Vildt & Landskab - Københavns Universitet

More documents

Recommendations

Info

synlige for dyrene og derfor måske har en større skræmmeeffekt end almindelig hegnstråd. Ved opsætningen er båndene snoet en smule, så de bevæger sig, selv ved meget lidt vind. Strømforsyningen er enten en akkumulator med solpanel eller et batteri. Hegnstypen er let og hurtig at sætte op og pille ned igen og alt i alt relativ billig, bl.a. fordi alle materialer kan genanvendes i tre-fire sæsoner. Råvildt ignorerer elhegn Resultaterne af undersøgelserne er, at kronvildtet for det meste kan holdes ude af indhegningerne med elhegn, mens råvildtet stort set ignorer det. Råvildtet kravler normalt under nederste tråd eller springer mellem de to tråde og påvirkes tilsyneladende ikke af strømmen. Forsøg på at imødegå dette med flere strømførende tråde eller tråde med jordforbindelse har alle slået fejl. Det har dog ikke den store betydning, da de primært solitært levende dyr alligevel ikke kan holde vildtagerens vækst nede. 98 Figur 3. <strong>Vildt</strong>ager med elhegn. Bemærk på det lille billede hvor høj vegetationen er indenfor hegnet sammenlignet med stykket foran, hvor kronvildtet har været. Derimod er det vigtigt, at kronvildtet stort set kan holdes ude af vildtagrene med elhegnene. Dyrene undersøger som udgangspunkt hegnet ved at stikke snuden så tæt hen til hegnet, at de tilsyneladende kan fornemme strømmen uden at få stød. Tidligere erfaringer har øjensynligt lært dem, at hegnet kan være ubehageligt, hvorfor de oftest undlader at forcere det. Tilsyneladende er det tilstrækkeligt, at et enkelt dyr i rudlen har tjekket hegnet. Føden på vildtageren kan dog blive så tiltrækkende, at dyrene overvinder deres frygt for elhegnet. I St. Hjøllund Plantage er dette set i forbindelse med foderraps i vildtagrene. Denne afgrøde er så attraktiv, at kronvildtet ligesom råvildtet forcerer elhegnet. Dette sker f.eks. ved, at et enkelt dyr lærer sig teknikken med at dukke hovedet under den nederste tråd og lade pelsen isolere mod strømmen, hvorefter de andre dyr følger efter. Ofte ses kronvildtet også tage lidt tilløb for derefter at springe udstrakt mellem de to tråde eller over den øverste tråd. De gevirbærende hjorte springer altid over hegnet, da geviret forhindrer dem i at kravle neden under eller springe imellem trådene. Figur 4. <strong>Vildt</strong>ager på St. Hjøllund Plantage, hvor råvildt er på vej ind i indhegningen. Dette betyder imidlertid ikke noget, da råvildtet højst græsser tre dyr sammen og derfor ikke kan holde afgrøden nede. Bemærk også her hvordan kronvildtet har græsset afgrøderne i forgrunden helt i bund uden for hegnet.
Iagttagelserne vedrørende kronvildtet og elhegnene i St. Hjøllund Plantage kan umiddelbart synes at være i modstrid med erfaringerne fra Klosterheden omtalt i Kapitel 17. Hertil skal nævnes, at kronvildtet de første tre år i St. Hjøllund Plantage stort set aldrig forcerede hegnene omkring vildtagrene. Fjerde år gik enkelte dyr igennem, og først femte år, hvor den meget eftertragtede raps blev sået, var der massiv indtrængen, men først da rapsen var ædt totalt op uden for hegnet (Figur 6). Figur 5. Krondyrene tjekker altid hegnet for strømføring, inden de beslutter sig for, om de vil passere det. De rører ikke tråden, men kan formodentlig fornemme strømmen med snuden på en eller to centimeters afstand. Bemærk, hvordan de små kalve allerede er ved at lære metoden. Selv om kronvildtet i 2007 i større omfang invaderede vildtagrene, så nåede hegnene inden da at beskytte afgrøderne i den mest følsomme opvækstperiode. Således var der også her væsentlig flere foderenheder tilbage i efteråret, end der var i de uhegnede dele. Hegn hele vildtageren ind Generelt har iagttagelserne i projektarbejdet i St. Hjøllund Plantage bekræftet, at sandsynligheden Figur 6. Krondyr indenfor hegn. I modsætning til de foregående fire år begyndte krondyrene i 2007 i større omfang at forcere elhegnene. Formodentlig fordi der det år blev sået foderraps. Dyrene begyndte dog først at gå indenfor efter at have græsset afgrøderne uden for hegn helt i bund. Bemærk hvor lidt der er tilbage udenfor hegnet i baggrunden. 99
Page 1:
Kort tid (under 10%) Nogen tid (10-
Page 5 and 6:
Vildt & Landskab Resultater af 6 å
Page 7 and 8:
Indhold Forord ....................
Page 9 and 10:
Indledning Niels Kanstrup, hovedred
Page 11 and 12:
støtter hinanden, hvilket har dann
Page 13 and 14:
fugle. Begge arter var oprindeligt
Page 15 and 16:
på, at både hare- og agerhønebes
Page 17 and 18:
essource, som harerne kan udnytte f
Page 19 and 20:
Livmoderen blev undersøgt hos knap
Page 21 and 22:
50% 45% 45% 40% 35% 30% 25% 25% 20%
Page 23 and 24:
stort område), og på Lolland (hhv
Page 25 and 26:
Andel der ses (%) 100.0 80.0 60.0 4
Page 27 and 28:
på marker står længere fra vejen
Page 29 and 30:
tisk og har forsøgt at estimere be
Page 31 and 32:
Det vurderes, at optælling af ager
Page 33 and 34:
til friske skud i ynglesæsonen fra
Page 35 and 36:
Figur 5. Eksempler på habitatforbe
Page 37 and 38:
Faktor Agerhøne Hare Klima* Præda
Page 39 and 40:
et: ”…de følgende spørgsmål
Page 41 and 42:
og/eller gives tilladelse til regul
Page 43 and 44:
Ser man på befolkningens syn på d
Page 45 and 46:
Som nævnt er det ikke kun truede d
Page 47 and 48:
dyrelivet må være på samme skala
Page 49 and 50: teret ganske intenst de seneste år
Page 51 and 52: Figur 3. Mange danskere har ikke ta
Page 53 and 54: serne er baseret på et stort antal
Page 55 and 56: Et tillæg for 0-2 kr. pr. procent
Page 57 and 58: I skoven På stranden På marken P
Page 59 and 60: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20
Page 61 and 62: Tidspunkter på døgnet Spise i de
Page 63 and 64: Simuleringen viser, at belastningen
Page 65 and 66: Figur 1. En ældre kronhind er fang
Page 67 and 68: Legend Søby Sø Reaktion på jagt
Page 69 and 70: Firgur 5. Krondyrhind på flugt ved
Page 71 and 72: hvorfra nye dyr skal komme, af stor
Page 73 and 74: Antal krondyr nedlagt 40 30 20 10 1
Page 75 and 76: ange”). I Figur 2 er vist en ræk
Page 77 and 78: efter solnedgang og i dagslys er ma
Page 79 and 80: Figur 7. Et af de meget værdifulde
Page 81 and 82: af resultaterne fra den bevægelses
Page 83 and 84: A13 Kilometer 0 0,25 0,5 1 1,5 2
Page 85 and 86: De naturlige foryngelser har især
Page 87 and 88: terne. Der er gennemsnitligt sået
Page 89 and 90: snit. Røn har fungeret godt som st
Page 91 and 92: sæsonen igennem ligger over drøvt
Page 93 and 94: Det er ofte et problem at få etabl
Page 95 and 96: påvirkes. Græsningen mindsker fø
Page 97 and 98: og antal af frøkilder, græsningst
Page 99: ling af elektronisk styret udstyr t
Page 103 and 104: Figur 8. De større hjorte springer
Page 105 and 106: en del af svarene herpå. Danskerne
Page 107 and 108: tilpasse sig forandringerne og over
Page 109 and 110: Følgende forfattere har bidraget t
Page 111 and 112: confirmed similar studies in the co
Page 113 and 114: 31 Madsen, P.; Madsen, T. L.; Olese
Page 116: Denne bog, ”Vildt & Landskab. Res
show all

Vildt & Landskab - Københavns Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?