Vildt & Landskab - Københavns Universitet

Kapitel 11
Simulering af dyrs og besøgendes
adfærd
Hans Skov-Petersen, Bernhard Snizek, Pimin Kefaloukos & Carsten Riis Olesen
Ligesom man med GPS-udstyr kan få detaljeret information om dyrs aktuelle
bevægelsesmønster (se de efterfølgende kapitler), findes der metoder til at registrere
besøgendes adfærd og præferencer. Har man data på en gruppe af dyr og
besøgende, kan man ved simulering få viden om hele populationer og dermed få
et billede af, hvordan dyr og besøgende påvirker hinanden.
De metoder, der bruges til registrering af besøgendes
adfærd og præferencer, er typisk GPS-udstyr,
tællestationer, skitsekort og interviewundersøgelser.
Hvis den information, man har fået ved undersøgelse
af enkelt individer, skal bruges i situationer,
hvor det er hele populationen af vildt og/eller
besøgende, der er af interesse, skal adfærden af
den ikke-undersøgte del af populationerne simuleres.
Det kunne være i situationer, hvor man ønsker
at undersøge, f.eks. hvor og hvornår rådyr bliver
skræmt af besøgende, hvad effekten ville være,
hvis en del af et område blev lukket for besøgende,
eller hvad effekten ville være, hvis besøgstallet
Figur 1. Har man viden om individers reaktioner på
f.eks. forstyrrelser, kan simuleringsmodellen omsætte
dette til beregninger for hele bestande.
58
steg markant. Her kan en vurdering af en hel population
foretages ud fra viden om individers adfærd,
og til det anvendes såkaldte agent-baserede modeller
(ABM). De har netop til formål at undersøge
den samlede effekt af mange individers adfærd.
En ABM er en computer-baseret simuleringsmodel,
hvor det enkelte individ i en population kan
kodes for ”behov” (f.eks. at spise), ”sensoriske
evner” (f.eks. syn), ”fysiske evner” (f.eks. at
kunne løbe) og ”habitatpræferencer” (f.eks. ung
frem for gammel løvskov). Individerne indsættes i
en ’verden’ opbygget af GIS-data (f.eks. stinet og
vegetationstyper).
I det følgende bliver en sådan simuleringsmodel
anvendt til afprøvning af effekten af lukning af en
del af Hestehave Skov på Kalø. Det bliver på den
måde undersøgt, hvordan de besøgendes bevægelsesmønstre
i stinettet ændrer sig, og hvordan
dette påvirker forstyrrelsen af rådyrene. Den bagvedliggende
viden om besøgendes adfærd i Hestehaven
stammer fra projektet ’Friluftslivets effekter
på naturen’ (også omtalt i Kapitel 10). Besøgende
i skoven blev i en række weekender i somrene
2006-2008 interviewet om bl.a. varigheden af deres
besøg, og hvordan de bevægede sig rundt. I
samme periode var der ved de to hovedindgange
opstillet permanent udstyr til publikumstælling. Information
om rådyrenes adfærd er opnået ud fra
ekspertviden.
Hvordan bevæger rådyr sig?
I forbindelse med rådyrs adfærd arbejdes der med
anslået adfærd. Modellen er generelt opbygget på
en måde, så resultater fra GPS-undersøgelserne
kan indbygges uden egentlig omprogrammering.
Dette vil ske i et senere forløb. De vægtninger, der