Årsberetning om menneskerettigheder - Europa

Årsberetning
om menneskerettigheder
2001
1

INDHOLD
Forord………………………………………………………………………………………………..7
1. INDLEDNING…………………..……………………………………………………………9
Beretningens generelle formål…………………………………………………………………9
Principper, retsgrundlag, hovedaktører……………………………………………………….10
Muliggøre demokratisk overvågning, navnlig via Europa-Parlamentet……...………………14
Åbenhed og dialog med det civile samfund………….……………………………………….14
2. MENNESKERETTIGHEDER INDEN FOR DEN EUROPÆISKE UNION…………..15
2.1. Chartret om grundlæggende rettigheder………….……………………………………15
2.2. Racisme og fremmedhad……………………………………………………………….19
2.3. Asyl og migration………………………………………………………………………23
2.4. Menneskehandel……………………………………………………………………….28
2.5. Europa-Parlamentets betænkning om respekten for de grundlæggende rettigheder i Den
Europæiske Union (2000)………………………………………………………………30
2.6. Menneskerettighederne og erhvervslivet……………………………………………….31
3

3. AKTIONER PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET PÅ INTERNATIONALT
PLAN………………………………………………………………………………………....34
3.1. EU-instrumenter og -initiativer i forbindelserne med tredjelande………………...34
3.1.1. Fælles strategier, fælles aktioner og fælles holdninger……………………35
3.1.2. Demarcher og erklæringer……..…………………………………………..39
3.1.3. Politisk dialog, herunder en specifik menneskerettighedsdialog med de
associerede lande samt med USA, Canada og Kina……………………….40
3.1.4. Kommissionens meddelelse om, hvordan Den Europæiske Union kan medvirke
til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande,
og de dertil knyttede rådskonklusioner af 25. juni 2001…………………..45
3.1.5. Europa-Parlamentets årlige betænkning om menneskerettighederne…...…48
3.1.6. Menneskerettighedsfora………………..…………………………………..49
4
3.2. Aktiviteter, der finansieres i henhold til det europæiske initiativ for demokrati og
menneskerettigheder………………………………………………………..………..51
3.3. EU-aktioner i internationale for a……………………………………………………54
3.3.1. De Forenede Nationer……………………………………………………..55
3.3.1.1. 55. Generalforsamling: 3. udvalgs arbejde……………………56
3.3.1.2. 57. møde i Menneskerettighedskommissionen………………..58
3.3.1.3. Verdenskonferencen mod racisme, racediskrimination, fremmedhad
og dertil knyttet intolerance……………………..…..61
3.3.1.4. De Forenede Nationers Generalforsamlings særlige samling om
børn……………………………………………………………62
3.3.2. Europarådet………………………………………………………………..62
3.3.3. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)……….…65
3.3.4. Stabilitetspagten for Sydøsteuropa (Arbejdspanel I: Menneskerettigheder og
demokratisering)…………………………………………………………..67
3.4. Tematiske emner af særlig stor betydning for EU………………………………….69
3.4.1. Borgerlige og politiske rettigheder………………………………………..69
3.4.1.1 Afskaffelse af dødsstraffen……………………………………72
3.4.1.2 Tortur og anden umenneskelig og nedværdigende behandling
eller straf………………………………………………………76

3.4.1.3 Valgbistand og -observation…………………………………..80
3.4.2. Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder…………………………….87
3.4.3. Retten til udvikling…………………………...……………………………89
3.4.4. Barnets rettigheder……………………..………………………………….90
3.4.5. Kvinders menneskerettigheder…………………………………………….94
3.4.6. Racisme, fremmedhad, ikke-diskrimination og respekt for
mangfoldighed…………………………………………………………….99
3.4.7. Personer, der tilhører mindretal………………………………….………104
3.4.8. Flygtninge og internt fordrevne………………………………………….106
3.4.9. Menneskerettighedsforkæmpere…………………………………………107
3.5. Menneskerettighedssituationen på verdensplan…………………………………..110
EU-landeinitiativer, EU-erklæringer på Generalforsamlingen og i Menneskerettighedskommissionen
4. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER………………………………………………….125
5. BILAG……………………………………………………………………………………..127
1. Traktaten om Den Europæiske Union (med Nice-ændringerne) (udvalg af artikler)..127
2. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (med Nice-ændringerne) (udvalg
af artikler)……………………………………………………………………………..133
3. Udvalg af artikler fra Cotonou-aftalen………………………………………………..137
4. Tale holdt af Hubert Védrine, Den Franske Republiks udenrigsminister, formand for
Rådet for Den Europæiske Union, på FN's 55. Generalforsamling (New York, den
12. september 2000)…………………………………………………………..………147
5. Den Europæiske Unions indlæg på FN's Generalforsamling (3. udvalg) om menneskerettighedssituationen
i verden (New York, den 26. oktober 2000)………………….159
6. Erklæring fra Den Europæiske Union på 5. særlige møde i FN's Menneskerettighedskommission
(Genève, den 18. oktober 2000)………………………………………169
7. Erklæring fra Anna Lindh, Sveriges udenrigsminister, på Den Europæiske Unions
vegne, på 57. møde i Menneskerettighedskommissionen
(Genève, den 20. marts 2001)…………………………………………………………173
8. Landeerklæring fra ambassadør Johan Molander, chef for Sveriges delegation, på Den
Europæiske Unions vegne, på 57. møde i Menneskerettighedskommissionen (Genève,
den 29. marts 2001)………………………………………………………………….179
5

6
9. Retningslinjer med hensyn til dødsstraf…………………………………………….195
10. Retningslinjer for en EU-politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom,
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf…………………….201
11. Rådets konklusioner om den rolle, Den Europæiske Union kan spille for fremme af
menneskerettighederne og demokratiseringsprocessen i tredjelande…………………211
12. Rådets konklusioner om valgbistand………………………………………………….217
13. Rådets fælles holdning af 11. juni 2001 vedrørende Den Internationale
Straffedomstol…………………………..……………………………………………223
14. Menneskerettighedsinstrumenter…………………………………………………….227
15. Menneskerettighedsinstrumenter, der er undertegnet af EU-medlemsstater…….…..231
16. Rapporter, som medlemsstater har forelagt for menneskerettighedsorganer….….….233
17. Medlemsstaters økonomiske bidrag til FN's menneskerettighedsmekanismer….……239
18. Besøg i medlemsstater af repræsentanter for menneskerettighedsmekanismer…..…..245
19. Oversigt over initiativer finansieret i 2000 over afsnit B7-7…………..……………..247
20. Fortegnelse over internetadresser med EU-dokumenter om menneskerettighedsspørgsmål,
herunder rapporter fra EU-menneskerettighedsfora………………..……………249
21. Liste over forkortelser………………………………………………………………..253
STIKORDSREGISTER………………………………………………………………………….255
__________________

Forord
af Louis MICHEL, Belgiens vicepremierminister og udenrigsminister, formand for Rådet for
Den Europæiske Union.
Den Europæiske Union er kun lidt over 40 år gammel. Den har endnu hele sin fremtid foran sig.
Europas fremtid vil frem for alt blive bestemt af dets evne til at bevare og udbrede sine menneskelige
værdier. Den europæiske model bygger nemlig mere end nogen sinde på universelle værdier:
frihed, demokrati, respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet.
Disse idealer er for de flestes vedkommende og i alt væsentligt blevet til virkelighed.
Ikke desto mindre skal der fortsat kæmpes, selv i vore gamle demokratier, for at realisere dem
fuldt ud. Det er bydende nødvendigt at forsvare disse værdier ikke blot internt i EU, men over alt i
verden, sådan som Den Europæiske Union gjorde det med held på verdenskonferencen mod racisme,
racediskrimination, fremmedhad og dertil knyttet intolerance i Durban fra den 31. august til den
8. september 2001.
Denne beretning er resultatet af et teamarbejde. Menneskerettighedseksperter fra de femten medlemsstater
har bidraget til den og er blevet støttet af Kommissionen og Generalsekretariatet for
Rådet. Beretningen dokument har til formål at give en samlet præsentation af Den Europæiske Unions
politik på menneskerettighedsområdet. Den koncentrerer sig om EU's forbindelser udadtil og
EU's rolle på den internationale scene, men omfatter desuden et afsnit om menneskerettigheder i EU
og en redegørelse for de aktioner, som De Femten har gennemført på en række prioriterede områder
såsom racisme, asyl og indvandring, menneskehandel samt menneskerettigheder og erhvervslivet.
Den Europæiske Unions årsberetning udgør et vigtigt referenceværktøj, der kan danne grundlag for
en mere indgående drøftelse om, hvordan man kan gøre EU's politik på menneskerettighedsområdet
mere sammenhængende og effektiv. EU glæder sig til drøfte dette på det næste menneskerettighedsforum,
som EU-institutionerne, repræsentanter for den akademiske verden og de ikke-statslige organisationer
vil deltage i.
EU håber at kunne gøre borgerne mere interesseret i Europa gennem årsberetningen om menneskerettigheder
ved at fremhæve de værdier, som den europæiske model bygger på. I en verden, der bliver
mere og mere global, er det vigtigt at forsvare grundlaget for vor identitet, idet dette nemlig udgør
en væsentlig bestanddel af svaret på usikkerheden i vor samtid.
Louis MICHEL
7

1. INDLEDNING
Beretningens generelle formål
Denne beretning er den tredje af sin art. Den er resultatet af en række foranstaltninger til styrkelse
af Den Europæiske Unions aktionsmidler på menneskerettighedsområdet, som blev besluttet
af de europæiske udenrigsministre, som i 1998 var forsamlet i Wien i anledning af 50årsdagen
for verdenserklæringen om menneskerettigheder.
Denne beretning dækker perioden fra den 1. juli 2000 til den 30. juni 2001. Den forklarer,
hvordan Den Europæiske Unions engagement i menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
omsættes i handling. Den koncentrerer sig om EU's forbindelser med tredjelande
og om EU's rolle på den internationale scene. Billedet ville imidlertid ikke være fuldstændigt
uden et afsnit om den seneste udvikling og de største udfordringer på menneskeret-
tighedsområdet inden for Den Europæiske Union. Selv om denne beretning ikke har til formål
at behandle situationen i hver medlemsstat, vil der blive set på nogle få specifikke emner fra
en intern synsvinkel - såsom racisme og fremmedhad, asyl og migration, menneskehandel,
menneskerettigheder og erhvervslivet. EU er sig hermed bevidst, at menneskerettighedspolitikken
begynder hos os selv. Proklamationen af chartret om grundlæggende rettigheder den
8. december 2000 afspejler menneskerettighedernes altoverskyggende betydning for alle Den
Europæiske Unions politikker og aktiviteter.
På De Forenede Nationers verdenskonference om menneskerettigheder, der blev afholdt i
1993 i Wien, bekræftede man på ny, at beskyttelse og fremme af menneskerettighederne er af
legitim interesse for det internationale samfund. EU fremmer for sit vedkommende menneskerettighederne
i sine forbindelser med tredjelande og tager menneskerettighedskrænkelser op,
hvor de end forekommer. Kommissionens meddelelse af 8. maj 2001 om, hvordan Den Europæiske
Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande
1 og de dertil knyttede rådskonklusioner af 25. juni 2001 (jf. bilag 11) udgør et værdifuldt
bidrag til styrkelse af sammenhængen og konsekvensen i EU's politik for menneskerettigheder
og demokratisering.
1 KOM(2001) 252 endelig.
9

10
Denne beretning tilsigter at belyse EU's holdninger og aktiviteter i internationale og regionale
fora, såsom De Forenede Nationer, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde
i Europa (OSCE) samt stabilitetspagten for Sydøsteuropa. Den dækker ligeledes forberedelserne
af den verdenskonference mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og dertil
knyttet intolerance og af den særlige samling i De Forenede Nationers Generalforsamling
(UNGASS) om børn. Endelig giver den en oversigt over de tematiske emner, der har særlig
betydning for EU.
Denne beretning er frugten af et arbejde udført i fællesskab af menneskerettighedseksperter
fra de 15 medlemsstater med støtte fra Kommissionens tjenestegrene og Generalsekretariatet
for Rådet.
Principper, retsgrundlag, hovedaktører
Principper
Den Europæiske Union er et fællesskab med fælles værdier, der bygger på principperne om
frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder
samt retsstatsprincippet. EU bestræber sig på at værne om princippet om, at alle menne-
skerettigheder - borgerlige og politiske såvel som økonomiske, sociale og kulturelle - er universelle,
indbyrdes forbundne og udelelige, hvilket blev bekræftet på ny på verdenskonferen-
cen om menneskerettigheder i Wien i 1993.
EU har forpligtet sig til at styrke integreringen ("mainstreaming") af menneskerettigheder og
demokratiseringsmål i alle aspekter af EU's eksterne og interne politikker. Den fortsætter der-
for med at støtte den stigende internationale tendens til at integrere fremme af menneskerettigheder,
demokrati og retsstatsprincippet i udviklingssamarbejde, handelspolitik og fremme
af fred og sikkerhed.
Respekten for menneskerettighederne og demokratiet, der er baseret på internationale normer
og instrumenter, navnlig De Forenede Nationers, fremmes gennem dialog, partnerskab og
samarbejde, idet EU dog forbeholder sig ret til uden omsvøb at protestere imod krænkelser af
menneskerettighederne. Overalt, hvor det er muligt, vil Den Europæiske Union optræde positivt
og konstruktivt. De Forenede Nationer samt regionale organisationer, som f.eks. Europarådet,
vil fortsætte med at spille en vigtig rolle som et forum for dialog og yderligere

forbedringer af internationale standarder og som et forum for overvågning af menneskerettighedssituationen
i medlemsstaterne og for hjælp til lande med at overholde deres menneskerettighedsforpligtelser.
Retsgrundlag
Et af EU's mål, som fastlagt i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), er "at
styrke beskyttelsen af medlemsstaternes statsborgeres rettigheder og interesser" og "at bevare
og udbygge Unionen som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed". Desuden hedder
det i traktatens artikel 6, stk. 1, at Den Europæiske Union "bygger på principperne om frihed,
demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder
samt retsstatsprincippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til fælles". I henhold
til artikel 6, stk. 2, skal Unionen "respektere de grundlæggende rettigheder, således som
de garanteres ved (...) [Europarådets] konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettigheder (...), og således som de følger af medlemsstaternes fælles
forfatningsmæssige traditioner, som generelle principper for fællesskabsretten." TEU's artikel
6, stk. 2, er underlagt Domstolens kompetence for så vidt angår institutionernes handlinger.
I traktaten er der også fastlagt en overvågningsprocedure vedrørende medlemsstaternes respekt
for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. I henhold til artikel
7, som ændret ved Nice-traktaten i december 2000, kan Rådet rette passende henstillinger
til en medlemsstat, efter at det er blevet fastslået, at der er en klar fare for, at denne medlemsstat
groft overtræder principperne i artikel 6, stk. 1. 1
Endelig hedder det i artikel 11 i TEU, at bestræbelser med henblik på "udvikling og befæstelse
af demokratiet og retsstatsprincippet samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende
frihedsrettigheder" er blandt målene for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik.
I traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF) fastsættes det specifikt at
"Fællesskabet (...) kan træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling
på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller
seksuel orientering" (artikel 13). Med hensyn til udviklingssamarbejde hedder det i TEF, at
"Fællesskabets politik (...) skal bidrage til den generelle målsætning om udvikling og befæstelse
af demokratiet og retsstaten samt til målsætningen om respekt for menneskerettighederne
og de grundlæggende frihedsrettigheder" (artikel 177).
1 Jf. bilag 1.
11

12
Da overholdelsen af menneskerettighederne er et fundamentalt princip for EU og en ufravigelig
betingelse for Unionens legitimitet, fandt stats- og regeringscheferne, forsamlet i Det
Europæiske Råd i Köln (juni 1999), at det i EU's nuværende udviklingsfase er påkrævet tydeligt
at nedfælde disse rettigheders overordnede betydning og at gøre dem mere synlige i Unionen.
Den proces, der blev indledt efter beslutningen i Köln, førte til proklamationen af chartret
om grundlæggende rettigheder den 8. december 2000. Kapitel 2.1 behandler chartret i
nærmere enkeltheder.
Hovedaktører
På Unionsplan er flere fora eller institutioner involveret i menneskerettighedsspørgsmål. Selv
om det er Kommissionen, Det Europæiske Råd og Rådet, som spiller den ledende rolle i
udviklings-, beslutnings- og gennemførelsesprocessen, fortjener også Europa-Parlamentets,
EF-Domstolens og Ombudsmandens rolle at blive fremhævet. Det påhviler ikke desto mindre
først og fremmest Unionens medlemsstater at beskytte og fremme menneskerettighe-
derne inden for deres respektive retssystemer. I den forbindelse samarbejder medlemsstaternes
regeringer med en række internationale kontrolsystemer, navnlig inden for rammerne af
Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og De Forenede Nationer,
til hvem de aflægger beretning om deres indsats på de områder, som vedrører dem 1 .
Europa-Parlamentet
I årenes løb har Europa-Parlamentet påtaget sig en stadig større rolle i bestræbelserne for at
gøre menneskerettighederne til et af de centrale anliggender for EU. Dets beføjelser er gradvis
blevet udvidet, navnlig efter Maastricht-traktatens og Amsterdam-traktatens ikrafttræden.
Europa-Parlamentet, som er blevet et vigtigt debatforum for menneskerettighederne, holder
løbende kontakt med menneskerettighedsorganisationer og -forkæmpere. Det øver indflydelse
på udarbejdelsen af traktater med tredjelande. Det gennemfører ligeledes missioner til lande
uden for EU og udarbejder rapporter om konkrete menneskerettighedsforhold og om tematiske
emner.
1 Jf. bilag 16 og 18 til denne beretning, som indeholder en detaljeret liste over medlemsstaternes
seneste rapporter i henhold til internationale instrumenter og besøg i medlemsstaterne af
repræsentanter for menneskerettighedsmekanismer.

I juli 2001 vedtog Europa-Parlamentet sin årlige betænkning om menneskerettighederne (ordfører:
Matti Wuori). Kapitel 3.1.6 i nærværende beretning omhandler EP's betænkning.
Europa-Parlamentet vedtager desuden beslutninger og fremsætter erklæringer om spørgsmål
knyttet til menneskerettighederne og forelægger spørgsmål for Rådet og Kommissionen.
Rådet og Kommissionen sørger for at opretholde et nært samråd med Europa-Parlamentet om
aspekter, der vedrører menneskerettighederne. Europa-Parlamentet holdes løbende underrettet
om Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hvert år tildeler Europa-Parlamentet en person
eller en organisation Sakharov-prisen for tankefrihed. I 2000 gik prisen til "¡Basta ya!", et
initiativ fra borgere, der arbejder for grundlæggende menneskerettigheder, demokrati og tolerance
i Baskerlandet i Spanien.
EF-Domstolen
EF-Domstolen i Luxembourg sikrer, at traktaterne anvendes under overholdelse af lovgivningen.
Medlemsstaterne og EU-institutionerne samt enkeltpersoner kan indbringe spørgsmål
vedrørende EF-retten for Domstolen. Domstolens domme er bindende. Siden 1989 har en Ret
i Første Instans været knyttet til Domstolen med beføjelse til at behandle direkte søgsmål,
bl.a. sager anlagt af enkeltpersoner, som eventuelt vil kunne dreje sig om menneskerettigheder.
Selv om EØF-traktaten oprindelig ikke indeholdt bestemmelser om menneskerettigheder,
har Domstolen konsekvent anerkendt, at de grundlæggende rettigheder udgør en integrerende
del af Fællesskabets retsorden, og dermed sikret, at der tages fuldt hensyn til menneskerettig-
hederne i retsplejen. Denne retspraksis er gradvis blevet opbygget fra 1969 under henvisning
til medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner og til internationale traktater om
beskyttelse af menneskerettighederne, som medlemsstaterne har været med til at udarbejde,
eller som de har undertegnet. I denne forbindelse er den europæiske konvention til beskyttelse
af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder af særlig betydning. Domstolens
meget omfattende retspraksis afspejles nu i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union.
Domstolens retspraksis har bekræftet, at pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder
gælder både for EU-institutionerne og for medlemsstaterne på EF-rettens område.
13

14
Den Europæiske Ombudsmand
Den Europæiske Ombudsmands vigtigste opgave består i at undersøge tilfælde af fejl og forsømmelser
i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner og organer,
med undtagelse af Domstolen og Retten i Første Instans under udøvelsen af deres domstolsfunktioner.
Han får først og fremmest kendskab til disse sager gennem klager indgivet til ham
af europæiske borgere. Desuden er han bemyndiget til at foretage undersøgelser på eget initiativ.
En del af disse klager og undersøgelser angår spørgsmål vedrørende forsvar for menneskerettighederne,
navnlig retten til ytringsfrihed og ikke-diskrimination.
Muliggøre demokratisk overvågning, navnlig via Europa-Parlamentet
Denne beretning foregiver ikke at besvare alle spørgsmål. Den er kun et aspekt af ansvarligheden
over for offentligheden, og formålet med den er at bidrage til at muliggøre demokratisk
overvågning, navnlig via Europa-Parlamentet. Rådet mener, at dialogen med Europa-
Parlamentet vedrørende menneskerettighedsspørgsmål skal videreføres aktivt. Det værdsætter
den store viden og det betydelige engagement, der kommer til udtryk i Europa-Parlamentets
årlige betænkning om menneskerettighederne. Sammen med Rådet og Kommissionen er
Europa-Parlamentet en vigtig deltager i fastlæggelse og gennemførelse af EU's menneskeret-
tighedspolitik. I årenes løb har Europa-Parlamentet indtaget en ledende rolle i arbejdet for at
sikre menneskerettighederne en fremtrædende plads på EU's dagsorden. Dette skyldes i vid
udstrækning Europa-Parlamentets særlige rolle og den stærke interesse, som EP og mange af
dets medlemmer traditionelt har haft for menneskerettigheder. Europa-Parlamentets beføjelser
er gradvis blevet udvidet, navnlig ved Maastricht-traktatens og Amsterdam-traktatens ikrafttrædelse.
Åbenhed og dialog med det civile samfund
Denne beretning tager sigte på at skabe større åbenhed i EU's menneskerettighedspolitik, både
i forhold til Europa-Parlamentet og i forhold til det civile samfund i bred forstand. Den er
skridt hen imod en åben dialog med den interesserede offentlighed og med offentlige myndigheder
inden for og uden for EU. Endvidere bliver oplysninger om EU's arbejde på menneskerettighedsområdet
gradvis mere tilgængelige via EU's websted og andre elektroniske

kilder 1 . Rådet vil fortsætte sin indsats for større åbenhed om sine aktioner på menneskerettighedsområdet.
I den forbindelse vil Rådet i samarbejde med Kommissionen undersøge mulighederne
for at gøre EU-debatforummer vedrørende menneskerettigheder, der samler repræsentanter
for ikke-statslige organisationer (ngo'er), europæiske institutioner, regeringer og
akademiske kredse, mere effektive. Kapitel 3.1.5 omtaler disse forummer vedrørende menneskerettigheder
mere udførligt.
EU har også givet tilsagn om at styrke ngo'ernes stilling i internationale organisationer, hvor
EU forsvarer retten til adgang for etablerede ngo'er, og i tredjelande, hvor EU arbejder for at
styrke civilsamfundets og ngo'ernes rolle i demokratiserings- og udviklingsprocessen, således
at de både kan deltage, virke som igangsættere og nyde godt af processen. EU er overbevist
om, at regeringernes arbejde gavnes betydeligt af dialog og samarbejde med civilsamfundet.
Den vil derfor fortsætte sin egen værdifulde dialog med ngo'erne og også fortsætte med at yde
omfattende støtte til ngo'er og til styrkelse af det civile samfund forskellige steder i verden.
2. MENNESKERETTIGHEDER INDEN FOR DEN EUROPÆISKE UNION
Dette kapitel har ikke til hensigt at behandle situationen i hver medlemsstat. Det giver en
oversigt over EU's politik og aktiviteter i forbindelse med en række spørgsmål vedrørende
menneskerettigheder inden for EU og oplysninger om den seneste udvikling og de største udfordringer.
2.1. Chartret om grundlæggende rettigheder
Proklamationen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder på Det
Europæiske Råds møde den 7. og 8. december 2000 i Nice udgjorde et stort skridt fremad for
De Femten med hensyn til fastlæggelsen af et fundament af fælles værdier.
1 http://ue.eu.int. Jf. bilag 20 for andre relevante websteder.
15

16
Denne proklamation er det første resultat af den beslutning, der blev taget af Det Europæiske
Råd den 3. og 4. juni 1999 i Köln, hvor stats- og regeringscheferne blev enige om nødvendigheden
af at udarbejde et EU-charter om grundlæggende rettigheder med henblik på tydeligt at
nedfælde disse rettigheders overordnede betydning og rækkevidde for unionsborgerne.
Udkastet til chartret blev udarbejdet af et ad hoc-udvalg på 62 medlemmer, kaldet "forsamlingen",
under formandskab af Roman HERZOG, tidligere præsident for Forbundsrepublikken
Tyskland:
– 15 befuldmægtigede for medlemsstaternes stats- eller regeringschefer
– 1 befuldmægtiget for Kommissionen
– 16 medlemmer af Europa-Parlamentet
– 30 medlemmer af de nationale parlamenter.
Som observatør blev ligeledes inviteret to repræsentanter for De Europæiske Fællesskabers
Domstol og to repræsentanter for Europarådet, hvoraf den ene fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske
Ombudsmand blev opfordret til at tilkendegive deres synspunkter. Kandidatlandene blev hørt
af forsamlingen. Princippet om offentlige høringer og om åbenhed i drøftelserne, der bl.a. har
udmøntet sig i åbningen af et internetsted, gjorde det muligt at knytte repræsentanter for det
civile samfund tæt til udarbejdelsen af dette charter (forelæggelse af skriftlige bemærkninger,
deltagelse i høringer i forsamlingen).
Drøftelserne, der blev indledt i december 1999, afsluttedes den 2. oktober 2000. Chartret blev
proklameret højtideligt af Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet i fællesskab på Det
Europæiske Råds møde den 7. og 8. december 2000 i Nice. Det er blevet offentliggjort i De
Europæiske Fællesskabers Tidende 1 . Det Europæiske Råd ønskede, at chartret skulle formid-
les til EU's borgere i videst muligt omfang.
1 EFT C 364 af 18.12.2000.

Chartret indeholder de rettigheder og principper, der skal respekteres af Den Europæiske
Union og medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabsretten. Forsamlingen
har udarbejdet korte artikler, og den har tilstræbt at gøre formuleringerne let forståelige
for borgerne. National lovgivning og praksis samt fællesskabsretten danner rammen for
iværksættelsen af de principper, der er nedfældet i chartret.
Chartrets tekst begynder med en præambel, og de 54 artikler er ordnet i syv "kapitler", hvis
overskrifter gengiver de grundlæggende værdier, som EU fremmer: værdighed (artikel 1 til
5), friheder (artikel 6 til 19), ligestilling (artikel 20 til 26), solidaritet (artikel 27 til 38), borgerne
i Unionens medlemsstater (artikel 39 til 46) og retfærdighed (artikel 47 til 50), suppleret
af et teknisk kapitel med generelle bestemmelser, der fastsætter chartrets sammenhæng
med eksisterende lovgivning, navnlig med den europæiske menneskerettighedskonvention
(EMK).
De rettigheder, der er indeholdt i chartret, kan opdeles i fire kategorier:
* rettigheder og friheder samt proceduremæssig beskyttelse, således som de fremgår af
konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,
samt medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner. De omhandlede rettigheder
er borgerlige og politiske rettigheder såsom proceduremæssig beskyttelse, lig-
hedsprincippet, respekt for privatlivet samt de rettigheder, der følger af de vigtigste borgerlige
rettigheder såsom pressefrihed, samvittighedsfrihed, forsamlings- og forenings-
frihed. Disse rettigheder og friheder er i dag en del af fællesskabsretten som generelle
principper i fællesskabsretten i henhold til De Europæiske Fællesskabers Domstols rets-
praksis. De gælder altså allerede nu for medlemsstaterne og fællesskabsinstitutionerne.
* de rettigheder, der er forbeholdt unionsborgerne. Disse rettigheder er navnlig indeholdt i
anden del af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF), der har overskriften
"Unionsborgerskab". Det drejer sig om bestemmelser om valglovgivning, der er
specifik for EU (valgret ved kommunale valg og til Europa-Parlamentet), fælles diplomatisk
beskyttelse, ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet samt til at henvende
sig til ombudsmandsinstitutionen.
17

18
* økonomiske og sociale rettigheder, som svarer dels til bestemmelserne i arbejdsretten,
såsom organisationsret, strejkeret, ret til en minimumsløn, ret til erhvervsuddannelse,
handicappede personers ret til erhvervsmæssig integration, dels til bestemmelserne i
sociallovgivningen, såsom social beskyttelse eller ret til behandling.
* de "moderne" rettigheder, såsom beskyttelse af personoplysninger eller rettigheder i
forbindelse med bioetik, er egentlig ikke nye og tager sigte på at tage udfordringerne op
i forbindelse med den nuværende og fremtidige udvikling af informationsteknologierne
eller gensplejsning. Chartret imødekommer ligeledes på et andet plan kravene om åbenhed
og upartiskhed i EU-administrationen og fastslår retten til aktindsigt og retten til
god forvaltning.
Chartret er et dokument, der ikke ændrer retsreglerne, og som:
• ikke skaber nye kompetencer eller nye opgaver for Fællesskabet og Unionen og ikke
ændrer de kompetencer og opgaver, der er fastlagt i traktaterne,
• ikke ændrer de klagemuligheder eller den retlige struktur, der allerede er fastlagt i trak-
taterne,
• ikke skaber nogen ny forpligtelse for medlemsstaterne, idet de nævnte rettigheder er en
gentagelse af allerede eksisterende forpligtelser i henhold til internationale konventioner
og fælles forfatningsmæssige traditioner.
Spørgsmålet om chartrets juridiske rækkevidde vil blive behandlet på et senere tidspunkt 1 i
overensstemmelse med konklusionerne fra Köln. Erklæringen om EU's fremtid i bilaget til
Nice-traktaten nævner chartrets status 2 blandt de punkter, der skal gøres til genstand for en
bred offentlig debat med henblik på forberedelsen af regeringskonferencen i 2004.
1 Det Europæiske Råd i Nice, formandskabets konklusioner, punkt I.2.
2 EFT C 364 af 18.12.2000.

For EU's borgere og kandidatlandene er chartret om grundlæggende rettigheder et referencedokument,
der giver dem mulighed for at kende deres rettigheder og de værdier, som Unionen
bygger på.
2.2. Racisme og fremmedhad
Indledning
Alle menneskers ret til lighed for loven og beskyttelse mod forskelsbehandling er af afgørende
betydning for, at demokratiske samfund kan fungere. Derfor er bekæmpelsen af
racisme, racediskrimination og fremmedhad et centralt element i Den Europæiske Unions
menneskerettighedspolitik.
Siden 1997, som blev gjort til Det Europæiske År mod Racisme, er der på europæisk plan
navnlig blevet vedtaget en række foranstaltninger med henblik på at skabe en større bevidsthed
om denne svøbe og styrke beskyttelsen af personer mod racistiske handlinger, racedis-
krimination og fremmedhad.
19

20
Den seneste udvikling med hensyn til EU's vigtigste retlige rammer for bekæmpelse af
racisme
Amsterdam-traktaten, som trådte i kraft den 1. maj 1999, betegnede en vigtig udvikling i be-
stræbelserne for at fremme og beskytte menneskerettighederne på europæisk plan, idet den
fastlagde nye rammer for fællesskabsinstitutionernes vedtagelse af foranstaltninger på dette
område sideløbende med medlemsstaternes egne bestræbelser. Den mulighed, som EU med
artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union fik for at kunne indføre sanktioner (herunder
suspendere stemmerettigheder) mod stater, som groft og vedvarende krænker menneskerettigheder
og grundlæggende frihedsrettigheder, blev styrket gennem Nice-traktaten, der blev
vedtaget i februar 2001. I henhold til Nice-traktaten skal der vedtages foranstaltninger i de tilfælde,
hvor der er en klar fare for, at en medlemsstat groft overtræder de grundlæggende rettigheder
eller frihedsrettigheder, som EU er baseret på.
Vedtagelsen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder udgjorde et
vigtigt skridt i bestræbelserne for at styrke beskyttelsessystemet for menneskerettighederne på
EU-plan. De rettigheder, der er opført i chartret (bortset fra dem, der er direkte knyttet til unionsborgerskabet),
anerkendes generelt for alle personer uanset deres nationalitet eller bopæl.
Et helt kapitel (kapitel III) er koncentreret om ligestilling: artikel 20 fastlægger, at alle er lige
for loven, og artikel 21 forbyder enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve,
etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre
anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder
eller seksuel orientering.
EU-lovgivning
Amsterdam-traktaten indførte en ny artikel 13 i EF-traktaten, der for første gang giver Kommissionen
beføjelser til at forelægge forslag til retsakter til bekæmpelse af racediskrimination.

I november 1999 foreslog Kommissionen en pakke foranstaltninger til gennemførelse af
denne artikel 13 bestående af to direktiver og et handlingsprogram. Det første direktiv vedrører
ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse og fastlægger en bindende ramme
for forbud mod direkte eller indirekte racediskrimination i EU (navnlig inden for beskæftigelse,
social beskyttelse og social sikring, sociale ydelser, uddannelse samt levering af varer
og tjenesteydelser). Det fastslår ligeledes, at EU er en ivrig forkæmper for kvinders rettigheder
i erkendelse af, at diskrimination på grund af etnisk oprindelse kan påvirke kvinder og
mænd forskelligt, og at kvinder ofte er ofre for dobbelt diskrimination. Dette direktiv skal
være indarbejdet i medlemsstaternes nationale lovgivninger inden den 19. juli 2003. Fra 2005
skal Kommissionen hvert femte år udarbejde en beretning om anvendelsen af dette direktiv
med en vurdering af de trufne foranstaltningers virkninger for kvinder og mænd.
Den 27. november 2000 blev der vedtaget et andet direktiv om generelle rammebestemmelser
om bekæmpelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv på grund af
religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (Rådets direktiv 2000/78/EF). Fællesskabets
handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling (2001-2006) blev vedtaget
den 27. november 2000 med det formål at støtte og supplere den indsats, der ydes på EFplan
og i medlemsstaterne for at fremme foranstaltninger til bekæmpelse af direkte eller indirekte
forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap,
alder eller seksuel orientering. Med et budget på omtrent 100 mio. EUR koncentrerer pro-
grammet sig om følgende tre områder: analyse af forskelsbehandling og de faktorer, der fører
hertil, bl.a. gennem undersøgelser og udarbejdelse af indikatorer og referencegrundlag, samt
vurdering af de vedtagne foranstaltninger; styrkelse af kapaciteten til at bekæmpe forskelsbehandling
ved at tilskynde organisationer i forskellige lande til at udveksle oplysninger og god
praksis, og ved at støtte europæiske netværk af ngo'er, der er involverede i bekæmpelsen af
forskelsbehandling, og endelig øget bevidstgørelse om forskelsbehandling.
21

22
Integrering af bekæmpelsen af racisme og dobbelt diskrimination
Sideløbende med at implementere artikel 13 har EF givet integreringen af antiracismeaspektet
i alle politikker ("mainstreaming") prioritet. Indtil nu har dette vist sig særlig effektivt i EU’s
eksterne relationer og internt i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager
og i forbindelse med initiativer inden for uddannelses-, erhvervsuddannelses- og
ungdomspolitik. En arbejdsgruppe med repræsentanter for forskellige tjenestegrene i Kommissionen
evaluerer EU’s politikker og programmer og arbejder på at identificere måder,
hvorpå disse politikker kan gives større gennemslagskraft i kampen mod racisme. Dette er
lykkedes på en række politik- og programområder.
De Forenede Nationer har ved flere lejligheder erkendt, at køns- og racediskrimination ofte
krydser hinanden og lægger hindringer i vejen for, at kvinder kan nyde godt af deres menneskerettigheder
og grundlæggende frihedsrettigheder. Dette aspekt er blevet indarbejdet i de
bestræbelser, der på EU-plan udfoldes for at bekæmpe racisme.
Det Europæiske Overvågningscenter for Racisme og Fremmedhad
Det Europæiske Overvågningscenter for Racisme og Fremmedhad, der blev oprettet i 1997
med det formål at give Fællesskabet og medlemsstaterne objektive, pålidelige og sammenlig-
nelige oplysninger på europæisk plan om racisme og fremmedhad, har for nylig etableret et
europæisk informationsnet for racisme og fremmedhad (Raxen) bestående af forskningscen-
tre, ikke-statslige organisationer og specialiserede centre, der er aktive på dette område.
Kommissionen er i færd med at undersøge muligheden for at indlede et uformelt samarbejde
med kandidatlandene om udveksling af erfaringer, kompetencer og god praksis.

2.3. Asyl og migration
Kommissionen offentliggjorde en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet ("resultattavlen"),
med et præcist lovgivningsprogram for oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed
og retfærdighed, som blev ajourført den 23. maj 2001 1 . Denne meddelelse indeholder et kapitel
om asyl og indvandring.
I overensstemmelse med kriterierne i artikel 63 i TEF og konklusionerne fra Det Europæiske
Råds møde i oktober 1999 i Tammerfors har Kommissionen behandlet spørgsmålene under
fire overordnede overskrifter:
• Partnerskab med hjemlandene
• En fælles europæisk asylpolitik
• Retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere
• Forvaltning af indvandrerstrømme
Disse fire elementer, der er tæt forbundne, er blevet grundigt behandlet af Kommissionen,
som har lagt særlig vægt på de humanitære aspekter og på fuld overholdelse af de menneskerettighedsbaserede
principper, som følger af den europæiske menneskerettighedskonvention
og andre internationale normer. Som det blev nævnt i Tammerfors er den europæiske integration
fast forankret i menneskerettigheder, demokratiske institutioner og retssamfund.
1 KOM(2001) 278 endelig.
23

24
A. Partnerskab med hjemlandene
En gruppe på højt plan vedrørende asyl og migration er i færd med at gennemføre handlingsplaner
for følgende lande/regioner: Marokko, Afghanistan, Pakistan, Sri Lanka, Somalia,
Albanien og det vestlige Balkan. Disse handlingsplaner bygger på iværksættelse af dialog,
samarbejde og partnerskab med de pågældende lande, idet det erkendes, at særlige omstændigheder,
og dermed menneskerettighedsspørgsmål, der skyldes politiske, geografiske og
samfundsøkonomiske forhold i hvert af disse lande, har betydning for behandlingen af asylansøgninger
og migrationsspørgsmål. Kommissionen er i gang med det administrative arbejde,
der er nødvendigt for at gennemføre en budgetbevilling på 10 mio. EUR til støtte for handlingsplanerne.
I handlingsplanerne tages der også hensyn til transitlande og -regioner. Endvidere
har Kommissionen efter de tragiske begivenheder i Dover sidste år, hvor 58 illegale kinesiske
indvandrere mistede livet, indledt omfattende drøftelser på alle niveauer med de kinesiske
myndigheder med henblik på at kontrollere menneskehandel og -smugling fra Kina.
Dette finder sted på baggrund af den generelle dialog med Kina om menneskerettigheder.
B. En fælles europæisk asylpolitik
I november 2000 forelagde Kommissionen meddelelsen "På vej mod en fælles asylprocedure
og en ensartet status, som gælder i hele EU, for dem, der indrømmes asyl". Formålet med
meddelelsen var at sætte gang i en debat i Fællesskabet om udsigterne på længere sigt for en
fælles asylprocedure og en ensartet status.

Derudover arbejder Kommissionen for øjeblikket med følgende forslag på området:
• et direktiv om minimumsstandarder for asylprocedurer (under drøftelse i Rådet) 1
• et direktiv om minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere (under drøftelse i
Rådet) 2
• en forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken med-
lemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. Formålet er at opstille
klare og objektive regler, der skal følges (endnu ikke godkendt af Kommissionen).
Der er ved at blive udarbejdet lovgivning vedrørende:
• minimumsstandarder for tredjelandsstatsborgeres opnåelse af status som flygtninge (ba-
seret på artikel 63, nr. 1, litra c), i TEF).
• minimumsstandarder for personer, der i øvrigt har behov for international beskyttelse
(baseret på artikel 63, nr. 2, litra a), i TEF).
På asylområdet har børn været genstand for særlig opmærksomhed. Kommissionen har i alle
forslag i henhold til Amsterdam-traktaten indsat særlige bestemmelser om uledsagede min-
dreårige.
1 KOM(2000) 578 af 20. september 2000.
2 KOM(2001) 181 af 3. april 2001.
25

26
Endelig er det relevant at understrege, at Rådet allerede har godkendt:
• et direktiv om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetil-
strømning af fordrevne personer og om foranstaltninger til fremme af en ligelig fordeling
mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelse af disse personer
og følger heraf 1 . Dette er et omfattende humanitært initiativ, der yder hjælp til folk, som
er i fare.
• en forordning om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik
på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen om, hvilken stat der er ansvarlig for
behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af Den Europæiske Unions medlemsstater
2 . Formålet er udelukkende at lette gennemførelsen af konventionen, og personlysninger
vil blive beskyttet efter de strengeste normer.
• en beslutning om oprettelse af en europæisk flygtningefond, der kan finansiere modta-
gelse, integration og frivillig repatriering af flygtninge. De midler, der er til rådighed,
beløber sig til 216 mio. EUR mellem 2000 og 2004 3 .
C. Retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere
Kommissionens målsætning på dette område er at opstille retfærdige og objektive regler for
de tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig på en medlemsstats område, og sikre, at de
i overensstemmelse med fællesskabslovgivning og national lovgivning har rettigheder, der
kan sidestilles med dem, der gælder for EU-borgere, både med hensyn til ophold og rettigheder,
der følger af opholdet, samt at de nyder samme retsbeskyttelse.
Kommissionen har forelagt et direktiv om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende
udlændinge 4 , og den er i færd med at færdiggøre et direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres
indrejse og ophold med henblik på beskæftigelse som lønmodtagere og udøvelse
af selvstændig erhvervsvirksomhed.
1 EFT L 212 af 7.8.2001.
2 EFT L 316 af 15.12.2000.
3 EFT L 252 af 6.10.2000.
4 EFT C af 28.8.2001.

Et direktiv om ret til familiesammenføring, der også gælder for anerkendte flygtninge, er
under drøftelse i Rådet 1 . I direktivforslaget fastsættes det, at der skal tages hensyn til børns
tarv i overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder. Endvidere tilsigter forslaget
at overholde påbuddet i chartret om grundlæggende rettigheder, hvorefter "ethvert barn
har ret til regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med begge sine forældre,
medmindre dette er i modstrid med dets interesser".
Et tredje instrument vil i fremtiden dække ophold i forbindelse med uddannelse, erhvervsuddannelse
eller ulønnet beskæftigelse.
D. Forvaltning af indvandrerstrømme
Kommissionen offentliggjorde den 22. november 2000 en meddelelse om en indvandringspolitik
i EU 2 , hvori der redegøres for behovet for at tage hensyn til alle aspekter af en fremtidig
indvandringspolitik. Ovennævnte direktiver er de første elementer i en sådan politik.
Kommissionen er ligeledes optaget af de menneskerettighedsspørgsmål, der opstår i forbindelse
med menneskehandel og menneskesmugling, og har til hensigt inden udgangen af 2001
at forelægge en meddelelse om den fælles indsats til forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig
indvandring. I december 2000 vedtog Kommissionen en meddelelse om bekæmpelse af menneskehandel
og om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. Meddelelsen
er ledsaget af et forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af menneskehandel 3 .
Kommissionen vil fortsat sikre, at der i fremtidige juridiske instrumenter indsættes bestemmelser,
som omhandler forholdene for kvinder og børn. Den vil desuden om nødvendigt sørge
for, at der over Odysseus-programmet og Den Europæiske Flygtningefond stilles økonomiske
midler til rådighed for kvinder og mindreårige blandt flygtningene, som er særligt sårbare.
1 KOM(2000) 624 af 10. oktober 2000.
2 KOM(2000)757 af 22. november 2000.
3 KOM(2000) 854 endelig.
27

28
Endelig har Rådet vedtaget et direktiv, der fastlægger de nærmere retningslinjer for anvendelsen
af Schengen-gennemførelseskonventionens artikel 26 om transportvirksomheders ansvar
(endnu ikke offentliggjort, men vedtaget af Rådet den 27. juni 2001). Endnu et initiativ om
ulovlig indrejse og rejse samt ulovligt ophold på EU's område er genstand for intense drøftelser
i Rådet.
E. Kvinders og børns særlige behov (jf. punkt C ovenfor (familiesammenføring))
På migrationsområdet er opmærksomheden i særlig grad blevet rettet mod børn. Kommissionen
har i samtlige sine forslag i henhold til Amsterdam-traktaten indsat særlige bestemmelser
om uledsagede mindreårige.
For så vidt angår beskyttelsen af kvinder lægger Kommissionen i direktivudkastet om retten
til familiesammenføring særlig vægt på forholdene for kvinder, der er ofre for vold i hjemmet.
Kvinder, der får indrejsetilladelse som led i familiesammenføring, bør ikke frygte udsendelse
fra værtslandet, hvis de forlader deres hjem for at undslippe vold. En specifik bestemmelse
beskytter også enker samt fraskilte og forstødte kvinder, som kan blive bragt i en vanskelig
situation, hvis de vender tilbage til deres hjemland.
2.4. Menneskehandel
Menneskehandel omfatter fremgangsmåder, som helt klart er en krænkelse af menneskerettighederne
og den menneskelige værdighed. Menneskehandel omfatter ikke blot seksuel udnyttelse,
men også udnyttelse af arbejdskraft under forhold, der nærmer sig slaveri. Ofrene ud-
sættes for vold, voldtægt, legemsbeskadigelse og ekstrem grusomhed samt andre former for
pres og tvang. Det er blevet påvist, at de grundlæggende årsager til menneskehandel er fattigdom,
arbejdsløshed, manglende uddannelse og manglende ligestilling mellem kønnene.
Navnlig kvinder og børn er sårbare i forbindelse med menneskehandel.

Artikel 5, 24 og 32 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder er navnlig relevante i forbindelse
med menneskehandel. I artikel 5 hedder det, at ingen må holdes i slaveri eller pålægges
at udføre tvangs- eller pligtarbejde. Det hedder endvidere, at menneskehandel er forbudt. I
chartrets artikel 24 hedder det, at børn har ret til den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig
for deres trivsel, og i artikel 32 forbydes børnearbejde.
Den 13. december undertegnede alle Den Europæiske Unions medlemsstater og Kommissionen
på vegne af Det Europæiske Fællesskab FN's konvention om grænseoverskridende organiseret
kriminalitet og konventionens to protokoller om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning
af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, samt om bekæmpelse af
menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen. Konventionen og protokollerne træder
i kraft 90 dage efter, at den 40. signatarstat har ratificeret dem. Protokollen om menneskehandel
omfatter ikke blot foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel, men også foranstaltninger
til beskyttelse af ofrene for menneskehandel.
Med hensyn til det strafferetlige samarbejde mellem politi- og retsmyndigheder vedtog Kom-
missionen den 21. december 2000 en rammeafgørelse om bekæmpelse af menneskehandel.
Forslaget tager sigte på at fastlægge fælles definitioner og fælles strafudmåling for meget al-
vorlige tilfælde af menneskehandel. Fælles definitioner og strafudmåling vil med tiden danne
udgangspunkt for en styrket retshåndhævelse og et styrket retligt samarbejde. Rådet nåede den
28. maj 2001 til principiel enighed med forbehold af yderligere drøftelser om specifikke detaljer
og Europa-Parlamentets udtalelse, men den endelige vedtagelse har endnu ikke fundet
sted.
29

30
Den 17.-18. maj 2001 lancerede Kommissionen det europæiske forum for forebyggelse af organiseret
kriminalitet. Spørgsmålet om menneskehandel blev drøftet i en af forummets workshops.
Workshoppen nåede til den konklusion, at den bør fortsætte sit arbejde og søge at
fastlægge konkrete og målrettede foranstaltninger for at hindre menneskehandel med fokus på
ofrene for menneskehandel. Den 28. juni 2001 vedtog Rådet endvidere en afgørelse om indførelse
af anden fase af et tilskyndelses-, udvekslings-, uddannelses- og samarbejdsprogram for
personer med ansvar for bekæmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn:
Stop II-programmet. I løbet af den første femårsperiode ydede Stop-programmet støtte til i alt
85 projekter, og Stop II-programmet vil åbne mulighed for en fortsat støtte til projekter til bekæmpelse
og forebyggelse af menneskehandel.
2.5. Europa-Parlamentets betænkning om respekten for de grundlæggende rettigheder
i Den Europæiske Union (2000)
Efter proklamationen af EU-chartret om grundlæggende rettigheder vedtog Europa-Parlamentet
den 5. juli 2001 en betænkning, som analyserer situationen med hensyn til de grund-
læggende rettigheder i EU i 2000 med udgangspunkt i de rettigheder, der er fastsat i chartret.
Betænkningen er udarbejdet af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og
Indre Anliggender. Udvalgets ordfører var Thierry Cornillet.
Betænkningen følger den model, som chartret er opbygget efter, og inddeler rettighederne i
seks separate kapitler:
1. Respekten for den menneskelige værdighed
2. Friheder
3. Respekten for ligestilling mellem borgerne
4. Solidaritet
5. Unionsborgerskab
6. Retfærdighed i retssystemet
Hvert kapitel indeholder en oversigt over de vigtigste retsakter på hvert enkelt område, en
oversigt over den nuværende situation i medlemsstaterne, som bygger på rapporter fra Europarådet,
ngo'er og andre organisationer, samt en række henstillinger. Betænkningen

omhandler områder såsom menneskehandel, beskyttelse af privatlivet, retten til asyl, tredjelandsstatsborgeres
rettigheder, ligestilling mellem mænd og kvinder, mv.
Den fuldstændige betænkning (A5-0223/2001) findes på Europa-Parlamentets websted
(www.europarl.eu.int).
2.6. Menneskerettighederne og erhvervslivet
EU lægger stor vægt på fremme af menneskerettighederne i forbindelse med erhvervsliv og
handel og søger at engagere alle arbejdsmarkedets parter i bestræbelserne på at forbedre respekten
for menneskerettighederne, herunder sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder
og arbejdstagerrettigheder, for at opnå en mere bæredygtig og retfærdig udvikling. Det Europæiske
Fællesskabs aftaler med tredjelande - f.eks. Cotonou-aftalen med AVS (Afrika, Vestindien
og Stillehavslandene) - indeholder bestemmelser om samarbejde på områderne handel
og centrale arbejdsstandarder. Desuden har EF sit eget instrument i den "sociale ansporende
bestemmelse" under den generelle præferenceordning, som åbner mulighed for at give til-
lægspræferencer til lande, der overholder visse af Den Internationale Arbejdsorganisations
(ILO) normer. Komissionens meddelelse om Den Europæiske Unions rolle i forbindelse med
fremme af menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande og Rådets konklusioner om
dette spørgsmål (af 25. juni 2001) understreger betydningen af at pege på muligheder inden
for andre EF-politiske områder for at udvikle politikker og initiativer, der kan fremme respekten
for menneskerettigheder og demokratisering, bl.a. gennem styrkelse af virksomheder-
nes sociale ansvar. Rådet opfordrer til en styrket international dialog om forholdet mellem
handel og social udvikling, herunder grundlæggende arbejdsmarkedsnormer, idet ILO's cen-
trale rolle anerkendes.
31

32
EU har endvidere spillet en aktiv rolle i forbindelse med den nylige revision af OECD's retningslinjer
for multinationale selskaber. Disse reviderede retningslinjer blev vedtaget den
27. juni 2000 af de 30 medlemmer af OECD samt af Argentina, Brasilien og Chile som led i
en revideret erklæring om internationale investeringer og multinationale selskaber 1 . De er et
vigtigt skridt hen imod øget investoransvar på globalt plan, og de er samtidig en reaktion på
det civile samfunds betænkeligheder ved de internationale investorers adfærd.
Det anerkendes, at de multinationale selskaber ikke blot har rettigheder, men også pligter,
efterhånden som virksomhederne bliver samfundsborgere. Retningslinjerne er ikke bindende
og berører ikke gennemførelsen af national lovgivning, men den styrkede iværksættelsesmekanisme,
der er blevet knyttet til retningslinjerne, fremmer den frivillige selvregulering overalt,
hvor de anvendes. Det er op til de deltagende parter at sikre den faktiske iværksættelse.
De grundlæggende spørgsmål i retningslinjerne er udvidet til også at omfatte menneskerettigheder.
De multinationale selskaber forventes at overholde menneskerettighederne over for de
personer, der er berørt af deres aktiviteter, i overensstemmelse med værtsstatens internationale
forpligtelser og tilsagn. I bemærkningerne henvises der specifikt til verdenserklæringen om
menneskerettigheder. I kapitel IV om beskæftigelse er der ligeledes indsat bestemmelser om
beskyttelse af menneskerettighederne. De multinationale selskaber skal navnlig bidrage til en
reel afskaffelse af børnearbejde og fjernelse af alle former for tvangs- eller pligtarbejde
(stk. II-1).
For så vidt angår det geografiske anvendelsesområde er tvetydigheden blevet fjernet: de deltagende
regeringer forventer, at "deres" multinationale selskaber anvender disse principper og
adfærdsstandarder overalt, hvor de opererer, og opfordrer dem også til det. I retningslinjerne
pålægges de deltagende regeringer at bestræbe sig på at opnå dialog og samarbejde med de
ikke-deltagende regeringer. De deltagende regeringer vil anvende nationale kontaktpunkter
1 OECD's retningslinjer for multinationale selskaber er et sæt henstillinger, som OECD's medlemmer
i fællesskab har rettet til de multinationale selskaber. Retningslinjerne blev udarbejdet
i 1976 som del af en overordnet pakke om internationale investeringer: OECD's erklæring om
internationale investeringer og multinationale selskaber, som også omfatter instrumentet vedrørende
national behandling, instrumentet vedrørende tilskyndelser til og begrænsninger af
internationale investeringer og instrumentet vedrørende modstridende forpligtelser. Erklæringen
er siden 1976 blevet suppleret med en række afgørelser truffet af OECD-Rådet.

som det vigtigste instrument til overvågning af gennemførelsen af retningslinjerne. Dette betyder,
at der skal skrides ind i tilfælde, hvor retningslinjerne ikke overholdes. Der har på det
seneste været en række tilfælde af denne art, også i forbindelse med europæiske virksomheder
i ikke-OECD-lande. Ingen af disse tilfælde har endnu fundet en løsning. Europa-Kommissionen
vil bidrage til at øge alle de berørte parters opmærksomhed over for retningslinjerne for at
fremme anvendelsen og udbredelsen af de nye retningslinjer som et instrument, alle interessenter
kan drage fordel af. Kommissionen er ved at igangsætte en drøftelse af retningslinjerne
med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, repræsentanter for det europæiske erhvervsliv, det
europæiske civile samfund samt over internetwebstedet Europa 1 .
Kommissionen har desuden for nylig afholdt en konference i Bruxelles om bedste praksis med
hensyn til virksomhedernes sociale ansvar. Der redegøres mere detaljeret for konklusionerne
samt de eventuelle opfølgningsforanstaltninger på ovennævnte websted.
I forbindelse med den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, der blev vedtaget i
juni 2000, bebudede Kommissionen endvidere, at den ville udsende en meddelelse for at
støtte initiativer i tilknytning til virksomhedernes sociale ansvar og styring af forandringer.
Denne meddelelse, der blev vedtaget som en grønbog den 18. juli 2001, er bl.a. inspireret af
FN's generalsekretærs iværksættelse af Global Compact-initiativet, og den tager sigte på at
skabe en bred debat samt at indhente synspunkter på en lang række spørgsmål, herunder internationale
virksomheders fremme af menneskerettighederne.
Inden for våbeneksport har EU lagt særlig vægt på overholdelsen af menneskerettighederne i
EU-adfærdskodeksen for våbeneksport, som Ministerrådet vedtog i juni 1998. I forbindelse
med vurderingen af eksportansøgninger skal EU's medlemsstater tage hensyn til menneske-
rettighedssituationen i bestemmelseslandene. Medlemsstaterne har forpligtet sig til at nægte at
udstede eksportlicenser, hvis der er fare for, at de pågældende våben anvendes til undertrykkelse
internt i bestemmelseslandene. Der lægges særlig vægt på lande, hvor De Forenede Nationer,
Europarådet eller Den Europæiske Union har rapporteret om alvorlige krænkelser af
menneskerettighederne.
1 http://www.europa.eu.int/comm/trade/miti/invest/oecd.htm.
33

34
Medlemsstaterne opfordrer andre våbeneksporterende stater til at tilslutte sig disse principper
vedrørende menneskerettigheder samt andre principper i adfærdskodeksen. For at nå dette mål
vedtog EU og USA på topmødet i Nice en fælleserklæring om staternes ansvar og gennemsigtighed
på våbeneksportområdet, som indeholdt en forpligtelse for EU og USA til at samarbejde
på dette område. I løbet af foråret 2001 blev dialogen om våbeneksportkontrol uddybet
væsentligt med de lande, der har søgt om medlemskab af EU.
Som led i et særskilt initiativ har Ministerrådet anmodet Kommissionen om snarest at udarbejde
et forslag med henblik på kontrol af eksporten af produkter, som ikke er opført på de
nationale militære lister eller på den fælles liste over produkter med dobbelt anvendelse, men
som alligevel er af væsentlig betydning set i et menneskerettighedsperspektiv. Denne kategori
af produkter, der hidtil har været undtaget kontrol i de fleste, men ikke alle medlemsstater,
skal efter planerne omfatte bl.a. torturinstrumenter, f.eks. udstyr, der kan give elektriske stød,
og udstyr til nedkæmpelse af uroligheder, f.eks. elstave. Kommissionens forslag forventes
forelagt tidligt på efteråret 2001.
3. AKTIONER PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET PÅ INTERNATIONALT
PLAN
3.1. EU-instrumenter og -initiativer i forbindelserne med tredjelande
Dette kapitel giver eksempler på de initiativer, som EU har taget i den periode, som denne beretning
dækker, for at give udtryk for sin bekymring på menneskerettighedsområdet samt for
at udtrykke tilfredshed med fremskridt.
Fælles strategier, fælles aktioner og fælles holdninger er de vigtigste retlige instrumenter i
EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (artikel 13, 14 og 15 i traktaten om Den Europæiske
Union). En lang række af disse vedrører specifikt menneskerettigheder og demokratisering
eller indeholder væsentlige menneskerettighedselementer.

3.1.1. Fælles strategier, fælles aktioner og fælles holdninger
Fælles strategier
Formålet med de fælles strategier er at skabe større overordnet sammenhæng i EU's aktion på
internationalt plan. De vedtages af Det Europæiske Råd (stats- og regeringscheferne) og
iværksættes af EU på områder, hvor medlemsstaterne har vigtige fælles interesser. De vedtages
enstemmigt (men afgørelser om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der træffes på
grundlag af fælles strategier, bl.a. fælles aktioner og fælles holdninger, vedtages med kvalificeret
flertal).
På FUSP-området har gennemførelsen af den fælles strategi vedrørende Rusland, der blev
vedtaget i juni 1999, gjort det muligt at indføre en ny ramme for en politisk og sikkerhedsmæssig
dialog, hvori alle spørgsmål af fælles interesse er blevet taget op, herunder Tjetjenien.
Konsolidering af demokratiet, retsstatsprincippet og civilsamfundet hører til blandt hoved-
formålene for de fælles strategier vedrørende Ukraine (vedtaget i december 1999) og Middelhavsområdet
(vedtaget i juni 2000).
Fælles aktioner
Fælles aktioner vedrører konkrete situationer, hvor der skønnes at være behov for operationel
aktion fra EU's side. Derfor indeholder de som regel budgetbestemmelser. De forpligter medlemsstaterne
i deres stillingtagen og handlinger.
35

36
I den periode, der er omfattet af denne beretning, vedtog EU flere fælles aktioner, hvori menneskerettigheder
indgår.
Specielt vedrørende det vestlige Balkan vedtog Rådet en fælles aktion om Den Europæiske
Unions observatørmission, hvis primære formål er at bidrage til en effektiv udformning af
Den Europæiske Unions politik for det vestlige Balkan. Unionen støttede også genoprettelsen
af en funktionsdygtig politistyrke i Albanien.
Fælles holdninger
Fælles holdninger fastlægger EU's tilgang til et bestemt spørgsmål af generel interesse af geografisk
eller tematisk karakter. Medlemsstaterne drager omsorg for, at deres nationale politik
er i overensstemmelse med de fælles holdninger.
I den periode, som denne beretning dækker, har EU vedtaget følgende fælles holdninger vedrørende
menneskerettigheder:
Forbundsrepublikken Jugoslavien: EU har indført en række restriktive foranstaltninger over
for Jugoslavien ved hjælp af en række fælles holdninger og afgørelser til gennemførelse heraf.
På den anden side er visse restriktive foranstaltninger blevet ophævet. EU støtter de demokra-
tiske kræfter i Jugoslavien.
Afrika: Ved den seneste halvårlige vurdering (juni 2001) af den fælles holdning fra maj 1998
vedrørende menneskerettigheder, retsstatsprincippet og god regeringsførelse i Afrika, mindede
EU om, at menneskerettighederne og de demokratiske principper var centrale kriterier og mål
i en række samarbejdsaftaler mellem Fællesskabet og de afrikanske lande, navnlig Cotonouaftalen;
EU opregnede de aktioner, den havde gennemført de sidste seks måneder for at
fremme respekten for menneskerettighederne og demokratiet.

I denne fælles holdning fra 1998 fastsætter EU principperne og rammerne for sin og medlemsstaternes
aktion. Et af de centrale aspekter er, at EU inden for rammerne af partnerskaber
og samarbejde med regeringer og det civile samfund skal overveje at øge sin støtte til afrikanske
lande, hvor der sker positive forandringer i retning af respekt for menneskerettighederne
og de demokratiske principper. Hvis situationen forværres, skal EU overveje løsninger, der vil
kunne bidrage til at vende denne udvikling.
I maj 2001 vedtog Unionen sin fælles holdning vedrørende konfliktforebyggelse, -styring og
-løsning i Afrika. Efter Unionens opfattelse er der en sammenhæng mellem konfliktforebyggelse
og demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet og god regeringsførelse.
Rwanda: ifølge den fælles holdning vedrørende Rwanda fra 1998, der senest blev revideret i
september 2000, står beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder
samt overgangen til demokrati i centrum af målene for EU's politik over for dette
land.
Den Demokratiske Republik Congo: i januar 2001 vedtog EU en fælles holdning om EU-
støtte til gennemførelse af Lusaka-våbenhvileaftalen og fredsprocessen i Den Demokratiske
Republik Congo. EU bekræftede, at der kun vil kunne opnås en varig fred i Den Demokratiske
Republik Congo ved respekt for de demokratiske principper og menneskerettighederne i alle
stater i området.
Sierra Leone: ved den fælles holdning, der blev vedtaget i juli 2001, forbydes import af
uslebne diamanter fra Sierra Leone i medfør af FN's Sikkerhedsråds resolution 1306(2000).
37

38
Liberia: i maj 2001 vedtog Unionen en fælles holdning om restriktive foranstaltninger over
for Liberia i medfør af FN's Sikkerhedsråds resolution 1343(2001). Ifølge den fælles holdning
er det navnlig forbudt at levere våben til Liberia og at importere diamanter fra dette land.
Nigeria: i maj 2001 vedtog Unionen en fælles holdning vedrørende Nigeria, der skal støtte
Nigeria i bestræbelserne på at konsolidere demokratiet og fremme den socioøkonomiske udvikling.
Afghanistan: i januar 2001 vedtog Unionen en fælles holdning i stedet for den fælles hold-
ning fra 2000. Nøgleelementerne er fremme af respekten for den humanitære folkeret og
menneskerettighederne, herunder kvinders og børn rettigheder. Unionen vedtog ligeledes i
februar 2001 en fælles holdning om restriktive foranstaltninger over for Taliban.
Myanmar/Burma: i april 2001 forlængede Unionen under hensyn til menneskerettighedssitu-
ationen i Burma, gyldighedsperioden for sin fælles holdning fra 1996.
Den Internationale Straffedomstol: i juni 2001 vedtog Unionen en fælles holdning vedrø-
rende Den Internationale Straffedomstol (ICC), med det formål at fremme og støtte en hurtig
ikrafttræden af ICC (jf. bilag 13). Efter Unionens opfattelse er ICC et vigtigt middel til at
fremme overholdelsen af den humanitære folkeret og menneskerettighederne. Pr.
30. juni 2001 havde allerede ti EU-medlemsstater ratificeret Rom-statutten om oprettelse af
ICC, og de fem øvrige agtede at afslutte deres ratifikationsprocedurer i nær fremtid. I bilag 13
er anført datoerne for medlemsstaternes undertegnelse og ratifikation.

3.1.2.Demarcher og erklæringer
Demarcher vedrørende menneskerettighederne over for tredjelandes myndigheder samt erklæringer
over for pressen udgør ligeledes vigtige instrumenter i EU's udenrigspolitik. Demarcherne,
der til tider er fortrolige, foretages generelt af trojkaen eller af formandskabet. Desuden
kan EU fremsætte offentlige erklæringer dels for at anmode en regering eller andre parter
om at respektere menneskerettighederne, dels for at udtrykke tilfredshed med fremskridt.
Disse offentliggøres samtidig i Bruxelles og i hovedstaden for det land, der varetager formandskabet
for EU.
Demarcher og erklæringer anvendes i vid udstrækning til at give udtryk for betænkeligheder
med hensyn til menneskerettighederne. De vigtigste emner, der tages op, er ulovlig tilbageholdelse,
tvungne forsvindinger, dødsstraf, tortur, flygtninge og asylansøgere, frie valg, udenretslige
henrettelser, ytrings- og foreningsfrihed samt retten til en retfærdig rettergang.
I den periode, som denne beretning dækker, er der ud over demarcherne vedrørende dødsstraf
foretaget demarcher vedrørende menneskerettighederne bl.a. i Angola, Australien, Aserbajdsjan,
Belarus, Burma/Myanmar, Kina, Côte d'Ivoire, Egypten, Eritrea, USA, Etiopien,
Guinea, Indonesien, Iran, Israel, Kasakhstan, Libanon, Nepal, Pakistan, over for Den Palæstinensiske
Myndighed, i Rusland, Sudan, Tadsjikistan, Tanzania, Togo, Trinidad og Tobago,
Tunesien, Turkmenistan, Ukraine og Zimbabwe.
I den periode, som denne beretning dækker, har EU fremsat erklæringer vedrørende menneskerettighederne
i følgende lande: Afghanistan, Andorra, Bahrain, Benin, Belarus,
Burma/Myanmar, Bosnien-Hercegovina, Kap Verde, Chile, Côte d'Ivoire, Fiji, Georgien,
Guatemala, Guinea-Bissau, Haiti, Salomonøerne, Indonesien, Iran, Israel, Kirgisistan,
Malaysia, Mexico, Namibia, Nigeria, Uganda, Peru, Forbundsrepublikken Jugoslavien,
Sudan, Tadsjikistan, Tanzania, Tchad, Togo og Zimbabwe.
39

40
3.1.3.Politisk dialog, herunder en specifik menneskerettighedsdialog med de associerede
lande samt med USA, Canada og Kina
EU fører en særlig dialog med en række lande om menneskerettighederne.
Med USA, Canada og de associerede lande kommer dette til udtryk i et halvårligt ekspertmøde,
et trojkamøde, før mødet i Menneskerettighedskommissionen og FN's Generalforsamlings
årlige samling. Hovedformålet med disse dialoger er at drøfte spørgsmål af fælles interesse
samt samarbejdsmulighederne i de multilaterale fora på menneskerettighedsområdet.
Dialogen med USA giver også Den Europæiske Union lejlighed til at tage spørgsmålet om
dødsstraffen op, og - efter vedtagelsen af den fælles holdning vedrørende ICC - ligeledes
USA's ratificering af Statutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC).
Hvad angår de associerede lande holder EU dem underrettet om sine initiativer, som de kan
tilslutte sig, hvis de finder det hensigtsmæssigt. Dette er tilfældet med f.eks. den tale, som EU
har holdt for FN's Generalforsamling og Menneskerettighedskommissionen om menneskerettighedssituationen
i verden. I øvrigt tager Den Europæiske Union menneskerettighedsspørgs-
mål op som led i tiltrædelsesforhandlingerne.
For så vidt angår AVS-staterne er der med AVS-EU-partnerskabsaftalen, der blev undertegnet
i juni 2000 i Cotonou, indført nye områder for politisk dialog, som f.eks. konfliktforebyggelse
og krisestyring, god regeringsførelse, bekæmpelse af korruption, migration og ligestilling
mellem kønnene. Den politiske dialog omfatter endvidere en regelmæssig evaluering af

espekten for menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstatsprincippet, der i
øvrigt udgør væsentlige elementer i aftalen. Ved krænkelse af disse elementer kan der indledes
konsultationer. I bilag 3 gengives de vigtigste artikler i aftalen vedrørende menneskerettigheder.
Endelig tages menneskerettighederne regelmæssigt op inden for den regelmæssige politiske
dialog med visse af EU's partnere (Iran, Vietnam, CCG, Sudan, SADC...).
Dialogen og samarbejdsprogrammet mellem EU og Kina på menneskerettighedsområ-
det
EU drøfter vigtige menneskerettighedsspørgsmål som en del af den politiske dialog med Kina.
Menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina, som er en integrerende del af denne dialog,
udgør en ramme for indgående drøftelser centreret om menneskerettighedssituationen i Kina.
Den blev genoptaget i 1997, og der holdes møder to gange om året på højt embedsmandsplan.
Sådanne møder blev holdt den 29. september 2000 i Beijing og den 22.-23. februar 2001 i
Stockholm. Foruden drøftelser om en række problemområder (jf. nedenfor) tager EU også
som led i dialogen en række enkelttilfælde op, som EU ønsker at få oplysninger om, og hvor
den ønsker, at der træffes lempeligere foranstaltninger. De formelle runder i menneskerettighedsdialogen
suppleres med seminarer om menneskerettigheder to gange om året, hvor repræsentanter
for den akademiske verden, den dømmende magt og andre eksperter fra EU og Kina
deltager. Der blev afholdt et seminar den 18.-19. december 2000 i Paris om mindre lovover-
trædelser og fagforeningsrettigheder, og et andet seminar blev afholdt den 11.-12. maj 2001 i
Beijing om dødsstraf og ret til uddannelse.
41

42
Den 22. januar 2001 vedtog Rådet (almindelige anliggender) konklusioner om en revision af
dialogen mellem EU og Kina om menneskerettigheder. Rådet bekræftede, at dialogen udgør
en privilegeret kanal for Unionen for udveksling af synspunkter med henblik på en forbedring
af situationen på de områder, som bekymrer den, men at dialogen kun er en acceptabel mulighed,
hvis der i praksis gøres reelle fremskridt. Rådet offentliggjorde de spørgsmål, der var
blevet rejst med Kina under dialogmøderne, med henblik på at skabe større gennemsigtighed
og muliggøre en bedre opfølgning.
Med hensyn til menneskerettighedssituationen i Kina anerkendte Rådet den 22. januar visse
positive skridt, som f.eks. undertegnelse af FN-konventionerne, besøg af FN's Arbejdsgruppe
for Vilkårlig Tilbageholdelse og af rapportøren om religiøs intolerance, undertegnelse af aftalememorandummet
med De Forenede Nationers højkommissær for menneskerettigheder,
beredvillighed over for gradvise forandringer i spørgsmålene vedrørende tilbageholdelse, retssystemet
og midler til bekæmpelse af overtrædelser, nogle første reformer af straffeloven og
strafferetsplejeloven. Til gengæld gav Rådet udtryk for betænkelighed ved, at der ikke er sket
fremskridt med hensyn til forsamlings-, ytrings- og foreningsfriheden, religions- eller trosfriheden,
mindretallenes rettigheder, herunder i Tibet, dødsstraf, tortur, ratifikation og gennemførelse
af FN-konventionerne, forsvarets rettigheder og reformen af fængselssystemet.
Den 28. februar 2001 ratificerede Kina den internationale konvention om økonomiske, sociale
og kulturelle rettigheder. EU hilste denne beslutning med tilfredshed, men gav udtryk for bekymring
med hensyn til Kinas erklæring om retten til at oprette og indmelde sig i en fagfor-
ening efter eget valg.

Den 19. marts 2001 drøftede Rådet (almindelige anliggender) igen menneskerettighedssituationen
i Kina. Det blev endvidere besluttet, at selv om EU ikke ville være medforslagsstiller til
den resolution om menneskerettighedssituationen i Kina, som USA havde forelagt, skulle EUmedlemmerne
af FN's Menneskerettighedskommission stemme for resolutionen, og at EU
ville agitere imod fremsættelse af et afværgeforslag og stemme imod, hvis et sådant skulle
blive fremsat, da selve idéen om ikke at gribe ind er i strid med tankegangen bag dialog. Kina
fremsatte faktisk et afværgeforslag, som blev vedtaget, og resolutionsudkastet kom derfor
ikke til afstemning. Unionen udtrykte sin bekymring over menneskerettighedssituationen i
Kina i en erklæring, der blev fremsat i Menneskerettighedskommissionen den 29. marts om
spørgsmålet om krænkelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i alle
dele af verden, samt i sin stemmeforklaring i forbindelse med afværgeforslaget.
I juni 2001 foretog Unionen også en demarche om anvendelsen af tortur og gav udtryk for
sine betænkeligheder ved "slå hårdt-kampagnen" inden for rammerne af politiske dialogmøder
på forskellige niveauer.
EF fortsatte med at udvikle sit samarbejdsprogram til støtte for menneskerettigheder i Kina.
En række samarbejdsprojekter på menneskerettighedsområdet var på gennemførelsesstadiet
(programmet om retligt samarbejde mellem EU og Kina, programmet mellem EU og Kina om
ledelse af landsbysamfund, støtte til det kinesiske handicapforbund, oprettelse af en facilitet
for menneskerettighedsprojekter mellem EU og Kina (for mindre aktiviteter)). Andre var
under forberedelse: et program til støtte for økonomiske og sociale rettigheder i Yunnanprovinsen
og udviklingen af et EU-Kina-netværk af universitetseksperter, der skal bistå Kina i
processen med ratificering og gennemførelse af de to FN-konventioner om økonomiske, so-
ciale og kulturelle rettigheder og om borgerlige og politiske rettigheder, som Kina undertegnede
i 1997.
43

44
Sonderende møde om menneskerettigheder mellem EU og Den Demokratiske Folke-
republik Korea (Nordkorea)
I forbindelse med det besøg, som statsminister Persson, den højtstående repræsentant Solana
og kommissær Patten aflagde i maj 2001 i Pyongyang, foreslog Den Europæiske Union
Nordkorea at afholde et specifikt møde om menneskerettigheder. Dette sonderende møde
fandt sted mellem trojkaen og repræsentanter for det nordkoreanske udenrigsministerium i
juni 2001 i Bruxelles. De vigtigste emner, der blev taget op, var samarbejdet mellem Nordkorea
og De Forenede Nationers mekanismer på menneskerettighedsområdet samt status over
ratificering eller anvendelse i Nordkorea af De Forenede Nationers vigtigste konventioner på
menneskerettighedsområdet. Den humanitære situation blev ligeledes drøftet. Trojkaen gav
under dette møde udtryk for Unionens bekymring over manglende oplysninger om situationen
i landet samt problemet med adgang for De Forenede Nationers mekanismer og ngo'er. Opfølgningen
af dette møde drøftes i øjeblikket.
Unionen vil også fremover rejse menneskerettighedsspørgsmålet på møderne med Nordkorea
som led i den politiske dialog.

3.1.4. Kommissionens meddelelse om, hvordan Den Europæiske Union kan medvirke til
at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande, og de dertil
knyttede rådskonklusioner af 25. juni 2001.
Kommissionens meddelelse
Europa-Kommissionen vedtog meddelelsen om, hvordan Den Europæiske Union kan medvirke
til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande, den 8. maj 2001.
Meddelelsen tager ikke sigte på at omarbejde den grundlæggende politik. Den søger snarere at
placere denne politik i en anden kontekst, nemlig Kommissionens generelle strategi i forbindelserne
med tredjelande for de kommende år. Den tager især hensyn til den seneste udvikling
i den lovgivningsmæssige og politiske ramme for EU's aktiviteter, herunder Amsterdam- og
Nice-traktaten og chartret om grundlæggende rettigheder, hvor sidstnævnte er specielt vigtigt
til fremme af sammenhængen mellem EU's interne og eksterne strategi på menneskerettig-
hedsområdet.
De nye strategier skal ses i sammenhæng med den fælles erklæring fra november 2000 om
Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik og reformen af forvaltningen af den eksterne
bistand samt de nyligt vedtagne meddelelser om bistand til valghandlinger og valgovervågning,
konfliktforebyggelse og samarbejde med FN's udviklingsagenturer. De afspejler også
virkningerne af globaliseringen og spredningen af internettet, som åbner op for nye trusler,
men som også giver EU nye muligheder for at fremme menneskerettigheder og demokratise-
ring.
45

46
Meddelelsen imødekommer et længe næret ønske hos medlemsstaterne, Europa-Parlamentet
og menneskerettigheds- og udviklings-ngo'er om en mere sammenhængende EU-strategi for
menneskerettigheder og demokratisering, herunder brug af ekstern bistand.
Meddelelsen fremhæver tre områder, hvor Kommissionen kan øge indsatsen, og anviser,
hvordan dette kan gøres:
• ved at fremme en sammenhængende og konsekvent politik til støtte for menneskerettig-
heder og demokratisering. Dette gælder både for den indre sammenhæng i Det Europæiske
Fællesskabs politikker og for den indbyrdes sammenhæng mellem politikkerne på
forskellige områder og mellem disse EF-politikker og EU's foranstaltninger, især den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Desuden bør EF's, EU's og medlemsstaternes indsats
gøres mere sammenhængende og indbyrdes overensstemmende;
• ved at prioritere menneskerettigheder og demokratisering højere i Den Europæiske Uni-
ons forbindelser med tredjelande og fremme en proaktiv tilgang ved at benytte de muligheder,
der ligger i politisk dialog, handel og ekstern bistand. Kommissionen vil frem-
over, hvor dette ikke allerede er tilfældet, systematisk integrere menneskerettigheds- og
demokratiseringsspørgsmål i den politiske dialog, den fører med tredjelande, og i sine
bistandsprogrammer;

• ved at skabe en mere strategisk tilgang til det europæiske initiativ for demokrati og
menneskerettigheder og afstemme programmerne og projekterne på området med EU's
forpligtelser med hensyn til menneskerettigheder og demokrati. For at maksimere virkningen
fremhæver meddelelsen fire emner, som det europæiske initiativ vil fokusere på,
samt en større koncentration om visse fokuslande. Disse emner omfatter: støtte til styrkelse
af demokratisering, god regeringsførelse og retsstaten; aktiviteter til støtte for afskaffelse
af dødsstraf; støtte til bekæmpelse af tortur og straffrihed samt til internationale
domstole, herunder straffedomstole; bekæmpelse af racisme og fremmedhad samt
forskelsbehandling af mindretal og oprindelige folk.
Rådets konklusioner
I forlængelse af Kommissionens meddelelse vedtog Rådet den 25. juni 2001 nogle konklusioner,
hvori det hilste Kommissionens meddelelse velkommen. For at gøre EU's politik med
hensyn til menneskerettighederne og demokratiseringsprocessen mere veldokumenteret, troværdig,
sammenhængende, konsekvent og effektiv, bekræftede Rådet sit tilsagn om at arbejde
for:
• sammenhæng og konsekvens mellem Fællesskabets aktioner og den fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik (FUSP) og udviklingspolitikken gennem nært samarbejde og nær
samordning mellem dets kompetente organer og med Kommissionen;
• integrering ("mainstreaming") af menneskerettighederne og demokratiseringsprocessen
i den relevante EU-politik og de relevante EU-aktioner;
• åbenhed i EU's politik vedrørende menneskerettighederne og demokratiseringsproces-
sen gennem en styrket dialog med Europa-Parlamentet og civilsamfundet;
• regelmæssig fastlæggelse og revision af prioriterede aktioner i forbindelse med gennem-
førelsen af politikken vedrørende menneskerettighederne og demokratiseringsprocessen.
47

48
Rådet fastlagde for hvert af disse principper en metode og en række opfølgningsaktioner.
Menneskerettighedsgruppen (COHOM) er i tæt samarbejde med geografisk bestemte arbejdsgrupper
og andre relevante arbejdsgrupper gået i gang med at gennemføre disse aktioner.
3.1.5.Europa-Parlamentets årlige betænkning om menneskerettighederne
I juli 2001 vedtog Europa-Parlamentet sin årlige betænkning om menneskerettighederne.
Betænkningen har tre dele. Den første gentager nogle henstillinger, som indgik i den tidligere
rapport, og formulerer nogle nye henstillinger med henblik på at bidrage til at konsolidere og
yderligere udvikle EU's menneskerettighedspolitik. Den anden del behandler et specifikt problem
i bredere forstand - krænkelse af den grundlæggende ret til ytringsfrihed. Den tredje del
i betænkningen omfatter spørgsmål vedrørende mindretal, specielt inden for rammerne af udvidelsen.
I betænkningen understregede Europa-Parlamentet, at det er en nødvendig forudsætning, at
der bliver større sammenhæng mellem Unionens aktioner på området for eksterne forbindelser
og omsættelsen af dens politiske mål til konkrete foranstaltninger, hvis det skal sikres, at Uni-
onen kan handle med tilstrækkelig politisk vægt som en international aktør. Øget dialog og
åbenhed mellem EU's institutioner er af allerstørste betydning for Europa-Parlamentet.
Det blev i betænkningen understreget, at respekten for menneskerettighederne bør være et integreret
og prioriteret element i alle EU’s aktiviteter, herunder EU-bestræbelser på konfliktforebyggelsesområdet,
og at menneskerettighedsspørgsmål åbent og effektivt skal tages op i
fredsskabende dialoger og i aftaler med tredjelande. Europa-Parlamentet opfordrede Rådet og
Kommissionen til at udarbejde mere fokuserede tematiske fælles menneskerettighedsstrategier,
f.eks. om børn og om straffrihed.

Med hensyn til dødsstraf understregede Europa-Parlamentet, at anvendelsen af dødsstraf over
for personer under 18 år og mentalt retarderede både er i modstrid med den internationale
konvention om borgerlige og politiske rettigheder og med folkeretten. Europa-Parlamentet opfordrede
alle stater til at indføre et moratorium for henrettelser med henblik på helt at afskaffe
dødsstraffen og gentog eftertrykkeligt sin anmodning til De Forenede Stater, Kina, Saudi-
Arabien, Den Demokratiske Republik Congo, Iran og andre stater om omgående at standse
alle henrettelser.
Europa-Parlamentet glædede sig over vedtagelsen af retningslinjerne for EU’s politik over for
tredjelande i forbindelse med tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling
eller straf.
Europa-Parlamentet anså ytringsfrihed og retten til at udbrede oplysninger for at være af afgørende
betydning for de øvrige menneskerettigheder, de politiske og borgerlige rettigheder, de
individuelle grundlæggende friheder, de kollektive og sociale, herunder økonomiske og kulturelle
rettigheder.
Endelig erkendes det i betænkningen, at mindretalsrettighederne generelt begynder at blive
bedre sikret i kandidatlandene. Imidlertid giver sigøjnernes vanskelige situation fortsat anledning
til alvorlig bekymring.
3.1.6 Menneskerettighedsfora
EU's menneskerettighedsfora afholdes i fællesskab af formandskabet og Kommissionen. For-
målet med disse arrangementer er at samle EU-institutionerne, medlemsstaterne, ngo'er, universitetsfolk
og internationale organisationer for at sætte fokus på spørgsmål på den internationale
menneskerettighedsdagsorden. Det første forum blev afholdt i december 1999 under
finsk formandskab på grundlag af Rådets konklusioner fra december 1998, som opfordrede til
en "overvejelse af, om det vil være hensigtsmæssigt med jævne mellemrum at indkalde et debatforum
vedrørende menneskerettigheder med deltagelse af EU-institutionerne samt repræsentanter
for højere læreanstalter og ikke-statslige organisationer".
49

50
I den periode, som denne beretning dækker, er der blevet afholdt to arrangementer under
fransk og svensk formandskab.
Kommissionen giver i sin meddelelse fra maj 2001 tilsagn om at evaluere de hidtil afholdte
fora (til dato fire) for at forbedre forummets effektivitet og repræsentativitet (herunder med
større deltagelse fra civilsamfundet).
I december 2000 blev der afholdt et menneskerettighedsforum i Paris under fransk formandskab,
der fokuserede på forskellige emner, som er fremhævet i EU's årsberetning om menneskerettigheder
fra 2000: a) Den Europæiske Unions menneskerettighedsinstrumenter i forbindelserne
med tredjelande b) Menneskerettighedsforkæmpere i verden: Hvorledes kan man
støtte deres arbejde? c) Afskaffelse af dødsstraffen og bekæmpelse af tortur: Hvorledes kan
Den Europæiske Union agere? d) Barnets rettigheder: Hvorledes kan man bidrage til gennemførelse
af konventionen om barnets rettigheder i verden? Forummet blev åbnet af den franske
udenrigsminister, Hubert Védrine. En repræsentant for Chris Patten, der er kommissær for
forbindelser med tredjelande, Hina Jilani, der er FN's generalsekretærs særlige repræsentant
for menneskerettighedsforkæmpere, og Alvaro Gil-Roblès, Europarådets kommissær for
menneskerettigheder, deltog i Parisforummet. Forummets rapport kan findes på Kommissionens
websted. 1
1 http://www.europa.eu.int/comm/external_relations/human_rights/conf/forum2/index.htm.

Den 28. og 29. maj 2001 afholdt det svenske formandskab og Europa-Kommissionen en konference
i Bruxelles om "Menneskerettighederne og demokratiseringens rolle i konfliktforebyggelse
og -løsning". Konferencen samlede repræsentanter for EU's institutioner, medlemsstaterne,
ngo'er, internationale organisationer og universitetsfolk. Formålet var at se på den
seneste udvikling inden for menneskerettigheder, demokratisering og konfliktforebyggelse og
-løsning i lyset af de seneste meddelelser fra Europa-Kommissionen på disse områder. Kommissærerne
Chris Patten og Poul Nielson, Sveriges statssekretær, Gun-Brit Andersson, og
næstformand i Europa-Parlamentet, Catherine Lalumière, kom med indlæg på åbningsmødet.
Der var indgående drøftelser i arbejdsgrupper, herunder en om "Bistand til valghandlinger og
valgovervågning: lærekurven".
3.2. Aktiviteter, der finansieres i henhold til det europæiske initiativ for demokrati og
menneskerettigheder
Det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder (kapitel B7-70 i EU's budget)
blev oprettet på initiativ af Europa-Parlamentet i 1994, som samlede en række budgetposter,
der specifikt vedrører fremme af menneskerettigheder. For at skabe et retsgrundlag for alle
menneskerettigheds- og demokratiseringsaktiviteter under afsnit B7-7 vedtog Rådet den
29. april 1999 to forordninger om udvikling og styrkelse af demokratiet og retsstaten og
respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. 1
Kommissionen har for nylig fremlagt to rapporter om gennemførelsen af det europæiske initiativ,
der omfatter perioderne 1996-1999 og 2000 2 .
1 Rådets forordninger 975/1999 og 976/1999 (EFT L 120 af 8.5.1999).
2 http://www.europa.eu.int/comm/external_relations/human_rights/doc/index.htm.
51

52
I den sidste rapport gennemgås de vigtigste udvalgte temaer og regionale strategier i det europæiske
initiativ, ligesom der fremlægges en analyse af proceduremæssige aspekter. Rapporten
indeholder tillige en vurdering af Kommissionens indsats på dette område.
I 2001 androg det samlede budget for menneskerettighedsaktiviteter i forbindelse med det
europæiske initiativ 102 mio. EUR, opdelt på 5 budgetposter:
B7-701 – Fremme og beskyttelse af menneskerettigheder
B7-702 – Støtte til demokratiet
B7-703 – Konfliktforebyggelse og behandling af følgerne af konflikter
B7-704 – Den Internationale Straffedomstol
B7-709 – Bistand til valghandlinger og valgovervågning
For at skabe overensstemmelse mellem mål og midler besluttede Kommissionen at koncen-
trere hovedparten af finansieringen via afsnit B7-7 om et begrænset antal tematiske områder
pr. geografisk region. Ved fastlæggelsen af disse prioriteter tog Kommissionen hensyn til
mange faktorer, herunder EU's politiske holdninger, som de er kommet til udtryk i internationale
fora og gennem EU's fælles strategier og holdninger, synspunkter fra Kommissionens
delegationer i tredjelande og Europa-Parlamentets beslutninger. Følgende tematiske prioriteter
blev udvalgt:
• støtte til undervisning, uddannelse og oplysning på menneskerettighedsområdet
• støtte til foranstaltninger til bekæmpelse af racisme og fremmedhad og til beskyttelse af
mindretal og oprindelige folk
• fremme og beskyttelse af menings-, ytrings- og samvittighedsfriheden, samt retten til at
bruge sit eget sprog
• fremme og beskyttelse af børns rettigheder
• initiativer til afskaffelse af dødsstraffen
• bidrag til fremme og styrkelse af retsstaten, den dømmende magts uafhængighed og et
humant fængselsvæsen

• fremme af pluralisme både politisk og i civilsamfundet ved at styrke institutioner og or-
ganisationer og ved at fremme mediernes uafhængighed og ansvarlighed og støtte den
frie presse
• fremme af god regeringsførelse, navnlig ved at støtte gennemsigtighed i forvaltningen
samt forebyggelse og bekæmpelse af korruption
• fremme af befolkningernes deltagelse i beslutningsprocessen, især ved at fremme
mænds og kvinders lige deltagelse i civilsamfundet, i det økonomiske liv og i politik
• støtte til menneskerettigheds- og demokratiseringsaktiviteter med henblik på at fore-
bygge, løse og behandle følgerne af konflikter, herunder støtte til foranstaltninger, der
gør det lettere at forlige gruppeinteresser, og støtte og bistand til ofre for menneskerettighedskrænkelser
under konflikter
• støtte til valghandlinger og især valgovervågning
• støtte til Den Internationale Straffedomstol og internationale domstole.
Kommissionen er i gang med et lignende programmeringsarbejde med henblik på den kommende
finansiering (nærmere detaljer om prioriteter findes i afsnit 3.1.4 om Kommissionens
meddelelse om menneskerettigheder).
Der er tre metoder til gennemførelse af EU's prioriteter:
a) Projekter, der er fastlagt gennem indkaldelse af forslag
Med det bidrag fra Kommissionen på mindst 300 000 EUR gennemføres disse projekter af
aktører fra civilsamfundet, herunder ngo'er og lokale myndigheder (men uden statslige organisationer).
En første indkaldelse af forslag blev iværksat den 17. januar 2001 (med en frist til
den 19. marts) og en anden indkaldelse af forslag vedrørende støtte til rehabiliteringscentre
for torturofre blev iværksat den 3. februar (med en frist til den 2. april). Der er blevet fremlagt
mere end 1 400 forslag som svar på disse to indkaldelser af forslag.
53

54
b) Målrettede projekter
Disse projekter gennemføres inden for rammerne af programmer med partnere, som kan omfatte
internationale organisationer og nationale myndigheder. Partnerne fastlægges af Kommissionen
med henvisning til behovet for at opfylde mål, som ikke kan virkeliggøres gennem
indkaldelse af forslag.
c) Mikro-projekter
Disse projekter på 50 000 EUR eller mindre forvaltes direkte af Kommissionens delegationer
i deltagende lande. Arrangementet omfatter kun landene i Central- og Østeuropa, Sydøsteuropa
og de nye uafhængige stater, men det evalueres i øjeblikket med henblik på en eventuel
udvidelse.
3.3. EU-aktioner i internationale fora
De multilaterale fora (FN, OSCE, Europarådet ...) er en vigtig referenceramme for EU, når
den udarbejder sit regelgrundlag og fastlægger sin holdning til de forskellige tematiske
spørgsmål. Drøftelserne og initiativerne i disse fora giver den lejlighed til at påvise den sammenhæng,
der er mellem dens politik og dens aktiviteter.
Medlemsstaterne og Kommissionen, som handler på EF's vegne, samordner deres optræden i
de internationale organisationer og på internationale konferencer og forsvarer EU's holdninger
i disse fora. Samordning af EU-holdninger i internationale fora sker regelmæssigt i forskellige
organer, bl.a. i Rådets arbejdsgrupper (navnlig i COHOM-gruppen og COSCE-gruppen) og
på stedet.
Generelt arbejder EU i disse instanser for en styrkelse af overvågningsmekanismerne og
fremme af faktisk respekt for menneskerettighederne samt for en samordnet deltagelse i udarbejdelsen
af nye standarder.

3.3.1. De Forenede Nationer
EU lægger stor vægt på FN's arbejde og menneskerettighedsmekanismerne, som udgøres af
overvågningsorganer nedsat ved traktaterne og de ikke-konventionelle mekanismer - særlige,
tematiske eller geografiske rapportører og repræsentanter.
Koordineringen mellem EU-medlemsstaterne i FN bliver stadig tættere, hvilket bevidnes af de
mange resolutioner, der er blevet vedtaget på EU's initiativ (5 resolutioner på 55. generalforsamling,
9 resolutioner og 2 erklæringer på 57. møde i Menneskerettighedskommissionen) og
af, at medlemsstaterne stemmer sammen om næsten alle de spørgsmål, der kommer til afstemning
i disse fora. På generalforsamlingen og i Menneskerettighedskommissionen taler EU
med én stemme om menneskerettighedssituationen i verden (se i bilag 5 og 6 indlæggene fra
EU i Generalforsamlingens 3. Udvalg og Menneskerettighedskommissionen) og om de store
menneskerettighedsrelaterede temaer (se nedenfor). Endvidere kommer den særlige betyd-
ning, Unionen tillægger universel afskaffelse af dødsstraffen og beskyttelse af barnets rettigheder
til udtryk i initiativet til en resolution vedrørende hvert af disse temaer (se i den forbindelse
de relevante afsnit om FN's Generalforsamling og Menneskerettighedskommissionen).
I den forløbne periode har EU taget aktivt del i drøftelser og begivenheder i FN-regi, som
vedrører menneskerettighederne, herunder især:
i. Generalforsamlingens 3. udvalg;
ii. Menneskerettighedskommissionen;
iii. forberedelse af verdenskonferencen mod racisme;
iv. forberedelse af FN's særlige samling om børn.
55

56
3.3.1.1. 55. Generalforsamling: 3. udvalgs arbejde
Drøftelserne i 3. udvalg på 55. Generalforsamling var forholdsvis produktive med hensyn til
nye resolutioner. Der blev indgivet ti nye resolutionsudkast. Nogle krævede lange forhandlinger
som f.eks. Nederlandenes resolution om foranstaltninger med henblik på at afskaffe æresforbrydelser
begået mod kvinder eller Rumæniens resolution om fremme og konsolidering af
demokratiet. Med Jugoslaviens optagelse som medlem af De Forenede Nationer har dette land
kunnet deltage i forhandlingerne og navnlig i USA's resolution om menneskerettighedssituationen
i visse dele af Sydøsteuropa.
Forhandlingerne var i 2001 meget vanskelige på grund af holdningen hos visse lande, som
fremsatte ændringsforslag i sidste øjeblik på et tidspunkt, hvor de øvrige delegationer troede,
at der var opnået konsensus, eller forsøgte at få deres ændringsforslag accepteret ved at true
med at kræve afstemning.
EU tog under det franske formandskabs ledelse initiativ til de vedtagne resolutioner om men-
neskerettighedssituationen i Iran, Irak, Sudan og Den Demokratiske Republik Congo, som
den havde udarbejdet i snævert samråd med de pågældende særlige rapportører. Sverige og
Italien fremlagde hver især resolutioner om situationen i Myanmar/Burma og Afghanistan.
EU fremlagde i øvrigt som sædvanlig sammen med Latinamerika- og Caribien-gruppen
(GRULAC), resolutionen om barnets rettigheder. Denne gang var det GRULAC, der havde
udarbejdet teksten. Den markante begivenhed i år var vedtagelsen af to valgfrie protokoller til
konventionen om barnets rettigheder, nemlig den valgfrie protokol om salg af børn, børnepro-
stitution og børnepornografi samt den valgfrie protokol om børn i væbnede konflikter. Dette
gjorde det muligt at ajourføre de dele af resolutionen, der omhandler disse emner. I år blev resolutionen
vedtaget ved konsensus.

Ud over Nederlandenes resolution om æresforbrydelser, der allerede er nævnt, fremsatte visse
EU-medlemsstater også individuelt tematiske resolutioner: Italien om forebyggelse af kriminalitet,
Belgien om regionale arrangementer til beskyttelse af menneskerettigheder, Danmark
tre resolutioner vedrørende CEDAW, tortur og oprindelige folk, Finland om udenretslige henrettelser,
Irland om religiøs intolerance og Frankrig om tvungne forsvindinger.
Det franske formandskab fremkom på EU's vegne med et indlæg om menneskerettighedssituationen
i verden. Denne tekst, som gengives i bilag 5 til denne beretning, afspejler EU's holdning
til udviklingen i næsten 50 lande.
Hvad angår initiativer fra tredjelande har Unionen bl.a. været medforslagsstiller til resolutioner
om Cambodja (Japan), Det Tidligere Jugoslavien (USA), bekæmpelse af udnyttelse af
informationsteknologi i kriminelt øjemed (USA), handel med kvinder (Filippinerne), kvinder i
FN-systemet (Canada), foranstaltninger til bekæmpelse af racisme og det tredje tiår til be-
kæmpelse af racisme (Nigeria), det palæstinensiske folks selvbestemmelsesret (Egypten),
instrumenter på menneskerettighedsområdet (Canada), fremme af demokratiet (Rumænien),
menneskerettighedsforkæmpere (Norge), ekstrem fattigdom (Peru) og retten til udvikling
(Botswana).
EU afgav stemmeforklaring efter at have stemt imod resolutionerne om overholdelse af mål
og principper i FN-pagten (Cuba), menneskerettighederne og ensidige tvangsmidler (Cuba),
humanitær intervention (Cuba), den internationale demokratiske orden (Cuba), globaliserin-
gen (Egypten) og ensidige tvangsmidler (Botswana).
57

58
3.3.1.2. 57. møde i Menneskerettighedskommissionen (CHR)
57. møde i Menneskerettighedskommissionen (CHR) var særlig vanskelig på grund af situationen
i Mellemøsten og den nye sammensætning af CHR. Den var præget af konfrontation.
Antallet af resolutioner, der blev sat til afstemning, steg. I forhold til de foregående år var der
flere proceduredrøftelser. Visse delegationer - Cuba, Pakistan, Algeriet og andre - forsøgte at
underminere den traditionelle opfattelse af menneskerettigheder, bl.a. ved at søge at erstatte
statens ansvar over for enkeltpersoner med "mellemstatslige" rettigheder. Det lykkedes imidlertid
for EU at få vedtaget alle sine initiativer. EU spillede også en konstruktiv mæglerrolle i
forbindelse med flere resolutioner, bl.a. resolutionerne om Mellemøsten, retten til udvikling,
adgang til lægemidler og børns rettigheder. 57. møde i CHR førte til en nogle mærkbare fremskridt:
beslutningen om at udarbejde en konvention om bekæmpelse af tvungne forsvindinger
(udpegelse af en uafhængig ekspert, nedsættelse af en arbejdsgruppe i 2001), der anses for at
være et af mødets vigtigste resultater og udpegelse af en særlig ordfører vedrørende oprinde-
lige folk.
EU var under det svenske formandskabs ledelse en af hovedaktørerne i Menneskerettighedskommissionen.
Samlet tog EU enten direkte eller gennem en af sine medlemsstater initiativ til
næsten en tredjedel af de vedtagne resolutioner. Den kom endvidere med talrige indlæg og
deltog aktivt i talrige forhandlinger om tredjelandes initiativer. Den udviste en høj grad af
samhørighed. Da EU's kollektive indsats kræver en meget stærk intern koordinering, er der
undertiden meget begrænset tid til samråd med andre delegationer uden for EU. Det er helt
nødvendigt, at Unionen overvejer, hvorledes dens samarbejde med andre lande og regionale
grupper kan styrkes.

Den svenske udenrigsminister, Anna Lindh, tog ordet på EU's vegne ved mødets begyndelse
for at redegøre for EU's politik og prioriteter på menneskerettighedsområdet. Hun kom specielt
ind på menneskerettighedernes universelle karakter. Hun tog afstand fra tortur, herunder
kvindelig omskæring, som er en af de værste krænkelser af menneskerettighederne. Hun krævede
afskaffelse af dødsstraffen og oprettelse af Den Internationale Straffedomstol hurtigst
muligt (jf. bilag 7).
Anna Lindh opfordrede også indtrængende alle regeringer til at samarbejde med FN's menneskerettighedsmekanismer
og bekræftede, at Den Europæiske Unions medlemsstater er rede til
at samarbejde og til at modtage disse mekanismer. Selv om EU-medlemsstaterne ikke finder
særlige indbydelser nødvendige for, at disse mekanismer kan besøge landene i henhold til
deres mandater, var erklæringen at betragte som en stående indbydelse til menneskerettighedsmekanismerne.
EU tog initiativ til de resolutioner, der blev vedtaget om Iran, Irak, de israelske bosættelser i
de besatte områder, Myanmar/Burma, Den Demokratiske Republik Congo og Sudan, da den
fandt, at situationen i disse lande og områder fortsat gav anledning til bekymring.
EU var også initiativtager til den resolution, der blev vedtaget om Tjetjenien, hvormed den
ønskede at give udtryk for sin bekymring over den alvorlige menneskerettighedssituation og
krænkelserne af den humanitære folkeret og forlange, at disse forhold undersøges, og at ophavsmændene
retsforfølges.
EU tog endvidere initiativ til udarbejdelse af konsensuserklæringer fra formandskabet for
Menneskerettighedskommissionen om Colombia og Østtimor. I sidstnævnte tilfælde drejede
det sig om at forpligte Indonesien til bl.a. at oprette en ad hoc-domstol for at straffe de menneskerettighedskrænkelser,
der blev begået i Østtimor i 1999, og sikre flygtningenes sikkerhed
og repatriering.
59

60
EU stod bag to tematiske resolutioner med bemærkelsesværdig succes: resolutionen om børns
rettigheder (udarbejdet sammen med GRULAC) og resolutionen mod dødsstraf.
EU afgav stemmeforklaringer for specielt at redegøre for sine betænkeligheder med hensyn til
en række situationer. Den begrundede således, hvorfor den havde modsat sig Kinas afværgeforslag,
der skulle blokere USA's udkast til resolution om menneskerettighedssituationen i
Kina. Den beklagede, at anvendelsen af denne procedure forhindrede kommissionen i at
foretage en dybtgående undersøgelse af menneskerettighedssituationen i Kina, som den havde
haft lejlighed til at udtrykke sine betænkeligheder over. Den støttede desuden Saudi-Arabiens
resolution om situationen i de besatte palæstinensiske områder bekræftede det palæstinensiske
folks ret til selvbestemmelse, herunder retten til at oprette en stat. Den tilsluttede sig desuden
de bekymringer, der kom til udtryk med hensyn til menneskerettighedssituationen i
Cuba. Endelig var den medforslagsstiller til den amerikanske resolution om det tidligere
Jugoslavien, idet den hilste den positive politiske udvikling i Forbundsrepublikken
Jugoslavien og Kroatien velkommen og konstaterede, at der er gjort visse fremskridt i
Bosnien-Hercegovina.
Den Europæiske Unions medlemsstater forelagde individuelt følgende resolutioner på
57. møde i CHR: Passende boliger som en del af retten til en passende levestandard
(Tyskland), ret til uddannelse (Portugal), gennemførelse i alle lande af de økonomiske, sociale
og kulturelle rettigheder, der er indeholdt i verdenserklæringen om menneskerettigheder og i
den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, og undersø-
gelse af særlige problemer, som udviklingslandene står overfor i deres bestræbelser på at
opnå disse menneskerettigheder (Portugal), menneskerettigheder og ekstrem fattigdom
(Frankrig), vilkårlig tilbageholdelse (Frankrig), tortur og anden grusom, umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf (Danmark), afskaffelse af alle former for religiøs intolerance
(Irland), udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser (Finland), tvungne eller
ufrivillige forsvindinger (Frankrig), internt fordrevne personer (Østrig),

ettigheder for personer, som tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige mindretal
(Østrig), arbejdet i Underkommissionen til Fremme og Beskyttelse af Menneskerettighederne
(Luxembourg), udvikling af offentlig informationsvirksomhed på menneskerettighedsområdet,
herunder den verdensomspændende informationskampagne om menneskerettigheder (Italien),
menneskerettigheder og bioetik (Frankrig), regionale arrangementer til fremme og beskyttelse
af menneskerettigheder (Belgien), bistand til Somalia på menneskerettighedsområdet
(Italien).
Det skal ligeledes oplyses, at Menneskerettighedskommissionen den 17.-19. september 2000
holdt et ekstraordinært møde om menneskerettighedssituationen i de besatte områder. Den
Europæiske Union fremsatte ved den lejlighed en erklæring, som findes i bilag 6 til denne beretning.
I den forbindelse besluttede CHR bl.a. at nedsætte en kommission til undersøgelse af
menneskerettighederne, som skal indsamle oplysninger om krænkelser af menneskerettighederne
og om handlinger, som udgør alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret, begået
af den israelske besættelsesmagt i de besatte palæstinensiske områder, og at bede De Forenede
Nationers højkommissær for menneskerettigheder om straks at begive sig til de besatte
palæstinensiske områder for at gøre status over krænkelserne af det palæstinensiske folks rettigheder.
3.3.1.3. Verdenskonferencen mod racisme
Et vellykket resultat af verdenskonferencen mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og
dertil knyttet intolerance (31. august - 7. september 2001 i Durban, Sydafrika) har været en af
EU's prioriteter på menneskerettighedsområdet. Det er grunden til, at EU har deltaget aktivt i
drøftelserne i de tre forberedende kommissioner i Genève. Denne verdenskonference vil blive
detaljeret behandlet i afsnit 3.4.6.
61

62
3.3.1.4. De Forenede Nationers Generalforsamlings særlige samling om børn
Forberedelsen af De Forenede Nationers Generalforsamlings særlige samling om børn (New
York, 19.-21. september 2001) har ligeledes været en prioritet for EU. EU har da også deltaget
meget aktivt i den forberedende kommission, idet den har forsøgt at sikre, at resultatet af
den særlige samling omfatter en strategi baseret på rettigheder, som er fast forankret i konventionen
om barnets rettigheder. Europa-Kommissionen vil på den særlige samling fremlægge
et faktuelt dokument med en oversigt over dens aktiviteter til støtte for børn. Afsnit
3.4.4 vil gå mere i dybden med FN's særlige samling.
3.3.2. Europarådet
Den Europæiske Union støtter Europarådet, der spiller en vigtig rolle for opretholdelse af
menneskerettighedsstandarderne og retssamfundet og for fremme af demokratisk stabilitet på
et paneuropæisk grundlag.
Den europæiske menneskerettighedskonvention og Menneskerettighedsdomstolen er stadig
afgørende referencepunkter for beskyttelsen af menneskerettighederne i Europa. Det er af af-
gørende betydning, at alle stater lever op til deres formelle tilsagn om, at de inden for folkeretten
vil rette sig efter og fuldt ud gennemføre domstolens endelige domme.
EU anerkender, at det udvidede Europaråd er et vigtigt paneuropæisk politisk forum, som
bringer EU og andre europæiske stater sammen, og gennem hvilket EU formidler og fremmer
sine menneskerettighedsværdier og -politikker internt i Europa, f.eks. afskaffelse af dødsstraf.
Europarådet supplerer ved sin indsats EU's fælles strategier over for en række vigtige stater,
navnlig Rusland. Europarådets menneskerettighedsstandarder og -værdier supplerer også kriterierne
for den fremtidige udvidelse af Den Europæiske Union.

EU støtter yderligere udvidelse af Europarådet. Den forventer, at de resterende ansøgerlande
såvel som de nyere medlemsstater fortsat vil arbejde på at bringe deres institutioner, lovgivning
og praksis fuldt på linje med Europarådets standarder og løse eventuelle konfliktsituationer
med fredelige, politiske midler.
EU er fast besluttet på at udnytte Europarådets ekspertise og mekanismer for at fremme menneskerettighedsstandarderne
i hele Europa. EU understreger navnlig betydningen af fuld
overholdelse af medlemskabsforpligtelserne og forventer, at alle Europarådets medlemsstater
lever op til deres forpligtelser over for organisationen.
I den forbindelse bifalder EU den erklæring, der blev enstemmigt vedtaget af Ministerkomitéen,
om at gøre Europa til en "dødsstraffri zone". Med en sådan erklæring understreges det
navnlig, at Europarådet forlanger, at de stater, der søger om optagelse, afskaffer dødsstraf
inden for et nærmere fastsat tidsrum.
EU ser med tilfredshed på, at Europarådet spiller en stadig større rolle i Sydøsteuropa, navnlig
gennem stabilitetspagten og gennem sin deltagelse i valgobservation.
EU støtter Europarådet i bestræbelserne på at opnå en fredelig løsning på konflikten i
Tjetjenien. EU bifalder udstationeringen af menneskerettighedseksperter fra Europarådet i
Tjetjenien og de russiske myndigheders fulde samarbejde på dette område. EU forventer, at
Rusland giver konkrete oplysninger om opfølgningsindsatsen, der er blevet iværksat efter de
krænkelser af menneskerettighederne, som er blevet undersøgt af Kalamanovs kontor i
Tjetjenien. EU noterer sig, at OSCE's assistancegruppe genåbnede sit kontor i Tjetjenien den
15. juni 2001.
EU vil fortsat støtte og yde et aktivt bidrag til gennemførelsen af reformprocessen i Europarådet,
som tager sigte på at omlægge rådets opgaver og prioriteter og styrke dets samarbejde
med andre europæiske organisationer, navnlig EU og OSCE.
63

64
I de seneste år er der afsat betragtelige EU-midler til støtte for Europarådet, navnlig til gennemførelse
af fælles programmer vedrørende samarbejde med og bistand til de central- og
østeuropæiske lande. Den ny fælles erklæring om samarbejde og partnerskab mellem Europa-
Kommissionen og Europarådet og oprettelsen af et fælles udvalg på embedsmandsplan vil
forstærke dette gensidige samarbejde.
EU udtrykker tilfredshed med den rolle, Europarådets kommissær for menneskerettigheder
spiller med hensyn til at øge bevidstheden om og respekten for menneskerettigheder i alle
Europarådets medlemsstater.
EU deltog aktivt i konferencen "Vi er alle lige - men ikke ens: fra princip til praksis"
(Strasbourg, 11.-13. oktober 2000), som var det europæiske bidrag til verdenskonferencen
mod racisme. EU glædede sig over, at Europas forberedelse til verdenskonferencen skete
inden for rammerne af Europarådet, navnlig på grund af organisationens nøglerolle med hen-
syn til fremme af tolerante samfund uden diskrimination og dens årelange engagement i bekæmpelse
af racisme, diskrimination og intolerance.
EU ydede et betydeligt bidrag til ministerkonferencen i Rom den 3.-4. november 2000, som
markerede 50-årsdagen for den europæiske menneskerettighedskonvention, med deltagelse af
ministre med ansvar for menneskerettigheder fra næsten alle Europarådets medlemsstater.
Konferencen var en vigtig lejlighed for Europa til at gøre status over de nye udfordringer,
konventionen og domstolen står over for. Fireogtyve medlemsstater undertegnede samme dag
protokol nr. 12 til konventionen (om ikke-forskelsbehandling).

3.3.3. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)
Den Europæiske Union betragter OSCE's menneskelige dimension som en yderst vigtig del af
den overordnede sikkerhedsmodel. Unionen støtter derfor kraftigt alle aktiviteter inden for
rammerne af den menneskelige dimension og understreger, at spørgsmål i relation til den
menneskelige dimension må tages op i de enkelte deltagerstater.
EU betragter samtidig den menneskelige dimension som afgørende i sine forbindelser med
andre deltagerstater, herunder EU's udvidelsesproces. EU giver sin fulde støtte til de OSCEinstitutioner,
som arbejder på at gennemføre OSCE's nugældende normer og således forebygge
konflikter. EU yder et stort bidrag til OSCE, dets feltmissioner og dets institutioner.
EU har til hensigt at forbedre den overordnede gennemførelse af sine bistands- og samarbejdsprogrammer
på regionalt plan samt de programmer, der indgår i det store net af forskel-
lige aftaler med næsten alle de lande, der deltager i OSCE. Alle, som er beredte og villige til
sammen med EU fortsat at arbejde for en udvikling frem mod trivsel og social solidaritet
inden for åbne demokratiske samfund baseret på retsstaten og i fuld respekt for menneskerettighederne,
folkeretten og OSCE's principper og forpligtelser, tilbydes fordelene ved partner-
skab.
EU påskønner menneskerettighedsarbejdet i de OSCE-organer, der beskæftiger sig specifikt
med menneskerettighedsspørgsmål, dvs. Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder
(ODIHR), højkommissæren for nationale mindretal og repræsentanten for frie
medier. EU har navnlig udtrykt sin dybe taknemlighed over for Max van der Stoel, der trådte
tilbage som højkommissær for nationale mindretal den 30. juni 2001, for hans utrættelige indsats
for at fremme fred og stabilitet i OSCE-området gennem udvikling af interetnisk dialog.
65

66
Det er EU's stadige mål, at den menneskelige dimensions aspekter skal integreres i alle organisationens
aktiviteter. Af særlig relevans i den forbindelse er Det Permanente Råds arbejde
og det arbejde, der udføres på stedet af OSCE's feltmissioner.
EU lægger fortsat stor vægt på det årlige møde om gennemførelse af den menneskelige dimension
og de supplerende møder om den menneskelige dimension, som har bevist, at de kan
bidrage væsentligt til OSCE's arbejde med den menneskelige dimension. EU har konsekvent
fremhævet ngo'ernes vigtige rolle i forbindelse med aktiviteter vedrørende den menneskelige
dimension og glæder sig over ngo'ernes voksende interesse for alle OSCE's møder om den
menneskelige dimension. Samtidig mener EU, at disse møder fortsat bør udvikle deres egen
dynamik med henblik på at sikre deres værdi.
Unionen ser i den henseende med tilfredshed på de bestræbelser, som ODIHR og formandskabet
udfoldede for at befordre vedtagelsen i juli 2001 af beslutningen om at øge effektivi-
teten af møderne om den menneskelige dimension. I dette dokument lægger Det Permanente
Råd særlig stor vægt på den genoplivede dialog mellem stater, internationale organisationer
og ngo'er. Møderne om den menneskelige dimension bør gøres mere relevante og effektive
gennem en rationel dagsordenfastsættelse og rationelle procedurer, større deltagelse af ngo'er,
forbedret opfølgning af henstillinger (især af Det Permanente Råd og ODIHR) og endelig
gennem en bedre planlægning af tidspunkterne for mødernes afholdelse.
EU opfordrer OSCE's institutioner til fortsat at samarbejde med personer i felten og glæder
sig over forbedret feedback fra disse institutioner til delegationerne/Det Permanente Råd. I
den henseende foreslår EU, at ODIHR udstikker retningslinjer for sine missioner.

Menneskehandel
EU ser positivt på de skridt, OSCE har taget til bekæmpelse af menneskehandel, som i meget
vidt omfang berører kvinder og pigebørn. OSCE begyndte at øge sin indsats mod menneskehandel
i fortsættelse af det supplerende møde om den menneskelige dimension vedrørende
menneskehandel den 19. juni 2000. OSCE-Ministerrådet godkendte en beslutning om at øge
OSCE's indsats for at bekæmpe menneskehandel den 28. november 2000, med fokus på de
deltagende staters hovedansvar, på internationalt samarbejde og på inddragelse af civilsamfundet,
idet områder som forebyggelse, beskyttelse og retsforfølgning blev fremhævet som de
vigtigste indsatsområder. Desuden ændrede OSCE's sekretariat adfærdskodeksen for deltagere
i OSCE-missioner, så de kom til at indeholde bestemmelser om krænkelser af menneskerettighederne,
herunder menneskehandel, så deltagerne undgår at blive inddraget i problemerne.
Den 1. juni 2000 blev OSCE formand for stabilitetspagtens arbejdsgruppe vedrørende menne-
skehandel. Den tidligere østrigske forbundsminister for kvindespørgsmål, Helga Konrad, blev
udpeget som ODIHR's regionale koordinator vedrørende menneskehandel i Sydøsteuropa
med henblik på at lede stabilitetspagtens arbejdsgruppe. Et af arbejdsgruppens første vellykkede
resultater indtraf, da ministre fra de mest berørte lande og regioner i Sydøsteuropa den
13. december 2000 i Palermo undertegnede en erklæring om bekæmpelse af menneskehandel.
Den 27. april 2001 fremlagde formanden for stabilitetspagtens arbejdsgruppe vedrørende
menneskehandel en omfattende flerårig strategi, som nu må støttes finansielt, så den kan gennemføres
hurtigt.
3.3.4. Stabilitetspagten for Sydøsteuropa (Arbejdspanel I: Menneskerettigheder og
demokratisering).
På initiativ af Den Europæiske Union blev stabilitetspagten for Sydøsteuropa vedtaget den
10. juni 1999 i Köln. I det grundlæggende dokument forpligtede mere end 40 partnerlande og
organisationer sig til at støtte landene i Sydøsteuropa "i deres bestræbelser på at fremme fred,
demokrati, respekt for menneskerettighederne og økonomisk velstand med henblik på at
skabe stabilitet i hele regionen."
67

68
EU yder fortsat kraftig støtte til stabilitetspagten for Sydøsteuropa, som har bidraget til stabilitet
i regionen og fremmet demokrati, menneskerettigheder, økonomisk genopbygning såvel
som sikkerhed. Stabilitetspagten har befordret dialog og samarbejde. Af de tre arbejdspaneler
koncentrerer Arbejdspanel I sig om demokratisering og menneskerettigheder. EU har været
aktiv i formulering af forslag til nye strategiske prioriteringer med henblik på at skabe mere
sammenhæng og en klarere fokus i indsatsen og undgå overlapninger og gentagelse af arbejde,
der udføres i andre fora. Arbejdspanel I koncentrerer sig nu om fire hovedpunkter: medier,
flygtninges tilbagevenden, nationale mindretalsspørgsmål, herunder interetnisk dialog og
kontakter over grænserne, samt uddannelse og ungdom.
Mediesektoren er et område, som hele tiden må følges med opmærksomhed i regionen.
Ytringsfrihed, uafhængige medier og frie informationsstrømme spiller en grundlæggende rolle
i udviklingen af demokratiske samfund. Hvis der ikke bliver gjort noget effektivt ved den sårbare
situation, som de uafhængige medier og den spirende offentlige radio- og tv-virksomhed
befinder sig i, vil det blive en alvorlig bremse for udviklingen af en stabil og pluralistisk demokratisk
praksis.
Flygtninges og internt fordrevnes ret til at vende tilbage og overtage deres ejendom igen er
grundlaget for varig fred i regionen. Der er sket fremskridt, men det er en forudsætning for
stabilitet i regionens lande på længere sigt, at der fortsat arbejdes på at gøre tilbagevenden
mulig. Det internationale samfund vil skulle fortsætte støtten til hjemvendte og vælge en mere
regional tilgang for at finde løsninger, hvis det skal lykkes at forbedre det regionale samarbej-
de mellem de tre mest berørte lande.
Det er EU's opfattelse, at målene for stabilitetspagten ikke kan nås, medmindre der er fuld respekt
for menneskerettighederne, herunder mindretallenes rettigheder og rettighederne for
enkeltpersoner, der tilhører disse mindretal. Det vil stadig i en overskuelig fremtid være afgørende
for stabiliteten i regionen, at mindretallene får andel i den politiske og økonomiske udvikling
i deres land. Bestræbelserne på at skabe et gunstigt miljø for multietniske og multikulturelle
stater i regionen skal styrkes, og der er behov for nye idéer til, hvordan kontakterne
over grænserne kan fremmes.

Uddannelse og erhvervsuddannelse danner grundlag for opnåelse af de færdigheder og kompetencer,
der kræves for at klare den sociale, økonomiske og politiske overgangs udfordringer,
og unge - med formel og non-formel uddannelse - spiller en afgørende rolle i sikringen af
fremtidig stabilitet, fred og demokrati. De unge skal overbevises om, at fornyelsesprocessen i
deres lande i stigende grad vil afhænge af dem.
Dertil kommer, at et væsentligt bidrag fra ikke-statslige organisationer kan få stor betydning.
På et møde i Arbejdspanel I i Bukarest i oktober 2000 blev der vedtaget en erklæring om partnerskab
mellem ngo'er og regeringer i Sydøsteuropa. EU ser nu frem til at høre mere om udviklingen
i samspillet mellem arbejdspanelet og ngo'erne. I betragtning af den afgørende rolle,
ngo'erne spiller for fremme af menneskerettigheder og demokratisering, må såvel de som
civilsamfundet i bred forstand inddrages fuldt ud i arbejdspanelets arbejde. EU støtter således
civilsamfundets deltagelse i de enkelte arbejdsgruppers aktiviteter, som det allerede på forbilledlig
måde sker i nogle arbejdsgrupper.
3.4. Tematiske emner af særlig stor betydning for EU
3.4.1.Borgerlige og politiske rettigheder
Den Europæiske Union glæder sig over det stigende antal stater, der har tilsluttet sig den
internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, og opfordrer andre til at tiltræde
den. EU er af den opfattelse, at tiltrædelse af relevante retsakter ikke er tilstrækkeligt;
der er et akut behov for at få de gældende standarder gennemført. Alle regeringer anmodes
indtrængende om at samarbejde med FN's menneskerettighedsmekanismer og tillade besøg i
deres lande. EU-landene er på deres side rede til at samarbejde med menneskerettighedsmekanismerne
og villige til at modtage dem.
Spørgsmålet om tortur vil blive behandlet grundigere under punkt b) i dette afsnit. Spørgs-
målet om udenretslige henrettelser, vilkårlig tilbageholdelse og tvungne eller ufrivillige for-
svindinger vil også blive drøftet under det pågældende punkt.
69

70
EU er meget foruroliget over det store antal stater, hvor ytringsfriheden skånselsløst knægtes.
På det 57. møde i Menneskerettighedskommissionen var alle EU's medlemsstater medforslagsstillere
til og stemte for den canadiske resolution om menings- og ytringsfrihed, som blev
vedtaget med overvældende flertal. EU beklager, at denne resolution ikke blev vedtaget ved
konsensus, som det normalt sker. I teksten opfordredes staterne til at sikre respekten for alle,
som udøver deres menings- og ytringsfrihed og hertil knyttede rettigheder, og til, hvis sådanne
personer er tilbageholdt eller udsat for vold eller chikane, at træffe passende foranstaltninger
for sikre, at de pågældende handlinger øjeblikkeligt hører op. I resolutionen blev der udtrykt
støtte til den særlige rapportør, der blev sat fokus på kvinders særlige situation, og staterne
blev opfordret til at forelægge den særlige rapportør kommentarer til deres politikker om adgang
til oplysninger om HIV.
EU opfordrer alle regeringer til at sikre, at deres nationale retssystemer yder effektive garantier
for udøvelsen af religions- og trosfrihed. På det 57. møde i Menneskerettighedskommis-
sionen var alle EU's medlemsstater medforslagsstillere til en resolution fremsat af Irland om
afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion eller
tro. I resolutionen blev det indtrængende henstillet til staterne, at de træffer alle nødvendige
foranstaltninger for at bekæmpe had, intolerance og intimiderende handlinger navnlig over for
religiøse mindretal og kvinder. Den særlige rapportørs indsats blev rost, og hans undersøgelse
af religiøs forskelsbehandling og racisme, som er et bidrag til den kommende verdenskonfe-
rence mod racisme, blev taget til efterretning. Med denne resolution blev den særlige rapportørs
mandat forlænget med tre år.
I verdenserklæringen om menneskerettigheder fremhæves det, at alle er lige for loven og har
lige ret til lovens beskyttelse uden forskelsbehandling af nogen art. EU opfordrer alle regeringer
til at følge standarder, der skal sikre retsvæsenets uafhængighed. De udtrykker tilfredshed
med alle de indbydelser, som forskellige regeringer har givet den særlige rapportør til at besøge
deres lande. På det 57. møde i Menneskerettighedskommissionen var EU's medlemsstater
medforslagsstillere til den ungarske resolution om domstoles, nævninges og meddommeres
uafhængighed og upartiskhed, samt advokaters uafhængighed. I resolutionen blev det
gentaget, at et uafhængigt og upartisk retssystem og en uafhængig advokatstand er afgørende
betingelser for beskyttelse af menneskerettighederne.

Alle regeringer opfordres indtrængende til at bistå den særlige rapportør, og regeringer, som
har problemer med at garantere dommeres og advokaters uafhængighed, opfordres til at
rådføre sig med den særlige rapportør f.eks. ved at indbyde ham til deres land. EU kunne i
Menneskerettighedskommissionen tilslutte sig konsensus om den chilenske resolution om
retten til oprejsning, kompensation og rehabilitering for personer, hvis menneskerettigheder
og grundlæggende frihedsrettigheder er blevet groft krænket. FN's højkommissær for
menneskerettigheder blev i resolutionen anmodet om at afholde et rådgivende møde i Genève
med henblik på endelig udformning af de grundlæggende principper og retningslinjer, der er
udarbejdet af den uafhængige ekspert vedrørende oprejsning.
EU kæmper for styrkelse og konsolidering af demokratiet. På det 57. møde i Menneskerettig-
hedskommissionen var alle EU's medlemsstater medforslagsstillere til og stemte for en resolution
fremsat af Rumænien om fortsat dialog om foranstaltninger til styrkelse og konsolidering
af demokratiet. Denne resolution byggede på Rumæniens resolution fra sidste år, hvis
formål var at definere de vigtigste elementer i demokratiet og deres forhold til de universelle
menneskerettighedsstandarder. I resolutionen fremhæves det, at frie og retfærdige valg er et
afgørende træk ved demokratiet og skal indgå i en bredere proces, der styrker de demokratiske
principper, værdier, institutioner og praksis, som danner grundlag for formelle demokratiske
strukturer og retsstater. FN's medlemsstater opfordres til fortsat at fremme og deltage i en systematisk
dialog om opbygningen af demokratiske samfund. EU's medlemsstater tilsluttede
sig også konsensus om et initiativ fra Brasiliens side om uforeneligheden mellem demokrati
og racisme. Resolutionen fordømte lovgivning og praksis, der bygger på racediskrimination,
fremmedhad og dertil knyttet intolerance, som uforenelig med demokrati og gennemsigtig og
ansvarlig regeringsførelse. EU's medlemsstater kunne dog ikke støtte Cubas resolution om
styrkelse af folkelig deltagelse, lighed, social retfærdighed og ikke-diskrimination som fundamentale
forudsætninger for demokrati. Efter Den Europæiske Unions opfattelse undergravede
denne resolution den enighed, der var opnået ved de rumænske resolutioner i 2000, og
den begyndende tværregionale konsensus om, hvad demokrati betyder for De Forenede Nationers
medlemsstater.
71

72
3.4.1.1 Afskaffelse af dødsstraffen.
Situationen i verden
I de seneste år har vi været vidne til en gradvis vækst i støtten til kampen for afskaffelse af
dødsstraf. I dag har 123 lande 1 afskaffet dødsstraffen i forskellig grad: 75 har afskaffet den
totalt, 14 har afskaffet den for almindelige forbrydelser, 29 har afskaffet den de facto, 2 har
valgt at afskaffe dødsstraffen i deres egenskab af medlemmer af Europarådet og 3 har ved lov
vedtaget et moratorium for henrettelser. Ikke desto mindre er der stadig 72 lande, der har bevaret
dødsstraffen.
Côte d'Ivoire tilsluttede sig for nylig gruppen af lande, der har afskaffet dødsstraffen, efter at
en ny forfatning, der afskaffede dødsstraffen, blev godkendt ved folkeafstemning. Antigua og
Barbuda har afskaffet dødsstraffen de facto i den forstand, at der ikke har fundet henrettelser
sted i de sidste ti år eller mere. Den 21. marts 2000 afskaffede Malta dødsstraffen fuldstændigt
også for militære forbrydelser. Den 10. april 2001 fjernede Chiles parlament dødsstraffen fra
de almindelige straffelove.
I modsætning til denne positive tendens var der imidlertid i år 2000 stadig 26 lande, hvor der i
alt blev foretaget mindst 1.907 henrettelser. Kina henrettede det største antal med mindst
1.000 bekræftede henrettelser, efterfulgt af Irak, som henrettede mindst 400, Iran mindst 153,
Saudi-Arabien 121 og De Forenede Stater 85. Afghanistan fulgte med mindst 30 henrettelser,
Den Demokratiske Republik Congo med 20, Pakistan og Taiwan med hver 17 og Liberia med
14. Der er også foretaget henrettelser i Bahamas, Burundi, Cuba, Egypten, Filippinerne,
Japan, Jordan, Guatemala, Libyen, Malaysia, Qatar, Singapore, Somalia, Thailand, Taiwan og
Yemen. Bortset fra Saudi-Arabien og De Forenede Stater er disse tal ikke fuldstændige, fordi
mange lande holder detaljerne om deres henrettelser hemmelige eller fortrolige.
1 Kilde: Hands off Cain, 2001-rapport.

EU-foranstaltninger i internationale og regionale fora
For at fremme respekten for retten til livet og andre menneskerettigheder benytter EU alle relevante
internationale og regionale fora til at slå til lyd for universel afskaffelse af dødsstraffen.
I de lande, hvor der hverken de jure eller de facto er indført et moratorium for dødsstraf,
opfordrer EU til, at brugen af dødsstraf gradvist begrænses, og kræver, at den anvendes efter
de minimumsstandarder, der er fastsat i retningslinjerne for EU's politik over for tredjelande
med hensyn til dødsstraf, som blev godkendt af Det Europæiske Råd i juni 1998.
På det 57. møde vedtog FN's Menneskerettighedskommission en resolution, som blev forelagt
af EU, hvori dødsstraffen blev fordømt for femte år i træk. Skønt teksten praktisk talt var den
samme som året før, var der lidt flere stemmer imod, og der var færre, der undlod at stemme.
Dette skyldes sikkert den ændrede sammensætning af kommissionen, som nu rummer et
større antal lande, der ønsker at bevare muligheden for at anvende dødsstraf, end tidligere år.
Europarådet arbejder fortsat lige så beslutsomt på afskaffelse af dødsstraffen. Den 9. november
2000 vedtog medlemsstaternes Ministerkomité en erklæring om at gøre Europa til en
"dødsstraffri zone". I denne erklæring slog Europarådet på ny fast, at det kræver, at alle stater,
der er søger om optagelse, skal gå med til at afskaffe dødsstraffen inden for et givet tidsrum.
Kun to medlemsstater (Rusland og Tyrkiet) har endnu ikke afskaffet dødsstraffen de jure, selv
om de nu har haft et moratorium for henrettelser i flere år.
På det årlige OSCE-møde om opfyldelse af tilsagnene i spørgsmål vedrørende den menneskelige
dimension, der fandt sted den 17.-27. oktober 2000 i Warszawa, var spørgsmålet om af-
skaffelse af dødsstraffen det eneste punkt, der blev drøftet på et særligt møde (Udveksling af
oplysninger vedrørende spørgsmålet om afskaffelse af dødsstraffen), hvor Den Europæiske
Union erindrede om, at den arbejder på at fremme afskaffelse af dødsstraf. I den endelige anbefaling
blev de deltagende lande indtrængende opfordret til at afstå fra at afsige dødsdom
over personer, der var under 18 år på det tidspunkt, hvor den strafbare handling blev begået,
eller personer, der lider af en sindssygdom.
73

74
Foranstaltninger i specifikke lande
I Libanon og Sri Lanka blev der foretaget demarcher for at udtrykke EU's bekymring over den
eventuelle ophævelse af det de facto-moratorium, som disse lande indførte i henholdsvis 1997
og 1976.
Ophævelsen af (de facto-)moratorier gav også anledning til demarcher i Malaysia, Indonesien
og Bangladesh, og lignende foranstaltninger blev truffet vedrørende henrettelser i Japan,
Guinea, Libanon, Pakistan og af Den Palæstinensiske Myndighed.
EU har ved mange lejligheder over for de kinesiske myndigheder givet udtryk for bekymring
over de talrige henrettelser i forbindelse med den kampagne til bekæmpelse af kriminalitet,
der går under navnet "Slå hårdt".
Der blev også foretaget demarcher i afrikanske lande for at forklare EU's holdning til dødsstraf.
Efter en henvendelse i maj 2001 fra EU's formandskab til ministeren for menneskeret-
tigheder i Den Demokratiske Republik Congo blev dødsdommen over fire børnesoldater ændret
til fængsel.
Foranstaltninger i USA
EU holder et vågent øje med situationen med hensyn til dødsstraf i De Forenede Stater, hvor
der er et stort antal henrettelser.
I 2000 blev der i henhold til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf på vegne af en række
enkeltpersoner foretaget demarcher i De Forenede Stater på både statsniveau (f.eks. Arizona,
Missouri, Nevada, Ohio, Oklahoma og Tennessee) og føderalt niveau. Formanden for Det
Europæiske Råd skrev til USA's præsident for på ny at gøre ham opmærksom på Den Europæiske
Unions modstand mod dødsstraf og anmode ham om ikke at ophæve moratoriet for
henrettelser for føderale forbrydelser (Garza-sagen).

EU besluttede i efteråret 2000 for første gang at gå ind som uvildig tredjemand (Amicus
Curiae) i en retssag, der verserede for USA's Højesteret vedrørende en dødsdømt, for over for
den øverste ret at rejse spørgsmålet om, hvorvidt det efter folkeretten er lovligt at afsige dødsdom
over en person, som var mindreårig på gerningstidspunktet. EU-formandskabet har udarbejdet
et "Amicus Curiae"-sagsindlæg vedrørende Alexander Williams, som er dømt til døden
for en forbrydelse, der blev begået, da han var under 18, og hvis sag stadig verserer for
Georgias højesteret.
Den 10. maj og 15. juni 2001 foretog EU's formandskab i Washington to generelle demarcher
vedrørende dødsstraffen over for udenrigsministeriet i forbindelse med henrettelsen af to
mænd på forbundsstatens dødsgang, Mc Veigh og Garza. I samtalerne med den fungerende
viceminister for menneskerettigheder gentog formandskabsdelegationen EU's holdning til
dødsstraf og appellerede udtrykkeligt til de føderale myndigheder om ikke at ophæve det
moratorium, som har eksisteret de facto siden 1963.
Generelt betragtet er udviklingen i USA i nogen grad opmuntrende. Højesteret har beordret
henrettelsen af John Paul Penry udsat, fordi nævningene blev utilstrækkeligt belært om, hvordan
en persons tilstand som psykisk udviklingshæmmet skal bedømmes som en formildende
omstændighed. I efteråret 2001 vil Højesteret også behandle en anden sag vedrørende den
dødsstraf, som en anden psykisk udviklingshæmmet mand, Ernest McCarver, er idømt.
Dommen i denne sag vil være meget vigtig, eftersom det vil være første gang siden 1989, at
retten tager stilling til, om henrettelse af psykisk udviklingshæmmede personer krænker sam-
fundets "dynamiske normer for anstændighed" og dermed strider mod ottende Amendment
(tillæg), som forbyder grusom og usædvanlig straf. EU's formandskab har udarbejdet et
"Amicus Curiae"-sagsindlæg, der skal fremlægges for Højesteret for på ny at fastslå EU's
holdning til anvendelse af dødsstraf over for psykisk syge.
75

76
På statsniveau er der også enkelte opmuntrende tegn, som viser, at der i øjeblikket finder en
stadig mere åben debat sted i De Forenede Stater om dødsstraf. Kongressen i staten New
Hampshire vedtog en statslov, der afskaffede dødsstraffen. Desværre nedlagde New Hampshires
guvernør i juni 2000 veto mod lovens ikrafttræden. En anden vigtig udvikling er den lovgivning,
som for nylig blev vedtaget af den lovgivende forsamling i Texas, hvorefter dødsstraf
ikke må anvendes over for psykisk udviklingshæmmede. Desværre nedlagde Texas' guvernør
Perry veto mod denne lovgivning. Det bør fremhæves, at foranstaltningen blev vedtaget af
den lovgivende forsamling i den stat, som har det højeste antal henrettelser, siden dødsstraffen
blev genindført i 1977. Derimod har Missouris guvernør Holden og Connecticuts guvernør
Rowland for kort tid siden underskrevet en lov om forbud mod henrettelse af psykisk udviklingshæmmede.
I 1989 var der kun to af de stater, der anvender dødsstraf, som undtog psykisk
udviklingshæmmede fra henrettelse. Nu anvender 18 stater og forbundsregeringen denne
undtagelse.
For EU er afskaffelsen af dødsstraf og - på kort sigt - vedtagelsen af et moratorium for henrettelser
en politisk prioritet. Fra et juridisk synspunkt er EU's mål at få de lande, som stadig
anvender dødsstraf, til at give tilsagn om at fjerne den fra deres lovgivning. For at nå dette
mål anvendes der solide retlige argumenter til imødegåelse af indvendingerne fra de lande,
som ikke - eller som ikke fuldt ud - accepterer indblanding i indenrigsspørgsmål.
3.4.1.2 Tortur og anden umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf
Tortur og anden umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf hører til de mest afskyelige
krænkelser af menneskerettighederne og den menneskelige værdighed. Forebyggelse
og udryddelse af alle former for tortur og anden umenneskelig og nedværdigende behandling
eller straf inden for EU og på verdensplan er en politisk mærkesag for alle EU's medlemsstater.
I sit arbejde for at forbygge og udrydde alle former for tortur og mishandling lader EU sig
lede af relevante internationale og regionale normer og standarder vedrørende menneskerettigheder,
retsvæsenets forvaltning og adfærd i væbnede konflikter. Forbuddet mod tortur og
anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf også knæsat i artikel
4 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Rådet vedtog den 9. april 2001 retningslinjer for en EU-politik over for tredjelande med hen-
syn til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (jf.
bilag 10) med henblik på at styrke EU's indsats for at udrydde tortur på verdensplan. Formålet
med retningslinjerne er at give EU et praktisk redskab til brug ved kontakter med tredjelande
på alle planer samt i multilaterale menneskerettighedsfora. Skønt hovedformålet med retningslinjerne
er at bekæmpe tortur, vil de også bidrage til at styrke EU's menneskerettighedspolitik
i almindelighed.
EU's mål er at tilskynde tredjelande til at træffe effektive foranstaltninger mod tortur og anden
umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf og til at sikre, at forbuddet mod tortur
og mishandling håndhæves. EU vil lade sit mål fremstå som en integrerende del af EU's menneskerettighedspolitik
og vil understrege den betydning, det tillægger forebyggelsen af tortur
og anden umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf med henblik på udryddelse
heraf på verdensplan. Retningslinjerne tager sigte på at udpege måder og midler til inden for
EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik at arbejde effektivt for forebyggelse af tortur og
anden umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf. EU vil bidrage produktivt til at
sikre, at de eksisterende internationale garantier mod tortur og anden umenneskelig og nedværdigende
behandling eller straf styrkes og gennemføres effektivt.
Retningslinjerne indeholder en liste over aktioner, som EU kan iværksætte for at nå målene
med henblik på at bekæmpe tortur på verdensplan. Disse omfatter politiske dialoger, bilaterale
demarcher og aktioner i internationale menneskerettighedsfora. Desuden indeholder retningslinjerne
en lang liste over foranstaltninger, som EU vil opfordre tredjelande til at træffe med
henblik på at forebygge og bekæmpe tortur, såsom forbud mod tortur i lovgivningen og for-
dømmelse på højeste politiske plan. Tredjelande opfordres til at tilslutte sig internationale
normer og procedurer og til at samarbejde med relevante internationale mekanismer. Endvidere
opfordres landene til at vedtage og gennemføre garantier og procedurer vedrørende
interneringssteder og til at indføre nationale juridiske garantier og sikre, at de, der er udøver
tortur, straffes for deres handlinger.
77

78
Kort tid efter at de var blevet vedtaget, blev retningslinjerne taget i anvendelse over for forskellige
dele af verden. Anvendelsen vil gradvis brede sig, og retningslinjerne forventes lige
som retningslinjerne vedrørende dødsstraf at blive et vigtigt bidrag til EU's fælles udenrigsog
sikkerhedspolitik.
Rådet (almindelige anliggender) fulgte med særlig opmærksomhed FN's Internationale Støttedag
for Torturofre den 26. juni og afgav en erklæring.
På FN's 55. ordinære Generalforsamling var samtlige EU's medlemsstater medforslagsstillere
til et dansk forslag til resolution om tortur, som fortrinsvis i en mere kompakt form gengiver
hovedindholdet af den resolution om tortur, der var blevet vedtaget på det forrige møde i
Menneskerettighedskommissionen (jf. årsberetningen for 2000, s. 47 f.). Resolutionen blev
vedtaget ved konsensus.
EU understregede på det 57. møde i FN's Menneskerettighedskommission på ny sin stærke
modstand mod tortur: "Tortur skal bekæmpes med alle midler". EU opfordrede alle de berørte
stater til at stille gerningsmændene for retten og sikre, at staterne eller deres befuldmægtigede
hverken tolerer eller sanktionerer sådanne forbrydelser. EU opfordrede alle stater til at tiltræde
FN's konvention mod tortur og til at acceptere individuel og mellemstatslig anvendelse.
EU gav udtryk for sin fulde støtte til ngo'ernes og den særlige rapportørs indsats mod tortur og
til vedtagelsen af et udkast til valgfri protokol til konventionen mod tortur, som skaber en
uafhængig og effektiv international overvågningsmekanisme. EU noterede sig også med be-
klagelse, at regeringerne i Algeriet, Bahrain, Egypten, Indien, Indonesien og Tunesien stadig
ikke har reageret på den særlige rapportørs anmodninger om at måtte aflægge besøg i disse
lande.

Alle medlemsstater var medforslagsstillere til et udkast til resolution om tortur fremsat af
Danmark. Resolutionen indeholder nye bestemmelser om forebyggelse af og forbud mod
fremstilling, handel, eksport og anvendelse af udstyr, der specifikt er udformet til at blive anvendt
til tortur, og fordømmer forsøg på at legalisere eller tolerere tortur, herunder også ved
hjælp af retsafgørelser. Forhandlingerne om resolutionsudkastet var vanskelige og langvarige,
især da der blev sat spørgsmålstegn ved den særlige rapportørs mandat, men det var muligt at
nå til konsensus.
Alle EU's medlemsstater var ligeledes medforslagsstillere til en resolution om udkastet til
valgfri protokol til konventionen mod tortur, der blev fremsat af Costa Rica. Med denne pro-
tokol indføres der et præventivt system med regelmæssige besøg på interneringssteder.
EU's medlemsstater var medforslagsstillere til en finsk resolution om udenretslige, summari-
ske eller vilkårlige henrettelser, der omfatter et fornyet mandat til den særlige rapportør.
Under henvisning til at straffrihed stadig er et udbredt fænomen, opfordrer resolutionen alle
stater til at overveje at ratificere eller tiltræde Romstatutten for Den Internationale Straffe-
domstol. Resolutionen indeholder også en opfordring til at efterforske affektmord, æresmord
eller mord begået på grundlag af en eller anden form for diskrimination. Resolutionen opfor-
drer endvidere de stater, der fortsat har dødsstraf, til at opfylde deres forpligtelser i medfør af
de relevante bestemmelser i internationale menneskerettighedsinstrumenter.
Endelig var EU medforslagsstiller til to resolutioner fremsat af Frankrig. Den ene om tvungne
eller ufrivillige forsvindinger, hvorefter der skal nedsættes en arbejdsgruppe med mandat til at
udarbejde et udkast til et juridisk bindende instrument til beskyttelse af alle personer mod
tvungne forsvindinger, samt udpege en uafhængig ekspert med mandat til at aflægge rapport
om de eksisterende tekster, den anden om vilkårlige tilbageholdelser, hvori regeringerne op-
fordres til at forbedre forholdene for personer, der vilkårligt berøves deres frihed, og drage
omsorg for, at de nationale lovgivninger er i overensstemmelse med de internationale standarder.
Alle resolutioner blev vedtaget ved konsensus. Visse afsnit i resolutionen om tvungne
eller ufrivillige forsvindinger blev dog sat til afstemning.
79

80
Det Europæiske Fællesskab yder væsentlig støtte til rehabiliteringscentre for torturofre i hele
verden. På 2001-budgettet er der afsat 12 mio. EUR til sådanne centre, heraf 6 mio. til centre i
EU og 6 mio. til centre uden for EU. Endvidere kunne der opnås tilskud til projekter vedrørende
forebyggelse af tortur i forbindelse med den generelle indkaldelse af forslag inden for
rammerne af det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder.
3.4.1.3 Valgbistand og -observation
I henhold til traktaterne er befæstelse af demokratiet et af de grundlæggende mål med EU's
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og Fællesskabets samarbejdspolitik. Støtte til afholdelse
af valg indgår som et vigtigt element i EU's samlede bidrag til demokratisering og bæredygtig
udvikling i tredjelande, der søges tilvejebragt gennem såvel langsigtet udviklingsbistand som
EU's politiske dialog. I løbet af det sidste årti har et stigende antal lande overalt i verden indført
demokratiske styreformer. Selv om nogle lande brat er vendt tilbage til autokrati eller er
blevet kastet ud i interne eller regionale konflikter, er der grund til "demokratioptimisme",
eftersom lande, hvor folkets repræsentanter vælges ved almindelige direkte valg, nu er i flertal
på verdensplan. Samtidig med at flere og flere lande bevæger sig i retning af demokrati, er
Fællesskabets støtte til denne overgangsproces konsekvent steget. Støtte til afholdelse af valg
og valgobservation har lagt beslag på størstedelen af udgiftsforpligtelserne, som har beløbet
sig til mere end 180 mio. EUR i de sidste fem år, og har antaget flere forskellige former:
• teknisk bistand til behovsvurdering
• ydelse af langsigtet teknisk bistand til nationale valgkommissioner og valgadministrati-
onsorganer
• tilvejebringelse af valgmateriale og materiale til registrering af vælgere og andre former
for finansiel støtte til nationale valgkommissioner og valgadministrationsorganer
• støtte til organer i valgkredsene
• finansiering af uddannelseskurser i medborgerkundskab og kurser for embedsmænd,
som er ansvarlige for den praktiske afvikling af valgene
• finansiering af medborgerkundskabsaktiviteter enten via landets myndigheder eller or-
ganisationer fra civilsamfundet
• støtte til uafhængige organers overvågning af medierne

• støtte til organisationer fra civilsamfundet, der fremmer demokratiske værdier og funge-
rer som "vagthund" under valgprocesser og overvåger valgene
• støtte til uddannelseskurser i valgobservation
• støtte til seminarer og uddannelseskurser for journalister, som dækker valgprocesserne
• finansiering af seminarer og forskning vedrørende valgspørgsmål
• støtte til aktioner, som sigter mod at fremme en fælles europæisk holdning til valgob-
servation
• bidrag til trustfonde, som forvaltes af FN
• støtte til partiobservatører under registrerings- og valgprocesserne.
Efter vedtagelsen i april 2000 af Kommissionens meddelelse om valgbistand og -observation
indledte Europa-Parlamentet og Rådet en debat om valgbistand og -observation, der var medvirkende
til at få klarlagt EU's politik på dette område. Som afslutning på debatten vedtog
Europa-Parlamentet den 13. marts 2001 en beslutning, og Rådet vedtog sine konklusioner
nogle få måneder senere, den 31. maj 2001 (jf. bilag 12). I begge dokumenter udtrykkes der
tilfredshed med Kommissionens meddelelse, der ifølge Europa-Parlamentet betyder afslutningen
på otte års ad hoc-indgreb og bidrager til at etablere et sammenhængende grundlag for en
EU-politik på valgområdet. Rådet og Europa-Parlamentet understreger, at EU's valgbistand er
et nøgleelement i EU's samlede strategi for konsolidering af demokrati, retsstatsprincippet og
respekten for menneskerettighederne.
De betoner, at der er behov for samordning mellem Kommissionen, Rådet, Europa-Parla-
mentet og medlemsstaterne og for samarbejde mellem andre donorer og internationale partnere
såsom FN, OSCE og Europarådet.
Vedtagelsen af disse dokumenter har gjort det muligt at gøre betydelige fremskridt i retning af
en bedre strukturering af en sammenhængende og konsekvent EU-strategi for valgobservation
og -bistand. I det kommende år vil gennemførelsen af valgprojekter vise, i hvilken udstrækning
EU-institutionerne vil være i stand til konsekvent at følge denne strategi.
81

82
For at fremme samordning og samarbejde deltog EU aktivt i OSCE's seminar om den menneskelige
dimension, som blev afholdt den 29.-31. maj 2001 i Warszawa, hvor der især blev lagt
vægt på de erfaringer, der er gjort, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, stabilitet, konfliktforebyggelse
og rehabilitering efter konflikter, udtryksfrihed, organisations- og forsamlingsfrihed
og ODIHR's observationsmetoder og dets tekniske bistandsprogrammer.
Mellem juli 2000 og juli 2001 blev der gennemført valgprojekter, som var finansieret og medfinansieret
af EU, i nedennævnte lande (herudover ydede en række medlemsstater bilaterale
bidrag til valgobservations- og valgbistandsprojekter):
Valgbistand
Med henblik på parlamentsvalgene i marts 2001 i Guyana udsendte Kommissionen en behovsvurderingsmission
i februar-marts 2000. Denne mission påpegede specifikke behov, og
EF stillede 1,1 mio. EUR til rådighed via counterpart-midler fra det særlige handlingsprogram
for at tilbyde uddannelse til alle valgtilforordnede, hvilket blev gennemført inden valget den
12. marts 2001.
I Côte d'Ivoire bidrog EF gennem UNDP til finansieringen af folkeafstemningen i juli vedrørende
ændringerne af forfatningen og præsidentvalget den 22. oktober 2000 . Der blev stillet
ca. 9 mio. EUR til rådighed af de tidligere indefrosne counterpart-midler. Efter den afgørelse,
der på et tvivlsomt grundlag blev truffet af højesteretten i Côte d'Ivoire, om at afvise registre-
ringen af en række kandidater til præsidentembedet, besluttede Kommissionen at indefryse sin
bistand til valgprocessen. De midler, der allerede var anvendt, dækkede første runde af præsi-
dentvalget (udgifter på ca. 5 mio. EUR til valgmateriale).
I Albanien har EF bidraget med 3,7 mio. EUR til et UNDP-forvaltet projekt til støtte for lokalvalgene
i oktober 2000.

I Kosovo finansierede Fællesskabet afholdelsen af lokalvalg (i november 2000) med et bidrag
på 5 mio. EUR til det valgbudget, som FN havde opstillet.
Fællesskabet finansierede et projekt på 5,5 mio. EUR til støtte for parlamentsvalgene i
Tanzania i oktober 2000, herunder til valgmateriale og medborgerkundskabskampagner. Endvidere
finansierede Kommissionen et særskilt projekt vedrørende vælgeruddannelse og bidrog
til uddannelsen af valgtilforordnede. Desuden blev der ydet næsten 0,5 mio. til støtte for den
observation, som blev udført af lokale organisationer fra civilsamfundet.
I Ghana, hvor der blev afholdt parlamentsvalg i december 2000, har Fællesskabet finansieret
tre projekter til støtte for intensiveringen af demokratiseringsprocessen i landet. Der er blevet
afsat midler på i alt 1,93 mio. EUR til finansiering af leverancer til den nationale valgkommission.
Der blev anvendt 1 mio. EUR til undervisning i medborgerkundskab og vælgeruddannelse.
Disse to projekter blev finansieret via det nationale vejledende program. Derudover
blev der bevilget næsten 600 000 EUR til Friedrich Naumann-fonden til programmet opbygning
af et netværk af indenlandske observatører, der sigter mod at skabe en indenlandsk valg-
observationskapacitet på længere sigt.
I Peru blev der under afsnit B7-7 stillet midler til rådighed for tre projekter til et beløb af
580 000 EUR. Der blev givet støtte til ombudsmanden, valgovervågning og vælgeruddannelse,
til Fredsrådet til uddannelse af nationale observatører og vælgeruddannelseskampagner og
til Transparencia til medieovervågning og uddannelse af valgtilforordnede.
I Tchad blev der ydet et beløb på 1,9 mio. EUR i bistand til afholdelse af præsidentvalget i
maj 2001 gennem EUF-finansiering.
I Østtimor er der givet støtte til vælgeruddannelse med et beløb på 350 000 EUR med henblik
på valget, der skal afholdes den 30. august 2001.
I Congo er der allerede stillet 485 000 EUR til rådighed for forberedende missioner for teknisk
bistand med henblik på den kommende folkeafstemning og de kommende præsidents- og
parlamentsvalg (sandsynligvis i begyndelsen af 2002).
83

84
Der blev i august 2000 udsendt en undersøgelsesmission til Yemen, og der er udarbejdet en
række forslag. En endelig afgørelse om eventuel bistand afhænger også af udkastet til forfatningsændringer,
der, hvis de godkendes, kan udsætte parlamentsvalget til 2003.
I Pakistan foranstaltede Kommissionen en programmeringsmission for valgbistand i
april 2001 med henblik på parlamentsvalget, der skal afholdes i oktober 2002.
Valgobservation
Der blev udsendt EU-valgobservatørmissioner til at observere flere vigtige og politisk afgørende
valg, navnlig i Afrika. Fællesskabet finansierede EU-valgobservatørmissioner i følgende
lande:
EU's observatørmission i juni 2000 i Zimbabwe blev fulgt op af en udvidet tilstedeværelse af
en EU-observationsenhed, der skulle følge og aflægge rapport om suppleringsvalgene.
Der blev udsendt en mission på 150 personer til Côte d'Ivoire, hvor der blev afholdt præsidentvalg
i oktober 2000 efter kuppet i december 1999, med en bevilling på 1,9 mio. EUR fra
EUF's midler. Det var planen, at valgobservatørmissionen skulle blive i landet for også at
dække parlamentsvalget den 10. december 2000. Imidlertid har højesterets afgørelse om at afvise
registrering af en række kandidater til præsidentembedet alvorligt undergravet valgprocessen.
Den dag, parlamentsvalget blev afholdt, var der kun et lille hold af observatørmissio-
nen tilbage i landet.
EU udsendte en omfattende valgobservatørmission til Tanzania for at overvåge det andet
parlamentsvalg, som blev afholdt i oktober 2000, hvilket beløb sig til 520 000 EUR.
I Sri Lanka bestod EU-valgobservatørmissionen ved parlamentsvalget i oktober 2000 af et
centralt hold, 28 langtidsobservatører og 42 korttidsobservatører, hvilket samlet beløb sig til
700 000 EUR.

I Guyana blev der under afsnit B7-7 stillet midler til rådighed for den europæiske del af
Guyana Long-term Observer Group i forbindelse med observationen af parlamentsvalget den
12. marts 2001 svarende til et beløb på 314 000 EUR. Det omfattede fortrinsvis midler til
30 korttidsobservatører og EU-missionschefen.
Der blev udsendt en EU-valgobservatørmission til at dække første og anden runde af parlamentsvalget
i Peru (den 8. april og den 3. juni 2001). Den bestod af en EU-valgenhed,
10 langtidsobservatører og 32 korttidsobservatører (til et beløb på 1 169 000 EUR).
I august 2000 udsendte Kommissionen en behovsvurderingsmission til Sri Lanka for at vurdere
hensigtsmæssigheden af at overvåge parlamentsvalgene.
Kommissionen udsendte en sonderende vurderingsmission til Bangladesh i begyndelsen af
februar 2001, en sonderende vurderingsmission til Østtimor i april 2001 og en sonderende
vurderingsmission til Nicaragua i juni 2001 for at vurdere hensigtsmæssigheden af at overvåge
de kommende valg.
Embedsmænd fra Kommissionen, EU-diplomater, som er udstationeret i Mexico City, og
medlemmer af Europa-Parlamentet overvågede det historiske præsidentvalg den 2. juli 2000 i
Mexico.
Overvågning af medierne
Den medieovervågning, som Det Europæiske Medieinstitut har foretaget i alle central- og øst-
europæiske lande og SNG-lande, er blevet finansieret. Dette projekt har været et nyttigt supplement
til EF-finansierede aktioner til støtte for observation en af valgene i en lang række
lande.
Medieovervågningen i forbindelse med valg fortsatte i Kirgisistan (oktober 2000),
Aserbajdsjan (november 2000), Kosovo (oktober 2000), Rumænien (november 2000), Serbien
(december 2000), Moldova (februar 2001), Montenegro (april 2001) og Bulgarien (juni 2001).
85

86
Der blev afholdt workshopper om medier og valg i Belarus (december 2000), Bosnien-
Hercegovina (oktober 2000), Kosovo (juli 2000) og Rumænien (juni 2000).
Der blev afholdt workshopper om mediefrihed i Rusland (marts-juni 2001), Forbundsrepublikken
Jugoslavien (september 2000), Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
(maj-juni 2001), Montenegro (juli 2000) og Albanien (november 2000).
Uddannelse af observatører
Til opfølgning af seminarerne i Sevilla og Stockholm har Kommissionen godkendt finansieringen
af et program, som blev gennemført af det svenske "Styrelsen för internationellt
utvecklingssamarbete" med henblik på fastlæggelse af en fælles europæisk standard for valgobservatører.
Eksperter fra alle medlemsstater er blevet uddannet til at instruere observatører,
hvor det er nødvendigt. Målet med dette projekt er på mellemlang og lang sigt, at langtids- og
korttidsobservatører skal gennemgå en ensartet uddannelse på grundlag af en fælles europæisk
standard i Europa, inden de udsendes til værtslandet. Observatørerne vil modtage en supplerende
briefing vedrørende særlige lokale forhold og den seneste udvikling, når de ankommer
til værtslandet.
Efter det seminar for korttidsobservatører, der blev afholdt i Østrig den 9.-11. februar 2001,
blev der afholdt et seminar for langtidsobservatører i Sverige den 15.-18. juni 2001. Der er
planlagt yderligere to seminarer i september og oktober 2001, som også fokuserer på lang-
tidsobservation.
De samlede bevilgede midler
De samlede midler, som Kommissionen på EF's vegne bevilgede til valgbistand og -observation
mellem juli 2000 og juli 2001, kan anslås til ca. 32 mio. EUR.

3.4.2. Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
Den Europæiske Union anerkender alle menneskerettighedernes almengyldighed, udelelighed,
indbyrdes afhængighed og sammenhæng. De borgerlige og politiske rettigheder og de økonomiske,
sociale og kulturelle rettigheder styrker hinanden gensidigt, har de samme forudsætninger
og bygger på fælles grundlæggende antagelser og principper. Dette omfatter anerkendelsen
af den menneskelige værdighed, alle menneskers lighed, princippet om ikke-forskelsbehandling
og social inddragelse af alle mennesker, etniske grupper og racer uden forskel. EU
mener derfor, at den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
er lige så vigtig som den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,
og opfordrer de stater, der endnu ikke er part i denne konvention, til at ratificere eller tiltræde
den snarest muligt. Den betydning, som EU tillægger de to typer rettigheder, afspejles i det
europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder, der er den største budgetpost for
aktiviteter på området menneskerettigheder og demokratisering.
Selv om staterne i almindelighed anerkender de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,
er det vanskeligt at få dem gennemført fuldt ud og i alle henseender, hvorfor store dele af befolkningen,
navnlig oprindelige samfund og andre minoritetsgrupper, fortsat står uden tilstrækkelig
beskyttelse. Kvinder er stadig udsat for forskelsbehandling med hensyn til udøvelse
af ejendomsret eller adgang til sociale ydelser. Børn udnyttes stadig som arbejdskraft.
EU bekræfter sit tilsagn om at bidrage til inden 2015 at halvere antallet af personer, der lever i
den yderste fattigdom, således som det blev erklæret på millenniumtopmødet.
Den Europæiske Union tilkendegav ligeledes på millenniumtopmødet, at den er rede til at
støtte ethvert initiativ fra FN's højkommissær for menneskerettigheder med sigte på, at alle
kan nyde godt af de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. EU bifalder i denne forbindelse
forslaget om at oprette en mekanisme, der giver mulighed for individuelle klager, forudsat
at der på forhånd skabes klare retlige rammer herfor, for at opnå den bedst mulige gennemførelse
af disse rettigheder.
87

88
Menneskerettighedskommissionen har vedtaget vigtige resolutioner på initiativ af EU's medlemsstater.
På baggrund af et portugisisk initiativ besluttede kommissionen at udpege en uafhængig
ekspert, der skulle undersøge spørgsmålet om de kommende forhandlinger vedrørende
et udkast til valgfri protokol til den internationale konvention om økonomiske, sociale og
kulturelle rettigheder. Kommissionen vedtog ligeledes på initiativ af Portugal en ny resolution
om retten til uddannelse, hvormed den særlige rapportørs mandat blev forlænget med yderligere
tre år. Desuden blev der vedtaget resolutioner om ekstrem fattigdom (Frankrig) og retten
til en passende levestandard (Tyskland).
EU støtter kraftigt de fleste af de særlige mekanismer, som Menneskerettighedskommissionen
har indført på området økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. EU-medlemsstaterne er
for deres vedkommende rede til at samarbejde med og modtage menneskerettighedsmekanismerne.
EU anerkender også den fundamentale rolle, som Komitéen for Økonomiske, Sociale
og Kulturelle Rettigheder spiller for en effektiv gennemførelse af disse rettigheder. EU finder
det endvidere nødvendigt at opretholde en tæt indbyrdes forbindelse mellem de internationalt
anerkendte regler på menneskerettighedsområdet og det arbejde, der udføres af FN's særorganisationer
på dette område. EU støtter derfor fuldt ud generalsekretærens bestræbelser på at
integrere menneskerettigheder i FN-systemet.
Efter Den Europæiske Unions opfattelse bør der tages skyldigt hensyn til de økonomiske,
sociale og kulturelle rettigheder i forbindelse med internationale konferencer. EU forventer i
denne forbindelse, at disse spørgsmål får en grundig behandling senere i år på verdenskonfe-
rencen mod racisme og på De Forenede Nationers Generalforsamlings særlige samling om
børn samt i 2002 på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling og på anden verdenskonfe-
rence om ældre.

3.4.3. Retten til udvikling
EU deltager aktivt i udarbejdelsen af begrebet ret til udvikling. Unionen understreger, at staterne
har det primære ansvar for at skabe nationale og internationale forhold, der kan bidrage
til gennemførelsen af denne ret. Retten til udvikling er uløseligt forbundet med borgerlige og
politiske rettigheder og med økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. At nægte mennesker
en af disse rettigheder vil være det samme som at nægte dem retten til udvikling som sådan.
EU er den største donor på udviklingsområdet. Dette bekræfter Unionens solidaritet og tilsagn
om at udrydde fattigdom inden for rammerne af et partnerskab, der respekterer menneskerettighederne,
de demokratiske principper, retsstatsprincippet og god regeringsførelse.
EU bliver ved med at tillægge begrebet ret til udvikling stor betydning og deltog derfor meget
aktivt i de to møder i den åbne arbejdsgruppe mellem 56. og 57. møde i Menneskerettighedskommissionen.
EU støttede en fornyelse af arbejdsgruppens og de uafhængige eksperters
mandater for at kunne afslutte drøftelserne af dette spørgsmål.
Medens det på 55. Generalforsamling lykkedes at opnå konsensus om resolutionen om ret til
udvikling med alle EU-medlemsstaterne som medforslagsstillere, beklager EU, at der ikke
blev opnået konsensus om resolutionen om ret til udvikling på 57. møde i Menneskerettighedskommissionen.
Kommissionen besluttede dog at forny arbejdsgruppens mandat i endnu
et år og den uafhængige eksperts mandat i yderligere tre år. EU forventer, at dette vil gøre det
muligt for arbejdsgruppen at afslutte sine drøftelser og dermed forelægge Menneskerettig-
hedskommissionen elementer til en konsensus og konkrete forslag til, hvordan retten til udvikling
kan implementeres, og hvordan dette begreb kan få et mere håndgribeligt indhold.
89

90
EU er desuden yderst tilfreds med den indsats, Højkommissariatet for Menneskerettigheder
har gjort for at integrere bl.a. menneskerettigheder i processerne for fælles landevurdering og
FN's udviklingsbistandsramme. EU finder også uddybningen af dialogen mellem højkommissæren
for menneskerettigheder og Verdensbanken positiv.
3.4.4. Barnets rettigheder
Generalforsamlingen, efteråret 2000
I lighed med tidligere år forelagde EU og GRULAC (Latinamerika- og Caribien-Gruppen) i
fællesskab et udkast om barnets rettigheder for 3. udvalg på 55. Generalforsamling. Udarbejdelsen
var endnu engang kompliceret og tidskrævende, navnlig hvad angår afsnittene om vold
og børnesoldater og henvisningerne til konventionen om barnets rettigheder.
Trods bestræbelserne på at rationalisere og forkorte teksten er den fortsat omfattende, idet den
dækker alle områder, og desuden har fået tilføjet et par nye kapitler. Der blev indsat nye afsnit
af mere generel politisk art, som ikke specielt vedrører barnets rettigheder.
Namibia forelagde sin årlige resolution om pigebørn, som man hurtigt blev enig om, idet resolutionens
indhold fra og med 56. Generalforsamling skal integreres i resolutionen om børn.
Forslaget blev modtaget med stor tilfredshed af EU, som havde foreslået denne sammenlægning
i en årrække.
Menneskerettighedskommissionen, foråret 2001
På 57. møde i Menneskerettighedskommissionen forelagde EU igen sammen med GRULAC
en resolution om barnets rettigheder, som blev vedtaget med konsensus. Kun USA fremsatte
en generel erklæring efter vedtagelsen af resolutionen, hvori den erklærede sig uenig i det
synspunkt, at konventionen om barnets rettigheder er den bedste og eneste standard for
fremme af barnets rettigheder. USA var også imod tanken om, at ikke-statslige parter får forpligtelser
i henhold til konventionen. USA var desuden imod henvisningerne til en rettighedsbaseret
tilgang.

EU gerne ville have forelagt en kortere og mere koncis resolution end de foregående år, men
GRULAC kunne ikke gå med til det oprindelige EU-forslag. Efter konsultationer med
GRULAC lykkedes det dog EU at forelægge de øvrige delegationer en lidt kortere og mere
forståelig og tilgængelig version.
Som på Generalforsamlingen var forhandlingerne om barnets rettigheder stærkt påvirket af de
forskellige forhandlingspartners politiske synspunkter og ambitioner. Der blev brugt væsentlig
tid på at drøfte virkningerne af sanktioner, personelminer, henvisninger til Den Internationale
Straffedomstol, den valgfrie protokol om børn i væbnede konflikter, en tilgang med vægt
på barnets rettigheder samt de forpligtelser, der skal opfyldes af stater, deltagende stater og
tredjelande.
Der blev gjort fremskridt med hensyn til at integrere en tilgang, der tager hensyn til barnets
rettigheder, i arbejdet i de forskellige FN-organer og -mekanismer, og der blev taget behørigt
hensyn til den seneste udvikling og kommende begivenheder, der er relevante for barnets rettigheder.
Resolutionen understreger vigtigheden af implementering, så principperne føres ud i
livet. Den fremhæver behovet for at styrke de relevante regeringsstrukturer, såsom udnævnelse
af ministre med ansvar for spørgsmål vedrørende børn eller uafhængige kommissærer for
barnets rettigheder. Hvad angår uddannelse lægger resolutionen vægt på betydningen af lige
muligheder og positiv aktion. Den slår til lyd for, at forbrydelser, som børn er ofre for, herun-
der navnlig folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, ikke længere
må forblive ustraffede. Der er også en anden holdning til børn, der overtræder straffeloven.
Da barnets rettigheder vil have bedre chancer for at blive beskyttet, hvis børnene selv kan
deltage og fremføre deres synspunkter, er det desuden vigtigt at inddrage børnene. Resolutio-
nen påpeger endelig, hvor vigtigt det er at respektere barnets rettigheder i forbindelse med aktioner
under og efter konflikter og at fremme børnenes deltagelse i udarbejdelsen af sådanne
strategier.
Erfaringerne fra FN's Menneskerettighedskommission har vist, hvor vanskeligt det er at ændre
en én gang vedtaget resolution. Der blev imidlertid gjort fremskridt både hvad angår indhold
og form, hvilket forhåbentlig i den nærmeste fremtid vil åbne vejen for en resolution, der er
både normativ og operationel, og som tager sigte på at tjene barnets interesser overalt i verden.
91

92
FN's Generalforsamlings særlige samling om børn og den regionale forberedelsesproces
Ikrafttrædelsen af konventionen om barnets rettigheder (den 2. september 1990) faldt næsten
nøjagtigt sammen med verdenstopmødet om børn i New York (den 29.-30. september 1990).
Dengang var der ikke noget forsøg på at få konventionen og tilsagnene fra verdenstopmødet
knyttet sammen. Men siden midten af 1990'erne har Unicef og i mange lande også civilsamfundet
anvendt konventionen som referenceramme for deres arbejde til fordel for børn og som
redskab til at mobilisere regeringerne og den offentlige opinion.
Opfølgningen af 1990-topmødet skal efter planen finde sted den 19.-21. september 2001 i
New York i form af Generalforsamlingens særlige samling (UNGASS) om børn 1 . Formålet
med samlingen er for det første at bekræfte de grundlæggende mål med den bevægelse, der
blev skabt et årti tidligere, og for det andet at skabe ny dynamik og tilpasse 1990-dagsordenen
til den seneste udvikling. De fleste delegationer håber også at skabe en tættere sammenhæng
mellem på den ene side indholdet af erklæringen og handlingsplanen fra verdenstopmødet om
børn (eller ajourføringer heraf) og på den anden side FN's konvention om barnets rettigheder.
Unicefs rettighedsbaserede tilgang, der ledte organisationens programmer mere i retning af
konkretiseringen af de rettigheder, der er fastsat i konventionen, skabte en model for, hvordan
man skal nå dette mål. EU påtager sig den førende rolle i dette spørgsmål og lægger stærk
vægt på at få nedfældet den rettighedsbaserede tilgang i UNGASS's slutdokument. Følgelig er
beskyttelsen af børn genstand for kontroversiel debat på Generalforsamlingens særlige samling.
Andre nye udfordringer er HIV/AIDS og deres følger samt fattigdom og voksende øko-
nomiske skævheder.
1 På tidspunktet for afslutningen af denne beretning, der dækker perioden 1. juli 2000-
30. juni 2001, forelå resultaterne af UNGASS endnu ikke.

Som led i den regionale forberedelsesproces, som gav landene mulighed for at drøfte regionale
problemer og særlige aspekter, afholdt Sverige og SADC i fællesskab et seminar om barnets
rettigheder og HIV/AIDS den 23.-25. oktober 2000. Sverige holdt også en konference om
flygtningebørn i væbnede konflikter den 1.-2. marts 2001 i Norrköping. Tyskland og Bosnien-
Hercegovina holdt i fællesskab en forberedende konference den 16.-18. maj 2001 i Berlin for
Europa og Centralasien, hvor børn og unge samt repræsentanter for civilsamfundet var aktivt
involveret. 52 lande deltog i denne forberedende konference, og Unicefs regionale kontor i
Genève spillede en væsentlig rolle ved udarbejdelsen af slutdokumentet (Berlin-forpligtelsen
over for børn i Europa og Centralasien). De detaljerede drøftelser i de seks arbejdsgrupper
vedrørende beskyttelse af børn mod diskrimination, udnyttelse og vold, fattigdoms-, overgangs-
og udviklingsstrategier, sundhed og socialt miljø, børn og unges deltagelse, retfærdighed
mellem generationerne og bæredygtig udvikling samt uddannelse og anvendelse af ny
teknologi bragte disse emner i forgrunden.
OSCE
Hvad angår OSCE beklager EU, at OSCE's anstrengelser for at tilføje yderligere forpligtelser
vedrørende barnets rettigheder, herunder navnlig børn og væbnede konflikter, i overensstem-
melse med de afgørelser, som de deltagende stater traf på Istanbul-topmødet, endnu ikke har
ført til godkendelse af et samlet dokument om dette emne. EU håber, at resultatet af UNGASS
om børn, som finder sted i september 2001, vil gavne drøftelserne i OSCE om barnets rettigheder
og krigsramte børns særlige situation.
93

94
3.4.5. Kvinders menneskerettigheder
Forhandlingerne om kvindespørgsmål i internationale fora byggede på drøftelserne på den
23. særlige samling i FN's Generalforsamling "Kvinder 2000: ligestilling mellem kønnene,
udvikling og fred i det 21. århundrede" (Beijing +5, 5.-9. juni 2000, jf. EU's årsberetning om
menneskerettigheder 2000, s. 62 ff.). 55. Generalforsamling, 45. møde i Kommissionen for
Kvinders Status og 57. møde i Menneskerettighedskommissionen formåede i mange tilfælde at
konsolidere og bygge videre på resultaterne af UNGASS "Kvinder 2000". I nogle tilfælde,
f.eks. vold mod kvinder, stod det klart, at en yderligere indsat var nødvendig for at styrke
konsensus om afgørende menneskerettighedsspørgsmål. EU spillede hele tiden en aktiv rolle i
disse fora og fortsatte sine bestræbelser for at bidrage til en yderligere konsolidering af kvinders
rettigheder og interesser.
I den periode, denne beretning omfatter, havde FN's Sikkerhedsråd for første gang i FN's
historie en debat om "Kvinder, fred og sikkerhed" (24. oktober 2000). Debatten resulterede i
Sikkerhedsrådsresolution 1325, hvori generalsekretæren anmodes om at aflægge beretning om
kvinders og pigers situation i væbnede konflikter og kvinders rolle i konfliktløsning. Der blev
oprettet en taskforce om kvinder, fred og sikkerhed med henblik på implementeringen af
denne Sikkerhedsrådsresolution. Resolutionen blev vedtaget enstemmigt. Formandskabet
holdt en tale på EU's vegne, hvori det understregede spørgsmålets særlige betydning og den
afgørende rolle, kvinder kan spille i konfliktløsning og post-konflikt-genopbygning.
I den periode, denne beretning omfatter, skete der også en stor udvikling med hensyn til internationale
menneskerettighedsinstrumenter, som skal forbedre beskyttelsen af samt fremme
kvinders og pigebørns menneskerettigheder:
• Den valgfrie protokol til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination
imod kvinder, som under visse omstændigheder giver kvinder, hvis rettigheder i henhold
til konventionen er blevet krænket, ret til såvel en klage- som en undersøgelsesprocedure,
trådte i kraft den 22. december 2000, efter at det nødvendige antal ratifikationer
var blevet nået tre måneder før;

• Konventionen om grænseoverskridende organiseret kriminalitet med den valgfrie pro-
tokol om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel
med kvinder og børn, blev vedtaget af Generalforsamlingen den 15. november 2000
og er nu åben for ratifikation;
• På millenium-topmødet i FN i september 2000 blev de to valgfrie protokoller til konventionen
om barnets rettigheder om henholdsvis børns deltagelse i væbnede konflikter
og handel med børn, børneprostitution og børnepornografi, som var blevet vedtaget af
Generalforsamlingen den 25. maj 2000, åbnet for undertegnelse, hvorved der blev gjort
et væsentligt fremskridt i retning af beskyttelsen af pigebørns rettigheder.
EU's medlemsstater har taget aktivt del i udarbejdelsen af disse instrumenter og hilser med
stor tilfredshed, at det internationale system for beskyttelse og fremme af kvinders menneskerettigheder
er blevet styrket effektivt som følge af ikrafttrædelsen af disse instrumenter. EU's
medlemsstater var blandt de første til at undertegne eller ratificere disse nye instrumenter, og
ratificeringsprocedurerne er i øjeblikket i gang i flere EU-lande. Hvad angår konventionen om
afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder har EU under henvisning til, at der
stiles mod en universel ratifikation af konventionen, gentagne gange opfordret stater, der
endnu ikke har ratificeret konventionen, til at gøre det. EU har også gentagne gange mindet
om, at forpligtelser og tilsagn i henhold til konventionen kræver omskrivning til national ret
og praksis. EU har også givet udtryk for alvorlig bekymring over antallet af forbehold, der er
taget med hensyn til konventionen, og har indtrængende opfordret de deltagende stater til at
trække forbehold tilbage, som er uforenelige med konventionens mål og formål.
95

96
FN's 55. Generalforsamling
På EU-medlemsstaternes og de associerede landes vegne afgav EU-formandskabet en omfattende
erklæring om punkt 107 og 108 på dagsordenen for FN's 55. Generalforsamling (for
bedring af kvindernes situation og opfølgning af fjerde verdenskonference om kvinder og fuld
gennemførelse af Beijing-erklæringen). I erklæringen gentog EU sin fulde støtte til det handlingsprogram,
der blev vedtaget i 1995 på den fjerde verdenskonference om kvinder i Beijing,
og glædede sig over de fremskridt, der var gjort på flere områder siden den 23. særlige samling
i Generalforsamlingen i juni 2000, "Kvinder 2000". Med hensyn til slutdokumentet så EU
positivt på de fremskridt, der var gjort på følgende områder:
• vold mod kvinder, herunder vold i hjemmet, skadelige traditionelle skikke og såkaldte
"æresforbrydelser"
• kvinder i det økonomiske liv, herunder anvendelse af kvantificerede instrumenter (stati-
stikker, indikatorer etc.)
• uddannelse af piger og kvinder og
• deltagelse i beslutningstagning og det offentlige liv.
EU var på den anden side skuffet over, at det hvad angår seksuelle rettigheder, herunder
spørgsmål vedrørende seksuel orientering, var umuligt at nå til vidtrækkende konsensus. EU
erklærede også, at spørgsmål om beslutningstagning og forening af arbejdsliv og familieliv er
prioriterede områder i EU, som kræver yderligere opmærksomhed, hvis kvinderne skal opnå
virkelig selvbestemmelse.
EU tog som i tidligere år aktivt del i konsultationerne og forhandlingerne om resolutionerne
om kvindespørgsmål på 55. Generalforsamling (punkt 107 og 108 på dagsordenen). En ny resolution
med titlen "Hen imod afskaffelse af æresforbrydelser begået mod kvinder" blev foreslået
af en EU-medlemsstat med alle de øvrige EU-medlemsstater som medforslagsstillere.
Alle undtagen én resolution under punkt 107 og 108 på dagordenen blev vedtaget ved

konsensus, i de fleste tilfælde med alle eller mange af EU-medlemsstaterne som medforslagsstillere.
Resolutionen "Hen imod afskaffelse af æresforbrydelser begået mod kvinder" blev
vedtaget med 120 stemmer for, medens 25 undlod at stemme, hvilket viser, at der i spørgsmål,
som EU finder afgørende i et menneskerettighedsperspektiv, stadig er stor uenighed mellem
staterne. EU var på sin side ikke i stand til at være medforslagsstiller til resolutionen "Afskaffelse
af alle former for diskrimination imod kvinder", da det efter EU's mening ikke fremgik
utvetydigt af teksten, at enhver form for vold mod kvinder er en overtrædelse af menneskerettighederne.
57. møde i Menneskerettighedskommissionen (19. marts - 27. april 2001 i Genève)
På 57. møde i Menneskerettighedskommissionen bekræftede EU på ny den betydning, den
tillægger principperne om ikke-diskrimination og ligestilling, og gav udtryk for bekymring
over, at mange kvinder ikke nyder godt af den udvikling, der har ført til en forbedring af men-
neskerettighedssituationen for kvinder i mange lande. I sin erklæring til punkt 12 på dagsordenen,
"Integration af kvinders menneskerettigheder og kønsaspektet", nævnte EU følgende
områder, som er af særlig betydning for EU-medlemsstaterne:
• forskellige former for vold mod kvinder, herunder såkaldte "æresforbrydelser", og ska-
delige traditionelle skikke
• handel med kvinder
• manglende anerkendelse eller utilstrækkelig implementering af kvinders økonomiske,
sociale og kulturelle rettigheder
• uddannelse som et væsentlig middel til at opnå ligestilling mellem kønnene og selv-
stændiggørelse
• sundhedspleje, herunder seksuelle rettigheder og beskyttelse mod HIV/AIDS-infektioner.
EU glædede sig over de fortsatte bestræbelser på at integrere kønsaspektet på alle områder
både inden for og uden for FN-systemet. EU påpegede også civilsamfundets rolle som katalysator
og dets væsentlige betydning i forbindelse med fremme af kvinders menneskerettigheder.
97

98
De fire resolutioner om kvindespørgsmål på 57. møde i Menneskerettighedskommissionen
blev vedtaget uden afstemning. Mange af og i nogle tilfælde alle EU-medlemsstaterne var
medforslagsstillere til samtlige resolutioner. EU glædede sig over en klar og energisk stillingtagen
til problemer af særlig betydning for medlemsstaterne. Fordømmelsen af vold mod
kvinder i forbindelse med væbnede konflikter og etableringen af en kønssensitiv uddannelse
for alle aktører i fredsbevarende missioner i Menneskerettighedskommissionens resolution
2001/49, "Afskaffelse af vold mod kvinder", afspejler drøftelserne i Sikkerhedsrådet den 24.
oktober 2000 om "Kvinder, fred og sikkerhed" (jf. Sikkerhedsrådsresolution 1325). EU støttede
og glædede sig også over opfordringen til at integrere kønsaspektet i forberedelsen af
drøftelserne om og slutdokumentet for verdenskonferencen om bekæmpelse af racisme, racediskrimination,
fremmedhad og dertil knyttet intolerance (29. august - 7. september 2001 i
Durban) i Menneskerettighedskommissionens resolution 2001/49.
45. møde i Kommissionen for Kvinders Status
Kommissionen for Kvinders Status vedtog på det første møde efter "Beijing + 5" i marts 2001
godkendte konklusioner om diskrimination imod kvinder for at sende en appel til verdenskonferencen
om bekæmpelse af racisme, racediskrimination, fremmedhad og dertil knyttet
intolerance om fuldt ud at tage hensyn til den dobbelte diskrimination imod kvinder samt den
kendsgerning, at race- og kønsdiskrimination ofte er indbyrdes forstærkende. EU glædede sig
over, at der blev arbejdet så energisk på at fremskynde implementeringen af de tilsagn, der
blev givet i Beijing og Beijing +5. Kommissionen for Kvinders Status vedtog desuden i maj
2001 godkendte konklusioner om "Kvinder, pigebørn og HIV/AIDS" med det formål at integrere
kønsaspektet og kvinders og pigebørns særlige situation i arbejdet på De Forenede
Nationers Generalforsamlings særlige samling om HIV/AIDS. EU støttede vedtagelsen af
godkendte konklusioner og understregede, at det var vigtigt at tilføje retten til seksuel selvbestemmelse.

FN's Generalforsamlings særlige samling om HIV/AIDS
Den loyalitetserklæring, der blev vedtaget af UNGASS om HIV/AIDS i juni 2001, understreger
betydningen af kvinders seksuelle ret til beskyttelse mod risiko for HIV-infektion under henvisning
til, at kvinder og piger globalt har en uforholdsmæssig stor risiko for at blive smittet
med HIV/AIDS. Ifølge erklæringen bør kvinder sættes i stand til frit og på eget ansvar at styre
og bestemme over deres seksualitet, så de i højere grad bliver i stand til at beskytte sig mod
HIV-infektion. Med den udtrykkelige henvisning til kvinders seksuelle rettigheder, som EU
gentagne gange har anmodet om, går dokumentet længere end målsætningerne for UNGASS
om "Kvinder 2000".
OSCE
EU glæder sig over den voksende vægt, kønsrelaterede spørgsmål tillægges i OSCE. Det
Permanente Råds godkendelse den 1. juni 2000 af OSCE's handlingsplan om kønsspørgsmål
var et vigtigt skridt i retning af at forbedre kvinders status i OSCE, både i organisationens
institutioner og feltmissioner og i dens deltagerstater. En første gennemgang af OSCE's handlingsplan
om kønsspørgsmål fandt sted inden for rammerne af OSCE's møde i Warszawa om
gennemførelsen af den menneskelige dimension, som var det første møde i OSCE's historie,
hvor der udelukkende blev drøftet kønsaspekter. "Vold mod kvinder" er et andet spørgsmål,
som de seneste OSCE-aktiviteter har sat i fokus. Et ekstraordinært møde i OSCE's Uformelle
Gruppe om Lige Muligheder for Kvinder og Mænd den 8. juni 2001 var helliget nationale og
internationale foranstaltninger til bekæmpelse af vold i hjemmet.
3.4.6. Racisme, fremmedhad, ikke-diskrimination og respekt for mangfoldighed
Afsnit 2.2 i denne beretning beskæftiger sig specielt med Unionens interne politik vedrørende
bekæmpelse af racisme og racediskrimination og aktiviteterne inden for selve Den Europæiske
Union. Nærværende afsnit koncentrerer sig navnlig om EU's aktion på den internationale
scene.
99

100
Beskyttelsen og promoveringen af menneskerettigheder – herunder kampen mod racisme – er
en væsentlig bestanddel af EU’s politik over for tredjelande. I Kommissionens meddelelse
om, hvordan Den Europæiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering
i tredjelande, som blev vedtaget den 8. maj 2001, fokuseres der på udformningen
af en sammenhængende strategi på dette område for så vidt angår EU's bistand til tredjelande,
og kampen mod racisme og fremmedhad nævnes udtrykkeligt heri.
Specifikke programmer
Den Europæiske Union finansierer en række projekter, både interne og eksterne, som behandler
spørgsmålet om bekæmpelse af forskelsbehandling. Foruden Fællesskabets handlingsprogram
for bekæmpelse af forskelsbehandling findes der et EF-handlingsprogram vedrørende
en EF-rammestrategi for ligestilling mellem mænd og kvinder (2001–2005), som
dækker håndhævelsen af kvinders menneskerettigheder. Et af indsatsområderne er ligestilling
mellem mænd og kvinder i forbindelse med borgerlige rettigheder, uanset race eller etnisk oprindelse,
religion eller tro. Der vil blive lagt særlig vægt på bevidstgørelsesaktioner med det
formål at forbedre situationen for kvinder, der udsættes for flere forskellige former for diskrimination,
f.eks. indvandrerkvinder og kvinder fra etniske minoriteter. Dette program skal
ligeledes finansiere aktioner, der skal fremme anerkendelsen af kvinders menneskerettigheder,
håndhæve retten til lige muligheder og styrke indsatsen mod vold mod kvinder og handel med
kvinder.
Der er ligeledes EF-initiativet EQUAL (2000–2006), der som led i et tværnationalt samarbejde
tilstræber at bekæmpe forskelsbehandling og alle former for uligheder på arbejdsmarkedet.
Med hensyn til politisamarbejde og retligt samarbejde har Grotius-programmet finansieret en
række kurser om racisme og fremmedhad for dommere og anklagere, herunder et seminar om,
hvorledes mulighederne for at bekæmpe racistisk og fremmedfjendsk kriminalitet i medlemsstaterne
kan forbedres (11.-15. februar 2001 i Stockholm).

Det europæiske initiativ til fremme af demokrati og menneskerettigheder finansierer projekter
i forbindelse med bekæmpelse af racisme og fremmedhad. Dette spørgsmål samt diskrimination
mod personer, der tilhører minoriteter og oprindelige folkeslag, er blevet udpeget som en
af de prioriterede opgaver i forbindelse med gennemførelsen af det europæiske initiativ i 2002
og på mellemlang sigt herefter. I 2000 fokuserede finansieringen på verdenskonferencen mod
racisme.
EU erkender, at uddannelse er et meget vigtigt redskab til at ændre holdninger og adfærdsmønstre
og forebygge forekomsten af racistiske fænomener. På området for uddannelse,
erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender står Fællesskabet for programmerne Socrates,
Leonardo da Vinci og Youth. Ved at finansiere projekter, som aktørerne selv foreslår, gør
disse programmer det muligt for universiteter, lærere, undervisere og sammenslutninger at tilrettelægge
transeuropæiske aktioner mod racisme og fremmedhad. Ud fra erfaringerne med
disse programmer er bekæmpelsen af racisme og fremmedhad endvidere blevet udvalgt som
en af prioriteterne i den nye generation af programmer for perioden 2000-2006. Kandidatlande
har også adgang til disse EF-programmer.
De Forenede Nationer
57. møde i Menneskerettighedskommissionen
I en erklæring på det sidste møde i Menneskerettighedskommissionen erindrede EU om, at
FN's konvention om afskaffelse af enhver form for racediskrimination efter dens mening udgør
selve grundlaget for et internationalt samarbejde om afskaffelse af enhver form for racis-
me og racediskrimination. EU glædede sig over, at stadig flere stater har ratificeret konventionen
- det drejer sig nu om 157 - og den opfordrede til en universel ratificering, samtidig med
at den bemærkede, at der endnu kan gøres fremskridt med hensyn til konventionens iværksættelse.
EU erindrede desuden om, at den støtter arbejdet i Racediskriminationskomitéen, og
opfordrede de deltagende stater til at opfylde deres forpligtelser med hensyn til forelæggelse
af en regelmæssig rapport.
101

1
102
Verdenskonferencen mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og dertil knyttet
intolerance
EU's medlemsstater har deltaget aktivt i forberedelserne af verdenskonferencen mod racisme,
der afholdes i Durban, Sydafrika, fra den 31. august til den 7. september 2001. Flertallet af
dem har bidraget til den frivillige trustfond, der blev oprettet af De Forenede Nationers højkommissær
for menneskerettigheder med henblik på at finansiere konferencen. Europa-
Kommissionen har også været aktivt involveret i forberedelserne til konferencerne i Amerika,
Afrika og Asien og har ydet Højkommissariatet for Menneskerettigheder 3,6 mio. EUR for at
støtte ngo’ernes deltagelse i de regionale forberedende konferencer (Santiago de Chile - 5.–
7. december 2000, Dakar - 21.-24. januar 2001, Teheran - 19.-21. februar 2001) og i selve
verdenskonferencen. Ngo’erne er vigtige partnere i kampen mod racismen og spiller en afgørende
rolle i den praktiske bekæmpelse heraf.
Den 1. juni vedtog Europa-Kommissionen en meddelelse 1 , der skitserer dens bidrag til verdenskonferencen.
Dokumentet skitserer gældende fællesskabsret vedrørende bekæmpelse af
racisme og opstiller eksempler på god praksis.
EU vedtog i juli 2001 konklusioner, hvori det bekræftes, at EU er fast besluttet på at bidrage
til, at verdenskonferencen bliver en succes. For EU er denne konference en enestående lejlighed,
der kommer til at fungere som en væsentlig katalysator for bekæmpelsen af alle former
for racisme.
For Den Europæiske Union skal konferencen være rettet mod fremtiden og mod handling.
Målet er, at der udarbejdes gennemførelsesforanstaltninger med henblik på bekæmpelse af
racisme, som den kommer til udtryk i vore dage.
Med hensyn til de historiske aspekter beklager EU dybt de menneskelige tragedier, både for
enkeltpersoner og for befolkningsgrupper, som slaveriet og slavehandelen har forårsaget.
KOM(2001) 291 endelig.

EU opfordrer alle stater til at samarbejde i en konstruktiv ånd, for at verdenskonferencen i
Durban skal blive en succes og et vigtigt skridt hen imod udryddelsen af racisme, racediskrimination,
fremmedhad og intolerance.
Europarådet
Den europæiske konference til forberedelse af verdenskonferencen om bekæmpelse af
racisme, racediskrimination, fremmedhad og dertil knyttet intolerance blev afholdt den 11.-
13. oktober 2000 i Strasbourg inden for rammerne af Europarådet. Forud herfor blev der den
10. oktober afholdt et forum for ikke-statslige organisationer. Flere af de tekster, der blev udarbejdet
på konferencen i Strasbourg, er blevet sendt til verdenskonferencen. Det drejer sig
om politiske erklæringer, generelle konklusioner, rapporten fra NGO-forummet og grupperapporter.
Den europæiske konference, der var fremadrettet, pragmatisk, handlingsorienteret og i høj
grad åben over for civilsamfundet, behandlede racismespørgsmålet i relation til menneskeret-
tighederne, men også i al almindelighed. Den lagde vægt på erfaringerne i Europa, navnlig
hvad angår problemanalyse og analyse af god praksis. Den udarbejdede generelle konklusio-
ner, som afspejlede alle deltagernes synspunkter, samt en politisk erklæring, som blev vedtaget
af Europarådets medlemsstater. Som den første forberedende regionale konference nogen
sinde har den således ydet et væsentligt bidrag til verdenskonferencen.
Kommissionen ydede økonomisk støtte til det ngo-forum, der fandt sted den
10.-11. oktober 2000.
OSCE
Bekæmpelsen af diskrimination i alle dens former, herunder navnlig racisme, racediskrimination
og fremmedhad, er et prioriteret indsatsområde for OSCE inden for rammerne af dens
menneskelige dimension.
103

104
To af organisationens institutioner er i særlig grad involveret i bestræbelserne for at fremme
tolerance og ikke-diskrimination: Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder
og højkommissæren for nationale mindretal, hvis programmer og aktiviteter får konstant
støtte fra Den Europæiske Union.
Der er i løbet af 2000 blevet lagt særlig vægt på en forbedring af lovgivningen i OSCE's deltagerstater
med hensyn til ikke-diskrimination, mindretallenes deltagelse i det offentlige liv,
anvendelse af mindretallenes sprog og situationen i roma- og sinti-samfundene.
OSCE's seminar om tolerance og ikke-diskrimination, som fandt sted den 18. og 19. juni 2001
i Wien, gav EU lejlighed til at forelægge henstillinger, navnlig med henblik på at bevidstgøre
offentligheden om disse fænomener gennem forebyggelseskampagner, herunder på uddannelsesområdet,
samt med henblik på at inddrage mindretallene i den beslutningstagning, der vedrører
dem, navnlig inden for den lokale administration. Det blev på seminaret desuden under-
streget, at de deltagende stater har ansvaret for at udforme den nødvendige lovgivning samt
etablere lokale, nationale og regionale net til fremme af frie informationsstrømme for at over-
vinde fordomme og skabe samarbejde i multietniske samfund. I den forbindelse glædede EU
sig særligt over OSCE's bestræbelser på at fremme den indbyrdes forståelse mellem trosret-
ninger og religioner samt de skridt, der er taget til forberedelse af verdenskonferencen til bekæmpelse
af racisme.
3.4.7. Personer, der tilhører mindretal
EU har støttet OSCE i arbejdet på at hindre voldelige konflikter ved at forbedre forholdet
mellem de forskellige etniske grupper og fremme tolerance. Fuld respekt for menneskerettighederne,
også rettighederne for de mennesker, der tilhører nationale mindretal, er selve kernen
i OSCE's brede sikkerhedskoncept.

Europarådet spiller også en væsentlig rolle i fremme og beskyttelse af rettigheder for perso-
ner, som tilhører mindretal. Ud over den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder
og grundlæggende frihedsrettigheder er andre relevante instrumenter på dette område:
rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal og den europæiske pagt om
regionale sprog og mindretalssprog.
Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal er et juridisk bindende
instrument, der skal beskytte nationale mindretal i almindelighed. Hensigten med den er at
fastsætte de juridiske principper, som stater bør respektere for at sikre beskyttelsen af nationale
mindretal inden for deres grænser.
I de dokumenter, der kom ud af den europæiske konference mod racisme: "Vi er alle lige -
men ikke ens: fra princip til praksis", der fandt sted i Strasbourg i oktober 2000, blev spørgsmålet
om mindretallene i Europa taget op. Der blev udtrykt bekymring over den racisme, der
bl.a. er rettet mod personer, der tilhører mindretal, såsom romaer/sigøjnere og ikke-bofaste
personer.
EU støtter inden for rammerne af FN det arbejde, der udføres af FN's arbejdsgruppe om
mindretal med henblik på at vurdere gennemførelsen af FN's erklæring af 1992 vedrørende
rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige minoriteter.
Gruppen undersøger mulige løsninger på problemer, der vedrører mindretal, og anbefaler
yderligere foranstaltninger for at fremme og beskytte deres rettigheder.
Den resolution, Østrig foreslog på 57. møde i Menneskerettighedskommissionen vedrørende
rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse eller sproglige minoriteter,
blev vedtaget ved konsensus. Resolutionen opfordrede stater og det internationale samfund
til at fremme og beskytte rettigheder for personer, der tilhører minoriteter, bl.a. gennem
passende uddannelse og lette deres deltagelse i alle aspekter af det politiske, økonomiske,
sociale, religiøse og kulturelle liv i samfundet.
105

106
3.4.8. Flygtninge og internt fordrevne
Krænkelser af menneskerettighederne, som især begås under konflikter staterne imellem eller
inden for de enkelte stater, navnlig angreb på og trusler imod civilbefolkningen, herunder personer,
der tilhører mindretal, er ofte er hovedårsagen til fordrivelse inden for eller på tværs af
landegrænser. Derfor er forebyggelse af optrapning af konflikter, fremme af demokrati og god
regeringsførelse samt respekt for menneskerettigheder en afgørende forudsætning for, at man
kan forebygge flygtningestrømme og intern fordrivelse.
I de senere år har EU samlet været den største bidragyder til UNHCR og har givet tilsagn om
fortsat fuldt ud at støtte højkommissærens bestræbelser på effektivt at tage de mange udfordringer
op, som man står overfor i forbindelse med beskyttelse af flygtninge. I denne forbindelse
understregede EU behovet for gennem en fælles og koordineret indsats at løse problemerne
med de massefordrivelser, der finder sted for øjeblikket. Dette kan kun ske ved at give
UNHCR samt alle andre humanitære organisationer fuld og uhindret adgang til de pågældende
områder. Det er af yderste vigtighed at fremme holdbare løsninger. Det er staterne, der
har det primære ansvar for at forebygge ufrivillige fordrivelser og for at skabe betingelser for,
at fordrevne personer frivilligt kan vende tilbage i sikkerhed og værdighed. Flygtninge og
fordrevne, der ønsker at vende tilbage til deres hjem, skal kunne gøre det hurtigt og uhindret.
Der skal tages særligt hensyn til kvinder og børn, som har særlige behov både i flygtninge-
lejre, og når de søger beskyttelse og slår sig ned i et nyt hjemland.
EU anerkender behovet for international solidaritet og byrdefordeling, men understreger igen,
at det er værtslandet, der har det primære ansvar for beskyttelse af flygtninge. Under alle om-
stændigheder bør internationale menneskerettighedsforpligtelser og "non refoulement"-princippet
respekteres. EU fordømmer derfor tvungen hjemsendelse og udsendelse af flygtninge. I
denne forbindelse hilser EU med tilfredshed Mexicos, Trinidad og Tobagos samt Swazilands
nylige tiltrædelse af 1951-konventionen og den tilhørende protokol fra 1967 og Forbundsrepublikken
Jugoslaviens overtagelse af Den Socialistiske Føderative Republik Jugoslaviens
konventionsforpligtelser.

På 55. Generalforsamling bidrog Den Europæiske Union aktivt til drøftelserne under det
punkt på dagsordenen, der drejede sig om flygtninge, hjemvendte og internt fordrevne. Det
franske formandskab glædede sig på EU's vegne over flygtningehøjkommissærens rapport og
udtalte sin påskønnelse af, at der er lagt særlig vægt på flygtningebørn og flygtningekvinders
specifikke behov. Det er EU's opfattelse, at frivillig repatriering er den bedste varige løsning
for flygtninge, forudsat at omstændighederne tillader tilbagevenden i sikkerhed og værdighed.
EU deltog aktivt i forhandlingerne om resolutionen vedrørende De Forenede Nationers Højkommissariat
for Flygtninge og resolutionen vedrørende flygtninge, hjemvendte og internt
fordrevne i Afrika. Begge resolutioner havde alle 15 medlemsstater som medforslagsstillere.
På 57. møde i FN's Menneskerettighedskommission var alle EU's medlemsstater medforslagsstillere
til resolutionen om internt fordrevne. I dette initiativ udtryktes der tilfredshed med det
arbejde, som generalsekretærens repræsentant har udført med hensyn til internt fordrevne personer,
og der blev givet udtryk for glæde over, at et stigende antal stater, FN-organisationerne
samt regionale og ikke-statslige organisationer anvender retningslinjerne for intern fordrivelse
i deres arbejde. I initiativet opfordredes repræsentanten til at yde støtte til indsatsen for at
fremme kapacitetsopbygning og anvendelse af retningslinjerne. Der var tilfredshed med repræsentantens
tilsagn om på mere systematisk og grundig vis at rette opmærksomheden mod
kvinder, børn og andre grupper med specifikke behov blandt de internt fordrevne.
3.4.9. Menneskerettighedsforkæmpere
EU tillægger det arbejde, som menneskerettighedsforkæmpere udfører over hele verden, den
allerstørste betydning, uanset om de handler på egne vegne eller som medlemmer af ikke-
statslige organisationer, demokratiske politiske partier eller fagforeninger. Disse modige
mennesker forsvarer menneskerettighederne og oplyser om menneskerettighedssituationen i
deres egne lande eller på verdensplan, ofte med stor personlig risiko. De søger at yde ofrene
hjælp og kæmper mod straffrihed.
107

108
I årenes løb er menneskerettighedsforkæmpernes arbejde blevet mere effektivt. De har i stigende
grad bidraget til at sikre øget beskyttelse af ofrene for overgreb. Disse fremskridt har
imidlertid haft en høj pris: forkæmperne selv er i stigende grad blevet mål for angreb, og deres
rettigheder krænkes i mange lande.
Den Europæiske Union mener, at erklæringen om menneskerettighedsforkæmpere, der blev
vedtaget af Generalforsamlingen i december 1998 i anledning af halvtredsåret for verdenserklæringen
om menneskerettigheder, er et afgørende fremskridt for det internationale samfund.
Hensigten med denne erklæring, der er det første FN-instrument, der anerkender betydningen
og legitimiteten af det arbejde, der gøres på menneskerettighedsområdet, er at give de pågældende
personer, grupper og organisationer anerkendelse og beskyttelse.
I henhold til erklæringens bestemmelser har staterne forpligtet sig til effektivt at beskytte de
menneskerettighedsforkæmpere, der er udsat for fare, men der bør desuden udfoldes supple-
rende bestræbelser for at fremme iværksættelsen af dette nye menneskerettighedsinstrument
på internationalt plan.
Med henblik herpå skabte Menneskerettighedskommissionen mandatet for generalsekretærens
særlige repræsentant, som skal rapportere om forholdene for menneskerettighedsforkæmpere
over hele verden og om mulige metoder til at forbedre deres beskyttelse. I mandatet lægges
der op til en samlet tilgang til implementeringen af de rettigheder, der anerkendes i erklæringen
om menneskerettighedsforkæmpere.
EU har hilst udnævnelsen af Hina Jilani som særlig repræsentant for menneskerettighedsfor-
kæmpere velkommen. I sin erklæring på plenarmødet i forbindelse med CHR's 57. møde udtalte
EU tilfredshed med det arbejde, den særlige repræsentant allerede havde udført i den
korte periode, der var gået siden hendes udnævnelse, og med hendes rapport og henstillingerne
heri. Unionen støtter fuldt ud den særlige repræsentants forslag til arbejdsmetoder.

EU har desuden opfordret Højkommissariatet for Menneskerettigheder til at sørge for, at den
særlige repræsentant får stillet alle de midler til rådighed, der er nødvendige for, at hun kan
opfylde sit mandat effektivt.
På samme møde i CHR var alle EU's medlemsstater medforslagsstiller til en resolution fra
Norge, som blev vedtaget uden afstemning, og hvori alle regeringer blev anmodet om at
træffe foranstaltninger med henblik på beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere og om
sammen med FN's agenturer og organisationer at støtte den særlige repræsentant i gennemførelsen
af hendes opgaver. EU's medlemsstater er rede til at yde en sådan indsats.
EU mener, at den særlige repræsentant bør lægge vægt på opfølgningen af sine henstillinger
vedrørende særlige tilfælde, da iværksættelsen af disse henstillinger vil være den bedste målestok
for fremskridt hen imod gennemførelsen af erklæringen om menneskerettighedsforkæmpere
som helhed.
EU har desuden støttet spørgsmål vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, hver gang de
har været behandlet inden for rammerne af OSCE. Unionen vil yde et konstruktivt bidrag til
organisationens næste supplerende møde om den menneskelige dimension, der vil blive af-
holdt i Wien den 24.-25. september 2001, og som vil behandle emnet menneskerettigheder:
forsvar og forkæmpere, navnlig med henblik på anden møderække om beskyttelse af menne-
skerettighedsforsvarere og -forkæmpere.
EU går ind for etableringen af et godt arbejdsforhold mellem den særlige repræsentant og regionale
organisationer, navnlig OSCE, med henblik på udveksling af oplysninger og eventuel
udformning af en regional tilgang til spørgsmål vedrørende menneskerettighedsforkæmpere.
109

110
3.5. Menneskerettighedssituationen på verdensplan
EU-landeinitiativer, EU-erklæringer på Generalforsamlingen og i Menneskerettighedskommissionen
Fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i fuld
overensstemmelse med disses universelle, udelelige og indbyrdes afhængige karakter er en
hjørnesten i EU's politikker og et grundlæggende princip for EU. Det samme gælder demokrati
og retsstatsprincippet. EU er stadig fast besluttet på at samarbejde med højkommissæren
for menneskerettigheder, FN's menneskerettighedsmekanismer, de særlige rapportører og repræsentanter
samt traktatfæstede organer. EU vil forstærke sin indsats for at nå det mål, som
FN's generalsekretær har sat sig, nemlig at alle kvinders, mænds og børns rettigheder "skal
være kernen i alle aspekter af FN's arbejde".
Den Europæiske Union fremsatte erklæringer om menneskerettighedssituationen i forskellige
dele af verden på Menneskerettighedskommissionens 57. møde og i 55. Generalforsamlings
3. udvalg. På Generalforsamlingen fremsatte det franske formandskab på vegne af EU en er-
klæring om menneskerettighedssituationen på verdensplan, hvori der blev foretaget en vurdering
af menneskerettighedssituationen i mange af verdens lande. I Menneskerettighedskommissionen
fremsatte det svenske formandskab på vegne af EU en erklæring, som skitserede de
vigtigste aspekter af EU's politik på menneskerettighedsområdet, og hvori der blev opstillet en
liste over lande, hvor menneskerettighedssituationen fortsat giver anledning til alvorlig bekymring
i EU.
Afrika
Såvel i FN's 55. Generalforsamlings 3. udvalg og på 57. møde i Menneskerettighedskommissionen
tog EU i snævert samråd med de relevante særlige rapportører initiativ til landeresolutioner
om menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Republik Congo og i Sudan.

Den Demokratiske Republik Congo
I det 3. udvalg under 55. Generalforsamling blev der i resolutionen om menneskerettighedssituationen
i Den Demokratiske Republik Congo, som blev vedtaget ved afstemning, givet
udtryk for bekymring over de vedvarende krænkelser af menneskerettigheder og overtrædelser
af de grundlæggende frihedsrettigheder samt konfliktens negative indvirkning på civilbefolkningen.
Alle parter, der er involveret i konflikten, blev kraftigt opfordret til at gennemføre
bestemmelserne i Lusaka-aftalen fuldt ud og indlede en altomfattende politisk dialog med
henblik på at nå til national forsoning. Regeringen blev opfordret til at afhjælpe de internt fordrevnes
og flygtningenes situation inden og uden for Den Demokratiske Republik Congos
grænser og fremme de nødvendige reformer med henblik på fuldstændig opfyldelse af sine
demokratiseringsforpligtelser.
På 57. møde i Menneskerettighedskommissionen blev resolutionen vedtaget uden afstemning
efter en konstruktiv dialog med Den Demokratiske Republik Congo og andre stater fra Gruppen
af Stater i Afrika. Resolutionen fornyede den særlige rapportørs mandat, hilste en række
positive udviklinger i landet velkommen og behandlede menneskerettighedsspørgsmål, der
fortsat giver anledning til bekymring i hele området, herunder den negative indvirkning, som
konflikten har på civilbefolkningen og de internt fordrevnes og flygtningenes situation. Der
blev også givet udtryk for støtte til Højkommissariatets aktiviteter i landet. I forlængelse af de
forpligtelser, som konfliktens parter indgik i Lusaka den 15. februar 2001, blev regeringen opfordret
til at fremme retslige reformer og demokratisering.
Sudan
I det 3. udvalg under 55. Generalforsamling blev resolutionen om menneskerettighederne i
Sudan vedtaget ved afstemning. På 57. møde i Menneskerettighedskommissionen blev resolutionen
ligeledes vedtaget ved afstemning, trods omfattende konsultationer mellem EU og
Sudan, der resulterede i en forhandlingstekst, der tidligere var opnået enighed om. Den særlige
rapportørs mandat blev fornyet.
111

112
Både på FN's Generalforsamling og på mødet i CHR blev der set med tilfredshed på den positive
udvikling, men samtidig givet udtryk for dyb bekymring over de følger, den væbnede
konflikt har for menneskerettighedssituationen i landet, og dens negative indvirkning på civilbefolkningen,
især kvinder og børn. Alle konfliktens parter blev indtrængende opfordret til at
få en global, varig og effektivt overvåget våbenhvile i stand som et første skridt hen imod en
forhandlingsløsning på konflikten, ligesom de blev opfordret til at respektere og beskytte
menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, overholde den humanitære
folkeret fuldt ud og give internationale og humanitære organisationer fuld, sikker og uhindret
adgang til landet. Sudans regering blev kraftigt opfordret til at forebygge enhver form for
tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, forebygge og standse bortførelse
af kvinder og børn, sætte en stopper for luftbombardementer af civile og humanitære
mål, afhjælpe de internt fordrevnes problemer og fortsætte dialogen med Højkommissariat.
I sin erklæring om krænkelser af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettig-
heder over alt i verden på 57. møde i CHR kom EU også ind på situationen i andre lande på
det afrikanske kontinent.
Med hensyn til Algeriet opfordrede EU indtrængende den algeriske regering til at træffe konkrete
foranstaltninger for at bekæmpe udenretslige henrettelser, forsvindinger, tortur og vilkårlig
tilbageholdelse og for at bringe de ansvarlige for retten. EU bekræftede sit tilsagn om
en bred dialog med de algeriske myndigheder.
Med hensyn til Eritrea og Etiopien opfordrede EU indtrængende begge parter i konflikten til
at afholde sig fra yderligere vold, til at arbejde konstruktivt på fuld gennemførelse af den
samlede fredsaftale, der blev undertegnet den 12. december 2000, og til at opfylde alle deres
forpligtelser i henhold til internationale menneskerettighedsinstrumenter.
Til trods for de seneste fremskridt i fredsprocessen i Somalia udtrykte EU dyb bekymring
over situationen, navnlig i den sydlige del af landet, der er karakteriseret ved udbredt mangel
på retlig autoritet og retssikkerhed samt ved fortsatte voldshandlinger mod humanitære nødhjælpsarbejdere.
Krænkelser af kvinders og pigebørns menneskerettigheder, herunder kvindelig
omskæring, volder fortsat bekymring i Den Europæiske Union.

Med hensyn til Uganda så Unionen med tilfredshed på forbedringerne vedrørende ytringsfrihed
og pressefrihed, men gav samtidig udtryk for bekymring over de alvorlige krænkelser af
menneskerettighederne. EU fordømte de vilkårlige drab, tortur, bortførelser og voldtægt af civile
samt regeringens eller oprørshærenes rekruttering og anvendelse af børnesoldater.
Med hensyn til Rwanda gav EU udtryk for bekymring over beretningerne om mishandling og
tortur af tilbageholdte, som befinder sig i lokale tilbageholdelsescentre og i militærets varetægt.
EU opfordrede regeringen til at forhindre rekruttering og anvendelse af børnesoldater.
Med hensyn til Burundi sagde EU, at den stadig er bekymret over de vedvarende voldshandlinger,
og opfordrede alle væbnede grupper til straks at indstille fjendtlighederne og deltage
konstruktivt i en fredsproces for at nå til en varig fred.
Med hensyn til Zimbabwe fordømte EU den politiske vold, den manglende respekt for retsstaten
og forsøgene på at begrænse ytringsfriheden.
Med hensyn til Angola sagde EU, at den er alvorligt bekymret over de krænkelser af menneskerettighederne,
der begås mod internt fordrevne, over de udenretslige og vilkårlige drab af
civile og over tvangsrekrutteringen af børn i forbindelse med den væbnede konflikt. Den opfordrede
alle parter, herunder især UNITA, til at bringe krænkelserne af menneskerettighe-
derne og af den humanitære folkeret til ophør.
Med hensyn til Ækvatorialguinea beklagede Den Europæiske Union de fortsatte beskyldninger
om tortur, dårlige forhold i fængslerne, vilkårlige tilbageholdelser og et utilstrækkeligt
retssystem.
Med hensyn til Togo gav EU udtryk for alvorlig bekymring over konklusionerne i rapporten
fra den fælles FN-OAU-undersøgelseskommission, som blev nedsat for at undersøge beskyldningerne
om alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med valgene i
1998.
113

114
Med hensyn til Sierra Leone glædede EU sig over våbenhvileaftalen mellem regeringen og
Den Revolutionære Forenede Front (RUF). Den så også med tilfredshed på de foranstaltninger,
som Sikkerhedsrådet har truffet for at indføre sanktioner over for Liberia med henblik på
at få bragt Liberias militære og finansielle støtte til oprørsgrupperne og regionen til ophør. EU
hilste også over Sikkerhedsrådets beslutning om at oprette en særlig domstol for Sierra Leone
velkommen og understregede, at enkeltpersoner, som har begået alvorlige krænkelser af menneskerettighederne,
vil blive stillet til regnskab og bragt for retten.
Amerika
Colombia
På 57. møde i CHR fremsatte EU en erklæring om Colombia, hvori den gav udtryk for sin
stærke støtte til Højkommissariatets arbejde, og gentog, at den støtter og er rede til at tage ak-
tivt del i fredsprocessen i Colombia. EU forhandlede også en konsensusbaseret formandserklæring
om menneskerettighedssituationen i Colombia efter tætte og konstruktive konsultati-
oner med den colombianske delegation. I sin erklæring fordømte formanden de vedvarende og
hyppige krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret i Colombia, som
begås af alle parter i konflikten. Formandserklæringen bifaldt, at den colombianske regering
er villig til at behandle fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og til at samarbejde
med FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder om uhindret gennemførelse af dettes
mandat og de hermed forbundne aktiviteter. I erklæringen opfordredes regeringen indtræn-
gende til at træffe yderligere og mere effektive foranstaltninger til opfølgning og fuldstændig
gennemførelse af henstillingerne fra Højkommissariatet med henblik på at forbedre menne-
skerettighedssituationen.
Europa
På 57. møde i Menneskerettighedskommissionen tog EU initiativ til en resolution om Republikken
Tjetjenien i Den Russiske Føderation, som blev vedtaget. Hvad angår Europa redegjorde
EU også for sin holdning vedrørende menneskerettighedssituationen i en række lande.

Resolutionen om Tjetjenien opfordrede alle konfliktens parter til omgående at tage skridt til
at standse de igangværende kamphandlinger og den vilkårlige voldsanvendelse. EU anmodede
indtrængende Den Russiske Føderations regering om at sikre fri, uhindret og sikker adgang
for menneskerettighedsorganisationer til Republikken Tjetjenien i Den Russiske Føderation.
I sin erklæring om menneskerettighedssituationen i Forbundsrepublikken Jugoslavien
understregede Den Europæiske Union, at Jugoslavien skal opfylde kriterierne i Den Europæiske
Unions regionale strategi, som Rådet vedtog i 1997, på grundlag af de tilsagn, som alle
deltagere gav på topmødet i Zagreb med hensyn til overholdelse af demokratiske principper,
menneskerettighederne og retsstatsprincippet.
EU gav udtryk for bekymring over de fortsatte voldshandlinger mod etniske mindretal i
Kosovo, navnlig kosovoserberne. EU bekræftede på ny sit tilsagn om, at den vil arbejde for et
demokratisk og multietnisk Kosovo, og opfordrede indtrængende kosovarerne til fuldt ud at
deltage i bestræbelserne på at standse alle etniske og politiske voldshandlinger med henblik på
at udvikle grundlaget for et demokratisk samfund uden forskelsbehandling.
Endvidere gav EU udtryk for bekymring over krisen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik
Makedonien. Den roste regeringen for at reagere på krisen med tilbageholdenhed. Den opfordrede
også lederne af det etniske albanske samfund til at give afkald på vold og slutte op
om statens territoriale integritet og suverænitet samt den demokratiske proces. EU finder en
effektiv konsolidering af et ægte multietnisk samfund absolut nødvendig og er parat til at
støtte denne proces.
115

116
Hvad angår Bosnien-Hercegovina så EU med tilfredshed på oprettelsen af en ny statsregering,
men understregede samtidig, at der stadig er mindst tre udfordringer: flygtninges tilbagevenden,
økonomisk reform og forbedring af de offentlige institutioners funktionsmåde. EU
opfordrede indtrængende myndighederne i Republika Srpska, som er en del af Bosnien-
Hercegovina, til fuldt ud at samarbejde med Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende
det Tidligere Jugoslavien (ICTY).
EU gav udtryk for bekymring over, at det går så langsomt med hensyn til flygtninges og internt
fordrevnes tilbagevenden, med hensyn til at respektere rettighederne for personer, der
tilhører mindretal, og med hensyn til reform af retsvæsenet i Kroatien, navnlig på lokalt plan.
EU tilskyndede de kroatiske myndigheder til at fortsætte deres indsats hen imod et fuldt samarbejde
med ICTY.
Fremskridtene i retning af oprettelse af demokratiske institutioner og indførelse af en retsstat i
Albanien blev hilst med tilfredshed, men EU opfordrede samtidig Albaniens regering til at
øge sin indsats til fordel for en effektiv beskyttelse af menneskerettighederne, herunder rettig-
hederne for personer, der tilhører nationale mindretal, gennem vedtagelse og gennemførelse af
alle hensigtsmæssige foranstaltninger.
EU bekræftede på ny, at status quo-situationen i Cypern var uacceptabel. EU gav udtryk for
støtte til de mæglingsbestræbelser, som FN's generalsekretær har udfoldet for at opnå en retfærdig,
samlet og holdbar løsning på Cypern-spørgsmålet, som er forenelig med FN's Sikkerhedsråds
relevante resolutioner. Den Europæiske Union opfordrede til, at alle cyprioters menneskerettigheder
og grundlæggende frihedsrettigheder respekteres fuldt ud. Den gav udtryk
for støtte til UNFICYP's bestræbelser på at gennemføre sit humanitære mandat og til de aktiviteter,
der gennemføres af FN's Komité for Forsvundne Personer.

EU var positivt indstillet over for Tyrkiets planer om at gå i gang med betydelige reformer
med hensyn til menneskerettighedsspørgsmål. EU understregede betydningen af at forbedre
forholdene navnlig i spørgsmål om tortur, ytrings- og forsamlingsfrihed samt rettigheder for
personer, der tilhører mindretal. EU erklærede, at den nuværende situation i de tyrkiske
fængsler understreger behovet for en omfattende fængselsreform. EU ser frem til, at Tyrkiets
hensigter udmøntes fuldt ud i konkrete handlinger.
Den Europæiske Union gav udtryk for bekymring over den manglende respekt for borgerlige
og politiske rettigheder i Belarus. EU er i særlig grad bekymret over forlydender om vilkårlige
arrestationer og tilbageholdelser, krænkelser af fagforeningsrettigheder, mishandling og
forsvindinger samt begrænsning af adgangen til medierne og af ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden.
Hvad angår Ukraine gav EU udtryk for bekymring over, at medierne fortsat har så problema-
tiske arbejdsvilkår, og understregede nødvendigheden af at sikre, at journalister kan arbejde
under sikre og trygge vilkår og uden at blive chikaneret.
Foruden den tale, der blev holdt i Menneskerettighedskommissionen, fremsatte det franske
formandskab på EU's vegne en erklæring om menneskerettighedssituationen i verden på
55. Generalforsamling i oktober 2000. Den franske erklæring afspejlede EU's holdning til
menneskerettighedssituationen i næsten 50 lande og regioner over hele verden, herunder lande
og regioner på det europæiske kontinent, såsom Forbundsrepublikken Jugoslavien, Kosovo,
Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Cypern, Tyrkiet, Belarus og Tjetjenien.
117

118
Mellemøsten
På 57. møde i Menneskerettighedskommissionen tog EU initiativ til resolutioner, der blev
vedtaget om Iran, Irak og de israelske bosættelser i de besatte arabiske områder. EU fremsatte
ligeledes en erklæring om menneskerettighedssituationen i Syrien og Saudi-Arabien.
Det svenske formandskab tog på EU's vegne initiativ til en resolution om israelske bosættelser
i de besatte arabiske områder. Efter EU's opfattelse er bosættelserne ulovlige i henhold til
folkeretten og udgør en væsentlig hindring for freden, da de tager sigte på at foregribe resultatet
af forhandlingerne om en endelig status. EU udtrykte bekymring over voldshandlingerne
i relation til bosættelserne i de besatte områder og opfordrede indtrængende alle parter til at
forebygge volden. EU kunne imidlertid ikke støtte en anden resolution, der omhandlede
krænkelser af menneskerettighederne i de besatte arabiske områder, herunder Palæstina. I sin
stemmeforklaring gav EU udtryk for betænkeligheder ved, at teksten indeholdt formuleringer,
der sandsynligvis vil influere på resultatet af forhandlingerne om en endelig status mellem
Israel og palæstinenserne, og derfor undlod EU at stemme. EU afgav en anden stemmeforkla-
ring vedrørende en resolution om situationen i det besatte palæstinensiske område. I sin
stemmeforklaring bekræftede EU palæstinensernes ret til selvbestemmelse og gav udtryk for
det synspunkt, at resolutionen på ingen måde kunne foregribe parternes forhandlinger om en
endelig status. Inden afstemningen om en resolution om menneskerettighedssituationen for de
libanesere, der tilbageholdes i Israel, forklarede EU, hvorfor den undlod at stemme. EU er-
klærede, at resolutionen behandlede spørgsmål, der enten ikke havde nogen tydelig forbin-
delse med emnet eller hørte under et andet FN-organs kompetence snarere end under CHR's.
Endelig begrundede EU, hvorfor den ikke kunne stemme for udkastet til resolutionen om
menneskerettigheder i det besatte syriske Golan. Den erklærede, at der skulle have været
mere fokus på menneskerettighedsspørgsmålet, hvis den skulle have støttet teksten.

EU tog initiativ til en resolution om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik
Iran. I denne resolution så EU med tilfredshed på de forbedringer, der er gjort på området
for kvinders og børns uddannelse og sundhed samt for kvinders demokratiske deltagelse
og forbedring af retssystemet for børn og unge. EU gav imidlertid udtryk for fortsat bekymring
over krænkelserne af menneskerettighederne, navnlig ytrings- og meningsfriheden, diskrimination
mod personer, der
tilhører mindretal, henrettelser, udøvelse af tortur og den stadig utilfredsstillende overholdelse
af de internationale retsplejenormer.
EU tog også initiativ til en resolution om menneskerettighedssituationen i Irak, hvori den beklagede
den fortsatte mangel på samarbejde med den særlige rapportør og kraftigt fordømte
de vedvarende grove krænkelser af menneskerettighederne, hvoraf afskaffelse af de grundlæggende
frihedsrettigheder, undertrykkelse af oppositionen, brugen af dødsstraf, summariske
og vilkårlige henrettelser samt systematisk tortur var særligt afskyelige.
Hvad angår Syrien gav anvendelsen af vilkårlig tilbageholdelse, mangelfulde arrestations- og
tilbageholdelsesprocedurer, fængselsforholdene og mangel på ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed
fortsat anledning til bekymring. EU hilste med tilfredshed beslutningen om at
frigive 600 politiske fanger i 2000, men var fortsat bekymret over det store antal, der stadig er
tilbageholdt.
Den Europæiske Union var stadig bekymret over Saudi-Arabiens begrænsninger af grundlæggende
frihedsrettigheder, navnlig ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden, samt dets
anvendelse af tortur og mangelen på åbenhed og minimumsgarantier i forbindelse med straf-
fesager. EU opfordrede regeringen til at følge ratifikationen af CEDAW op med gennemførelse
af foranstaltninger, der tager sigter på at standse forskelsbehandling af kvinder.
119

120
På FN's 55. Generalforsamling fremkom Den Europæiske Union ligeledes med et indlæg om
menneskerettighedssituationen i verden. Den udtrykte alvorlig bekymring over situationen i
Iran og Irak og tog initiativ til at forelægge resolutioner om menneskerettighedssituationen i
disse lande. I denne erklæring kom EU ligeledes ind på menneskerettighedssituationen i de
besatte palæstinensiske områder, Syrien og Saudi-Arabien.
Da EU fremsatte resolutionen om menneskerettighedssituationen i Iran på Generalforsamlingen,
beklagede EU, at den særlige rapportør ikke var blevet inviteret til Iran. EU så med tilfredshed
på den dialog om menneskerettigheder, som Iran havde indledt, men erklærede, at
spørgsmålene
om ytrings- og meningsfriheden, retssystemet, umenneskelig behandling samt kvinders og religiøse
mindretals situation stadig giver anledning til bekymring for EU.
På Generalforsamlingen var EU også initiativtager til den resolution, der blev vedtaget om
Irak, hvori det med forfærdelse blev konstateret, at der ikke var sket nogen forbedring i menneskerettighedssituationen.
EU fordømte på det kraftigste afskaffelsen af tanke-, ytrings-, in-
formations-, forsamlings, forenings- og bevægelsesfriheden samt undertrykkelsen af enhver
form for opposition. Den fordømte yderligere anvendelsen af dødsstraf, summariske og vil-
kårlige henrettelser og systematisk tortur og opfordrede kraftigt Iraks regering til at invitere
den særlige rapportør til at besøge landet og til at respektere menneskerettighederne og sikre
rettighederne for alle personer på sit territorium, uanset deres oprindelse, etniske baggrund,
køn eller religion.

Asien
På 57. møde i CHR tog Den Europæiske Union initiativ til en resolution om menneskerettighedssituationen
i Myanmar. I sit indlæg om krænkelser af menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder overalt i verden kom EU ind på situationen i flere asiatiske lande.
Til trods for en vis positiv udvikling med hensyn til reformen af retssystemet, som blev hilst
med tilfredshed, var EU stadig meget bekymret over menneskerettighedssituationen i Kina,
navnlig over den fortsat hårde fremfærd, herunder uforholdsmæssigt strenge domme og chikane
af afvigere, over begrænsninger af ytrings-, forsamlings-, forenings- og religionsfriheden,
over øget undertrykkelse og politiske kampagner i Tibet og Xinjiang, samt over anvendelse
af dødsstraf og tortur, overdreven brug af administrativ tilbageholdelse og krænkelse af
kvinders og børns rettigheder. EU talte og stemte imod det kinesiske afværgeforslag vedrørende
resolutionen om menneskerettighedssituationen i Kina. Hvis udkastet til resolutionen
var blevet drøftet formelt i kommissionen, ville EU's medlemsstater have stemt for.
Den Europæiske Union var initiativtager til en resolution, der blev vedtaget om Myanmar,
hvori den beklagede det vedvarende mønster af grov og systematisk krænkelse af menneske-
rettigheder, herunder udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser, tvungne forsvindinger,
tortur, voldtægt, massearrestationer, tvangsarbejde, tvungen genbosætning og nægtelse
af forsamlings-,
forenings-, ytrings- og bevægelsesfrihed. Resolutionen så imidlertid med tilfredshed på rege-
ringens indsats for at lette den nyligt udnævnte særlige rapportørs besøg i Myanmar, som
fandt sted under mødet i Genève.
121

122
EU tog også initiativ til formandserklæringen om Østtimor, som understregede behovet for
snarest muligt at oprette ad hoc-menneskerettighedstribunaler med henblik på at retsforfølge
gerningsmænd, der er involveret i krænkelser af menneskerettigheder og andre overgreb, der
har fundet sted forud for valget i 1999 i Østtimor.
De forbedringer, der har fundet sted med hensyn til respekt for ytringsfriheden og reform af
de retslige og institutionelle rammer i Indonesien, blev hilst med tilfredshed, men EU var
stadig bekymret over, at forsvindinger, vilkårlige tilbageholdelser, udenretslige henrettelser
og tortur fortsat finder sted, navnlig i Aceh og i Irian Jaya. EU opfordrede Indonesien til at
fremskynde reformen af retsvæsenet og tilskyndede regeringen til at fortsætte bestræbelserne
på at genoprette sikkerheden og hindre yderligere vold i Molukkerne.
EU så med tilfredshed på de tegn på forbedringer på menneskerettighedsområdet, der har vist
sig i det forløbne år i Malaysia. EU erklærede imidlertid, at det er nødvendigt med en fortsat
indsats for at genoprette retsvæsenets uafhængighed og upartiskhed. EU gav ligeledes udtryk
for bekymring over det malaysiske politis vedvarende overdrevne magtanvendelse.
EU opfordrede indtrængende Pakistan til at beskytte religiøse mindretals rettigheder, afskaffe
blasfemilovene og træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til forebyggelse af vold mellem
forskellige samfund og sekterisk vold. EU udtrykte dyb bekymring over forsøg på at manipu-
lere retsvæsenet, påstande om anvendelse af tortur, mangel på retfærdig rettergang og vilkårlig
tilbageholdelse. EU udtrykte håb om, at en forøget kvindelig repræsentation på det politi-
ske område ville medvirke til at forbedre kvindernes situation i Pakistan. EU opfordrede regeringen
til at træffe effektive foranstaltninger med henblik på at bringe den yderst beklagelige
praksis med "æresdrab" på kvinder og piger til ophør.

EU henstillede indtrængende til Indiens regering, at den fremskynder bestræbelserne på at
indfri sine tidligere tilsagn om at beskytte religiøse mindretals rettigheder.
Vedrørende Jammu og Kashmir opfordrede EU indtrængende alle parter til at træffe alle
hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at standse krænkelser af menneskerettigheder
og terrorhandlinger og understregede på ny behovet for en forbedring af de internationale
og ikke-statslige organisationers adgang til Kashmir samt adgang for den særlige rapportør
om tortur.
Hvad angår Afghanistan erklærede Den Europæiske Union, at mangelen på et uafhængigt og
fungerende retssystem baner vejen for vilkårlig anvendelse af religiøse love, og at tortur, lynjustits
og offentlige henrettelser efter sigende skulle forekomme hyppigt. EU er meget urolig
over forlydender om massakrer på civile og opfordrede de stridende parter til at samarbejde
med repræsentanterne fra FN for at muliggøre en undersøgelse.
Menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea forbliver i mange
henseender lukket for observation udefra. EU gav udtryk for dyb bekymring over, at befolkningen
nægtes deres menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig er
situationen for politiske fanger og mangelen på retssikkerhed alvorlig. Muligheden for en
dialog om menneskerettigheder med DPRK er blevet nævnt.
EU så med tilfredshed på Laos' nylige undertegnelse af de to FN- menneskerettighedskonventioner.
Samtidig understregede EU behovet for styrkelse af respekten for borgerlige og
politiske rettigheder i landet, herunder ytrings-, forsamlings-, forenings- og religionsfrihed.
EU udtrykte bekymring over, at flere personer var blevet udsat for langvarig tilbageholdelse
og i nogle tilfælde idømt en lang straf på grund af deres ikke-voldelige udøvelse af menneskerettigheder.
123

124
EU opfordrede kraftigt Cambodjas regering til at træffe yderligere foranstaltninger for at
retsforfølge de personer, der er ansvarlige for de alvorligste forbrydelser, der er begået under
Khmer Rouge-styret, og til hurtigst muligt at sørge for oprettelsen af et tribunal, der opfylder
internationale standarder for retssikkerhed, rimelighed og retfærdig rettergang.
Krænkelser af menneskerettigheder i Sri Lanka i forbindelse med undtagelseslovgivningen/loven
om forebyggelse af terrorvirksomhed, herunder tvang og begrænsninger, der er pålagt
de uafhængige medier, var fortsat en kilde til bekymring for EU. EU fordømmer stærkt
De Tamilske Tigres (LTTE's) krænkelser af menneskerettighederne, navnlig anvendelsen af
børnesoldater.
Den Europæiske Union udtrykte bekymring over forringelsen af respekten for menneskerettigheder
i Turkmenistan. Da der ikke er et demokratisk system, er chikane af politiske modstandere
og begrænsninger af ytrings- og foreningsfrihed et område, der giver anledning til
bekymring.
Med hensyn til Usbekistan opfordrede EU indtrængende regeringen til at respektere meningsog
ytringsfriheden, forsamlings- og foreningsfriheden samt religionsfriheden. EU var bekymret
over retssager, der ikke opfylder internationalt anerkendte normer.
EU beklagede, at det seneste præsidentvalg i Kirgisistan ikke opfyldte de internationale standarder
med hensyn til frie og demokratiske valg. Da Kirgisistans politik på menneskerettigheds-
og demokratiseringsområdet har udviklet sig i positiv retning i flere år, gav EU udtryk
for håbet om, at landet snart kommer tilbage på rette spor.

På 55. Generalforsamlingen behandlede Den Europæiske Union ligeledes menneskerettighedssituationen
i Asien, herunder Kina, Østtimor, Indonesien, Pakistan, Jammu og Kashmir,
Afghanistan, Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Laos, Cambodja, Sri Lanka,
Turkmenistan, Usbekistan, Kirgisistan, og Kasakhstan.
4. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Beskyttelse og fremme af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som regeringerne
har det primære ansvar for, bidrager til velstand, retfærdighed og fred i verden.
Imidlertid kan disse mål ikke virkeliggøres uden bidrag fra internationale organisationer,
civilsamfundet samt enkeltpersoner.
EU er sig bevidst, at det er nødvendigt at fremme menneskerettighederne i EU's medlemsstater.
Såvel internt som eksternt er respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende
frihedsrettigheder en grundlæggende bestanddel af EU's virksomhed.
Denne tredje udgave af EU's årsberetning om menneskerettigheder skal danne grundlag for en
bred debat om, hvorledes EU's menneskerettighedspolitik kan gøres mere sammenhængende,
mere effektiv og mere succesrig. EU modtager gerne forslag til yderligere forbedring af sin
årsberetning og ser frem til at drøfte den i forbindelse med det næste diskussionsforum om
menneskerettigheder med deltagelse af EU's institutioner, repræsentanter for de akademiske
kredse og ikke-statslige organisationer.
________________________
125

126

BILAG
BILAG 1
TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION (plus nye udgaver ifølge Nice-traktaten)
[Udvalg af artikler]
Unionen har som mål:
ARTIKEL 2
– at fremme økonomiske og sociale fremskridt og et højt beskæftigelsesniveau og opnå en afbalanceret
og bæredygtig udvikling, navnlig gennem etableringen af et område uden indre
grænser, styrkelse af den økonomiske og sociale samhørighed og oprettelsen af en Økonomisk
og Monetær Union, der i sin endelige udformning skal omfatte en fælles valuta i overensstemmelse
med bestemmelserne i denne traktat
– at styrke sin identitet i internationale sammenhænge, især gennem iværksættelsen af en fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, som
vil kunne føre til et fælles forsvar i overensstemmelse med artikel 17
– at styrke beskyttelsen af medlemsstaternes statsborgeres rettigheder og interesser gennem indførelsen
af et unionsborgerskab
– at bevare og udbygge Unionen som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor
der er fri bevægelighed for personer, kombineret med passende foranstaltninger vedrørende
kontrol ved de ydre grænser, asyl, indvandring og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet
– at opretholde gældende fællesskabsret fuldt ud og udbygge den med henblik på at overveje, i
hvilket omfang det eventuelt er nødvendigt at revidere den politik og det samarbejde, der
iværksættes ved denne traktat, med henblik på at sikre effektiviteten af Fællesskabets mekanismer
og institutioner.
Unionens mål skal gennemføres som foreskrevet i denne traktat og i overensstemmelse med de betingelser
og efter den tidsplan, som er fastsat heri, samt under iagttagelse af subsidiaritetsprincippet
som defineret i artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
ARTIKEL 6
1. Unionen bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne
og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er principper, som medlemsstaterne
har til fælles.
127

2. Unionen respekterer de grundlæggende rettigheder, således som de garanteres ved den europæiske
konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,
undertegnet i Rom den 4. november 1950, og således som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige
traditioner, som generelle principper for fællesskabsretten.
3. Unionen respekterer medlemsstaternes nationale identitet.
4. Unionen tilvejebringer de nødvendige midler for at nå sine mål og gennemføre sin politik.
128
ARTIKEL 7
1. Rådet kan i dets sammensætning af stats- og regeringscheferne med enstemmighed på forslag
af en tredjedel af medlemsstaterne eller Kommissionen og efter samstemmende udtalelse fra
Europa-Parlamentet fastslå, at en medlemsstat groft og vedvarende overtræder principper i artikel 6,
stk. 1, efter at have opfordret den pågældende medlemsstats regering til at fremsætte sine bemærkninger.
2. Hvis en sådan overtrædelse er fastslået, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at suspendere
visse af de rettigheder, der følger af anvendelsen af denne traktat på den pågældende medlemsstat,
herunder de stemmerettigheder, der er tillagt repræsentanten for den pågældende medlemsstats
regering i Rådet. Rådet tager i så fald hensyn til en sådan suspensions mulige følger for fysiske og
juridiske personers rettigheder og forpligtelser.
Den pågældende medlemsstat er under alle omstændigheder fortsat bundet af sine forpligtelser i
henhold til denne traktat.
3. Rådet kan senere med kvalificeret flertal beslutte at ændre eller tilbagekalde foranstaltninger,
der er truffet i medfør af stk. 2, som følge af ændringer i den situation, som har ført til, at de blev
indført.
4. Ved anvendelsen af denne artikel træffer Rådet afgørelse uden at tage den pågældende medlemsstats
regeringsrepræsentants stemme i betragtning. Det forhold, at medlemmer, der er til stede
eller repræsenteret, undlader at stemme, hindrer ikke vedtagelsen af de i stk. 1 omhandlede afgørelser.
Kvalificeret flertal defineres som samme forholdsmæssige andel af de berørte rådsmedlemmers
vægtede stemmer som den, der er fastsat i artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab.
Dette stykke gælder også, hvis stemmerettigheder suspenderes i medfør af stk. 2.
5. Ved anvendelsen af denne artikel træffer Europa-Parlamentet afgørelse med et flertal på to
tredjedele af de afgivne stemmer og et flertal af sine medlemmer.

Nice-traktatens udgave af artikel 7 (med forbehold af medlemsstaternes ratificering)
Artikel 7
1. På begrundet forslag af en tredjedel af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet eller Kommissionen
kan Rådet med et flertal på fire femtedele af sine medlemmer efter samstemmende udtalelse
fra Europa-Parlamentet fastslå, at der er en klar fare for, at en medlemsstat groft overtræder principper
i artikel 6, stk. 1, og rette passende henstillinger til denne medlemsstat. Inden Rådet fastslår
dette, hører det den berørte medlemsstat, og det kan efter samme fremgangsmåde anmode uafhængige
personer om inden for en rimelig frist at fremlægge en rapport om situationen i den pågældende
medlemsstat.
Rådet efterprøver regelmæssigt, om de forhold, der har fået Rådet til at fastslå ovennævnte, stadig
er gældende.
2. Rådet kan i dets sammensætning af stats- og regeringschefer med enstemmighed på forslag af
en tredjedel af medlemsstaterne eller Kommissionen og efter samstemmende udtalelse fra Europa-
Parlamentet fastslå, at en medlemsstat groft og vedvarende overtræder principper i artikel 6, stk. 1,
efter at have opfordret den pågældende medlemsstats regering til at fremsætte sine bemærkninger.
3. Hvis en overtrædelse som omhandlet i stk. 2 er fastslået, kan Rådet med kvalificeret flertal
beslutte at suspendere visse af de rettigheder, der følger af anvendelsen af denne traktat på den pågældende
medlemsstat, herunder de stemmerettigheder, der er tillagt repræsentanten for den pågældende
medlemsstats regering i Rådet. Rådet tager i så fald hensyn til en sådan suspensions mulige
følger for fysiske og juridiske personers rettigheder og forpligtelser.
Den pågældende medlemsstat er under alle omstændigheder fortsat bundet af sine forpligtelser i
henhold til denne traktat.
4. Rådet kan senere med kvalificeret flertal beslutte at ændre eller tilbagekalde foranstaltninger,
der er truffet i medfør af stk. 3, som følge af ændringer i den situation, som har ført til, at de blev
indført.
5. Ved anvendelsen af denne artikel træffer Rådet afgørelse uden at tage den pågældende medlemsstats
regeringsrepræsentants stemme i betragtning. Det forhold, at medlemmer, der er til stede
eller repræsenteret, undlader at stemme, hindrer ikke vedtagelsen af de i stk. 2 omhandlede afgørelser.
Kvalificeret flertal defineres som samme forholdsmæssige andel af de berørte rådsmedlemmers
vægtede stemmer som den, der er fastsat i artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab.
Dette stykke gælder også, hvis stemmerettigheder suspenderes i medfør af stk. 3.
6. Ved anvendelsen af stk. 1 og 2 træffer Europa-Parlamentet afgørelse med et flertal på to
tredjedele af de afgivne stemmer og et flertal af sine medlemmer.
129

130
ARTIKEL 11
1. Unionen fastlægger og gennemfører en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der dækker alle
områder inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken og har følgende mål:
– beskyttelse af Unionens fælles værdier, grundlæggende interesser, uafhængighed og integritet
i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt
– styrkelse af Unionens sikkerhed i alle henseender
– bevarelse af freden og styrkelse af den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne
i De Forenede Nationers pagt samt principperne i Helsingfors-slutakten og målene i
Paris-chartret, herunder de principper og de mål, der vedrører de ydre grænser
– fremme af det internationale samarbejde
– udvikling og befæstelse af demokratiet og retsstatsprincippet samt respekt for menneskerettighederne
og de grundlæggende frihedsrettigheder.
2. Medlemsstaterne støtter aktivt og uforbeholdent Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik i en
ånd af loyalitet og gensidig solidaritet.
Medlemsstaterne samarbejder for at styrke og udvikle deres gensidige politiske solidaritet. De afstår
fra enhver handling, som strider imod Unionens interesser, eller som kan skade dens effektivitet
som en sammenhængende faktor i internationale forbindelser.
Rådet påser, at disse principper overholdes.
ARTIKEL 19
1. Medlemsstaterne samordner deres optræden i internationale organisationer og på internationale
konferencer. De forsvarer de fælles holdninger i disse fora.
I internationale organisationer og på internationale konferencer, hvori ikke alle medlemsstaterne
deltager, forsvarer de medlemsstater, der deltager, de fælles holdninger.
2. De medlemsstater, der er repræsenteret i internationale organisationer eller på internationale
konferencer, hvor ikke alle medlemsstaterne er repræsenteret, skal holde disse underrettet om alle
spørgsmål af fælles interesse, jf. dog stk. 1 og artikel 14, stk. 3.
De medlemsstater, der også er medlemmer af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, rådfører sig
med hinanden og holder de øvrige medlemsstater fuldt ud underrettet. De medlemsstater, der er
faste medlemmer af Sikkerhedsrådet, forsvarer i udøvelsen af deres funktion Unionens holdninger
og interesser, uden at dette dog berører det ansvar, der påhviler dem i medfør af De Forenede Nationers
pagt.

ARTIKEL 29
Uden at det berører Det Europæiske Fællesskabs beføjelser, har Unionen som mål at give borgerne
et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed gennem udformning af
fælles handling mellem medlemsstaterne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager
og gennem forebyggelse og bekæmpelse af racisme og fremmedhad.
Dette mål skal nås både ved at forebygge og bekæmpe organiseret og anden kriminalitet, især terrorisme,
menneskehandel og overgreb mod børn, ulovlig narkotikahandel og ulovlig våbenhandel,
korruption og svig, gennem:
– tættere samarbejde mellem medlemsstaternes politi, toldmyndigheder og andre kompetente
myndigheder, både direkte og gennem Den Europæiske Politienhed (Europol), i overensstemmelse
med artikel 30 og 32
– tættere samarbejde mellem medlemsstaternes retlige og andre kompetente myndigheder i
overensstemmelse med artikel 31, litra a)-d), og artikel 32 1
– om nødvendigt indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes strafferetlige regler i overensstemmelse
med artikel 31, litra e).
ARTIKEL 49
Enhver europæisk stat, som overholder principperne i artikel 6, stk. 1, kan ansøge om at blive medlem
af Unionen. Den retter sin ansøgning til Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed efter
høring af Kommissionen og efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig
med absolut flertal blandt sine medlemmer.
Vilkårene for optagelsen og sådanne tilpasninger af de til grund for Unionen liggende traktater, som
optagelsen medfører, fastlægges ved en aftale mellem medlemsstaterne og den ansøgende stat.
Denne aftale forelægges samtlige kontraherende stater til ratifikation i overensstemmelse med deres
forfatningsmæssige bestemmelser.
________________________
1
Nice-traktatens ordlyd af artikel 29, stk. 2, andet led (med forbehold af medlemsstaternes
ratificering)
− forstærket samarbejde mellem medlemsstaternes retlige og andre kompetente myndigheder,
herunder gennem Den Europæiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust), i
overensstemmelse med artikel 31 og 32.
131

132

BILAG 2
TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB (plus nye
udgaver ifølge Nice-traktaten)
[Udvalg af artikler]
ARTIKEL 3
2. I alle de aktiviteter, der er nævnt i denne artikel, tilstræber Fællesskabet at fjerne uligheder og
fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.
ARTIKEL 13
Med forbehold af denne traktats øvrige bestemmelser og inden for rammerne af de beføjelser, som
traktaten tillægger Fællesskabet, kan Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen og
efter høring af Europa-Parlamentet træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling
på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller
seksuel orientering.
ARTIKEL 17
1. Der indføres et unionsborgerskab. Unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat.
Unionsborgerskab er et supplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet
for dette.
2. Unionsborgerne har de rettigheder og er underkastet de pligter, der er indeholdt i denne traktat.
ARTIKEL 18
1. Enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område med
de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i denne traktat og i gennemførelsesbestemmelserne
hertil.
2. Rådet kan vedtage bestemmelser, der skal gøre det lettere at udøve de rettigheder, der er
nævnt i stk. 1; medmindre andet er fastsat i denne traktat, træffer Rådet afgørelse efter fremgangsmåden
i artikel 251. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed under hele den nævnte fremgangsmåde.
Nice-traktatens udgave af artikel 18 (med forbehold af medlemsstaternes ratificering)
1. Enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område
med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i denne traktat og i gennemførelsesbestemmelserne
hertil.
133

2. Såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig påkrævet for at nå dette mål, og denne
traktat ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, kan Rådet vedtage bestemmelser, der skal gøre det
lettere at udøve de rettigheder, der er nævnt i stk. 1. Det træffer afgørelse efter fremgangsmåden i
artikel 251.
3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på bestemmelser vedrørende pas, identitetskort, opholdsbeviser
eller andre dokumenter, der er sidestillet hermed, og heller ikke på bestemmelser vedrørende social
sikring eller social beskyttelse.
134
ARTIKEL 19
1. Enhver unionsborger, der har bopæl i en medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, har valgret
og er valgbar ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor han har bopæl, på samme betingelser
som statsborgerne i denne stat. Denne ret udøves med forbehold af de nærmere bestemmelser, som
Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af
Europa-Parlamentet, har vedtaget; de nærmere bestemmelser kan omfatte undtagelser, når specifikke
problemer i en medlemsstat tilsiger dette.
2. Med forbehold af artikel 190, stk. 4, og gennemførelsesbestemmelserne hertil, har enhver
unionsborger, der har bopæl i en medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, valgret og er valgbar
ved valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor han har bopæl, på samme betingelser som
statsborgerne i denne stat. Denne ret kan udøves med forbehold af de nærmere bestemmelser, som
Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af
Europa-Parlamentet, har vedtaget; de nærmere bestemmelser kan omfatte undtagelser, når specifikke
problemer i en medlemsstat tilsiger dette.
ARTIKEL 20
Enhver unionsborger nyder i tredjelande, hvor den medlemsstat, hvori han er statsborger, ikke er
repræsenteret, enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheders beskyttelse på samme
vilkår som statsborgere i denne medlemsstat. Medlemsstaterne udarbejder indbyrdes de nødvendige
regler og indleder de påkrævede internationale forhandlinger med henblik på at sikre denne beskyttelse.
ARTIKEL 21
Enhver unionsborger har ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet i medfør af artikel
194.
Enhver unionsborger kan henvende sig til den ombudsmandsinstitution, der indføres i overensstemmelse
med artikel 195.
Enhver unionsborger kan skrive til enhver af de institutioner eller organer, der er nævnt i denne artikel
eller i artikel 7, på et af de i artikel 314 nævnte sprog og få svar på samme sprog.

ARTIKEL 22
Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg
hvert tredje år om gennemførelsen af bestemmelserne i denne del. Denne rapport skal omfatte
spørgsmålet om Unionens udvikling.
På grundlag heraf og med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne traktat kan Rådet, der træffer
afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet,
vedtage bestemmelser med henblik på at styrke eller udbygge de rettigheder, der er fastsat i
denne del, og det henstiller til medlemsstaterne at vedtage disse bestemmelser i overensstemmelse
med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
ARTIKEL 177
1. Fællesskabets politik med hensyn til udviklingssamarbejde, som er et supplement til medlemsstaternes
politik, skal fremme:
– en bæredygtig økonomisk og social udvikling i udviklingslandene og særlig i de mest ugunstigt
stillede blandt disse
– en harmonisk og gradvis integration af udviklingslandene i verdensøkonomien–en harmonisk
og gradvis integration af udviklingslandene i verdensøkonomien
– bekæmpelse af fattigdommen i udviklingslandene.
2. Fællesskabets politik på dette område skal bidrage til den generelle målsætning om udvikling
og befæstelse af demokratiet og retsstaten samt til målsætningen om respekt for menneskerettighederne
og de grundlæggende frihedsrettigheder.
3. Fællesskabet og medlemsstaterne respekterer de forpligtelser og tager hensyn til de målsætninger,
som de har godkendt inden for rammerne af De Forenede Nationer og andre kompetente
internationale organisationer.
________________________
135

136

Politisk dialog
COTONOU-AFTALEN
(Udvalg af artikler)
ARTIKEL 8
BILAG 3
1. Parterne fører regelmæssigt en vidtspændende, afbalanceret og dybtgående politisk dialog,
som munder ud i forpligtelser for begge parter.
2. Målet med denne dialog er at udveksle oplysninger, fremme gensidig forståelse og lette fastlæggelsen
af fælles prioriteter og agendaer, særlig gennem en anerkendelse af forbindelsen mellem
de forskellige aspekter af forholdet mellem parterne og de forskellige samarbejdsområder, der er
fastlagt ved denne aftale. Dialogen letter konsultationerne mellem parterne i internationale fora.
Målet med dialogen er også at forebygge situationer, hvor den ene af parterne måtte finde det nødvendigt
at gøre brug af suspensionsklausulen.
3. Dialogen berører alle de ved denne aftale fastlagte mål samt spørgsmål af fælles, generel, regional
eller subregional interesse. Gennem dialog bidrager parterne til fred, sikkerhed og stabilitet
og fremmer et stabilt og demokratisk politisk klima. Dialogen omfatter samarbejdsstrategier og globale
og sektorspecifikke politikker, herunder miljøet, kønsaspektet, migration og spørgsmål vedrørende
kulturarven.
4. Dialogen rettes bl.a. mod specifikke politiske spørgsmål af gensidig interesse eller af almindelig
betydning for virkeliggørelsen af denne aftales mål, som f.eks. våbenhandel, ekstremt høje
militærudgifter, narkotika og organiseret kriminalitet eller etnisk, religiøs eller racebetinget forskelsbehandling.
Dialogen omfatter også en løbende vurdering af udviklingen med hensyn til menneskerettighederne,
de demokratiske principper, retsstaten og god regeringsførelse.
5. En generel politik, der tager sigte på at fremme freden og forebygge, styre og løse voldelige
konflikter, spiller en fremtrædende rolle i denne dialog tillige med kravet om, at der tages fuldt hensyn
til målet om fred og demokratisk stabilitet ved fastlæggelsen af de prioriterede områder for
samarbejdet.
6. Dialogen føres med den fornødne fleksibilitet. Den er efter behov formel eller uformel og føres
inden for eller uden for de institutionelle rammer, under relevante former og på hensigtsmæssigt
niveau, herunder på regionalt, subregionalt eller nationalt niveau.
7. Regionale og subregionale organisationer samt repræsentanter for civilsamfundsorganisationer
inddrages i denne dialog.
137

138
ARTIKEL 9
Væsentlige elementer og grundlæggende element
1. Samarbejdet tager sigte på en bæredygtig udvikling, hvor mennesket er i centrum som vigtigste
aktør og som den, der primært skal drage nytte af udviklingen; dette indebærer, at alle menneskerettigheder
respekteres og fremmes.
Respekt for alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder respekt for de
grundlæggende sociale rettigheder, demokrati baseret på retsstaten og åben og ansvarlig regeringsførelse
udgør en integrerende del af bæredygtig udvikling.
2. Parterne henviser til deres internationale forpligtelser og tilsagn vedrørende respekten for
menneskerettighederne. De tilkendegiver på ny deres dybe respekt for menneskets værdighed og
menneskerettighederne, som udgør det enkelte menneskes og de enkelte befolkningers legitime
stræben. Menneskerettighederne er universelle, udelelige og indbyrdes forbundet. Parterne forpligter
sig til at fremme og beskytte alle grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder, såvel
borgerlige og politiske rettigheder som økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. I denne
forbindelse bekræfter parterne på ny, at mænd og kvinder er lige.
Parterne bekræfter, at demokratisering, udvikling og beskyttelse af de grundlæggende frihedsrettigheder
og menneskerettighederne er indbyrdes forbundet og styrker hinanden i et samspil. De demokratiske
principper er universelt anerkendte principper, der udgør fundamentet for statens organisation
for at garanterer legitimiteten af dens myndighed, lovligheden af dens handlinger, som de afspejles
i dens forfatning, lovgivning og forskrifter, samt eksistensen af mekanismer for folkelig
deltagelse. Hvert land udvikle r på grundlag af universelt anerkendte principper sin demokratiske
kultur.
Statens struktur og de forskellige myndigheders beføjelser bygger på retsstatsprincippet, som i særdeleshed
indebærer virkningsfulde, tilgængelige retsmidler, et uafhængigt retssystem, der garanterer
lighed for loven, og en udøvende magt, der fuldt ud er underlagt loven.
Respekten for menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstaten, som danner
grundlag for AVS-EU-partnerskabet, er ledende for parternes interne og eksterne politik og udgør
væsentlige elementer i denne aftale.

3. I en politisk og institutionel sammenhæng, hvor der værnes om menneskerettighederne, de
demokratiske principper og retsstaten, forstås ved god regeringsførelse en åben og ansvarlig forvaltning
af menneskelige ressourcer, naturressourcer og økonomiske og finansielle ressourcer med
sigte på en retfærdig og bæredygtig udvikling. Det indebærer klare beslutningsprocedurer i offentlige
myndigheder, åbne og ansvarlige institutioner, lovens forrang i forvaltningen og fordelingen af
ressourcerne samt opbygning af kapacitet til at udarbejde og gennemføre foranstaltninger, der særlig
sigter mod at forebygge og bekæmpe korruption.
God regeringsførelse, som danner grundlag for AVS-EU-partnerskabet, er ledende for parternes interne
og eksterne politik og udgør et grundlæggende element i denne aftale. Parterne er enige om, at
kun alvorlige tilfælde af korruption som fastsat i artikel 97, herunder bestikkelse, der fører til sådan
korruption, udgør en tilsidesættelse af dette element.
4. Partnerskabet støtter aktivt fremme af menneskerettighederne, demokratiseringsprocesser,
konsolidering af retsstaten og god regeringsførelse.
Disse områder vil være et vigtigt emne i den politiske dialog. I forbindelse med denne dialog lægger
parterne særlig vægt på igangværende forandringer og på kontinuiteten i de opnåede resultater. Ved
denne løbende vurdering tages der hensyn til den økonomiske, sociale, kulturelle og historiske
sammenhæng, som det enkelte land indgår i.
Disse områder står også i fokus med hensyn til støtte til udviklingsstrategier. Fællesskabet yder
støtte til politiske, institutionelle og retlige reformer og til opbygning af kapaciteten hos offentlige
og private aktører og i civilsamfundet som led i strategier, der fastlægges i fællesskab af den berørte
stat og Fællesskabet.
ARTIKEL 11
Fredskonsolidering samt forebyggelse og løsning af konflikter
1. Parterne fører en aktiv, alsidig og integreret politik for fredskonsolidering og forebyggelse og
løsning af konflikter inden for partnerskabets rammer. Denne politik bygger på princippet om ejerskab.
Den tager navnlig sigte på at opbygge regional, subregional og national kapacitet og forebygge
voldelige konflikter på et tidligt stadium ved at sætte ind over for årsagerne til konflikt på en målrettet
måde ved hjælp af en passende kombination af alle til rådighed stående midler.
2. Aktiviteterne på området fredskonsolidering og forebyggelse og løsning af konflikter tager
navnlig sigte på at skabe lige politiske, økonomiske, sociale og kulturelle muligheder for alle samfundsgrupper,
styrke regeringsførelsens demokratiske legitimitet og effektivitet, tilvejebringe effektive
mekanismer til at forlige gruppeinteresser på fredelig vis, slå bro over kløfterne mellem forskellige
samfundsgrupper samt støtte et aktivt, organiseret civilsamfund.
139

3. Relevante aktiviteter omfatter også bl.a. støtte til mæglings-, forhandlings- og forsoningsbestræbelser,
til en effektiv regional forvaltning af fælles, knappe naturressourcer, til demobilisering
og reintegration af tidligere kombattanter, til tackling af problemet med børnesoldater samt til relevante
initiativer med henblik på at få sat rimelige grænser for militærudgifter og våbenhandel, bl.a.
gennem støtte til fremme og anvendelse af vedtagne standarder og adfærdskodekser. I denne sammenhæng
lægges der særlig vægt på at bekæmpe personelminer og modvirke en umådeholden og
ukontrolleret spredning af, ulovlig handel med og ophobning af håndvåben og lette våben.
4. I situationer med voldelige konflikter tager parterne alle hensigtsmæssige skridt til at forhindre
en tilspidsning af volden, begrænse dens spredning og lette en bilæggelse af uoverensstemmelserne
ved fredelige midler. Opmærksomheden rettes særlig mod at sikre, at de finansielle midler til
samarbejdet anvendes i overensstemmelse med partnerskabets principper og mål, og forhindre, at
midler omdirigeres til krigsførelsesformål.
5. I post-konfliktsituationer tager parterne alle hensigtsmæssige skridt til at lette en tilbagevenden
til fredelige og stabile forhold på et holdbart grundlag. Parterne drager omsorg for, at der skabes
den nødvendige sammenhæng mellem nødforanstaltninger, rehabilitering og udviklingssamarbejde.
Migration
140
ARTIKEL 13
1. Migration er genstand for en tilbundsgående dialog inden for rammerne af AVS-EU-partnerskabet.
Parterne bekræfter deres eksisterende forpligtelser og tilsagn i henhold til folkeretten med hensyn til
at respektere menneskerettighederne og fjerne enhver form for forskelsbehandling på grundlag af
oprindelse, køn, race, sprog og religion.
2. Parterne er enige om, at et partnerskab i relation til migration indebærer en retfærdig behandling
af tredjelandsstatsborgere, som har lovligt ophold på deres område, en integrationspolitik, der
sigter mod at give sådanne statsborgere rettigheder og pligter, der svarer til parternes egne borgeres,
en styrkelse af ikke-forskelsbehandling på det økonomiske, sociale og kulturelle område og en
iværksættelse af foranstaltninger mod racisme og fremmedhad.
3. Hver medlemsstat behandler arbejdstagere fra AVS-staterne, der er lovligt beskæftiget på
dens område, på en måde, der for så vidt angår arbejdsvilkår, aflønning og afskedigelse udelukker
enhver nationalitetsbegrundet forskelsbehandling i forhold til dens egne statsborgere. Tilsvarende
behandler hver AVS-stat i den henseende arbejdstagere, som er statsborgere i en medlemsstat, på
samme ikke-diskriminerende måde.

4. Parterne finder, at strategier, der tager sigte på at mindske fattigdommen, forbedre leve- og
arbejdsvilkårene, skabe beskæftigelse og udvikle erhvervsuddannelsen, på lang sigt bidrager til at
normalisere migrationsstrømmene.
Parterne tager i forbindelse med udviklingsstrategierne og den nationale og regionale programmering
hensyn til strukturelle vilkår i tilknytning til migrationsstrømmene med det formål at støtte den
økonomiske og sociale udvikling i de regioner, hvorfra migranterne stammer, og mindske fattigdommen.
Fællesskabet støtter med nationale og regionale samarbejdsprogrammer uddannelsen af AVS-statsborgere
i deres hjemland, i andre AVS-stater eller i Den Europæiske Unions medlemsstater. For så
vidt angår uddannelse i en medlemsstat drager parterne omsorg for, at sådanne tiltag orienteres mod
erhvervsmæssig integration af AVS-statsborgerne i deres hjemlande.
Parterne udarbejder samarbejdsprogrammer, der letter adgangen til uddannelse for studerende fra
AVS-staterne, særlig ved hjælp af nye kommunikationsteknologier.
5.a) Inden for rammerne af den politiske dialog undersøger Ministerrådet spørgsmål vedrørende
ulovlig indvandring for om nødvendigt at fastlægge grundlaget for en forebyggende politik.
b) I denne sammenhæng er parterne navnlig enige om at sikre, at de enkelte personers rettigheder
og værdighed respekteres i forbindelse med enhver procedure, der indledes med henblik
på tilbagesendelse af ulovlige indvandrere til deres hjemland. Myndighederne bistår i den forbindelse
sådanne personer med alle de administrative faciliteter, der er nødvendige for deres
tilbagevenden.
c) Parterne er tillige enige om:
i) – at hver af Den Europæiske Unions medlemsstater på en AVS-stats anmodning og
uden yderligere formaliteter skal acceptere tilbagevenden og tilbagetagelse af
eventuelle statsborgere, som befinder sig ulovligt på denne stats område
– at hver af AVS-staterne på en af Den Europæiske Unions medlemsstaters anmodning
og uden yderligere formaliteter skal acceptere tilbagevenden og tilbagetagelse
af eventuelle statsborgere, som befinder sig ulovligt på denne medlemsstats
område.
Medlemsstaterne og AVS-staterne udstyrer til dette formål deres statsborgere med passende
identitetspapirer.
141

142
Hvad angår Den Europæiske Unions medlemsstater gælder forpligtelsen i henhold til
dette nummer kun for personer, som betragtes som deres statsborgere i henseende til
Fællesskabet i overensstemmelse med erklæring nr. 2 til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab. Hvad angår AVS-staterne gælder denne forpligtelse kun for
personer, der betragtes som deres egne statsborgere i overensstemmelse med deres respektive
lovgivninger.
ii) at der på anmodning af en part skal indledes forhandling med AVS-stater med henblik
på i god tro og under behørigt hensyn til de relevante folkeretlige regler at indgå bilaterale
aftaler om specifikke forpligtelser med hensyn til deres statsborgeres tilbagetagelse
og tilbagevenden. Sådanne aftaler skal også, hvis en af parterne finder det nødvendigt,
omfatte ordninger for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer.
Aftalerne skal indeholde nærmere bestemmelser om, hvilke kategorier af personer der er
omfattet af ordningerne, samt regler for disses tilbagetagelse og tilbagevenden. Der vil
blive ydet AVS-staterne passende bistand til at gennemføre sådanne aftaler.
iii) at der i dette litra ved "parter" forstås Fællesskabet, enhver af dets medlemsstater og enhver
AVS-stat.
Ungdomsanliggender
ARTIKEL 26
Samarbejdet støtter også udformningen af en sammenhængende, bredtfavnende politik med henblik
på at realisere de unges potentiel, således at de bedre integreres i samfundet og bedre kan komme til
deres fulde ret. I denne sammenhæng støtter samarbejdet politikker, foranstaltninger og tiltag, der
retter sig mod:
a) at beskytte børns og unges, særlig pigers, rettigheder
b) at udnytte de unges færdigheder, energi, nyskabende evner og potentiel til at forbedre deres
økonomiske, sociale og kulturelle muligheder og øge deres beskæftigelsesmuligheder i produktionssektoren
c) at hjælpe institutioner med rod i lokalsamfundet med at give børn mulighed for at udvikle
deres fysiske, psykologiske, sociale og økonomiske potentiel
d) at reintegrere børn i samfundet ved hjælp af rehabiliteringsprogrammer i post-konfliktsituationer.

Kønsaspektet
ARTIKEL 31
Samarbejdet medvirker til at styrke politikker og programmer, der forbedrer, sikrer og øger lige
deltagelse af mænd og kvinder på alle områder af det politiske, økonomiske, sociale og kulturelle
liv. Samarbejdet medvirker til at forbedre kvinders adgang til alle ressourcer, som er nødvendige,
for at de kan udøve deres grundlæggende rettigheder fuldt ud. Mere specifikt skaber samarbejdet
passende rammer med henblik på:
a) at tage behørigt hensyn til kønsaspektet på alle niveauer i udviklingssamarbejdet, også i
makroøkonomiske politikker, strategier og foranstaltninger
b) at anspore til, at der træffes specifikke positive foranstaltninger til fordel for kvinder, f.eks.
med det sigte:
i) at inddrage kvinder i national og lokal politik
ii) at støtte kvindeorganisationer
iii) at give kvinder adgang til grundlæggende sociale tjenesteydelser, særlig uddannelse og
erhvervsuddannelse, sundhedspleje og familieplanlægning
iv) at give kvinder adgang til produktionsfaktorer, særlig jord og kredit, og til arbejdsmarkedet
v) at tage særligt hensyn til kvinder i forbindelse med nødhjælp og rehabilitering.
ARTIKEL 33
Udvikling af institutioner og kapacitetsopbygning
1. Samarbejdet tager systematisk hensyn til de institutionelle aspekter og støtter i denne sammenhæng
AVS-staternes bestræbelser på at opbygge og styrke strukturer, institutioner og procedurer,
der bidrager til:
a) at fremme og støtte demokratiet, menneskets værdighed, social retfærdighed og pluralisme
under fuld respekt for mangfoldigheden i de enkelte samfund og forskellene mellem dem
b) at fremme og støtte universel og fuld respekt for og overholdelse og beskyttelse af alle menneskerettigheder
og grundlæggende frihedsrettigheder
c) at udvikle og styrke retsstaten og forbedre adgangen til domstolene, idet der samtidig garanteres
professionelle, uafhængige retssystemer
d) at sikre en åben og ansvarlig regeringsførelse og administration i alle offentlige institutioner.
143

2. Parterne arbejder sammen om at bekæmpe bestikkelse og korruption i alle deres samfund.
3. Samarbejdet støtter AVS-staternes bestræbelser på at udvikle deres offentlige institutioner, så
de bliver en drivende kraft for vækst og udvikling, og gøre de offentlige tjenester betydeligt
mere effektive, hvor de berører almindelige mennesker i deres dagligliv. I denne sammenhæng
støtter samarbejdet reform, rationalisering og modernisering af den offentlige sektor.
Samarbejdet fokuserer navnlig på:
a) reform og modernisering af embedsværket
b) lov- og domstolsreform og modernisering af retssystemerne
c) forbedring og styrkelse af forvaltningen af de offentlige finanser
d) fremskyndelse af reformer i bank- og finanssektoren
e) forbedring af forvaltningen af offentlige aktiver og reform af procedurerne for offentlige indkøb
f) politisk, administrativ, økonomisk og finansiel decentralisering.
4. Samarbejdet medvirker også til at genskabe og/eller forbedre den offentlige sektors kapacitet
på vigtige områder og støtte institutioner, der er nødvendige for en markedsøkonomi, idet der særlig
satses på:
a) at opbygge den nødvendige lovgivnings- og forskriftsmæssige kapacitet til at styre en markedsøkonomi,
herunder konkurrence- og forbrugerpolitik
b) at forbedre kapaciteten til at analysere, planlægge, udforme og gennemføre politikker, særlig
på det økonomiske, sociale og miljømæssige område og inden for forskning, videnskab og
teknologi samt innovation
c) at modernisere, styrke og reformere finans- og valutainstitutionerne og forbedre procedurerne
144

d) at opbygge den kapacitet på lokalt og kommunalt plan, der er nødvendig for at føre en decentral
politik og inddrage befolkningen i udviklingsprocessen
e) at udvikle kapaciteten på andre vigtige områder såsom:
i) internationale forhandlinger og
ii) forvaltning og koordination af udenlandsk bistand.
5. Samarbejdet dækker alle områder og sektorer med henblik på i højere grad at inddrage ikkestatslige
aktører og udvikle disses kapacitet samt styrke strukturerne for information, dialog og konsultation
mellem sådanne aktører og de nationale myndigheder, også på regionalt plan.
ARTIKEL 96
Væsentlige elementer: konsultationsprocedure og relevante foranstaltninger for så vidt angår menneskerettighederne,
de demokratiske principper og retsstaten
1. I denne artikel forstås ved udtrykket "part" på den ene side Fællesskabet og Den Europæiske
Unions medlemsstater og på den anden side hver enkelt AVS-stat.
2.a) Hvis en part til trods for den løbende politiske dialog mellem parterne skønner, at den anden
part har misligholdt en forpligtelse med hensyn til respekten for menneskerettighederne, de demokratiske
principper og retsstaten som omhandlet i artikel 9, stk. 2, meddeler den, undtagen i særligt
hastende tilfælde, den anden part og Ministerrådet alle nødvendige oplysninger, for at der kan foretages
en grundig undersøgelse med henblik på at finde en for begge parter acceptabel løsning. Med
henblik herpå opfordrer den den anden part til at indgå i konsultationer om foranstaltninger, som
den berørte part har truffet eller skal træffe for at rette op på forholdene.
Konsultationerne føres på det plan og under de former, som skønnes at være mest hensigtsmæssige
med henblik på at finde en løsning.
Konsultationerne indledes senest 15 dage efter opfordringen og fortsætter i en periode, der fastsættes
ved fælles overenskomst afhængigt af, hvilken tilsidesættelse der er tale om, og hvor alvorlig
den er. Under ingen omstændigheder må konsultationerne vare længere end 60 dage.
145

Hvis konsultationerne ikke fører til en for begge parter acceptabel løsning, hvis konsultationer afvises,
eller hvis der er tale om særligt hastende tilfælde, kan der træffes relevante foranstaltninger.
Sådanne foranstaltninger ophæves, så snart begrundelsen for dem ikke længere er til stede.
b) Ved udtrykket "særligt hastende tilfælde" forstås ekstraordinære tilfælde, hvor der er tale om
særlig alvorlig eller åbenbar tilsidesættelse af et af de væsentlige elementer, der er omhandlet i artikel
9, stk. 2, af en sådan art, at et øjeblikkeligt indgreb er påkrævet.
Den part, som gør brug af den særlige hasteprocedure, underetter særskilt den anden part og Ministerrådet
om sagen, medmindre den ikke har tid til at gøre dette.
c) Ved "relevante foranstaltninger" forstås i denne artikel foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse
med folkeretten, og som står i forhold til tilsidesættelsen. Ved valget af sådanne foranstaltninger
skal de, der medfører færrest forstyrrelser i anvendelsen af denne aftale, foretrækkes. Det
er underforstået, at suspension er den sidste udvej.
Hvis der i særligt hastende tilfælde træffes foranstaltninger, meddeles de straks den anden part og
Ministerrådet. Der kan da på anmodning af den berørte part indkaldes til konsultationer med henblik
på en grundig undersøgelse af situationen for om muligt at finde en løsning. Disse konsultationer
føres i overensstemmelse med ordningerne i litra a), andet og tredje afsnit.
146
________________________

BILAG 4
DISCOURS DE S.E. M. HUBERT VEDRINE,
MINISTRE DES AFFAIRES ETRANGERES DE LA REPUBLIQUE FRANCAISE,
PRESIDENT DU CONSEIL DE L'UNION EUROPEENNE
55EME SESSION DE L'ASSEMBLEE GENERALE DES NATIONS UNIES
(New York, 12 septembre 2000)
Monsieur le Président,
Monsieur le Secrétaire général,
Mesdames et Messieurs les Chefs d’Etat et de Gouvernement,
Mesdames et Messieurs les Ministres,
Mesdames et Messieurs les Délégués,
J’ai l’honneur de m’exprimer cette année au nom de l’Union européenne, que la France préside
jusqu’à la fin décembre.
J’ai à ce titre, Monsieur le Président, un plaisir tout particulier à vous féliciter pour votre élection.
Elle témoigne de l’estime que la communauté internationale porte à votre pays et à votre personne.
Je souhaiterais remercier aussi votre prédécesseur, M. Theo-Ben Gurirab, pour le talent avec lequel
il a conduit les travaux de la 54ème session de l’Assemblée générale, M. Sam Nujoma et Mme
Tarja Halonen pour leur action, à vos côtés, comme coprésidents du Sommet du Millénaire. Je
voudrais associer à cet hommage le Secrétaire général de l’Organisation, M. Kofi Annan. Son
action internationale, son indépendance et sa vision contribuent, de façon déterminante, à affirmer
le rôle central que l’ONU joue, et doit continuer à jouer. L’Union européenne souhaite l’assurer du
soutien qu’elle apporte, aussi bien à son action personnelle qu’à l’Organisation et à ses agents.
Sommet du millénaire
Le Sommet du millénaire, réunion sans précédent de 155 chefs d’État et de gouvernement, a permis
d’aborder les grands défis auxquels est confrontée la communauté mondiale, et de débattre du rôle
des Nations Unies au XXIe siècle qui commencera le 1er janvier 2001.
L’Union note avec une grande satisfaction que le sommet a débouché sur un document politique qui
détermine le cap à suivre par l'Organisation pour les années qui viennent. Ces orientations
s'inspirent des idées esquissées dans le rapport du Secrétaire général. Il appartient désormais à
l'Assemblée générale de les mettre en oeuvre. L'Union y contribuera activement.
147

L’Union européenne, l’ONU et le maintien de la paix
Monsieur le Président, La préservation de la paix, le renforcement de la sécurité internationale et la
défense des droits de l’homme sont au coeur des principes qui fondent la politique étrangère de
l’Union européenne. Aux portes-mêmes de l’Europe, des crises récentes nous ont convaincus que
nous ne pouvions rester inactifs quand ces principes fondamentaux sont violés. A cet égard, l'Union
européenne approuve la priorité donnée au maintien de la paix lors des rencontres de la semaine
écoulée. Sur ce sujet, le rapport de M. Brahimi constitue une analyse approfondie. Il fait des
recommandations utiles en matière de mandats des opérations de paix, de planification
opérationnelle à New York et de déploiement. Il offre une occasion unique de renforcer la capacité
des Nations Unies pour les opérations de paix. L'Union européenne participera activement à
l'examen de ces recommandations.
L’Union européenne a décidé de se doter des moyens d’être un acteur politique majeur et de jouer
pleinement son rôle sur la scène internationale. A cette fin, en un laps de temps très court, elle a pris
des mesures décisives. De nouveaux organes, politiques et militaires, de décision et d’action, ont été
mis en place : un comité politique et de sécurité, un comité militaire, un état- major, un centre de
situation, un comité pour les aspects civils. Ces organes permettront à l'Union européenne
d’intervenir de manière rapide et crédible dans la gestion des crises internationales. L’Union
européenne a parallèlement annoncé sa détermination à disposer d’ici 2003 d’une force de 60 000
hommes, pour des missions internationales couvrant l’ensemble des opérations de prévention des
conflits et de gestion des crises, avec l’appui aérien et naval nécessaire. Cette force pourra être
déployée sur un théâtre de crise dans un délai de 60 jours et pour une période d’au moins un an.
Cette détermination trouvera une première traduction concrète dès cet automne avec la réunion
d’une conférence d’engagement de capacités, où chacun des Etats membres annoncera sa
contribution à l’entreprise commune. L'Union s’est en outre fixé des objectifs à la fois ambitieux et
réalistes pour le développement de capacités collectives. A ces moyens militaires, elle joindra
également des moyens d’intervention civils, notamment un contingent de policiers dont la
contribution à une opération de maintien de la paix est très précieuse. A cet égard, les Etats
membres se sont fixé pour objectif, à l’échéance 2003, la capacité de fournir jusqu’à 5000 policiers,
1000 pouvant être déployés dans un délai de 30 jours.
L’Union européenne, qui agissait déjà à travers des programmes économiques et humanitaires
considérables, disposera ainsi de toute la gamme des moyens pour la gestion d’une crise. Cette
action s’inscrit naturellement dans le plein respect des principes de la Charte des Nations Unies. Il
est plus que jamais indispensable d’établir des liens de travail avec l’ONU. Afin de lancer cette
coopération, la troïka de l'Union européenne va s’entretenir pour la première fois sur ce thème avec
le Secrétaire général des Nations Unies. Au nom de l'Union européenne, j’invite M. Kofi Annan à
se rendre à Bruxelles pour une séance de travail avec les instances de l'Union.
148

Questions régionales
Proche-Orient
Monsieur le Président, L’Union Européenne salue les efforts considérables et la détermination dont
ont fait preuve, au cours des dernières négociations, le Président de l’Autorité palestinienne et le
Premier Ministre israélien en vue de parvenir à un accord définitif entre les peuples israélien et
palestinien. Elle se réjouit en particulier de l’énergie nouvelle avec laquelle ont été abordées cette
fois les questions les plus délicates.
Elle rend hommage à l’action inlassable du Président Clinton et de la Secrétaire d’Etat, en vue de
faciliter ces négociations. Les circonstances favorables en vue d’une conciliation des positions
continuent d'exister. Nous appelons instamment les parties à saisir cette occasion historique, à faire
preuve de courage dans les choix décisifs, à prendre pleinement en compte les réalités humaines et
les droits reconnus aux uns et aux autres et à parvenir ainsi à la conclusion d’un accord définitif.
L’Union européenne se réjouit du retrait d’Israël de la zone qu’il occupait au Sud-Liban. Elle salue
le redéploiement de la FINUL ainsi que l’envoi, par le gouvernement libanais, d’une force mixte de
sécurité dans cette zone. Elle appelle toutes les parties à assumer leurs responsabilités, afin de
prévenir les tensions. Pour autant, l’Union européenne considère que seul un règlement global,
portant sur l’ensemble des volets du processus de paix, y compris le volet israélo-syrien, est de
nature à garantir durablement la stabilité de la région. Elle entend continuer à appuyer les efforts
des parties en ce sens, et contribuer à la mise en oeuvre des accords qui viendraient à être conclus.
Europe
La situation dans les Balkans occidentaux reste, pour l’ensemble de la communauté internationale,
un sujet de très grande préoccupation. Les dix années de conflits qui ont ravagé cette région ont
engendré des situations humainement dramatiques, politiquement instables, et donc dangereuses.
Mais, au-delà des énormes difficultés ainsi accumulées et du retard du développement économique
et social de beaucoup de ces pays, tous les peuples et presque tous les responsables de cette région
ont pris conscience que celle-ci a un avenir et que cet avenir s’appelle l’Europe. Et c’est aujourd’hui
une conviction partagée par tous les Européens que ces pays n’ont pas d’autre destin que de venir
un jour rejoindre l’Union européenne.
C’est pourquoi, le Conseil européen a réaffirmé que l'objectif reste l'arrimage des pays de la région
à l'Europe. Ce qui signifie la plus grande intégration possible dans le courant dominant politique,
économique et social de l’Europe, à travers le processus de stabilisation et d’association, le dialogue
politique, la libéralisation des échanges, le rapprochement de leurs législations avec celle de l'Union
européenne et la coopération dans le domaine de la justice et des affaires intérieures.
149

L’aide que les Européens ont apportée depuis dix ans aux pays de la région - près de 8 milliards
d’Euros - est considérable. L'Union européenne continuera à soutenir ce processus de stabilisation
et d’association en apportant aux pays des Balkans occidentaux une assistance technique,
économique et financière massive et en leur accordant rapidement des avantages commerciaux
asymétriques dans les domaines industriel et agricole, étape qui préparera l’établissement d’une
zone de libre-échange avec l’Union européenne. Simultanément, dans le contexte d'échéances
électorales qui concernent presque toute la région, elle continuera à encourager ces pays à
développer leur coopération régionale et à poursuivre résolument leurs efforts dans la voie des
réformes politiques, économiques et sociales pour consolider chez eux la démocratie et les droits de
l’homme, construire un Etat de droit et jeter les bases d’un développement durable. Dans ce
contexte, l'Union européenne a réaffirmé sa détermination de continuer à jouer le rôle moteur dans
le pacte de stabilité, qui représente une vision nouvelle de coopération entre les pays de la région et
la communauté internationale.
Le sommet que, sur proposition de la France, l’Union européenne et les pays des Balkans
occidentaux ont décidé de tenir à l’automne prochain en Croatie, marquera notre commune
détermination à surmonter les division du passé.
La RFY ne pourra évidemment pas participer à ce rendez-vous. La nature de son régime actuel ne le
permet pas. Mais les Serbes savent qu’ils ont leur place dans la famille européenne et que l'Union
attend le jour où il sera possible à la RFY de participer pleinement au processus de stabilisation et
d’association et de retrouver sa place en Europe. Les élections du 24 septembre pourraient être à cet
égard décisives.
Au Kossovo, l’action de la communauté internationale, fondée sur la résolution 1244 du Conseil de
sécurité, a donné des résultats qu’il est juste de saluer. Il faut remercier tous ceux qui, en dépit
d’extrêmes difficultés, ont permis ces progrès, en particulier le représentant spécial du Secrétaire
général, les personnels des Nations Unies et les soldats de la KFOR, les nombreuses organisations
internationales présentes sur le terrain et les ONG. La tenue, d’ici quelques semaines, des premières
élections démocratiques au Kossovo pour désigner les autorités municipales, marquera une étape
importante de la mise en oeuvre de la résolution 1244. Je redis avec force que la communauté
internationale ne permettra pas que des actes de violence inacceptables, quelles qu’en soient les
motivations, fassent échouer le processus électoral démocratique en cours. Nous ne laisserons pas
des extrémistes de tous bords saboter le travail accompli depuis plus d’un an sous l’égide des
Nations Unies.
150

Chypre
L’Union européenne considère que le statu quo à Chypre est inacceptable et soutient les efforts
déployés par le Secrétaire Général en vue de parvenir à un règlement négocié, global, juste et
durable, qui soit conforme aux résolutions pertinentes du Conseil de Sécurité. Elle réaffirme son
engagement en faveur de la stabilité et de la prospérité dans la région méditerranéenne. Au moment
où s'ouvrent ici même des pourparlers sous les auspices du Secrétaire général, elle appelle les
parties concernées à engager des discussions substantielles.
Afrique
Monsieur le Président, L'Union européenne est tout aussi résolue à soutenir les efforts qui sont
déployés pour assurer la prévention et le règlement des conflits en Afrique, en étroite coopération
avec les Nations Unies, l’Organisation de l’Unité africaine et d’autres organisations sousrégionales,
conformément aux objectifs retenus lors du sommet Afrique-Europe qui s'est tenu au
Caire au mois d'avril dernier sous la présidence portugaise de l'Union européenne.
Elle entend apporter son soutien aux mesures prises, de manière coordonnée, par l’OUA et les
Nations Unies pour mettre en œuvre le règlement de paix entre l’Éthiopie et l’Érythrée. Appuyant le
déploiement des observateurs internationaux, elle est également disposée à apporter un soutien à la
délimitation et au tracé des frontières, au déminage et à l’action entreprise pour aider les réfugiés et
les personnes déplacées. Elle s’efforce d’apporter son aide aux populations de ces deux pays,
durement éprouvées par le conflit et par la sécheresse qui est venue aggraver leurs difficultés.
L'Union européenne est profondément préoccupée par l’évolution de la situation en République
démocratique du Congo. Elle appelle toutes les parties à l’accord de Lusaka à mettre en œuvre leurs
engagements, y compris ceux pris à Kampala. Cela permettra de progresser sur les volets militaire
et politique, tous deux menacés par la persistance des combats et le blocage de la préparation du
dialogue national. Elle les appelle de même à se conformer aux résolutions du Conseil de Sécurité,
en particulier la résolution 1304 qui exige le retrait ordonné des forces étrangères présentes sur le
territoire congolais, et la coopération de toutes les parties au déploiement de la MONUC, en levant
les restrictions à la liberté de circulation de son personnel et en assurant sa sécurité.
L’exploitation illégale des ressources naturelles de la République démocratique du Congo, violation
de la souveraineté de ce pays, est également inacceptable. Aussi l’Union européenne salue-t-elle la
constitution par le Secrétaire général des Nations Unies, le 15 août dernier, d’un groupe d’experts
chargé d’analyser les liens entre l’exploitation illégale de ces richesses et la poursuite du conflit.
151

Il est heureux de constater que le trafic illicite de diamants et autres minéraux, qui alimente
directement les conflits, a fait l'objet d'une prise de conscience. C'est notamment le cas du
commerce illicite de diamants en Angola, par lequel l’UNITA finance son effort de guerre. Nous
tenons à souligner l’importance que revêt le respect des résolutions du Conseil de Sécurité à cet
égard. Nous saluons la décision d'inscrire cette importante question à l'ordre du jour de l'Assemblée
générale. La discussion devrait se fonder sur le processus de Kimberley. Elle devrait prendre en
compte les travaux de la Conférence préparatoire coprésidée par le Royaume-Uni et la Russie. Elle
devrait enfin porter sur l'examen de la proposition faite à Miyazaki visant à créer un groupe
permanent d'experts indépendants pour mettre au point les modalités d'interdiction des trafics
illicites.
L'Union européenne rappelle le soutien qu’elle a apporté à la résolution 1306 sur la Sierra Leone,
qui a renforcé le dispositif existant de sanctions sur les armes et établi un régime d’embargo
concernant les diamants bruts exportés illégalement de Sierra Leone. L'Union européenne appelle
toutes les parties au conflit à se conformer aux principes et objectifs de l'Accord de Lomé, et à
s'impliquer pleinement dans le rétablissement de la paix, de la stabilité et le respect des droits de
l'homme en Sierra Leone.
L’Union européenne et ses États membres continueront de contribuer aux capacités et aux moyens
d’action africains en matière de prévention et de règlement des conflits, notamment en apportant un
soutien à l’OUA et aux organisations et initiatives sous-régionales.
Birmanie
L'Union européenne est vivement préoccupée par la situation en Birmanie. Elle demande aux
autorités birmanes de rétablir sans délai la liberté d'expression, de circulation et de communication
avec l'extérieur de Mme Aung San Suu Kyi. Il est urgent que s'engage un dialogue entre les
autorités birmanes et l'opposition démocratique, dont la Ligue nationale pour la démocratie, ainsi
qu'avec les minorités nationales. L'Union apporte son soutien à l'Envoyé spécial du Secrétaire
général des Nations Unies pour la Birmanie, M. Razali, dans ses efforts en vue de la recherche
d'une solution.
Timor Est
Monsieur le Président, L’Union européenne exprime sa solidarité avec le peuple de Timor Est et
salue le travail accompli par l’ATNUTO, en coopération étroite avec les responsables politiques
est-timorais. Elle est favorable à une accélération de l’aide à la reconstruction afin d’assurer le
succès de la transition et d’éviter tout retard dans le calendrier menant à l’indépendance. Nous
demeurons, toutefois, très préoccupés par l'instabilité provoquée par les milices, tant à Timor Est
qu'à Timor Ouest. La recrudescence de ces violences a entraîné la mort de deux casques bleus et,
plus récemment, de trois agents du HCR. L'Union européenne appelle les autorités indonésiennes à
adopter sans délai des mesures effectives de contrôle des milices.
152

Inde/Pakistan
L’Union européenne appelle à la fin des actions terroristes au Cachemire, à la mise en oeuvre des
mesures de confiance et de sécurité et à un strict respect de la ligne de contrôle afin que, dans un
contexte local apaisé, le dialogue entre le Pakistan et l’Inde puisse reprendre, dans l’esprit de la
déclaration de Lahore. Elle est particulièrement attentive aux gestes qui peuvent être faits sur ce
point par les parties en présence et encouragera les initiatives propres à permettre la résolution de
tous les contentieux entre ces deux pays.
Il importe que les mesures concrètes prévues dans la résolution 1172 du Conseil de sécurité soient
mises en oeuvre et que le Pakistan et l’Inde adhèrent au régime international de non-prolifération et
procèdent à la signature du Traité d’interdiction complète des essais nucléaires.
Corée
Ayant de longue date plaidé en faveur d’un dialogue direct entre les deux Corée, l'Union
européenne s’est réjouie de la tenue du sommet intercoréen historique de Pyongyang du 13 au 15
juin de cette année. Il s’agit d’un pas important dans la voie de la réconciliation entre la république
de Corée et la république populaire démocratique de Corée qui ouvre des perspectives
encourageantes de renforcement de la stabilité dans la région. Nous invitons les deux pays,
membres de l’ONU depuis 1991, à poursuivre ce processus, afin de permettre au peuple coréen de
surmonter les déchirures du passé.
Haïti
L’Union européenne rappelle que le respect total des dispositions constitutionnelles portant sur les
élections et la loi électorale en vigueur est la base de la démocratie et de l’Etat de droit.
Désarmement et non-prolifération
Monsieur le Président, Dans le souci commun de la paix et de la sécurité internationales qui doit
animer les nations représentées ici, le risque de prolifération des armes de destruction massive et de
leurs vecteurs constitue un problème fondamental contre lequel l’Union européenne est déterminée
à lutter sans relâche. A cet effet, la coopération internationale doit être privilégiée ainsi que
l'élaboration de normes multilatérales en matière de non-prolifération, de maîtrise des armements et
de désarmement.
Ceci est tout particulièrement vrai pour ce qui concerne les armes chimiques et biologiques,
désormais interdites. L’Union œuvre à la conclusion rapide d’un protocole de renforcement de la
convention sur l’interdiction des armes biologiques et à toxines de 1972, qui devra comprendre des
mesures de vérification fiables et efficaces.
Notre détermination s’applique également à la non-prolifération et au désarmement nucléaires,
domaine de tant de progrès depuis la conclusion du TNP, auquel 187 pays sont aujourd'hui parties.
153

Dès la fin de la guerre froide, les instruments efficaces de la fin de la course aux armements et du
désarmement ont commencé à être mis en place, avec l’arrêt des essais, le traité qui le scelle, les
deux premiers accords START de réduction des plus grands arsenaux nucléaires ainsi que
l’ensemble des décisions unilatérales qui vont dans le même sens.
La consolidation de ce dispositif doit être notre priorité. C'est ce qu'ont commencé de faire les
Conférences d'examen de 1995 et de 2000, dont nous saluons les résultats qui doivent être
pleinement mis en oeuvre.
Nous devons donner leur plein effet au renforcement des garanties de l’Agence internationale de
l’énergie atomique par la mise en place généralisée des mesures contenues dans le modèle de
protocole de 1997 et demeurer vigilants sur la question du respect du TNP. Il nous incombe aussi de
relancer la dynamique des négociations multilatérales.
L’entrée en vigueur du Traité d'interdiction complète des essais nucléaires, l’achèvement de la mise
au point opérationnelle de l’OTICE, la négociation à la Conférence du désarmement d’un traité
d’interdiction de la production de matières fissiles pour des armes nucléaires doivent mobiliser tous
les Etats, parties ou non au TNP. Le début de cette négociation implique la négociation urgente d'un
programme de travail à la Conférence du désarmement. Les normes internationales dans ce domaine
ne peuvent être efficaces que si elles sont universelles. La réduction des arsenaux, qui est de la
responsabilité première des Etats dotés de l’arme nucléaire, doit aussi se poursuivre afin de nous
rapprocher de nos objectifs communs : l’élimination des armes nucléaires et le désarmement
général et complet sous un contrôle international strict et efficace.
La question des armes légères et de petit calibre est tout aussi sensible dans de nombreuses régions
du monde. Elle mérite une attention particulière. Les Quinze apporteront leur contribution à la
préparation de la conférence internationale sur le commerce illicite des armes légères sous tous ses
aspects qui se tiendra à l’été 2001, avec pour objectif d’aboutir à un plan d’action concret et
réalisable, pour lutter contre l’accumulation et la diffusion déstabilisatrices des armes légères et de
petit calibre.
Dans le même temps, l’Union poursuivra son action en faveur de la mise en œuvre de la Convention
sur l’interdiction de l’emploi, du stockage, de la production et du transfert des mines antipersonnel
et sur leur destruction. Elle s’associera aux efforts visant à l’élimination totale des mines
antipersonnel.
154

Droits de l’homme
L’Union européenne continuera à soutenir les efforts déployés par les Nations Unies pour que,
conformément à l’objectif fixé par le Secrétaire général, les droits de l’homme soient au coeur de
leur action.
La prise de conscience individuelle de l’importance des droits de l’homme et de la démocratie, et
l’émergence de forces actives à leur promotion au sein de chaque pays sont le meilleur gage de
progrès solides en la matière. A cet égard, l’Union européenne approuve la désignation, grâce au
soutien de très nombreux pays, d’un Représentant du Secrétaire général pour les défenseurs des
droits de l’homme, Mme Jilani, dont nous saluons la nomination, et que nous assurons de notre
entier soutien dans l’exercice de son mandat.
Les Nations Unies ont, cette année encore, démontré qu’elles étaient l’enceinte d’élaboration de
progrès normatifs en matière de droits de l’homme. En témoigne l’adoption des deux protocoles
additionnels à la Convention des droits de l’enfant, sur l’exploitation sexuelle des enfants, et sur les
enfants dans les conflits armés. Il s’agit d’une avancée importante en faveur de la protection des
enfants. La session extraordinaire de l'Assemblée générale des Nations Unies pour le suivi du
Sommet mondial des enfants, qui se tiendra l’année prochaine, et à laquelle l’Union européenne
entend contribuer activement, fournira à la communauté internationale une nouvelle occasion de
faire progresser cette cause.
Une autre échéance importante nous attend : la Conférence mondiale sur le racisme. Lors de la
Conférence préparatoire européenne, qui se tiendra en octobre à Strasbourg sous l’égide du Conseil
de l’Europe, l’Union européenne montrera sa détermination à combattre les manifestations du
racisme sous toutes leurs formes.
L’Union européenne, dont tous les membres ont aboli la peine de mort, appelle les Etats qui ne l’ont
pas encore fait à adopter des moratoires, premier pas vers une abolition définitive de ce châtiment
contraire à la dignité humaine.
Crime
L'Union européenne s’efforcera de renforcer la coopération internationale dans la lutte contre le
terrorisme et participera activement aux négociations qui auront lieu à cette fin. Elle espère
vivement que cette Assemblée générale sera marquée par l’adoption de la convention contre la
criminalité transnationale organisée et de ses protocoles lors de la Conférence de Palerme au mois
de décembre prochain. Face à la menace croissante que représente pour nos sociétés cette
criminalité, dont l’une des formes les plus odieuses est le trafic d’êtres humains, il est indispensable
que la communauté internationale se dote de moyens de lutte et de coopération efficaces.
155

Cour pénale internationale
Enfin, l’Union européenne souhaite la mise en place rapide de la Cour pénale internationale. Je
rappelle qu'il faut encore pour cela la ratification de 42 Etats.
Développement durable
Monsieur le Président, La contribution de l’Union européenne à la coopération internationale est
substantielle. Avec 30 % du PNB mondial, elle apporte 36% du budget ordinaire des Nations Unies,
39% de celui des opérations de paix, 50% des fonds et programmes des Nations Unies, 54% du total
mondial de l'aide publique au développement.
C'est dire l’engagement de l'Union européenne à réduire les inégalités, en particulier en enrayant la
dégradation de la situation des pays les moins avancés. La préparation de la troisième conférence
des Nations Unies sur les PMA, que l’Union aura le privilège d’accueillir en 2001, est à cet égard
très importante. Elle devra aboutir à des résultats concrets.
Nous attachons une grande importance au travail accompli par les Fonds et Programmes des
Nations Unies. Parvenir à une réduction de la grande pauvreté mondiale de moitié à l'horizon 2015
est un objectif majeur de la communauté internationale, qui vient d'être réitéré dans la déclaration
du Sommet du Millénaire.
L’intégration progressive des pays en développement dans l’économie mondiale, en tenant compte
des besoins particuliers des PMA, passe par la bonne gestion des affaires publiques, l’État de droit
et le respect des droits de l’homme. S’ajoutant à la politique bilatérale d’aide au développement des
Etats membres, l’engagement de l’Union européenne en faveur des PMA trouve des traductions
concrètes depuis 1975 à travers les conventions de Lomé successives, et, pour l’avenir, grâce aux
accords de Cotonou négociés dernièrement avec les pays ACP.
S’agissant du financement du développement, il est indispensable d’assurer une meilleure
mobilisation des ressources nationales et internationales, mais aussi une plus grande cohérence des
politiques ainsi qu’une coopération plus efficace entre tous les acteurs du développement :
gouvernements, Nations Unies et institutions de Bretton Woods, autres organisations
internationales, secteur privé et société civile.
Éradication des maladies infectieuses
Des efforts coordonnés et des partenariats internationaux sont indispensables pour combattre les
maladies infectieuses comme le VIH/SIDA, la malaria et la tuberculose , qui posent un problème
d’une gravité extrême pour le développement et la sécurité du monde en développement et
notamment de l’Afrique. Nous apportons un appui sans réserves à l’action entreprise dans le cadre
d’ONUSIDA et des organisations qui le co-parrainent.
156

Environnement
Monsieur le Président, L’environnement doit demeurer un souci prioritaire des Nations Unies. À cet
égard, les résultats du premier Forum ministériel mondial sur l’environnement, et l’adoption de la
Déclaration de Malmö sont très encourageants.
La préoccupation exprimée dans le rapport du millénaire établi par le Secrétaire général en ce qui
concerne la viabilité écologique est légitime. Nous souscrivons à l’appel lancé en faveur de la
ratification du protocole de Kyoto, afin que celui ci puisse entrer en vigueur d’ici 2002. Le succès
des réunions de Lyon et de La Haye y contribuera.
La mise en œuvre et le suivi des conférences des Nations Unies sur l’environnement et le
développement revêtent une importance cruciale.
Suivi des grandes conférences organisées dans le cadre des Nations Unies
D'une manière générale, une plus grande cohérence et une meilleure coordination des processus de
suivi des Conférences des Nations Unies sont indispensables. Les processus d’examen et
d’évaluation devraient être rendus plus rationnels, leurs résultats plus visibles et plus ciblés.
Finances des Nations Unies
L'Union européenne demeure résolue à faire en sorte que les finances des Nations Unies reposent
sur une base solide, durable et équitable ; c’est pourquoi elle espère la réalisation d’une réforme
globale des barèmes des contributions au budget ordinaire et aux opérations de maintien de la paix,
conformément à la position qu’elle défend depuis longtemps en la matière. L'Union européenne
réaffirme son attachement au principe de la capacité de paiement, sur lequel doivent reposer les
contributions des États membres des Nations Unies.
Réforme
L'Union européenne entend renforcer l’Organisation et lui imprimer un nouvel élan. Une réforme
de ses principaux organes est indispensable pour une plus grande efficacité des Nations Unies. La
volonté de l'Union européenne est d'y contribuer.
Au moment où l'ONU est sollicitée pour répondre aux défis de la paix, du développement et de la
régulation mondiale, je souhaite l'assurer du plein soutien de l'Union européenne et de ses Etats
membres.
Je vous remercie, Monsieur le Président.
________________________
157

158

BILAG 5
DISCOURS DE L'UNION EUROPEENNE À L'ASSEMBLEE GENERALE DES NATIONS
UNIES (TROISIEME COMMISSION)
SUR LA SITUATION DES DROITS DE L'HOMME DANS LE MONDE
prononcé au nom de l'Union européenne par M.Patrick Hénault,
Ambassadeur chargé des droits de l'homme.
(New York, 26 octobre 2000)
Madame la Présidente,
J'ai l'honneur de m'exprimer au nom de l'Union européenne sur le point 114 c de l'ordre du jour
intitulé "situation des droits de l'homme dans le monde". Les pays d'Europe centrale et orientale
associés à l'Union européenne (Bulgarie, République Tchèque, Estonie, Hongrie, Lettonie,
Lithuanie, Pologne, Roumanie, Slovaquie, Slovénie) et les pays associés tels que Chypre et Malte,
se rallient à cette déclaration.
Madame la Présidente,
L'Union européenne a choisi cette année d'attirer l'attention de cette assemblée sur certaines
tendances et évolutions aussi bien positives que négatives qui, depuis son discours sur le sujet à la
Commission des Droits de l'Homme, fin mars, méritent selon elle d'être relevées, sans présenter un
panorama complet des violations des droits de l'homme qui la préoccupent. Elle souhaite par
ailleurs réserver l'expression de sa sérieuse préoccupation quant à la situation des droits de l'Homme
en République Démocratique du Congo, au Soudan, en Irak et en Iran à la présentation des
résolutions que l'Union Européenne a décidé de déposer sur ces situations. La situation en
Birmanie sera quant à elle abordée lors de la présentation par la Suède de son initiative visant ce
pays.
Si l'Union européenne a retenu cette approche centrée sur les évolutions, c'est qu'il lui semble
essentiel non seulement de prévenir et d'enrayer les dégradations mais aussi d'accompagner et
d'appuyer les mouvements positifs. L'Union européenne considère que la réalisation des droits de
l'homme, la promotion de l'état de droit et de la démocratie constituent des défis permanents pour
l'ensemble de nos sociétés et sont le fruit de processus qui ne sont pas instantanés et ne sont jamais
acquis. Elle souhaite contribuer à ces processus par tous les moyens d'action dont elle dispose, y
compris par sa politique de développement, en étant soucieuse de la promotion de tous les droits de
l'individu. La défense des droits de l'homme est, avec la préservation de la paix et le renforcement
de la sécurité internationale, au coeur des principes qui fondent la politique étrangère de l'Union
européenne. Les droits de l'homme et les libertés fondamentales constituent également l'un des
fondements essentiels de la construction européenne et une priorité pour les gouvernements qui la
composent et ceux qui sont amenés à y adhérer. Leur mise en oeuvre est une préoccupation et un
effort constant. Aussi proclameront-ils en fin d'année, avec la Commission et le Parlement
européen, une Charte des droits fondamentaux de l'Union européenne.
159

Madame la Présidente,
I. L'Union européenne est au regret de déclarer que de graves insuffisances en matière de
droits de l'homme persistent dans nombre de pays où aucun progrès notable n'a pu être
relevé ces derniers mois. Les remarques contenues dans son discours à la Commission des Droits
de l'Homme sur ces pays restent hélas valables.
C'est le cas de la Chine, avec laquelle l'Union européenne entretient un dialogue sur les droits de
l'homme dont elle attend des progrès concrets. Elle continue à y déplorer l'usage extensif de la peine
de mort et des atteintes importantes aux libertés fondamentales, qui se traduisent notamment par des
mesures sévères à l'encontre des personnes qui en font usage, et parmi elles, celles appartenant à des
minorités nationales, en particulier au Tibet. Toutes ces pratiques ont été dénoncées par le Conseil
Affaires Générales du 20 mars.
C'est le cas de nombre de pays où les institutions ne font pas place au pluralisme et où l'expression
de l'opposition ou de la dissidence est systématiquement réprimée. C'est le cas de la Syrie, du Laos,
de la République Populaire et Démocratique de Corée, où l'Union européenne veut espérer que
le rapprochement avec le sud ouvrira la voie à des progrès en matière de droits et libertés. C'est
aussi le cas de Cuba, aux autorités duquel l'Union européenne rappelle la nécessité de faire des
progrès en matière de droits civils et politiques. C'est également le cas du Pakistan, où
l'environnement en matière de droits de l'homme continue à préoccuper gravement l'Union
européenne. C'est encore le cas du Tchad.
C'est le cas du Rwanda et de l'Ouganda où, malgré certains progrès ponctuels, la situation générale
des droits de l'homme continue à la préoccuper. L'Union européenne les encourage à renouveler
leurs efforts visant à mettre fin aux violations qui perdurent.
L'Union européenne ne reviendra donc pas ici dans le détail sur la situation dans ces pays. Cela ne
signifie nullement qu'elle condamne moins fortement les violations des droits qui s'y commettent ou
qu'elle se résigne à ne pas pouvoir contribuer à les voir disparaître. Elle souhaite simplement
renvoyer pour ces pays à son intervention du mois de mars et leur réitérer son appel pressant à
accomplir les efforts nécessaires en vue d'un plein respect des droits universels de l'homme.
160

Madame la Présidente,
II. L'Union européenne estime que c'est à juste titre que la Haute Commissaire aux Droits
de l'Homme accorde dans son rapport écrit une attention particulière à des situations où les
populations civiles sont ou ont été, comme en Sierra-Leone, en Tchétchénie, ou à Timor-est,
victimes d'exactions graves et massives à l'occasion d'affrontements, voire en ont été les
principales victimes, en violation du droit humanitaire et des droits de l'homme.
L'Union européenne est ainsi gravement préoccupée par la situation en Sierra-Leone et en
particulier par les violations par le RUF de l'accord de paix de Lomé et la poursuite d'horribles
exactions commises par le RUF et d'autres groupes rebelles. Elle encourage la Haute Commissaire à
poursuivre ses actions pour soutenir les autorités du pays dans leurs efforts pour renforcer la
promotion et la défense des droits de l'homme. Elle est disposée à soutenir les autorités sierraleonaises
et les Nations Unies en vue de la mise en place du tribunal spécial et d'un système
judiciaire garant du respect des droits de l'homme. Elle souligne, une nouvelle fois, l'importance de
la question de la réhabilitation des enfants-soldats.
A Timor, l'Union européenne compte sur le gouvernement indonésien pour, comme il s'y est
engagé, poursuivre et traduire en justice les auteurs des exactions commises à Timor-est en 1999.
Elle se félicite à cet égard de l'assistance fournie par le Haut Commissariat aux Droits de l'Homme.
L'Union Européenne souhaite que toutes les personnes suspectées d'avoir orchestré et participé à
l'assassinat des trois agents du HCR à Atambua soient rapidement déférées devant la justice. A cet
égard, elle salue l'arrestation du chef milicien Guterres et de plusieurs personnes suspectées d'être
impliquées dans le déroulement de ces événements. Les autorités indonésiennes doivent prendre des
mesures supplémentaires pour désarmer et dissoudre les milices et résoudre rapidement la question
des réfugiés. L'Union européenne encourage le gouvernement indonésien à poursuivre les premiers
efforts qu'il a accomplis en ce sens. Ces efforts doivent être poursuivis et menés à bien de toute
urgence. Elle est convaincue que l'activité des milices et la situation des réfugiés à Timor-ouest
pourraient avoir de très graves répercussions pour l'évolution politique de Timor-est.
L'Union européenne reste préoccupée par la situation en Tchétchénie et regrette que la Fédération
de Russie n'ait que partiellement répondu aux demandes de la Commission des Droits de l'Homme.
Elle prend acte du fait que le Comité International de la Croix Rouge a accès aux lieux de détention
et qu'un représentant spécial du gouvernement russe pour les droits de l'homme est désormais basé
en Tchétchénie, avec le soutien du Conseil de l'Europe. Elle appelle la Russie à procéder sans tarder
à une enquête indépendante, répondant aux critères internationaux, sur les exactions commises par
toutes les parties au conflit et à permettre la venue de la Haute Commissaire aux Droits de l'Homme
et des rapporteurs spéciaux de la Commission des Droits de l'Homme qui le souhaitent. Elle attend
de la Russie que des procédures judiciaires effectives soient engagées contre les auteurs d'exactions.
Elle invite les autorités russes à accroître leurs efforts d'aide humanitaire et à veiller à
l'acheminement de celle-ci. Elle marque l'importance qu'elle attache à un retour rapide du groupe
d'assistance de l'OSCE. Elle rappelle que seule une solution politique permettra de mettre fin au
conflit et d'assurer la sécurité et les droits de tous.
161

Madame la Présidente,
III. Les populations civiles continuent à souffrir de violations graves de leurs droits à
l'occasion de conflits non résolus dans d'autres régions, qu'ils soient les victimes directes
d'actions armées, qu'ils fuient combats et destructions, soient expulsés ou maltraités, ou simplement
privés de sécurité, ou voient leurs libertés fondamentales restreintes. L'Union européenne souhaite
que des solutions politiques, intégrant pleinement la dimension "droits de l'homme", soient trouvées
à ces conflits et que les civils soient épargnés et protégés.
L'Union européenne a manifesté dès les premiers jours de la crise sa vive inquiétude et sa
réprobation devant les tragiques conséquences des affrontements dans les territoires palestiniens
occupés. La gravité de la situation justifiait la tenue d'une session spéciale de la Commission des
Droits de l'homme. L'Union européenne condamne sans réserves les graves incidents qui se sont
succédés et réitère notamment son rejet des provocations extrémistes qui, en jouant de manière
cynique sur les sentiments les plus profonds des populations, ont donné l'occasion à ceux qui
menacent la paix et l'avenir de la région d'entreprendre leur oeuvre de destruction en attisant la peur
et la haine. L'Union européenne appelle au respect des droits de l'homme et du droit humanitaire
international et soutient les efforts entrepris pour mettre fin à la violence et relancer le processus de
paix. Dans ce cadre la décision prise à Charm el Cheikh de créer une mission d'établissement des
faits, doit permettre de faire la lumière nécessaire sur les évènements récents et contribuer à éviter
qu'ils se répètent. L'Union européenne exhorte une nouvelle fois à l'arrêt immédiat de la violence
dans les territoires palestiniens. Elle en appelle à l'esprit de responsabilité qui a prévalu à Charm el-
Cheikh. Tout doit être mis en oeuvre pour mettre un terme aux violences et favoriser l'apaisement
nécessaire pour retrouver le chemin de la paix.
En Afghanistan, les populations civiles continuent à être la cible d'exactions, telles que
déplacements forcés et destruction des moyens de subsistance par les Taleban, amenant les
populations à fuir. Le problème des mines antipersonnel, notamment dans le Nord, continue à
s'aggraver. Outre ces violations graves du droit humanitaire, des atteintes sérieuses aux droits de
l'homme, continuent à être déplorées, y compris le recours à la torture et l'abus de la peine de mort.
Dans les territoires contrôlés par les Taleban, la situation reste marquée par les exécutions
publiques, la justice sommaire, et les politiques discriminatoires envers les femmes dans tous les
domaines et notamment ceux de l'éducation, l'emploi et la santé. L'Union européenne est
préoccupée par des allégations récentes sur le recours à des enfants soldats par les deux parties au
conflit. Ceci est inacceptable et doit cesser. L'Union européenne appelle à nouveau toutes les parties
afghanes à reconnaître, protéger et promouvoir tous les droits de l'homme et les libertés
fondamentales de la population d'Afghanistan.
Au Sri-Lanka, l'Union européenne réitère son appel au LTTE à s'engager dans la voie d'un
règlement négocié à cesser ses actions terroristes et à mettre fin à l'enrôlement d'enfants. Elle invite
toutes les parties à prendre toutes les mesures nécessaires pour mettre fin aux violations des droits
de l'homme, en particulier dans les zones de conflit. Les responsables de tels actes doivent être
présentés à la justice. Elle demande également au gouvernement de lever les restrictions imposées
aux médias dans le cadre des mesures d'urgence actuellement en vigueur. L'Union européenne se
félicite qu'en dépit d'un certain nombre d'anomalies constatées au cours de la campagne électorale,
le scrutin du 10 octobre ait globalement permis aux Sri-Lankais d'exprimer leur suffrage au cours
d'un processus démocratique.
162

Dans la crise du Jammu et Cachemire, les populations locales continuent à être prises entre les
incursions terroristes et la répression par les forces de sécurité.
L'Union européenne invite les autorités de l'Indonésie à agir rapidement pour mettre fin aux
violences actuelles aux Moluques.
En Angola, la situation des droits de l'homme reste préoccupante, malgré les efforts du
gouvernement, dont la capacité en ce domaine a été affectée par l'instabilité politico-militaire, pour
l'améliorer. Des exactions telles qu'exécutions sommaires, enrôlements forcés, pose de mines,
pillages de populations civiles, blocage ou détournement des aides humanitaires se poursuivent, y
compris au delà des frontières du pays, essentiellement du fait de l'UNITA. L'Union européenne
appelle à ce qu'il y soit mis fin. Elle invite le gouvernement à assumer pleinement sa responsabilité
de protection et d'assistance aux personnes déplacées dans des zones sous son administration.
Au Burundi, elle condamne les attaques commises contre les populations civiles et demeure
profondément préoccupée par le niveau persistant de violence et en particulier par les actes
perpétrés par les groupes rebelles. Elle les invite à rejoindre sans délai ni préconditions les
négociations de paix. Elle souhaite que les conditions d'un retour chez elles, de leur plein gré, des
personnes qui cherchent actuellement refuge dans des camps de regroupement soient prochainement
réalisées et que la reprise progressive de l'aide internationale soulage des populations civiles
durement éprouvées.
La situation en Somalie, en particulier dans le Sud reste préoccupante. L'Union européenne espère
que les récentes avancées du processus de paix permettront de mettre un terme aux souffrances des
populations.
L'Union européenne se félicite de la reprise des pourparlers de paix indirects entre l'Erythrée et
l'Ethiopie. Elle reste préoccupée par la situation des Ethiopiens en Erythrée et des Erythréens en
Ethiopie, malgré la signature d'un accord de cessation des hostilités entre l'Ethiopie et l'Erythrée.
L'Union européenne regrette notamment l'expulsion de dizaines de milliers d'entre eux vers leur
pays d'origine au cours des deux dernières années et l'internement ou les mauvais traitements dont
nombre sont victimes. La situation des droits de l'homme en général doit encore être améliorée dans
les deux pays.
L'Union européenne condamne les récentes incursions armées venant de pays voisins en Guinée qui
ont créé un climat d'insécurité dans la zone frontalière. Elle encourage la Guinée à poursuivre sa
mission de protection des nombreux réfugiés qu'elle accueille de longue date sur son territoire. Il
importe que la Guinée retrouve la sérénité et reprenne la voie du dialogue entre les forces
politiques, dans la perspective des élections législatives prévues pour le 26 novembre.
163

En Colombie, les civils, et notamment les défenseurs des droits de l'homme, payent un prix
inacceptable au conflit en cours. L'Union européenne s'inquiète de la détérioration de la situation
humanitaire et des droits de l'homme. Elle soutient tous efforts visant à la paix et en particulier les
processus de paix et de facilitation entre le gouvernement et les groupes armés. Elle soutient le
travail du bureau du Haut Commissariat aux Droits de l'Homme à Bogota, ainsi que l'action des
communautés de paix.
L'Union européenne réaffirme que le statu quo à Chypre demeure inacceptable. Elle appuie la
mission de bons offices du Secrétaire Général de l'ONU visant à une solution juste, globale et
viable, qui soit conforme aux résolutions pertinentes du Conseil de Sécurité. L'Union européenne
plaide le plein respect des droits de l'homme et des libertés fondamentales à l'égard de tous les
Chypriotes. Elle soutient les efforts déployés par l'UNFICYP visant à mettre en oeuvre son mandat
humanitaire, ainsi que ceux du Comité tripartite des Nations Unies sur le sort des personnes
disparues.
Madame la Présidente,
IV. L'Union européenne est consciente que le chemin vers la réconciliation, qui doit être
basée sur le plein respect des droits de chacun, peut-être long, et considère que l'engagement
déterminé des dirigeants est indispensable à sa réussite. Sans lui le soutien de la communauté
internationale est vain. Sans le respect des droits de chacun, la paix retrouvée ne peut être
consolidée.
La situation en Bosnie-Herzégovine démontre toute la difficulté du retour à la vie commune et à la
tolérance après des années de politique de séparation et de haine. Elle met en évidence l'importance
de la mise en place d'institutions neutres, respectueuses des droits de l'homme, et de la lutte contre
l'impunité.
Au Kosovo, l'Union européenne dénonce fermement les violences à caractère ethnique ou politique,
quelle qu'en soit l'origine. Elle souligne l'importance du scrutin municipal du 28 octobre pour
l'enracinement d'un processus démocratique et d'une société de tolérance où chacun puisse jouir
pleinement de ses droits.
L'Union européenne se félicite de l'amélioration de la situation des droits de l'homme au Congo
depuis la signature des accords de paix. Cette évolution favorable doit être consolidée par des
progrès sensibles dans l'effort de réconciliation nationale, de mise en place de la démocratie et de
l'Etat de droit. Elle appelle à faire toute la lumière sur la question des disparus.
L'Union européenne invite les plus hautes autorités du Guatemala à s'impliquer sans ambiguïté
dans le processus de réconciliation. Les accords de paix et les recommandations contenues dans le
rapport de la commission pour la clarification historique doivent être appliqués de manière résolue
et le nécessaire doit être fait pour que les assassins de Mgr Gerardi soient traduits en justice et que
les violences et intimidations envers les défenseurs des droits de l'homme cessent.
164

Madame la Présidente,
V. Les mois qui viennent de s'écouler depuis la Commission des Droits de l'Homme ont vu
des signes encourageants en matière de droits de l'homme. Ils doivent se traduire par des
progrès réels.
Ainsi le rôle des défenseurs des droits de l'homme et la nécessité de respecter leur droit de
défendre les libertés ainsi que leur sécurité ont-ils été mieux pris en compte, non seulement par
notre Organisation, avec la nomination de Mme Jilani, dont on connaît l'engagement en faveur des
droits des femmes et des droits de la personne en général, comme Représentante spéciale du
Secrétaire Général, mais aussi par certains pays.
L'accueil par l'Algérie de plusieurs ONG internationales de défense des droits de l'homme et la
coopération dont elles ont bénéficié lors de leurs visites méritent ainsi d'être notés avec satisfaction.
L'Union européenne reste cependant préoccupée par la persistance de la violence et par le sort des
disparus.
L'Union européenne se réjouit des progrès accomplis, notamment à l'occasion du Sommet du
Millénaire, en matière de signature et de ratification des instruments internationaux de
protection des droits de l'homme.
L'Union européenne se réjouit de la signature des Pactes par la Turquie et souhaite qu'ils soient
ratifiés et appliqués dans les meilleurs délais. L'Union européenne encourage les autorités turques à
prendre toutes les mesures nécessaires pour le plein respect des droits de l'homme, y compris la
liberté d'expression. Elle rappelle à cet égard son attachement au respect des droits des personnes
appartenant à des minorités en Turquie.
La coopération avec les mécanismes des Nations Unies connaît des évolutions contrastées. Il est
regrettable que certains pays s'obstinent à ne pas recevoir les rapporteurs ou représentants spéciaux
de la Commission des Droits de l'Homme.
Il est à noter que d'autres, telle l'Arabie Saoudite, marquent leur disposition à recevoir pour la
première fois des rapporteurs. L'Union européenne attend que de telles déclarations se concrétisent
et s'accompagnent de progrès réels dans le domaine des droits de l'homme. L'Union européenne
reste préoccupée par la situation des droits de l'homme en Arabie Saoudite, et en particulier par les
restrictions apportées aux libertés fondamentales, notamment à la liberté d'expression, d'assemblée,
d'association et à la liberté de religion, ainsi que le recours à des traitements inhumains, l'absence de
transparence et de garanties minimales dans les procès criminels. Elle espère que la ratification par
l'Arabie Saoudite de la Convention contre la discrimination à l'égard des femmes annonce les
améliorations importantes et urgentes qui sont indispensables.
165

La lutte contre l'impunité a récemment connu des évolutions remarquables. La décision de la Cour
Suprême du Chili de lever l'immunité du général Pinochet est à cet égard historique et doit être
accueillie avec respect.
L'Union européenne se félicite du nombre croissant d'Etats parties au statut de la Cour Pénale
Internationale et invite à sa ratification rapide. Elle souligne son attachement à la préservation de
l'intégrité de son statut. Elle se réjouit de l'adoption par consensus de son règlement de procédure et
de preuve et des éléments des crimes.
L'Union européenne est satisfaite qu'un accord ait pu être trouvé entre le Gouvernement du
Cambodge et les Nations Unies sur le jugement des dirigeants khmers rouge. Elle espère que le
Parlement du Cambodge examinera rapidement ce texte et tracera le cadre juridique de ce procès
pour que justice soit rendue dans le respect des normes internationales et que les dirigeants
coupables de graves violations des droits de l'homme seront condamnés. Elle appelle les autorités
cambodgiennes à poursuivre leurs efforts en vue de construire une société basée sur l'état de droit et
le plein respect des droits de l'homme.
L'Union européenne se félicite des progrès entrepris par certains pays sur la voie de l'abolition de
la peine de mort. Elle considère que celle-ci contribue au renforcement de la dignité humaine et au
développement progressif des droits de l'homme. En revanche, elle s'inquiète que dans plusieurs
pays les normes minimales en matière d'application de la peine de mort ne soient pas respectées en
particulier s'agissant des mineurs au moment des faits, et des personnes frappées d'aliénation
mentale. Toutes les personnes soupçonnées ou accusées d'un crime pour lequel la peine capitale
peut être prononcée doivent avoir accès à une assistance juridique appropriée.
Les mois qui viennent de s'écouler ont également été marqués par des progrès sur le plan de la
démocratie, dont on peut espérer qu'ils sont annonciateurs d'avancées dans le respect des droits et
libertés.
L'Union européenne se félicite du changement démocratique qui vient de s'accomplir de manière
pacifique en République Fédérale de Yougoslavie. Elle rend hommage au nouveau Président et
salue le courage du peuple serbe. L'Union européenne vient de lever les sanctions économiques qui
frappaient la République Fédérale de Yougoslavie du régime de M. Milosevic et s'est engagée à
contribuer concrètement à la consolidation de la démocratie et à la reconstruction de ce pays. Après
l'alternance du début d'année en Croatie, ce changement démocratique à Belgrade sera décisif pour
le pays et pour l'ensemble de la région.
L'Union européenne observe la poursuite du processus de démocratisation au Nigeria. Elle
s'inquiète de la différence de traitement établie entre membres de différentes confessions dans
plusieurs Etats du Nord, qui pourrait être en contradiction avec les lois fédérales.
166

L'Union européenne se réjouit du déroulement exemplaire des élections présidentielles qui confirme
le renforcement de la démocratie au Mexique. Elle appelle le Mexique à s'engager avec encore plus
de détermination dans l'élimination des violences commises par les forces de sécurité et des
discriminations contre les populations autochtones.
Madame la Présidente,
VI. Les progrès en matière de droits de l'homme et les processus de démocratisation ne sont
hélas pas irréversibles.
L'Union européenne a condamné les prises d'otages et les violences qui ont conduit à Fidji au
renversement du gouvernement démocratiquement élu, à l'imposition de la loi martiale et à
l'abrogation la Constitution. Elle est vivement préoccupée par les manquements à l'Etat de droit qui
prévalent depuis à Fidji et appelle au retour à l'ordre constitutionnel.
L'Union européenne appelle également au rétablissement de l'ordre constitutionnel aux îles
Salomon, ainsi qu'à la mise en place d'un processus de règlement pacifique de la crise. Elle
encourage les efforts qui sont faits en ce sens.
Au Pérou des élections se sont déroulées cette année dans des conditions peu satisfaisantes.
L'Union européenne a pris bonne note de la décision du président Fujimori de convoquer le plus
rapidement possible de nouvelles élections générales, auxquelles il ne sera pas candidat. Elle
souhaite que toutes les institutions de l'Etat et tous les secteurs politiques contribuent à maintenir la
stabilité nécessaire pour surmonter la situation actuelle et encourage les autorités péruviennes à
prendre toutes les mesures nécessaires à la consolidation de l'état de droit. Elle appelle notamment à
une rapide application des recommandations de la mission de haut niveau de l'OEA, dont elle salue
le rôle.
L'Union européenne regrette que le peuple d'Haïti, qui par sa large participation au premier tour des
législatives a prouvé son attachement au processus démocratique, n'ait pu voir son expression
respectée lors du choix de ses représentants au Parlement. Elle appelle à nouveau à la réforme du
Conseil électoral provisoire, en concertation avec l'opposition, pour permettre la tenue de l'élection
présidentielle dans des conditions libres et équitables, seules à même de lui assurer le soutien
international.
Gravement préoccupée par les derniers développements de la situation en Côte d'Ivoire, l'Union
européenne en appelle au sens des responsabilités de tous les Ivoiriens et en particulier des
dirigeants politiques du pays, pour que cessent les affrontements fratricides et que le retour à l'ordre
constitutionnel puisse se dérouler dans la paix civile.
167

Les conditions dans lesquelles se sont déroulées les dernières élections municipales en Guinée
équatoriale suscitent la préoccupation de l'Union européenne. Elle appelle le gouvernement à
mettre en place une véritable démocratie et notamment à garantir la liberté d'expression et de la
presse, et l'invite à reprendre sa coopération avec le Représentant Spécial de la Commission des
Droits de l'Homme.
L'Union européenne a été profondément préoccupée par les événements qui ont conduit aux
élections législatives de juin au Zimbabwe. Bien que le scrutin se soit déroulé dans le calme, la
campagne électorale a été marquée par la violence, des actes d'intimidation de grande ampleur et
des irrégularités de procédure. L'Union européenne reste préoccupée par la faiblesse du dialogue
politique et le harcèlement des partis d'opposition.
L'Union européenne est également préoccupée par la lenteur de la démocratisation dans nombre de
pays, comme le Belarus où, malgré quelques évolutions positives à l'approche des élections
législatives, les autorités n'ont pas tenu leurs engagements d'assurer le caractère libre et transparent
de celles-ci, et où l'opposition continue à connaître des difficultés à jouer son rôle alors que la
question des disparus reste entière.
L'Union européenne s'inquiète de la détérioration du respect des droits de l'homme en Asie centrale,
y compris l'absence de système démocratique au Turkménistan, en particulier le harcèlement des
opposants politiques, et les détentions et procès arbitraires en Ouzbékistan. Elle appelle également
les autorités du Kazakhstan et du Kirghizistan à respecter les droits de l'homme et les règles du
jeu démocratique, tant à l'égard de l'opposition que de la presse.
Madame la Présidente,
L'Union européenne est convaincue que la fragilité des progrès dans le domaine des droits et
libertés nous impose une vigilance de tous les instants et suppose une capacité renforcée à appuyer
les évolutions positives, afin de les consolider. Elle souhaite ardemment contribuer à ces progrès par
son action propre comme au sein des Nations Unies.
168
________________________

BILAG 6
Déclaration de l'Union européenne lors de la 5ème session spéciale de la Commission des
droits de l'homme des Nations Unies (Genève, le 18 octobre 2000)
Monsieur le président,
J'ai l'honneur, aujourd'hui, de prendre la parole au nom de l'Union européenne. Les pays d'Europe
centrale et orientale associés à l'Union européenne (Bulgarie, République tchèque, Estonie,
Hongrie, Lettonie, Lituanie, Pologne, Roumanie, Slovaquie, Slovénie) et les pays associés (Chypre,
Malte, Turquie) se joignent à cette déclaration.
Monsieur le président, Mme la Haute Commissaire,
Fort heureusement, un accord est intervenu entre les hauts responsables réunis à Charm El Cheikh.
L'Union européenne, qui y était représentée par M. Javier Solana, se réjouit profondément de cet
accord, qui donne le signal de la désescalade, de la fin des violences et du retour sur le chemin de la
paix.
Ce qui importe par dessus tout, en effet, c'est que tous les hommes, les femmes et les enfants
puissent vivre en paix et que les droits de chacun soient respectés. L'accord de Charm El Cheikh
nous en redonne l'espoir.
Les événements tragiques de ces derniers jours ont conduit la communauté internationale à se
mobiliser pour faire face au danger réel d'embrasement qui menace le Proche-Orient. Les images
terribles des affrontements, et des atrocités commises, retransmises presque en direct par les
télévisions du monde entier, ont marqué les esprits et rappelé, si besoin en était, le caractère
inacceptable de toutes les violences et la nécessité du respect des droits de l'homme et du droit
humanitaire international. L'Union européenne est consternée par le nombre de victimes, dont la
plupart appartiennent à la population arabe des territoires palestiniens occupés et d'Israël, y compris
hélas, de trop nombreux enfants. L'Union européenne exprime sa plus profonde compassion pour
tous ceux qui ont perdu l'un des leurs.
169

L'Union européenne a manifesté dès les premiers jours de la crise sa vive inquiétude et sa
réprobation devant la poursuite des affrontements dans les Territoires palestiniens. Elle a demandé,
le 9 octobre, à M. Solana, Secrétaire Général, Haut représentant pour la PESC, de se rendre dans la
région pour apporter notre contribution à l'apaisement de la crise. Elle a condamné sans réserves les
graves incidents qui se sont succédés et réitéré, notamment, son rejet des provocations extrémistes
qui, en jouant de manière cynique sur les sentiments les plus profonds des populations, ont donné
l'occasion à ceux qui menacent la paix et l'avenir de la région d'entreprendre leur oeuvre funeste de
destruction en attisant la peur et la haine.
Face à cette situation, l'Union européenne a appelé avec fermeté au respect absolu des lieux sacrés
pour les croyants de toutes les religions. On ne peut en effet assister sans les condamner sévèrement
aux attaques contre les fidèles ou contre les lieux saints de quelque religion que ce soit quel que soit
l'endroit où elles se produisent. Nous rappelons, enfin, notre condamnation du recours
disproportionné et indiscriminé à la force qui ne peut qu'aggraver la situation, alourdir un bilan déjà
particulièrement meurtrier et éloigner la perspective de la paix à un moment où celle-ci semble en
mesure de se concrétiser.
Nous sommes tous conscients, en effet, que seule une solution négociée est de nature à satisfaire les
aspirations des peuples israélien et palestinien à la paix et à la sécurité. Il n'existe pas d'autre voie,
pas d'autre choix, que de reprendre le chemin de la négociation pour la paix pour laquelle Israéliens
et Palestiniens ont, au cours des dernières années, franchi tant d'obstacles considérés très longtemps
comme insurmontables. Et l'on ne peut espérer que les droits de l'Homme soient pleinement
respectés si l'on ne met pas fin à l'engrenage de la violence. L'accord qui vient d'être réalisé à
Charm el Cheikh prévoit la fin de la violence, la mise en place d'une commission d'établissement
des faits et la relance du processus de paix.
L'Union européenne tient à saluer les efforts de tous ceux qui ont concouru à la réalisation de cet
accord et au rétablissement de la situation et notamment du Secrétaire Général des Nations Unies
dont l'action déterminée et inlassable a contribué à éviter le pire lorsque la confrontation semblait la
seule alternative. Nous devons continuer à mettre toute notre intelligence, tous nos efforts et tout
notre coeur au service de la paix et de ceux qui luttent avec conviction pour la préserver.
170

M. le Président,
La Commission des droits de l'homme ne pouvait rester insensible à la détérioration de la situation
dans les Territoires palestiniens occupés et en Israël. La communauté internationale se doit de
montrer qu'elle est déterminée à réagir partout où de tels événements se produisent que ce soit dans
les territoires palestiniens ou ailleurs dans le monde. Le fait que la Commission des droits de
l'homme joue un rôle de plus en plus actif, puisque nous participons aujourd'hui à sa 5ème session
spéciale depuis 1992, doit être relevé. Nous avons écouté avec la plus grande attention les
interventions de la Haute Commissaire, Mme Robinson, et du rapporteur spécial, M. Giacomelli.
Dans sa réponse à la demande du groupe arabe de convoquer cette session, l'Union européenne a
insisté sur la nécessité, pour cette Commission, de contribuer aux efforts en cours ailleurs pour
mettre fin à la violence et rétablir la paix. Il est en effet de la plus haute importance, dans cette
période troublée, que la Commission des droits de l'homme ne nuise pas aux efforts en cours pour
rétablir la paix. C'est dans cet esprit que nous souhaitons travailler avec toutes les parties intéressées
pour contribuer à la désescalade et retrouver le chemin de la paix.
M. le Président,
L'Union européenne reste, plus que jamais, engagée en faveur de la paix et réaffirme son
attachement aux principes fondamentaux établis dans le cadre de Madrid et d'Oslo et des accords
ultérieurs. Elle est déterminée à ne rien négliger pour que la raison et la tolérance l'emportent sur la
peur, la haine et l'extrémisme. Elle lance un appel pour qu'un effort de synthèse soit entrepris en vue
de parvenir à des conclusions communes qui permettront que cette session spéciale apporte une
contribution utile dans cette période critique. Vous pouvez être assuré qu'en ce qui la concerne
l'Union européenne ne ménagera pas ses efforts en ce sens.
________________________
171

172

BILAG 7
STATEMENT BY MS ANNA LINDH,
MINISTER FOR FOREIGN AFFAIRS OF SWEDEN, ON BEHALF OF THE EUROPEAN
UNION AT THE 57 TH SESSION OF THE COMMISSION ON HUMAN RIGHTS
(GENEVA, 20 MARCH 2001)
Mr. Chairman,
I have the honour to address the Commission on Human Rights on behalf of the European Union.
The countries associated with the European Union - Bulgaria, the Czech Republic, Estonia,
Hungary, Latvia, Lithuania, Poland, Romania, Slovakia, Slovenia – and the associated countries
Cyprus, Malta and Turkey have expressed the wish to align themselves with this statement.
First of all, Madam High Commissioner,
We learned yesterday about your decision not to seek a second term of Office. While we respect
your decision, we sincerely regret it. You told us yesterday that the work has been as challenging as
it has been difficult, but at the same time incredibly rewarding. We thank you for the leadership that
you have offered, for your courage and integrity, for your wisdom and dedication. We
wholeheartedly subscribe to the six goals you set up and applaud the progress achieved. You leave
an important legacy and we will try to build on it.
I would like to congratulate you, Ambassador Leandro Despouy, on taking over the Chair of the
57 th session of the Commission on Human Rights. I also congratulate the Bureau. I wish you every
success.
Mr. Chairman,
All human beings are born free and equal in dignity and rights. This is the basis of our work. Our
purpose is to protect the freedom, security and dignity of the individual.
But still, too many women, men and children around the world suffer the consequences of
exercising their freedoms and human rights. Harassed, tortured and even killed, they remind us of
our duty to speak out, and to act on their behalf.
173

Globalisation of the economy, information and communications underline our common
responsibility. Global access to information makes it difficult to cover up human rights violations
and provides us with knowledge to react. Globalisation brings opportunities for social and economic
development but also increases the risk for exploitation of people. We need common values and
principles to bridge cultural differences and the social and economic divide between continents and
peoples. We need global rules, built on democracy and human rights, to enhance justice.
I wish to remind you of UN Secretary-General Kofi Annan's simple but very telling statement:
"Human rights are African rights. They are also Asian rights; they are European rights; they are
American rights. They do not belong to any Government, they are not limited to any continent. They
are fundamental and belong to humanity itself".
It is a welcome fact that more countries become parties to the human rights conventions and
protocols and accept to co-operate with international human rights mechanisms.
We must, however, not become victims of our own successes. The growing acceptance of human
rights as a principle must be extended to also implementation. The efforts to consolidate the system
and strengthen the human rights mechanisms need to be supported in political as well as in financial
terms.
Human rights were not acknowledged from the beginning of mankind. They have had to be fought
for, made legitimate and continuously claimed and strengthened.
There are times when it is a duty to speak up. Those who remain silent on such occasions are also
guilty.
A core element when promoting human rights is to distinguish between right and wrong, and to take
positions. Human rights defenders following this principle deserve our support. Ms Hina Jilani, the
Special Representative for Human Rights Defenders, and her fellow representatives and
rapporteurs, must have our full co-operation.
Leaders, who claim that the safety and stability of their country is undermined by human rights
defenders, obviously fail to recognise that observing human rights, democracy and the rule of law
have stabilising effects and work as a key to economic and social development.
Ideally, we should build on global consensus regarding the human rights principles. It is, however,
obvious that a consistent monitoring of the implementation of the agreed norms causes irritation
among some governments.
174

It serves nobody to make the Commission on Human Rights an arena for confrontation. We have a
common responsibility to seek co-operation in securing world-wide protection of human rights.
All governments must be open for international scrutiny. We must all ask ourselves if we are fully
consistent in implementing the human rights standards at home. This is a question of great
importance to the Member States of the European Union, both when discussing our own standards
and in the enlargement process.
It is, dear colleagues, a question of our credibility – in this Commission, in the international
community in general, but first and foremost in our own countries.
In this spirit we urge all Governments to co-operate with the UN human rights rapporteurs and
representatives with mandates to address specific issues. We call on all Governments to allow visits
to their countries by the relevant UN human rights mechanisms. The countries of the European
Union are ready to co-operate with the human rights mechanisms and are prepared to receive them.
Mr. Chairman,
From the right to life stems all other rights. The fight against the death penalty is a priority in the
EU human rights policy.
In various countries the death penalty is considered legitimate as a means to punish the crime of
murder, to stop drug trafficking, acts of terrorism, economic corruption or adultery. However,
whatever purpose is cited, the death penalty conflicts with the very concept of human rights and
human dignity.
The EU is opposed to the death penalty in all cases. And under no circumstances must capital
punishment be imposed for crimes committed by persons below 18 years of age or on persons
suffering from any form of mental disorder.
Mr. Chairman,
The use of torture is among the most abhorrent violations of human rights. No exceptions from the
prohibition against torture are permitted under international law. Still, torture persists, despite the
efforts by the international community. Still, impunity for the perpetrators of torture continues to
prevail in many countries.
175

The EU will continue to urge countries in bilateral and multilateral contacts at all levels to take
effective measures against torture. The victims of torture and ill treatment must be rehabilitated and
compensated.
We will spare no efforts to put an end to this affront to human dignity. The EU is currently working
on guidelines against torture to be adopted in the very near future. We will make use of them in
combating the practice of torture with a view to its global eradication.
Let me in this connection raise an issue that to my mind is a most appalling form of torture - female
mutilation. A practice conducted in many countries of different ethnic, political and religious
direction. Every day thousands of little girls are mutilated and thereby deprived of a normal healthy
life. An act born out of ignorance, and sometimes of religious misinterpretations, with no other
purpose than to limit and control women. Governments which take legal action and are sincere in
fighting female mutilation deserve our full support and assistance. Those who do not, or turn a blind
eye, must be criticised and held responsible.
Mr. Chairman,
Trafficking in human beings can be described as a contemporary form of slavery. It is a gross
violation of human dignity and an affront to the individual’s enjoyment of human rights.
Trafficking in human beings is not a new phenomenon, but its growing dimensions and alarming
consequences for its victims require our immediate attention.
In Europe alone it is estimated that approximately 500 000 women and children are victims of
trafficking, especially for sexual purposes, every year. Shocking figures and a crying shame.
Inequality and discrimination against women and children are important underlying factors in the
countries of origin, whereas the customers are to be found in the recipient countries. A point of
departure must be to ensure respect and protection of the human rights of women and children.
Trafficking in human beings has to be opposed both at national and international levels.
Mr. Chairman,
We must learn to understand reports of violations of human rights as warning signals. We must
learn to take action at an early stage to prevent crises from escalating into armed conflicts.
Many years of experience clearly indicate that among the roots of conflict are oppressions of
people’s enjoyment of freedoms of expression, opinion and association. Depriving people of their
participation in decision-making processes translates into insecurity and frustration. It is all too well
known that discrimination against groups of people, be it on the basis of religion, sex or race,
provoke conflict.
176

The wars in the Balkans and the genocide in Rwanda are only but a few horrible examples of the
sufferings and human rights abuse civilians are victims of in armed conflict.
Bringing those guilty of human rights violations and crimes against humanity to justice slowly
seems to win support to the prejudice of impunity. The EU emphasises the need for a rapid
establishment of the International Criminal Court to increase the respect for international
humanitarian law and human rights. By removing impunity for those who have committed or
encouraged atrocities the Court will contribute to asserting peace.
Mr. Chairman,
All human beings are born free and equal – but all men, women and children are certainly not given
the opportunity to enjoy their rights.
The human rights are indivisible and must include social and economic rights as well. They are not
mere ambitions, but an approach geared at protecting and promoting the welfare also of the weakest
in our societies. I am convinced that economic growth and eradication of poverty are encouraged by
the rule of law and free discussion, and that civil and political rights are enhanced when economic
and social rights are protected. Democracy, freedom of speech and the protection of free media are
therefore of utmost importance both for development and a just society. And development cooperation
and free trade are important instruments also in the promotion of human rights.
A life in dignity must include both rights and the opportunity to enjoy them. In the words of Nelson
Mandela: "no one should ever have to choose between bread and ballots".
This year the international community faces a real challenge to its ability to deal with common
tragedies in history and at present. We all know that the preparations for The World Conference
against Racism are difficult. There are wounds to heal, traumas to overcome, shame to handle. Still
we must make it a success, by being forward-looking and action-oriented to give a clear signal that
racism and discrimination have no place in our societies.
This session of the Commission on Human Rights has just started. Fully aware of the important
tasks ahead, I wish this Commission to be an opportunity for discussions based on lessons learnt
and common aims. To have confrontation replaced by co-operation, involvement instead of
resistance and implementation rather than just nice words. At the end of the day it is a question of
our political will.
Thank you, Mr Chairman.
________________________
177

178

BILAG 8
COUNTRY STATEMENT BY AMBASSADOR JOHAN MOLANDER,
HEAD OF THE DELEGATION OF SWEDEN, ON THE BEHALF OF THE EUROPEAN
UNION, AT THE 57 TH SESSION OF THE COMMISSION ON HUMAN RIGHTS
(GENEVA, 29 MARCH 2001)
AGENDA ITEM 9 :QUESTION OF THE VIOLATION OF HUMAN RIGHTS AND
FUNDAMENTAL FREEDOMS IN ANY PART OF THE WORLD
On behalf of the European Union, I have the honour to speak on agenda item 9 concerning the
question of the violation of human rights and fundamental freedoms in any part of the world. The
Central and Eastern European Countries associated with the Union - Bulgaria, the Czech Republic,
Estonia, Hungary, Latvia, Lithuania, Poland, Romania, Slovakia, Slovenia – and the associated
countries Cyprus and Malta have expressed a wish to align themselves with this statement.
This Commission on Human Rights is the most relevant and competent global forum in which to
raise and treat concerns about specific human rights situations. We do so in a spirit of cooperation
and understanding, but when individuals fall victim to intolerance, exploitation, persecution or
sheer brutality, silence must not be our response. We all have a duty to speak out. If not, the lofty
norms we have all agreed upon will remain dead letters.
But our duty is not only to explain our position on specific situations. We also pledge to engage and
assist those who try to improve respect for human rights anywhere.
We urge all Governments to cooperate with the UN human rights rapporteurs and representatives
with mandates to address specific situations. We therefore call on all Governments to allow visits to
their countries by the relevant UN human rights mechanisms. We believe that such cooperation will
contribute to the full achievement of our common goal: the elimination of all human rights
violations in all parts of the world.
The members of the European Union are, for their part, ready to cooperate with the human rights
mechanisms and prepared to receive them.
The European Union is committed to the respect and promotion of human rights and fundamental
freedoms. The Amsterdam Treaty makes human rights a core element in its Common Foreign and
Security Policy. This policy is pursued through cooperation and dialogue in bilateral contacts with
third countries and within the United Nations and other multilateral fora. The EU publishes a report
about its activities in the Human Rights field annually.
179

A strongly held policy view of the European Union is that abolition of the death penalty enhances
human dignity and contributes to the progressive development of human rights. Over the years,
more and more countries have chosen to abolish, in law or in practice, this cruel, inhuman and
degrading punishment. It has often required bold and courageous decisions by the countries'
political leaders. The EU calls on those States which still retain the death penalty to restrict its use,
apply it only in strict conformity with international standards and to move towards its abolition.
The EU seeks support for initiatives on the situation of human rights in the Democratic Republic of
Congo, Iran, Iraq, Burma/Myanmar, Sudan, the Republic of Chechnya of the Russian Federation,
East Timor and Colombia. I would like to address these situations on the occasion of the
introduction of the respective initiatives. The human rights situation in the occupied Arab territories
has been addressed under agenda item 8.
I will therefore now address more closely the situation of human rights in a number of countries and
regions of concern.
1. The EU warmly welcomes the changes following the elections last year in the Federal
Republic of Yugoslavia (FRY) as well as the FRY memberships of the UN, the OSCE, the
Stability Pact of South Eastern Europe, the IMF and the EBRD. We also welcome the decision of
the Council of Europe to intensify cooperation with the FRY. The EU strongly supports the
commitment of the new democratic authorities to engage in a comprehensive reform agenda and the
repeal of any laws that hinder the full and free exercise of human rights and fundamental freedoms.
We underline the need for the FRY, like the other countries in the region, to meet the criteria of the
European Union "regional approach" agreed by the Council in 1997, building on commitments
made by all participants at the Zagreb Summit, as regards the respect for democratic principles,
human rights and the rule of law, full cooperation with the ICTY, respect for and protection of
minorities, market economy reforms, regional cooperation, and compliance with obligations under
Dayton/Paris and UNSCR 1244. In this context, we expect all remaining Kosovo Albanian political
prisoners in Serbian prisons to be released without delay.
To alleviate the suffering of refugees and internally displaced persons, the FRY should further
cooperate with the UNHCR, the United Nations High Commissioner for Human Rights and other
organisations, to protect these persons and to assist their voluntary return to their homes in safety
and with dignity. The EU shall continue to strengthen its good relations with the FRY, including
substantial humanitarian and reconstruction assistance and the perspective of a Stabilization and
Association agreement.
180

We recall that the 22 January General Affairs Council urged the authorities in Belgrade as well as in
Podgorica to embark on an open and democratic process, within an overall federal framework, to
decide on a new constitutional arrangement for the relations between the components of the
Federation acceptable to all the parties. We underline the need to avoid any unilateral action which
could jeopardise this negotiating process and to ensure the democratic legitimacy of its outcome.
The EU urges Montenegro to fully respect democratic norms in connection with the parliamentary
elections on 22 April.
The EU continues to attach the highest importance to the implementation of UN Security Council
Resolution 1244 on Kosovo and reiterates its full support for the actions taken by UNMIK and
KFOR. The EU calls upon all parties to fully cooperate with them in this objective. We welcome
the peaceful and democratic local elections held in October last year. The entire population of
Kosovo has been severely affected by the conflict and its aftermath. The EU is concerned by the
pursuit of acts of violence against ethnic minorities in Kosovo, in particular Kosovo Serbs. The EU
reaffirms its commitment to a democratic and multi-ethnic Kosovo. The EU therefore urges the
people of Kosovo and their leaders to comply fully with the efforts to end all acts of ethnic and
political violence in order to develop the groundwork for a democratic society where the whole
population can benefit from their full and equal rights, without discrimination. The European Union
will continue to encourage dialogue between the FRY and the Kosovo-Albanian leaders in Kosovo
to furnish information concerning the fate of missing Serbs in Kosovo. In this context, the EU
would like to express its support for the work of the High Commissioner's Special Envoy on
Persons Deprived of Liberty in Connection with the Kosovo crisis, Ambassador Henrik Amnéus.
The EU remains concerned at the level of tension and violence in south-east Serbia. The EU
strongly condemns violent actions by ethnic Albanian armed groups and urges all parties to work
constructively towards a peaceful solution of the conflict, respecting the territorial integrity and
sovereignty of the FRY as well as the rights of the local Albanian population in South Serbia. The
EU welcomes the FRY plan for a peaceful solution of the conflict and encourages FRY authorities
to continue to show restraint in the further handling of the crisis. The EU is ready to contribute
substantially to the work for a peaceful solution.
The EU welcomes the signature of the cease-fire by FRY/Serb and ethnic-Albanian representatives,
which constitutes an important step towards a political solution. It stresses the need for the parties to
implement the agreements strictly and calls on them to begin direct negotiations as soon as possible
and to carry out further necessary confidence building measures to defuse tensions in the area.
181

The EU is concerned about the current crisis in the Former Yugoslav Republic of Macedonia and
urges the Government to continue to respond with restraint. It also calls upon the leaders of the
ethnic Albanian community to renounce violence and continue to commit to the democratic process.
The EU believes that consolidation of a true multi-ethnic society is indispensable. The EU stands
ready to assist in this process.
2. The EU, while welcoming progress in Albania concerning the establishment of democratic
institutions and the rule of law, invites the government of Albania to step up its efforts aimed at the
effective protection of human rights, including the rights of persons belonging to national
minorities, through the adoption and implementation of all appropriate measures.
3. The EU welcomes the efforts from all parties which have led to an improved situation in
Bosnia and Herzegovina. In this context, the EU welcomes the formation of a new state
government, but at the same time it should be stressed that there are still at least three challenges
remaining: return to minority areas of refugees, economic reform and better functioning of public
institutions. The EU reiterates its calls upon all parties to implement their commitments under the
Dayton Agreement, the conclusions of the Peace Implementation Council Ministerial Meeting of
24 May 2000, the EU "road map", as well as the commitments mentioned in the Zagreb
Declaration, and to create appropriate conditions for the unrestricted and safe return of displaced
persons, particularly those belonging to minorities. The EU urges the authorities in the Republika
Srpska part of Bosnia and Herzegovina to cooperate fully with the International Criminal Tribunal
for the former Yugoslavia (ICTY).
4. The EU welcomes significant developments achieved in Croatia and the progress towards the
full establishment of democracy and the rule of law in the country. The EU is concerned that the
pace of implementation remains slow with regard to return of refugees and displaced persons,
respect for the rights of persons belonging to minorities and reform of the judicial system,
especially at the local level. The EU welcomes the progress which is being made across the region
in bringing individuals to account for abuses of power and criminal offences which were committed
under the cover of previous undemocratic regimes, and encourages the Croatian authorities to
continue their efforts towards full cooperation with the ICTY.
5. The EU strongly supports the UN Secretary-General's efforts to find a comprehensive, just
and lasting solution to the Cyprus problem, consistent with the UN Security Council Resolutions,
and urges the parties to resume the proximity talks. The EU continues to follow the situation in
Cyprus closely and reaffirms that the status quo there remains unacceptable. The EU calls for the
restoration and full respect for human rights and fundamental freedoms on the whole island. In the
same context, we express our wish that the Committee of Missing Persons will very soon be able to
duly proceed with its work. The EU supports UNFICYP's continued efforts to implement its
humanitarian mandate, calling upon all concerned to allow it to do so without hindrance.
182

6. The EU welcomes Turkey's intentions to proceed to substantial reforms towards fulfilling the
criteria for accession to the EU, with particular reference to the issue of human rights. We welcome
the government's intentions to implement democratic, social, legislative and administrative reforms,
as well as initiatives adopted to improve human rights conditions, in particular the fight against
torture, the lifting of restrictions on freedom of expression and assembly, as well as the
strengthening of the rights of persons belonging to minorities. The EU stresses the importance of
making progress on these issues, given our continuing concern about Turkey's human rights record.
The present situation in Turkish prisons underscores the need for a comprehensive prison reform in
conformity with the full respect for human rights. In that respect, the invitation to the European
Parliament to pay a visit to Turkish prisons is highly appreciated, as well as the decision by the
Turkish government on 16 March to request the publication of preliminary observations made by
the European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or
Punishment which visited Turkey in December 2000 and January 2001. The EU notes with
satisfaction the signing by Turkey of the International Covenants on civil and political as well as on
economic, social and cultural rights, and looks forward to the early ratification of these Covenants.
The EU welcomes the visit by Asma Jahangir, Special Rapporteur of the Commission on Human
Rights on extrajudicial, summary or arbitrary executions at the end of February.
7. The lack of respect for civil and political rights in Belarus gives rise to concern. The EU is
particularly concerned about reports of arbitrary arrests and detentions, violations of the rights of
labour unions, ill-treatment and disappearances, as well as restrictions on access to the media and
on freedom of expression, association and peaceful assembly. The EU again calls upon the
government not to interfere in the judicial proceedings, and to urgently undertake legislative
reforms aimed at strengthening civil and political rights. The EU expects that the presidential
elections, scheduled for 2001, be conducted in a free and fair manner.
8. The EU is concerned about the continuing problematic environment for the media in Ukraine
and stresses the need to ensure a safe, secure and harassment-free environment for journalists to
work in. The EU has requested a full and transparent investigation of the case of the murdered
opposition journalist Gongadze. The EU also emphasises the importance of strengthening political
freedoms in Ukraine, including freedom of demonstration.
9. The EU wishes to express its concern about the situation in Turkmenistan, in particular the
harassment, arrest, detention and treatment of members of different religious groups and of political
opponents. Restrictions on the freedom of expression and of association constitute another area of
concern. The EU welcomes the release of Mr.Tanrikuliev and Mr. Nurmanmedov. We also
welcome the prospect of a revision of the legislation regarding registration requirements of religious
communities.
183

10. The EU urges the Government of Uzbekistan to respect freedom of opinion and expression,
freedom of assembly and association as well as freedom of religion. The EU is concerned about
trials, which fall short of internationally recognized norms. The EU welcomes the decision by the
Government of Uzbekistan to allow the ICRC access to prisons and places of detention, and it urges
the Government to treat all detainees in accordance with international minimum safeguards.
11. The EU regrets that the latest presidential elections in Kyrgyzstan were surrounded by
irregularities, and did not meet international standards as regards free and democratic elections. The
EU furthermore regretted the intimidation of opposition candidates – e.g. Mr. Kulov – before,
during and after the elections. This represents a step back in Kyrgyzstan's democratisation process
and in the creation of a state based on the rule of law. As Kyrgyzstan's policy in the field of human
rights and democratisation has been developing in a positive way for several years, the EU
expresses the hope that the country will soon get back on this track.
12. In Syria, the use of arbitrary detention, deficiencies in arrest and detention procedures, prison
conditions and lack of freedom of expression, assembly and association, continue to give rise to
concern. The EU has taken note of the measures taken to create a more open and tolerant political
climate in Syria and hopes that the recent set-back in this respect is only temporary. The EU is
prepared to support all efforts aiming at greater political freedom and an improved human rights
situation in Syria. The EU also welcomes the decision to release 600 political prisoners last year but
remains concerned over the large number still in detention.
13. The EU welcomes Saudi Arabia’s ratification of the Convention on the Elimination of all
Forms of Discrimination against Women and its cooperation with UN human rights mechanisms,
and urges Saudi Arabia to accede to other international human rights conventions. However, the EU
continues to be deeply concerned about reports of torture and other inhuman treatment and
punishment, the increasing use of the death penalty and amputations, discriminatory laws and
prohibitions of, or restrictions on, fundamental freedoms, including freedom of expression,
assembly, association and religion. The lack of transparency in the legal system, including the
judiciary, violations of the right to a fair trial, restricted access to detainees and difficulties in
providing legal assistance are also areas for deep concern. In this context the EU is looking forward
to an early visit by the Special Rapporteur on the independence of judges and lawyers. The EU
encourages the government to follow up on its ratification of the Convention on the Elimination of
all Forms of Discrimination against Women by implementing measures aimed at stopping existing
discrimination against women, and urges Saudi Arabia to withdraw its reservations to CEDAW.
184

14. The human rights situation in Algeria continues to be a matter of serious concern. The EU
urges the Government of Algeria to take concrete measures to combat extrajudicial executions,
disappearances, torture and arbitrary detention, and to bring those responsible to justice. The EU
reaffirms its commitment to a comprehensive dialogue with the Algerian authorities and supports
and encourages the Government of Algeria to continue the economic and social reform process. We
also welcome and encourage the stated readiness of the government to further its dialogue with
human rights NGOs. The EU urges the government to respond positively to the requests to visit by
the UN Special Rapporteur on Torture and the UN Special Rapporteur on Extrajudicial Executions.
The EU will closely follow the activity of the newly created National Commission for the
Promotion and Protection of Human Rights.
15. The EU welcomes the comprehensive peace agreement signed on 12 December 2000 between
Eritrea and Ethiopia and the cessation of hostilities. We urge both parties to the conflict to refrain
from further violence, to work constructively towards the full implementation of the peace
agreement, and to fulfil all their obligations under international human rights law.
16. The recent progress in the peace process in Somalia is encouraging, and the EU urges the
transitional government to establish a constructive dialogue with all parties in the peace process for
the purpose of re-establishing national unity and peace. The EU calls on states in the region to
support the efforts of the transitional government. The EU remains concerned, however, about the
situation, particularly in the south, which is characterised by a widespread lack of legal authority
and the absence of rule of law, as well as by persisting acts of violence against humanitarian relief
workers. The violations of human rights of women and girls, including the practice of female
genital mutilation, continue to be of deep concern.
17. The EU notes with concern a pattern of incidents which point to an increased number of
violations of human rights in Kenya, especially violence exercised by the police at political and
public meetings, as well as arrests of individual members of the press. The EU calls upon the
Government of Kenya to conduct impartial investigations into reported cases of torture leading to
death in police custody and prisons, and to bring the perpetrators to justice. The EU notes that the
President of Kenya has publicly denounced methods of political violence. There is a need for clear
instructions by the Government to the police to carry out their responsibility of upholding the
freedoms of assembly, association and expression for all citizens, without discrimination. The EU
calls on all political leaders in Kenya to respect international and national law and abstain from any
use of violence.
18. The EU believes that the promotion and protection of human rights constitute an essential part
in the efforts to achieve stability and peace in the Great Lakes Region. The EU urges all parties to
the Lusaka and Arusha Agreements to continue the process of negotiations, and all sides to refrain
from the use of violence.
185

19. The EU acknowledges the progress in the human rights situation in Uganda in recent years,
and welcomes the improvements concerning freedom of speech and the media. However, the EU is
still concerned about serious human rights violations. The EU condemns the arbitrary killings,
torture, abductions and rape of civilians, as well as the recruitment and use of child soldiers,
whether by the Government or by rebel armies, and calls on the government to conduct impartial
investigations into allegations of torture and killings. The EU welcomes the Amnesty Act adopted
in January 2000 and the work by the Amnesty Commission to implement this law in Northern
Uganda, and hopes that sufficient resources will be provided by the Ugandan Government to speed
up the work. The EU is deeply preoccupied by the alarming situation of human rights in the regions
of the Democratic Republic of the Congo and stresses that occupying forces should be held
responsible for human rights violations in territory under their control.
20. In Rwanda, progress has been made to speed up procedures in the massive caseload from the
genocide. Conditions in prisons and detention centres remain extremely harsh and the EU is
concerned at reports of ill-treatment and torture of detainees in local detention centres and in
military custody. The EU calls on the government to prevent the recruitment and use of child
soldiers and reiterates its call for a moratorium on executions. We encourage the Government to
pursue the transition to democracy and hope that free and fair elections at all levels will be held by
the end of 2003. The EU is deeply preoccupied by the alarming situation of human rights in the
regions of the Democratic Republic of the Congo and stresses that occupying forces should be held
responsible for human rights violations in territory under their control.
21. The signature of the Peace Agreement and the subsequent ratification by the Parliament
constitute an essential step towards reconciliation and normalisation of the situation in Burundi.
We remain concerned, however, about the ongoing violence and we call on all armed groups to
immediately cease hostilities and to participate in a constructive way in the peace process in order
to reach a sustainable peace. Violations of human rights and impunity are contributing to a climate
of violence and insecurity. The EU condemns the use of torture, extrajudicial executions, enforced
disappearances and arbitrary detentions by the Burundian army and the security forces as an
unacceptable response to the violence from the armed groups, and calls on the government to take
effective measures to prevent them.
22. The EU is deeply concerned about the tragic events in Tanzania in January. We deplore the
loss of life in Zanzibar and condemn the killings, assaults and mass arrests and other human rights
violations carried out by the security forces against civilians exercising their constitutional right to
peaceful assembly. The EU calls on all parties to continue and extend the dialogue with the aim of
reaching acceptable solutions. The EU stands ready to assist in promoting a dialogue between the
Government of Tanzania, the Government of Zanzibar and the opposition.
186

23. The EU is much troubled about the deteriorating economic and political situation in
Zimbabwe. The lack of respect for the rule of law and the attempts to restrict the freedom of
expression, including recent attacks on the media as well as on the judiciary, are deeply alarming.
The EU denounces the political violence, including the violence which has characterised the last
three elections, and renews its call for impartial investigations into all serious human rights
violations and that those responsible be held accountable.
24. The EU notes with deep regret the persistence of internal conflict in Angola and recalls UN
Security Council sanctions aimed at bringing UNITA to accept the peace accords and to cease its
war activities. Scores of people have died in indiscriminate shelling and indiscriminate mine-laying
by UNITA, and the number of refugees and displaced persons continues to rise. In this respect, the
Government is encouraged to ensure that humanitarian assistance be safely conveyed to the
displaced persons in the areas it controls. The EU is seriously concerned about the human rights
violations against internally displaced persons, the extrajudicial and arbitrary killings of civilians
and the forced recruitment of children in the context of the armed conflict. The EU calls on both
parties, and UNITA in particular, to bring an end to human rights abuses and breaches of
humanitarian law. Although recognising the existence of greater tolerance for discussion about
human rights and fundamental freedoms in areas under government control, the EU remains
concerned about the harassment of journalists and urges the Government to fully respect the
freedom of expression.
25. The EU has expressed great concern at the succession of events in Mozambique in
November 2000, which resulted in more than 120 deaths during and after public demonstrations and
in prison, as well as at the murder of a reputed investigative journalist. The EU continues to call
upon the Government of Mozambique to establish the responsibilities, and bring the perpetrators to
justice.
26. The EU notes with concern that, although a multi-party system was introduced in 1991, in
practice a single-party regime still prevails in Equatorial Guinea. The EU calls on the Government
to re-establish the dialogue started under the National Pact with all the political parties without
exclusion, and to ensure the independence and efficacy of the National Electoral Committee. The
EU remains concerned about continuing allegations of torture, poor prison conditions, arbitrary
detentions and an inadequate judicial system, and calls upon the Government of Equatorial Guinea
to give its full support to the Special Representative of the Commission on Human Rights and to
fulfil its recommendations. The EU calls on the government to speed up the implementation of the
reform programmes adopted in the National Plan of Governance which led to the release of a
number of political prisoners in January 2001.
187

27. While some improvements are recorded in Chad, there are continued reports about
extrajudicial killings, mainly generated by the military confrontation between the army and the
(MDJT) rebels in the north, as well as torture, arbitrary arrests and detentions. There is concern
about inadequacies of the judicial system, and restrictions on freedom of speech and press,
association and assembly. The EU urges the Government of Chad to take further steps to effectively
end human rights violations in the country and ensure the effective establishment of the rule of law.
28. The EU welcomes the process towards democratisation in Nigeria, and in this context steps
taken to investigate human rights abuses during the period of military rule. The EU is concerned,
however, at the sentences of severe corporal punishment passed down under the Sharia penal code
introduced by certain states in northern Nigeria.
29. The human rights situation in Togo is still a matter of concern. The EU welcomes the work of
the joint UN-OAU Commission of Inquiry to investigate the allegations of serious human rights
violations in connection with the elections in 1998. The EU is seriously concerned about the
findings of the report which, inter alia, confirms the allegations of extrajudicial killings and
disappearances. The EU calls for full transparency from the Togolese authorities in the
implementation of the recommendations made by the Commission, as well as guarantees that the
witnesses who cooperated with the Commission be protected. The EU urges the government to fully
respect human rights and democratic principles, and encourages the parties of the inter-Togolese
dialogue to implement the Lomé Framework Agreement of 29 July 1999, in particular to fulfil the
commitment of organising free and fair legislative elections, scheduled for October 2001.
30. The importance of respecting human rights was underlined by the EU during the consultations
with Côte d'Ivoire, in accordance with Article 96 of the Cotonou Agreement on 15 February 2001.
In Côte d'Ivoire a number of serious events took place at the end of last year, particularly during the
elections, such as the brutal repression by the armed forces and aggressive acts towards non-Ivorian
citizens and the ill-treatment of journalists. The EU calls on the authorities in Côte d'Ivoire to bring
the perpetrators of human rights violations to justice and to actively promote a spirit of national
reconciliation. The EU encourages all parties concerned to seek a political solution to the current
crisis, so that democracy can be fully restored in an atmosphere of calm.
188

31. The EU welcomes the ceasefire agreement signed in Abuja in November between the
Government of Sierra Leone and the Revolutionary United Front (RUF) and commends the role of
the ECOWAS. The EU welcomes the measures adopted by the Security Council to impose
sanctions on Liberia in an effort to end Liberia's military and financial support for rebel groups in
Sierra Leone and the region. The security situation in Sierra Leone remains fragile. Disarmament,
demobilisation and reintegration are key elements in resolving the conflict in Sierra Leone. The EU
welcomes the decision by the Security Council to establish a Special Court for Sierra Leone and
emphasises that individual perpetrators of grave human rights violations must be held accountable
and be brought to justice. The EU is deeply concerned by the deteriorating humanitarian situation in
the border area between Sierra Leone, Guinea and Liberia, as a result of attacks by unidentified
groups in Guinée-Forestière. These attacks have caused much loss of life and forced local people
and refugees to flee the area. The European Union welcomes ECOWAS' initiative aimed at
improving the security situation and to guarantee the access of humanitarian organisations to the
area.
32. In Afghanistan, especially in areas controlled by the Taliban, civilians continue to be victims
of widespread and massive human rights violations. The absence of a functioning and independent
justice system paves the way for the arbitrary application of religious laws. Torture, summary
justice and public executions are reported to be frequent. Women and girls are systematically
discriminated against and deprived of their right to equality with men, including in access to
education, employment and health care. There have been reports of young teenagers being forcibly
recruited as fighters or porters for fighters, both in Taliban and United Front-held areas. The EU is
also deeply concerned about reports of repeated massacres of civilians, including recently in the
Yakaolang area, and urges the warring parties to cooperate with UN representatives to enable
investigation. The EU calls upon all parties in Afghanistan to seek an end to civil war, and to
engage with Special Representative Vendrell in a search for peace.
33. The EU welcomes the positive steps taken by both sides towards a reduction of tension and
violence in Jammu and Kashmir and along the line of control. It encourages India and Pakistan to
return to dialogue to achieve a peaceful solution, in the spirit of the Lahore Declaration, and to seize
the opportunity provided by the Indian cease-fire and Pakistani policy of maximum restraint at the
Line of Control. The EU urges all parties to take all appropriate measures to stop human rights
violations and acts of terrorism and again stresses the need for improvement of access to Kashmir
for international and non-governmental organisations as well as for the Special Rapporteur on
Torture.
34. The EU is concerned about continuing reports of religious intolerance on the subcontinent,
including cases of murder, assault and destruction of places of worship. The EU urges India to step
up its efforts to implement its earlier commitments to protect the rights of religious minorities. The
EU also urges Pakistan to protect the rights of religious minorities, including Ahmadias and
Christians, to abolish the blasphemy laws and to take appropriate steps to prevent communal and
sectarian violence.
189

35. The EU takes note of the declared intention of the Pakistani authorities to improve the
situation as regards democracy, rule of law and human rights in Pakistan. It calls for a speedy
restoration of elected civilian rule in accordance with the Supreme Court verdict. The EU is
seriously concerned about attempts to manipulate the judiciary, and about allegations of the use of
torture, lack of fair trials and arbitrary detention. The EU takes note of the allotment of 30% of seats
in local assemblies for women in the ongoing local elections, and hopes that a greater representation
of women in the political sphere will contribute to improving the human rights situation of women
in Pakistan. The EU calls upon the government to take effective measures to stop the deplorable
practice of "honour killings" of women and girls.
36. In Sri Lanka, the EU welcomes the establishment of a permanent high-level Inter-Ministerial
Standing Committee to co-ordinate responses to UN mechanisms on human rights. It hopes that the
Committee will consider, as a matter of urgency, ways of preventing the incidence of abuses such as
arbitrary detentions, disappearances, torture, extrajudicial killings and ways of strengthening the
capacity of the Human Rights Commission. The EU remains deeply concerned about the continuing
armed conflict in Sri Lanka, and urges the Government of Sri Lanka and the LTTE to begin
negotiations with a view to securing a peaceful resolution to the conflict. The EU is concerned
about the human rights violations accruing from the Emergency Regulations/Prevention of
Terrorism Act, including the constraints and restrictions imposed on the independent media, which
are also exposed to various forms of intimidation. The EU renews its condemnation of terrorist
attacks by the LTTE. We also call upon the LTTE to cease using child soldiers. The EU remains
concerned about the plan to bring back the death penalty and calls upon the Sri Lanka government
to abolish the death penalty in all circumstances.
37. The EU continues to follow closely the developments in the field of human rights in China.
The EU notes some important measures taken in the last few years, such as the signing of the two
International Covenants, the Covenant on Civil and Political Rights and the Covenant on Economic,
Social and Cultural Rights, and China's decision this year to ratify the latter. The EU hopes that the
Chinese Government will soon bring its legislation into line with the provisions of the Covenant.
The signing last year of a Memorandum of Understanding with the Office of the High
Commissioner for Human Rights and the ongoing reform of the judicial and legal system are other
positive developments. While welcoming these steps, the Union remains of the view that they fall
far short of addressing the widespread human rights violations in the country. The EU is deeply
concerned at continuing harsh treatment, including excessive sentences and harassment, of
democracy activists, religious practitioners and Falun Gong followers, at restrictions on the freedom
of expression, assembly, association and religion, at intensified repression and political
campaigning in Tibet and Xinjiang, the use of the death penalty and torture, excessive use of
administrative detention and violations of the rights of women and children in China.
190

The European Union attaches great importance to the EU-China human rights dialogue. The Union
appreciates the willingness of the Chinese authorities to engage in human rights dialogues with
various countries, including EU Member States. Such a dialogue is justified if simultaneously there
is a positive development in terms of respect for human rights on the ground. The EU continues to
strive for a more efficient and result-oriented dialogue. The EU urges China to restrict the use of the
death penalty and to take steps towards its abolition. The EU calls upon China to ratify and
implement the International Covenant on Civil and Political Rights and to cooperate with the CHR
Special Rapporteurs and Working Groups. The EU also urges China not to impose restrictions upon
fundamental freedoms which are contrary to internationally recognised standards.
38. The human rights situation in the Democratic People's Republic of Korea (DPRK) remains
in many ways closed to outside observation. The EU is, however, deeply concerned about the denial
of human rights and fundamental freedoms, and underlines its concern regarding the situation of
political prisoners, the absence of the rule of law and the grave humanitarian situation in general.
The EU welcomes the DPRK's submission of a report under the UN Convention on Civil and
Political Rights, and hopes that the DPRK will be able to engage in a useful and constructive
dialogue with the UN Human Rights Committee based on the government's report. The EU strongly
encourages the DPRK to continue its dialogue with relevant human rights treaty bodies and to
accede to other relevant international human rights conventions. The EU has raised the possibility
of a dialogue with the DPRK concerning the human rights situation in the country.
39. The EU welcomes the recent signing by the Government of Laos of the two UN Human
Rights Covenants. It strongly encourages the government to ratify and implement them rapidly. The
EU wishes to emphasise the need to strengthen respect for civil and political rights in Laos,
including freedom of expression, assembly, association and religion. It is concerned at the
prolonged detention, and in some cases convictions with long sentences, of several persons for their
non-violent exercise of human rights.
40. The European Union welcomes steps taken by the Government of Cambodia that have led to
progress in the legislative process aimed at setting up the Khmer Rouge Tribunal. In this
connection, the EU notes the adoption of a law by the Cambodian Parliament. It also notes the
subsequent decision of the Constitutional Council. The EU urges the Cambodian authorities to
continue their cooperation with the United Nations and to take further steps in order to bring about
the prosecution of those individuals responsible for the most serious crimes committed under the
Khmer Rouge regime and to ensure the earliest possible establishment of the Tribunal, meeting
international standards of justice, fairness and due process of law.
The EU calls upon the authorities of Cambodia to continue their efforts to combat the impunity and
to build a society based on the rule of law and respect for human rights.
191

41. The EU welcomes signs of improvement during the past year of the human rights climate in
Malaysia. These include the appointment of members to the national commission on human rights,
which has since been operational. The committee and its work has, during this initial period,
received a broad approval in Malaysia. However, continued efforts are needed in order to restore
the independence and impartiality of the country's justice system. The EU is also concerned about
the persisting excessive use of force by the Malaysian police.
42. The EU welcomes that freedom of expression and association is respected today in
Indonesia. While also welcoming improvements of the legal and institutional framework, the EU
remains concerned about the continued slow implementation of reforms in these fields.
Disappearances, arbitrary detentions, extrajudicial executions and torture continue to occur,
particularly in Aceh and in Irian Jaya. The EU is particularly concerned about the imprisonment of
individuals who strive for autonomy in a peaceful manner, and calls for their immediate release.
While supporting the territorial integrity of the country, the EU encourages the government of
Indonesia to follow the path of dialogue to deal with the autonomy aspirations of its people, and to
avoid military-imposed solutions. Furthermore, the EU calls on Indonesia to speed up reform of the
justice system, including by establishing, in the short term, the human rights tribunals that will try
the suspects of human rights violations. The EU emphasises that investigations should be conducted
in an effective and transparent way. The EU urges the government to ensure that members of the
Indonesian military and police forces operate within the law, and that those who do not are brought
to justice. The EU is also deeply concerned about continuing outbursts of violence in different parts
of the country and about various expressions of ethnic and religious intolerance, e.g in the
Moluccas. Regarding the latter region, the concern includes cases of forced conversion and
circumcision. The EU encourages the Government to continue its efforts to restore security and
prevent further violence. In doing so, full attention should be given to the causes that fuel violence
and intolerance.
43. Whilst recognising the negative effects on the socio-economic conditions of the Cuban
people caused by measures of a unilateral character and with extraterritorial effect, the EU deplores
the continuous suppression of civil and political rights and fundamental freedoms in Cuba and
reiterates its call upon the Cuban authorities to take vigorous steps with a view to guaranteeing
freedom of expression, opinion, association and assembly for the Cuban people. We strongly
believe that an open and meaningful dialogue on all human rights issues, and cooperation with the
UN human rights mechanisms, is in the best interest of the entire Cuban society.
192

44. The political development in Haiti is sincerely disturbing. The failure last year to hold free
and fair elections in Haiti, despite efforts made by the OAS, poses a threat to democratic pluralism
in the country. The record of political violence is unacceptable. The EU stresses the need to respect
human rights, and calls upon all sides to enter into a constructive and sincere dialogue with the aim
of establishing democracy and due process of law in Haiti.
45. The EU welcomes the commitments and the efforts made by the Government of Mexico to
strengthen the protection of human rights, including the rights of persons belonging to indigenous
peoples.
46. The EU observes with great worry numerous violations of human rights in Guatemala,
including increasing incidents of threats and harassment directed against human rights defenders.
The need to press forward with major reforms, mainly in the military, police and judicial realm, to
improve the human rights situation, cannot be stressed enough. In particular, the problem of
impunity needs to be addressed urgently. Furthermore, the wilful murder of Bishop Gerardi in 1998,
as well as numerous other emblematic cases of human rights violations, remain to be clarified. The
EU continues to encourage the Government and the Congress of Guatemala to implement the peace
accords and the recommendations made by the Commission for Historical Clarification.
47. The EU welcomes steps taken by the transitional Government in Peru to re-establish the rule
of law in the country, and stresses the importance of further actions addressing the problem of
impunity and to ensure the independence of the judiciary as well as the full exercise of the right of
freedom of expression. The EU welcomes the move by the transitional government to recognise the
competence of the Inter-American Court of Human Rights and its signing of the Charter of the
International Criminal Court. The EU follows with great attention the preparations for the general
elections in Peru and will support the electoral process by sending an EU observation mission.
________________________
193

194

I. INDLEDNING
RETNINGSLINJER MED HENSYN TIL DØDSSTRAF
BILAG 9
i) De Forenede Nationer har opstillet strenge betingelser for anvendelse af dødsstraf, bl.a. inden for
rammerne af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, Den
Internationale Røde Kors Komité (CRC) og Det Økonomiske og Sociale Råds garantier for
beskyttelse af rettighederne for personer, der er idømt dødsstraf. Anden valgfri protokol til den
internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder henstiller til stater at forpligte sig til
at afskaffe dødsstraf permanent. Den Europæiske Union er nu gået videre end dette og gør sig nu til
talsmand for afskaffelse af dødsstraf for sig selv og andre.
ii) FN's Menneskerettighedskommission opfordrede på sit 53. møde, og på sit 54. møde i en
resolution, der blev støttet af samtlige EU-lande, de lande, der stadig har dødsstraf, til:
– gradvis at begrænse antallet af strafbare forhold, for hvilke der kan idømmes dødsstraf,
– at indføre et moratorium for henrettelser med henblik på fuldstændig afskaffelse af
dødsstraffen.
iii) På topmødet i oktober 1997 i Europarådet opfordrede regeringscheferne, herunder regeringscheferne
fra alle EU-medlemsstaterne, til universel afskaffelse af dødsstraf. Endvidere har nye medlemmer af
Europarådet forpligtet sig til moratorier og til at ratificere 6. protokol til den europæiske
menneskerettighedskonvention (EMK), der forpligter dem til permanent afskaffelse af dødsstraf.
iv) I Den Europæiske Unions Amsterdamtraktat fra 1997 hedder det, at siden undertegnelsen af 6.
protokol til den europæiske menneskerettighedskonvention er dødsstraffen blevet afskaffet i de fleste
af EU-medlemsstaterne, og at den ikke har været anvendt i nogen af dem.
v) I OSCE er de deltagende stater i henhold til Københavnsdokumentet forpligtet til at udveksle oplysninger
om afskaffelse af dødsstraf og til at gøre disse oplysninger tilgængelige for offentligheden.
EU opfylder denne forpligtelse via regelmæssige erklæringer inden for rammerne af OSCE's
menneskelige dimension.
vi) Statutten for Det Internationale Tribunal vedrørende det tidligere Jugoslavien og for Det
Internationale Tribunal vedrørende Rwanda, som EU begge støttede, indeholder ikke nogen
bestemmelser om dødsstraf, selv om de blev oprettet med henblik på at behandle massive krænkelser
af den humanitære folkeret, herunder folkedrab.
195

II. OPERATIONELT DOKUMENT
EU er af den opfattelse, at afskaffelse af dødsstraf bidrager til at forøge menneskeværdigheden og til at
videreudvikle menneskerettighederne.
Den Europæiske Unions mål er følgende:
– at arbejde for universel afskaffelse af dødsstraf som en fast politik, som samtlige EU-medlemsstater
er enige om,
– hvor der stadig er dødsstraf, at opfordre til, at anvendelsen heraf gradvis begrænses, og at slå
kraftigt til lyd for, at den gennemføres i overensstemmelse med minimumsregler som anført i
vedlagte dokument.
EU vil gøre disse mål kendt som en integrerende del af sin politik på menneskerettighedsområdet.
Den Europæiske Union vil intensivere sine initiativer, herunder erklæringer eller demarcher vedrørende
dødsstraf, i internationale fora og over for andre lande, på baggrund af vedlagte dokument om minimumsregler.
Den Europæiske Union vil fra sag til sag og på grundlag af kriterierne overveje, om den skal foretage
demarcher over for andre lande om anvendelse af dødsstraf.
Hovedelementerne i EU's strategi er følgende:
GENERELLE DEMARCHER
Hvor det er relevant, vil Den Europæiske Union rejse spørgsmålet om dødsstraf i sin dialog med
tredjelande. Disse kontakter vil omfatte følgende:
– EU vil opfordre til universel afskaffelse af dødsstraf, eller i det mindste til et moratorium,
– hvor der stadig er dødsstraf, vil EU understrege, at stater kun bør anvende dødsstraf i overensstemmelse
med minimumsreglerne i vedlagte dokument, og der bør være størst mulig åbenhed omkring
brugen heraf.
196

I forbindelse med denne strategi vil der mere præcist blive taget hensyn til bl.a. følgende:
– hvorvidt landet har et velfungerende og åbent retssystem,
– hvorvidt landet har indgået internationale forpligtelser om ikke at anvende dødsstraf, f.eks. i forbindelse
med regionale organisationer og instrumenter,
– hvorvidt landets retssystem og dets brug af dødsstraf unddrager sig offentlig og international indsigt,
og hvorvidt der er forhold, der tyder på, at der sker udbredt anvendelse af dødsstraf under forhold,
der strider mod minimumsreglerne.
Der vil blive lagt særlig vægt på at foretage EU-demarcher om anvendelsen af dødsstraf på tidspunkter,
hvor et lands politik med hensyn til dødsstraf er under forandring, f.eks. hvor et officielt eller de
factomoratorium står over for at skulle opkræves, eller hvor dødsstraffen står over for at blive genindført
ved lovgivning.
Der vil desuden blive lagt særlig vægt på rapporter og resultater af undersøgelser foretaget af relevante
internationale menneskerettighedsmekanismer.
Der kan foretages en demarche eller udsendes en offentlig erklæring i tilfælde, hvor lande tager skridt til at
afskaffe dødsstraf.
INDIVIDUELLE TILFÆLDE
Herudover vil Den Europæiske Union, når den får kendskab til individuelle dødsstrafsager, som krænker
minimumsreglerne, overveje at foretage særlige demarcher.
Hurtighed vil ofte være en afgørende faktor i disse tilfælde. Medlemsstater, der foreslår sådanne
demarcher, bør derfor forelægge så mange baggrundsoplysninger som muligt og i denne forbindelse
indhente oplysninger fra alle tilgængelige kilder. Disse oplysninger bør omfatte kortfattede detaljer om den
påståede strafbare handling, den strafretlige forfølgning, den nøjagtige art af overtrædelsen af
minimumsreglerne, hvor langt en eventuel ankesag er, og den forventede henrettelsesdato, hvis denne er
kendt.
Hvis der er tilstrækkelig tid, bør det overvejes at få missionscheferne til at indhente detaljerede
oplysninger og råd om sagen, inden der foretages en demarche.
RAPPORTERING OM MENNESKERETTIGHEDSSITUATIONEN
EU's missionschefer bør automatisk medtage en analyse af anvendelsen af dødsstraf i deres rapporter om
menneskerettighedssituationen samt foretage en regelmæssig vurdering af virkningen og betydningen af
EU's politik.
197

MULIGE RESULTATER AF EU'S INDGRIBEN: ANDRE INITIATIVER
EU's mål er, hvor det er muligt, at formå tredjelande til at afskaffe dødsstraf. Med henblik herpå vil EU
opfordre lande til at overveje at tiltræde anden valgfri protokol til den internationale konvention om
borgerlige og politiske rettigheder og tilsvarende regionale instrumenter. Herudover vil EU, når dette ikke
er muligt, ikke desto mindre fastholde målsætningen om afskaffelse af dødsstraf, og vil
– tilskynde stater til at ratificere og overholde internationale menneskerettighedsinstrumenter, særlig
dem, der vedrører anvendelsen af dødsstraf, herunder den internationale konvention om borgerlige
og politiske rettigheder,
– rejse spørgsmålet i multilaterale fora og arbejde for moratorier for anvendelsen af dødsstraf og på
længere sigt afskaffelse heraf,
– tilskynde relevante internationale organisationer til at tage passende skridt til at ratificere og
overholde internationale regler vedrørende dødsstraf,
– tilskynde til og tilbyde bilateralt og multilateralt samarbejde, bl.a. i samarbejde med det civile samfund,
herunder også på det retlige område, med det formål at få indført en retfærdig og upartisk
rettergang i straffesager.
III. DOKUMENT VEDRØRENDE MINIMUMSREGLER
I de tilfælde, hvor stater insisterer på at bevare dødsstraf, finder EU det vigtigt, at følgende
minimumsregler overholdes:
i) Dødsstraf må kun anvendes for de groveste strafbare handlinger, forstået således, at den kun må anvendes
i tilfælde af forsætlige strafbare handlinger med dødelig udgang eller med andre yderst alvorlige
konsekvenser. Dødsstraf bør ikke anvendes i forbindelse med ikkevoldelig økonomisk
kriminalitet eller ikkevoldelig religiøs praksis eller samvittighedsytringer.
ii) Dødsstraf må kun anvendes for en strafbar handling, for hvilken der gjaldt dødsstraf på det
tidspunkt, hvor den strafbare handling blev begået, således at forstå, at hvis der, efter at den
strafbare handling blev begået, ved lov fastsættes en mildere straf, skal dette komme
lovovertræderen til gode.
iii) Dødsstraf kan ikke anvendes på:
198
– personer, der var under 18 år på det tidspunkt, hvor den strafbare handling blev begået,
– gravide kvinder eller kvinder med små børn,
– personer, der lider af en sindssygdom.

iv) Dødsstraf kan kun anvendes, hvis den tiltaltes skyld er baseret på klart og overbevisende
bevismateriale, der ikke åbner mulighed for en alternativ forklaring af de faktiske omstændigheder.
v) Dødsstraf må kun gennemføres i henhold til en endelig dom afgivet af en kompetent domstol efter
rettergangsregler, som giver enhver form for beskyttelse for at sikre en retfærdig rettergang, mindst
svarende til den beskyttelse, der er fastsat i artikel 14 i den internationale konvention om borgerlige
og politiske rettigheder, herunder retten for enhver, der er mistænkt eller tiltalt for en strafbar
handling, for hvilken der kan anvendes dødsstraf, til tilstrækkelig juridisk bistand på alle stadier af
retssagen, og hvor det er relevant, retten til at kontakte en konsulær repræsentant.
vi) Enhver der er dømt til døden, skal have en faktisk ret til at påanke dommen til en højere instans, og
der skal tages skridt til at sikre, at en sådan anke bliver obligatorisk.
vii) Hvor det er relevant, skal enhver, der er dømt til døden, have ret til at indgive en individuel klage i
henhold til internationale procedurer; dødsdommen gennemføres ikke, så længe klagen er til behandling
i henhold til disse procedurer.
viii) Enhver, der er dømt til døden, skal have ret til at søge benådning eller strafforvandling. Amnesti,
benådning eller strafforvandling kan indrømmes i alle tilfælde af dødsstraf.
ix) Dødsstraf må ikke gennemføres i modstrid med en stats internationale forpligtelser.
x) Det tidsrum, der går, efter at der er blevet idømt en dødsstraf, kan også være en faktor.
xi) I tilfælde af, at en dødsstraf fuldbyrdes, skal den gennemføres på en sådan måde, at den påfører
mindst mulig lidelse. Den må ikke gennemføres i offentlighed eller på nogen som helst anden
nedværdigende måde.
xii) Dødsstraf må ikke anvendes som en politisk hævnakt i modstrid med minimumsreglerne, f.eks. imod
kupmagere.
________________________
199

200

BILAG 10
RETNINGSLINJER FOR EN EU-POLITIK OVER FOR TREDJELANDE MED HENSYN TIL
TORTUR OG ANDEN GRUSOM, UMENNESKELIG ELLER NEDVÆRDIGENDE
BEHANDLING ELLER STRAF
FORMÅL
Formålet med disse retningslinjer er at give EU et praktisk redskab til brug ved kontakter med tredjelande på
alle planer samt i multilaterale menneskerettighedsfora med henblik på at støtte og styrke de igangværende
bestræbelser på at forebygge og udrydde tortur og mishandling i alle dele af verden. Begrebet "tortur" anvendes
i disse retningslinjer i overensstemmelse med definitionen i artikel 1 i konventionen mod tortur og
anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. I retningslinjerne omfatter mishandling
alle former for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, herunder fysisk
afstraffelse, som fratager individet dets fysiske og mentale integritet. Skønt hovedformålet med retningslinjerne
er at fremhæve nogle specifikke forhold vedrørende tortur og mishandling, vil de også bidrage til at
styrke EU's menneskerettighedspolitik i almindelighed.
INDLEDNING
Den Europæiske Union bygger på principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og
de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet. Medlemsstaterne har disse principper til fælles.
Respekten for menneskerettighederne er blandt de vigtigste mål for EU's fælles udenrigs og sikkerhedspolitik
(FUSP).
Tortur og mishandling hører til de mest afskyelige krænkelser af menneskerettighederne og den menneskelige
værdighed. Det fremgår af verdenserklæringen om menneskerettigheder, at ingen må underkastes tortur
eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Ifølge international ret er ingen undtagelser
tilladt. Alle lande er forpligtet til at respektere det betingelsesløse forbud mod alle former for tortur
og mishandling. Trods det internationale samfunds bestræbelser finder der fortsat tortur og mishandling sted
i alle dele af verden. De, der er skyldige i tortur og mishandling fortsætter med at være straffri i mange lande.
At arbejde for at forbygge og udrydde alle former for tortur og mishandling inden for EU og på verdensplan
er en stærk politisk overbevisning, som alle EU's medlemsstater deler. At fremme og beskytte denne rettighed
har prioritet inden for EU's menneskerettighedspolitik.
201

I sit arbejde for at forbygge og udrydde alle former for tortur og mishandling lader EU sig lede af relevante
internationale og regionale normer og standarder vedrørende menneskerettigheder, retsvæsenets forvaltning
og adfærd i væbnede konflikter, herunder bl.a. de normer og standarder, som er indeholdt i følgende instrumenter:
• verdenserklæringen om menneskerettigheder
• FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) og de to valgfri
protokoller hertil
• FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling
eller straf (CAT)
• FN's konvention om barnets rettigheder (CRC)
• FN's internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (CERD)
• FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW)
• den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
og protokol nr. 6 hertil samt den relevante retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
• den europæiske konvention til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller vanærende behandling
eller straf (CPT)
• statutten for Den Internationale Straffedomstol
• statutten for Det Internationale Tribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien
• statutten for Det Internationale Tribunal vedrørende Rwanda
• Genèvekonventionerne vedrørende beskyttelsen af ofre i internationale væbnede konflikter og
protokoller hertil samt de sædvanemæssige regler i humanitær ret, som finder anvendelse på
væbnede konflikter.
En tillægsliste over relevante normer og standarder, som EU kan henvise til i sine kontakter til tredjelande, er
indeholdt i bilaget til retningslinjerne.
PRAKTISKE RETNINGSLINJER
Den praktiske del af disse retningslinjer tager sigte på at udpege måder og midler til inden for FUSP at arbejde
effektivt for forebyggelse af tortur og mishandling. Et eksempel på forholdsregler, som allerede er taget
inden for FUSP med dette for øje, er vedtagelsen af en EU-adfærdskodeks for våbeneksport. Et andet
eksempel er det igangværende arbejde med i hele EU at indføre kontrol med eksport af paramilitært udstyr.
202

Forbuddet mod grusom, umenneskelig eller nedværdigende straf sætter klare grænser for anvendelsen af
dødsstraf. Nærværende retningslinjer supplerer dermed ligeledes retningslinjerne for EU's politik over for
tredjelande med hensyn til dødsstraf.
EU støtter aktivt de relevante aktørers arbejde (Komitéen mod Tortur, Menneskerettighedskomitéen, Europarådets
Komité til Forebyggelse af Tortur, OSCE's og ODIHR's rådgivende panel til forebyggelse af tortur
samt FN's særlige rapportører og andre relevante aktører). EU vil bidrage proaktivt til at sikre, at de eksisterende
internationale garantier mod tortur og mishandling styrkes, og at de gennemføres effektivt.
Overvågning og rapportering
EU's missionschefer skal i deres periodiske rapporter medtage en analyse af forekomsten af tortur og mishandling
samt de foranstaltninger, som er truffet til bekæmpelse heraf. Missionscheferne skal endvidere løbende
evaluere virkningen af og gennemslagskraften i EU's aktioner. Missionscheferne vil have mulighed for
at sende ambassaderepræsentanter som observatører til retssager, hvis der er grund til at antage, at de sigtede
er blevet underkastet tortur eller mishandling.
Vurdering
Menneskerettighedsgruppen i Rådet (COHOM) og de relevante arbejdsgrupper med geografisk ansvarsområde
vil på grundlag af missionschefernes rapporter og andre relevante oplysninger, herunder rapporter og
henstillinger fra FN's særlige rapportører og traktatorganer samt ngo'er, tage stilling til, i hvilke situationer
EU-aktioner er påkrævet, beslutte yderligere skridt eller rette henstillinger til højere niveauer.
EU-aktioner i forbindelserne med tredjelande
EU's mål er at tilskynde tredjelande til at træffe effektive foranstaltninger mod tortur og mishandling og til at
sikre, at forbuddet mod tortur og mishandling håndhæves. I sine kontakter med tredjelande vil EU i fornødent
omfang gøre opmærksom på, at det er absolut nødvendigt, at alle land tilslutter sig og overholder de
relevante internationale normer og standarder, og vil derfor understrege, at tortur og mishandling er forbudt i
henhold til international ret. EU vil lade vide, at dets mål er en integrerende del af EU's menneskerettighedspolitik,
og vil understrege den betydning, det tillægger forebyggelsen af tortur og mishandling med henblik
på udryddelse heraf på verdensplan.
203

A. For at nå disse mål vil EU bl.a. iværksætte følgende aktioner:
204
Politisk dialog
Spørgsmålet om tortur og mishandling skal, når det er relevant, indgå i de menneskerettighedsrelaterede
komponenter af den politiske dialog mellem EU og tredjelande samt regionale organisationer.
Henvendelser
EU vil rette henvendelser og udstede offentlige erklæringer, hvori de pågældende tredjelande opfordres
til at træffe effektive forholdsregler imod tortur og mishandling. EU vil i fornødent omfang anmode
om oplysninger vedrørende påstået tortur eller mishandling. EU vil også reagere på positive udviklinger,
som har fundet sted.
I veldokumenterede individuelle tilfælde af tortur og mishandling vil EU (enten ved en fortrolig eller
offentlig henvendelse) opfordre myndighederne i det pågældende land til at sikre fysisk sikkerhed,
forebygge misbrug, forelægge oplysninger og anvende relevante garantier. Aktioner vedrørende individuelle
tilfælde vil blive besluttet i hvert enkelt tilfælde og kan indgå som led i en generel henvendelse.
Bilateralt og multilateralt samarbejde
Kampen mod og forebyggelsen af tortur og mishandling vil få høj prioritet inden for det bilaterale og
multilaterale samarbejde til fremme af menneskerettighederne, bl.a. i samarbejde med civilsamfundet,
herunder på det retlige område og inden for uddannelse. Opmærksomheden vil især blive rettet mod et
sådant samarbejde inden for rammerne af det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder.
B. I sine aktioner mod tortur vil EU opfordre tredjelande til bl.a. at træffe følgende forholdsregler:
Forbud mod og fordømmelse af tortur og mishandling ved
– forbud mod tortur og mishandling i lovgivningen, herunder i straffelovgivningen;
– fordømmelse på højeste plan af alle former for tortur og mishandling;
– effektive skridt inden for lovgivning, forvaltning, retsvæsen og lignende til at forebygge handlinger,
der involverer tortur og mishandling på ethvert område under det pågældende lands
jurisdiktion;
– forebygge brug, produktion og handel med udstyr, der er konstrueret for at blive anvendt til
tortur og andre former for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og
forebygge misbrug af andet udstyr til dette formål.

Landene bør tilslutte sig internationale normer og procedurer ved at
– tiltræde CAT, ICCPR og relevante regionale instrumenter, herunder CPT* (se note i slutningen
af teksten);
– ophæve forbehold, der er uforenelige med CAT's og ICCPR's formål og genstand;
– overveje at ophæve andre forbehold vedrørende CAT og ICCPR;
– overveje at tillade individuelle og mellemstatslige klager i henhold til CAT og ICCPR–tiltræde
statutten for Den Internationale Straffedomstol;
– efterkomme anmodninger om foreløbige beskyttelsesforanstaltninger samt kendelser, afgørelser
og henstillinger fra internationale menneskerettighedsorganisationer;
– samarbejde med de relevante FN-mekanismer, herunder navnlig FN's særlige rapportør om tortur,
FN's særlig rapportør om vold mod kvinder og, når det er relevant, FN's særlige rapportør
for det pågældende land;
– sikre, at ingen med magt sendes tilbage til et land, hvor vedkommende risikerer at blive underkastet
tortur eller mishandling;
– i lande, hvor dødsstraffen stadig anvendes, ud over begrænsningerne i artikel 6 i ICCPR sikre, at
henrettelser foretages og forhold på dødsgange er således, at de medfører et minimum af fysisk
og psykisk lidelse;
– støtte arbejdet med vedtagelse af et udkast til valgfri protokol til CAT, som skaber en uafhængig
og effektiv international besøgsmekanisme for forebyggelses af tortur og mishandling, samt tiltræde
en sådan protokol, når den er blevet vedtaget;
– samarbejde med Europarådets relevante mekanismer, navnlig Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
afgørelser og henstillingerne fra Komitéen til Forebyggelse af Tortur samt give
deres samtykke til offentliggørelsen af komitéens rapporter om besøg i deres lande.
Vedtage og gennemføre garantier og procedurer vedrørende afsoningssteder ved
– i lovgivningen og i forvaltningen at vedtage og gennemføre garantier mod tortur og mishandling
for at sikre, at personer, der berøves friheden ufortøvet stilles for en dommer, at de straks og
derefter regelmæssigt får adgang til advokatbistand og lægehjælp, og sikre, at personer, der berøves
friheden, ufortøvet kan underrette deres pårørende og andre relevante tredjemænd;
– at forbyde hemmelige afsoningssteder og sikre, at alle personer, der berøves friheden, indsættes
på officielt anerkendte afsoningssteder, og at deres opholdssted er kendt;
– at sikre, at procedurerne for afsoning og forhør er i overensstemmelse med relevante internationale
og regionale standarder;
– forbedre forholdene på steder, hvor personer, der er berøvet friheden, er indsat, således at de opfylder
internationale og regionale standarder.
205

206
Indføre nationale juridiske garantier ved at
– sikre, at forklaringer, der er opnået ved tortur eller mishandling, ikke kan bruges som bevismidler
i nogen retssag, undtagen mod en person, der er sigtet for at have begået tortur, som bevis
for, at forklaringen blev afgivet;
– afskaffe alle former for retlig fysisk afstraffelse;
– sikre, at ingen usædvanlige omstændigheder, herunder en krigstilstand eller trussel om krig,
indre politisk ustabilitet eller nogen anden nødretstilstand, kan påberåbes til retfærdiggørelse af
tortur eller mishandling;
– sikre, at ingen ordre fra en foresat eller en offentlig myndighed kan påberåbes til retfærdiggørelse
af tortur eller mishandling.
– sikre, at retshåndhævelsespersonale, militærpersoner samt lægepersonale og andet relevant personale
ikke straffes, hvis de nægter at adlyde ordrer om at begå handlinger, som kan sidestilles
med tortur eller mishandling.
Bekæmpe straffrihed ved at
– bringe dem, der er ansvarlige for tortur og mishandling, for retten i retssager, der opfylder internationale
normer om retfærdig rettergang, og som udelukker dødsstraf, eller udlevere dem til
strafforfølgelse i en anden stat, hvor disse garantier er opfyldt;
– gennemføre øjeblikkelige, upartiske og effektive efterforskninger af alle påstande om tortur i
overensstemmelse med Istanbulreglerne, der er knyttet som bilag til resolution 2000/43 fra
Menneskerettighedskommissionen (CHR);
– i størst muligt omfang at sikre, at der ikke gives amnesti for torturhandlinger, og sikre, at amnesti
ikke fratager individer deres ret til et effektivt retsmiddel, herunder erstatning og oprejsning.
For grupper med behov for særlig beskyttelse
– udarbejde og gennemføre standarder og foranstaltninger vedrørende kvinder, børn, flygtninge,
asylansøgere, internt fordrevne, migranter og andre grupper med behov for særlig beskyttelse
mod tortur og mishandling.
Tillade nationale procedurer for klager over og anmeldelser af tortur og mishandling ved at
– udarbejde og anvende effektive nationale procedurer til at reagere på og efterforske klager over
og anmeldelser af tortur og mishandling i overensstemmelse med Istanbulreglerne;
– sikre, at personer, der hævdes at være ofre for tortur og mishandling, vidner, personer, der gennemfører
efterforskninger, samt deres familier, beskyttes mod vold, trusler om vold eller andre
former for intimidering eller repressalier, der kan opstå som følge af anmeldelser eller efterforskning.

Sørge for erstatning til og rehabilitering af ofre ved at
– sørge for erstatning til ofre for tortur og mishandling og deres pårørende, herunder rimelig og
tilstrækkelig økonomisk erstatning tillige med passende lægebehandling samt social og medicinsk
rehabilitering.
Tillade nationale besøgsordninger ved at
– tillade besøg af velkvalificerede repræsentanter for civilsamfundet på steder, hvor frihedsberøvede
personer er anbragt.
Oprette nationale institutioner
– overveje oprettelse, drift og, når det er relevant, styrkelse af uafhængige nationale institutioner
(f.eks. menneskerettighedsombudsmænd eller menneskerettighedskommissioner), der effektivt
kan tage sig af forebyggelsen af tortur og mishandling.
Sørge for effektiv uddannelse ved at
– uddanne retshåndhævelsespersonale og militærpersoner samt (civilt og militært) lægepersonale
til at overholde de relevante internationale standarder;
– sikre, at dommere, anklagere og advokater er uddannet i de relevante internationale standarder;
– sikre, at overførsler af udstyr og uddannelse til militære, sikkerhedsmæssige eller politimæssige
formål ikke letter tortur og mishandling;
– sikre, at uddannelsesprogrammer for retshåndhævelsespersonale omfatter uddannelse i forebyggelse
af vold mod kvinder, barnets rettigheder og forskelsbehandling på grundlag af f.eks. race
og seksuel orientering.
Støtte sundhedspersonale i deres arbejde ved at
– gøre det muligt for sundhedspersonale at arbejde uafhængigt og fortroligt, når de udarbejder
kommentarer til påståede tilfælde af tortur og mishandling;
– beskytte læger, retsmedicinske eksperter og andet sundhedspersonale, som indberetter tilfælde
af tortur og mishandling.
Afholde obduktioner ved at
– sikre, at retsmedicinske obduktioner gennemføres af uddannede retsmedicinske specialister i
overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder;
– sørge for korrekt retsmedicinsk undersøgelse i alle tilfælde, hvor tilbageholdte personer har lidt
alvorlig skade.
207

Andre initiativer
EU vil
• fortsætte med at rejse spørgsmålet om tortur og mishandling i multilaterale fora som f.eks.
FN, Europarådet og OSCE. EU vil fortsat aktivt støtte relevante resolutioner fra FN-organisationer
som f.eks. Generalforsamlingen og Menneskerettighedskommissionen;
• støtte de relevante internationale og regionale mekanismer (f.eks. komitéen mod tortur, Den
Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur, de relevante særlige rapportører) og understrege
behovet for, at staterne samarbejder med disse mekanismer;
• støtte FN's frivillige fond for torturofre og tilskynde andre lande til at gøre det samme;
• tilbyde kombineret eller bilateralt samarbejde til forebyggelse af tortur og mishandling;
• støtte offentlig uddannelse og opmærksomhedsskabende kampagner rettet imod tortur og
mishandling;
• støtte det arbejde, som relevante nationale og internationale ngo'er udfører for at bekæmpe
tortur og mishandling, og opretholde en dialog med dem;
• fortsat give midler til projekter, der tager sigte på at forbedre uddannelsen af personalet og
forholdene på afsoningssteder, og opretholde sin betragtelige støtte til rehabiliteringscentre for
torturofre over hele verden.
NOTE
• Når første valgfrie protokol til CPT træder i kraft, vil den på opfordring fra Ministerkomitéen
for Europarådet også kunne tiltrædes af stater, som ikke er medlemmer af Europarådet. Der
kræves kun en yderligere ratifikation (Ukraine), for at protokollen kan træde i kraft. Det forventes,
at Ukraine vil ratificere om kort tid.
208

BILAG
I tillæg til den liste over instrumenter, som er indeholdt i indledningen til disse retningslinjer, kan EU, når det
er relevant, ved sine kontakter med tredjelande i forbindelse med tortur og mishandling henvise til følgende
normer, standarder og principper:
– FN's erklæring vedrørende beskyttelse af alle personer mod at blive underkastet tortur og anden grusom,
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
– FN's erklæring om afskaffelse af vold mod kvinder
– FN's konvention om flygtninges retsstilling
– FN's erklæring om beskyttelse af alle personer mod bortførelse
– FN's principper om effektiv forebyggelse og efterforskning af henrettelser uden rettergang samt vilkårlige
og summariske henrettelser
– FN's anbefalede minimumsregler for behandling af fængslede
– FN's grundprincipper for behandling af fængslede
– FN's grundprincipper for beskyttelse af alle personer under enhver form for tilbageholdelse eller
fængsling
– FN-reglerne vedrørende beskyttelse af frihedsberøvede unge
– FN's erklæring om de grundlæggende principper for retfærdighed for ofre for kriminalitet og magtmisbrug
– FN's grundprincipper om retsvæsenets uafhængighed
– FN's grundprincipper om advokaters rolle
– FN's grundprincipper om offentlige anklageres rolle
– FN's anbefalede minimumsregler for ikke-forvaringsforanstaltninger
– FN's adfærdskodeks for retshåndhævelsespersonale
– FN's grundprincipper for retshåndhævelsespersonales magtanvendelse og brug af skydevåben
– FN's principper om lægelig etik med hensyn til sundhedspersonales rolle, herunder navnlig læger, ved
beskyttelse af fanger og varetægtsfængslede imod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf
– FN's principper om effektiv forebyggelse og efterforskning af henrettelser uden rettergang samt vilkårlige
og summariske henrettelser
– FN's principper om effektiv efterforskning og dokumentation af tortur og anden grusom, umenneskelig
eller nedværdigende behandling eller straf (Istanbulprotokollen), der er knyttet som bilag til HCR-resolution
2000/43
– garantier for beskyttelse af rettighederne for personer, der er idømt dødsstraf (ECOSOC-resolution
1984/50)
209

– Wienerklæringen og handlingsprogrammet
– Generelle kommentarer fra FN's Menneskerettighedskomité, herunder navnlig kommentar nr. 20 til
artikel 7 og kommentar nr. 21 til artikel 10 i den internationale konvention om borgerlige og politiske
rettigheder
– almindelig henstilling nr. 19 fra komitéen om afskaffelse af diskrimination imod kvinder
– den afrikanske pagt om menneskerettighederne og folkenes rettigheder
– det afrikanske charter om børns rettigheder og velfærd
– den amerikanske menneskerettighedskonvention
– den interamerikanske konvention om forbud mod og forebyggelse af tortur
– anbefaling vedtaget af Europarådets Ministerkomité:
R(87) 3, europæiske fængselsregler
R(98) 7 om etiske og organisatoriske aspekter af lægehjælp i fængsler
R(99) 3 om harmonisering af retsmedicinske regler for obduktioner
R(99) 22 om overbefolkning i fængsler og hurtigt stigende fangetal.
210
________________________

BILAG 11
RÅDETS KONKLUSIONER OM DEN ROLLE, DEN EUROPÆISKE UNION KAN
SPILLE FOR FREMME AF MENNESKERETTIGHEDERNE OG
DEMOKRATISERINGSPROCESSEN I TREDJELANDE
INDLEDNING
1. Rådet minder om Den Europæiske Unions Wienerklæring af 10. december 1998 og andre
relevante instrumenter (bilag) og bekræfter Den Europæiske Unions dybe engagement i principperne
om frihed, demokrati og respekt for de universelle og udelelige menneskerettigheder,
de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet som omhandlet i artikel 6 og 11 i
traktaten om Den Europæiske Union og i artikel 177, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab. Proklamationen af chartret om grundlæggende rettigheder den
10. december 2000 afspejler menneskerettighedernes altoverskyggende betydning for alle
Den Europæiske Unions politikker og aktiviteter.
2. Rådet hilser Kommissionens meddelelse om, hvordan Den Europæiske Union kan medvirke
til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande (KOM(2001) 252 endelig)
(Kommissionens meddelelse kan findes på følgende webadresse:
www.europa.eu.int/comm/external_relations/human_rights/intro/index.htm#6), velkommen
som et værdifuldt bidrag til at styrke sammenhængen og konsekvensen i EU's politik
med hensyn til menneskerettighederne og demokratiseringsprocessen. Rådet erkender, at et
varigt demokrati og respekt for menneskerettighederne må opbygges indefra i de enkelte samfund,
og bekræfter, at det er fast besluttet på at fremme stabile demokratiske forhold, der bygger
på uindskrænket overholdelse af menneskerettighederne. Rådet mener, at denne målsætning
er afgørende for gennemførelsen af det europæiske program for forebyggelse af voldelige
konflikter, og at den er en af grundpillerne i indsatsen for at bidrage til mindskelse af fattigdommen,
en bæredygtig social og økonomisk udvikling, fred og sikkerhed.
PRINCIPPER
3. For at gøre EU's politik med hensyn til menneskerettighederne og demokratiseringsprocessen
mere veldokumenteret, troværdig, sammenhængende, konsekvent og effektiv bekræfter Rådet
sit tilsagn om at arbejde for:
– Sammenhæng og konsekvens mellem Fællesskabets aktioner og den fælles udenrigs og
sikkerhedspolitik (FUSP) og udviklingspolitikken gennem nært samarbejde og samordning
mellem dets kompetente organer og med Kommissionen;
– integrering ("mainstreaming") af menneskerettighederne og demokratiseringsprocessen
i den relevante EU-politik og de relevante EU-aktioner;
– åbenhed i EU's politik vedrørende menneskerettighederne og demokratiseringsprocessen
gennem en styrket dialog med Europa-Parlamentet og civilsamfundet;
– regelmæssig fastlæggelse og revision af prioriterede aktioner i forbindelse med gennemførelsen
af politikken vedrørende menneskerettighederne og demokratiseringsprocessen.
211

METODER OG OPFØLGNING
Sammenhæng og konsekvens
4. Rådet understreger betydningen af at styrke koordineringen og samarbejdet mellem Fællesskabets
aktioner og FUSP, når det gælder fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og
bestræbelserne på at styrke demokratiet. Rådet minder derfor om, at Fællesskabets aktioner
skal stemme overens med Den Europæiske Unions aktioner som helhed, herunder FUSP.
Rådet er enigt med Kommissionens i, at disse mål bør opfyldes uden oprettelse af nye strukturer.
5. Rådet understreger betydningen af et tæt samarbejde mellem dets kompetente rådsorganer
med henblik på konsekvente og sammenhængende afgørelser i de sammenfaldende spørgsmål
om fremme af menneskerettighederne og demokratiseringsprocessen. I den forbindelse fremhæver
det Menneskerettighedsgruppens (COHOM) rolle for sikringen af en virkningsfuld,
sammenhængende og konsekvent tilgang til disse spørgsmål sammen med geografiske og
andre relevante arbejdsgrupper. Denne rolle bør styrkes.
6. Rådet henstiller, at den højtstående repræsentant for FUSP sikrer, at der findes hensigtsmæssige
strukturer i Rådssekretariatet, der kan samle trådene og give menneskerettighedsdimensionen
større konsekvens og sammenhæng i forbindelse med politiske dialoger og andre aktioner
under FUSP, herunder konfliktforebyggelse og krisestyring.
7. Rådet understreger den vigtige rolle, som EU's missionschefer og navnlig deres rapporter
spiller, idet de bidrager til en veldokumenteret politik vedrørende menneskerettighederne og
demokratiseringspocessen.
8. Rådet understreger vigtigheden af, at der er sammenhæng og konsekvens mellem EU's overordnede
politik og dens holdning i internationale og regionale fora, som f.eks. FN, OSCE og
Europarådet. Rådet vil med henblik herpå, mellem samlingerne i Menneskerettighedskommissionen,
tage gennemførelsen af resolutioner, som EU har taget initiativ til, op til fornyet overvejelse.
9. Rådet understreger, at det er nødvendigt at sikre sammenhæng mellem de eksterne og de interne
politikker, og at undersøge, hvilke midler og hvilken praksis der kan udvikles med henblik
herpå. Hvis EU's politik på menneskerettighedsområdet skal være troværdig, må EU konsekvent
anvende menneskerettighedsstandarder på alle sine virkefelter, herunder også i udvidelsesprocessen.
212

10. Rådet er tilfreds med og støtter Kommissionens beslutning om at anlægge en mere strategisk
tilgang til det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR), således at
programmer og projekter er i overensstemmelse med EU's tilsagn og politik og bidrager til
gennemførelsen af centrale menneskerettighedsinstrumenter. Det ser med tilfredshed på
Kommissionens forslag om at reformere programmeringen og gennemførelsen af EIDHR og
på den overordnede reform af EF's eksterne bistand.
11. Rådet foreslår, at spørgsmålet om en eventuel fælles EU-strategi vedrørende menneskerettighederne
og demokratiseringsprocessen undersøges nærmere. Desuden vil Rådet inddrage de
positive erfaringer med de allerede eksisterende EU-retningslinjer og fælles holdninger.
Integrering
12. Efter Rådets opfattelse bør processen med at integrere målsætninger vedrørende menneskerettighederne
og demokratiseringsprocessen i alle aspekter af EU's eksterne og interne politikker
intensiveres. Integreringen kan få stor indvirkning på prioriterede politiske spørgsmål,
uden at dette nødvendigvis indebærer større budgetbevillinger.
13. Rådet henstiller, at respekten for menneskerettighederne og demokratiet, der er baseret på
internationale normer og instrumenter, navnlig De Forenede Nationers, fremmes gennem
dialog og samarbejde, idet EU dog forbeholder sig sin ret til uden omsvøb at protestere imod
krænkelser af menneskerettighederne. Rådet lægger stor vægt på dialoger om menneskerettighederne
med tredjelande. Menneskerettighederne og demokratiseringsprocessen bør endvidere
systematisk og på forskellige niveauer være et fast punkt i alle EU's politiske dialoger og
bilaterale forbindelser med tredjelande. Rådet understreger, at spørgsmål, der rejses i dialoger
med tredjelande, skal stemme overens med EU's overordnede politik over for det pågældende
land, herunder EU's holdning i internationale og regionale fora.
14. På linje med Den Europæiske Unions tilsagn om at fremme menneskerettighederne og, når
det er muligt, at anvende en positiv og støttende fremgangsmåde, mener Rådet, at der bør udvises
en høj grad af fleksibilitet ved anvendelsen af EU og EF-instrumenter og mekanismer
som f.eks. politiske dialoger, menneskerettighedsklausuler og økonomiske incitamenter.
213

15. Rådet er tilfreds med, at Kommissionen har til hensigt på andre EF-politiske områder, som
f.eks. indvandring og miljø, at pege på muligheder for at udvikle politikker og initiativer, der
kan fremme respekten for menneskerettighederne og demokratiet, bl.a. gennem styrkelse af
virksomhedernes sociale ansvar. Øget handel og yderligere liberalisering af handelen kan bidrage
til at fremme respekten for menneskerettighederne. Rådet opfordrer til en styrket international
dialog om forholdet mellem handel og social udvikling, herunder grundlæggende arbejdsmarkedsnormer.
16. Fællesskabssamarbejdsrammerne for landestrategipapirer baseret på nationale planer, f.eks.
strategier til mindskelse af fattigdom, når sådanne foreligger, bør bidrage til en mere systematisk
tilgang til menneskerettigheder og demokratisering. Menneskerettigheds og demokratiseringsspørgsmål
bør medtages i planlægningen, udformningen, gennemførelsen og overvågningen
af politikker og programmer. Rådet opfordrer Kommissionen til at sikre, at der er
overensstemmelse mellem vurderingerne i landestrategipapirerne og FUSP-vurderingerne,
bl.a. ved at inddrage missionschefernes synspunkter. Rådet er glad for Kommissionens tilsagn
om at bruge Den Tværtjenstlige Kvalitetsstøttegruppe til at føre tilsyn med, at menneskerettighedsprincipperne
indarbejdes i landestrategiplanerne.
17. Rådet bekræfter sit tilsagn om at føre en rettighedsbaseret udviklingspolitik, som tager hensyn
til, at mindskelse af fattigdom kræver uddelegering af ansvar samt muligheder og sikkerhed. I
denne sammenhæng er demokratiske vilkår en absolut forudsætning. Fremme af demokratiet
bør derfor sigte mod at skabe en strukturel ramme for realisering af alle menneskerettighederne
og for udryddelse af fattigdom.
Åbenhed
18. Rådet henstiller, at dialogen med Europa-Parlamentet videreføres aktivt. Rådet værdsætter
den store viden og det betydelige engagement, der kommer til udtryk i Europa-Parlamentets
årsberetning om menneskerettighederne. Rådet har til hensigt fortsat at udvikle EU's årsberetning
om menneskerettighederne.
19. Rådet vil fortsætte sin indsats for større åbenhed om sine aktioner på menneskerettighedsområdet
og sikre en effektiv dialog med civilsamfundet. Dialogen, herunder udveksling af informationer
og erfaringer, bør sigte mod en aktiv inddragelse af civilsamfundet. I denne forbindelse
lover Rådet at undersøge, hvordan det sammen med Kommissionen kan gøre EU's debatfora
vedrørende menneskerettighederne mere effektive.
214

Prioriterede områder
20. Under henvisning til de foranstaltninger til styrkelse af EU's menneskerettighedspolitik, der er
fastlagt i EU's Wienerklæring fra 1998, henstiller Rådet, at prioriterede indsatsområder regelmæssigt
tages op til fornyet vurdering og ajourføres med henblik på at give retningslinjer
for den politiske beslutningsproces på kort og lang sigt.
21. Rådet ser med tilfredshed på de prioriteter for EIDHR, som Kommissionen anfører i sin meddelelse,
og ser frem til regelmæssig revision og ajourføring deraf. Rådets arbejde med fremme
af menneskerettighederne og demokratiet vil sætte fokus på disse og andre nøglespørgsmål,
som f.eks. børns rettigheder, frie medier og styrkelse af civilsamfundet, bl.a. gennem uddannelse
i menneskerettighedsspørgsmål. EU skal tage hensyn til kønsaspektet i hele sin politik
vedrørende menneskerettighederne og demokratiseringsprocessen samt til børnerettighedsperspektivet,
når dette er relevant.
22. Rådet understreger, at EU vil fortsætte sin praksis med samarbejde med De Forenede Nationer,
og finder under hensyn til den vægt, EU lægger på universel respekt for og konsekvent
anvendelse af internationale menneskerettighedsinstrumenter, at alle muligheder for at styrke
dette samarbejde bør undersøges, især med De Forenede Nationers Højkommissariat for
Flygtninge og andre internationale og regionale organisationer, som f.eks. Europarådet og
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.
215

BILAG til Rådets konklusioner om den rolle, Den Europæiske Union kan spille for fremme af
menneskerettighederne og demokratiseringsprocessen i tredjelande
– Erklæring fra Rådet og Kommissionen om Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik af
10. november 2000 (dok. 13458/00)
– Rådets konklusioner vedrørende standardrammen for landestrategipapirer af 10. november
2000 (dok. 13357/00)
– Retningslinjer for styrket operationel samordning mellem Fællesskabet og medlemsstaterne
vedrørende ekstern bistand af 22. januar 2001 (dok. 5431/01)
– Rådets konklusioner om EU-bistand til valghandlinger og valgovervågning af 31. maj 2001
(dok. 9990/01)
– Rådets konklusioner om sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling af
31. maj 2001 (dok. 9989/01)
– Rådets konklusioner om særberetning nr. 21/2000 fra Revisionsretten om forvaltningen af
Kommissionens programmer for bistand til tredjelande af 31. maj 2001 (dok. 9983/01)
– Rådets konklusioner med hensyn til proceduren for konfliktforebyggelse af 31. maj 2001
(dok. 9991/01)
– Rådets forordning 9751/1999 og 976/1999 (EFT L 120/1 og L 120/8 af 29. april 1999)
– Partnerskabsaftalen mellem AVS og EU, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (EFT
L 317 af 15. december 2000).
216
________________________

INDLEDNING
RÅDETS KONKLUSIONER OM VALGBISTAND
BILAG 12
1. Ægte valg er et væsentligt led i demokratiseringsprocessen. De forudsætter, at en lang række
menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder kan udøves fuldt ud. At folket ved hemmelig
og lige afstemning frit kan give udtryk for sin politiske vilje gennem en universel, retfærdig,
gennemsigtig og participatorisk valgproces, er en af hovedhjørnestenene i et inklusivt
og stabilt demokrati.
2. Rådet minder derfor om Den Europæiske Unions mål om støtte til udvikling og befæstelse af
demokratiet og retsstatsprincippet samt respekt for menneskerettighederne, således som det er
formuleret i artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 177, stk. 2, i traktaten
om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Rådet bekræfter sit tilsagn om at bidrage til fred
og sikkerhed og fremme et stabilt og demokratisk politisk klima, således som det bl.a. fremgår
af artikel 1 i AVS-EU-partnerskabsaftalen.
3. På baggrund af retningslinjerne for EU-overvågning af valghandlinger fra 1998 og EU-retningslinjerne
for fælles kriterier for udvælgelse af valgobservatører fra 1999 samt Rådets forordninger
(EF) nr. 975/1999 og (EF) nr. 976/1999 og den fælles erklæring fra Rådet og
Kommissionen om EF's udviklingspolitik af 10. november 2000 ser Rådet med tilfredshed på
meddelelsen fra Kommissionen om EU-bistand til valghandlinger og valgovervågning
(KOM(2000) 191 endelig), der har til formål at bidrage til en sammenhængende ramme for
EU's politik på dette område.
PRINCIPPERNE FOR VALGBISTAND
4. Fællesskabet og medlemsstaterne har sammen med tredjelande et fælles mål om et stabilt demokrati.
For at opfylde dette mål kræves det, at alle berørte parter forpligter sig politisk. Derfor
understreger Rådet, at der er behov for en dialog med de nationale myndigheder på et tidligt
stadium, og at der skal sikres overensstemmelse mellem valgbistanden, landestrategien for
hvert partnerland og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks målsætninger.
5. EU er i sig selv et projekt, der sigter på demokrati, udvikling og fred. Rådet understreger, at
EU's tilstedeværelse ved valg i tredjelande er en politisk tilkendegivelse og repræsenterer en
forpligtelse over for disse værdier. EU's støtte kan, hvad enten den har form af valgbistand
eller valgovervågning, bidrage til at øge vælgernes tillid til valgprocessen, nedbringe risikoen
for svindel og være en anledning til at fremsætte anbefalinger om at forbedre valgsystemet i
en partnerskabsånd. Hvis der tages tilstrækkeligt hensyn til de underliggende og langsigtede
politiske processer, der kommer til udtryk i valget, vil en sådan støtte ligeledes kunne bidrage
til at forebygge konflikter.
217

6. En effektiv støtte fra EU's side til afholdelse af valg kræver en sammenhængende strategi, der
indebærer anvendelse af såvel EF- som FUSP-instrumenter, der gensidigt forstærker hinanden.
Dette er i overensstemmelse med det krav, der er fastlagt i artikel 3 i TEU, hvorefter der
skal være sammenhæng i EU's udenrigspolitik som helhed. Støtte til afholdelse af valg indgår
som et vigtigt element i EU's samlede bidrag til demokratisering og bæredygtig udvikling i
tredjelande, der søges tilvejebragt gennem såvel langsigtet udviklingsbistand som EU's politiske
dialog. Programmerne for valgbistand samt observatørmissionerne vil fungere langt mere
effektivt, hvis de understøttes af klare meningstilkendegivelser i Den Europæiske Unions politiske
dialog med regeringen. Dette gælder såvel før som under og efter valgprocessen.
7. Inden der træffes beslutning om at udsende EU-valgobservatørmissioner og sonderende vurderingsmissioner,
bør Rådet foretage en indgående vurdering af den politiske situation i landet,
af de potentielle virkninger af udsendelsen af en EU-valgobservatørmission for den fremtidige
demokratiske situation i landet og EU's forbindelser med det pågældende land, af de
disponible midler og af, hvor højt den mission, der skal gennemføres, bør prioriteres. Rådet
bør nøje følge udviklingen i observatørmissionen og anvende resultaterne i EU-observatørmissionens
og EU-missionschefernes rapport som grundlag for sine konklusioner om valgprocessen
og dens konsekvenser for EU's fremtidige forbindelser med det pågældende land.
Det bør, når som helst det er relevant, følge missionens konklusioner og henstillinger op i forbindelse
med den politiske dialog og de efterfølgende bistandsprogrammer.
8. Fællesskabet har ikke enekompetence med hensyn til valgbistand. Medlemsstaterne kan derfor
fortsat yde valgbistand enten bilateralt eller ved at bidrage til internationale organisationers
aktiviteter, uanset hvilke foranstaltninger EU træffer. De skal dog sikre, at sådanne nationale
foranstaltninger er i overensstemmelse med Rådets politiske holdning til valgprocessen
i et bestemt land. Endvidere kan Rådet iværksætte andre valgforanstaltninger i henhold til afsnit
V i traktaten om Den Europæiske Union, for så vidt disse foranstaltninger tjener til at opfylde
målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og er i overensstemmelse med artikel
47 i TEU.
9. I forbindelse med støtte til afholdelse af valg finder Rådet det hensigtsmæssigt at skelne mellem
valgbistand og valgovervågning. Den underliggende analyse med hensyn til omfang,
rækkevidde og finansieringskilde er den samme for begge aktiviteter. Der er imidlertid betydelige
forskelle for så vidt angår behovet for koordinering og tidsfristerne. Derfor skal EU
udvikle forskellige, men komplementære strategier.
218

SAMARBEJDE OG KOORDINERING
10. Rådet minder om, at det lægger stor vægt på en tæt koordinering mellem Kommissionen,
Rådet, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne i forbindelse med vurderingen forud for valget
og analysen af den politiske baggrund.
11. Rådet opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med medlemsstaterne, samt andre donorer
og internationale partnere, bl.a. De Forenede Nationer, Organisationen for Sikkerhed og
Samarbejde i Europa, der leder valgobservationen i OSCE-området, Europarådet og "International
Institute for Democracy and Electoral Assistance" (IDEA), med henblik på at udvikle
en politik, mobilisere den nødvendige ekspertise og koordinere valgbistanden, om muligt
inden for rammerne af nationale strategier. EU bør så vidt muligt overvåge valgene i fællesskab
med andre internationale aktører for at bidrage til en sammenhængende international
strategi og lette de organisatoriske bestræbelser i det pågældende tredjeland, idet observatørernes
uafhængighed respekteres. Rådet forpligter sig til at styrke koordineringen på dette område
og noterer sig, at Kommissionen ligeledes er indstillet herpå.
RAMMERNE FOR FREMTIDIGE FORANSTALTNINGER
12. Rådet ser positivt på, at Kommissionen har til hensigt at forbedre koordineringen og effektiviteten
i de foranstaltninger, der gennemføres som led i valgbistanden. I den forbindelse ser
det med tilfredshed på såvel Kommissionens indsats for at strømline og effektivisere tilrettelæggelsen
af valgbistand som forslaget om en central enhed for valghandlinger.
13. Rådet mener, at en indgående analyse af hvert enkelt valg og hver enkelt observatørmission
samt bistand, der specielt er tilpasset situationen, vil øge effektiviteten og stabiliteten i aktiviteterne
på dette område.
14. Rådet ser med særlig tilfredshed på indførelsen af omfattende tekniske sonderende vurderingsmissioner,
som skal varetages af Kommissionen. Rådet ser ligeledes positivt på, at det
skal være praksis at indbyde medlemsstaterne til at udsende valgeksperter til at deltage i sådanne
missioner. De sonderende missioner skal vurdere situationen forud for valget ud fra
internationale standarder og levere oplysninger, der kan bidrage til at træffe beslutning om,
hvorvidt og hvordan der skal ydes bistand til en valgproces. De ansvarlige rådsorganer og
missionscheferne i det pågældende land skal involveres i de sonderende missioners vurdering.
219

15. Rådet og Kommissionen bør derfor arbejde tæt sammen i alle faser af planlægningen og gennemførelsen
af den enkelte valgobservatørmission for at sikre sammenhængen i Unionens
optræden udadtil. Rådet er desuden enigt med Kommissionen om, at det er vigtigt at koordinere
planlægningen og prioriteringen. Dette er nødvendigt for at sikre, at planlægningen af
valgovervågningen og valgbistanden er i overensstemmelse med EU's udenrigspolitiske prioriteter
og tager højde for behovet for at koncentrere sig om et begrænset antal operationer.
Rådet ser med tilfredshed på, at Kommissionen i begyndelsen af hvert år agter at høre de relevante
rådsorganer på grundlag af en tidsplan for forestående valg. Rådet vil sammen med
Kommissionen søge at opstille en liste over valg, hvor EU's medvirken må prioriteres. Listen
vil også blive drøftet med Europa-Parlamentet. Prioriteringen bør jævnligt tages op til fornyet
overvejelse i årets løb for at sikre, at der tages hensyn til den politiske udvikling som vurderet
af de ansvarlige rådsorganer i hvert enkelt tilfælde.
EU-VALGBISTAND
16. Et valg er en begivenhed i en langsigtet proces. EU-støtten bør integreres i landestrategierne
og indledes i god tid inden valget, således at den kan bidrage til at skabe de betingelser, der er
nødvendige, for at valget kan leve op til de internationale standarder. Disse bestræbelser bør
videreføres efter valget for at bistå myndighederne i det pågældende land med at fastslå og afhjælpe
eventuelle mangler. EU skal ved udformningen af sine programmer i fuldt omfang
tage hensyn til erfaringerne fra tidligere valgbistand. Den anvendte fremgangsmåde bør systematisk
bygge på de indhøstede erfaringer.
17. De specifikke foranstaltninger bør bl.a. omfatte
220
– institutionel kapacitetsopbygning med henblik på tilrettelæggelse af kommende valg,
herunder bistand til reguleringsrammeaftaler for så vidt angår politiske partier og valgfinansiering
– oplæring og uddannelse af lokalt personale
– bevidstgørelseskampagner for individets ret til at stemme (navnlig rettet mod kvinder,
minoriteter og sårbare grupper)
– oprettelse af valgsteder
– støtte til organisationer i det pågældende lands civile samfund, der er aktive på valgområdet
– støtte til medierne.

EU-VALGOVERVÅGNING
18. En beslutning om at udsende en EU-valgobservatørmission bør træffes efter en indgående
drøftelse i den relevante geografiske rådsgruppe og så vidt muligt under hensyntagen til
Europa-Parlamentets synspunkter. Endvidere skal en beslutning om at udsende en EU-observatørmission
træffes under hensyn til EU's hovedmål og resultaterne fra en sonderende vurderingsmission.
Der skal så tidligt som muligt indledes en dialog med de nationale myndigheder
i forbindelse med en sonderende vurderingsmission, og det pågældende land vil få forelagt et
standardmandat for observatørmissionen, der indeholder væsentlige og ufravigelige krav til en
saglig og professionel overvågning.
19. En beslutning om at overvåge en valgproces skal desuden være i overensstemmelse med EU's
prioriteter. Den skal tage hensyn til internationale standarder og den sonderende vurderingsmissions
konklusioner. Rådet understreger, at det hverken er nødvendigt eller ønskeligt, at EU
systematisk overvåger samtlige valg i tredjelande.
20. Rådet tilskynder Kommissionen til at give observatørerne passende uddannelse og følge op på
udformningen af passende instrumenter, herunder rammeaftaler, til støtte for gennemførelsen
af EU-valgobservatørmissioner for at muliggøre hurtig reaktion, navnlig i nødsituationer,
fremme procedurer for hurtig og forenklet beslutningstagning og rekruttering og sikre effektiv
feedback til analyseformål.
21. Den bestående praksis med at udpege et erfarent medlem af Europa-Parlamentet som chefobservatør
for EU-valgmissionerne bør videreføres.
OBSERVATØRMISSIONERNES VURDERING
22. EU’s valgobservatørmissioner bør altid nå frem til en uafhængig vurdering af valgprocessen
og valgresultatet på grundlag af internationalt anerkendte standarder og god praksis. Vurderingen
af valget bør altid forelægges af EU's chefobservatør eller af chefen for den internationale
førende organisation, og kun af en af disse, og fremsendes til Kommissionen, Rådet og
Europa-Parlamentet. Foreløbige resultater må under ingen omstændigheder videregives på
forhånd.
23. Rådet understreger, at missionschefernes rapporter om valgprocessen udgør et væsentligt bidrag
til rådsorganernes analyse af den politiske situation, der følger af valget.
221

OPFØLGNING
24. Rådet anmoder Kommissionen om yderligere at udvikle sin politik vedrørende observatører
på kort og på langt sigt og vedrørende den mere generelle integrering af valgovervågning med
valgbistand under hensyn til det overordnede mål om støtte til såvel demokratisering som respekt
for og fremme af menneskerettighederne. Rådet opfordrer i denne forbindelse indtrængende
Kommissionen til at udvikle effektindikatorer.
25. Rådets forberedende organer vil fortsætte behandlingen af dette spørgsmål med henblik på at
finde yderligere måder, hvorpå man kan styrke koordinationen, effektiviteten, virkningen og
synligheden af EU's valgbistands- og overvågningsforanstaltninger.
26. Rådet er enigt om, at det er nødvendigt at overvåge iværksættelsen, virkningen samt effektiviteten
af fællesskabsforanstaltningerne på valgområdet. Kommissionen vil inden tre år foretage
en grundig samlet evaluering af EU-bistanden til valghandlinger.
222
________________________

RÅDETS FÆLLES HOLDNING AF 11. JUNI 2001
VEDRØRENDE DEN INTERNATIONALE STRAFFEDOMSTOL
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 15, og
ud fra følgende betragtninger:
BILAG 13
(1) Konsolidering af retsstaten og respekt for menneskerettighederne samt bevarelse af freden og
styrkelse af den internationale sikkerhed i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt og i
henhold til EU-traktatens artikel 11 er af grundlæggende betydning og en prioritet for EU.
(2) Statutten for Den Internationale Straffedomstol, der blev vedtaget af Rom-konferencen af befuldmægtigede,
er blevet undertegnet af 139 og ratificeret eller tiltrådt af 32 stater; den træder i
kraft, når det 60. ratificerings-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument er deponeret.
(3) Principperne i Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol samt de principper, der styrer
domstolens funktionsmåde, er i fuld overensstemmelse med EU's principper og mål.
(4) De grove forbrydelser, der hører under domstolens kompetence, berører alle medlemsstater, som
er besluttet på at samarbejde om at bekæmpe sådanne forbrydelser og om at hindre, at gerningsmændene
forbliver ustraffede.
(5) EU er overbevist om, at overholdelse af den humanitære folkerets regler og af menneskerettighederne
er nødvendig for at bevare freden og konsolidere retsstaten.
(6) Det er derfor ønskeligt, at statutten træder i kraft hurtigt, og EU er fast besluttet på at gøre alt for
at tilvejebringe det fornødne antal ratificerings-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter
og at bidrage til fuld gennemførelse af Rom-statutten.
(7) Europa-Parlamentet vedtog den 19. november 1998, den 6. maj 1999 og den 18. januar 2001
beslutninger om ratificering af Rom-traktaten om oprettelse af Den Permanente Internationale Straffedomstol,
og Kommissionen forelagde den 8. maj 2001 Europa-Parlamentet og Rådet en meddelelse
om Den Europæiske Unions rolle med hensyn til at fremme menneskerettighederne og demokratiseringen
i tredjelande.
223

(8) Der er ved Rom-konferencens slutakt nedsat en forberedende kommission, som har mandat til at
udarbejde forslag til vedtagelse på forsamlingen af deltagerstater, herunder instrumenter, der er
nødvendige for, at domstolen kan fungere i praksis.
(9) Den aftale, der er opnået om Rom-statutten, afspejler en fin balance mellem forskellige retssystemer
og interesser, og udfærdigelsen af de første udkast til instrumenter vedrørende forbrydelsernes
gerningsindhold samt procesreglement og bevisregler, som den forberedende kommission afsluttede
den 30. juni 2000, er foretaget med fuld respekt for statuttens integritet, som alle medlemsstater
ønsker at bevare.
(10) EU anerkender, at de principper og regler for international strafferet, der er fastlagt i Rom-statutten,
bør tages i betragtning i andre internationale retsinstrumenter.
(11) EU er overbevist om, at generel tilslutning til Rom-statutten er ønskelig, hvis Den Internationale
Straffedomstol skal være fuldt effektiv, og mener i den forbindelse, at initiativer med henblik
på større accept af statutten bør fremmes, for så vidt de er i overensstemmelse med statuttens ånd og
bogstav.
(12) Den konkrete oprettelse af domstolen og gennemførelsen af statutten kræver praktiske foranstaltninger,
som Den Europæiske Union og dens medlemsstater bør støtte fuldt ud -
VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES HOLDNING:
224
Artikel 1
1. Oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol med henblik på at forebygge og begrænse
begåelsen af grove forbrydelser, der hører under domstolens kompetence, er et vigtigt middel til at
fremme overholdelse af den humanitære folkeret og menneskerettighederne og dermed til at bidrage
til frihed, sikkerhed, retfærdighed og retsstaten samt til bevarelse af freden og styrkelse af den internationale
sikkerhed i overensstemmelse med målene og principperne i De Forenede Nationers
pagt.
2. Formålet med denne fælles holdning er at tilstræbe og støtte en hurtig ikrafttræden af Romstatutten
og oprettelse af domstolen.

Artikel 2
1. Den Europæiske Union og dens medlemsstater skal for at bidrage til en hurtig ikrafttræden af
statutten gøre alt for at fremme denne proces ved at rejse spørgsmålet om den videst mulige ratificering,
accept, godkendelse eller tiltrædelse af Rom-statutten og om statuttens gennemførelse i forhandlinger
eller politisk dialog med tredjelande, grupper af stater eller relevante regionale organisationer,
hvor dette er hensigtsmæssigt.
2. EU og medlemsstaterne skal også bidrage med andre midler til en hurtig ikrafttræden og gennemførelse
af statutten, bl.a. ved at vedtage initiativer til at fremme udbredelsen af værdier, principper
og bestemmelser i Rom-statutten og dertil knyttede instrumenter.
3. Medlemsstaterne skal dele deres erfaringer med gennemførelsen af statutten med alle interesserede
stater og i givet fald yde andre former for støtte med henblik på gennemførelsen.
Artikel 3
EU og medlemsstaterne skal yde støtte, herunder praktisk støtte, med henblik på at udvirke, at domstolen
oprettes hurtigt og fungerer efter hensigten. De skal støtte en hurtig indførelse af en passende
planlægningsmekanisme til forberedelse af domstolens konkrete oprettelse.
Artikel 4
Rådet skal om nødvendigt koordinere foranstaltninger truffet af EU og medlemsstaterne med henblik
på gennemførelse af artikel 2 og 3.
Artikel 5
Rådet noterer sig, at Kommissionen har til hensigt at handle med henblik på at gennemføre denne
fælles holdnings prioriteter og mål, i givet fald ved passende fællesskabsforanstaltninger.
Artikel 6
Under forhandlingerne om de instrumenter, der er fastsat i resolution F i slutakten fra Rom-diplomatkonferencen
af befuldmægtigede, og under udførelsen af det fastsatte arbejde, skal medlemsstaterne
bidrage til en hurtig udfærdigelse af disse instrumenter og støtte løsninger, der er i overensstemmelse
med Rom-statuttens ånd og bogstav, under hensyntagen til nødvendigheden af at sikre
den videst mulige deltagelse.
225

226
Artikel 7
Rådet skal tage denne fælles holdning op til revision hver sjette måned.
Artikel 8
Denne fælles holdning har virkning fra dagen for vedtagelsen.
Artikel 9
Denne fælles holdning offentliggøres i EF-Tidende.
Udfærdiget i Luxembourg, den 11. juni 2001.
På Rådets vegne
A. Lindh
Formand
Status over medlemsstaternes ratificering
Medlemsstat Undertegnelse Ratificering
Belgien 10. september 2001 28. juni 2000
Danmark 25. september 1998 21. juni 2001
Det Forenede Kongerige 30. november 1998 Endnu ikke ratificeret
Finland 7. oktober 1998 29. december 2000
Frankrig 18. juli 1998 9. juni 2000
Grækenland 18. juli 1998 Endnu ikke ratificeret
Irland 7. oktober 1998 Endnu ikke ratificeret
Italien 18. juli 1998 26. juli 1999
Luxembourg 13. oktober 1998 8. september 2000
Nederlandene 18. juli 1998 Endnu ikke ratificeret
Portugal 7. oktober 1998 Endnu ikke ratificeret
Spanien 18. juli 1998 24. oktober 2000
Sverige 7. oktober 1998 28. juni 2001
Tyskland 10. december 1998 11. december 2000
Østrig 7. oktober 1998 28. december 2000
_____________________

De Forenede Nationer
MENNESKERETTIGHEDSINSTRUMENTER
BILAG 14
– Verdenserklæring om menneskerettigheder (1948)
– Konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab (1948)
– Genève-konvention om forbedring af såredes og syges vilkår ved hære i krig (1949)
– Genève-konvention til forbedring af såredes, syges og skibbrudnes vilkår i de væbnede styrker
på søen (1949)
– Genève-konvention om behandling af krigsfanger (1949)
– Genève-konvention om beskyttelse af civile personer i krigstid (1949)
– Konvention om flygtninges retsstilling (1951)
– Konvention om begrænsning af statsløshed (1954)
– Konvention om statsløse personers retsstilling (1954)
– International konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (1966)
– International konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966)
– International konvention om borgerlige og politiske rettigheder (1966)
– Valgfri protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder
(1966)
– Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (1979)
– Konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf (1979)
– Erklæring om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af
religion og tro (1981)
– Erklæring om retten til udvikling (1986)
– Konvention om barnets rettigheder (1989)
227

– Anden valgfri protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,
der sigter mod afskaffelse af dødsstraf (1989)
– International konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers
rettigheder (1990)
– Erklæring vedrørende rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse og
sproglige minoriteter (1992)
– Erklæring om afskaffelse af vold mod kvinder (1993)
– Erklæring om retten for individer og samfundsgrupper til at fremme og beskytte universelt
anerkendte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (1998)
– Valgfri protokol til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder
(1999)
– Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende børn i væbnede konflikter
(2000)
– Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende handel med børn, børneprostitution
og børnepornografi (2000)
228

EUROPARÅDET
– Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
(1950) som ændret ved protokol nr. 11 (1994)
– Protokol nr. 6 til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
vedrørende afskaffelsen af dødsstraf (1983) som ændret ved protokol nr. 11
(1994)
– Protokol nr. 11 til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
(1994)
– Europæisk konvention til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller vanærende behandling
eller straf (1987)
– Den europæiske socialpagt (1961)
– Tillægsprotokol til den europæiske socialpagt om indførelse af en ordning for kollektive klager
(1995)
– Den europæiske socialpagt - ændret (1996)
– Det europæiske charter for regional- eller mindretalssprog (1992)
– Rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal (1995)
ORGANISATIONEN FOR SIKKERHED OG SAMARBEJDE I EUROPA
– Helsingfors-slutakten (1975)
– Slutdokumentet fra mødet i Wien for repræsentanterne for de stater, der deltager i Konferencen
om Sikkerhed og Samarbejde i Europa (1986)
– Dokument fra mødet i København vedrørende konferencen om den menneskelige dimension
under Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa (1990)
– Paris-charteret for et nyt Europa (1990)
– Dokument fra mødet i Moskva vedrørende konferencen om den menneskelige dimension
under Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa (1991)
– Helsingfors-dokumentet om Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa (1992)
– Dokument fra mødet i Rom for Rådet for Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa
(1993)
– Wien-dokumentet fra mødet for repræsentanterne for de stater, der deltager i Konferencen om
Sikkerhed og Samarbejde i Europa (1994)
– Budapest-topmødeerklæringen fra Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa (1994)
– Lissabon-topmødeerklæringen fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa
(1996)
– Istanbul-topmødeerklæringen fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa
(1999)
– Charter for europæisk sikkerhed (1999)
________________________
229

230

MENNESKERETTIGHEDSINSTRUMENTER UNDERTEGNET
AF EU-MEDLEMSSTATERNE
DE FORENEDE NATIONER
BILAG 15
– Konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab (1948)
– Genève-konvention om forbedring af såredes og syges vilkår ved hære i krig (1949)
– Genève-konvention til forbedring af såredes, syges og skibbrudnes vilkår i de væbnede styrker
på søen (1949)
– Genève-konvention om behandling af krigsfanger (1949)
– Genève-konvention om beskyttelse af civile personer i krigstid (1949)
– Konvention om flygtninges retsstilling (1951)
– International konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (1966)
– International konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966)
– International konvention om borgerlige og politiske rettigheder (1966)
– Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (1979)
– Konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf (1979)
– Konvention om barnets rettigheder (1989)
– Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende børn i væbnede konflikter
(2000)
– Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende handel med børn, børneprostitution
og børnepornografi (2000)
EUROPARÅDET
– Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
(1950) som ændret ved protokol nr. 11 (1994)
– Protokol nr. 6 til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
vedrørende afskaffelsen af dødsstraf (1983) som ændret ved protokol nr. 11
(1994)
– Protokol nr. 11 til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
(1994)
– Europæisk konvention til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller vanærende behandling
eller straf (1987)
– Den europæiske socialpagt (1961)
________________________
231

232

REPORTS SUBMITTED BY MEMBER STATES TO
HUMAN RIGHTS TREATY BODIES
BILAG 16
BELGIUM
• On 30 May 2001 Belgium submitted its 11th,12th and 13th reports under the United Nations
Convention on the Elimination of All Forms of Racial Discrimination.
• On 17 November 2000 Belgium submitted its second peioridic report relating to the United
Nations Covenant on Economic, Social and Cultural Rights.
DENMARK
• CAT: Fourth periodic report (CAT/C/55/Add.2) submitted on 4 August 2000. To be examined
May 2002.
• CERD: 15 th periodic report submitted 23 January 2001. Not yet available as UN document.
• CCPR: Fourth periodic report (CCPR/C/DNK/99/4) submitted on 30 December 1998
was examined on 20 October 2000 (CCPR/CO/70/DNK).
• CRC: Second periodic report, CRC/C/70/Add.6, submitted on 15. September 1998 was
examined on 22 May 2001 (CRC/C/15/Add.151.)
Web sites: www.unhchr.org and www.um.dk
GERMANY
• CERD: 15 th Report received 10 August, 2000(Doc. CERD/C/338/Add. 4), discussed 13/14
March, 2001 (Doc. CERD/C/SR. 1450 of 13 June, 2001)
GREECE
• 12 th -15 th periodic reports to the Committee under the Convention on the Elimination of all
Forms of Racial Discrimination were submitted on 9 th March 2000; an additional report to the
initial ones was submitted on 21st February 2001. The reports were examined on 16 th and
19 th March 2001
• 4 th -5 th periodic reports to the Committee under the Convention on the Elimination of all Forms
of Discrimination against Women were submitted on 19 th April 2001.
All above reports may be found on the website of the UN High Commissioner on Human
Rights: http://www.unhchr.ch/
233

SPAIN
• Spain did not submit any reports to human rights treaty bodies in 2000.
FRANCE
• Second periodic report under the Covenant on Economic, Social and Cultural Rights submitted
on 25 October 2000 (E/1990/6/Add.27).
Website: www.unhchr.ch
IRELAND
• Second report of Ireland on the measures adopted to give effect to the provisions of the International
Covenant on Civil and Political Rights, submitted 1998 CCPR/C/IRL. Report
examined and concluding observations of Committee, July 2000.
• Second report of Ireland on the measures adopted to give effect to the provisions of the International
Covenant on Economic, Social and Cultural Rights, submitted August 2000.
234
All the reports and the concluding observations are available at www.unhchr.ch or at the
Department of Foreign Affairs website at www.irlgov/ive
ITALY
• XII- XIII Report on the Elimination of Racial Discrimination
Presented to: UNHCHR
Date. 26.07.2000
Discussed: on 30- 31 July 2001
Web site: www.unhchr.ch/
LUXEMBOURG
• No reports have been submitted during the time period covered by the report.

NETHERLANDS
• International Covenant on Civil and Political Rights: the final version of the third report of the
Kingdom of the Netherlands (initially submitted on 19 February 1999)was submitted on
11 January 2001 and examined by the Committee on 9 July 2001 (report CCPR/C/NET/2001)
• Convention on the Elimination of All Forms of Racial Discrimination (CERD): the thirteenth
and fourteenth report (submitted on 27 April 1999) were examined on 8/9 and 16 August 2000
(report: CERD/C/362/Add.4 ; Summary Records: CERD/C/SR.1413-1414,1424)
• Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination against Women (CEDAW): third
report was sumitted on 13 November 2000 and examined on 6 July 2001 (report:
CEDAW/C/NET/3)
The documents are available on the electronic database of the Treaty Body System (TBS)
accessible through the UN human rights website: http://www.unhchr.ch
AUSTRIA
Council of Europe:
• European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or
Punishment (CPT):
Publication of the report: 21 June 2001 (CPT/Inf (2001)8)
Internet homepage of CPT: www.cpt.coe.int
• The European Commission against Racism and Intolerance (ECRI):
Publication of the 2 nd report on Austria: 3 April 2001 (adopted 16 June 2000) (CRI(2001)3)
Internet homepage of ECRI: www.ecri.coe.int
United Nations:
• International Convention on the Elimination of all forms of Racial Discrimination (CERD):
14 th periodic report (CERD/C/362/Add.7)
Submission of the report: 24 July 2000
Internet homepage of the Office of the High Commissioner for Human Rights:
www.unhchr.ch/tbs/doc.nsf
235

PORTUGAL
• International Covenant on Economic, Social and Cultural Rights – 3rd report was submitted on
7 November 1997 and examined on 14-15 November 2000.
• Convention on the Elimination of All Forms of Racial Discrimination – 9th report was
submitted on 6 January 2000 and examined on 12-13 March 2001.
• Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination against Women – 4th and
5th reports were submitted on 12 June 2001 and will be examined in January 2002.
FINLAND
United Nations:
• The second report on the implementation of the CRC was reviewed on 19 September 2000.
• The 4th report on the implementation of the Covenant on Economic, Social and Cultural Rights
(ESC) was reviewed on 15-16 November 2000.
• The 3rd and 4 th reports on the implementation of the CEDAW were reviewed on
2 January 2001.
Council of Europe:
• Regarding Finland’s Initial Report on the Framework Convention for the Protection of National
Minorities the Advisory Committee on National Minorities adopted its opinion on Finland on
22 September 2000.The Government of Finland has submitted its observations in July 2001.
• The initial report of the Government of Finland on the Application of the European Charter for
Regional or Minority Languages is being considered by the monitoring mechanism of the
Convention.
The Committee of Ministers will accept the final recommendations with regard to both
Conventions most likely by the end of year 2001.
236
Reports in English can be found on the official homepage for Facts on Finland at
http://virtual.finland.fi/ministry/english/humanrights.html.Reports in Finnish are also published
on the same homepage at http://virtual.finland.fi/ministry/suomi/ihmisoikeudet.html.
Details about the review processes can be found on the homepages of the relevant treaty bodies.
(Unofficial human rights reports are published on the homepages of a non-governmental
organization, the Finnish League for Human Rights, at www.ihmisoikeusliitto.fi)

SWEDEN
• International Covenant on Political and Civil Rights:
Last report submitted: 23/10/2000
Doc. ref: CCPR/C/SWE/2000/5
The report is expected to be considered in March 2002.
• Convention on the Elimination of All Forms of Racial Discrimination:
Last report submitted: 05/08/99
Doc. ref: CERD/C/362/Add.5
The report was considered in the 57th session in 10-11/22-Aug-2000.
The Committee's concluding observations may be found in doc. ref.
CERD/C/304/Add.103
• Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination against Women:
Last reports submitted: 5 Dec 2000
Doc. ref: CEDAW/C/SWE/4 and CEDAW/C/SWE/5
The reports was considered in July 2001.
• Convention against torture and other inhuman or degrading treatment or punishment:
Last report submitted: 21/08/2000
Doc. ref: CAT/C/55/Add.3
No date has yet been set for the Committee's consideration of the report.
Documents can be found at www.unhchr.ch/tbs/doc.nsf
UNITED KINGDOM
• The Initial Report of the UK's Overseas Territories under the Convention on the Rights of the
Child was examined by the Committee on the Rights of the Child at its 25th Session in
September 2000. The Committee's Concluding Observations (CRC/C/15/Add.135) can be found
on the OHCHR website
(http://www.unhchr.ch/tbs/doc.nsf/(Symbol)/deb167e01154421bc125697a0036f463?
Opendocument). The Reports(CRC/C/41/Add.7 (Overseas Territories, except the Falkland
Islands) and CRC/C/41/Add.9 (The Falkland Islands)) can also be
found on the OHCHR website. CRC/C/41/Add.7 is at
http://www.unhchr.ch/tbs/doc.nsf/(Symbol)/323ec8247bec9c0fc12569ff00534b84?O
pendocument, while CRC/C/41/Add.9 can be found at
http://www.unhchr.ch/tbs/doc.nsf/(Symbol)/dd12f6e6fed9eff9c125694d0037c7d3?O
pendocument .
237

• The UK's Fifteenth Report under the Convention on the Elimination of Racial
Discrimination was examined by the Committee on the Elimination of Racial
Discrimination at its 57th Session in August 2000. The Committee's
Concluding Observations (CERD/C/304/Add.102) can be found on the OHCHR
website (http://www.unhchr.ch/tbs/doc.nsf/(Symbol)/836b358a9d2f13c5c125694400279fbe?
Opendocument).
• The Reports (CERD/C/338/Add.12,Part 1 (UK Metropolitan
Territories) and CERD/C/338/Add.12,Part 2 (Overseas Territories) can also be
found on the OHCHR website. CERD/C/338/Add.12,Part 1 is at
http://www.unhchr.ch/tbs/doc.nsf/(Symbol)/29e7549a20dd6661c125692f004bbea1?O
pendocument, while CERD/C/338/Add.12,Part 2 can be found at
http://www.unhchr.ch/tbs/doc.nsf/(Symbol)/37aec924633eb349c1256920003573c0?O
pendocument .
238

FINANCIAL CONTRIBUTIONS BY MEMBER STATES TO THE
UN HUMAN RIGHTS MECHANISMS
(The data refers to the fiscal year 2000, if not stated differently)
BILAG 17
BELGIUM
• Belgium's financial contribution to human rights protection mechanisms was 1,011,319 USD
(1 196 086 EUR) in 2000.
DENMARK
The Danish contribution towards OHCHR amounted to 10 million DKK, app. 1.344.000 EUR,
in 2000. In the period covered by the report contributions were made to:
• Voluntary Fund for Victims of Torture
DKK 2,000,000, app. 270.000 EUR
• Support to the treaty bodies
DKK 1,500,000, app. 201.600 EUR
• Support to the special procedures
DKK 2,000,000, app. 268.700 ,EUR
• World conference against Racism
DKK 600,000, app. 80.600 EUR
• Human Rights support for peace-making,
peacekeeping and peace-building activities/not earmarked
DKK 2,500,000 app. 336.000 EUR
• Human Rights support for peace-making,
peacekeeping and peace-building activities/Colombia
DKK 1,000,000, app.139.300 EUR
• ICC LDC Trust Fund
DKK 400,000, app. 53.800 EUR
239

GERMANY
• Voluntary Fund for Victims of Torture DM 250.000 (app.127 800 EUR)
• Trust fund technical cooperation activities DM 400.000 (app.204 500 EUR)
• Technical cooperation activities/Yemen DM 200.000 (app.102 300 EUR)
• Technical cooperation activities/national institutions DM 200.000 (app.102 300 EUR)
• Human rights support for peace-making, peacekeeping and
peace-building activities/Colombia DM 250.000 (app.127 800 EUR)
• Human rights support for peace-making, peacekeeping and
peace-building activities/Cambodia DM 150.000 (app.76 700 EUR)
• Human rights support for peace-making, peacekeeping
and peace-building activities/former Yugoslavia DM 500.000 (app. 255 600 EUR)
• Human rights support for peace-making, peacekeeping
and peace-building activities/Croatia DM 200.000 (app.102 300 EUR)
• Human rights support for peace-making, peacekeeping
and peace-building activities/Bosnia Herzegovina DM 250.000 (app.127 800 EUR)
• World conference against racism, racial discrimination,
xenophobia and related intolerance DM 200.000 (app.102 300 EUR)
• Commission of Enquiry on extrajudicial executions
in Togo DM 150.000 (app.76 700 EUR)
240
Total: DM 2 750 000 (app.1 406 100 EUR)
GREECE
• The financial contribution of Greece to the UN mechanisms for the protection of human rights
amounted to 982.600 USD (app. 1 066 100 EUR)
SPAIN
Compulsory:
• Intergovernmental group for informal consultations on asylum, refugees and emigrants:
Dollars 70.000 = 78.873 EUR = 13.000.000 ptas.
Voluntary:
• ACNUR, Conference against racism: 15 million ptas (app. 90 150 EUR).
• ACNUR: 333 million ptas (app. 2 001 000 EUR).
• UN Development Fund for Women, UNIFEM: 7,5 million ptas (app. 45 000 EUR).
• UN Fund for technical cooperation on human rights: 10 million ptas (app. 60 100 EUR).

• UNICEF: 295 million ptas (app. 1 773 000 EUR).
• UN Fund for the victims of torture: 7 million ptas (app. 42 100 EUR).
• International Institute for Human Rights: 300.000 ptas (app. 1 800 EUR).
• INSTRAW: 25 million ptas (app. 150 300 EUR).
• Office of the UN High Commissioner for Human Rights: 15 million ptas (app. 90 150 EUR).
• Office of the UN High Commissioner for Human Rights in Colombia: 24,300 million ptas (app.
146 000 EUR).
• Office of the Humanitarian Coordinator, OCHA: 30 million ptas (app. 180 300 EUR).
• Office of the Special Representative of the Secretary-General for Children and armed conflict;
12,5 million ptas (app.75 100 EUR).
• Office of ACNUR in Bogotá: 35 million ptas. (app. 210 400 EUR).
FRANCE
• 4,35 MF (EUR 663 153) for the High Commissioner for Human Rights
• 0,5 MF (EUR 76 225) for the victims of torture
• 0,5 MF (EUR 76 225) for indigenous peoples
• 0,5 MF (EUR 76 225) for Togo
IRELAND
• UN Office for the Coordination of Humanitarian Affairs (OCHA): IR£200,000
(app.254 000 EUR)
• UN Voluntary Fund for Assistance in Mine Clearing: IR£125,000 (app.158 700 EUR)
• Office of the Special Representative for Children and Armed Conflict: IR£35,000
(app.44 500 EUR)
• Office of the High Commissioner for Human Rights *: IR£650,000 (app. 825 500 EUR)
Among the activities of the High Commissioner’s Office being supported is the Voluntary Fund
for Technical Cooperation in the Field of Human Rights which will receive IR£150,000 (app.
190 500 EUR). An allocation of IR£150,000 (app. 190 500 EUR) will go to the OHCHR's Trust
Fund for Human Rights Field Operations some of which will be used in support of the Field
Office in Colombia. A contribution of IR£110,000 (app. 139 700 EUR) is being made for the
World Conference against Racism to be held in Durban, South Africa, from 31 August to
7 September 2001. This contribution brings total Irish support for UNHCHR's role in organising
this conference to IR£220,000 (app. 279 400 EUR).
Other allocations provided for within this year's overall contribution include the human rights of
Persons with Disabilities (IR£150,000, app.190 500 EUR), support for the Offices's voluntary
Fund for Victims of Torture (IR£100,000, app. 127 000 EUR) ), Human Rights aspects of the
peacekeeping operation in Burundi (IR£80,000, app. 101 600 EUR), and IR£50,000 (app.
63 500 EUR) to fund Human Rights in Development initiatives within the UN system.
241

ITALY
• OHCHR: 0,6 million EUR.
• OCHA: approximately 0,5 million EUR .
• UNHCR: 9 million EUR .
• UNICEF: 10,5 million EUR .
• UN TRUST FUND FOR VICTIMS OF TORTURE: 120 000 EUR .
LUXEMBOURG
• UN voluntary fund for victims of torture: 500.000 flux (12.395 euros) High Commissioner for
Human Rights: 1.000.000 flux (24.790 euros)
• Office of the Special Representative of the Secretary-General for Children in Armed Conflicts:
1097.804 flux (27.214 euros)
NETHERLANDS
In the period 1 July 200 - 30 June 2001 the following financial contributions were made by the
Netherlands:
• Voluntary Fund Indigenous People: NLG 75.000 (app. 34 100 EUR)
• Voluntary Fund for Field Activities: NLG 1.5 million (app. 681 000 EUR)
• Slavery Fund: NLG 98.463 (app. 44 700 EUR)
• Fund Victims of Torture: NLG 2.178.000 (app. 988 800 EUR)
• Independent Expert for the Right to Development: USD 276,542 (app. 300 000 EUR) through
Harvard (Boston) on behalf of a study to be undertaken by the independent expert (total
commitment to the work of the independent expert on the right to development is
USD 1,3 million (app.1 410 500 EUR) for the period 2001-2003)
AUSTRIA
• UN Voluntary Fund for victims of torture: 40.000 USD (app. 43 400 EUR)
• Office of the UN High Commissioner for Human Rights: 113.510 USD (app.123 200 EUR)
• Contribution to the World Conference against Racism (reallocation from World Conference for
Human Rights) : 63.291 USD (app. 68 700 EUR
• International Research and Training Institute for the Advancement of Women (INSTRAW):
10.000 USD (app. 10 800 EUR)
• UN Development Fund for Women (UNIFEM): 65.000 USD (app. 70 500 EUR)
• Un Voluntary Fund for Advisory Services and Technical Assistance in the Field of Human
Rights (UNFASTA): 40.000 USD (app. 43 400 EUR)
• UNESCO, Human Rights Education: 10.000 USD (app.10 800 EUR)
242

PORTUGAL
• In the period covered by the report, the Portugese financial contribution amounted to USD 190 000
(app.206 100 EUR), including a financial contribution to the UNGA Special Session on Children.
FINLAND
• General contribution FIM 1 500.000 (app.252 000 EUR)
• Field operations FIM 2 600.000 (app. 436 800 EUR)
• World Conference against Racism FIM 250.000 (app. 42 000 EUR)
• UN Fund for Technical Cooperation
in the Field of Human Rights, VFTC FIM 1 150.000 (app.193 200 EUR)
SWEDEN
• During 2000 Sweden contributed with SEK 10 300 000 (app. 1 215 400 EUR) to OHCHR's
Geneva based activities, i.a., National Institutions, Special Procedures, Treaty Body System,
Voluntary Funds (for Victimes of Torture, Technical Cooperation and International Decade for
the World's Indigenous People) and the World Conference against Racism etc.
• In addition, Sweden supported the OHCHR's field-offices in Cambodia and Colombia with a
total of SEK 10 900 000 (app. 1 286 200 EUR), about SEK 3 000 000 (app. 354 000 EUR) to
SRSG for Children in Armed Conflicts, SEK 1 000 000 (app. 118 000 EUR) to SRSG on
Internally Displaced Persons as well as about SEK 600 000 (app. 70 800 EUR) to the Special
Envoy on Persons Deprived of Liberty in connection with the Kosovo crisis in the Federal
Republic of Yugoslavia.
• Sweden further supported the joint UNDP and OHCHR HURIST-program (Human Rights
Strengthening) with a contribution of SEK 4 000 000 (app. 472 000 EUR). Sweden also
financed about 20 JPOs working with human rights issues. Not including the costs of the JPOs
this amounted to SEK 28 800 000 (app. 3 398 400 EUR).
243

UNITED KINGDOM
Financial contributions by the UK to the UN human rights system (between 1 July 2000 and 30
June 2001)
The Department for International Development (DfID) is working in partnership with the OHCHR,
with the endorsement and support of the High Commissioner, to increase their efficiency and widen
their donor-base.
DfID is contributing 3.3 Million Euros (£2 Million) annually for three years in a programme to
achieve these objectives. The first installment was paid in the 2000-2001 financial year.
The Foreign and Commonwealth Office (FCO) through its Human Rights Project Fund (HRPF)
made contributions to a number of UN human rights mechanisms,
totalling 1,121,500 Euros (£680,000). This total consisted of:
• 264,000 Euros (£160,000) to the UN Voluntary Fund for the Victims of Torture
• 247,500 Euros (£150,000) to the National Institutions Fund, which provides advice or assistance
about the establishment of national human rights institutions in a large number of countries
• 231,000 Euros (£140,000) to the UN Voluntary Fund for Technical Cooperation
• 198,000 Euros (£120,000) to the UN Human Rights Office in Bogota, Colombia
• 82,500 Euros (£50,000) to maintain the OHCHR website
• 82,500 Euros (£50,000) to the Committee Against Torture (CAT) Fund for Urgent Cases
• DfID and the FCO also made a joint contribution of 33,000 Euros
(£20,000) - 16,500 Euros (£10,000) each - to the UN Special Rapporteur on Disability,
Mr Bengt Lindqvist.
(NB: Exchange rate used - 1.649 Euros: £1)
244

VISITS TO MEMBER STATES BY REPRESENTATIVES
OF HUMAN RIGHTS MECHANISMS
BILAG 18
BELGIUM
• Belgium has not received visits from representatives of human rights mechanisms recently.
DENMARK
• Denmark has not received visits from international human rights mechanisms during the time
period under review.
GERMANY
• Germany has not received visits from international human rights mechanisms during the time
period under review
GREECE
• Greece has not received visits from international human rights mechanisms during the time
period under review
SPAIN
• Spain has not received visits from representatives of human rights mechanisms in 2000.
FRANCE
• France has not received visits from representatives of human rights mechanisms recently.
IRELAND
• Ireland has not received visits from international human rights mechanisms during the time
period under review
ITALY
• II visit in Italy of the European Commission against Racism and Intolerance of the Council of
Europe (ECRI) in order to prepare the II Report for the period 1999- 2001
Date of the visit: 28- 31 May 2001
Discussion of the Report: date not yet fixed, probably autumn 2001
Web site: www.ecri.coe.int
245

LUXEMBOURG
Luxembourg has not received visits from international human rights mechanisms during the time
period under review
NETHERLANDS
• There have been no visits by representatives of UN human rights mechanisms to the
Netherlands during the period 1 July 200 - 30 June 2001
AUSTRIA
• Austria has not received visits from international human rights mechanisms during the time
period under review.
PORTUGAL
• There have been no visits by representatives of UN human rights mechanisms to Portugal
during the time period covered by the report.
FINLAND
• There have been no visits by representatives of UN human rights mechanisms to Finland during
the time period covered by the report.
SWEDEN
• No visits took place during the time period covered by the report.
UNITED KINGDOM
There were no visits by UN Special Rapporteurs to the UK in the period 1 July 2000 -
30 June 2001.
246
________________________

OVERSIGT OVER INITIATIVER, DER I 2000 ER FINANSIERET OVER AFSNIT B7-7
Støtte til ngo'er, der bekæmper børnediskrimination
B7-612 - Bevilget beløb: 3 500 000 EUR; 4 projekter godkendt.
Støtte til demokrati i de central- og østeuropæiske lande, herunder republikkerne i det tidligere
Jugoslavien
B7-700 - Bevilget beløb: 13 470 000 EUR; 12 projekter (+ mikroprojekter) godkendt.
Støtte til demokrati i de nye uafhængige stater (tidligere Sovjetunionen) og Mongoliet
B7-701 - Bevilget beløb: 6 697 000 EUR; 13 projekter (+ mikroprojekter) godkendt.
Menneskerettigheder og demokrati i udviklingslandene, navnlig AVS-landene
B7-7020 - Bevilget beløb: 14 693 000 EUR; 30 projekter godkendt.
Menneskerettigheder i landene i det sydlige Afrika
B7-7021 - Bevilget beløb: 3 953 000 EUR; 7 projekter godkendt.
Demokratiseringsprocessen i Latinamerika
B7-703 - Bevilget beløb: 14 600 000 EUR; 5 projekter + 1 flerårigt regionalt program godkendt.
BILAG 19
Tilskud til visse aktiviteter, der udføres af organisationer, som forfølger menneskerettighedsfremmende
formål (herunder rehabilitering af torturofre)
B7-704 - Bevilget beløb: 15 553 600 EUR; 22 projekter godkendt.
Meda-programmet for demokrati
B7-705 - Bevilget beløb: 8 698 500 EUR; 13 projekter godkendt.
Støtte til de internationale krigsforbryderdomstoles arbejde og til oprettelse af Den Internationale
Straffedomstol
B7-706 - Bevilget beløb: 2 115 000 EUR; 5 projekter godkendt.
Menneskerettigheder og demokrati i landene i Asien
B7-707 - Bevilget beløb: 7 607 000 EUR; 14 projekter (+ mikroprojekter) godkendt.
Støtte og kontrol i forbindelse med afholdelse af valg
B7-709 - Bevilget beløb: 4 594 600 EUR; 4 projekter godkendt.
Der var under budgetposterne B7-700, B7-7020, B7-703, B7-704, B7-705, B7-707, B7-709 afsat et samlet
beløb på 4 891 300 EUR til teknisk bistand.
________________________
247

248

HUMAN RIGHTS ON THE INTERNET
EUROPEAN COMMISSION
Service Commun Relex des relations extérieures
http://europa.eu.int/comm/scr/index_en.htm
Delegation of the European Commission to the US
http://europa.eu.int/comm/scr/index_en.htm
Secretariat General of the Commission – A Guide to Grants and Loans
http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgc/aides/en/en.htm
External Relations
http://europa.eu.int/comm/external_relations/index.htm
Development policy
http://europa.eu.int/comm/development/index_en.htm
Humanitarian aid
http://europa.eu.int/comm/echo/en/index_en.html
Enlargement
http://europa.eu.int/comm/enlargement/index.htm
Justice and Home Affairs
http://europa.eu.int/comm/justice_home/index_en.htm
Employment and social affairs
http://europa.eu.int/comm/dgs/employment_social/index_en.htm
EUROPEAN PARLIAMENT
http://www.europarl.eu.int
EU COUNCIL OF MINISTERS
http://ue.eu.int/
EUROPEAN COURT OF JUSTICE
http://europa.eu.int/cj/index/
EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE
http://www.esc.eu.int/index800.htm
THE EUROPEAN OMBUDSMAN
http://www.euro-ombudsman.eu.int
CHARTER OF FUNDAMENTAL RIGHTS OF THE EU
http://ue.eu.int/en/summ.htm
STABILITY PACT FOR EASTERN EUROPE
http://www.stabilitypact.org
BILAG 20
249

ACADEMICA /UNIVERSITY
European Masters Degree in Human Rights and Democratisation
http://www.hrd-european.master.venis.it
Mediterranean Masters Degree in Human Rights and Democratisation
http://www.um.edu.mt/courses/prospectus.medmahrd
The Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law
http://www.rwi.lu.se
Netherlands Institute of Human Rights
http://www.law.uu.nl/english/sim
The Danish Center for Human Rights
http://www.humanrights.dk
NON-GOVERNMENTAL ORGANISATIONS
Coalition to stop the use of child soldiers
http://www.child-soldiers.org
The Death Penalty Information Centre
http://www.deathpenaltyinfo.org
International Rehabilitation Council for Torture victims
http://www.irct.org/
The European Human Rights Foundation
http://www.ehrfoundation.org
European Roma Rights Centre
http://errc.org/
International Coalition for the establishment of an International Criminal Court
http://www.iccnow.org/
Amnesty International
http://www.amnesty.org/
International Federation of Human Rights
http://www.fidh.org/
Human Rights Watch
http://www.hrw.org/
Human Rights Web
http://www.hrweb.org/
Search engine specialized in human rights issues
http://www.hri.ca
Save the Children
http://www.raddabarnen.se
The Sami Council
http://www.saamicouncil.org
The Asia-Europe Child Welfare Center
http://www.asem.org
International Committee of the Red Cross
http://www.icrc.org
The Human Rights Informations Centre
http://www.humanrights.coe.int
250

INTERGOVERNMENTAL ORGANISATIONS
Organisation of African Unity
http://www.oau-oau.org
The Commonwealth
http://www.thecommonwealth.org
Organisation of American States
http://www.oas.org
International Labour Organisation
http://www.ilo.org
Organisation for Security and Cooperation in Europe
http://www.osce.org
OSCE/Office for Democratic Institutions and Human Rights
http://www.osce.org/odihr
The International Institute for Democracy and Electoral Assistance
http://www.idea.int
UNITED NATIONS
http://www.un.org/
Office of the High Commissioner for Human Rights
http://www.unhchr.ch/
United Nations – the UN working for women
http://www.un.org/womenwatch/un/index.html
World Conference Against Racism
http://www.unhchr.ch/html/racism/index.htm
International Criminal Court
http://www.un.org/law/icc
United Nations Children's Fund
http://www.unicef.org
United Nations High Commissioner for Refugees
http://www.unhcr.ch
The Global Compact
http://www.unglobalcompact.org
251

COUNCIL OF EUROPE
http://www.coe.int/
The European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment
http://www.cpt.coe.int
European Court of Human Rights
http://www.echr.coe.int
MEMBER STATES
Belgium: EU Presidency's website
http://www.eu2001.be
Belgium: Centre for Equal Opportunities and opposition to Racism
http://www.antiracisme.be
Belgium: Ministry of Justice/Human Rights Department
http://194.7.188.126/justice/index_fr.htm
Germany: Foreign Ministry
http://www.auswaertiges-amt.de
Germany: Permanent Mission to the United Nations
http://www.germany-info.org/UN/index.htm
Germany: Federal Ministry for Development
http://www.bmz.de
UN Information Centre in Germany
http://www.uno.de
Ireland: Department of Foreign Affairs
http://www.irlgov.ie/iveagh/
Sweden: EU Presidency's website
http://EU2001.se
Sweden: Ministry for Foreign Affairs/International Law and Human Rights Department
http://www.utrikes.regeringen.se/dettaar/organisation/depart/enheter/fMr htm
Sweden: Permanent Mission to the United Nations
http://www.un.int/sweden
United-Kingdom: The Foreign and Commonwealth Office
http://www.fco.gov.uk
España: Defensor del Pueblo Español
http.//www.defensordelpueblo.org
España: Ministerio de Asuntos Exteriores/Oficina de Derechos Humanos
E-mail: juan.zurita@mae.es
España: Ministerio de Justicia/Dirección del Servicio Jurídico del Estado
Abogacía del Estado para el Tribunal Europeo de Derechos Humanos
E-mail: dhumanos@dsje.mju.es
France: Site Internet de la présidence française:
http://www.presidence-europe.fr
____________________
252

LISTE OVER FORKORTELSER
BILAG 21
AIDS Erhvervet immundefekt syndrom (Acquired Immune Deficiency Syndrome)
AVS Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet
CAT Konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf
CEDAW Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder
CHR Menneskerettighedskommissionen
COHOM Menneskerettighedsgruppen
CPT Europæisk konvention til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller vanærende
behandling eller straf
CRC Konvention om barnets rettigheder
CSR Corporate Social Responsibility (virksomhedernes sociale ansvar)
CSW Kommissionen for Kvinders Status
DPRK Den Demokratiske Folkerepublik Korea
DRC Den Demokratiske Republik Congo
Ecosoc Det Økonomiske og Sociale Råd
ECRI Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance
EF Det Europæiske Fællesskab
EFT De Europæiske Fællesskabers Tidende
EIDHR Det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder
EMK Den europæiske menneskerettighedskonvention
EP Europa-Parlamentet
EU Den Europæiske Union
EUMM Den Europæiske Unions Observatørmission
FN De Forenede Nationer
FRJ Forbundsrepublikken Jugoslavien
FUSP Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
FYROM Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
GRULAC Gruppen af latinamerikanske og caribiske lande
HIV Humant immundefekt-virus
ICC Den Internationale Straffedomstol
ICCPR International konvention om borgerlige og politiske rettigheder
ICESCR International konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
ICTY Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det Tidligere Jugoslavien
IDEA International Institute for Democracy and Electoral Assistance
ILO Den Internationale Arbejdsorganisation
IMF Den Internationale Valutafond
LDC De mindst udviklede lande
ngo Ikke-statslig organisation
OAS Organisationen af Amerikanske Stater
OAU Organisationen for Afrikansk Enhed
ODIHR Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder
OECD Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling
OHCHR FN's højkommissær for menneskerettigheder
253

OSCE Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa
Raxen Europæisk informationsnet for racisme og fremmedhad
SNG Samfundet af Uafhængige Stater
Stop Tilskyndelses- og udvekslingsprogram for personer med ansvar for bekæmpelse af
menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn
TEF Traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
TEU Traktat om Den Europæiske Union
UNDP FN's udviklingsprogram
UNGA FN's Generalforsamling
UNHCR FN's Højkommissariat for Flygtninge
Unicef De Forenede Nationers Børnefond
254
________________________

STIKORDSREGISTER
A
Adfærdskodeks 30, 31, 64, 191, 198
Afghanistan 21, 35, 36, 53, 69, 120, 122, 155, 180
Afrika 33, 34, 58, 81, 99, 104, 107, 228
AIDS 89, 90, 94, 95, 96, 239
Algeriet 55, 75, 109, 176
Amsterdam-traktaten 11, 17, 22, 25, 170, 185
Angola 55, 75, 109, 176
Arbejdstagere 217, 219
ASEM 236
Aserbajdsjan 36, 82
Associering 171
Asyl 1, 20, 21, 123
Australien 36
AVS 28, 37, 132, 133, 134, 135, 136, 137, 138, 139, 150, 205, 206, 234, 239
Bahamas 69
Bahrain 36, 75
Beijing 38, 91, 93, 95
Belarus 36, 83, 114, 161, 174
Benin 36
Borgerlige og politiske rettigheder 2, 66, 84
Bosnien-Hercegovina 83, 90, 113, 114, 173
Burma 35, 36, 53, 56, 171
Børn 2, 7, 26, 59, 84, 85, 89, 90, 92, 127, 217, 219, 228, 229, 230, 236, 237, 240
B
C
Canada 2, 37, 54
Charter 1, 6, 9, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 24, 26, 27, 42, 54, 73, 102, 126, 184, 199, 200, 212, 213, 218,
219, 223
Chile 29, 36, 68, 99
COHOM 45, 51, 192, 201, 239
255

Colombia 56, 111, 171, 226, 227, 228, 230, 231
Congo 34, 46, 53, 56, 69, 71, 107, 108, 145, 152, 157, 171, 177, 239
Côte d'Ivoire 36, 69, 160, 179
Cuba 54, 55, 57, 69, 153, 183
D
Debatforum vedrørende menneskerettigheder 12
De Forenede Nationer 2, 6, 7, 9, 19, 30, 34, 35, 37, 41, 51, 52, 53, 58, 59, 68, 70, 75, 85, 92, 95, 98,
99, 126, 130, 170, 171, 182, 185, 202, 204, 208, 212, 213, 216, 219, 220, 222, 223, 237, 238, 240
De Forenede Stater 36, 37, 46, 53, 57, 69, 71, 72, 73
Demarcher 2, 71
Demokrati 2, 44, 48, 68, 84, 98, 123, 126, 130, 169, 193, 202, 208, 234, 237, 239
Den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder 10, 14, 102, 124, 191
Den europæiske menneskerettighedsdomstol 13, 194, 238
Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik 8, 31, 43, 44, 75, 77, 123, 126, 170, 200, 206, 207, 239
Den generelle præferenceordning 28
Den Internationale Arbejdsorganisation 28, 237, 239
Den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder 46, 66, 84, 182, 189, 191, 199,
216, 217, 219, 221, 222, 239
Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder 39, 57, 84, 85, 216,
219, 221, 223, 239
Den Internationale Straffedomstol 4, 35, 37, 49, 50, 56, 76, 88, 169, 184, 191, 194, 212, 213, 236,
237, 239
Det europæiske charter 218
Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad 19
Det Europæiske Råd 9, 12, 13, 15, 20, 32, 70, 71
Dialog 38, 131
Domstolen 8, 10, 11, 13, 14, 235
Dødsstraf 217, 218, 219, 236
EF-Domstolen 9, 10, 235
EF-ret 8, 10, 14, 124
Egypten 36, 54, 69, 75
EMK 14, 185, 238, 239
256
E

EQUAL 97
Eritrea 36, 109, 176
Erklæring 29, 31, 60, 61, 64, 66, 89, 93, 96, 102, 105, 106, 136, 173, 180, 198, 199, 200, 204, 206,
216, 217, 218
Europa-Kommissionen 10, 13, 30, 42, 47, 48, 59, 61, 99, 222, 232, 235, 239
Europa-Parlamentet 1, 2, 9, 10, 11, 13, 14, 20, 26, 27, 28, 30, 43, 44, 45, 48, 49, 78, 82, 124, 125,
127, 128, 129, 130, 174, 200, 203, 208, 209, 210, 212, 235, 239
Europarådet 2, 7, 8, 9, 13, 27, 30, 47, 51, 59, 60, 61, 69, 70, 78, 100, 102, 171, 185, 192, 194, 197,
199, 201, 204, 208, 218, 219, 222, 223, 232, 238
Fijiøerne 36
Filippinerne 54, 69
Flygtninge 3, 103, 104, 198, 216, 219, 237, 240
Forbundsrepublikken Jugoslavien 103, 112, 114, 171, 230, 239
Forkæmpere 47
Forum 4, 5, 27, 47, 151
Fremmedhad 2, 5, 7, 19, 58, 95, 99, 100, 127, 240
Fælles aktioner 32
Fælles holdninger 33, 126
Fælles strategier 2, 31, 32
Georgien 36, 72
God regeringsførelse 133
Grulac 53, 57, 87, 88, 239
Grundlæggende rettigheder 124
Guatemala 36, 69, 157, 184
Guinea 36, 71, 110, 178, 180
H
Haiti 36, 184
Handicap 128, 231
Helsingfors 126, 218
Højkommissær 39, 58, 62, 84, 87, 99, 101, 103, 104, 106, 107, 111, 165, 171, 172, 181, 204, 220,
F
G
257

222, 228, 229, 231, 237, 239, 240
I
ICC 35, 37, 212, 226, 234, 237, 239
ILO 28, 237, 239
Indien 75, 120, 180
Indonesien 36, 56, 71, 75, 119, 122, 183
Indvandring 21, 24, 123
Intolerance 2, 5, 7, 39, 58, 67, 95, 99, 100, 216, 222, 232, 239
Iran 36, 38, 46, 53, 56, 69, 115, 116, 117, 152, 171
Israel 36, 115
J
Jugoslavien 53, 54, 57, 113, 173, 185, 191, 227, 234, 239
Kap Verde 36
Kasakhstan 36, 122, 161
Kina 2, 21, 36, 37, 38, 39, 40, 46, 57, 69, 118, 122, 181, 182
Köln 9, 13, 15, 64
Kommissionen for Kvinders Status 91, 95, 239
Konference 2, 7, 52, 61, 67, 93, 99, 100, 101, 102, 212, 213, 214, 218, 227, 229, 237
Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder 62, 101, 237, 239
Konvention 84, 181, 216, 217, 219, 220, 221, 223, 224
Konventionen mod tortur 239
Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder 91, 92, 175, 220, 239
Konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination 220
Konventionen om barnets rettigheder 24, 53, 59, 87, 89, 191, 216, 217, 219, 224, 239
Konventionen om beskyttelse af nationale mindretal 102, 218, 223
Konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder 124, 218, 219
Kosovo 80, 82, 83, 112, 114, 157, 171, 172, 230
258
K

Kvinder 25, 26, 64, 84, 91, 92, 93, 94, 95, 96, 128, 175, 180, 191, 194, 198, 199, 216, 217, 219,
222, 223, 224, 227, 229, 237
København 185, 218
Køn 94, 96, 137
Leonardo da Vinci 98
Libanon 36, 71
Malaysia 36, 69, 71, 119, 183
Meda 234
Medier 82
Menneskehandel 1, 25, 26, 64, 92, 127, 168
Menneskerettighedsdomstolen 59, 184, 238
Menneskerettighedsforkæmpere 47, 105, 106, 166
L
M
Menneskerettighedsinstrument 4, 129
Menneskerettighedskommissionen 2, 3, 37, 40, 52, 55, 56, 58, 67, 75, 85, 87, 88, 94, 98, 102, 104,
105, 107, 111, 114, 115, 165, 167, 169, 170, 174, 178, 185, 197, 198, 201, 239
Mexico 36, 82, 103, 184
Middelhavsområdet 32, 236
Mindretal 62, 101, 102, 217, 218, 223
Missionschefer 187, 192, 201, 207, 208, 210
Mozambique 178
Myanmar 35, 36, 53, 56, 118, 171
Namibia 36, 87
Nepal 36
Ngo 12, 66, 100, 239
Nice-traktaten 8, 15, 17
Nigeria 35, 36, 54, 159, 179
Nye uafhængige stater 51
N
O
259

OAS 184, 237, 239
Ombudsmand 9, 11, 13, 14, 80, 129
Organisationen af Amerikanske Stater 237
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa 2, 7, 9, 62, 106, 204, 208, 218, 237, 240
OSCE 2, 7, 51, 60, 62, 63, 64, 70, 78, 79, 90, 96, 100, 101, 106, 154, 171, 185, 192, 197, 201, 208,
237, 240
P
Pakistan 21, 36, 55, 69, 71, 81, 119, 122, 147, 153, 180, 181
Palæstina 115
Peru 36, 54, 80, 82, 184
Politisk dialog 2, 37, 131, 193
Prostitution 217, 219
Protokol 53, 61, 76, 85, 91, 92, 103, 185, 188, 191, 194, 197, 198, 216, 217, 218, 219
R
Racediskrimination 216, 219
Racisme 1, 2, 3, 7, 16, 19, 52, 67, 68, 96, 100, 101, 102, 127, 222, 226, 232, 237, 238, 239, 240
Rapportør 39, 67, 68, 75, 176, 194
RAXEN 19, 240
Religion 67, 128, 216
Repræsentanten for frie medier 62
Retningslinjer 4, 29, 68, 74, 75, 192, 198, 205, 206
Retsstatsprincippet 123, 126, 130
Roma 46, 102, 236
Rusland 32, 36, 60, 83
Rwanda 34, 110, 153, 169, 177, 185, 191
Sierra Leone 34, 111, 146, 180
Socialpagt 218, 219
Socrates 98
Sri Lanka 34, 111, 146, 180
Stabilitet 2, 7, 60, 64, 65, 171
Stop 27, 236, 240
260
S

Sudan 36, 38, 53, 56, 107, 108, 109, 171
Sundhed 90, 128
Særlig rapportør 52, 55, 67, 68, 75, 76, 85, 107, 108, 116, 117, 118, 120, 174, 175, 176, 180, 182,
192, 194, 197, 231, 233
Særlig repræsentant 47, 105, 106, 166, 178, 180, 228, 229
T
Tadsjikistan 36
Tanzania 36, 80, 81, 177
Terrorisme 121, 127, 181
Tibet 39, 118, 153, 181
Timor 56, 119, 146, 154
Togo 36, 110, 179, 227, 228
Tortur 2, 47, 57, 73, 75, 76, 120, 174, 176, 180, 190, 191, 192, 194, 197, 198, 199, 216, 218, 219,
222, 226, 227, 228, 229, 230, 231, 236, 238, 239
Traktaten om Den Europæiske Union 3, 8, 10, 31, 123, 206, 207, 212, 240
Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab 128
Trinidad og Tobago 36, 103
Tunesien 36, 78
Turkmenistan 36, 121, 122, 174
Uddannelse 66, 90, 229
Udvidelse 235
Udvikling 58, 83, 85, 87, 90, 123, 130, 205, 216, 227, 228, 229, 231, 235, 238, 239, 240
Uganda 36, 110, 177
Ukraine 32, 36, 114, 174, 197
Ungdom 98, 136
UNICEF 89, 90, 228, 229, 237, 240
V
Valg 2, 48, 77, 78, 79, 81, 82, 205, 206, 207
Verdenserklæringen om menneskerettigheder 6, 29, 67, 105, 190, 191, 216
Verdenskonferencen om menneskerettigheder 6, 7
Verdenskonferencen om racisme 5, 58, 61, 85, 95, 98, 99, 169, 228, 229, 230, 237
U
261

Væbnede konflikter 217, 219
Våben 30, 31, 127, 191
Wien 6, 7, 101, 106, 199, 200, 204, 218
Ytringsfrihed 65
Zimbabwe 36, 81, 110, 161, 178
Østtimor 56, 80, 82, 119, 171
262
W
Y
Z
Ø