 

medlemmer i Tokyo og yokohama. 

Mafiaen blev grundlagt af den 

legendariske antikommunist Kakuji 

Inagawa efter 2. Verdenskrig, og i 

dag ledes den af hans barnebarn 

hideki Inagawa. Illegale spillebuler 

og narko siges at være hovedindkomsterne, 

og Inagawa-kai fik 

verdens opmærksomhed, da det i 

slutningen af 1980’erne blev 

afsløret, at den amerikanske 

præsident George Bushs bror 

Prescott var på lønningslisten som 

finansiel rådgiver. 


EFTER DRABET 

» Man står op som politimand 

og går i seng som drabsmand« 

At skyde og dræbe et andet menneske er enhver politimands 

mareridt. Afhøringer, undersøgelser, retssag og mistænkeliggørelse 

fra omverdenen er nogle af konsekvenserne af en skudepisode 

18 | Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 07 | 2008

4. november 2006: En patrulje tilkaldes til et parcelhusområde i Ørslev ved Vordingborg, 

hvor en 38-årig mand er gået amok og har sendt familien på flugt. Manden møder 

betjentene med løftet kniv, og den ene skyder ham to gange i skulderen, og han dør. 


EFTER DRABET 

» Min kollega og jeg blev ringet op. 

Kriminalpolitiet mente, at der var to polske 

lejemordere på vej for at hævne drabet. Jeg 

løj for min børn og sagde, at de to politifolk 

stationeret udenfor ledte efter indbrudstyve « 

Carsten Andersen, politiassistent 

Man står op som politimand… 

Af Janne Aagaard 

Adrenalinen pumper rundt i kroppen, men 

hovedet er koldt, og tankerne krystalklare. 

Politiassistent Carsten Andersen sætter sit 

ene knæ godt ned i mulden og sigter. Skuddet 

rammer den løbende mand i skulderen, 

men han synker først sammen efter nogle 

sekunder. 

Manden falder, men holder fast i det 

oversavede jagtgevær, han få minutter før 

brugte til at ramme Carstens kollega i tindingen 

og sende ham til tælling med. 

Da Carsten Andersen når den faldne 

mand, kan han se, at kuglen har ramt tættere 

på nakken end skulderen, og manden er 

hårdt såret. 

Få minutter før er det, der lignede en rutineanholdelse 

på gården ved Bylderup Bov i 

Sønderjylland, gået grueligt galt. Manden 

skulle anholdes på anmodning fra horsens 

Politi, men Carsten Andersen og kollegaen 

fik ikke at vide, at sigtelsen lød på drabsforsøg, 

og at manden tidligere havde modsat 

sig anholdelse. 

»han var stille og rolig, da vi ankom. Jeg 

kom håndjern på ham foran, så han kunne 

gå på toilettet, og vi sludrede sammen. Så 

gik jeg ind for at hente en hundesnor i 


huset,« forklarer Carsten Andersen, der i dag 

er 51 år og stadig politiassistent ved Sydog 

Sønderjyllands Politi. 

han er også stationen i Tønders sikkerhedsrepræsentant 

med uddannelse og erfaring 

i konflikthåndtering. 

her i lænestolen på politigården fortæller 

han enkelt og ligefremt om den dag i april 

for seks år siden. 

I det øjeblik Carsten når til tidspunktet i 

fortællingen, hvor han skal ringe hjem for at 

fortælle sin kone, at han har skudt en mand, 

gemmer han sit ansigt i hænderne og 

græder uden lyd på. 

Manden dør dagen efter på hospitalet. 

Elleve døde af politiets skud 

hvert år trækker et par hundrede politifolk 

pistolen. Mellem 10 og 20 affyrer pistolen, 

langt oftest blot varselsskud. 

I tiåret fra 1996-2006 døde 11 mennesker 

som konsekvens af politiets skud, siden 

da har der ikke været sager med dødelig 

udgang. 

»Der er noget ultimativt ved at slå et andet 

menneske ihjel, en grænse, man overskrider. 

Livet er jo helligt. Selvom man gør 

16. april 2002. I Bylderup Bov ved Tønder skal 

en patrulje anholde en 55-årig mand mistænkt 

for drabsforsøg. Den anholdte får fat på sit 

jagtgevær, som han slår en af betjentene med, 

og dernæst flygter hen over marken ind i 

skoven. Den anden betjent affyrer varselsskud, 

inden han skyder ham i højre skulder. 

det på arbejdet, oplever man det også som 

privatperson. Man bærer oplevelsen med 

sig resten af livet, og det bliver til en del af 

ens livserfaring. Men det gør det ikke 

nødvendigvis nemmere at leve med,« siger 

Bjarne Frøslee Ibsen, chefpsykolog hos 

Rigspolitiet. 

De seneste ti år er elleve mennesker blevet 

dræbt af dansk politi, værst var år 2006, 

hvor fire mennesker omkom. Siden da har 

der ikke været skudepisoder med dødelig 

udgang – bortset fra en sag fra nordjylland, 

hvor en psykisk syg mand skød sig med en 

af politiets pistoler. 

Danmark har nogenlunde lige så få – 

eller mange, om man vil – skudepisoder 

som de fleste andre europæiske lande, viser 

den rapport, som det nyoprettede Politiets 

Videnscenter udgav sidste år i kølvandet på 

uheldsåret 2006. 

Rapporten gennemgik de indberettede 

skudepisoder for at analysere, om der var et 

mønster i skuddene, og om det var muligt at 

undgå dem. 

Konklusionen var blandt andet, at mere 

uddannelse og træning i for eksempel at 

tale med psykisk syge og at lære af forhand-

lernes særlige viden i krisehåndtering kunne 

nedbringe antallet af skud. 

Brande 

Den 2. oktober 2001 sidder 52-årige vicepolitikommissær 

og leder af politiet i Brande 

Erik Larsen i patruljevognen sammen med 

sin makker som så mange gange før. 

Men netop den dag bliver ganske særlig. 

En melding om en gidseltagning i Midtbank i 

Brande sender dem af sted med udrykning til 

Torvet, gaden foran banken afspærres hurtigt, 

og en oprevet bankdirektør forklarer situationen. 

Indenfor sidder en narkoman, og han har 

taget en kvindelig bankassistent som gidsel, 

mens resten af medarbejderne er gennet ned 

i kælderen. narkomanen insisterer på at tale 

med en politimand, og Erik er som leder selvskrevet 

til opgaven. 

»Jeg tager Walteren ud af hylsteret og putter 

den i lommen. Så går jeg ind for at tale 

med manden,« fortæller Erik Larsen, vicepolitikommissær 

i Midt– og Vestjyllands Politi. 

Den desperate mand er tydeligvis påvirket 

af stoffer. han vil se sine børn, der er tvangsanbragt 

to forskellige steder i landet. Ellers 

går det ud over bankassistenten. 

»han holder en jagtkniv med æggen mod 

gidslets strube. han sidder op ad væggen i et 

indhak og skjuler sig bag gidslet, så man kan 

ikke se hans ansigt.« 

Minutterne går, mens Erik Larsen taler 

med den fortvivlede mand og forsøger at få » 

> SToP oG TænK 

Sidste års rapport fra Politiets Videnscenter 

om skudepsioder i årene 

1986–2006 anbefalede blandt andet: 

• mere uddannelse i konflikthåndtering 

• større viden om blandt andet psykisk 

syge 

• brug af alternative magtmidler som 

peberspray 

• udbredelse af viden hos forhandlergruppen 

I øjeblikket arbejder tre arbejdsgrupper 

på Politiskolen med at omdanne 

rapportens anbefalinger til konkrete 

tiltag. De forventes at komme med et 

udspil senere på året. 

Kilde: Politiets Videnscenter/Politiskolen 


EFTER DRABET 

» 

ham til at lægge kniven. Bankdirektøren står 

ved siden af Erik Larsen, og da gidseltageren 

ser bankdirektørens ur, beder han om det. 

»I sin nervøsitet smider bankdirektøren det 

ikke langt nok. Så manden bliver nødt til at 

strække sig til venstre for at få fat på uret, og 

dermed blotter han hoved og overkrop. Jeg 

træder et skridt frem, har pistolen i hånden, 

og jeg skyder ham i panden, og han falder 

bagover med kniven i hånden. han har åbne 

øjne, og jeg er ikke i tvivl om, at han er død.« 

Slipper det aldrig 

Enhver skudepisode resulterer i en mangfol- 


dighed af ulykkelige skæbner. ofrenes 

pårørende, politimanden, der affyrede pistolen, 

og politimandens familie. Drabet er blot 

begyndelsen på et langt forløb, der begynder 

med et opkald fra den vagthavende til statsadvokatens 

døgnåbne vagttelefon. 

»Det første, der ryger igennem hovedet på 

én, er, at det skal gå rigtig for sig, for vi ved jo, 

at den type sager får stor medieopmærksomhed. 

Vi tilkalder Rejseholdet, Kriminalteknisk 

afdeling og andre specialenheder,« fortæller 

Kim Christiansen, statsadvokat for København 

og nordsjælland. 

Kim Christiansen har som vicestatsadvo- 

kat og senere statsadvokat deltaget i efterforskningen 

af adskillige skudepisoder med 

politifolk, flere med dødelig udgang. 

Selvom han oftest som statsadvokat er 

den formelle efterforskningsleder, læner han 

sig op ad Rejseholdets erfarne efterforskere 

på gerningsstedet. 

I dag tillader statsadvokaten, at politimanden 

deltager i debriefingen på stedet, inden 

afhøringen finder sted. Under afhøringen har 

politimanden fået advokatbistand via Politiforbundet. 

Den oftest anvendte er advokat Torben 

Koch, der i mere end to årtier har ydet juridisk 

2. oktober 2001. I Midtbank på Torvet i Brande tager en 36-årig narkoman et gidsel i desperation over ikke at have set sine børn. Efter forgæves at have 

forsøgt at få narkomanden til at smide kniven affyrer en politileder sin pistol og dræber manden øjeblikkeligt.

» Jeg var overbevist 

om, at gidseltageren 

ville skære hovedet 

af gidslet. Så jeg var 

aldrig i tvivl om, 

hvorvidt jeg skulle 

skyde « 

Erik Larsen, vicepolitikommissær 

bistand til cirka 20 politiansatte involveret i 

skudepisoder. han kender til konsekvenserne 

for betjentene, der affyrer tjenestepistolen: 

»Man står op som politimand og går i seng 

som drabsmand. At gå fra at være politimand 

til at blive behandlet som gerningsmand er 

traumatiserende, og der er store psykiske 

problemer i kølvandet på at skyde et andet 

menneske,« siger Torben Koch. 

Fra politimand til gerningsmand 

»hvis man har taget livet af et andet menneske, 

er det sjældent noget, man kommer over 

i løbet af et par måneder. Det er ikke sam- 

menligneligt med andre episoder. Men der er 

stor forskel på omstændighederne i de forskellige 

sager, og under hvilke omstændigheder 

det er sket: indgår der et element af 

skyld, eller var situationen oplagt,« siger Bjarne 

Frøslee Ibsen, chefpsykolog i Rigspolitiet. 

Alle betjente afleverer deres tjenestepistol 

efter en skudepisode til Rejseholdet, 

som så sender den videre til ballistisk undersøgelse 

hos Kriminalteknisk Center. 

»Det at skulle aflevere våbnene til statsadvokatens 

undersøgelse sætter en psykisk 

reaktion i gang,« fortæller Claus oxfeldt, 

formand for Københavns Politiforening. » 

18. maj 1996. En patrulje blev tilkaldt til Benløseparken ved Ringsted. De to betjente blev mødt af en 41-årig ophidset mand med en kniv i hånden, der 

på trods af varselsskud ikke sænkede kniven. Begge betjente affyrede deres våben, det ene ramte den 41-årige, der døde. 


EFTER DRABET 

» 

 

 

 

 

 

 

»Det kan være svært for politimanden at skulle 

aflevere våben til ballistisk undersøgelse 

og blive behandlet som en gerningsmand i 

stedet for den normale rolle som politimand. 

Det er et voldsomt skift,« supplerer Kim Christiansen. 

At aflevere sit våben er blot en lille del af 

det maskineri, der går i gang efter drabet. Inden 

statsadvokatens afhøring deltager alle 

involverede i en psykologisk debriefing, og 

efterfølgende møder med en psykolog er obligatorisk. 

»Vores vigtigste rolle er at være objektive 

og behandle politimanden som alle andre. 

For det er svært for politimanden at blive 

mistænkeliggjort for at have sat livet på spil 

under tjeneste. Afhøringen kan føles som et 

overgreb og en re-traumatisering svarende til 

den, et voldtægtsoffer oplever under en afhøring,« 

forklarer Kim Christiansen. 

Albertslund 

Det er en almindelig nattevagt, søndag aften 

den 6. januar 2006 på stationen i Alberts- 

nÅR SKUDDEnE FALDER 

 

 

 

 

 

 

 


 

» Selvom politimanden tilsyneladende har holdt 

sig inden for lovens rammer, må vi vente med 

konklusionen – både af hensyn til den dræbtes 

familie, men måske mest af alt for at sikre 

befolkningens tillid til ordningen « Kim Christiansen, statsadvokat 

lund. Den 29-årige politiassistent Mette 

Wind og hendes ’føl’, en mandlig elev fra Politiskolen, 

er mødt på 22-vagten. Det er elevens 

anden vagt nogen sinde. 

»Det er søndag nat, der sker ikke en skid,« 

bemærker Mette Wind, og i samme øjeblik 

bliver de to kaldt over anlægget. 

Mette Wind sidder bag rattet, da de med 

udrykning kører ud til et boligkvarter i Albertslund. 

En psykisk syg mand har besøgt sin 

ekskone og pludseligt hentet en brødkniv fra 

køkkenet og truet hende og deres fælles 

barn. De ser, han flygter fra lejligheden ud af 

stisystemet mellem blokkene. 

»Pludselig står han foran mig og kigger, og 

så tager han brødkniven og stikker den i maven 

på sig selv. han er en stor mand, høj, lidt 

usoigneret at se på, og han har en stor dynejakke 

på. Jeg har svært ved at tro på, at han 

stikker sig for alvor. han har ikke noget sprog, 

han udstøder gutturale lyde. han er meget, 

meget syg,« fortæller Mette Wind. 

Både hundepatrulje og vagthavende kommer 

ud til stedet, efter at manden hverken 

 

antal affyrede skud antal døde efter skud 

 

 

163 gange affyrede 

politiet skud i tiåret 

1996-2006. 

I alt blev der indberettet 

brug af skydevåben 

2.725 gange. 

Det tal inkluderer blandt 

andet affyring af 

tåregas kanoner. 

Kilde: Politiets Videnscenter/ 

Ritzaus Burea 

har reageret på politihundene eller stavene: 

han holder fortsat kniven og har strejfet en 

kollega. Efter tunnelen under S-togsstationen 

stopper manden op og vender sig om: 

»han hugger sig selv i ganen med brødkniven 

og ned af nakken. han hakker i sin 

mave, i sine lår, og så tager han skoene af for 

at hakke i fødderne, mens han holder øjenkontakt. 

Jeg tænker situationen igennem, og 

at vi ikke kan lade ham slå sig selv ihjel for 

øjnene af os. Så sigter jeg på hans ben og så 

klemme-klemme-klemme-bang.« 

Skuddet rammer, men virkningen udebli- 

ver. Først ved endnu et skud i det andet ben, 

der knækker knoglen, falder manden omkuld. 

»Jeg ligger i en pøl af hans blod og forsøger 

at holde knoglestumperne sammen og 

sige til ham, at ambulancen er på vej, og at 

han skal prøve at slappe af. Jeg tager hans 

hånd og siger, at han skal klemme den, hvis 

det gør ondt. og det gør han, samtidig med at 

han ser på mig. Det blik giver mig en helt 

særlig ro indeni.« 

Sagerne fortsætter 

I dag omtaler alle politifolk gerningen med 

mange følelser involveret. Men skuddet har 

blot været begyndelsen på en lavine, en 

mølle, en stormflod af afhøringer, undersøgelser, 

afgørelser og ankesager. I det virvar 

af begivenheder har de interviewede politifolk 

været enige om en ting: 

»Jeg gjorde det rigtige.« 

»Jeg ville gøre det samme igen.« 

Den viden har været en krog at holde fast 

i, mens verden omkring har syntes at dreje 

stadigt hurtigere. Det er især det store pres 

på familien, der har gjort stort indtryk på 

mange af politifolkene.

8. januar 2006. En psykisk syg mand står ved tunnelen foran Albertslund S-togsstation med multiple snitsår og er i gang med at begå selvmord. Den tilkaldte 

patrulje forsøger at tale manden til ro uden held, og den ene betjent skyder manden først i det ene, så det andet ben. Manden dør kort tid efter af blodtabet. 

» Vi står i en halvcirkel 

omkring manden, der 

hakker sig selv i 

tindingen. Det er en 

lyd, der ikke passer. 

Lyden af kniven, der 

skærer gennem kødet 

og rammer kraniet« 

Mette Wind, politiassistent 

»Jeg tænker på det hver eneste dag. På årsdagen 

ser jeg på uret kl. 11.20 hvert år – det 

tidspunkt, det skete på. Jeg er blevet gode 

venner med gidslet – den kvindelige bankassistent 

– vi er som bror og søster, og vi taler 

meget om hændelsen,« fortæller Erik Larsen, 

der går på pension om et par år. 

For Carsten Andersen har skudepisoden 

været begyndelsen på noget nyt. han går fra 

efteråret på halv tid for også at kunne arbejde 

i København som konsulent i konflikthåndtering 

i psykiatrien. 

»Det er godt at få talt om skudepisoden, 

det er vigtigt at diskutere og lære af det. Det 

er mærkeligt at tænke på, det med at have 

dræbt et andet menneske,« fortæller Carsten 

Andersen. 

For Mette Wind havde sagen også et efterspil, 

selvom statsadvokaten afgjorde, at 

hun havde handlet korrekt. Den afdødes ekskone 

fik sagen genoptaget. Det har dog ikke 

forhindret hende i at få sit ønskejob som 

hundefører i Københavns Vestegns Politi. 

»Jeg kan godt forstå, at pårørende ønsker 

at få sagen belyst. hvis man skal fortælle sin 

søn, hvorfor politiet skød far, er det vigtigt at 

få så mange detaljer frem om drabet. Det er 

jeg o.k. med.« n 


ILDSJæL 

nørrebro Lokalstation: Beliggenheden er 

smuk, midt på nørrebrogade med udsigt over 

træerne i Assistens Kirkegård. Facaden ligner 

en lukket bedemandsforretning. Men udsigten 

er god: 

»Det er i det hele taget et godt sted. Det er 

en udfordring og en oplevelse at gå på arbejde 

hver dag. Jeg synes, jeg gør en forskel,« siger 

politikommissær Søren Wiborg, leder af 

nørrebro Lokalpoliti. 

Engagementet er ikke til at tage fejl af. Der 

er ildhu i stemmen, og Søren Wiborg lægger 

ud med at kritisere mediernes dækning af 

nørrebro. Set fra hans stol er mange medier, 

inklusive hans eget fagblad, uretfærdige og 

forhåndsindtagede over for bydelen. 

> 

» Nørrebros unge drømmer 

også om et godt liv« 

Nørrebro får mange til at tænke på bål, brand og kriminelle unge, 

men på lokalstationen forsøger en snes betjente at skabe et 

bedre lokalområde. En af dem er Søren Wiborg 


»Jeg synes, pressen fokuserer alt for meget 

på de negative sider,« siger Søren Wiborg. 

han finder en artikel fra nyhedsavisen om 

tre unge drenge, som har kastet med sten 

efter børnene i en vuggestue. Ingen kom til 

skade, og historien kom frem, fordi journalistens 

eget barn går i vuggestuen.« 

nØRREBRo 

nørrebro er inddelt i Indre og ydre 

nørrebro, der adskilles af Jagtvej. 

Bydelens 70.000 indbyggere er fordelt 

således: 

ydre nørrebro har 40.000 beboere, 

heraf er knap hver tredje nydansker. 

Indre nørrebro har 30.000 indbyggere, 

hvoraf hver fjerde er nydansk. 

I begge bydele er cirka fire ud af ti 

borgere under 18 år nydanskere. 

Kilde: Danmarks Statistik 


Den korte artikel i nyhedsavisen gav anledning 

til et spørgsmål til Justitsministeriet, og 

redegørelsen tager Søren Wiborgs tid. 

»Aviserne skriver hele tiden ’drengebande’ 

eller ’indvandrerbande’, men her var der tale 

om tre 11-årige knægte med en dansk mor. 

Drengene legede på et tag og fik skældud.« 

Søren Wiborg sukker: »hver gang, man 

skriver sådan noget, går integrationen tre 

skridt tilbage.« 

Krævende gruppe 

nørrebro Lokalpoliti bruger forholdsvis flere 

ressourcer på nydanskerne end andre grupper, 

men Søren Wiborg er sikker på, at politiets 

arbejde gør bydelen til et tryggere sted. og der 

er sket fremskridt: 

»Vi havde tidligere 20 aktive hashklubber 

på nørrebro, og i dag bliver der kun solgt hash 

på gaden. Desuden er prisen fordoblet, og der 

er mindre hash på nørrebro.« 

Men Søren Wiborg er klar over, at politiets 

indsats ikke kan stå alene, og samarbejdet 

mellem de forskellige instanser gælder både 

indsatsen og deling af værdifuld viden: 

»Vi ved, hvem der er bekymrende. nogle af 

de bekymrende unge kan se, at de, der sælger 

hash, kører i store biler og har fem eller syv 

mobiltelefoner og sidder hele dagen og drikker 

cafe latte på Blågårds Plads. hvorfor så gå i 

skole, hvis det andet er så meget lettere? Så vi 

savner et livtag med niveauet over gade pusherne.« 

han taler ikke kun som lovens håndhæver, 

men som socialt engageret menneske, når 

han udtrykker sit ønske om at forbedre 

nørrebro: 

»hash fylder meget hos beboerne i nabolaget.« 

Søren Wiborg forstår godt folk, der er 

trætte af, at hashlagre bliver gemt under 

cyklernes barnestole, på legepladserne og 

Søren Wiborg er 51 år og er leder af 

nørrebro Lokalpoliti og dets cirka 15 

medarbejdere.Tidligere har han været 

politianklager, indsatsleder og forbindelsesofficer 

i Rigspolitiet under EU-formandskabet. 

under sten. Pusherne gør det, fordi de vil have 

mindst muligt på sig, hvis de bliver taget, men 

det ødelægger nærmiljøet for beboerne og er 

med til at give bydelen et dårligt ry. 

Samtidig forstår Søren Wiborg, hvis der er 

nogle af de utilpassede unge i bydelen, som 

har svært ved at adlyde politiet og overholde 

loven. 

»De har kun oplevet krig. De er meget 

mistroiske og skeptiske over for politiet. De har 

den opfattelse, at politiet er deres fjende. Så 

det er vigtigt at vise, at politiet i Danmark er 

noget andet.« 

Kontakt til de unge 

Mistroen til politi gør Søren Wiborg og 

kollegernes arbejde lidt tungere: 

»Det tager tid at opbygge et netværk 

heri nde. og det er først det sidste par år, at jeg 

har fået det netværk, og at folk begynder at 

kontakte os.« 

Alfa og omega er at møde bydelens unge, 

der hvor de er, og 

flere gange 

bruger Søren 

Wiborg udtrykket 

»i øjenhøjde med 

de unge.« 

»Vi forsøger 

under patrulje at 

stikke hovedet 

inden for i klubberne 

og sige 

hej, så de unge ikke kun møder politiet, når der 

er problemer. Vi laver mange af de ting, som 

det daglige beredskab ikke har ressourcer til. 

Vi har en betjent tilknyttet Mjølnerparken og 

Lundtofte gade, og han tager til beboermøder 

og den slags. Derfor ved lokalpolitiet ofte, når 

en gruppe unge begynder at lave ballade. 

I enkelte tilfælde har lokalpolitiet sendt 

bekymringsbreve hjem til drengenes forældre, 

for meget tit aner forældrene ikke, hvad deres 

unge er på vej ud i.« 

Andre steder at møde unge er på fodboldbanen 

og foran computere, så derfor spiller 

betjentene fra nørrebro både fodbold og 

Counter Strike med de unge. Ved den sidste 

computerturnering blev politiet placeret i samme 

pulje som de ni–12 årige: 

»Det var et passende match, for de unge vil 

hellere end gerne vinde over os.« 

Selvfølgelig vil Søren Wiborg gerne have 

flere medarbejdere og et større budget, men 

der mangler generelt midler til forebyggende 

arbejde, og andre er mere trængende end 

politiet: 

»Det er de sociale myndigheder. De er ble- 

vet kraftigt beskåret og har slet ikke de 

ressourcer, som de tidligere har haft.« 

Søren Wiborg vil også gerne være bedre til 

det opsøgende arbejde: 

»Vi skal have flere professionelle gade- 

plansmedarbejdere. og jeg vil også gerne se 

flere projekter som for eksempel et samarbejde 

med SSP om at finde arbejde til de 

lidt vanskeligere unge for at gøre dem parate 

til arbejdslivet.« 

Men hvis der var ressourcer nok til at få 

drømme opfyldt, har Søren Wiborg en 

» I danske hjem besøger de unge hinanden. 

Men der er ikke samme tradition i mange 

af de unge indvandreres hjem, så de 

hænger ud på gaden, med alt hvad det 

medfører af ballade « 

fortæller politikommissær Søren Wiborg. 

ønske liste for nørrebro Lokalpoliti: 

»Så skal vi være 18 fastansatte betjente, 

fem PG II’ere og to kriminalfolk her på stationen. 

For vi udnytter ikke godt nok den ekspertise, 

vi har. Det ville give dynamik at sætte 

lokalkendskab og efterforskning sammen.« 

Søren Wiborg insisterer på, at de unge, han 

arbejder for og med, er hele den store indsats 

værd: 

»Det er de! Det er ganske få, der er uden for 

pædagogisk rækkevidde. De har de samme 

drømme som alle andre unge.« 

hvorfor går det så galt for mange? Kan de 

ikke se vejen frem? 

»nej, det kan de ikke.« 


nyhEDER 

Mere, bedre og hurtigere 

Anklagemyndigheden stiller krav til sig selv om 

mere effektiv sagsbehandling, hurtigere behandling og fokus 

på børnenes retssikkerhed 

Af Mikkel Thastum 

Børn må aldrig tilbageholdes uden helt 

særlig grund. Der skal tværtimod altid være 

streng overholdelse af retsplejelovens 

regler, når personer under den kriminelle 

lavalder bliver berøvet friheden. 

Det fastslår Rigsadvokaten, der i 2008 

vil sætte særlig fokus på, hvordan unge 

under 15 år bliver behandlet af politi og 

anklagemyndighed. 

»Tilbageholdelse af unge under den kri- 

minelle lavalder må antages at udgøre en 

særlig belastning. Derfor er det et område, 

som vi i vores arbejde med legalitetssikring 

vil holde et særligt vågent øje med i år. Børn 

skal have en særlig beskyttelse,« siger 

statsadvokat Jesper hjortenberg, chef for 

tilsynsafdelingen hos Rigsadvokaten og formand 

for Anklagemyndighedens Legalitetssikringsudvalg. 

Nødstilfælde at fængsle 

Fn’s Børnekonvention fastslår, at tilbageholdelse 

af et barn er sidste udvej og kun 

bør ske i det kortest mulige tidsrum. Principperne 

er også skrevet ind i den danske 


retsplejelov, der stiller skærpede krav til behandlingen 

af unge. 

I de senere år er lovovertræderne blevet 

stadig yngre, og det er ikke længere usædvanligt 

at se børn lige omkring den kriminelle 

lavalder, der deltager i kriminalitet. 

»Ganske unge mennesker deltager nu i 

ildspåsættelse og anden alvorlig ballade. Vi 

så det ved optøjerne om Ungdomshuset og 

senest ved de mange nattebrande i tidsrummet 

omkring trusselsagen mod en bladtegner. 

Det er en ulykkelig udvikling, som vi 

må gøre en indsats for at få vendt. Men det 

ændrer ikke ved, at vi særligt skal beskytte 

børn. Vi må i alle sager gøre, hvad vi kan, 

for at overholde reglerne, der er til for at 

beskytte de unge,« siger statsadvokat 

Jesper hjortenberg. 

Jesper hjortenberg Jørgen Steen Sørensen 

Krav om kvalitet 

Fokus på tilbageholdelse af børn indgår i en 

samlet plan for anklagemyndighedens mål 

for 2008. her stiller anklagemyndigheden 

en række krav til sig selv om større effektivitet, 

kvalitet og legalitet i sagsbehandlingen. 

»Vi har sat os nogle ambitiøse mål, som 

man konkret kan holde os op på. når året er 

gået, kan alle se, om vi levede op til, hvad vi 

lovede,« siger rigsadvokat Jørgen Steen 

Sørensen. 

Med i planen er også øget fokus på 

ransagninger i private hjem. Målet er at 

sikre, at alle ransagninger gennemføres i 

nøje overensstemmelse med retsplejelovens 

regler. 

Følg pengene 

Et andet punkt er en styrket indsats for at 

finde byttet fra økonomiske forbrydelser. 

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk 

Kriminalitet vil forsøge at få skjulte formuer 

konfiskeret, så dømte ikke kan leve i sus og 

dus for kriminelle penge efter fængslet. 

Målene opstiller også krav til effektiviteten 

i behandlingen af straffesager, erstatningssager 

og politiklagenævnssager. 

Anklagemyndigheden ønsker også, at 

voldssager bliver hurtigere behandlet, og i 

år skal mindst tre ud af fire voldssager være 

klar til domstolene inden for en måned.

Betjente holder sig fra helbredstjek 

Ringe tilslutning fra betjente på skiftehold til helbredsundersøgelse 


I nordjylland dukkede kun fem procent af de 

inviterede politifolk op til et frivilligt helbredstjek. 

og i Østjylland var det hver tiende. 

helbredstjekket var rettet mod politifolk i 

skifteholdsarbejde, for skiftehold tærer på 

fysikken. EU har vedtaget, at alle ansatte i 

skifteholdsarbejde skal tilbydes en helbredsundersøgelse 

hvert tredje år. 

I Danmark fik alle politifolk på skiftehold 

det første tilbud om helbredstjek i form af en 

spørgeskemaundersøgelse i 2006, og i januar 

i år begyndte helbredstjek nummer to i nordjylland. 

Ved helbredstjekket beskrev Rigspolitiets 

personalelæge og en wellnesskonsulent 

helbredsundersøgelsens formål og konsekvenserne 

af skifteholdsarbejde. 

Men tilslutningen til møderne var ringe. 

»Det er beklageligt, hvis ikke næsten alle, 

der forretter skiftetjeneste, tager imod tilbuddet 

om at deltage i undersøgelsen,« siger Kim 

hoffmann Erichsen, politikommissær og leder 

LEDEREn 

Se fremad 

har hånd du lagt på herrens plov, da se dig ej tilbage. Sådan indledes 

en af Grundtvigs salmer. Disse ord (og denne salme) kan måske 

inspirere til nu i reformsammenhæng at se 

fremad og ikke (længere) tænke på de senere 

måneders fortrædeligheder og problemer med 

at få den nye organisation til at virke på en god 

måde. For tingene kan ikke gøres om, og der vil 

ikke komme lignende store omvæltninger i 

mange, mange år. Så det er once in a lifetime. 

Selv om overskrifterne for hele 2008 er 

stabilisering og justering, tror jeg, at det, når 

sommerperioden er gået, vil være rigtigt også mentalt at begynde at tale 

mindre om reformen. I hvert fald i den forstand, at alt negativt sættes 

ind i en reformsammenhæng og undskyldes og forklares hermed. 

Det kan blokere for handlekraften og motivationen, og udløbstiden for 

sådanne udsagn er i øvrigt også ved at nærme sig på en hel del områder. 

af Rigspolitiets arbejdsmiljøsektion. Ved første 

helbredstjek i 2006 fik alle deltagere en 

personlig tilbagemelding fra personalelægen 

efter inddeling i tre grupper: 

• En risikogruppe, der trængte til en snak med 

en læge og eventuelt at skifte job, og de 

blev kontaktet af personalelægen. 

• En gruppe, der grundlæggende levede 

sundt, men trængte til et par livsstilsændringer, 

og de blev anbefalet at kontakte wellnesskonsulenterne. 

• En gruppe med sunde vaner, hvor ingen ændringer 

var nødvendige. 

Få behøver lægehjælp 

I 2006 havde to tredjedele af de adspurgte 

betjente ikke større problemer med helbred 

eller livsstil. 28 procent trængte til at stramme 

deres vaner op, og kun fem procent havde 

brug for at tale med en læge. 

Kim hoffmann Erichsen mener, at implementeringen 

af reformen har medført, at 

Reformprocessen har hidtil helt forståeligt og forventeligt haft omkostninger 

på det personlige plan og i forhold til opgavevaretagelsen, 

men nu bør disse ofre og begrænsninger i stadig større omfang afløses 

af de muligheder, som ligger i reformen. Den investering i fremtiden, der 

har været nødvendig, skal begynde at bære frugt. 

og så kan vi samtidig tålmodigt glæde os til den dag, hvor SInE og 

PoLSAG virker i det ganske land. Det er altid godt også med et positivt 

perspektiv. 

Jeg har hidtil ikke offentligt udtalt mig om overenskomstforhandlingerne. 

Jeg håber, at blot det, at situationen er afklaret, i sig selv er en 

tankemæssig lettelse. og tankevækkende er det, at også den sten i 

skoen, der har fyldt så meget, nu (næsten) er glemt eller ved at fortone 

sig bagud. Sammenholdet stod sin prøve. 

Tak til alle for indsatsen i de seneste hårde måneder. nyd nu 

sommerferien! 

medarbejderne føler sig presset og mangler 

overskud, for i Midt- og Vestjylland, hvor 

reformen har været på plads i længere tid, var 

tilslutningen til undersøgelsen større, her 

deltog hver tredje. fra skifteholdet. 

På grund af den svigtende 

opbakning får nordjyllands Politi 

og Østjyllands Politi tilbudt nye 

undersøgelser i 2009. 

Torsten Hesselbjerg 


SET UDEFRA 

Hjælp psykopaterne 

I kronikken beskriver psykolog Nikolaj Lunøe, hvordan man genkender en 

person med psykopati – og ikke mindst, hvordan man håndterer dem 

nikolaj Lunøe, uddannet 

psykolog, 58 år. Partner i 

konsulentfirmaet 

Capa bility, der interesserer 

sig for, hvordan 

mennesker og organisationer 

kan få størst 

mulig glæde af deres 

evner. Underviser i 

psykopati og tidligere 

ansvarlig for uddannel– 

sen af Rigspolitiets nu 

nedlagte konsulentkorps. 


Af Nikolaj Lunøe 

Man kan som bekendt ikke mærke andre menneskers 

følelser på samme direkte måde, som vi mærker vores 

egne. 

Men skulle vi gætte på, hvordan det føles at lide af 

psykopati, så er det bedste bud formentlig, at mennesker 

med denne lidelse mangler den ufrivillige følelse, 

vi kalder samvittighed – eller måske mere præcist: 

Den ubehagelige del af samvittigheden, som 

fortæller os, at vi er på vej til at gøre noget forkert, eller 

den nagende skam eller anger, der indfinder sig, hvis vi 

alligevel har gjort det. 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at psykopati 

ikke er selvforskyldt, og en psykopat har lige så svært 

ved at føle dårlig samvittighed, som en person, der lider 

af Parkinsons syge, har ved at styre sine egne bevægelser. 

Fire tegn på psykopati 

Moderne diagnoser er baseret på statistik. Udgangspunktet 

er en liste over mulige symptomer, som anvendes 

som huskeseddel, når man vurderer personen. 

Statistikken viser, at der er fire ofte forekommende 

kendetegn hos næsten alle, der lider af psykopati: 

Fravær af skyldfølelse eller anger: Personen synes 

ikke at fortryde de negative ting, hun måtte have gjort, 

og virker uberørt af deres negative konsekvenser for 

andre. For eksempel: »Jeg fortryder intet. Det har jeg 

overhovedet ingen grund til.« 

hule eller flade følelser: Personen har svært ved at 

fortælle om følelser på en måde, der er så nuanceret, at 

den kan overbevise andre om, at hun kender dem fra 

sig selv. Eksempel: »Selvfølgelig har jeg følelser. nogle 

gange kan jeg virkelig mærke adrenalinet pumpe i kroppen.« 

Ufølsomhed over for andre menneskers behov eller 

lidelser – mangel på empati. 

Personen synes ikke at have nogle hæmninger med 

hensyn til at ydmyge eller chikanere andre, der står i 

vejen for hendes egne mål – eller som bare har været 

uheldige eller er svage. 

Som: »Det ville være gået galt for ham/dem under 

alle omstændigheder. De evnede bare ikke at følge 

med tiden« eller »de har altid været nogle tabere.« 

Manglende accept af ansvar for egne handlinger: 

Personen bortforklarer systematisk ansvaret for sine 

egne negative handlinger. Der er aldrig noget, der er 

hendes skyld. Som for eksempel: 

»Mit projekt var kanonsmart, og vi ville alle sammen 

være blevet rige, hvis det var blevet gennemført. Men 

mine modstandere rottede sig sammen med en masse

smålige papirnussere, der fik det forhindret med alt deres paragrafrytteri.« 

De pæne og mindre pæne psykopater 

Disse fire kerne-symptomer optræder imidlertid ofte i kombination 

med tre andre grupper af kendetegn. 

hos de ’pæne’ psykopater – der i reglen er velbegavede, har en god 

uddannelse og for det meste undgår at komme i åbenlys konflikt 

med loven – vil man ofte også se to andre kendetegn. 

For det første en overfladisk eller glat charme, der sætter 

personen i stand til at overtale andre til hvad som helst, og som ofte 

får folk til at kalde den pågældende for ’karismatisk,‘ eller for ’en 

dynamisk person, der ikke er bange for at handle utraditionelt, og 

som kan skabe forandring.’ 

Men hvis charmen ikke giver det ønskede resultat, kan hun uden 

forudgående varsel pludselig gå over til trusler. 

For det andet har de en udviklet evne til at manipulere, hvor personen 

udnytter andre menneskers mangel på viden imod dem selv 

og til sin egen fordel. 

hos de mindre pæne psykopater – der i reglen er knap så velbegavede 

og langt oftere bliver grebet i lovovertrædelser – er der 

tale om andre kendetegn som et usædvanligt højt behov for ’action’, 

fravær af realistiske langsigtede mål og en tilbøjelighed til at nasse 

på andre, i faglitteraturen kaldet ’parasitær livsstil’. 

Gode til løgne 

Alle mennesker lyver lidt en gang imellem. Men for de fleste af os er 

der grænser for, hvor meget vi kan lyve eller bare fordreje kendsgerningerne, 

før vi begynder at føle os skidt tilpas. Dette har den 

konsekvens, at andre mennesker ofte kan se det på os – hvilket 

yderligere kan lægge en dæmper på unoderne. 

Men hvis man ikke får dårlig samvittighed, når man lyver, er man 

i stand til at fordreje sandheden på en mere frejdig og kæk måde 

end andre mennesker. 

Den, der ikke er plaget af samvittighedsnag, hverken rødmer 

eller ser væk, når hun lyver. Derfor virker hun langt mere overbevisende 

end andre, når hun gør det. Men de ’pæne’ og velbega- 

vede psykopater har ofte lært sig, at det er klogere bare systematisk 

at fordreje tingene end at lyve. 

Hvad kan man gøre? 

Vi kender på nuværende tidspunkt ikke nogen effektiv behandling 

mod psykopati. Det bedste er derfor at satse på ’mandsopdækning’: 

Mennesker, der lider af psykopati, er simpelt hen afhængige 

af, at der er nogle, der konstant står klar til at bremse deres unoder. 

Men for det første kræver dette jo, at den eller de personer, der 

påtager sig denne anstrengende opgave, har magt, som de har agt. 

Dette kan være meget svært og kræver ofte støtte i form af 

råd givning fra en professionel. og i de ulykkelige tilfælde, hvor den 

person, der lider af psykopati, har fået en høj lederstilling, kan det 

være overordentlig vanskeligt for medarbejderne at sætte sig til 

modværge. 

For det andet er det et belastende job, fordi der ikke spores 

fremgang. opdrager man børn, kan man regne med, at 99 ud af 100 

børn efterhånden lærer, hvad der er rigtigt og forkert. Men med 

psykopater begynder man forfra hver gang. 

For det tredje støder vi på det problem, at det kan være strafbart 

at sige om en person, at hun lider af psykopati – også selv om hun 

gør det. 

En god begyndelse kunne her være, at vi gjorde os klart, at 

psykopati ikke er selvforskyldt. Mennesker kan nu engang kun hæfte 

for det, de kan kontrollere 

ved hjælp af 

deres egen fri vilje. > PSyKoPATI 

Da personer med 

Cirka 200.000 danskere lider af 

lidelsen psykopati 

psykopati, og størstedelen er 

hverken har taget be- mænd. Mellem to og fire procent af 

slutningen om at 

være det selv, og hel- 

alle mænd er psykopater, mens cirka 

en procent af alle kvinder er psykopater.ler 

ikke kan holde op Kun et fåtal af de cirka 50 årlige 

med det, bør ordet 

drabsmænd får prædikatet ’psykopat’ 

’psykopat’ ikke anvendes 

som en bebrejdelse 

mod dem. 

på sig efter den obligatoriske 

mentalundersøgelse. 

Kilde: www.netpsykiater.dk 


InTERVIEW 

» Vi har måske haft 

den selvopfattelse, 

at fordi vi var 

jurister og har gået 

på universitetet, 

havde vi al viden. 

Men sådan er 

virkeligheden jo 

ikke. Slet ikke. « 


»Hvad ved jeg« 

Spørgsmålet er et af de vigtigste at stille sig selv ifølge Rasmus Heugh 

Wandall, anklagemyndighedens første videnschef. At dele erfaringer 

og viden sparer både tid, kræfter og penge 

Af Mikkel Thastum 

De står overalt i anklagemyndigheden. Ringbind efter ringbind med 

anklagerens vigtigste redskab: nedfældet viden om, hvordan bestemte 

typer forbrydelser skal håndteres i retten. 

Masser af hyldemeter, plasticchartekker og kartotekskort med oplysninger 

om, hvordan en bestemt lovovertrædelse typisk skal behandles i 

anklageskriftet, og hvad gerningen skal udløse af straf. I anklagergemmerne 

finder vi især interessante domme, der cirkulerer mellem jurister, 

som kender hinanden fra universitet, fra et kursus, eller også drister 

anklageren sig til at spørge om lov til at se sidemandens visdomsbank. 

For ingen har lyst til at stå i retten og henvise til en dom, der falder 

helt uden for den juridiske skive – fordi den er forældet eller i realiteten 

ikke er sammenlignelig. Derfor er mange også varsomme med at give 

viden videre. 

For tænk nu, hvis ens råd er forkerte? 

»Et andet problem kan være tilbøjelighed til at gå ad de samme stier 

og genbruge de samme domme igen og igen – uden anklageren egentlig 

har kontrolleret, om de stadigvæk er retvisende,« lyder det fra Rasmus 

heugh Wandall. 

han er anklagemyndighedens første videnschef. Med kontor hos 

Rigsadvokaten har han det seneste års tid kortlagt anklagernes tilgang 

til viden. For hvad ved den enkelte anklager egentlig? 

hvor henter anklageren sine faglige oplysninger? 

og hvad bliver brugt eller delt med andre? 

Med de spørgsmål i sin egen slidte lædermappe har han rejst rundt i 

Danmark for at kigge bag om kartotekerne. 

Kollega bedst? 

»Det mest interessante er, at meget af anklagerens viden stammer fra 

’kollegaen’. Fra ham eller hende, som man deler kontor med eller kender 

lidt længere nede ad gangen. Det er positivt og viser, at der allerede 

eksisterer en udstrakt uformel deling af viden. Det er vi faktisk ganske 

gode til. Men det er negativt og en klar begrænsning, at det sker så 

smalt. For hvad nu, hvis kollegaen tager fejl? Eller at der er forældede 

eller misvisende domme med i kollegaens domssamling? Derfor skal vi 

have en bredere tilgang til at samle og sprede viden,« lyder målet fra 

videnschefen. 

han understreger, at undersøgelsen også bekræfter, at anklagere 

meget gerne vil have opdateret viden. Men at de ikke altid har adgang til 

den. Løsningen er imidlertid en helt anden end de ’private’ videnssystemer, 

der kun opfylder en del af behovet. For det er spild af gode 

kræfter, hvis hver enkelt medarbejder bruger tid på at sakse domme, 

som måske kan bruges engang. 

»Det er ikke godt nok, at alle har deres egne mapper. Det er spild af 

ressourcer, når alle bruger kræfter på at samle viden sammen i hver 

deres eget kartotek. Selv hvis det er opdateret, er det jo ikke sikkert, 

at det er dækkende. Derfor skal vi have etableret en slags stor fælles 

mappe, som alle har adgang til. Det er ærlig talt ikke særlig effektivt, at 

vi alle sammen sidder og roder rundt efter de samme oplysninger. 

Derfor gælder det om at stille redskaber med relevant viden til rådighed 

for anklageren,« siger Rasmus heugh Wandall. 

Intranet skal hjælpe 

Derfor er anklagemyndigheden i fuld gang med at etablere sit eget elektroniske 

netværk – Anklagernet – der blandt andet skal fungere som en 

vidensbank. I første omgang er alle eksisterende regler – såsom meddelelser 

fra Rigsadvokaten – lagt ind. her er også adgang til elektroniske 

opslagsværker, såsom Karnov og Tidsskrift for Kriminalret. håbet er, at 

Anklagernet med tiden skal indeholde en bomstærk juridisk database, 

hvor anklagerne let kan søge og finde alt det nyeste. 

»For vi skal simpelthen være klædt på til fingerspidserne, når vi 

møder i retten. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan vi klæder 

hinanden sådan på, at vi er forberedt til det yderste. Det gælder om at 

have adgang til al relevant anklagerfaglig viden, inden vi står i retten. 

her kan Anklagernet bidrage til den vidensdeling, vi i dag har med 

kollegaen,« siger Rasmus heugh Wandall. han peger på noget så 

lavpraktisk som en opdateret telefonbog med interne kontaktoplysninger 

som et vigtigt redskab. For på den måde får anklagerne adgang til 

mange flere ’sidemænds’ oplysninger. 

Følg med i praksis 

For mange anklagere går rundt og tror, at de kender praksis. Men ifølge 

videnschefen er det kun meget få, der altid kan stole på egen eller sidemandens 

erfaring som eneste kilde. 

han peger på et pilotprojekt, som Rigsadvokaten og Københavns 

Politi i øjeblikket er ved at etablere på Anklagernet. her vil parterne lave 

en særlig database for narkodomme, hvor alle relevante domme hele 

tiden vil blive opdateret. 

»Så kan anklagere over alt i landet hele tiden se, hvordan praksis ud- 

vikler sig. De forældede og misvisende domme vil løbende blive skiftet 

ud med de nye og praksisskabende,« forklarer Rasmus heugh Wandall. 

Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 07 | 2008 | 33 

»

» 

InTERVIEW, FoRTSAT 

Bliver domsbasen over narkosager en succes, kan den udvides til at handle om flere 

kriminalitetsområder. 

Wandall vurderer, at anklagemyndighedens interne kultur helt overvejende 

betyder, at det er den enkelte medarbejders eget problem at holde sig ajour. Det har 

så at sige ligget forudsat i organisationen, at enhver ny viden altid var medarbejderen 

bekendt. 

»Vi har måske haft den selvopfattelse, at fordi vi var jurister og har gået på 

universitetet, havde vi al viden. Men sådan er virkeligheden jo ikke. Slet ikke, når 

med arbejderen ikke har adgang til den nye viden. Faktisk er det organisationens 

opgave at sikre viden – og medarbejderens ansvar at bruge den og give den videre 

til andre,« siger Rasmus heugh Wandall. 

Den 33-årige jurist har selv gået på universitetet længere tid end de fleste. For 

inden sit nuværende job ved Rigsadvokaten var han universitetsforsker med 

speciale i straf udmåling. Emnet førte til arbejde ved blandt andet new york 

University School of Law og oxford University, hvor han især interesserede sig for 

forskellige landes måde at sikre ensartede straffe. Sin ph.d.-afhandling om strafudmåling 

skrev han i København. 

Éns straf er målet 

»Vi har retsenhed i Danmark. Det betyder, at vi gerne skulle straffe nogenlunde ens, 

hvad enten forbrydelsen er begået i Ålborg eller i København. For det er nu engang 

den samme straffelov, der gælder overalt i vores land. Derfor er det vigtigt, at 

anklageren bruger kræfter på at sætte sig ind i praksis. Men endnu vigtigere, at vi 

som organisation skaffer et kvalificeret overblik over denne retspraksis,« siger 

videns chefen, der fortsat underviser jurastuderende i strafudmåling på overbygningen 

på Københavns Universitet. 

Så sat på spidsen handler vidensdeling ifølge Rasmus heugh Wandall om 

effektivitet og retssikkerhed. Det handler om en lettere hverdag for den enkelte 

anklager. og sikkerhed for, at alle bliver behandlet lige for loven. 

Fagudvalg med viden 

Anklagemyndighedens nye interne fagudvalg er for Wandall en uvurderlig måde at 

få samlet og spredt den nødvendige viden. For her sidder et bredt udsnit af drevne 

praktikere og eksperter fra anklagemyndigheden over hele landet. hver med deres 

specifikke viden om et bestemt kriminalitetsområde. 

»Fagudvalgene er intet mindre end en fantastisk idé. Vi får samlet en enorm 

anklagerfaglig ekspertise i ét lokale. Det giver en utrolig dybde og bredde i vores 

viden, som vi ikke har haft før,« siger han. 

og som enhver anden forsker slutter videnschefen med et spørgsmål: 

»Vi har en kulturel 

barriere i anklagemyndigheden, 

når vi > RIGSADVoKATEn 

skal dele viden. Men 

65 ansatte arbejder i igsadvokaturen, og dets chef 

den er vi ved at få 

er rigets øverste anklager. han leder også ansatte i 

nedbrudt. Målet er, at 

statsadvokaturerne samt anklage myndighederne 

alle anklagere hver 

på Færøerne, i Grønland og de 12 politikredse. 

eneste dag spørger 

48 straffesager blev ført af Rigsadvokaten i 

sig selv: hvad kan jeg 

bidrage med af viden 

højesteret i 2007. Rigsadvokaten møder også i 

Den Særlige Klageret. 

i dag? hvad ved jeg, 

som andre kan bruge 

i morgen i retten?« 

3 områder er essentielle for Rigsadvokaten: at 

lede anklagemyndigheden fagligt, administrativt 

og være borgernes klageinstans. 


Samlet it 


helt papirløst bliver politiets arbejde nok 

aldrig, men det nye fælles it-system PoLSAG 

er et skridt i den retning. Programchef henrik 

Munch Jørgensen står i spidsen for PoLSAG, 

som bliver hele politiets indgang til en mere 

elektronisk hverdag. og han og hans team fra 

IT & Teleafdelingen har travlt, for der er meget 

at gøre, hvis hele politiet skal knyttes sammen 

elektronisk: 

Kan du beskrive POLSAG i en sætning? 

»PoLSAG er et fælles it-system, som bliver 

krumtappen i politiets it og nøglen til en effektiv 

arbejdsgang hos politiet.« 

Hvad er den største effekt af POLSAG? 

»Vi får ikke alle gevinsterne på en gang, men i 

etaper. overordnet bliver den største gevinst, 

at hele Danmark bliver til én politikreds, itmæssigt. 

I gamle dage var der populært sagt 

54 systemer, nu bliver alt tilgængeligt for alle, 

og alle sager bliver elektroniske.« 

»næste skridt er at arbejde med effektivisering 

af arbejdsgange. Det kan it ikke gøre 

alene, men sammen med effektivisering på

for et samlet politi 

Gevinsterne er mange og kommer alle 

til gode, når det nye it-system POLSAG 

lanceres til næste år 

andre områder skal de gevinster give plads 

til bedre borgerbetjening.« 

Skal politifolk frygte et uigennemskueligt, 

vanskeligt it-system, som hæmmer deres 

arbejde? 

»I første fase vil man opleve, at PoLSAG 

ikke adskiller sig væsentligt fra PoLSAS. 

Det er mere arbejdsgangen, der ændrer sig, 

idet vi går fra papirsager til elektroniske 

sager, som ligger centralt på PoLSAG. Alle 

de dokumenter, der hører til en sag, som for 

eksempel blodprøver, scannes ind. Men 

selvom sagerne ikke længere eksisterer på 

papir, kan man stadig printe sager ud.« 

Hvem vinder mest, borgerne eller politiet? 

»Politiet og deres daglige arbejde vinder 

mest ved den fælles it-platform. og dernæst 

vinder vi alle ved bedre borgerbetjening.« 

Hvad med sikkerheden? 

»Vi følger de sikkerhedssystemer, som 

findes for politiets it-systemer i dag, der 

er ingen forskel.« 

Hvad, hvis systemet går ned? 

»Situationen bliver den samme som i dag. 

Vi har en lang række aftaler, der skal sikre 

os et beredskab, hvis der sker noget. Men 

der er en udfordring i overgangsfasen, hvor 

det nye system måske ikke er helt fejlfrit. Så 

det nye system kommer til at køre parallelt 

med det gamle PoLSAS i et stykke tid. De 

sager, der er oprettet i PoLSAS, bliver afsluttet 

i PoLSAS, så systemet bliver tilgængeligt 

et stykke tid.« 

Hvordan uddannes politifolk til POLSAG? 

»I samarbejde med Politiskolen og Personaleafdelingen 

er vi er i gang med at lave 

planer for implementering og uddannelse. 

I dag har hver kreds allerede superbrugere, 

og de får ekstrauddannelse i PoLSAG sammen 

med direkte support fra eksperten i 

PoLSAG i starten. It-support bliver ligesom i 

dag, hvor brugerne tager fat i superbrugerne 

eller kredsenes it-afdelinger, som tager fat i 

supportafdelingen hos IT og Teleafdelingen 

i hvidovre.« 

> 

> 

PoLSAG KoRT 

• Elektronisk sagsbehandling fra først 

til sidst 

• At borgere kan anmelde via 

internettet 

• At myndigheder kan udveksle 

information digitalt 

• Elektronisk arkivering 

• Bedre overblik over sagsbehandlingstider 

og tidsforbrug 

Med PoLSAG kan man 

• søge på lignende sager/anmeldelser 

om kriminalitet i hele landet 

• få overført sager elektronisk fra 

andre kredse 

• sende sager videre elektronisk med 

alle bilag både fra politi til anklager 

og domstol 

• abonnere på typer af datasamling 

som ’indbrud i villaer’ fra domstolene, 

så man får sagens udfald i 

retten 

• følge med i, om tidsfristerne 

overholdes, for eksempel i 

volds sager og voldtægtssager 

PoLSAG skal 

• skabe en bedre politibetjening for 

samfundet 

• højne effektiviteten og kvaliteten i 

politiets arbejde 

• bruges til mål- og resultatstyring, en 

systematisk talbehandling og en 

ensartet administration 

ny TID, nyT SySTEM 

PoLSAG er et omfattende nyt 

sagsbehandlingssystem, som i 2010 

skal erstatte det nuværende 

PoLSAS. Det er både et nyt system 

og en måde at arbejde på. 

Projektet er et af Danmarks største 

digitaliseringsprojekter. hovedleverandør 

er CSC, mens Dataafdelingen 

står for projektstyringen. 

Prisen bliver 221 mio. kroner. 

Analyse og udvikling er i fuld gang, 

og i 2009 er en testversion klar. 

Udvalgte kredse er med til at 

vurdere, evaluere og afprøve 

systemet i et pilotforløb, inden hele 

landet får PoLSAG til rådighed i 

2010. 

Kilde: Rigspolitiets dataafdeling 


Al henvendelse: Rigspolitiet, red@rigspoliti.dk, tlf. 33 14 88 88 PP 

Udgiveradresseret maskinel magasinpost 

id-nr. 42596 

STAVEn – DIn TUR TIL AT SLÅ PÅ PoLITIET 

Mit liv som strømer 

Ulf Pilgaard har gennem årene både ageret den fjollede panser og den 

mere seriøse af slagsen. Her fortæller han om at sætte sig ind i rollen 

Både på teater og på film har jeg igennem hele mit 

liv med jævne mellemrum optrådt som politimand 

enten i den fjollede udgave eller den mere seriøse. 

hvad sidstnævnte angår, kræver det selvfølgelig, 

at man til en vis grad forsøger at sætte sig ind i de 

specielle arbejdsvilkår, som på godt og ondt er 

politiets. 

Det var eksempelvis tilfældet, da vi indspillede 

de to krimier ’nitten røde Roser’ og ’Terror’ fra 

1970’erne. Det var filmatiseringer af to romaner 

skrevet af forfatteren Torben nielsen, der i 26 år 

selv arbejdede som politimand, og de var derfor 

yderst realistiske i skildringen af politiets arbejdsmetoder. 

Poul Reichhardt, Jens okking og jeg var et fast 

team i disse film og gik under navnene Ancher, 

Brask og Rieger. og med instruktørerne Esben 

højlund Carlsen og Gert Fredholm blev der faktisk 

her gjort et ihærdigt forsøg på at skabe en mere 

realistisk modpol til olsen-Bandens univers. 

Torben nielsen kendte selvfølgelig også til 

politi folks svage, eller skal vi kalde dem menne- 

skelige, sider. I filmen ’Terror’ går jeg på et tidspunkt 

fuldstændig amok på en anholdt og 

gennemtæver ham, med baggrund i at min kollega, 

Brask, er blevet myrdet. En forståelig reaktion, 

men selvfølgelig modbydelig. 

også ’nitten røde Roser’ har sine brodne kar, 

men det er først og fremmest det omstænde lige 

politiarbejde, der virker troværdigt. 

Slutningen er meget spændingsmættet. Den er 

optaget om natten på en landevej nær Risby. 

Morderen – henning Jensen – er indkredset. 

Jeg ligger klar med en riffel med kikkertsigte. han 

kommer gående med en lille dreng som skjold 

foran sig. Ancher giver ordren over walkien. Jeg 

skyder og rammer ham i den ene skulder. han fortsætter, 

og jeg rammer ham i den anden skulder. 

Et udtryk for den meget præcise realisme i 

filmen er, at jeg var nødt til at skyde med skarpt. 

naturligvis ikke på henning Jensen, det tror jeg 

trods alt, han havde modsat sig. 

Men da jeg skulle optages i nærbillede, ville det 

være for afslørende, hvis man ikke kunne se 

rekylen fra geværet. Følgelig blev der anbragt en 

papkasse 100 m ude på en mark foran en lille jordvold. 

En projektør blev trukket ud – jeg skød og 

ramte – og gudskelov for kikkertsigtet. 

Realisme var der så sandelig også i ole Bornedals 

gyser ’nattevagten’ fra 1994 om end i en 

noget mere perverteret form. Det var oles ide, at 

jeg skulle spille kriminalkommissær Wørmer. han 

mente, at selve min person ville blokere for 

mistanken om, at jeg var morderen. Jeg læste et 

af de første manuskripter til filmen og fokuserede 

naturligvis mest på min egen figur. og jeg havde 

en væsentlig indvending. 

Det forekom mig usandsynligt, at denne dygtige 

politimand, der havde været i tjenesten i en 

menneskealder, pludselig gav sig til at slå unge 

kvinder ihjel. Jeg savnede en brist i hans karakter. 

og som jeg husker det, gik der ikke meget mere 

end et døgn, så havde ole konstrueret den fantastiske 

historie om, at jeg havde nekrofile tilbøjeligheder 

og engang i min ungdom var blevet fyret 

som nattevagt af samme grund – et indfald fik kabalen 

til at gå op. 

heldigvis tror jeg ikke, at Per Larsen eller nogen 

af de andre, jeg havde nær sagt folkekære typer, 

går rundt med den slags bagtanker. De udstråler 

tværtimod besindighed, og så kan vi andre såmænd 

føle os trygge.

Magasinet Politi 07 - Europa

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template ?