Vildt & Landskab - Københavns Universitet

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 3 Optælling af harer Henning Noer, Trine-Lee Wincentz Jensen & Tommy Asferg Harer kan tælles om natten ved hjælp af projektørlys. Metoden er enkel, men alligevel er det vanskeligt at bedømme resultaterne, fordi man overser en ukendt andel af harerne. Denne andel kan imidlertid vurderes, hvis man måler afstandene til de harer, man ser. Såkaldt ”Distance Sampling” af harer i fire områder viste, at på afstande over 100 m ser man under halvdelen af harerne. Og undersøgelsen viser, at tæthederne af harer på Lolland var 10-20 gange større end i Jylland. Den danske harebestand har været i tilbagegang i mange år. Det afspejles tydeligt i jagtudbyttet, der er faldet næsten konstant siden 1960’erne. Men selv om udbyttestatistikken siger en del om udviklingen i bestanden, giver den ikke grundlag for at vurdere dens størrelse, hverken på landsplan eller lokalt. Så man ved ikke, hvor stor den danske harebestand er. Som et led i forskningsprogrammet <strong>Vildt</strong> & <strong>Landskab</strong> er der derfor udviklet en metode til at vurdere tætheden af harer i et område. Hvordan tæller man? Harer tælles om aftenen, når de er fremme for at fouragere. Det kan gøres på flere måder, men i dette tilfælde foregik tællingerne fra bil med en projektør monteret på taget. I det område, man ønsker at undersøge, udlægges en række faste tællepunkter. De skal have en indbyrdes afstand på ca. 1 km og vælges, så man kan overskue mest muligt af de omgivende marker. Ved tællinger fra Figur 1. Ikke alle harer er lige synlige. 20 bil må punkterne desuden placeres på veje eller markspor. Når man ved, hvor stort et areal der er blevet dækket, kan en ”tæthed” beregnes ud fra det antal harer, der registreres. Men ved at gøre det antager man, at alle harer er blevet set, og spørgsmålet er, om det er korrekt. På kort afstand er det naturligvis rimeligt at gå ud fra, at alle harer opdages, men hvad med dem, der er længere væk? Hvor langt væk kan man i det hele taget se en hare i pro jektør lyset, og hvordan falder den andel, man ser, når afstanden øges? For at besvare disse spørgsmål blev afstanden til alle sete harer målt med laser-afstandsmålere. Mange harer på Lolland I 2005 og 2006 blev der talt harer i fire områder, hhv. i Himmerland (54 punkter udlagt i et 100 km² stort område), på Djursland (27 punkter i et 40 km²
stort område), og på Lolland (hhv. 8 og 12 punkter i to områder på 6 og 13 km² ). Alle områder blev undersøgt flere gange inden for kortere tidsrum, og tællingerne blev lagt sammen for at formindske den statistiske usikkerhed. Om foråret blev der talt 6 gange i Himmerland, og der blev i alt set 41 harer. På Kalø blev der ligeledes talt 6 gange, og der blev set 34 harer. På Lolland blev der talt to gange, og set hhv. 47 og 33 harer i de to områder. Lægges tællingerne sammen, blev der altså talt på 324 punkter i Himmerland (0,13 hare pr. punkt), på 162 punkter på Djursland (0,21 pr. punkt), og hhv. på 16 (2,94 pr. punkt) og 24 (1,38 pr. punkt) punkter på Lolland. Disse tal repræsenterer gennemsnittet af de to år. På Lolland blev der således set 10-20 gange flere harer pr. punkt end i Jylland, og der var ganske givet flere harer i disse to områder. Men hvis man ønsker en mere præcis sammenligning, har man brug for at vide to ting mere: dels hvor stort et areal, der sammenlagt er dækket, og dels hvor stor en andel af harerne, der blev overset. Hvor stort et areal blev dækket? Optælling fra bil ved hjælp af projektørlys lyder umiddelbart som en enkel metode. Men i praksis er det både kompliceret og tidskrævende at finde ud af, hvor stort et areal man har undersøgt. Afstanden til alle sete harer, forår og efterår, blev målt med laserafstandsmålere, og der blev i alt målt afstand til 229 harer. De to største afstande var 275 og 280 m, så i praksis kunne man se harer ud til en afstand af ca. 300 m. Derfor blev et ”tællepunkt” defineret som en cirkel med observatøren i centrum og en radius på 300 m. Med denne grænse dækker man teoretisk et areal på 28,3 ha pr. punkt. Punkttællinger har en indbygget svaghed, for reelt er kun en beskeden del af det areal, der tælles, tæt på observatøren. Af de i alt 28,3 ha, der i princippet kan afsøges ud til en afstand af 300 m, er 21,2 ha (75%) mere end 150 m væk. Det er en meget væsentlig forskel fra f.eks. transekttællinger, hvor der tælles, mens man bevæger sig langs linjer i terrænet, og hvor en betydeligt større andel af det undersøgte område vil være tæt på observatøren. Selv om det danske agerland er ret fladt og åbent, er udsynet som oftest begrænset, så det ikke er frit ud til 300 m hele horisonten rundt. Bygninger og læhegn afskærer en del af udsynet, og det samme gør bakker og lavninger. Selv i den synlige del af terrænet kan mindre dyr som harer være skjult bag afgrøder og anden vegetation. En mere præcis opgørelse af, hvor stort et areal der blev talt, er derfor påkrævet. Hvert eneste af de 101 tællepunkter blev opmålt på kort, og resultatet blev korrigeret efter besigtigelse i felten. To typiske punkter fra optællingsområdet i Himmerland er vist i Figur 2, hvor det fremgår, at den del af det samlede areal, hvor man reelt kunne se en hare, var væsentligt mindre end i et ideelt tilfælde. Det viste sig, at indenfor en afstand af 300 m kunne man i Himmerland og på Kalø reelt kun se harer på 30%, og på Lolland hhv. 38% og 60%, af det samlede areal omkring punkterne. I det ene område på Lolland dækkede man dermed et dobbelt så stort areal pr. punkt som i Jylland, og en simpel sammenligning af antal harer pr. punkt er således misvisende. 1 Figur 2. Punkterne 20 og 29 i optællingsområdet i Himmerland. Selv om der i princippet blev talt ud til en afstand af 300 m (cirklerne), kunne en hare i realiteten kun ses i de dele af arealet, der ikke er skygget af. 21
Page 1: Kort tid (under 10%) Nogen tid (10-
Page 5 and 6: Vildt & Landskab Resultater af 6 å
Page 7 and 8: Indhold Forord ....................
Page 9 and 10: Indledning Niels Kanstrup, hovedred
Page 11 and 12: støtter hinanden, hvilket har dann
Page 13 and 14: fugle. Begge arter var oprindeligt
Page 15 and 16: på, at både hare- og agerhønebes
Page 17 and 18: essource, som harerne kan udnytte f
Page 19 and 20: Livmoderen blev undersøgt hos knap
Page 21: 50% 45% 45% 40% 35% 30% 25% 25% 20%
Page 25 and 26: Andel der ses (%) 100.0 80.0 60.0 4
Page 27 and 28: på marker står længere fra vejen
Page 29 and 30: tisk og har forsøgt at estimere be
Page 31 and 32: Det vurderes, at optælling af ager
Page 33 and 34: til friske skud i ynglesæsonen fra
Page 35 and 36: Figur 5. Eksempler på habitatforbe
Page 37 and 38: Faktor Agerhøne Hare Klima* Præda
Page 39 and 40: et: ”…de følgende spørgsmål
Page 41 and 42: og/eller gives tilladelse til regul
Page 43 and 44: Ser man på befolkningens syn på d
Page 45 and 46: Som nævnt er det ikke kun truede d
Page 47 and 48: dyrelivet må være på samme skala
Page 49 and 50: teret ganske intenst de seneste år
Page 51 and 52: Figur 3. Mange danskere har ikke ta
Page 53 and 54: serne er baseret på et stort antal
Page 55 and 56: Et tillæg for 0-2 kr. pr. procent
Page 57 and 58: I skoven På stranden På marken P
Page 59 and 60: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20
Page 61 and 62: Tidspunkter på døgnet Spise i de
Page 63 and 64: Simuleringen viser, at belastningen
Page 65 and 66: Figur 1. En ældre kronhind er fang
Page 67 and 68: Legend Søby Sø Reaktion på jagt
Page 69 and 70: Firgur 5. Krondyrhind på flugt ved
Page 71 and 72: hvorfra nye dyr skal komme, af stor
Page 73 and 74:
Antal krondyr nedlagt 40 30 20 10 1
Page 75 and 76:
ange”). I Figur 2 er vist en ræk
Page 77 and 78:
efter solnedgang og i dagslys er ma
Page 79 and 80:
Figur 7. Et af de meget værdifulde
Page 81 and 82:
af resultaterne fra den bevægelses
Page 83 and 84:
A13 Kilometer 0 0,25 0,5 1 1,5 2
Page 85 and 86:
De naturlige foryngelser har især
Page 87 and 88:
terne. Der er gennemsnitligt sået
Page 89 and 90:
snit. Røn har fungeret godt som st
Page 91 and 92:
sæsonen igennem ligger over drøvt
Page 93 and 94:
Det er ofte et problem at få etabl
Page 95 and 96:
påvirkes. Græsningen mindsker fø
Page 97 and 98:
og antal af frøkilder, græsningst
Page 99 and 100:
ling af elektronisk styret udstyr t
Page 101 and 102:
Iagttagelserne vedrørende kronvild
Page 103 and 104:
Figur 8. De større hjorte springer
Page 105 and 106:
en del af svarene herpå. Danskerne
Page 107 and 108:
tilpasse sig forandringerne og over
Page 109 and 110:
Følgende forfattere har bidraget t
Page 111 and 112:
confirmed similar studies in the co
Page 113 and 114:
31 Madsen, P.; Madsen, T. L.; Olese
Page 116:
Denne bog, ”Vildt & Landskab. Res
show all

Vildt & Landskab - Københavns Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?