Indledning - Esa

esamultimedia.esa.int

Indledning - Esa

Indledning

Baggrunden for ISS-uddannelsessættet

Lærervejledning

ESA (Den europæiske rumfartsorganisation) ønsker at spille en aktiv rolle i støtten

til uddannelse i Europa. I løbet af det sidste par år er der gennemført adskillige

initiativer, så ESA nu kan tilbyde en række undervisningsprodukter og -aktiviteter

for alle aldersgrupper. ISSuddannelsesættet

er en del af

uddannelsesaktiviterne i ISSprogrammet.

Det har kun kunnet lade sig

gøre at udarbejde dette ISSuddannelsessæt

ved mange

menneskers hjælp: ESA’s

eksperter og astronauter har

deltaget med deres

videnskabelige viden og

erfaringerne fra rummet.

Uddannelseseksperter i hele

Europa har hjulpet os med at

finde fælles elementer i de

Lærere arbejder med udkastet til sættet.

europæiske undervisningsplaner samt fælles metoder og materialer

anvendt i europæiske skoler. De har derudover vurderet det didaktiske

indhold i udkastene til dette sæt. En journalist, en illustrator, redaktører og

designere har medvirket.

Andre produkter udviklet under ISS-uddannelsesprogrammet er websiden

“Mission Possible” for de små klasser, et ISS-uddannelsessæt og en

undervisningsserie på dvd for folkeskolens ældste klasser. To

computerbaserede produkter til de ældste klasser er under udvikling på

nuværende tidspunkt: ISSuddannelsessættet

til internettet

og et 3D-undervisningsværktøj.

På universitetsniveau opfordres

studerende til at foreslå

eksperimenter vedrørende parabolflyvninger,

sonderingsraketter og

ISS. For yderligere oplysninger

om ISS-undervisningsprogrammet

se vores webside:

www.esa.int/spaceflight/education

Elever i aktion.

Målgrupper

Målgrupperne for dette sæt

er folkeskolelærere i hele Europa og

deres elever i aldersgruppen 8-10 år.

Generelle mål

• At fremme elevernes interesse for videnskab og teknologi ved at bruge

rummet som en attraktiv kontekst.

• At øge opmærksomheden om rumvidenskab og -teknologi.

i


Indledning

• At stimulere børn til at bruge deres nysgerrighed og kreativitet til at opnå

viden og udvikle en lang række færdigheder.

• At markere vigtigheden af internationalt samarbejde og forskning til

fordel for menneskeheden.

Anvendelse af sættet

ISS-uddannelsessættet er en ressource for lærere med idéer til, hvordan man kan

anvende Den internationale rumstation som en tematisk ramme i undervisningen

af en lang række fag, der er en del af de europæiske undervisningsplaner.

Sættet kan anvendes i sin helhed eller delvist. Det er lige nyttigt til

enkeltstående lektioner som til emnebaserede projektarbejder eller i

forbindelse med projekter med rollespil/rammehistorier. Da sættet er

udarbejdet til et bredt publikum, kan læreren være nødt til at tilpasse

indholdet, f.eks. ved at koble det sammen med elevernes eksisterende

viden, med andre fag der bliver undervist i, samt med elevernes særlige

interesser eller deres aldersniveau.

Alle dele af sættet kan frit kopieres til undervisningsbrug.

Sættets indhold:

ISS-undervisningssættet er opdelt i fire kapitler. Hvert kapitel starter med

elevernes sektioner med tekster og arbejdsark efterfulgt af en

“Lærervejledning”. Både lærervejledningen og elevteksterne og

arbejdsarkene er baseret på følgende struktur:

Kapitel 1 Om at være astronaut

1.1 Hvad er en astronaut

1.2 Tyngdekraft

1.3 Vægtløshed

Lærervejledning

Kapitel 2 En rummission

2.1 Astronautens træning

2.2 Rumdragter

2.3 Rejsen ud i rummet

Lærervejledning

Kapitel 3 Om bord på rumstationen

3.1 Hvad er en rumstation?

3.2 Bygningen af Den internationale rumstation

3.3 Transport af ting frem og tilbage

Lærervejledning

Kapitel 4 Om at leve i rummet

4.1 Livet om bord på Den internationale rumstation

4.2 Arbejdet om bord på Den internationale rumstation

4.3 At komme hjem igen

Lærervejledning

Ordliste

Takkeord

ii


Indledning

Elevtekster og arbejdsark:

For hvert kapitel er der elevtekster og flere elevarbejdsark.

Elevtekster giver eleverne baggrundsoplysninger om et emne – læs denne

tekst højt for klassen, eller lad dem læse den selv i stilhed. Du kan også

bruge den som baggrundsoplysninger til din egen præsentation eller

introduktion af et emne.

Elevarbejdsark indeholder en del forskellige øvelser til brug i klassen eller

som hjemmearbejde, enten i grupper eller individuelt eller som samarbejde

for hele klassen. I øverste venstre hjørne af hvert arbejdsark angives

sværhedsgraden med et ‘system af tomme / udfyldte cirkler’ – for

yderligere oplysninger se afsnittet “Bemærkninger til sværhedsgrad”. I

øverste højre hjørne af både elevteksten og arbejdsarkene angives arten af

øvelse på den pågældende side (læsning, skrivning, eksperiment osv.) – for

yderligere oplysninger se tabellen på næste side.

Både i elevteksterne og på arbejdsarkene er der spørgsmål til nærmere

refleksion under overskriften “Tænk over det!”. Disse afsnit kan anvendes

til at knytte det aktuelle emne sammen med andre emner for at at uddybe

eller diskutere visse elementer.

Liste over ikoner og ressourcer:

Ikoner:

Læsning af

tekst

Udførelse af

eksperiment

Lærervejledning:

Lærervejledningen giver et overblik kapitel for kapitel over

kerneelementerne i elevteksterne og arbejdsarkene og angiver, hvilke fag

aktiviteterne kan relateres til.

Du finder flere baggrundsoplysninger til læreren om emnerne beskrevet

i elevteksterne så vel som et afsnit med idéer og tips til aktiviteterne på

arbejdsarket. I afsnittet “Flere idéer og udforskning” findes flere idéer til,

hvordan man kan knytte emnerne sammen med andre emner i sættet – eller

til andre fag i undervisningsplanen. Du finder ligeledes konkrete idéer til

klasseaktiviteter så vel som en liste over links med mere information.

iii

Skrivning eller

tegning

Kreativ aktivitet


En tegning af en

rumstation.

Astronaut

André Kuipers

forklarer et

eksperiment.

Indledning

Ekstra materiale:

Sidst i sættet er der plakater,

der kan anvendes til diskussion

af elementer fra elevtekster og

arbejdsark - for eksempel kan I

sammen se nærmere på Den

internationale rumstation, eller

sammenfatte en øvelse eller

måske diskutere et problem,

der kom frem under arbejdet

med øvelserne. – Men I kan

selvfølgelig også bare bruge plakaterne til at pynte klasseværelset op med!

Der er arbejdsark, som indeholder billeder til spillekort eller

påklædningsdukker – de skal klæbes på pap eller kopieres over på

tykkere papir.

Forslag til lektioner:

Forslag til forberedelse af og

introduktion til et emne:

Beslut, om du ønsker at

introducere emnet fra sættet som

projektarbejde eller som baggrund

for et rollespil eller til en

enkeltstående lektion.

Arbejdsarkene kan anvendes som

en del af et

“astronauttræningsprogram”, hvor

arbejdsarket skal opsamles i en

“Folder med missionens logbog”.

Beslut, hvilke aktiviteter du vil lave med eleverne, og hvordan du ønsker at

organisere dem (i grupper, individuelt, hjemme, i skolen osv.). Indsaml det

nødvendige materiale til aktiviteterne.

Brug spørgsmålene under

overskriften “Tænk over det!”

til at introducere et emne, og

lad eleverne udarbejde en

liste over det, de allerede ved

om dette emne. Lav en

brainstorming for at

kortlægge, hvad eleverne

allerede ved.

Brug elementer fra

arbejdsarkene som basis for

en diskussion før eller efter aktiviteten foreslået på arbejdsarket.

Forslag til arbejde med eksperimenter:

Når du laver eksperimenterne foreslået på arbejdsarkene, anbefaler vi, at

du først spørger eleverne, hvad de forventer, der vil ske, inden de udfører

iv

Skoleelever i rumdragter bliver interviewet.


Indledning

eksperimentet. Bagefter skal de

beskrive, hvad der skete, før de

analyserer og giver deres tanker

om, hvorfor det skete. De vil

anvende en ren videnskabelig

metode, hvis de følger denne

procedure.

I visse tilfælde har vi inkluderet

nogle billeder af, hvordan lignende

eksperimenter ser ud i rummet. Bed

eleverne om at sammenligne

eksemplerne “fra rummet” med

deres egne eksperimenter.

Astronaut André Kuipers underviser på en skole.

Vi opfordrer dig til at anvende

øvelserne i dette sæt på en måde, så eleverne bruger deres nysgerrighed

og fantasi og udvikler deres videnskabelige færdigheder ved at observere,

analysere, måle og registrere data.

Bemærkninger til sværhedsgrad:

Arbejdsarkene er mærket med cirkler for at angive opgavernes

sværhedsgrad. Der er tre forskellige niveauer: 1, 2 og 3, hvor 1 udfyldt cirkel

er det letteste og 3 udfyldte cirkler det sværeste. Vi håber, dette vil hjælpe

dig med at planlægge dine lektioner.

let

moderat

svær

Du kan stadig være nødt til at tilpasse sværhedsgraden for at få mest muligt

ud af dette sæt. Vi foreslår, at du anvender dele af øvelserne, også selv om

de umiddelbart er for avancerede. Hvis øvelserne er for basale, kan du gøre

dem mere udfordrende ved at tilføje vores forslag til yderligere udforskning

eller knytte dem sammen med andre emner, der er relvante for din

undervisningsplan.

Nogle af elevteksterne og arbejdsarkene indeholder muligvis for meget tekst

til dine elever. Både elevteksterne og arbejdsarkene kan anvendes

individuelt, men du kan altid beslutte at benytte elevteksterne og

arbejdsarkene som baggrundsmateriale og fortælle en historie til eleverne

frem for at lade dem læse det hele selv. Måske ville du også foretrække at

forklare øvelserne for dem frem for at lade børnene læse anvisningerne

selv.

Forslag til formidling af viden og afslutning af et tema:

I første kapitel foreslår vi, at der oprettes en “Folder med missionens

logbog” som en af aktiviteterne. Den kan bruges til at samle alle de færdige

arbejdsark, tegninger og stile. I sidste kapitel kan alle interviewene samles

og laves til en avis.

v


Indledning

Du kunne også lave en udstilling af alle elevernes modeller, plakater, aviser

og eksperimenter. Glem endelig ikke forklarende tekster om, hvad

genstanden bruges til, og hvilket materiale den er lavet af, og med datoen

for frembringelsen og ophavsmanden – fuldstændig som på et rigtigt

museum.

Noget af det kunne måske anvendes til en forestilling. Den kunne laves i

forbindelse med vores foreslåede begivenhed i kapitlet “ Hvad er Den

internationale rumstation” (at observere ISS passere på himlen over jer på

en skyfri nat). Benyt lejligheden til at klæde jer ud som astronauter!

Ressourcer:

På de næste sider ses følgende ekstra ressourcer:

“Astronautens logbog”: kan anvendes til skriftlige øvelser – når der er

brug for ekstra plads, eller du ønsker, at eleverne sammenfatter

diskussioner osv.

“Missionens dagbog – rapportblanket”: kan bruges til elevernes egen

vurdering af deres arbejde. Der er to sider – en skal bruges før og en

undervejs eller efter en fastsat tidsperiode. Det første ark indeholder: ‘Jeg

ved allerede…’, ‘Jeg skal lære mere om…’ og ‘For at kunne det, skal jeg…,

mens det andet ark indeholder ‘Hvad jeg har gjort’, ‘Hvad jeg har lært…’ og

‘Hvad jeg stadig gerne vil vide mere om eller forbedre…’.

“Astronautcertifikat”: det kan udleveres ved afslutningen af et projekt,

eller når eleverne har udført en vis andel af arbejdsarkene/opgaverne.

Plakater: Der er en plakat til hvert kapitel til sidst i uddannelsessættet. For

de flestes vedkommende er plakaterne forstørrede billeder fra det

pågældende kapitel, og de kan anvendes til at illustrerede de pågældende

emner. De kan også kopieres og deles ud til eleverne eller ganske enkelt

hænges op i klasseværelset til pynt.

Kontakt ISS Education Team:

ISS Education Team opfordrer alle til at indsende uddrag af elevernes

arbejde (f.eks. deres bedste stille eller tegninger). De skal sendes til:

ISS Education Team

European Space Agency, ESTEC

P.O. Box 299

2200 AG Noordwijk

Holland

E-mail: isseducationteam@esa.int

For yderligere oplysninger om vores andre produkter og kommende

begivenheder kan du besøge: www.esa.int/spaceflight/education

Eller: www.esa.int/education

vi


Astronautens logbog

vii


Missionens dagbog – rapportblanket

Jeg ved allerede …

Jeg skal lære mere om …

For at kunne det skal jeg …

viii

side 1


Missionens dagbog – rapportblanket

Hvad jeg har gjort …

Hvad jeg har lært …

side 2

Hvad jeg stadig gerne vil vide mere om eller forbedre …

ix


Til:

Som belønning for vel udførte opgaver fra Underskolens uddannelsessæt.

Dato:


Kapitel1 Om at være astronaut

Har du nogensinde drømt om at flyve i rummet? Så du

kunne se ned på Jorden langt under dig eller opad på flere

stjerner, end du nogensinde ville kunne se fra

jordoverfladen. Og du kunne svæve frit rundt som en fugl

uden vægt til at tynge dig nedad!

Mange mennesker har haft sådan en drøm. Og for nogle få

er den blevet virkelighed. Det er astronauterne, og de har

arbejdet hårdt for deres drøm.

Tænk over det!

• Hvad ved du allerede om astronauter?

• Hvad ved du allerede om rummet?

• Hvad kunne du tænke dig at vide mere om?

1


1.1 Hvad er en astronaut?

Astronauter er som regel

videnskabsfolk, piloter eller

ingeniører, men de har alle

mange forskellige færdigheder.

Astronauternes træning er lang

og hård, deres arbejde er svært

og sommetider farligt, men

alligevel er der altid mange, der

gerne vil prøve at blive astronaut.

Og der er altid mange, der får

deres drøm til at gå i opfyldelse.

2

Claudie Haigneré kravler ind i sin rumdragt til

træning under vandet.


1.1 Hvad er en astronaut?

Arbejdsark A: Jeg er astronaut

Navn:

Alder:

Højde:

Land:

Første rumflyvning:

De europæiske astronauter bærer deres nationale flag på

dragterne for at vise, hvilket land de kommer fra.

1. Tegn dit ansigt, eller klæb et billede af dig selv på indersiden

af hjelmen.

2. Udfyld ID-kortet.

3. Farvelæg flaget på astronautens

ærme.

3

Navn:

Alder:

Højde:

Land:

Første rumflyvning:


1.1 Hvad er en astronaut?

Arbejdsark B: Europæiske astronauter

Astronauter kommer fra hele verden. I Europa

arbejder 17 forskellige lande sammen i en organisation med

navnet Den Europæiske Rumfartsorganisation, eller

forkortet ESA.

ESA har sit eget astronautkorps. I øjeblikket har det

europæiske astronautkorps 13 astronauter.

Tegn dit lands flag:

Tænk over det!

Hvilken slags flag kender du udover de nationale flag?

• Hvad bruges de til?

• Hvad betyder de?

• Hvilken facon har de? Er de alle rektangulære?

4


1.1 Hvad er en astronaut?

Arbejdsark C: Europæiske flag

Farvelæg flagene for de 17 lande, der er medlem af ESA på de

næste to sider:

Østrig Belgien

Danmark Finland

Frankrig Tyskland

Grækenland Irland

5


1.1 Hvad er en astronaut?

Italien Luxembourg

Holland Norge

Portugal Spanien

Sverige Schweiz

6

Storbritannien


1.1 Hvad er en astronaut?

Arbejdsark D: Europæiske astronauter

Se på dette Europakort, og brug et atlas til at finde ud af:

1. Hvor er du lige nu? Markér det på kortet.

2. Markér hvor nord, syd, øst og vest er ved at skrive

bogstaverne N, S, Ø, V foroven, forneden og i hver

side af kortet.

3. Hvilke er de andre europæiske lande? Markér

navnene på de 17 ESA-lande på kortet.

7


1.1 Hvad er en astronaut?

Arbejdsark E: Hvad vil du tage med ud i rummet?

Jeg vil tage:

1.

2.

3.

4.

5.

Astronauter har lov til at tage nogle få personlige ejendele

med på deres rummissioner. Nogle tager en bog eller en

cd. Andre tager måske et kamera med eller en gave fra

en god ven.

Hvad ville du tage med, hvis du kun måtte vælge fem

ting?

Tænk over det!

• Hvilke hobbyer har du?

• Er det muligt at gøre de ting i rummet, som du plejer

at gøre i din fritid?

8


1.1 Hvad er en astronaut?

Arbejdsark F: Lav en “Folder med missionens logbog”

Astronauter skal være meget ordentlige og sørge for at

gemme alle deres vigtige noter i en logbog over missionen.

Lav en “Folder med missionens logbog” til at gemme alle

dine arbejdsark og billeder på et sted. Se beskrivelsen

nedenunder, og følg trinnene:

1. Mål papstykket (8,5 cm, 21,5 cm, 21,5 cm, 8,5 cm).

Brug en blyant og en lineal til at lave linjer, hvor

papstykket skal klippes.

2. Klip papstykket.

3. Fold papstykket som vist nedenfor.

4. Dekorér det (for eksempel med flag eller

et missionslogo).

9

Du skal bruge:

• en blyant

• en lineal

• et stykke pap


1.2 Tyngdekraft

I rummet føles det, som om alting svæver. Det er fordi, alting

bliver vægtløst. Det er nok den største forskel fra at være på

Jorden, hvor alting – og alle – holdes nede mod

jordoverfladen.

På Jorden kan vi alle føle dette nedadgående træk, men vi er

så vant til det, at vi oftest slet ikke tænker over det. Dette træk

eller tiltrækning er tyngdekraften.

10


1.2 Tyngdekraft

Arbejdsark A: Oplev tyngdekraften i gymnastiksalen

Lad den falde!

• Hold en bold i luften – væk fra kroppen. Slip den.

Observér og beskriv, hvad der sker.

• Leg med bolde af forskellige størrelser og vægt. Kast dem,

lad dem falde, og observér tyngdekraftens effekt på

boldene.

Diskutér, hvad du observerer i grupper og med læreren.

Hvordan reagerer din krop på tyngdekraften?

Lig på ryggen med benene op ad en væg i et par minutter.

Hvis du kan stå på hænder, kan du også prøve det.

a. Beskriv, hvordan du føler det.

b. Diskutér, hvad der sker med blodet i din krop, når

du gør det.

c. Diskutér, hvorfor du tror, det sker.

Tænk over det!

Hvordan ville menneskekroppen se ud, hvis den var beregnet

på at leve på en planet uden tyngdekraft?

11


1.2 Tyngdekraft

Arbejdsark B: Regndråberne falder hele tiden på mit hoved (1)

1. Tegn nogle skyer på billedet.

2. Tegn regndråber, der falder fra skyerne.

12


1.2 Tyngdekraft

Arbejdsark B: Regndråberne falder hele tiden på mit hoved (2)

1. Tegn nogle skyer på billedet.

2. Tegn regndråber, der falder fra skyerne.

Tænk over det!

• Hvordan tegnede du skyer og regn? Forklar, hvad du

tænkte.

• Diskutér, i hvilken retning regndråberne falder, og hvad

der der rent faktisk får dem til at falde.

13


1.2 Tyngdekraft

Arbejdsark C: Tyngdekraften - er overalt

Tyngdekraften er overalt i universet. Hver eneste lille smule stof

trækker i alle de andre smuler stof. Du er lavet af stof, så det inkluderer

også dig selv! Du trækker faktisk en lille smule i den person, der sidder

ved siden af dig. Men du kan ikke rigtigt føle det, fordi trækket er så lille.

Jo mere stof noget er lavet af, jo kraftigere trækker det. Det mærkes

hele tiden: Jorden er meget, meget,

meget større end dig, så du kan

føle dens trækkraft. Og det er den

trækkraft, der holder dig nede på

jordoverfladen.

Jo mere stof, en genstand består

af, jo større er dens trækkraft på en

anden genstand.

Hvad består af mest stof –

og har derfor den største trækkraft?

1. Du eller din klassekammerat?

Svar:

2. Du eller Jorden?

Svar:

3. Solen eller Jorden?

Svar:

4. Jorden eller Månen?

Svar:

14

En astronaut på rumvandring.


1.2 Tyngdekraft

Arbejdsark D: Solsystemet

Da Solen er meget større end Jorden, har den en større

tiltrækningskraft på Jorden, end Jorden har på Solen. Det

får Jorden til at kredse om Solen.

De andre planeter i vores solsystem er også tiltrukket af

Solens tiltrækningskraft. De kredser alle omkring Solen.

Se på dette billede af solsystemet nedenunder, og skriv

navnene på planeterne.

Tænk over det!

Jordens tyngdekraft trækker i Månen, og det får Månen til at

kredse om Jorden. Det er, fordi Jorden er større end Månen.

Men Månen har også en vis tiltrækningskraft i forhold til

Jorden. Du kan faktisk se den tiltrækningskraft: Månen trækker

i vandet i havene og frembringer tidevand.

Udfordring: Find ud af, hvor ofte der er højvande og lavvande.

15


1.3 Vægtløshed

Et sted, hvor der ikke er nogen vægt til at trække ting ned,

er om bord på ISS. Rumstationen er som et laboratorium

på himlen, hvor astronauter kan bo og arbejde.

Rumstationen flyver i et kredsløb om Jorden,

400 kilometer over vores hoveder. Rumstationen kredser

så hurtigt, at den ikke falder ned på Jorden.

Tænk over det!

Videnskabsfolk udfører eksperimenter om bord på rumstationen

for at finde ud af, hvordan ting opfører sig i vægtløs tilstand, og

på den måde hvilken effekt tyngdekraften har på tingene. De

eksperimenterer på planter, på astronauternes kroppe, på

materialer af alle slags og mange andre ting.

• Forestil dig, at du er om bord på stationen. Hvilken type

eksperimenter ville du udføre?

16


1.3 Vægtløshed

Fordi rumstationen har den rette hastighed og retning, falder

den ikke ned på Jorden, men fortsætter med af falde rundt

om Jorden.

Fordi den falder, er både rumstationen selv og alting i den

vægtløst. Astronauterne svæver rundt i den, og ofte flyver de

ned gennem korridorerne.

Hvis du kunne løbe meget hurtigt, ville du også komme i

kredsløb. Men du skulle opnå en hastighed på 8 kilometer i

sekundet – hundrede gange hurtigere end en racerbil!

Tænk over det!

Den nøjagtige hastighed, for at ISS-rumstationen kan

kredse om Jorden, er 28.000 km i timen eller 7,8 km pr.

sekund. Det betyder, at det kun tager rumstationen 1,5

timer at kredse en gang rundt om Jorden!

• Hvor lang tid tager det dig at gå 7,8 km?

• Hvor mange km kan du gå på 1,5 timer?

17


1.3 Vægtløshed

Arbejdsark A: Hvad skal der til for at kunne kredse om Jorden?

Se på billedet, og læs teksterne i boksene nedenunder.

Astronauten kan lave fire forskellige hop, og hver af teksterne

beskriver et af dem. Find ud af, hvilken tekst der hører til

hvilket hop, og find ud af, hvad der skal til for at kredse om

Jorden.

Klip de fire bokse ud, og klæb dem op ved siden af de fire hop

i den korrekte rækkefølge 1, 2, 3 og 4.

A: Astronauten har så stor

fremadgående hastighed, at han

ender ude i det ydre rum.

C: Astronauten har lige netop den rigtige

retning og hastighed til at falde og falde

rundt om Jorden uden at ramme

jordoverfladen. Han er nu i kredsløb.

18

B: Astronauten løber og har en

vis fremadgående hastighed, da

han hopper ud fra tårnet. Efter

kort tid falder han til jorden.

D: Astronauten hopper lige ud fra

tårnet. Han har ingen

fremadgående hastighed. Han

falder til jorden med det samme.


1.3 Vægtløshed

Arbejdsark B: Kan man slippe uden om tyngdekraften? (1)

Prøv at hoppe op i luften. Du kommer straks tilbage på Jorden.

Man kan ikke slippe fra tyngdekraften – men i et kort øjeblik er

man fri for dens effekt. Som en astronaut føler du vægtløsheden.

Forestil dig det, og diskutér med dine klassekammerater:

Hvordan føles det...

… i det øjeblik en karussel

starter med at køre opad. Og

hvordan føles det, lige når den

begynder at køre

nedad igen.

Skriv nogle sætninger om et par eksempler, I har talt om.

Et tivoli.

19

Hvordan føles det...

… i det øjeblik en elevator starter

med at køre opad. Og hvordan

føles det, lige når den begynder

at køre nedad igen.

Hvordan føles det...

… når en bil kører over et bump i

vejen. Og hvordan føles det i en

gynge i den højeste position, lige

når den skifter retning.


1.3 Vægtløshed

Arbejdsark B: Kan man slippe uden om tyngdekraften? (2)

1. Placér en genstand på en vægt, og lad

vægten hvile på dine håndflader.

2. Notér genstandens masse, mens du

står stille.

3. Knæl ned, og observér nøje, hvad

der sker med pilen, mens du går

nedad.

4. Rejs dig op, og observér nøje, hvad der sker med

pilen, når du bevæger dig opad.

5. Skriv ned, og diskutér hvad der sker.

Tænk over det!

På Månen er din vægt omkring 1/6 af, hvad den er på

Jorden – selv om din krop har samme masse.

Hvordan ville det føles at gå på Månen, hvor din vægt er

meget mindre end på Jorden?

Om bord på rumstationen er din vægt næsten nul.

Hvordan vil det føles?

20

Du skal bruge:

• En vægt

• Dig selv

• En genstand

En astronaut på Månen.


1.3 Vægtløshed

Arbejdsark C: Hvordan opfører en astronauts krop sig ude i rummet?

Højde

morgen

Højde

aften

Forskel

i højden

Sommetider får vægtløsheden

astronauterne til at føle kvalme, og de

bliver forvirrede og kan ikke finde ud

af, hvad der er op og ned. Når der

ikke er nogen vægt, som musklerne

kan skubbe imod, skal astronauter

dyrke motion – ellers forsvinder deres

muskler. Astronauterne bliver “højere”

ude i rummet – og det skyldes, at der

ikke er nogen vægt, der trykker deres

krop sammen.

Mål din højde lige efter, at du er stået ud af sengen om

morgenen. Gør det samme, lige før du går i seng. Lad

nogen derhjemme

hjælpe dig med at

måle 3 til 5 dage i

træk. Registrér

oplysningerne i

tabellen. Find ud af:

Om der er forskel

på din krops højde?

Og hvis der er,

hvorfor tror du så,

det er tilfældet? (Du

kan også prøve at

måle en voksen).

Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5

21

André Kuipers, vægtløs på

rumstationen.


1 Baggrundsoplysninger til læreren

1.1 Hvad er en astronaut?

Lektion – kerneelementer:

Elevtekst: Astronauter:

• Flyv i rummet, svæv rundt – fri som en fugl.

• Ofte er de uddannet som videnskabsfolk,

piloter eller ingeniører.

• De skal have forskellige færdigheder og skal

træne meget.

• Mange mennesker drømmer om at blive

astronauter.

Arbejdsark: De europæiske astronauter kommer fra hele

Europa. I kapitel 1.1 fokuserer vi på:

• Lande

• Flag

• Nationalitet

• Identitet (udfyld et ID-kort)

• Personlige ejendele og hobbyer

• Europa (kort, lande, nord-syd-øst-vest,

søer, have osv.)

Omfattede fag:

Geografi

Samfundsfag

Sprog

Kunst

Baggrundsinformation:

Astronauterne udgør den menneskelige faktor i rumforskningen, og

det har altid skabt interesse – sommetider heltedyrkelse – hos folk

nede på Jorden.

Det første menneske i rummet var Yuri Gagarin, en russisk

kosmonaut. Han blev opsendt fra Baikonur om bord på et

ombygget missil i april 1961, og han rejste kun en gang rundt om

Jorden i en primitiv Vostok-kapsel. Mere end 40 år senere har der

været næsten 500 mænd og kvinder ude i rummet. Nogle har

tilbragt mere end 1 år i kredsløb, og ISS-mandskaberne kan for

nuværende forvente en tjenestetur på omkring seks måneder.

Gagarin var en “undværlig” løjtnant i det russiske luftvåben. Yuri Gagarin.

Nutidens astronauter er som regel højtkvalificerede videnskabsfolk, ingeniører, læger

eller testpiloter. Men de skal allesammen være i stand til at udføre praktisk og nyttigt

arbejde uden for deres egen professionelle ekspertise – det er sjældent muligt at

opsende videnskabsspecialister, så én astronaut skal kunne udføre mange

menneskers arbejde.

Han eller hun får masser af hjælp fra tusinder af andre mennesker på Jorden både

under træningen og under en mission. Astronauter om bord på rumstationen skal

måske overvåge dusinvis af eksperimenter, mens de er deroppe, og de er afhængige

af hjælp fra forskere på Jorden så vel som fra missionskontrollen, der monitorerer et

rumfartøjs systemer omhyggeligt og yder en stadig strøm af hjælp og rådgivning.

22


André Kuipers ser ud ad et

vindue på rumstationen.

1 Baggrundsoplysninger til læreren

Der har aldrig været mange astronauter (eller kosmonauter, som russerne kalder

dem) på én gang. Det europæiske astronautkorps har for eksempel kun 13

medlemmer. De er meget nøje udvalgt blandt hundredevis af kvalificerede

ansøgere til hver eneste post, og de tilbringer ofte mange år med træning på Jorden

for en eneste tur i rummet. Hvad er så attraktivt? Hvem vil gerne være astronaut?

Tidligere europæisk astronaut Umberto Guidoni siger det på denne måde:

“De fleste astronauter bliver forbløffede over spørgsmålet. Hvem kunne tænke sig

noget som helst andet? Oplevelsen af vægtløshed, fornøjelsen ved at udføre et

vanskeligt stykke arbejde, som få mennesker nogen sinde vil få chancen for at

udføre, gør det alt besværet værd. Og så selvfølgelig udsigten – at kigge ud af

vinduerne er en af de foretrukne fritidsbeskæftigelser for en travl astronaut. – Men

som regel ikke udsigten til rummet. Det er Jorden, man ser på, mindst 90% af tiden:

Den skifter hele tiden, er altid interessant og altid smuk.”

Med andre ord: udsigten og vægtløsheden – begge dele enestående for disse jobs.

Astronauter kan kun nyde udsigten, når de ser gennem et

vindue, vægtløsheden er en konstant – altid til stede og

altid noget, de skal klare. Den kan være fantastisk, men

den giver også problemer. Menneskets krop er udviklet på

Jorden i et tyngdekraftsfelt: manglen på vægt fører til

knogle- og muskeltab så vel som til andre mindre

problemer. Efter en lang rummission har astronauter brug

for hvile og lægehjælp for at vende tilbage til normal

tilstand.

Og vægtløsheden gør også altid arbejdet hårdere. For at

udføre selv den enkleste opgave – at skrive på en

computer for eksempel – skal astronauterne hægte sig

selv grundigt fast, ellers svæver de simpelthen væk. Sværere arbejde som for

eksempel rumvandringer, der er påkrævet til samling af rumstationen, belaster

muskler, der ikke er beregnet til opgaven, og det kan være meget udmattende.

Den Europæiske

Rumfartsorganisation (ESA)

Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA) blev oprettet i 1975, og i

dag repræsenterer den rumfartsorganisationer fra 17 europæiske lande

(Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland,

Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Norge, Portugal, Spanien, Sverige,

Schweiz og Storbritannien). Kun 10 af disse europæiske lande deltager

dog i ISS-programmet: Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien,

Danmark, Norge, Sverige, Spanien og Schweiz.

For yderligere oplysninger se: www.esa.int/spaceflight

23


1 Baggrundsoplysninger til læreren

Idéer og tips til aktiviteterne på arbejdsarket:

Dette kapitel kan bruges som introduktion til en

lektion eller en række lektioner om astronauter og

rummet. Hvadenten du vælger at arbejde tematisk,

mere projektorienteret, eller om du ønsker at

udarbejde en rammehistorie til et rollespil, forsyner

arbejdsarkene i dette kapitel dig med forskellige

aktiviteter, der kan anvendes som introduktion til

eleverne af, hvad det vil sige at være astronaut, og

hvordan det er at være ude i rummet.

Du vil måske gerne finde ud af, hvad eleverne allerede ved om astronauter

og rummet – brug spørgsmålene under “Tænk over det!” til at kortlægge

deres viden med:

“Tænk over det!

• Hvad ved du allerede om astronauter?

• Hvad ved du allerede om rummet?

• Hvad kunne du tænke dig at vide mere om?”

Du kan også spørge eleverne, hvad de kunne tænke sig at vide om rummet

og astronauter, notere det ned og lave en liste. Sidst i sættet findes en

blanket til brug for elevernes evaluering af sig selv, og den kan anvendes på

et hvilket som helst tidspunkt undervejs eller ved afslutningen.

Arbejdsark C: Europæiske astronauter – side 5, 6

Flagene for de 17 medlemsstater i ESA:

Østrig Belgien Italien Luxembourg

Danmark Finland Holland Norge

Frankrig Tyskland Portugal Spanien

Grækenland Irland Sverige Schweiz

24

Private ting at tage med...

Storbritannien


Irland

Portugal

1 Baggrundsoplysninger til læreren

Arbejdsark D, Europæiske astronauter, side 7

Storbritannien

Holland

Spanien

Belgien

Luxembourg

Frankrig

Norge

Danmark

Schweiz

Tyskland

25

Østrig

Italien

Sverige

Finland

Grækenland


1 Baggrundsoplysninger til læreren

Yderligere idéer og udforskning:

Dette afsnit kan føre frem til:

• Mere omfattende arbejde med, hvad det er, der skaber vores

personlighed og vores identitet.

• At finde ud af mere om de europæiske astronauter ved at besøge:

www.esa.int/esaHS/astronauts.html

• Mere omfattende arbejde med, hvordan man anvender kort og for

eksempel markerer større floder, søer, have og bjerge på kortet på

arbejdsarket.

Ekstra aktivitet: Lav en astronaut i ler

I forbindelse med dette kapitel kan man lave en astronaut i ler. En let måde

at lave en menneskefigur på, er at bruge ruller og kugler i ler som

udgangspunkt:

1. Lav en stor rulle til kroppen.

2. Brug fire små ruller som arme og ben

3. Lav en kugle som hoved.

4. Dyp en tandbørste i vand, og brug den våde børste til at lave en ru

plet, hvor du ønsker at fastgøre armen.

5. Gør det samme i den ende af armen, som skal fastgøres til kroppen.

6. Fastgør de to dele til hinanden, og tryk let, så der ikke er nogen luft

mellem de to stykker ler.

7. Saml alle kropsdelene.

8. Når den grundlæggende figur er lavet, kan eleverne dekorere

astronauten med et ansigt, en dragt osv.

Hvis skolen har de nødvendige faciliteter, kan figuren dekoreres med farvet

silt eller glasur og brændes i ovnen.

Ekstra aktivitet: Design et missionslogo

Alle astronautmandskaber, der flyver til ISS, har deres eget logo. Dette logo

er syet på astronauternes dragter. Det repræsenterer den specifikke mission.

Missionen for Pedro Duque, den spanske ESA-astronaut, hed Cervantes.

Designeren forklarer logoet således:

“Astronauten ser ud på himlen

og rækker sin hånd ud mod

stjernerne, som han håber at

kunne nå en dag. Han er,

ligesom Cervantes helt Don

Quixote, opsat på at udforske

universet for at opdage livets

mysterier. I stjernebilledet er

den største stjerne den, som

mennesket har placeret der:

den internationale rumstation,

som allerede lyser over vores

hoveder og vil blive en oase for

rummets betvingere”.

26


1 Baggrundsoplysninger til læreren

Lad dine elever designe et missionslogo –

du kan bruge det til at dekorere folderne

med eller til at sætte på elevernes

kostumer, hvis du planlægger en

forestilling. – Se kapitlet “Hvad er Den

internationale rumstation”.

Som yderligere introduktion kunne du:

• Have en diskussion om, hvad logoet

bruges til.

• Diskutere farverne, symbolerne og

formerne i logoer.

Frank De Winne præsenterer logoet for sin mission.

• Lad eleverne samle andre logoer.

• Lad eleverne tænke over et design og lave en tegning.

Til et missionsemblem:

1. Lav et tegningsudkast til missionslogoet.

2. Tegn det endelige design på papir, og klip det ud.

3. Tegn omridset af logoet på et stykke stof.

4. Klip stoffet ud langs linjen.

5. Til dekoration af missionslogoet kan der anvendes trykning,

permanente blækpenne eller patchwork:

a. Fra papirdesignet klippes de enkelte elementer ud (efter farve).

b. Tegn omridset af de forskellige elementer på nogle stykker stof.

c. Klip de forskellige dele ud.

d. Sy delene på baggrunden (logoets omrids).

6. Brug stikkesting til at lave en fin kant rundt om emblemet.

Pedro Duque træner for at blive i form til rummet.

27

Tilhørende emner:

Astronautens træning

Hvad er Den internationale rumstation

Internationalt samarbejde (i kapitlet:

Hvad er Den internationale rumstation)

En astronauts dag – og din egen dag (i

kapitlet: Livet om bord på Den

internationale rumstation)

Websider:

Det europæiske astronautkorps:

http://www.esa.int/esaHS/astronauts.html

Profiler over europæiske astronauter:

http://www.esa.int/esaHS/eurastronauts.html


At opleve tyngdekraften på en

gynge.

1 Baggrundsoplysninger til læreren

1.2 Tyngdekraft

Lektion – kerneelementer:

Elevtekst: Forskellen på at være på Jorden og i rummet

(tyngdekraften, vægtløsheden)

Tyngdekraften trækker i os

Vi kan alle føle dette træk, men vi er så vant til det,

at vi tager det for givet

Arbejdsark: Oplev tyngdekraften ved at bruge bolde og deres

vægt i gymnastiksalen

Koncept: tyngdekraftscenter

Tyngdekraften er overalt i universet (alt trækker i alt

andet)

Solsystem (tyngdekraften får planeterne til at kredse

om Solen)

Omfattede fag:

Naturvidenskab

Sprog

Gymnastik (Sport) / legemsøvelser

Kunst

Baggrundsinformation:

Tyngdekraften er noget, vi alle tager for givet. Vi er vant til at have fast jord

under fødderne, vi ved, at “hvad der sendes op, må komme ned igen”, og

99% af os skænker det ikke en tanke.

Selv i dag er der ikke rigtigt nogen, der ved, hvad tyngdekraft egentlig “er”.

Men vi ved, hvordan tyngdekraften fungerer. Et hvilken som helst stykke stof

i universet tiltrækker ethvert andet stykke stof. Jo mere stof, jo større

tiltrækningskraft. Men tiltrækningskraften svækkes, når afstanden mellem

stykkerne øges. Derfor kredser planeterne – som består af meget mindre

stof end Solen - rundt om Solen. Og Månen kredser rundt om Jorden. Men

fordi vi går rundt på en kæmpestor klump stof – planeten Jorden – er disse

grundlæggede fakta ikke spor oplagte. Det tog faktisk mange århundreder

og nogle af menneskehedens bedste hjerner at finde frem til, hvad der

egentlig sker.

Hvad er vægt? Det er det, vi kan mærke, når tyngdekraften trykker os mod

Jorden.

Kan vores vægt ændre sig? Ja, også selv om vi ikke går på slankekur. Når

du går ind i en elevator, får du en ganske kortvarig følelse af tyngde, når den

accelererer opad – og en tilsvarende følelse af lethed, når elevatoren kører

ned. Det er ikke kun fornemmelser – du bliver faktisk tungere eller lettere i

hvert fald i få øjeblikke.

Hvad så, hvis vi ikke rører ved Jorden? Det kommer an på så meget. At

sidde på en gynge for eksempel tæller ikke: vi trykker os mod gyngens

sæde, vores vægt bæres af reb eller kæder og dernæst via gyngens ramme

til Jorden. Det er nogenlunde det samme, når vi flyver i en flyvemaskine,

hvis vinger bæres af luften, ligesom kæden bærer gyngen.

28


1 Baggrundsoplysninger til læreren

Men hvis vi falder – altså i frit fald uden vinger eller kæder, så har vi slet

ingen vægt. Strengt taget afbøder luftmodstanden i nogen grad vores fald,

så det bliver aldrig helt et “frit” fald. Men som

alle jordbundne mennesker har lært, når de

er gamle nok til at gå, så er det at falde

normalt en kortvarig oplevelse, der er hurtigt

og ofte smertefuldt overstået.

Husk, at vægtløshed i et frit fald ikke betyder,

at vi er undsluppet tyngdekraften. Vi er

undsluppet effekten af tyngdekraften i hvert

fald midlertidigt.

Pedro Duque træner.

Spørgsmål til eleverne:

• Hvad ser du?

• Rammer de jorden samtidigt?

• Falder de med samme hastighed?

Idéer og tips til aktiviteterne på arbejdsarket:

Arbejdsark A, Oplev tyngdekraften i

gymnastiksalen, side 11

Astronauter får ofte oppustede ansigter og tynde

ben, når de er i rummet. På grund af vægtløsheden

er der ikke noget, der trækker kropsvæskerne

nedad – og væskerne bliver mere jævnt fordelt

rundt i kroppen.

Lad eleverne lege med bolde og bruge deres

kropsvægt til at opleve effekten af tyngdekraften.

Efterlign “oppustetheden” ved at lade børnene

ligge på ryggen med benene op i luften.

Lav et eksperiment med to ark A4 papir og en lille

bold (f.eks. en squashbold). Krøl et af papirarkene

sammen til en kugle (samme størrelse som

squashbolden). Lad squashbolden og papirkuglen

falde fra samme højde. Bagefter gentages

eksperimentet med papirkuglen og papirarket. Tal

om, hvordan boldene faldt til jorden ved samme

hastighed, og hvordan papirkuglen og papirarket –

der naturligvis har samme masse – ikke falder med

samme hastighed på grund af luftmodstanden

(friktion), som sænker papirarkets hastighed.

Arbejdsark B: Regndråberne falder hele tiden på mit hoved, side

12,13

Uddel første side af de to arbejdsark om “Regndråberne falder hele tiden på

mit hoved”. Bed eleverne tegne skyer over Jorden. Bed dem derefter om at

tegne regndråber, der falder fra skyerne.

29

Pedro Duque oplever vægtløsheden om bord på

rumstationen.


1 Baggrundsoplysninger til læreren

Uddel den anden side, og bed dem gøre det samme på dette arbejdsark –

tegne skyerne og de faldende regndråber.

Diskutér, hvordan Jordens tyngdekraft trækker i alting på Jorden, og

hvordan alting drages mod Jordens midte. Tal om skyerne, og hvordan de

omkranser Jorden.

Nogle elever tegner måske alle skyerne oven over Jorden og ikke rundt om

den. Lad dem finde ud af det selv (det gør de ofte, når de starter på

arbejdsark nr. to).

Arbejdsark C, Tyngdekraften – er overalt, side 14

Svar: 1. Det afhænger af børnenes massefylde.

2. Jorden.

3. Solen.

4. Jorden.

Arbejdsark D, solsystemet, side 15

Solen

Merkur

Venus

Jorden

Mars

Jupiter

Saturn

Uranus

Neptun

Pluto

“Tænk over det”, side 15

Hvis I bor på et sted, hvor man kan observere tidevandets skiften, kan du

diskutere det med eleverne. Brug en avis eller en kalender, der giver en

oversigt over tidevand, til at finde ud af, hvornår der er højvande og

lavvande. (Der går 12 timer og 25 minutter mellem to højvander).

Baggrundsinformation om tidevand:

Der er to højvander på Jorden på ethvert givet tidspunkt, og det betyder, at

vandstanden i havet stiger og falder med regelmæssige mellemrum på

grund af den tiltrækningskraft, Månen har på Jorden – og dermed også på

vandene. Solens og Jordens tiltrækningskraft spiller også en mindre rolle.

30


1 Baggrundsoplysninger til læreren

Tidevandet er højest ved fuldmåne og nymåne, når Jorden, Solen og Månen

står på linje, og det er lavest, når Månen, Jorden og Solen danner en ret

vinkel. Da det tager Månen 24 timer og 48 minutter at nå til præcist samme

sted som dagen før (også kaldet en “månedag”), og Jordens dag varer 24

timer, varierer tidevandets skift med 48 minutter for hver dag.

Dette kunne være et godt tidspunkt til en introduktion eller repetition af

Jorddage (en fuld omdrejning af Jorden), måneder (et Månekredsløb rundt

om Jorden) og år (et fuldt kredsløb af Jorden om Solen).

“Tænk over det”, side 17

Hvis vi siger, at vi går med en hastighed af 5 kilometer pr. time, ville det tage

os 1,56 timer eller 94 minutter at gå 7,8 kilometer. Du kan gå 7,5 kilometer

på 1,5 timer.

Yderligere idéer og udforskning:

Oplev tyngdekraften i gymnastiksalen

Dette arbejdsark kan føre til yderligere udforskning af menneskekroppen og

dens forskellige dele. Diskutér, hvor de store muskelgrupper er i kroppen,

og hvorfor vi har behov for større muskler i underkroppen end i overkroppen

(se på forbindelsen til tyngdekraften).

Regndråberne falder hele tiden på mit hoved

Denne aktivitet kan føre til yderligere diskussion af, hvad der er op og ned

på Jorden. – Går folk i Afrika eller Australien med hovedet nedad? Hvorfor

falder vi ikke af Jorden?

Tyngdekraften - er overalt

Lad eleverne udforske vores solsystem. Bed dem om at finde ud af mere

om Solen og planeterne i vores solsystem ved hjælp af bøger, internettet og

andre kilder. For at sammenfatte det, de har fundet ud af, kan de lave

plakater, hvor de skriver 5 nøgleord om hver af planeterne og inkluderer

flotte billeder af planeterne osv.

Tilhørende emner:

“Tænk over det”, side 16, vedrører kapitel 4.2 “Arbejdet om bord på Den

internationale rumstation”.

“Tænk over det”, side 17, vedrører kapitel 2.3 E, “At rejse med forskellige

transportmidler”.

Kapitel 1.3 “Vægtløshed”, arbejdsark C “Hvordan opfører en astronauts

krop sig ude i rummet?”.

Kapitel 3.1 “Hvad er en rumstation?”, arbejdsark D “Observér nattehimlen”,

og arbejdsark E “Lav en model af vores solsystem”

Kapitel 4.1 “Livet om bord på Den internationale rumstation”, arbejdsark D

“Dag og nat” og arbejdsark E “I årets løb”.

Kapitel 4.2 “Arbejdet om bord på Den internationale rumstation”, arbejdsark

C “Observation af Jorden – tidszoner”.

31


1 Baggrundsoplysninger til læreren

Lektion – kerneelementer:

Elevtekst: Vægtløshed oplevet om bord på rumstationen

Rumstationen er i kredsløb om Jorden

For at kunne kredse om Jorden er der behov for

korrekt hastighed og retning

Når man kredser om Jorden, er man i frit fald om

Jorden

Når man er i frit fald, er man vægtløs

Når man bevæger sig rundt i vægtløs tilstand, føles

det som at svæve

Arbejdsark: Den korrekte hastighed og retning til et kredsløb om

Jorden

At falde rundt om Jorden

Oplevelser af vægtløshed på Jorden

Masse og vægt

Måling af højde

Omfattede fag:

Sprog

Naturvidenskab

Matematik

Baggrundsinformation:

Den internationale rumstation er i kredsløb om Jorden. Hvad betyder det?

Og hvorfor falder den ikke ned?

En astronaut i rummet.

Faktisk falder ISS hele tiden – men den rejser så

hurtigt (omkring 8 km/s), at den ikke kan falde “ned”.

Den trækkes ned af Jordens tiltrækningskraft, men

dens fremadgående hastighed er så stor, at den

svinger rundt om Jorden i et kredsløb på samme

måde som Månen.

Og fordi ISS er i frit fald, er alt om bord vægtløst. Det

giver mandskabet en række problemer, men det giver

også et meget specielt miljø til videnskabelige

eksperimenter. Nogle aspekter af vægtløshed er

åbenlyse: astronauter kan for eksempel svæve frit

omkring i stationen. Mange flere er mere umærkelige.

Når vi går i seng på Jorden, får konvenktionsstrømme

kuldioxyden i vores udånding til at bevæge sig væk

fra os og sikrer forsyning af frisk luft. Men

konvektionsstrømmene fungerer kun, fordi varm luft

er lettere end kold luft. I vægtløs tilstand er der ikke

noget, der er lettere eller tungere end andet. Uden en

konstant kørende ventilator ville en sovende

astronaut blive kvalt i en pøl af udåndingsluft.

32


1 Baggrundsoplysninger til læreren

For mennesker kan vægtløshed

være en oplivende oplevelse,

men i det lange løb kan det

medføre alvorlige

helbredsproblemer, og de fleste

astronauter lider af “rumsyge” i et

par dage, mens de tilpasser sig.

Men stationens vægtløse miljø

giver mulighed for alle slags

videnskabelige eksperimenter,

der aldrig kunne udføres på

Jorden. Det er for eksempel

muligt at dyrke krystaller, der

aldrig ville dannes under

påvirkning af tyngdekraften.

Sådanne rumdyrkede krystaller

kunne danne basis for nye At svæve rundt om bord på rumstationen.

elektroniske komponenter eller

måske oven i købet skræddersyede lægemidler.

På et givet tidspunkt kunne der være dusinvis af vægtløshedseksperimenter

i gang på ISS, herunder eksperimenter vedrørende menneskets fysiologi.

Idéer og tips til aktiviteterne på arbejdsarket:

Arbejdsark A: Hvad skal der til for at kunne kredse om Jorden?, side 18

Tal om, hvordan det føles at falde frit (forbind det med arbejdsarket i kapitel

1 om “Tyngdekraft”: Oplev tyngdekraften i gymnastiksalen, og arbejdsarket

i kapitlet om “Vægtløshed”: Kan man slippe uden om tyngdekraften?).

• Bed eleverne om at forestille sig et højt tårn (400 km højt). Hvad ville

der ske, hvis du hoppede ud fra det? (Svar: Du ville falde til jorden).

Brug billedet af astronauten, der hopper ud fra en bygning som

illustration.

• Spørg: Hvad ville der ske, hvis du hoppede, men samtidig løb fremad?

(Svar: Du ville stadig falde til jorden, men lande lidt længere væk fra

tårnet). (Vis billedet af astronauten, der hopper lidt længere fremad).

• Hvis du nu hoppede med kraftig fremadgående hastighed (umuligt at

opnå for et menneske!) – hvad ville der så ske? (Svar: Du ville ende i

det ydre rum). (Vis billedet af astronauten, der “skydes” ud i det ydre

rum).

• Vis billedet af astronauten i kredsløb om Jorden, og lad eleverne

prøve at forklare, hvad der sker. (Svar: Astronauten har nok

fremadgående hastighed til ikke at falde til jorden, men samtidig ikke

for kraftig hastighed, for ellers ville han/hun ende ude i det ydre rum.

– Astronauten har lige netop den nødvendige hastighed til at fortsætte

med at falde frit rundt om Jorden (opnå et kredsløb).)

Sikkerhedsadvarsel: Sørg for, at du forklarer eleverne, at dette blot er et

billede, og at man aldrig ville kunne løbe hurtigt nok eller være højt nok

oppe, til at dette ville ske!

33


1 Baggrundsoplysninger til læreren

Sammenfatning:

1. Et rumfartøj i kredsløb om Jorden er i frit fald om

Jorden.

2. Når det er i frit fald, er rumfartøjet og alting i det

vægtløse.

3. Når man er i frit fald og dermed vægtløs, føles det, som om man

svæver.

Svar:

• Hop 1: Forklaring D

• Hop 2: Forklaring B

• Hop 3: Forklaring C

• Hop 4: Forklaring A

Billedet, du finder på arbejdsarket, er baseret på Sir Isaac Newtons idéer i

det 17. århundrede. Når konceptet forklares med reference til Newtons

oprindelige idé, viser billedet ofte en kanon på toppen af et bjerg, hvor der

affyres en kanonkugle.

Arbejdsark B: Kan man slippe uden om tyngdekraften?, side 19,20

Dette arbejdsark kan laves hurtigt: f.eks. kan man bede eleverne om at

diskutere en af boksene – eller det kan gøres mere omfattende: f.eks. brug

alle boksene, skriv en historie, eller bed dem tænke på flere eksempler på,

hvornår de kan føle vægtløshed (for eksempel når de hopper ned fra en

boks på en måtte, når de hopper op og ned på en trampolin). Hvis du har

mulighed for at prøve nogle af disse ting i praksis, kan du give eleverne

mulighed for at opleve følelsen selv.

Lad eleverne bruge arket “ Astronautens logbog” til at skrive deres

oplevelser eller idéer fra diskussionen med klassekammeraterne ned.

Masse: Masse er mængden (kvantiteten) af stof i en genstand. En

genstands masse er den samme overalt i universet. Masse måles i

kilogram (kg). (I daglig tale refererer vi ofte til dette som vægt).

Vægt: Den kraft med hvilken en genstand er tiltrukket af Jorden eller et

andet himmellegeme. Den svarer til genstandens masse ganget med

tyngdekraftens acceleration. Jo mere masse en genstand har, jo højere er

dens vægt. Vægt måles i Newton (N).

(Om bord på rumstationen vil du have samme masse, men din vægt vil

være næsten nul. På Månen ville din vægt være ca. 1/6 af, hvad den er

på Jorden, da Månen er mindre massiv end Jorden, og dermed er dens

tyngdekraft og din acceleration fra tyngdekraften også mindre).

Det betyder: Din masse er den samme, uanset hvor du er i universet,

mens din vægt skifter.

34


1 Baggrundsoplysninger til læreren

Arbejdsark C: Hvordan opfører en astronauts krop sig ude i rummet?,

side 21

Astronauters kroppe reagerer på forskellige måder på at være i rummet:

nogle astronauter får kvalme, nogle får oppustede ansigter og tynde ben.

Fordi der ikke er nogen tyngdekraft at arbejde imod, får astronauter muskelog

knogletab, medmindre de laver fysisk

træning, mens de er i rummet.

Astronauterne kan faktisk mærke en

forskel i deres højde, når de er om bord på

rumstationen. Fordi de opholder sig i

vægtløs tilstand, er der ikke noget, der

trækker nedad i deres rygrad – og

rygraden udvider sig en lille smule, hvilket

gør astronauterne en smule højere i

rummet. Dine elever kan se den samme

effekt, hvis de måler sig selv lige efter, at

de er kommet ud af sengen om morgenen,

og sammenligner med den højde, de

målte sidst på den foregående dag.

Bed dine elever om at måle sig selv om morgenen og om aftenen og udfylde

skemaet på arbejdsarket “Hvordan opfører en astronauts krop sig ude i

rummet?”. Se på resultaterne i klassen, og sammenlign og analysér for at

finde ud af, om der er en forskel (hvis målingerne foretages lige efter

udstigningen af sengen, skulle det være muligt at se små forskelle, da

tyngdekraften influerer på kroppen og trækker i rygraden i løbet af dagen,

hvilket gør os mindre om aftenen). Hvis de ikke kan se nogen forskel, kunne

det vise sig mere tydeligt, hvis de målte en voksen – det er meget vigtigt, at

det gøres, lige efter at man er kommet ud af sengen!

Yderligere idéer og udforskning:

Hvis du gerne vil arbejde mere i dybden med Newtons tre love om bevægelse,

har ESA udarbejdet en dvd til de ældste klasser om dette emne – se vores

webside for at få flere oplysninger: www.esa.int/spaceflight/education. Du kan

også se ISS-uddannelsessættet til folkeskolens ældste klasser, kapitel 2 og 4,

på websiden (online ressourcer): www.esa.int/spaceflight/education.

Ekstra aktivitet: Hastighed

I denne aktivitet undersøger eleverne, hvilken hastighed der er brug for for

at blive i kredsløb (knyttet til arbejdsarket Hvad skal der til for at kunne

kredse om Jorden?):

1. Bind enden af en snor om et viskelæder.

2. Hold den anden ende af snoren i hånden, og slyng viskelæderet rundt.

3. Gør snoren kortere, og gentag eksperimentet.

4. Prøv at få viskelæderet til at kredse langsomt rundt med en kortere snor.

Bed eleverne om at forestille sig, hvad der vil ske med hastigheden, når

snorens længde ændres, før de rent faktisk udfører eksperimentet. Lad dem

udføre eksperimentet, observere og beskrive, hvad der sker.

35


1 Baggrundsoplysninger til læreren

Ekstra aktivitet: Kan man slippe uden om tyngdekraften?

Hvis der er en elevator på jeres skole, kunne du prøve denne variant af

eksperimentet på arbejdsark 2:

Du skal bruge: en vægt, en person på vægten og en elevator

1. Registrér vægten med elevatoren stående stille.

2. Observér nøje, hvad der sker med vægten, når elevatoren

bevæger sig opad.

3. Observér nøje, hvad der sker med vægten, når elevatoren

begynder at bevæge sig nedad.

4. Skriv ned, hvad der sker.

5. Diskutér, hvad der skete.

Tilhørende emner:

Kapitel 4.1 “Livet om bord på Den internationale rumstation”, arbejdsark A

“Svimle astronauter”.

Kapitel 3.1 “Hvad er en rumstation?”.

Kapitel 4.2 “Arbejdet om bord på Den internationale rumstation”, arbejdsark

B “Eksperimenter i rummet-planteeksperimenter”.

Websider:

Newtons tre love om bevægelse:

http://www.physicsclassroom.com/Class/newtlaws/newtltoc.html

Videoklip af astronauter om bord på Den internationale rumstation:

http://www.esa.int/esaHS/SEMSMWZ990E_education_0.html

En kunstners indtryk af astronauter på Mars.

36


Kapitel2 En rummission

Astronauter træner

meget hårdt. De kan

være piloter, ingeniører

eller videnskabsfolk, og

sommetider mere end

en slags. Og de skal

være i meget god form.

De træner ofte i årevis,

før de får deres første

rummission. Og derefter

har de brug for mere

specialtræning til den

mission oven i alt det

andet arbejde, de

allerede har

gennemført.

Sommetider træner de

under vandet: flyder

rundt inde i en stor

beholder, hvor de føler

sig næsten vægtløse.

Dykkere overvåger astronauterne, mens de lærer at bruge deres

værktøjer, mens de flyder rundt.

37

Undervandstræning


2.1 Astronautens træning

Arbejdsark A: Ansøg om at blive astronaut

Anna Star

28, Sunny Road

Moonceister AB1 24Z

Storbritannien

Hvis du kunne tænke dig at blive astronaut, skal du søge

om jobbet. Skriv et brev, hvor du fortæller, at du gerne vil

være astronaut.

Den europæiske rumfartsorganisation

Hovedkvarteret

Paris

Frankrig

Goddag

ANSØGNING OM AT BLIVE ASTRONAUT

Jeg hedder Anna Star, jeg er …..

Med venlig hilsen

Anna Star

38

Moonceister, 15. august 2005


2.1 Astronautens træning

Arbejdsark B: Astronautens træning

For hver eneste opgave,

astronauterne skal udføre i

rummet, skal de øve sig

igen og igen her på Jorden,

så de kan udføre arbejdet i

rummet uden problemer.

Specifik træning:

Arbejd parvis og i grupper,

og træf beslutning om en

sang eller et skuespil, som

I gerne vil opføre. Øv jer på

det, og sørg for, at I kan

det så godt, at I nærmest

kunne gøre det i søvne

(sørg for, at I kan gøre det

flere gange uden at lave

fejl)!

Vælg en sang eller et skuespil med et af følgende temaer:

Stjerner, planeter, astronauter, at tage hjemmefra,

drømme, træning.

Tænk over det!

• Hvorfor tror du, det er så vigtigt for astronauter at øve

sig grundigt her på Jorden, før de skal udføre en

bestemt opgave i rummet?

• Hvilken slags opgave, tror du, det er vigtigst ikke at

udføre forkert?

• Hvornår er det en god idé at træne og øve sig meget på

en bestemt opgave, før den faktisk skal udføres?

39

Astronaut Frank De Winne under

overlevelsestræningen.


2.1 Astronautens træning

Arbejdsark C: At lære et nyt alfabet

Det russiske alfabet

Under astronauttræningen skal astronauterne lære at tale

engelsk og russisk, de to sprog der bruges på

rumstationen. Det russiske alfabet er forskelligt fra det

europæiske alfabet. Lær lydene i det russiske alfabet fra

tabellen på næste side. Brug det til at finde ud af:

1. hvordan du skriver dit navn med russiske bogstaver:

2. hvordan du skriver det russiske ord for “rummet”. Det

udtales “kosmos”.

Det russiske ord for astronaut er kosmonaut. Det udtales

“kosmonavt”. Skriv det med russiske bogstaver:

Astronauters overlevelsestræning.

40


2.1 Astronautens træning

Arbejdsark C: At lære et nyt alfabet (2)

Bogstav Udtale

1 Ar (HAr)

2 B (som i Bad)

3 V (som i Vand)

4 G (som i Ged)

5 D (som i Delta)

6 Je (som i JEtte)

7 Jo (som i YOghurt)

8 Zj (som et summende insekt)

9 Z (som et summende insekt)

10 I (som i Ivan)

11 J (som i Jord)

12 K (som i Komet)

13 L (som i Løve)

14 M (som i Mor)

15 N (som i Nogen)

16 O (som i

Orden)

17 P (som i Pave)

18 R (rullende R)

41

Bogstav Udtale

19 S (som i Sne)

20 T (som i Tabel)

21 Oo (som i SkOle)

22 F (som i Fred)

23 H (som i Hus)

24 Ts (som i det tyske

Z, Zug (tog))

25 Tj (som i TJekke)

26 Sj (som i Sjov)

27 Sj (som i Sjov)

28 til at lave andre

lyde hårdere med

29 Y (en lyd, der ligner

den, du ville

lave, hvis du bider

i et æble og

finder en orm...)

30 til at lave andre

lyde blødere med

31 È (som i bAde)

32 U (som i JUL)

33 Ja (som i JArl)


2.1 Astronautens træning

Arbejdsark D: Nye symboler

1. Dette er Maya-tal. Ved at se på symbolerne

nedenunder skal du finde ud af, hvordan man skriver

Maya-tallene fra 1 til 19.

• ••• • ••• •• •••

1 3 6 8 12 18

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

11 12 13 14 15 16 17 18 19

2. Find ud af, hvordan man skriver tallene på en anden

måde, end du normalt gør. Skriv symbolerne for tallene 1-

19.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

11 12 13 14 15 16 17 18 19

Tænk over det!

• Hvilke andre sprog kender du?

• Hvilke andre alfabeter findes der?

• Hvor mange forskellige måder kender du til at skrive tallene

på?

42


2.1 Astronautens træning

Arbejdsark E: At flyde og synke

Når astronauterne træner i

beholdere under vandet,

omfatter det udstyr, de bærer,

også et vægtbælte og en vest,

de kan fylde med luft. Vægtene

får dem til at synke, og vesten

får dem til at flyde – og på den

måde kan de regulere dybden,

Undervandstræning

de befinder sig i. Når de har den rette balance mellem at

synke og at flyde, føles det næsten som at være vægtløs i

rummet.

Find ud af:

Hvilke materialer flyder og hvilke synker i vand?

1. Beslut, hvilke materialer der skal testes. Brug for

eksempel et stykke træ, en sten, et stykke kork eller

andre ting, du har ved hånden. Skriv dem i tabellen.

2. Gæt hvilket materiale, der vil flyde eller synke, og skriv

det i tabellen (mærk det med et ‘x’).

3. Kom de materialer, du har valgt, et efter et i en skål

vand, og find ud af, om de flyder eller synker. Skriv

resultaterne i tabellen (mærk dem med et ‘x’).

4. Diskutér, hvorfor du tror, nogle genstande flyder og

andre synker.

Genstande/materialer:

Et stykke træ

Marmorkugle

43

Forudsig, hvad

der vil ske:

Find ud af, hvad

der faktisk sker:

Flyder Synker Flyder Synker


2.2 Rumdragter

Rummet er ikke et menneskevenligt sted. Der er ingen luft

at indånde. På Jorden beskytter atmosfæren os mod

strålerne fra Solen – og alligevel bliver vi sommetider

solskoldede! I rummet er Solens stråler meget skarpe. Og

det kan gøre alting meget varmt. Alligevel er der ikke

noget direkte sollys, og selve rummet er meget koldt.

Inde i rumstationen er

astronauterne

beskyttet mod disse

farer. Men hvis de

skal udenfor, skal de

have rumdragter på

som beskyttelse.

44

En rigtig rumdragt.


2.2 Rumdragter

En rumdragt er næsten som et lille rumfartøj og indeholder både

indåndingsluft og vandforsyninger. Den har også sine egne

varme- og køleanlæg, så astronauten kan føle sig godt tilpas.

Rumdragter er store og klumpede. Det tager lang tid at tage

den på, og astronauter hjælper som regel hinanden med det.

De kontrollerer også omhyggeligt alle dragtens slanger og

tilslutninger!

Tænk over det!

Temperaturerne i rummet kan være over 200° Celsius ved fuldt

sollys og minus 180° Celsius i skyggen.

• Hvor varm er en ovn?

• Hvor koldt er et køleskab?

• Hvor kold er en fryser?

45


2.2 Rumdragter

Arbejdsark A: Mål temperaturen- Indendørsklima

Inde i rumstationen er temperaturerne omtrent som

normale indendørstemperaturer – astronauterne kan have

t-shirts og shorts på.

Find ud af, hvad temperaturen er i dit klasseværelse.

• Mål temperaturen regelmæssigt (hver uge, hver dag

eller flere gange om dagen) – helst midt i

klasseværelset og væk fra direkte sollys – og skriv

resultaterne ned i en tabel.

• Mål også udendørstemperaturen

(i skyggen).

• Lav et diagram, der illustrerer

de målinger, du har lavet.

Temperatur:

Indendørs:

Udendørs:

Temperatur:

i °C

Tid:

46

Tid:


2.2 Rumdragter

Arbejdsark B: Hvad ville du tage på?

Tegn det, eller lav en liste!

Hvad ville du tage på, når det er:

• Minus 180° Celsius?

• Minus 10° Celsius?

• 0° Celsius?

• Plus 15° Celsius?

• Plus 35° Celsius?

• Plus 200° Celsius?

47


2.2 Rumdragter

Arbejdsark C: Design din egen rumdragt

Astronauter har

rumdragter på for at

beskytte sig mod det

barske miljø i

rummet. Design din

egen rumdragt. Tegn

og forklar med ord,

eller lav et

astronautkostume.

Sikkerhed

Når du laver en rumdragt, skal du tænke på:

• Hvordan beskytter man sig mod både stærk varme og

stærk kulde i rummet.

• Hvordan forsyner man astronauterne med

indåndingsluft i rummets vakuum.

• Hvordan sikrer man sig, at astronauterne ikke svæver

væk.

• Hvordan beskytter man sig mod farlige stråler eller

meteoroider, der kunne ramme astronauterne under en

rumvandring?

Tænk over det!

Nogle praktiske overvejelser:

• Hvordan du får rumdragten på.

• Hvordan du skal spise og drikke.

• Hvordan du skal tisse.

• Hvordan du skal kommunikere med andre (for ekseampel andre

astronauter eller eksperterne i missionskontrolcenteret på Jorden).

48

André Kuipers i sin rumdragt.


2.2 Rumdragter

Arbejdsark D: Tag rumdragten på (1)

1. Farvelæg rumdragterne, og klæb dem op på pap.

2. Klip astronauterne ud. Sørg for, at du også

klipper bundstykkerne under

astronauterne ud.

3. Sæt bundstykket sammen.

4. Klip tøjet ud.

5. Sæt rumdragterne pådukkerne.

49


2.2 Rumdragter

Arbejdsark D: Tag rumdragten på (2)

Rumdragt

50


2.2 Rumdragter

Arbejdsark D: Tag rumdragten på (3)

Indendørs overalls

51


2.3 Rejsen ud i rummet

For at nå ud til rumstationen skal astronauterne rejse med

en raket, enten den amerikanske rumfærge eller den

russiske Soyuz.

Astronauterne sidder spændt fast til deres sæder, og

raketten fyres af. Det fungerer lige som de raketter, du har

set i et fyrværkeri, men de afbrænder tusindvis af kilo

brændstof på bare nogle få minutter.

Når du sidder i en bil, og bilen accelererer, bliver du

skubbet tilbage i sædet. Raketter accelererer meget

voldsommere end nogen som helst bil. Astronauterne

bliver skubbet bagud så hårdt, at det føles, som om der

lander en kæmpe sumobryder oven på dem!

52


2.3 Rejsen ud i rummet

Rumfartøjet følger efter den internationale rumstation...

Men efter få minutter er accelerationen overstået.

Astronauterne er vægtløse i deres rumfartøj. På dette

tidspunkt er det meste af den raket, der førte rumfartøjet

op i luften, blevet koblet fra og faldet ned mod Jorden. Og

det meste af brændstoffet er brændt op. Nu skal de

anvende de sidste dråber brændstof til at liste rumfartøjet

frem til mødet med rumstationen.

Selv om rumfartøjet og rumstationen begge flyver hurtigt

rundt om Jorden, mødes

de meget langsomt.

Rumfartøjet kommer

nærmere og nærmere og

sørger for, at det ikke

ramler ind i rumstationen.

Til sidst kobler rumfartøjet

sig forsigtigt til

rumstationens dockingport.

Astronauterne er

...og kobler sig til den.

ankommet!

53


2.3 Rejsen ud i rummet

Arbejdsark A: Opsendelse af rumfartøjet

Klip billederne ud, og klæb dem op på ark i den rigtige

rækkefølge, fra raketten bliver transporteret, til den

opsendes.

1. Raketten i samlehallen

2. Raketten under transporten

3. Raketten forberedes

4. Raketten er klar på rampen

5. Raketten forlader rampen

6. Rumfartøjet i rummet

54


2.3 Rejsen ud i rummet

Arbejdsark B: Lav en film om en raket

Lav en film om en raket ved at følge disse trin:

1. Beslut hvilken historie, du har lyst til at fortælle, for

eksempel “Opsendelsen af en raket” eller “Et rumfartøj lander

på en ukendt planet”.

2. Tegn et billede for hver eneste bevægelse eller hvert trin i

historien. For eksempel:

• Når raketten stadig står stille på affyringsrampen.

• Når man ser den første antændelse.

• Når raketten forlader affyringsrampen.

• Når rumfartøjet flyver rundt om Jorden.

3. Sæt alle disse billeder i den rigtige rækkefølge.

4. Klips dem sammen i den ene side.

5. Nu kan du: Bladre gennem bogen og se filmen.

Tænk over det!

• Historien skal være enkel og skal indeholde lidt bevægelse.

• Når raketten er længere væk, skal den se mindre ud, end

når den er tættere på.

• Flere billeder og flere detaljer får det til at ligne en rigtig film

mere.

• Hvis du har lyst til, at raketten skal stå stille i et stykke tid,

skal du tegne flere billeder lige efter hinanden, der er

næsten ens.

55


2.3 Rejsen ud i rummet

Arbejdsark C: Lav en raket (1)

Arbejd i grupper, og lav en papirraket.

Papirraket

1. Lav først rakettens hovedtrin:

• Klip en strimmel, der er 5 cm bred,

fra den lange side af et A4 ark.

• Rul papirstrmlen rundt om en

blyant (med ca. samme diameter

som det sugerør, du skal bruge til

affyringen af raketten). Start i

den ene ende af blyanten,

hold papiret skråt,

og rul det op, så det

bliver til et rør (husk

at holde det stramt!).

• Kom tape i begge ender af

røret og på midten af

raketten.

• Fjern blyanten.

• Klip begge ender af.

• Fold den øverste ende

stramt, og tape den til.

2. Design rakettens næse

og finner.

3. Affyr raketten ved at sætte

sugerøret ind i den åbne

ende og blæse!

56

Du skal bruge:

• Et A4 ark

• En saks

• En blyant

• Tape

• Et sugerør (helst

et med en stor

diameter)


2.3 Rejsen ud i rummet

Arbejdsark C: Lav en raket (2)

57


2.3 Rejsen ud i rummet

Arbejdsark D: Raketkapløb (1)

Først skal I lave en racerbane i

klasseværelset eller i gangen. Markér

startstedet. Beslut hvor mange runder,

der skal spilles for hver holddeltager.

For hvert hold:

1. Gæt hvor langt raketten vil nå.

Skriv dit gæt ned.

2. Affyr raketten, og mål, hvor langt

den flyver. Skriv det ned, og find ud

af, hvilket hold der har den raket,

der når længst væk.

3. Beregn forskellen mellem, hvor

langt du gættede, raketten ville

flyve, og hvor langt den faktisk fløj.

Find ud af, hvem der gættede

rigtigt.

Til videre undersøgelser:

Eksperimentér med forskellige slags

finner og næser og længde på

raketten, og find ud af, hvordan du

kan få raketten til at flyve endnu

længere.

Tænk over det!

• Hvordan kan et kapløb gøres fair for alle?

• Hvordan kan du lave de mest præcise målinger?

• Hvilke andre måder kunne du bruge for at afgøre, hvilket

hold der har vundet?

• Hvilke målinger ville du foreslå til en anden slags kapløb,

for eksempel til hurtigløb og maratonløb?

58

En Soyuz-raket lige efter opsendelsen.


2.3 Rejsen ud i rummet

Arbejdsark D: Raketkapløb – tabel (2)

Hold A

Hold B

Hold C

Hold D

Hold E

Hold F

Hold G

Gættede på

Faktisk afstand

Forskel

Gættede på

Faktisk afstand

Forskel

Gættede på

Faktisk afstand

Forskel

Gættede på

Faktisk afstand

Forskel

Gættede på

Faktisk afstand

Forskel

Gættede på

Faktisk afstand

Forskel

Gættede på

Faktisk afstand

Forskel

Affyring 1 Affyring 2 Affyring 3 Affyring 4

59


2.3 Rejsen ud i rummet

Arbejdsark E: At rejse med forskellige transportmidler

Hvilken hastighed rejser du med, når du cykler eller kører i

bil – eller tager ud i rummet i en raket?

Skriv det korrekte tal:

80 12 28000 50 800

Kører på cykel: . . . . . . . . . .km/t

Kører på knallert: . . . . . . . .km/t

Kører i bil: . . . . . . . . . . . . . .km/t

Flyver i flyvemaskine: . . . . .km/t

Flyver med en raket: . . . . . .km/t

Tænk over det!

Hvilket transportmiddel ville du bruge til at komme hjemmefra til

• Skole?

• Den nærmeste by?

• Det nærmeste andet land?

• Et land på den anden side af Jorden?

• Månen?

Hvorfor ville du vælge disse transportmidler?

60


2.3 Rejsen ud i rummet

Arbejdsark F: Hastighed i rummet

1. Efter opsendelsen af

en Soyuz-raket tager

det ca. 2 dage og 2

timer for

astronauterne at nå

frem til rumstationen.

Hvor mange timer

tager denne rejse?

a. 74 timer

b. 50 timer

c. 38 timer

Den internationale rumstation.

2. Hvor mange gange i

løbet af 24 timer flyver

rumstationen rundt om

Jorden, når det tager

1,5 timer at flyve en

gang rundt?

a. 24 gange

b. 12 gange

c. 16 gange

61

Soyuz nærmer sig set fra rumstationen.

2. Det tager rumstationen

1,5 timer at rejse en gang

rundt om Jorden.

Hvor mange minutter

tager det?

a. 150 minutter

b. 90 minutter

c. 30 minutter

Et Soyuz-rumfartøj nærmer sig rumstationen.


2 Baggrundsoplysninger til læreren

2.1 Astronautens træning

Lektion – kerneelementer:

Elevtekst: Astronauternes uddannelse og karriere

Astronauter skal være i form

Træningen er svær, hård og ensformig

Undervandstræning (simulation af vægtløshed)

Arbejdsark: Skriv et brev/en ansøgning om, hvorfor du kunne

tænke dig at blive astronaut

Nogle opgaver kræver meget øvelse, før de faktisk

udføres

At lære forskellige alfabeter og matematiske

symboler og nye sprog

Flydende og synkende genstande

Omfattede fag:

Sprog

Naturvidenskab

Kunst/Musik/Drama

Matematik

Baggrundsinformation:

Det tager tid at blive rigtig astronaut. Alle astronauter i dag har gennemgået

en masse uddannelse, før de så meget som søger om jobbet: inden for

videnskab, medicin, pilotuddannelse og ofte en kombination af disse.

Omkring halvdelen af det europæiske astronautkorps begyndte som piloter,

ofte med en baggrund inden for flyvevåbenet og testflyvning. De andre er

først og fremmest videnskabelige specialister. Men der er ikke nogen skarp

opdeling. “Pilotandelen” har sandsynligvis solide videnskabelige eller

ingeniørmæssige kvalifikationer, og “videnskabsandelen” kan meget vel

lære at flyve.

Det europæiske astronautkorps.

62


2 Baggrundsoplysninger til læreren

Efter udvælgelsen (og der er

hundredevis af ansøgninger for

hver eneste ledig stilling), skal

astronauterne gennemgå en lang

og hård træning for at kunne

komme ud i rummet. Den omfatter

at lære at klare sig i vægtløs

tilstand: astronauter tilbringer

meget tid med at arbejde under

vandet, hvor opdriften imiterer

mange af de samme effekter.

Alle dele af en mission afprøves igen og igen, især hvis den omfatter en

“rumvandring”. Rummet er et strengt og ubarmhjertigt miljø, koldt og uden

luft: der er ikke plads til fejltagelser. Så astronauter øver sig ved hjælp af

modeller på Jorden af det rumfartøj, de skal flyve i, og af selve ISS. For hver

time, de kommer til at tilbringe på en rummission, tilbringer astronauterne

sandsynligvis snesevis eller måske endda hundredevis af timer med at øve

sig i simulatorer.

Uanset deres oprindelige specialområde skal astronauter også lære at blive

videnskabsgeneralister: på ISS er der mange eksperimenter i gang til hver

en tid, og en astronaut-fysiker skal måske også arbejde som kemiker eller

biolog. En astronaut med en medicinsk baggrund skal måske også oplæres

som flyvemekaniker.

Der er også nogle mindre eksotiske men lige så vigtige færdigheder, der

skal læres. Overlevelsestræning hjælper astronauterne med at klare sig i

tilfælde af en nødlanding i vildmarken for eksempel. Og de skal også kunne

tale de to vigtigste sprog inden for rumfart flydende: Engelsk og russisk.

Arbejdsark A: Ansøg om at blive astronaut, side 38

Idéer og tips til aktiviteterne på arbejdsarket:

Sidste gang, der var en udvælgelsesrunde, var

der omkring 22.000 ansøgere.

Udvælgelseskriterierne er baseret på

medicinske krav så vel som videnskabelige og

tekniske kompetencer. Også den psykologiske

egnethed er væsentlig: astronauter skal have

gode koncentrationsevner og hukommelse,

være velmotiverede og følelsesmæssigt

velafbalancerede. På rumstationen arbejder

astronauterne i hold, og mandskabet er af

forskellige nationaliteter med forskellige

kulturelle baggrunde.

Claudie Haigneré tager sin rumdragt på.

63

André Kuipers træning i Soyuz.

Lad eleverne bruge dette arbejdsark eller

“Missionsdagbogen – rapport” blanketten til

at skrive et brev om, hvorfor de kunne

tænke sig at blive astronaut. Alternativt kan

de skrive om deres drømme for fremtiden,

og hvad de kunne tænke sig at blive som

voksne.


2 Baggrundsoplysninger til læreren

Dette arbejdsark kan anvendes til undervisning i forskellige former for

brevskrivning: formelt og uformelt brev, ansøgninger, dagbøger osv., så vel

som tips og øvelse i at bruge computeren til at skrive formelle breve.

Arbejdsark B: Astronautens træning, side 39

Den træning, en astronaut skal igennem, er opdelt i tre faser. Den

grundlæggende træning, der giver astronauterne grundlæggende viden

om rumteknologi og træning i færdigheder, der vedrører fremtidige

driftsopgaver. Denne fase tager omkring et år. Den avancerede træning,

der bygger oven på den grundlæggende træning, og som varer yderligere

et år. Den omfatter emner forbundet med betjeningen af stationens

elementer, nyttelast, transportfartøjer og tilhørende interaktion med folk på

Jorden. Kun hvis de har gennemført denne fase med succes, kan

astronauterne blive udpeget til en specifik mission. Den yderligere

specifikke træning starter, og astronauterne træner specifikt de opgaver,

de skal udføre under missionen. Varigheden af den yderligere specifikke

træning er omkring halvandet år.

Formålet med dette arbejdsark er at motivere eleverne til at øve sig på

opgaver og vise, at det er vigtigt at være forberedt for at undgå fejl. Det kan

føre til diskussioner om og forbedre forståelsen for, hvorfor det er

nødvendigt at studere og arbejde hårdt, lige så vel som at samarbejde og

have medfølelse med andre mennesker.

Arbejdsark C: At lære et nyt alfabet, side 40,41

Brug de tilgængelige ressourcer i klassen: hvis der er tosprogede elever i

klassen, har de måske kendskab til andre alfabeter eller måder at skrive tal

på. Også selv om de anvender det samme alfabet eller tal, som i din skole,

kan det føre til en god øvelse i at lære andre sprog – lad for eksempel

eleverne undervise resten af klassen i, hvordan man tæller til 10.

På det første arbejdsark finder du en tabel med de 33 bogstaver i det

russiske alfabet. Hvordan de skrives, vises i kolonnen “Bogstav”, og en

tilnærmet forklaring på, hvordan de udtales i henhold til danske

lyde/bogstaver, vises i kolonnen “Udtale”. Der gives et eksempelord på

dansk som hjælp til at finde frem til lyden – som er markeret med store

bogstaver.

Bogstav Udtale

1 Ar (HAr)

2 B (som i Bad)

3 V (som i Vand)

64


2 Baggrundsoplysninger til læreren

På de følgende sider finder du svar på spørgsmålene på arbejdsarkene

(inklusive et eksempel på en anden måde at skrive tal på) og lidt

baggrundsoplysninger om Maya-tallene.

Arbejdsark C: At lære et nyt alfabet, side 40

Det russiske alfabet:

Spørgsmål 2.

Spørgsmål 3.

Arbejdsark D: Nye symboler, side 42

Maya-tal:

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

11 12 13 14 15 16 17 18 19

Maya-kulturen har en historie, der går 3000 år tilbage. Geografisk levede

Mayaerne i det område, der i dag er det sydlige Mexico og det nordlige

centralamerika. De første fund af Maya-tal stammer fra omkring 400 e.Kr.

Det siges, at Mayaerne var meget avancerede inden for matematik (og

ligeledes atronomi, kalenderføring og arkitektur m.v.) – tusind år længere

fremme end europæisk kultur på det tidspunkt.

Mayaerne brugte et nummersystem baseret på tyve. Da nummersystemet

anvendte positionstegnsystem, blev tallene over tyve skrevet som i

eksemplerne herunder:

Nummer 36: Nummer 137:

20’ere: • (20) eller: (1x20) 20’ere: • (120) eller: (6x20)

1’ere: • (16) eller: (3x5+1) 1’ere: • • (17) eller: (3x5+2)

Symbol for nul: Nummer 20:

65


20’ere: (1x20)

1’ere (0x1)


2 Baggrundsoplysninger til læreren

Eksempel, Romertal:

I II III IV V VI VII VIII IX X

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

XI XII XIII XIV XV XVI XVII XVIII XIX

11 12 13 14 15 16 17 18 19

Arbejdsark E: At flyde og synke, side 43

I alle astronauters grundlæggende træning indgår dykning. Astronauterne

øver sig på rumvandringer (også kaldet Extra Vehicular Activity – EVA) i

store svømmebassiner. Det er det bedste sted at simulere og opleve

vægtløshedsbetingelser på Jorden.

Densitet: Arbejdsarkets emne er densitet, masse pr. volumenenhed.

Symbolet for densitet er det græske bogstav ρ (rho) og den opgives f.eks.

i kg/dm 3 (kg/liter) eller g/cm 3 . Formlen for densitet er:

ρ = m (m = masse og V = volumen)

V

Yderligere idéer og

udforskning:

Astronautens træning

Arbejdsarket om astronauttræning

kan knyttes sammen med

arbejdsarket om robotteknologi

(specifik træning i driftsopgaver

på rumstationen) og om

rumdragter. Lad eleverne

medtage en hjelm, et par store

skihandsker og et skateboard

(eller in-linere) og “udføre” en

rumvandring.

Beskrivelse af opgaven: En del af

rumstationen skal efterses, og du

skal ud og stramme nogle af

boltene på ydersiden af

rumstationen (lad dem stramme

nogle skruer på et stykke træ, der

er placeret næsten uden for

rækkevidde).

66

Det er svært at bevæge sig rundt i en rumdragt...


2 Baggrundsoplysninger til læreren

At lære et nyt alfabet

1. Forskellige sprog, samme betydning: lad eleverne lave en liste over

ord, de kunne tænke sig at lære på et andet sprog. Brug ordbøger

eller andre ressourcer (andre elever i klassen, naboer osv.).

2. Lad eleverne finde ud af, hvordan man lægger tal sammen med

Maya-tallene. Arbejd parvis eller i grupper, og lad dem lege med

prikkerne og linjerne. Det er faktisk meget let at lægge Maya-tal

sammen: man lægger blot prikkerne og linjerne sammen. Et eksempel

på sammenlægning:

• • • + • = • • • •

3 + 11 = 14

3. Brug disse aktiviteter til at lære mere om andre kulturer. Inddrag også

eksempler fra litteraturen, musik, dans osv. udover de sproglige og

matematiske.

4. Lad eleverne finde ud af, hvornår alfabetet og tallene brugt i jeres

land/område i dag blev indført, og om der er eksempler på andre

skrevne symboler fra tidligere tider i jeres land/område.

At flyde og synke

Eksperiment om densitet:

1. Fyld tre tomme beholdere (for eksempel 1-liters mælkekartoner) med

forskellige materialer, f.eks. vand, sand, bomuldsvat. Luk de tre

beholdere.

2. Forudsig, hvad der vil ske, når beholderne lægges i en spand eller

bakke med vand.

3. Placér forsigtigt de tre beholdere en efter en i vandet.

4. Beskriv, hvad der sker.

5. Analysér hvad der skete (størrelsen på de tre beholdere er den

samme – hvorfor flyder nogle, og andre synker?).

6. Vej de tre kartoner.

Ekstra aktivitet: Find densiteten af de tre materialer (tag massen i kg eller g,

og dividér den med volumen – f.eks. 1 liter eller 1 dm 3 ).

Tilhørende emner:

Kapitel 2.2 “Rumdragter”

Kapitel 3.2 “At bygge Den internationale rumstation”, Arbejdsark C

“Robotteknologi”

Websider:

Hvordan bliver man astronaut:

http://www.esa.int/esaHS/ESA1RMGBCLC_astronauts_0.html

Maya-tal (og link til andre talsystemer):

http://en.wikipedia.org/wiki/Maya_numerals

67


2 Baggrundsoplysninger til læreren

2.2 Rumdragter

Lektion – kerneelementer:

Elevtekst: • Det barske miljø i rummet: vakuum,

højenergipartikler, kosmisk stråling, ekstreme

temperaturer

• Rumdragter til at beskytte astronauter mod

disse farer

• Rumdragter har vand- og luftforsyning, varmeog

køleanlæg

• Udstyret kontrolleres omhyggeligt

Arbejdsark: • Indendørs klima (helbred, måling af

temperaturer)

• Temperaturer (hvordan beskytter vi os selv

mod varme og kulde, og hvilke temperaturer

kan vi klare?)

• Design en rumdragt (tegn/forklar eller lav et

kostume)

• Klip astronautpåklædningsdukkerne ud, og leg

med dem

Omfattede fag:

Kunst

Naturvidenskab

Samfundsfag

Matematik

Sprog

Baggrundsinformation:

Det meste af tiden bærer

astronauterne løstsiddende,

behagelige “flyverdragter”. Men hvis

de skal uden for stationen, skal de

være meget mere beskyttet – mod

varme, mod kulde og mod stråling så

vel som mod det luftløse rum

(vakuum).

Rumdragten, der yder denne

beskyttelse, er et stykke meget

kompliceret udstyr: den svarer næsten Frank De Winne i den blå “flyverdragt”.

til et enmandsrumfartøj. Den

indeholder sin egen luftforsyning, der også sætter dragten under tryk mod

rummets vakuum. Dragten skal kunne klare meget store temperaturforskelle,

fra langt over 200° Celsius i fuldt sollys til –180° Celsius i skyggen. Så

dragtens rygsæk inkluderer både et system til afkøling og et system til

opvarmning. Under den ydre dragt er der en fuld indvendig dragt, der hjælper

med at isolere astronauten, og processen med “at få dragten på” omfatter de

nødvendige kontroller, der kan tage meget lang tid.

68


En skærm beskytter

astronauterne mod sollyset.

2 Baggrundsoplysninger til læreren

Hjelmen har en guldbelagt skærm,

der beskytter astronauterne mod det

skarpe sollys i rummet, samt lys til at

oplyse områder med skygge. Dragten

har en hård ydre overflade, der giver

en vis beskyttelse mod mikrometeoritter

– så bitte flager af

rumstøv – og mod stråling. Men den

er også fleksibel: astronauterne skal

kunne bevæge sig frit med den på.

Handskerne er i sig selv små

ingeniørmæssige mirakler, de har

deres eget varmelegeme til

beskyttelse mod frostskader, og

alligevel er de tynde nok til at tillade

ret vanskeligt arbejde.

Og da en “rumvandring – EVA, eller

“Extra-Vehicular Activity” i

astronautjargon – kan vare i timevis,

skal dragten også være nogenlunde

komfortabel. Den har oven i købet sin

egen vandforsyning – og en slags ble

til urin.

Idéer og tips til aktiviteterne på arbejdsarket:

Arbejdsark A: Mål temperaturen – Indendørsklima, side 46

Denne aktivitet kan føre til mere dybtgående arbejde om temperatur,

miljøspørgsmål osv. Diskutér i klassen:

• Hvad er temperaturen i klasseværelset – er temperaturen altid den

samme? Hvis den skifter – hvorfor tror du så, det er tilfældet?

• Hvad er temperaturen i klasseværelset sammenlignet med

udendørstemperaturen – er der nogen forbindelse mellem dem?

• Hvordan påvirker temperaturen dit helbred (tænk på meget høje og

meget lave temperaturer) og din evne til at koncentrere dig? (Den

anbefalede indendørstemperatur er omkring 20-22°)

Arbejdsark B: Hvad ville du

tage på?, side 47

Dette arbejdsark kan bruges

som udgangspunkt for en

diskussion. Hvis konceptet

grader er for svært, kan I tale

om, hvad de ville tage på, når

det sner, regner, og når solen

skinner, eller du kan forbinde det

med årstiderne og diskutere,

hvad de har på om vinteren, om

foråret, om sommeren og om

efteråret.

69

En rigtig rumdragt.

Overlevelsestræning i den russiske vinter.


2 Baggrundsoplysninger til læreren

Arbejdsark C og D: Design din egen rumdragt/Tag rumdragten på, side 48-51

Astronauterne bærer forskellige typer rumdragter. De bærer en type under

rejsen frem og tilbage fra rumstationen, en til “indendørsbrug” (de kan

faktisk også bære bukser/shorts og t-shirts) og en til brug for rumvandringer

(eller EVA’er).

Rumdragten til rumvandringerne har flere lag for at

beskytte astronauterne. Først tager de undertøj på

(inklusive en slags engangsble til absorbering),

derefter deres lange underbukser og oven på det

en speciel dragt, der regulerer temperaturerne med

rør med kølevæsker og et gasventilationssystem.

Claudie Haigneré hjælpes ned i sin støvle.

Til sidst tager astronauterne den yderste

del af deres EVA-dragt på. Den beskytter

dem mod den farlige stråling og mikrometeoroiderne,

regulerer lufttrykket og

sørger for luft, vand, strøm og

kommunikationsudstyr (hjelmen har

kamera, radio og lamper). Den

amerikanske dragt og den russiske dragt

ser lidt forskellige ud. Den russiske dragt

er lavet i et stykke (man skal kravle ind i

den fra bagsiden), den amerikanske dragt

har en overdel og en underdel (først

“kravler” man ind i underdelen, og så skal

overdelen tages på bagefter).

Astronauterne skifter til rumdragter inde i luftslusen for at udjævne

lufttrykket og sikre sig, at iltniveauet i

deres blod er korrekt, før de går ud i

rummet.

Ekstra aktiviteter: Bed eleverne om at

tegne en rumdragt, og forklar dem,

hvad de forskellige dele er, eller lad

dem lave et astronautkostume, de kan

have på til en begivenhed – for

eksempel når de skal se ISS passere

(se kapitel 3.1 “Hvad er en

rumstation”).

70

Roberto Vittori ankommer i sin flyverdragt.


2 Baggrundsoplysninger til læreren

Nye rumdragter...

Eleverne kan arbejde parvis eller i grupper for at udveksle idéer. På forhånd

kan I diskutere emnerne på arbejdsarket og prøve at finde svarene:

• Hvordan kan man have EN dragt som beskyttelse mod både ekstrem

kulde og ekstrem varme på samme tid?

• Hvad skal du gøre, hvis du skal på toilettet midt under en rumvandring

(og der er ikke tid til at gå tilbage i rumstationen…)? – Og hvad nu hvis

du er tørstig?

• Da du er vægtløs, ville du svæve frit rundt, så en astronaut skal sørge

for at være tæt på og forbundet til rumstationen. Skal en rumdragt

have noget specielt udstyr til at hjælpe astronauten med at undgå at

forsvinde ud i rummet? Hvad kan du forestille dig?

Yderligere idéer og udforskning:

Mål temperaturen- Indendørsklima

For at uddybe emnerne på arbejdsarket, kan I diskutere, hvilke andre

faktorer der påvirker vores helbred. Benyt lejligheden til at introducere

forskellige typer diagrammer, og fortæl hvordan man læser dem, og

hvordan man laver dem. En anden idé kan være at se på betydningen af

Jordens atmosfære for livet på planeten, og hvor meget forureningen

påvirker livsbetingelserne på Jorden.

Hvad ville du tage på?

En udvidelse af arbejdsarket: diskutér hvilke temperaturer mennesket kan

klare uden særlig beskyttelse, og at astronauter skal bære rumdragter for at

beskytte sig selv mod de ekstreme temperaturer i rummet. Diskutér

gennemsnitstemperaturer i andre dele af verden, minimum- og

maksimumtemperaturer målt på Jorden, og hvad

genemsnitstemperaturerne er på andre planeter.

Tilhørende emner:

Kapitel 3.1 “Hvad er en rumstation?”

Kapitel 3.3 “Transport til og fra ISS”

71


2 Baggrundsoplysninger til læreren

2.3 Rejsen ud i rummet

Lektion – kerneelementer:

Elevtekst: • Forskellige typer raketter (rumfærge, Soyuz)

• Raketter bruger en masse brændstof

• Høj acceleration ved affyringen

• Accelerationen stopper, og astronauterne er

vægtløse (når de når ud i kredsløbet)

• Docking til Den internationale rumstation

Arbejdsark: • Forberedelse og affyring af raketten (sæt

billederne i den rigtige rækkefølge)

• Lav en film om en raket (papirversion)

• Lav en papirraket, og organiser et raketkapløb

• Transportmidler og hastighed

Omfattede fag:

Naturvidenskab

Matematik

Kunst

Sprog

Baggrundsinformation:

Der er for nuværende to

måder at nå ISS på: den

amerikanske rumfærge og

den russiske Soyuz-raket. I

begge tilfælde er oplevelsen

ikke for sarte sjæle! I praksis

sidder astronauterne oven på

hundredevis af tons af

højeksplosivt raketbrændstof,

der slynger dem opad med en

svimlende acceleration. Deres

rumfartøj skal nå op i

kredsløbshastighed – omkring

8 km/s – så hurtigt som muligt

(jo hurtigere en raket kan

brænde sit brændstof, jo mere

effektiv er den). Om bord på

rumfærgen betyder det en

acceleration på 3G: det vil

sige, at astronauternes vægt

bliver tredoblet. På en Soyuz

når accelerationen det endnu

mere ukomfortable 5G.

Opsendelsen af en rumfærge. En Soyuz-raket på affyringsrampen.

72


2 Baggrundsoplysninger til læreren

Men accelerationen er hurtigt overstået. Ca. otte minutter efter affyringen

falder løfteraketterne af, og rumfartøjet er i kredsløb. Istedet for at veje fem

gange deres normalvægt, vejer astronauterne nu slet ingenting. Men de har

ikke meget tid til at slappe af og nyde oplevelsen: de skal i gang med deres

job med at få rumfartøjets og rumstationens kredsløb til at passe sammen.

Det er ikke så let. Rumfartøjer i kredsløb opfører sig på måder, der ikke

stemmer med menneskers normale opfattelser. Hvis man for eksempel vil

nå frem til ISS, skal man sænke farten lidt. Det vil få rumfartøjet til at falde

lidt mod øst – og det øger hastigheden. Det kan tage mange timer, før

rumstationen er inden for synsvidde (astronauterne bruger tiden på at

kontrollere alle systemerne og udstyret om bord, og på at sikre sig at

kommunikationsforbindelserne fungerer korrekt, og endelig på at udføre

nogle planlagte eksperimenter). Til sidst kommer den sværeste af alle

manøvrer: dockingen. Computere, radar og lasersigteudstyr hjælper alt

sammen, men astronauter træner sig op til at kunne udføre jobbet manuelt,

hvis automatikken skulle fejle.

Hvis alt går vel, støder det ankommende rumfartøj så blidt mod en af

stationens dockingporte, at mandskabet næsten ikke kan føle bumpet.

Derefter fastgøres låsene. De nyankomne skal dog vente et stykke tid, før

de kan åbne lugen: det er vigtigt, at lufttrykket er ens på begge sider.

Endelig kan de forlade deres rumfartøj og mødes med kollegerne på

rumstationen. Deres mission er begyndt for alvor.

Idéer og tips til aktiviteterne på arbejdsarket:

Dette kapitel handler hovedsagelig om løfteraketter og hastighed. Brug

arbejdsarket til at tale om raketter og de nødvendige forberedelser, før

raketten er klar til affyring (transporten til affyringsrampen, opstillingen af

raketten på rampen, påfyldning af brændstof osv.), om hvilken hastighed de

forskellige transportmidler kan opnå, og hvor lang tid det tager at rejse med

forskellige transportmidler.

Arbejdsark A: Opsendelse af rumfartøjet, side 54

Svar:

① ② ③

④ ⑤

73


2 Baggrundsoplysninger til læreren

Arbejdsark B: Lav en film om en raket, side 55

Den mængde brændstof, en raket skal bruge for at komme fri af Jordens

tiltrækningskraft og nå ud i “frigørelseshastigheden” (11,2 km/s), afhænger

af rakettens vægt. Jo tungere raketten er, jo mere brændstof skal den

anvende for at sikre affyring. Og jo mere brændstof jo større tanke og endnu

mere vægt. Det er årsagen til, at raketter i dag er såkaldte “tretrinsraketter”.

Det betyder, at hver gang et trin af raketten har opfyldt sit formål, bliver den

koblet af. På den måde reduceres den toltale vægt, hvilket betyder, at der

er behov for mindre brændstof til resten af flyvningen. De anvendte

materialer er lette for at reducere den samlede vægt, men de er også

stærke for at kunne modstå de kraftige vibrationer under affyringen.

Det er sikkert svært for de mindste elever at lave en “raketfilm” ved at tegne

mange ensartede billeder af en raket. Det ville være en god idé at lade

eleverne bruge en raketmodel til at tegne efter og så lave kopier af den ved

hjælp af kalkerpapir. For at få raketten til at bevæge sig kan de bruge det

samme billede, men kopiere det i forskellige vinkler på papiret.

NB: Papiret må ikke være for stort, for så bliver det for svært at bladre bagefter.

Arbejdsark C og D: Lav en raket / Raketkapløb, side 56-59

Lad eleverne bygge en simpel raket og organisere et raketkapløb. Raketten

på arbejdsarket er lavet af en papirstrimmel og tape. Herudover kræves der

ikke andet end en saks, en blyant og et sugerør. Eleverne kan finde ud af

mere om aerodynamik ved at eksperimentere med forskellige slags finner

og næser, længden af raketten osv.

Dataene fra raketkapløbet kan anvendes på forskellig vis. I kan tale om

beregninger og vurderinger, finde den gennemsnitlige længde af flyvningen

og fremstille dataene med tabeller og grafer.

74

Flyvesekvensen for ATV.


2 Baggrundsoplysninger til læreren

Et andet emne foreslået under “Tænk over det!” er, hvilken form for målinger

der anvendes til forskellige typer af kapløb. Det kan føre til en diskussion

om, hvilke måleenheder der anvendes for tid, afstand, volumen osv., og

hvor præcise de er – om der skal anvendes decimaler (og hvor mange),

eller om man for eksempel anvender minutter, sekunder eller måske endnu

mindre måleenheder.

Arbejdsark E: At rejse med forskellige transportmidler, side 60

Introducér dette med et lille eksperiment: lad eleverne finde ud af, hvor langt

de kan gå eller cykle på en given tid, eller hvor lang tid de skal bruge for at

gå eller cykle en bestemt afstand (afhængigt af hvad der er lettest i dit

område). Tal om, hvilke hastigheder forskellige transportmidler kan opnå, og

lad eleverne finde ud af, hvilket transportmiddel der er bedst til forskellige

afstande.

Svar til arbejdsarket:

Kører på cykel: 12 km/t

Kører på knallert: 50 km/t

Kører i bil: 80 km/t

Flyver i en flyvemaskine: 800 km/t

Flyver med en raket: 28.000 km/t

Arbejdsark F: Hastighed i rummet, side 61

Afhængigt af elevernes niveau kan du bruge arbejdsarket, som det er, eller

du skal måske tilpasse det, fordi det omfatter meget store tal. Arbejdsarket

kan bruges til problemløsning for elever, der har brug for ekstra stimulation.

Svar til arbejdsarket:

1. 50 timer

2. 90 minutter

3. 16 gange

Yderligere idéer og

udforskning:

Opsendelse af et rumfartøj

Lad eleverne lave deres egen

tegneserie, for eksempel om en

raketopsendelse eller om

astronauter på rumvandring. Brug

dette arbejdsark til at introducere

klassifikationer af tingene

omkring os: klassificér tingene i

henhold til tid, størrelse, vægt,

farve, alder osv.

75


2 Baggrundsoplysninger til læreren

Lav en film om en raket

Du kan også lave en tegnefilm. Du skal bruge et digitalkamera og modeller

(baseret på tegninger, dukker eller for eksempel modellervoks) og en scene.

1. Afhold en brainstorming, og vælg karaktererne fil filmen, de nødvendige

modeller og en baggrund til skærmen.

2. Skriv et manuskript, og lav en rammehistorie – en tegneserie fungerer

godt som rammehistorie.

3. Lav modellerne/karaktererne og baggrunden.

4. Start optagelsen. Tag et billede ad gangen. Hvis du gerne vil have

karakteren til at stå stille et stykke tid, skal du tage det samme billede

flere gange. Hvis du gerne vil have den til at bevæge sig, skal du ændre

positionen billede for billede.

5. Når du har taget alle billederne, skal de enten printes ud, og du kan lave

en bog eller, hvis du har softwaren til det, kan de lægges ind på en

computer. Brug et softwareprogram til at

sammensætte dem med.

Lav en raket

Eksperiment: raket med brusetabletter

Du skal bruge:

• Raketstykker klippet ud i

tykt papir

• Farveblyanter

• Saks

• Lim eller tape

• Beholdere til filmruller

• Brusetabletter

• Vand

Brug din fantasi til at farve raketten.

76

Brusetabletterne får raketten til at affyres.


2 Baggrundsoplysninger til læreren

77


2 Baggrundsoplysninger til læreren

Lad børnene farvelægge rakettens dele og klippe dem ud. Lim

raketstykkerne på en filmbeholder med låget nedad. Sæt beholderen på

låget på bordet, og lim raketfinnerne på de stiplede linjer, og slut af med

rakettens næse.

Vend raketten om, og fyld beholderen en tredjedel op med vand, tilsæt en

halv brusetablet, og kom meget hurtigt låget på igen, og sæt raketten på

bordet klar til affyring. Da vandet / bruseblandingen skydes ud af

beholderen, er det nok bedst at affyre raketten udendørs og holde sikker

afstand.

10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3 ,2,1 ….. START!

(Vent lidt, hvis raketten ikke starter lige med det samme – det kan godt tage

lidt tid.)

Et tog transporterer raketten til affyringsrampen.

Arbejdsark F: Hastighed i rummet

Brug arbejdsarket til at tale om tid og forskellige måder at måle tid på: Timer

– minutter – sekunder (f.eks. 1 time = 60 minutter, 1 minut = 60 sekunder).

Det kan også anvendes til at arbejde med tid og afstande. Nedenfor ses

nogle idéer til opgaver, som eleverne kan arbejde med.

1. Rumstationen flyver med en hastighed på 28.000 km/t. Hvor mange

km ville rumstationen tilbagelægge på:

a. 30 minutter? 14 000

b. 15 minutter? 7 000

c. 5 minutter? ≈ 2 300

2. Hvor mange timer ville det tage rumstationen at tilbagelægge:

a. 56.000 km? 2 t

b. 84.000 km? 3 t

c. 98.000 km? 3,5 t

78


2 Baggrundsoplysninger til læreren

3. Hvor lang tid tager det at rejse rundt om Jorden én gang, hvis du rejser:

a. I bil (f.eks. 100 km/t)? 400 t ≈17 dage

b. På cykel (f.eks. 10 km/t)? 4000 t ≈167 dage

c. Til fods (f.eks. 5 km/t)? 8000 t ≈333 dage

Tilhørende emner:

Kapitel 4.1 Livet om bord på Den internationale rumstation”, arbejdsark D

“Dag og nat “ og arbejdsark E “I årets løb”.

Websider:

Med tre trin til rummet:

Lav en simpel tegnefilm (uden kamera) online:

http://apps.discovery.com/animaker/animaker.html

Klar til start!

79


Kapitel3 Om bord på rumstationen

Den internationale rumstation er et svævende laboratorium,

hvor astronauterne kan leve i måneder ad gangen. Den er

fyldt med udstyr beregnet på videnskabelige eksperimenter.

De eksperimenter, som astronauterne udfører på

rumstationen, lærer os mange ting, vi har brug for at vide,

før mennesker kan rejse endnu længere ud i rummet, og en

stor del af denne nye viden vil også være nyttig på Jorden.

Rumstationen er den største genstand, mennesket nogen

sinde har bygget i rummet. Den rejser rundt om Jorden

med en hastighed af 28 .000 kilometer i timen, omkring 400

kilometer over vores hoveder. Det er faktisk ikke så langt

væk. På en skyfri aften kan man se den fra Jorden. Den

ligner nærmest en vandrende stjerne, når den passerer hen

over himlen over dig.

80


3.1 Hvad er en rumstation?

Arbejdsark A: Internationalt samarbejde

Mange lande samarbejder om at bygge rumstationen. Nogle af

deres dygtigste ingeniører og videnskabsfolk gør deres yderste

for at gøre den til en succes. USA, Rusland og 10 lande i

Europa deler indsatsen med Canada og Japan.

Se på satellitbilledet herunder, og brug et atlas til at:

1. Markere Europa og navnene på de andre lande, der

samarbejder om at bygge ISS.

2. Markér navnene på verdens kontinenter.

3. Markér navnene på de største oceaner i verden

Et satellitbillede af Jorden

Tænk over det!

• Hvorfor er det vigtigt at samarbejde?

• Hvilke situationer har du oplevet, hvor det var

bedre at samarbejde med venner og familie?

• Hvilke eksempler kan du komme i tanke om, hvor folk ikke

samarbejdede? Hvordan endte det?

81


3.1 Hvad er en rumstation?

Arbejdsark B: Se Den internationale rumstation

ISS kan sommetider ses på en skyfri nat. Bed din lærer hjælpe

dig med at finde ud af hvornår og hvor, du kan se den!

Forberedelser

1. Øv dig på at bruge et kompas i klasseværelset. Find:

a. Nord

b. Syd

c. Øst

d. Vest

2. Brug kompasset, og øv dig på at finde

den retning, hvor rumstationen vil

vise sig på himlen den nat, du

planlægger at se den.

Den internationale rumstation.

82

Observér rumstationen

Tag kompasset og en lygte

med, og mød hinanden for

at se rumstationen. Øv jer

igen med kompasset på at

finde nord, syd, øst og vest,

og hvor rumstationen vil

vise sig på himlen.

Husk, at rumstationen flyver hurtigt – den passerer på nogle få

minutter, så vær klar, når tiden er kommet til at se den!

Tænk over det!

Solen går op i øst og ned i vest. Solen står i syd ved

middagstid. Sådan cirka hvornår på dagen vil Solen stå i

nord?


3.1 Hvad er en rumstation?

Arbejdsark C: Opdag, hvad der er på himlen

Månen.

Forberedelser

Diskustér og find ud af (brug bøger

eller andre ressourcer – hvis du

har brug for mere plads, kan du

skrive på et separat ark papir):

• Hvad er en stjerne?

• Hvad er Solen?

• Hvad er en måne?

• Hvad er en planet?

• Hvad er en satellit?

Stjerner.

83

Solen.

Hvilke af disse kan du se på

nattehimlen?

Jupiter, en planet.


3.1 Hvad er en rumstation?

Arbejdsark D: Observér nattehimlen (1)

Indledning

En gruppe stjerner, der danner et mønster på himlen,

kaldes et stjernebillede. Ved at bruge vores fantasi kan vi

se en linje fra den ene stjerne til den anden, og til sidst

kan vi forestille os, at stjernegruppen danner et billede.

Der er tit en historie eller en myte forbundet med et

stjernebillede.

Forberedelser

Se på billeder af stjernebilleder. Find ud af, hvilke du kan

genkende på nattehimlen.

Stjernebilledet “Orion”.

84


3.1 Hvad er en rumstation?

Arbejdsark: Observér nattehimlen (2)

Observér nattehimlen

• Se op på himlen, og beskriv, hvad du ser.

• Se efter nogle af de stjernebilleder, du har set fotos af

i klasseværelset.

Dagen efter

Vælg:

1. At skrive en historie om, hvad der er ude i universet.

2. At bruge musikinstrumenter til at lave et lydbillede, der

beskriver den følelse, du havde, da du observerede

nattehimlen.

3. At lave en

tegneserie

om liv på en

anden planet.

4. Find ud af mere

om

menneskeskabte

satellitter, og

om du kan

se nogle af

dem med det

blotte øje.

Tænk over det!

Astronomerne vurderer, at der er mindst 70 trilliarder

stjerner i universet, det er

70.000.000.000.000.000.000.000 stjerner.

85

Stjerner.


3.1 Hvad er en rumstation?

Arbejdsark E: Lav en model af vores Solsystem (1)

Universet er kæmpestort! Det er så stort, at det er meget

svært at forestille sig. Hvis hele klassen arbejder sammen,

kan I lave en model af vores solsystem for at få en idé om

afstandene i universet.

Du skal bruge en åben plads, et metermål og tabellen her

nedenfor. Gå udenfor, og anbring jer selv ved de rigtige

afstande.

Afstanden fra Solen

(i millioner km)

86

Afstanden fra Solen

Målestoksforhold:

1:100 000 000 000

Solen 0 0

Merkur 58 0,58 m

Venus 108 1,08 m

Jorden 149 1,49 m

Mars 228 2,28 m

Jupiter 778 7,78 m

Saturn 1430 14,3 m

Uranus 2900 29,0 m

Neptun 4500 45,0 m

Pluto 5900 59,0 m

Tænk over det!

Den nærmeste stjerne er omkring 40.000.000.000.000 km væk.

Det ville være omkring 400 kilometer væk på jeres model.

Udfordring: Find navnet på et sted, der er 400 kilometer væk

fra, hvor I er lige nu.


3.1 Hvad er en rumstation?

Arbejdsark E: Lav en model af vores solsystem (2)

I kan også lave modeller af Solen og planeterne. Brug

tabellen på denne side til at finde ud af, hvor store

modellerne skal være (brug bolde, marmorkugler, nødder

eller sand for eksempel).

Omtrentlig diameter

(ved Ækvator)

Yderligere forklaring:

• Diskutér, hvad I mener om afstandene og størrelsen

på planeterne. (Forestil jer, hvor lang tid det ville tage at

gå disse afstande!)

• Gæt, hvor Jordens Måne ville være på modellen.

• Gæt hvor Den internationale rumstation ville

være på modellen.

87

Diameter for model

Solen 1.392.000 km 14 cm

Merkur 4880 km 0,5 mm

Venus 12.100 km 1,2 mm

Jorden 12.756 km 1,3 mm

Mars 6.790 km 0,7 mm

Jupiter 143.000 km 1,4 cm

Saturn 120.500 km 1,2 cm

Uranus 51.100 km 0,5 cm

Neptun 49.500 km 0,5 cm

Pluto 2.320 km 0,2 mm

Tænk over det!

Det kan godt være svært at huske rækkefølgen af planeterne. For at

gøre det lettere, kan du prøve dette eller finde på din egen huskeregel:

Min Veluddannede Jordnære Mor Jager Solsystemets Utrolige Ni Planeter.

Merkur Venus Jorden Mars Jupiter Saturn Uranus Neptun Pluto.


3.1 Hvad er en rumstation?

Arbejdsark F: Lav en stjerneuro eller en planeturo

Lav fire figurer:

1. Beslut hvilken form, du vil have til din uros

figurer – stjerner, Måne,

Sol eller planeter.

2. Beslut, hvilke redskaber

(lineal, passer osv.)

du kan bruge til at tegne

linjerne i dine figurer med.

Brug disse redskaber til

at tegne formerne på dine

figurer på karton.

3. Klip figurerne ud.

Vidste du?

En galakse er en samling af stjerner, gas og støv. I vores egen

galakse, kaldet “Mælkevejen”, er der omkring 300 milliarder

stjerner. Galakser holdes sammen af tyngdekraftens tiltrækning.

88

Du skal bruge:

Sæt uroen sammen:

1. Læg de to pinde sammen på midten for

at danne et kryds, og bind dem sammen

med snoren.

2. Lav et hul foroven i hver

af figurerne. Brug en nål til

at trække snoren igennem med.

3. Hæng figurerne på pindene

med snoren.

4. Bind en anden snor i midten

af krydset, så du kan hænge

uroen op i klasseværelset eller

derhjemme.

• Lineal, passer eller andre

tegneredskaber til at

tegne figurerne med

• Farveblyanter

• Farvet karton

• Lim

• Saks

• 2 pinde

• Snor

• Nål


3.2 Bygningen af Den internationale rumstation

Den internationale rumstation bliver lige så lang som en

fodboldbane, når den er helt færdig, og derfor er den alt for

stor til at blive sendt op med en enkelt raket. I stedet

bygges rumstationen som dele nede på Jorden. Hver del

sendes op med en raket og samles af robotarme og

astronauter i rummet.

Det er lidt som at lege med byggeklodser. Men disse er

meget store og komplicerede byggeklodser. Alle stykkerne

til rumstationen er lavet, så de passer præcist sammen.

Computere hjælper med at lede dem på plads, så de kan

samles uden at støde ind i hinanden.

Selv om alt er vægtløst heroppe, er det alligevel tungt

arbejde. Astronauterne skal skubbe og trække i alle mulige

besværlige stillinger. Og der er ingen fast grund under

fødderne på dem, som de kan støde imod.

89


3.2 Bygningen af Den internationale rumstation

Arbejdsark A: Modulernes form (1)

Den internationale rumstation.

Et af rumstationens moduler hedder ‘Columbus’. Det er

bygget i Europa og er et laboratorium, hvor astronauterne

kan udføre videnskabelige eksperimenter. Udefra ligner

det næsten en stor dåse.

Vi kalder denne form en cylinder.

Se på et billede af Den internationale rumstation, og

beskriv formen på de forskellige dele. Find ud af, hvad

man kalder disse former.

90

Et kig ind i

Columbuslaboratoriet.


3.2 Bygningen af Den internationale rumstation

Arbejdsark A: Modulernes form (2)

Hvad er navnene på disse former?

A E

B F

C G

D H

Diskutér og tegn:

• Giv eksempler på, hvor du kan finde disse former i

klasseværelset, derhjemme eller udenfor.

• Hvilke redskaber ville du bruge til at tegne de forskellige

former?

Brug redskaberne, og tegn formerne i din notesbog.

91


3.2 Bygningen af Den internationale rumstation

Arbejdsark B: Byg jeres egen rumstation (1)

Arbejd i grupper, og byg jeres egen rumstation.

Brug dåser og alufolie eller andre materialer, der ligner

rumstationens moduler og solpaneler.

92

I skal bruge:

• Tomme sodavandsdåser

og chipsdåser

• Toiletrullerør

• Træpinde

• Alufolie

• Snor

• Hvidt A4 papir

• Tuschpenne

• Lim

• Saks


3.2 Bygningen af Den internationale rumstation

Arbejdsark B: Byg jeres egen rumstation (2)

1 Moduler

Til modulerne, som for eksempel det europæiske

Columbuslaboratorium, kan I bruge tomme

sodavandsdåser eller chipsdåser. Brug papir og farvede

tuschpenne til at dekorere hvert modul, og giv dem et

navn.

2 Solpaneler

Solpanelerne er lange og flade. Brug alufolie, og klip den i

12 cm brede strimler i samme længde som pindene (til de

store solpaneler). Sæt to 5 cm lange pinde imellem, og

fold folien rundt om dem. For at fastgøre solpanelerne

sættes en pind gennem panelet og toiletrullerøret.

3 Nodes

For at koble to moduler sammen limes et halvt

toiletrullerør mellem dem. Det får det til at ligne

korridorenhederne (kaldet nodes), der kobler de forskellige

moduler sammen.

4 Radiatorer

Klip to strimler hvidt papir, der er 3 cm brede og 20 cm

lange. Fold strimlerne midtpå, og lav en “harmonika”. Fold

“harmonikaen” over en pind (I kan fastgøre den med

tape). Lad radiatorerne hænge over pindene og pege

nedad.

5 Lad stationen svæve i rummet

Når I har koblet alle modulerne sammen, bindes en snor

rundt om modulet i midten, så enderne er i balance. Hæng

den op i klasseværelset.

93


3.2 Bygningen af Den internationale rumstation

Arbejdsark C: Robotteknologi

Astronauterne skal

styre robotarmene

uden på

rumstationen. Når

astronauterne

betjener armen inde

fra rumstationen,

skal de være meget

forsigtige med ikke

at ramme ind i noget

og ødelægge det.

Hvis du har noget

fjernstyret legetøj

(en bil eller en

robot), kan du lave

et forhindringsløb og

prøve at styre

legetøjet gennem

forhindringsløbet

uden at berøre noget

som helst.

Tænk over det!

Vi bruger robotter i dagligdagen og på fabrikkerne. Robotter er

ofte i brug, når det er for farligt for mennesker at udføre et

særligt stykke arbejde. De bruges også til opgaver, der er

kedelige og med mange gentagelser. De hjælper mennesker

med at være mere effektive. Hvilke slags robotter kender du til?

Udfordring: Hvilken opgave kan du komme i tanke om, som

er kedelig eller farlig at udføre? Hvordan ville du få en robot

til at hjælpe dig med den opgave?

94

En astronaut bruger en robotarm uden for rumstationen.


3.3 Transport af ting frem og tilbage

Som alle andre skal astronauterne om bord på rumstationen

spise og drikke. De skal også trække vejret – men de kan

ikke som alle andre bare åbne et vindue, hvis de får behov

for noget frisk luft!

Astronauterne har også brug for materialer til deres

videnskabelige eksperimenter, og sommetider har de brug for

reservedele til at reparere slidte eller ødelagte dele på

rumstationen med.

Alle disse forsyninger sendes op fra Jorden i en raket eller i

en automatisk “rumlastbil” kaldet ATV (Automated Transfer

Vehicle). Den har automatiske systemer, der gør det muligt at

docke til rumstationen uden astronauter om bord til at styre

den.

95


3.3 Transport af ting frem og tilbage

Når astronauterne har losset rumlastbilen (forsyningerne

inkluderer som regel gaver fra deres familier), fylder de

den op med stationens affald. Så frigøres den fra

rumstationen og flyver tilbage til Jorden. Den brænder op

højt oppe over Stillehavet. Der er ikke noget tilbage til at

skabe forurening.

En kunstners indtryk af “rumlastbilen” ATV koblet til rumstationen. Astronauterne losser de nye

forsyninger.

96


3.3 Transport af ting frem og tilbage

Arbejdsark A: Planlæg en mission (1)

Hvor meget vand skal der bruges på en mission?

En kort mission til rumstationen varer normalt omkring

10 dage, mens længere missioner varer 4 til 6 måneder.

Planlæg hvor meget vand, du har brug for at tage med til en

10-dages mission.

• En astronaut skal bruge ca. 3 liter vand om dagen til

at drikke og tilberede mad.

• En astronaut skal bruge ca. 4 liter vand om dagen til

personlig hygiejne.

Beregn: Beregn:

Når du har fundet ud af, hvor meget vand, du skal bruge, skal

du finde ud af, hvor meget plads den mængde vand vil optage.

(Du kan for eksempel sætte tomme mælkekartoner op i hjørnet

af klasseværelset).

Diskutér:

• Hvad bruger du vand til her på Jorden?

• Hvordan kan du reducere den mængde vand, du bruger?

Tænk over det!

I gennemsnit bruger en borger i Europa op til 230 liter vand om

dagen! Bare at skylle toilettet kræver 6 liter hver gang!

Astronauterne bruger vaskeklude i stedet for at tage brusebad. De

vasker hår med en speciel shampoo, som de bare kan tørre af

med et håndklæde, og de genbruger så meget vand som muligt.

97


3.3 Transport af ting frem og tilbage

Arbejdsark A: Planlæg en mission (2)

Der er begrænset plads om bord på rumstationen, og

hvert eneste kilo (kg) forsyninger, der bringes op til

rumstationen, er meget dyrt, fordi det koster en masse

penge at sende en raket ud i rummet. Leverancer til

rumstationen skal derfor holdes på et minimum.

Udover vand hvad skulle du bruge for at overleve i ti dage

i rummet? Planlæg hvad du vil tage med. Udfyld tabellen,

og beregn hvor mange kilo det er:

Mængde kg

Samlede mængde i kg

Tænk over det!

• Hvad skal du bruge for at overleve?

• Hvad skal du bruge for at være godt tilpas?

• Hvad kan du klare dig uden?

98


3.3 Transport af ting frem og tilbage

Arbejdsark B: Lav en astronautmenu (1)

Astronauterne om bord på rumstationen spiser en masse af

den samme mad, som vi gør på Jorden: kød, kornprodukter,

ost, grøntsager, småkager, yoghurt, kager, kiks, nødder, frugt,

pasta, ris og fisk. Og de drikker kaffe, te, sodavand, frugtjuice

og mælk.

Men det er meget vigtigt, at en astronaut spiser sundt. De skal

være sikre på, at de får al den næring, som kroppen har brug

for i løbet af dagen. Før de tager ud i rummet, sammensætter

de en menu til deres rummission.

Sammensæt din egen astronautmenu

Sørg for, at din menu er varieret og indeholder forskellig slags

næring. Vælg madvarer fra alle fire fødegrupper: Du skal have mest

fra gruppe 1 og 2, mindre fra gruppe 3 og mindst fra gruppe 4.

Gruppe 1: Kulhydrater

Eksempler: Brød, kartofler, ris, pasta, kornprodukter.

Gruppe 2: Frugt og grøntsager.

Eksempler: Æbler, tomater,

bananer.

Gruppe 3: Proteiner

Eksempler:

Mælkeprodukter,

nødder, kød, fisk,

kylling, æg.

Gruppe 4: Fedstoffer

og sukker

Eksempler: Sukker,

honning, margarine, smør,

olie.

99


3.3 Transport af ting frem og tilbage

Arbejdsark: Lav en astronautmenu (2)

Morgenmad

Frokost

Aftensmad

“Aftensmad” i rummet.

Tænk over det!

Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4

Det er svært at bringe friske madvarer op til rumstationen,

fordi det tager flere dage at levere det. En masse

madvarer er blevet tørret eller frysetørret (vandet er taget

ud af dem) og pakket i forseglede poser. Hvilke tørrede

madvarer kan man købe hos købmanden?

100


3.3 Transport af ting frem og tilbage

Arbejdsark C: Afprøv og smag selv astronauternes diæt - maden (1)

Forberedelser

Arbejd parvis. Saml noget mad sammen fra astronautmenuen,

og skær den op, eller lav små prøveportioner. For eksempel:

• Saltkiks • Småkage

• Appelsin • Honning

• Yoghurt • Grapefrugt

• Æble • Skinke

Prøv

Skiftevis skal en af jer have bind for øjnene, mens den anden

serverer maden.

Den med bind for øjnene skal:

1. Smage på maden, som den anden elev serverer.

2. Gætte hvad det er.

3. Sige, om de synes, prøven smager sødt,

surt, salt eller bittert.

Ost til morgenmad.

101

Vand flyder rundt i kugler.

Den, der serverer maden, skal:

1. Servere prøverne til den anden elev

i tilfældig rækkefølge. Skrive

ned i tabellen, hvad der serveres.

2. Skrive ned, hvad den anden med

bind for øjnene tror, prøven består af.

3. Skrive ned, hvad den anden med

bind for øjnene synes, det smager af

(sæt et ‘x’ under sødt, surt, salt

eller bittert).

Når I begge har smagt på de forskellige prøver, skal I

sammenligne jeres svar. Diskutér i klassen, hvad hver ting

smager af.


3.3 Transport af ting frem og tilbage

Arbejdsark C: Afprøv og smag selv astronauternes diæt - maden (2)

1

2

3

4

5

6

Navn:

Prøve

serveret:

Tænk over det!

Den elev med

bind for øjnene

tror det er: Sødt Surt Salt Bittert

En astronauts smag ændrer sig i rummet. Nogle

astronauter synes, smagen er stærkere. Har du

nogensinde oplevet, at smagen af mad har ændret sig (for

eksemmpel blevet stærkere eller svagere)?

102


3.3 Transport af ting frem og tilbage

Arbejdsark C: Afprøv og smag selv astronauternes diæt - drikkevarerne

Forberedelser

Arbejd parvis. Sammensæt en række drikkevarer fra

astronautmenuen. For eksempel:

• Sodavand

• Orangejuice

• Grapefrugtjuice

• En blanding af vand og salt.

Prøv

Dyp en vatpind i de forskellige væsker. Prøv at finde ud af,

hvilken del af din tunge, som kan smage:

• Sødt? • Surt?

• Bittert? • Salt?

Tegn på billedet, hvor du mest smagte sødt, surt, bittert og

salt.

103


3 Baggrundsoplysninger til læreren

3.1 Hvad er en rumstation?

Lektion – kerneelementer:

Elevtekst: ISS (Den internationale rumstation) er et svævende

laboratorium i rummet:

• Det er den største menneskeskabte konstruktion i rummet

• Den er synlig fra Jorden i kredsløbet 400 km over Jorden

• Den flyver med 28.000 km/t

Om bord udføres der videnskabelige eksperimenter

Eksperimenter som vil være nyttige for menneskets fortsatte

udforskning af universet og for yderligere udvikling på

Jorden

Arbejdsark: Internationalt samarbejde (kontinenter, oceaner, lande,

satellitbilleder af verden – vist som et kort)

Se:

• ISS

• Himmellegemer (stjerne, sol, planet, satellit, måne)

• Stjernebilleder

Retning:

• Kompas

• Nord-syd-øst-vest

Model af vores solsystem (afstande, målestoksforhold)

Lav en stjerneuro eller en planeturo

Omfattede fag:

Kunst

Sprog

Naturvidenskab

Geografi

Matematik

Baggrundsinformation:

Den internationale rumstation er

lige præcis det, som navnet siger,

den er: en station i rummet, og en

der er virkelig international. USA

og Rusland er de to største

bidragydere, og via ESA deltager

Belgien, Danmark, Frankrig,

ISS i sin nuværende konfiguration.

Tyskland, Italien, Holland, Norge,

Spanien, Sverige og Schweiz. Canada og Japan er ligeledes partnere i

dette samarbejde.

ISS kredser omkring Jorden i en højde af ca. 400 km, og den giver en

permanent – i hvert fald for de næste 15 år – menneskelig tilstedeværelse i

rummet. Stationens primære formål er at være en platform, hvor

videnskabelige eksperimenter kan udføres i vægtløs tilstand. (Man kunne

sige “uden for effekterne af tyngdekraften”, da det er tyngdekraften der

holder ISS fast i kredsløbet.)

104


3 Baggrundsoplysninger til læreren

De fleste af disse eksperimenter finder sted inde i et af stationens

“videnskabsmoduler”. Der er to af dem – et russisk og et amerikansk – i drift

for tiden, men på et tidspunkt vil der også komme et japansk modul og

Europas eget Columbusmodul. Andre eksperimenter kan udføres uden for

stationens skjorteærmemiljø under tryk: udstyr beregnet på at fungere i

rummets vakuum kan boltes til stationens ydre og afprøves i dagevis,

ugevis eller månedsvis, før det anvendes på en mission, der kunne tage det

langt væk fra det menneskelige øje.

Stationens kredsløb

hælder lige lidt over 51

grader i forhold til Ækvator.

Når den hvirvler rundt om

Jorden, roterer Jorden

under den. Det betyder, at

ISS passerer over 85% af

planetens overflade – kun

det højeste nord og det

dybeste syd kommer aldrig

under dens kredsløbsbane.

Så ISS er også en god

jordobservationsplatform,

hvorfra man kan følge en

En kunstners indtryk af ISS i dens endelige konfiguration.

lang række jordfænomener lige fra forurening til oceanernes strømme. Den

fantastiske udsigt, mandskabet har fra stationen, er en bonus.

Kredsløbsbanen betyder også, at med tiden passerer stationen over

hovederne på 95% af Jordens befolkning. Den krydser hen over dem i en

højde af 400 km, og hvis der er klar himmel om natten, kan den ses som en

lys, vandrende stjerne.

Når den er færdig, vil stationen veje 455 tons. Det meste af denne masse

udgøres af strukturelle komponenter, og af det store solpanel, der leverer

stationens strømforsyning. Men der er masser af plads til mandskabet selv

nu, og når ISS er helt færdigbygget, vil dens volumen under tryk være

omtrent så stort som to Boeing 747 jumbojet.

Idéer og tips til aktiviteterne på arbejdsarket:

Arbejdsark A: Internationalt samarbejde, side 81

Spørgsmål 2: Afrika, Antarktis, Asien, Australien, Europa, Nordamerika,

Sydamerika

Spørgsmål 3: Stillehavet, Atlanterhavet, Det indiske ocean, Det nordlige

ishav

Arbejdsark B: Se Den internationale rumstation, side 82

Hjælp eleverne med at finde ud af, om ISS kan ses, der hvor I bor. Besøg

www.esa.int/seeiss og skriv navnet på jeres by. Hvis den kan ses, viser

siden et kort over, hvor ISS er og dens bane. Siden vil også vise en tabel

med de præcise koordinater for passagen.

105


Nordamerika

3 Baggrundsoplysninger til læreren

Atlanterhavet

Når du har fundet ud af, hvornår og hvor ISS kas ses, kunne I måske

organsiere en udflugt for klassen og deres familier, hvor de kan mødes og

se “den vandrende stjerne” sammen.

Lad eleverne øve sig på forhånd i at bruge et kompas – lad dem finde nord,

syd, øst og vest og den retning på himlen, hvor ISS vil kunne ses på den

pågældende aften. På selve aftenen skal I huske at bringe en lommelygte,

så I kan se viserne på kompasset.

Arbejdsark C: Opdag, hvad der er på himlen, side 83

Definitioner af ordene “Sol”, “stjerne”, “måne”, “planet” og “satellit” kan ses i

ordlisten.

Solen er synlig om dagen (husk aldrig at se direkte på Solen!), og stjernerne

er synlige om natten. Månen oplyses af Solen. Nogle af planeterne og de

menneskeskabte satellitter kan ikke ses, mens andre kan ses på

aftenhimlen, når de oplyses af Solen. Af planeterne i vores Solsystem er

følgende synlige med det blotte øje:

• Venus (lige før solopgang og lige efter solnedgang),

• Mars (rød),

• Jupiter og

• Saturn.

Find ud af, hvad der er synligt, fra hvor du bor, på www.heavens-above.com

106

Nordlige ishav

Europa

Afrika

Asien

Indien

Stillehavet Sydamerika

Indiske ocean

Antarktis

Satellitbillede af Jorden med navne på kontinenterne og havene.

Sydhavet

Australien


Månen.

3 Baggrundsoplysninger til læreren

Arbejdsark D: Observér nattehimlen, side 84-85

De fleste af planeterne er opkaldt efter græske og romerske guder og

mytologiske figurer:

Merkur romersk gud for handel og kommunikation (græsk: Hermes)

Venus romersk kærlighedsgudinde (græsk: Afrodite)

Mars romersk krigsgud (græsk: Ares)

Jupiter øverste romerske gud (græsk: Zeus)

Saturn romersk gud for landbrug (græsk: Kronos)

Uranus kun i den græske mytologi, en personificering af himlen og

den første øverste gud

Neptun romersk gud for havet (græsk: Poseidon)

Pluto romersk gud for dødsriget og underverdenen (græsk: Hades)

Solen regnedes også for en gud – Helios i den græske mytologi – der hver dag

kører sin stridsvogn trukket af prægtige heste hen over himlen fra øst til vest.

Stjernebillederne, vi ser på himlen om natten, er selvfølgelig kun projektioner

af vores fantasi og hører ikke egentlig sammen – stjerner, der forekommer

tæt sammen på himlen, når de ses fra Jorden, kan være lysår væk fra

hinanden. De fleste er opkaldt efter gammel mytologi, nogle efter dyr (løven,

krebsen, slangen osv., der også har mytologisk betydning) og nogle efter

andre genstande (Lyra (lyren), Telescopium (kikkerten)). Et stjernebillede,

der er let at finde, er Orion, opkaldt efter en stor jæger i den græske mytologi.

Arbejdsark E: Lav en model af vores solsystem, side 86-87

Denne aktivitet giver en idé om, hvor store afstandene er i rummet. Grafiske

fremstillinger af solsystemet giver ofte et forkert indtryk af

dimensionerne, da det er umuligt at få de korrekte dimensioner ind i et

lille billede…

På elevernes arbejdsark finder du en tabel med angivelser af

afstandene mellem Solen og planeterne i millioner km og i et

målestoksforhold på 1: 10.000.000.000. Det sidste er

beregnet på, at du skal bruge det med eleverne for at give

dem en idé om afstandene.

Du har brug for en åben plads, men måske skal du bruge din

fantasi eller improvisere for at illustrere, hvor de fjerne planeter

ville befinde sig (medmindre du har en plads på omkring

600 meter til rådighed). I tabellen herunder giver vi ligeledes

tallene til en meget mindre model (målestoksforhold

1:100.000.000.000) – til denne model skal du bruge et område,

der er ca. 60 meter langt.

Jupiter.

Når man laver en model af vores solsystem i det rigtige

målestoksforhold, bliver planeterne meget små, især på

nedenstående model (de fleste af planeterne skal være som

sandkorn…). Vi foreslår, at I bruger bolde, marmorkugler, nødder

eller sand til at repræsentere de forskellige planeter – lad eleverne

være kreative og komme med deres egne idéer.

107

Solen.


3 Baggrundsoplysninger til læreren

Afstanden fra Solen

(i millioner km)

Afstanden fra Solen

Målestoksforhold:

1:10.000.000.000

Gennemsnitsafstanden fra Jorden til Månen er ca. 384.400 km. Månen ville

være ca. 3,84 cm væk fra Jorden i modellen med målestoksforholdet

1:10.000.000.000 og 3,84 mm væk fra Jorden i modellen med forholdet

1:100.000.000.000.

ISS er i kredsløb 400 km over Jordens overflade. Det vil være svært

at placere ISS i modellerne med de ovennævnte målestoksforhold.

I modellen med målestoksforhold 1:10.000.000.000 ville ISS være 0,04 mm

væk fra Jorden og 0,004 mm i modellen med målestoksforholdet

1:100.000.000.000.

108

Afstanden fra Solen

Målestoksforhold:

1:100.000.000.000

Solen 0 0 0

Merkur 58 5,8 m 0,58 m

Venus 108 10,8 m 1,08 m

Jorden 149 14,9 m 1,49 m

Mars 228 22,8 m 2,28 m

Jupiter 778 77,8 m 7,78 m

Saturn 1430 143 m 14,3 m

Uranus 2900 290 m 29,0 m

Neptun 4500 450 m 45,0 m

Pluto 5900 590 m 59,0 m

Solsystemet.


3 Baggrundsoplysninger til læreren

Omtrentlig diameter

(ved Ækvator)

(Månen har en diameter på ca. 3480 km. Dens størrelse i de to modeller

ville være henholdsvis 0,35 mm og 0,03 mm.)

Arbejdsark F: Lav en stjerneuro eller en planeturo, side 88

Dette arbejdsark foreslår, hvordan man laver en enkel uro af stjerner eller

planeter. Der er ingen grænser for kreativiteten – eleverne kan tilføje flere

stjerner, måner eller planeter. De kan variere størrelserne, formerne og

måden at hænge dem på. Afhængigt af de tilgængelige materialer kan

eleverne dekorere deres former med glimmer, alufolie eller selvlysende

maling osv.

109

Diameter for model

Målestoksforhold:

1:10.000.000.000

Diameter for model

Målestoksforhold:

1:100.000.000.000

Solen 1.392.000 km 14 cm 14 mm

Merkur 4880 km 0,5 mm 0,05 mm

Venus 12.100 km 1,2 mm 0,12 mm

Jorden 12.756 km 1,3 mm 0,13 mm

Mars 6.790 km 0,7 mm 0,07 mm

Jupiter 143.000 km 1,4 cm 14 mm

Saturn 120.500 km 1,2 cm 12 mm

Uranus 51.100 km 0,5 cm 5 mm

Neptun 49.500 km 0,5 cm 5 mm

Pluto 2.320 km 0,2 mm 0,02 mm


Satellitbillede af Belgien.

Satellitbillede af Danmark.

Satellitbillede af Tyskland.

Satellitbillede af Italien.

Satellitbillede af Sverige.

3 Baggrundsoplysninger til læreren

Yderligere idéer og udforskning:

Internationalt samarbejde

Dette arbejdsark kan føre til mere dybtgående arbejde om,

hvordan man bruger kort og markerer større floder, byer,

søer og bjerge på kortet på arbejdsarket.

Det kan også anvendes til at finde ud af mere om de

lande, der er involveret i ISS. En enkelt land ville ikke have

de nødvendige ressourcer til at bygge ISS. Så adskilllige

lande er gået sammen for at få mulighed for at bygge ISS,

og de er: Amerika, Canada, Japan, Rusland og 10

europæiske lande: Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland,

Italien, Holland, Norge, Spanien, Sverige og Schweiz.

• Find ud af mere om landene.

• Find ud af mere om rumkapløbet og den kolde

krig.

• Find ud af mere om internationalt samarbejde og

internationale aftaler.

• Find ud af mere om store byggeprojekter.

Se Den internationale rumstation

Hvis du ikke har arbejdet med et kompas i klassen før, er

dette en god lejlighed for eleverne til at lære at bruge det.

Du kan eventuelt kombinere dette med magnetisme.

Lad eleverne bruge en magnet og undersøge, hvordan

den virker. Indsaml forskellige typer materiale: penne,

nåle, papirclips, bestik, mønter osv., og lad eleverne

placere tingene på bordet foran sig. Eleverne skal:

• Gætte hvilke materialer, de tror, vil blive tiltrukket af

magneten.

• Afprøve det og finde frem til hvilke materialer, der

bliver tiltrukket af magneten.

Observér nattehimlen

1. Lad eleverne finde ud af, hvilke planeter, der har

måner, og hvad navnene er på de måner.

2. Lad dem finde ud af mere om stjernebilleder og

myterne bag dem. Det kunne knyttes til undervisning

i f.eks. de romerske og græske guder og gudinder,

som mange stjernebilleder er opkaldt efter.

3. Tal om astrologi og forskellen mellem astronomi og

astrologi. Nævn de astrologiske tegn, og lad

eleverne finde ud af, hvilket tegn de er født under.

Websider:

www.heavens-above.com

110

Satellitbillede af Norge.

Satellitbillede af Spanien.

Satellitbillede af Frankrig.

Satellitbillede af Schweiz.

Satellitbillede af Holland.


Claude Nicollier under

hans 8-timer lange

rumvandring.

3 Baggrundsoplysninger til læreren

3.2 Bygningen af den internationale rumstation

Lektion – kerneelementer:

Elevtekst: ISS er for stor til at kunne blive opsendt på én gang

ISS samles stykke for stykke af raketter, astronauter,

robotarme og computere

Arbejdsark: Byg en model af ISS

Modulernes former (og andre figurer)

Robotteknologi

Omfattede fag:

Kunst

Matematik

Sprog

Naturvidenskab

Baggrundsinformation:

ISS er formodentlig det mest ambitiøse byggeprojekt, der nogensinde er

udarbejdet, og det er den mest komplekse struktur, der nogensinde er

samlet i rummet. Den er stadig ved at blive bygget, selv om den har været

delvis funktionsdygtig siden 2000 og allerede udfører nyttigt arbejde. Den

færdige station vil have en masse på 455 tons. Da selv den kraftigste raket

ikke kan medføre mere end 20 tons op i kredsløbet, skal den bygges af

selvstændige “moduler”, der alle passer sammen som Legoklodser.

De vigtigste underenheder er videnskabs- og

beboelsesmodulerne og “nodes”, der kobler dem

sammen. Disse bygges alle med dockingadaptere, så de

kan kobles sammen styret af stationens mandskab og

besøgende byggeteams, som regel ved hjælp af en

robotarm – en kompleks form for rumkran.

Faktisk var et af de første, vigtige stykker udstyr netop

stationens egen robotarm – Canadarm2 – der kan flytte

temmelig massive komponenter til næsten hvor som helst

inden for stationens område med bemærkelsesværdig

præcision. Men det er ikke alting, der er automatiseret: meget

af byggearbejdet kræver betragtelige fysiske anstrengelser

fra astronauternes side, der er nødt til arbejde i op til seks

timer ad gangen i rumdragter for at bolte udstyr fast.

På trods af vægtløsheden er byggearbejde i rummet mindst lige så

anstrengende som lignende arbejde på Jorden, og dertil meget mere

kompliceret. Astronauterne anvender elektrisk værktøj, når det er muligt, men

det skal være en ganske særlig type elværktøj. Tag for eksempel en

elskruetrækker eller en elskruenøgle: i vægtløs tilstand vil den få astronauten,

der holder den, til at dreje rundt ligeså meget som den skrue eller bolt, den

skal forestille at spænde. Den form for værktøj skal fremstilles med modsat

roterende svinghjul for at udligne den uønskede drejebevægelse. Det gør

tingene klodsede – men det gør dem også effektive.

111


3 Baggrundsoplysninger til læreren

Idéer og tips til aktiviteterne på arbejdsarket:

Arbejdsark A: Modulernes form, side 90-91

Der går år, før en del af stationen er klar til at blive opsendt og koblet til

rumstationen. I øjeblikket består ISS af adskillige cylindriske moduler kaldet

Zarya, Zvezda, Unity og Destiny.

ATV

Columbus

ESA’s bidrag til Den internationale rumstation.

Rumstationen har store solpaneler til strømforsyning. Solpanelernes

rektangulære overflader er blå, kølerne er grå og ligner nærmest en harmonika.

Kølerne sørger for, at overskydende varme ledes væk fra rumstationen for at køle

den ned, når den vender mod Solen. Der er også dockingstationer til rumfartøjer,

og en Soyuz-raket er altid koblet til rumstationen til brug som redningsfartøj.

Uden på rumstationen er der flere robotarme (den europæiske robotarm, ERA, og

den canadiske robotarm kaldet “Canadarm2”), som kan bevæge sig fra den ene

ende af rumstationen til den anden og flytte og tilkoble omfangsrigt udstyr.

Brug denne aktivitet til at tale om forskellige former i den virkelige verden. Lad

eleverne lave en liste over former, de allerede kender, og lær dem navnene på

former, de ikke kender. Tal om forskellen mellem formerne, og hvad der er særligt

for hver enkelt af dem.

112

ERA

Cupola

Nodes II & III


3 Baggrundsoplysninger til læreren

2D-figurer:

3D-figurer:

rektangel trapez

cirkel oktogon/ottekant

trekant retvinklet trekant

rombe heksagon/sekskant

terning cylinder pyramide kugle kegle

Arbejdsark B: Byg jeres egen rumstation, side 92-93

Anvisningerne er indeholdt i elevernes arbejdsark. Du kan beslutte ikke at

kopiere og uddele arket, men i stedet at forklare og vise eleverne, hvordan

de kan gøre det, ved en demonstration i klassen. Byg selv en model til at

vise klassen og give eleverne idéer.

Da eleverne forventes at bringe materialerne med hjemmefra (dåser og

toiletrullerør), skal de bruge lidt tid til at forberede sig.

Arbejdsark C: Robotteknologi, side 94

Lad eleverne medbringe deres eget fjernstyrede legetøj (som beskrevet i

arbejdsarket). Opfordr eleverne til at komme med idéer til et robotdesign,

lad dem tegne det, tage en anordning med og bygge en mekanisme, der

kan løse den opgave, robotten er beregnet til (det skal defineres på forhånd

– for eksempel at samle noget op, sætte noget sammen, hente et glas vand

osv.).

113


En kunstners indtryk af

den europæiske

robotarm “ERA”.

3 Baggrundsoplysninger til læreren

Yderligere idéer og udforskning:

Modulernes form

Når der arbejdes med modulernes form,

kan I f.eks. lave modeller af formerne i

modellervoks, og tage eksempler med

på genstande der har den form, I har set

på (f.eks. en mælke- eller juicekarton, en

dåse, terninger osv.).

Afhængigt af dine elevers niveau kan dette arbejde relateres til beregning af

overfladearealer på forskellige figurer eller til at introducere et koncept som

volumen.

Byg jeres egen rumstation

Udover at bygge rumstationen kan eleverne bygge et rumfartøj – for

eksempel et ATV (Automated Transfer Vehicle). Se næste kapitel for

vejledning i bygning af et ATV: “Flere idéer og udforskning”.

Robotteknologi:

Eksperiment: Design din egen robotarm

En robot er en maskine eller anordning, der fungerer automatisk eller via

fjernbetjening. Den kan bruges til at udføre menneskets opgaver eller

efterligne nogle af de ting, et menneske kan udføre. Især inden for

industrien anvendes robotter til at udføre kedeligt arbejde med mange

gentagelser. Men de bruges også til opgaver, der er svære eller for farlige

for mennesker. I populærfiktionen og i science fiction-film beskrives robotter

ofte som maskiner med menneskelignende træk. De første moderne

robotter blev opfundet i 1940’erne.

Nødvendigt udstyr:

• Træispinde

• En lille håndboremaskine

• Kortnåle og

• Elastikker

Brug de ovennævnte ting til at designe og konstruere en robotarm, der

kan anvendes som løfteaggregat.

Ekstra:

Udvid din robotarm – for eksempel kan du tilføje materiale i

enden for at forbedre dens greb (f.eks. en gummifingertut, der

bruges til at tælle papirark med).

Giv eksempler på forskellige typer robotter, og hvordan de

bruges – tænk også på robotter fra dagligdagen.

Websider:

Bygningen af ISS www.esa.int/buildISS

Canadaarm, http://www.space.gc.ca/asc/eng/missions/sts-097/kid_canadarm.asp

http://www.space.gc.ca/asc/eng/exploration/canadarm/introduction.asp

ERA, den europæiske robotarm http://www.esa.int/esaHS/ESAQEI0VMOC_iss_0.hml

Robotarme, http://spaceflight.nasa.gov/station/eva/robotics.html

114

En gør-det-selv robotarm.


3 Baggrundsoplysninger til læreren

Lektion – kerneelementer:

Elevtekst: Behov for forsyning af mad, drikke, videnskabelige

materialer osv.

Forsyningerne sendes op med raketter eller med

ATV (Automated Space Vehicle)

ATV er ubemandet og docker automatisk til

rumstationen

Astronauterne losser ATV og fylder den med affald

ATV brænder op på vejen tilbage

Arbejdsark: Vand: hvad bruger man vand til, hvor meget har man

brug for, og hvordan begrænser man forbruget? –

Planlæg en mission til ISS

Hvad skal du bruge for at overleve?

En astronautmenu – fødevaregrupper (ernæring)

Afprøv og smag maden – sødt, surt, salt, bittert

Byg ATV

Omfattede fag:

Sprog

Naturvidenskab

Matematik

Hjemkundskab

Kunst

Baggrundsinformation:

Den internationale rumstation har

brug for regelmæssig levering af

forsyninger. Stationens

overlevelsessysten er designet til

at genbruge luft og vand så meget

som muligt, men uanset hvad skal

mandskabet have frisk mad og

drikkevand. De videnskabelige

eksperimenter skal opdateres

eller udskiftes, når arbejdet er

udført, og med mellemrum kan

der være behov for ar reparere

eller udskifte beskadiget eller slidt

udstyr. Stationen skal også bruge

raketbrændstof, for selv i 400 km

højde over Jorden er rummets

vakuum ikke fuldstændigt. Der er

stadig små rester af luft – mindre

end en milliontedel af hvad man

skal bruge for at ånde, men nok til

at sænke stations hastighed over

nogle måneder eller år. Uden en

lejlighedsvis raketantændelse ville

ISS blive tilstrækkelig langsom til

at falde ud af sit kredsløb.

115

ATV under afprøvning på ESA’s testcenter ESTEC i

Noordwijk i Holland.


3 Baggrundsoplysninger til læreren

Nogle forsyninger kommer med rumfærgen og Soyuz-raketterne, der også

fragter mennesker til og fra stationen. Rumfærgens lastrum kan indeholde

et af ESA’s Multi-Purpose Logistics Moduler, omfattende alt fra iltflasker til

færdigpakkede og funktionsdygtige eksperimenter. Men disse rumfartøjer er

ofte proppede med udstyr til deres egne missioner og har alt for lidt plads til

overs til ISS’s husholdningsbehov – især den lillebitte Soyuz.

I øjeblikket sendes størsteparten af stationens forsyninger afsted fra Jorden

på ubemandede russiske Progress-M fartøjer, der docker automatisk til ISS

– om nødvendigt med lidt hjælp fra stationens mandskab. Et Progress-fartøj

kan rumme omtrent tre tons udstyr og forbrugsvarer, og det er beregnet til

at kunne ankomme til stationen med raketbrændstof i reserve. Når det er

docket til ISS og er blevet losset – hvilket giver et par travle dage for

stationsmandskabet, der som regel også finder nogle få, små, personlige

ting pakket ned blandt forsyningscontainerne – starter det motorerne op

igen for at give et lille puf opad til stationens kredsløb og på den måde

kompensere for det atmosfæriske træk. Disse motorer har stadig nok

brændstof til en sidste endelig antændelse. Det tomme Progress-fartøj

fyldes derefter med stationens affald og frigører sig fra dockingstationen. En

sidste antændelse af raketmotorerne slår det ud af kredsløbet og sender det

hvirvlende ned i atmosfæren over Stillehavet. Længe før det når til

jordoverfladen, vil luftmodstanden have brændt det op.

Snart vil ESA’s ATV (Automated Transfer Vehicle) – et af Europas

væsentligste bidrag til Den internationale rumstation – erstatte Progress.

Det er designet specifikt som en slags “rumlastbil” til at servicere ISS. Som

Progress er også ATV ubemandet. Men med en maksimal lastekapacitet på

7,7 tons, er det meget større, og dets automatiserede dockingsystem er

mere sofistikeret. Et ATV vil forblive docket til stationen i seks måneder ad

gangen og tjene som lagerplads, og efterhånden som det tømmes også

som losseplads. Derefter vil det, lige som Progress, forlade kredsløbet og

falde ned til et brændende men harmløst endeligt i atmosfæren. (For

yderligere oplysninger om tilbagevendende rumfartøjer se kapitlet “At

komme hjem igen”).

Rumfærgen.

116


3 Baggrundsoplysninger til læreren

Idéer og tips til aktiviteterne på arbejdsarket:

Arbejdsark A: Planlæg en mission, side 97-98

Mad & drikke: 3 liter pr. dag / missionen varer 10 dage:

3 x 10 = 30 liter

Personlig hygiejne: 4 liter pr. dag / 10 dage:

4 x 10 = 40 liter

Denne aktivitet hjælper eleverne til

at reflektere over de ting, de skal

bruge for at overleve. Den kan også

være lidt ligesom at planlægge en

udflugt eller rejse på ferie. Lad

eleverne finde ud af, hvor meget

vand de skal bruge til mad, drikke og

personlig hygiejne på en

rummission. Diskutér, hvad vi bruger

vand til, og definér, hvornår vi bruger

vand som en nødvendig kilde til liv,

og hvornår vand bruges mere til

dekoration og rekreation. Diskutér Astronaut med vandposer.

også adgangen til og forsyningen

med vand i forskellige dele af verden, og hvordan vi kan reducere

vandforbruget. Andre ting, der skal med på en 10-dages rummission

omfatter mad, tøj, eksperimenter osv.

Vand opfører sig anderledes i vægtløs tilstand end på Jorden, hvor

tyngdekraften trækker det nedad. I vægtløshed svæver væsker rundt som

små kugler og har en tendens til at klæbe til overflader. Af denne grund

synes astronauterne ikke, det er nær så afslappende at tage brusebad i

rummet som på Jorden. De kan heller ikke fylde en håndvask for at vaske

sig eller barbere sig. I stedet må de nøjes med etagevask med en svamp.

En positiv sideeffekt af dette er, at vandforbruget bliver kraftigt reduceret.

Rumfærgen på vej ud i rummet og rumstationen.

117


3 Baggrundsoplysninger til læreren

Ser dette appetitligt ud for dig?

Arbejdsark B: Lav en astronautmenu, side 99-100

Denne aktivitet kan anvendes til at diskutere, hvad sund mad

er, og hvilken næring kroppen behøver for at holde sig i form.

Lad eleverne reflektere over, hvad de spiser, de forskellige

måltider de spiser om dagen, og hvilke forskellige madvarer,

de burde spise, for at være sunde.

Prøv på at finde dehydrerede eller tørrede (f.eks. frugt, fisk og

kød) madvarer i supermarkedet (noget der ligner det,

astronauter tager med til rumstationen). Lad eleverne

eksperimentere med det – måske kan de oven i købet

tilberede astronautmad til arrangementet foreslået i kapitel

3.1 “Hvad er en rumstation?”

Disse er eksempler på daglige menuplaner for ISS:

(kilde: NASA)

Dag 1

Måltid 1 Røræg med bacon,

stegte kartofler, pølser

Toast

Margarine

Frugtgele

Æblejuice

Kaffe / Te / Kakao

Måltid 2 Kylling

Makaroni med ost

Majs

Ferskner

Mandler

Ananas-Grapefrugtjuice

Måltid 3 Oksekøds-Fajita

Spanske ris

Tortillachips

Sovs

Chili med ost

Tortilla

Citronstang

Æblecider

Arbejdsark C: Afprøv og smag selv astronauternes diæt, side 101-103

Astronauterne siger, at maden ikke smager på samme måde i rummet.

Nogle siger, den er mere smagløs – og de kan måske slet ikke mere lide

deres livret.

118

Dag 2

Måltid 1 Morgenmadsprodukt

Yoghurt

Småkage

Margarine

Frugtgele

Mælk

Tranebærjuice

Kaffe / Te / Kakao

Måltid 2 Suppe

ost

Sandwichbolle

Saltkringler

Æbler

Vaniljebudding

Måltid 3 Fisk

Tartarsovs

Citronsaft

Pastasalat

Grønne bønner

Brød

Margarine

Kage

Jordbær

Appelsin-ananas drik


3 Baggrundsoplysninger til læreren

Der er flere forklaringer på det. En forklaring

kan være, at maden har været opbevaret i

lang tid. En astronaut synes, maden

smager anderledes, fordi de skal spise

den samme mad hele tiden.

Vi har 4 forskellige smagsløg. Hver

slags er specialiseret i en smag:

sødt, salt, surt og bittert. Alle de

smage, vi kan definere, er en

kombination af disse fire.

Lugt er også meget vigtigt for, hvordan vi

smager ting. Hvis noget dufter godt, har vi lyst til at

spise det. Konsistens er også vigtig (hvis noget er slimet eller trævlet kan vi

måske ikke lide det), og farve og lyd spiller ligeledes en rolle.

Yderligere idéer og udforskning:

Planlæg en mission

Dette arbejdsark kan føre til yderligere arbejde med volumen og masse. Se

på forskellige former for måling:

• Tons – kg – g (1 ton = 1000 kg, 1 kg = 1000 g)

• 1 liter = 1 dm 2 (og: 1 dm 3 = 1 dm x 1 dm x 1 dm)

Denne aktivitet er knyttet til kapitel 3.2 “Bygning af Den internationale

rumstation”, og kapitel 2.1 “Astronautens træning”, “Yderligere idéer og

udforskning” .

Ekstra aktivitet: Lav en model af ATV

Til ATV’s krop skal du bruge:

o en tom dåse

o lim

o saks

o A4 ark hvidt papir

o tuschpenne

Til ATV’s solpaneler:

o 2 pinde

o tape

o alufolie

ATV’s krop

1. Brug en tom sodavandsdåse som kroppen af ATV.

2. Mål, hvor meget papir du skal bruge til at dække kroppen med. Papiret

skal passe præcist til dåsen. Klip papiret ud.

3. Dekorér papiret med tuschpennene.

4. Lim papiret på dåsen.

119


3 Baggrundsoplysninger til læreren

Solpaneler

Brug to pinde og lav et kryds. Tape eller bind dem sammen. I hver af de fire

ender foldes strimler af alufolie rundt om pindene. Forbind solpanelerne

med tape til enden af ATV’s krop.

Ekstra aktivitet:

Lav en papirmodel af ATV

http://esamultimedia.esa.int/docs/atv_model/ATV_2002_Intro.htm

Tilhørende emner:

Kapitel 2.1 “Astronautens træning”.

Kapitel 3.2 “At bygge Den internationale rumstation”.

Websider:

Astronauterne og maden:

http://www.nasa.gov/audience/foreducators/k4/features/F_A_Matter_of_Taste.html

120


Kapitel4 Om at leve i rummet

Livet på rumstationen er meget mærkeligt, i hvert fald

indtil astronauterne vænner sig til det. Rumstationen

kredser om hele jordkloden på kun 1,5 timer. Så

mandskabet ser Solen stå op og gå ned 16 gange hver

dag! Den mærkeligste ting er dog vægtløsheden. “Op” og

“ned” betyder ingenting på rumstationen. Astronauterne

svæver bare hen, hvor de vil.

Sommetider får den vægtløse tilstand dem til at blive

svimle og få kvalme. Men når først de har vænnet sig til

det, synes de, det er ret sjovt – selv om det også kan

være irriterende. Hvis man efterlader noget liggende et

sted på rumstationen, svæver det bare væk. Så man er

nødt til at rydde op!

At spise er problematisk. Astronauter spiser mad fra

plastposer med en ske, og de drikker fra plastflasker med

sugerør. Hvis de ikke er forsigtige, vil klatter af mad og

dråber af vand vandre væk, indtil de hænger fast på en

væg, eller en astronaut indfanger dem.

121


4.1 Livet om bord på Den internationale rumstation

Arbejdsark: Svimle astronauter (1)

De første par dage på en rummission bliver astronauterne

svimle – og de får måske også kvalme. Fordi der ikke er

noget ‘op’ og ‘ned’, kan deres sanser bliver forvirrede.

Prøv at være astronaut

1. Bed en kammerat om at stå stille et sted i klasseværelset.

2. Sid på en stol med hjul, og tag bind for øjnene.

3. Bed en anden kammerat om at dreje stolen rundt.

4. Sig til, når kammeraten skal stoppe med at dreje.

5. Når stolen standser, skal du pege på den kammerat,

der står stille.

6. Tag bindet fra øjnene.

Pegede du i den rigtige retning?

Blev du utilpas?

Astronauter udfører retningseksperimenter.

122


4.1 Livet om bord på Den internationale rumstation

Arbejdsark A: Svimle astronauter (2)

Udfør det samme eksperiment

som på foregående side, men

drej dig selv rundt i stående

stilling.

Pegede du i den rigtige retning?

Blev du utilpas?

Kunne du holde balancen?

Diskutér:

• I hvilke situationer tror du, det er svært at

holde balancen?

• Hvilke bevægelser giver dig kvalme?

• Hvordan tror du, det ville føles ikke at vide,

hvilken vej der er “op”, og hvilken der er “ned”? Tror

du, du kunne vænne dig til det?

Vidste du?

Nogle af astronauterne forbereder sig på rummet ved at

ligge med hovedet nedad i 45 minutter hver dag i et par

uger før rummissionen.

For at hjælpe astronauterne med at

få en fornemmelse af op og ned er

‘gulvet’ i nogle dele af rumstationen

malet brunt og ‘loftet’ er hvidt, og

lamperne sidder i ‘loftet’. Er der

forskellige farver på dine gulve og lofter?

123

André Kuipers


4.1 Livet om bord på Den internationale rumstation

Arbejdsark B: Væsker i rummet

Vand opfører sig anderledes om

bord på rumstationen, end vi er vant

til på Jorden: det svæver rundt som

kugler. Derfor er der ingen vask om

bord, og astronauterne kan ikke

drikke af en kop – væskerne

opbevares i forseglede poser.

Vand i kugler:

1. Fyld en krukke med olie.

2. Hæld forsigtigt farvet vand ned i olien, og observér

det farvede vand. Beskriv vandets facon:

3. Sæt et låg på krukken, og vend den på hovedet. Beskriv, hvad der sker:

4. Lad krukken stå stille et stykke tid. Beskriv, hvad der sker:

Udforsk:

Prøv med andre typer væske, og se, hvad der sker. Du kan

hælde farvet vand ned i vand, eller hælde eddike eller honning

ned i både olie og vand.

Tænk over det!

Forestil dig, at du er vægtløs.

• Hvordan ville du vaske dig?

• Hvordan ville du drikke din juice?

• Hvordan ville du gå på toilettet?

124

Frank De Winne prøver på at fange sin drik.


4.1 Livet om bord på Den internationale rumstation

Arbejdsark C: En astronauts dag – og din egen dag

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

Astronauterne har meget travlt om bord på rumstationen. For at

hjælpe dem med at huske alt det, de skal lave, har de en tidsplan,

der fortæller dem, hvornår de skal spise, arbejde og holde fri.

Skriv din tidsplan ned. Husk at tænke på:

• Hvornår du spiser morgenmad.

• Hvornår du går i skole.

• Hvad du laver i din fritid – og hvornår.

• Hvornår du ser dit yndlingsprogram i tv.

• Hvornår du går i seng.

Min tidsplan:

Morgen Eftermiddag Aften

125


4.1 Livet om bord på Den internationale rumstation

Arbejdsark D: Dag og nat

Astronauterne ser Solen i 45 minutter, og derefter er de i

mørke i 45 minutter – hele døgnet igennem. Det er noget

helt andet, end vi er vant til på Jorden. Hvis Solen står op

til midnat, går den ned igen kl. 00:45. Beregn, hvornår de

næste solopgange og solnedgange vil forekomme:

00:00 Solopgang 00:45 Solnedgang

Tænk over det!

• Ville du være i stand til at sove i 45 minutter, være vågen i 45

minutter og derefter atter sove i 45 minutter hele døgnet

(Det gør astronauterne ikke, de prøver at få otte timers

søvn på en gang!)

• Om bord på rumstationen er der ikke hverken op eller ned,

og det betyder, at man ikke kan lægge sig ned og sove.

Kunne du sove i hvilken som helst position? (Astronauterne

hægter sig nogle gange fast til en væg!)

126


4.1 Livet om bord på Den internationale rumstation

Arbejdsark E: I årets løb (1)

Hvad er navnene på årstiderne:

Hvad er navnene på månederne:

Hvor mange uger er der på en måned?

Hvor mange uger er der på et år?

Tænk over det!

Det tager Jorden en dag at dreje rundt om sin egen akse og et

år at kredse rundt om Solen.

• Kan du komme i tanke om andre måder at opdele året på?

• Hvordan opdeler andre kulturer året nu og hvordan i gamle dage?

127


4.1 Livet om bord på Den internationale rumstation

Arbejdsark E: I årets løb (2)

1. Hvor mange dage er der på et år?

2. Er der altid det samme antal dage på et år?

3. Hvor tit skifter det?

4. Hvor mange dage er der på en måned?

5. Er der altid det samme antal dage på en måned?

6. Hvor tit skifter det?

7. Hvor mange dage er der på en uge?

8. Hvor mange timer er der på en dag?

9. Hvor mange minutter er der på en time?

Tænk over det!

• Hvor mange timer er der på en uge?

• Hvor mange minutter er der på en hel dag?

128


4.2 Arbejdet om bord på Den internationale rumstation

Astronauterne arbejder, slapper af og sover ganske som

folk på Jorden. De prøver at holde regelmæssige tider,

men sommetider er der bare for meget at lave.

Et vigtigt job er at passe selve

rumstationen. De skal være sikre

på, at alt det komplicerede udstyr

fungerer korrekt, og hvis det er

gået i stykker, skal det repareres.

Derefter kan de udføre deres

videnskabelige arbejde. De skal holde

øje med dusinvis af videnskabelige

eksperimenter. Nogle af dem

overvåges af videnskabsfolk på Jorden

via radio eller tv. Men astronauterne skal se efter, om alt går

godt. Sommetider laver de eksperimenter på sig selv for at se,

hvordan deres kroppe klarer sig i vægtløs tilstand.

I nogle timer hver uge bruger de også tid på at tale med

folk på Jorden for at vise dem, hvordan deres liv foregår.

De er specielt glade for at tale med studerende og

skolebørn.

129

Den spanske astronaut Pedro Duque taler

med skolebørn på Jorden.


4.2 Arbejdet om bord på Den internationale rumstation

Arbejdsark A: Rengøring og oprydning

Da astronauterne ikke sådan lige kan gå ud og købe de

ting, de har brug for, prøver de på at reparere så meget

som muligt, med hvad de har om bord på rumstationen.

De prøver at genbruge så meget som muligt.

At holde rumstationen ren er også en vigtig opgave for

astronauterne, ligesom det er vigtigt at holde orden – der

er en masse udstyr, men ikke ret meget plads!

Projekt: Sundt miljø – på astronautens måde

Arbejd i grupper, og diskutér i klassen.

Lav en plan for:

• Hvordan du kan forbedre

forholdene i dit klasseværelse.

• Hvordan du kan genbruge

mere af dit affald.

Inkludér i din plan:

1. Hvad du kunne tænke dig at

forbedre.

2. Hvordan du foreslår, at det skal

gøres.

3. Hvem der er ansvarlig for det.

4. Hvordan og hvornår du skal

kontrollere, om din plan fungerer.

Tænk over det!

• Hvad gør et sted sundt at være i?

• Hvordan kunne du tænke dig, at dit klasseværelse så ud –

hvad er vigtigt, for at du føler dig godt tilpas?

• Hvad kan du ændre for at forbedre forholdene i dit klasseværelse,

for at gøre det til et bedre sted at være for jer allesammen?

• Hvad gør du med dit affald – hvad sender du til genbrug

eller genanvender selv? Hvordan kan du genanvende og

sende mere af dit affald til genbrug?

130

At holde god orden.


4.2 Arbejdet om bord på Den internationale rumstation

Arbejdsark B: Eksperimenter i rummet – Plantedyrkning (1)

Astronauterne udfører en masse videnskabelige

eksperimenter om bord på rumstationen. Nogle af

eksperimenterne handler om plantevækst. Planter dyrket i

rummet bliver forvirrede over, hvilken retning de skal vokse

i, når er ikke er hverken ‘op’ eller ‘ned’. Find

ud af, hvordan dine planter ville vokse.

1. Plant nogle frø, og placér dem på

forskellige steder (i klasseværelset,

udenfor – på varmere steder og koldere

steder). Placér nogle af planterne i

skyggen og nogle i lyset.

2. Mål temperaturerne regelmæssigt

(hver dag eller hver uge), mens de

vokser, og skriv temperaturerne

ned i en tabel. Bemærk også, hvordan planterne vokser,

og skriv ned, hvad du ser.

Diskutér og find ud af det!

• Diskutér, og find ud af, ved

hvilken temperatur planterne

vokser bedst, og hvor meget

lys de behøver.

• Beskriv andre faktorer, der

måske har spillet en rolle for

dine planters vækst.

• Diskutér, hvordan du kunne beskytte dine planter fra

ekstreme temperaturer.

Tænk over det!

Hvordan tror du, planter vil vokse på steder, hvor der ikke er

noget rigtigt “op og ned”?

Udfordring: Lav en liste over, hvad planter skal bruge

for at overleve i rummet.

131

Frø:

Du kan bruge

forskellige typer

frø til dit

planteeksperiment,

som for eksempel

karse eller

radisser, sennep,

majs eller rucola

salat!

Frank de Winne med et planteeksperiment.


4.2 Arbejdet om bord på Den internationale rumstation

Arbejdsark B: Eksperimenter i rummet – Plantedyrkning (2)

Tid: Temperatur: Vækst:

132


4.2 Arbejdet om bord på Den internationale rumstation

Arbejdsark C: Observation af Jorden – tidszoner (1)

Indledning

En af de ting, astronauterne på rumstationen nyder allermest,

er at se Jorden passere forbi. De kan se store byer, veje, søer

og bjerge. De kan også se skyformationer og Månen som på

billedet herunder.

Når man ser på Jorden langt væk fra, kan man se Jorden

rotere. Den roterer om sin egen akse en gang hvert døgn.

Der er altid en del af Jorden, der vender mod Solen, mens den

anden del er i skygge.

- Når den vender mod Solen, er

det dag.

- Og når den er i skygge, er det

nat.

Når Solen står i sin højeste

position, er klokken ca. 12:00, der

hvor du er. Men når det

er middag hos dig, er det midnat på

den anden side af Jordkloden.

133


4.2 Arbejdet om bord på Den internationale rumstation

Arbejdsark C: Observation af Jorden – tidszoner (2)

Demonstration

Lad lygten være

Solen. Peg lygten mod

globussen. Drej

globussen rundt om sin

egen akse, og se,

hvordan halvdelen af

Jorden er i skygge, mens

den anden halvdel er i lys.

1. Find ud af, hvor du er lige nu på globussen. I hvilken

retning vender dette sted kl.:

a. 12:00 om dagen? c. 06:00 om morgenen?

b. 24:00 om natten? d. 18:00 om aftenen?

2. Find et sted på den modsatte side af globussen.

a. Hvad vil tiden være på det sted, når klokken er

12:00, hvor du er?

b. Hvad vil tiden være på det sted, når klokken er

24:00, hvor du er?

c. Hvad vil tiden være på det sted, når klokken er

06:00, hvor du er?

d. Hvad vil tiden være på det sted, når klokken er

18:00, hvor du er?

134

Du skal bruge:

• En lygte

• En globus


+13

+13

4.2 Arbejdet om bord på Den internationale rumstation

Arbejdsark C: Observation af Jorden – tidszoner (3)

LOS ANGELES

MEXICO CITY

TORONTO

Jordkloden er opdelt i 24 dele – en for hver time. Når

klokken er 12:00 i UK og Portugal, er den 13:00 i det

meste af Vesteuropa, mens den er 14:00 i Finland,

Grækenland og de fleste af landene i Østeuropa.

Se på kortet herunder, og find ud af, hvordan Jorden er

opdelt i tidszoner.

-11 -10 -9 -8 -7 -6 -5 -4 -3 -2 -1 0 +1 +2 +3 +4 +5 +6 +7 +8 +9 +10 +11 +12- -11

-9

-10

-10

-8

-9:30

-8:30

-8

-7

-6

-6

-6

-5

CARACAS

-5

-4

NEW YORK

-4

-3

-4

SÃO PAULO

-3:30

-3

BUENOS AIRES

-3

RIO DE JANEIRO

0

LONDON Greenwich

0

0

0

PARIS

+1

+1

LAGOS

-11 -10 -9 -8 -7 -6 -5 -4 -3 -2 -1 0 +1 +2 +3 +4 +5 +6 +7 +8 +9 +10 +11 +12- -11

135

+1

+1

+2

CAIRO

+2

MOSCOW

0 km 2000 4000 6000 km

scale at the Equator

+2

+2

+3

+3

+3

+4

+4

+4

+3

+5

+5

+3:30 +4:30

BOMBAY (MUMBAI)

+6

+5:30

+5:45

+6:30

+8

BEIJING (PEKING)

+7

+7

+8

+8

JAKARTA

+9

+8

+8

+10

+9:30

TOKYO

+10

+10

+11

SYDNEY

+12

+11

+12

+12

+13

INTERNATIONAL DATE LINE

+13

-9

-10

-10


4.2 Arbejdet om bord på Den internationale rumstation

Arbejdsark C: Observation af Jorden – tidszoner (4)

Singapore havn.

1. Hvad er klokken i Wien, når den er 14:00 i Moskva?

2. Hvad er klokken i Lissabon, når den er 21:00 i Helsinki?

3. Hvad er klokken i Sydney, når den er 08:00 i Nairobi?

4. Hvad er klokken i Vancouver, når den er 16:00 i

Singapore?

5. Hvad er klokken i Lima, når den er 24:00 i Tokyo?

136


4.3 At komme hjem igen

Når tiden er kommet for astronauterne

til at vende hjemad, er de oftest kede

af det, men samtidig ser de frem til at

se deres familier igen.

De pakker deres ting og kravler ind i

rumfartøjet, der skal transportere

dem hjem til Jorden. Så kobles de

fra rumstationen. Det betyder, at

rumfartøjet ikke længere er

forbundet til rumstationen. Først

flyver rumfartøjet med samme

hastighed som rumstationen, men

så sænkes farten, og fartøjet

begynder sin rejse gennem Jordens

atmosfære – langsomt, lidt efter lidt. Hjemrejsen tager ca.

3,5 timer, før faldskærmene udløses for at sænke fartøjets

hastighed så meget, at det kan lande sikkert.

137

Soyuz lander med sin faldskærm.


4.3 At komme hjem igen

Når astronauterne er tilbage på

jordoverfladen igen, føler de sig

frygtelig tunge. De kan næsten

ikke holde sig oprejst, selv det

at trække vejret føles svært.

Nogle har været vægtløse i

månedsvis, og nu er deres

normale vægt for meget for

dem. De skal hvile ud i sengen

og tage medicin for at komme

til kræfter igen. Men de får det

meget bedre på et par uger. De

vil fortælle folk hernede om alle

deres eventyr og opdagelser.

Og de vil også håbe på at

komme ud i rummet igen.

138

Når rumkapslen er

landet (herover),

åbnes den (til

venstre), og

astronauterne

undersøges af en

læge (nedenfor).


4.3 At komme hjem igen

Arbejdsark A: Et rumfartøj vender tilbage til Jorden (1)

Når to overflader gnider mod hinanden, opstår der friktion.

Der opstår friktion, når du gnider din hånd hen over

lårene.

Gnid hænderne hen over lårene. Brug forskellig

hastighed. Hvad oplever du?

Friktion får også ting til at blive langsommere, og ru

overflader skaber mere friktion.

Eksperiment

1. Bestem, hvor dit eksperiment skal

foregå. Du bør prøve det

på forskellige overflader – for

eksempel en glat korridor,

på asfalt, på græs…

2. Rul bolden og/eller skub skateboardet over de

forskellige overflader. Beskriv, hvad der sker.

Hvad sker der?

139

Du skal bruge:

• En bold

• Et skateboard

og/eller noget

andet med hjul


4.3 At komme hjem igen

Arbejdsark A: Et rumfartøj vender tilbage til Jorden (2)

En slags friktion er friktion mod luft. Den kaldes

luftmodstand.

Eksperiment

1. Krøl et af papirarkene til en kugle.

2. Lad begge dele falde fra den samme højde.

3. Falder de med samme hastighed?

Beskriv, hvad der sker:

En kunstners indtryk af ATV , der vender tilbage

til Jorden.

140

Du skal

bruge:

2 A4 ark

Luftmodstanden er det,

rumfartøjet oplever på vejen

tilbage til Jorden.

Temperaturerne stiger, og jo

hurtigere rumfartøjet flyver,

jo højere bliver

temperaturerne. Derfor skal

rumfartøjet flyve langsomt

tilbage mod Jorden, og det

har behov for nogle specielle

varmeskjolde til at holde

astronauterne sikre med.

Temperaturerne kan stadig

nå op på 1600° Celsius!


4.3 At komme hjem igen

Arbejdsark B: Udarbejd et interview med en astronaut

Når astronauterne er vendt tilbage til Jorden, er der

mange journalister, der er nysgerrige efter at få at vide,

hvordan det var at være om bord på rumstationen.

Arbejd i grupper. Lad som om, en af jer er journalist, og de

andre er astronauterne, der lige er kommet tilbage til

Jorden.

1. Forbered dig på at interviewe astronauterne.

a. Udarbejd de spørgsmål, som journalisten skal stille

astronauterne.

b. Udarbejd de svar, som astronauterne skal give

journalisten.

2. Øv jer på interviewet, og vis det for klassen.

3. Skriv interviewet ned. Tag et billede, eller

lav en tegning, og sæt det hele fint

sammen. Saml alle de interviews,

der blev lavet i klassen, og lav en

poster eller en avis.

141


4.3 At komme hjem igen

Arbejdsark C: Lav dit eget hukommelsesspil (1)

På de følgende sider finder du 12 par billeder.

Forberedelser

1. Tal om, hvad du ser på billederne, og hvad

du har lært om astronauter og rummet.

2. Brug billederne til at lave kort til et hukommelsesspil.

Du skal bruge:

• Billederne på

de næste sider

• A4 kort

• Lim og

• Saks.

a. Lim billederne på den ene side af

kortet.

b. Lim bagsidebilledet (det er det

samme billede for alle) på den

anden siden af kortet.

c. Klip billederne ud – sørg for, at de

alle har samme størrelse).

Regler for hukommelsesspil

2-4 spillere

• Læg alle kortene med forsiden nedad.

• Bland kortene, så ingen ved, hvilke billeder

ligger hvor henne.

• Bestem, hvem der skal starte spillet, ved at kaste en

terning – den, der får det højeste antal, skal starte.

Spiller 1 tager to billedkort op og viser dem til alle. Hvis

det er to ens billeder, beholder spilleren kortene og tager

to andre kort op. Hvis kortene ikke er et par, skal spiller 1

vende kortene om og lægge dem tilbage, hvor de kom fra.

Så er det næste spillers tur til at tage to kort op.

Spillet fortsætter, til der ikke er flere kort på bordet.

Vinderen er den med flest kort.

142


4.3 At komme hjem igen

Arbejdsark C: Lav dit eget hukommelsesspil (2)

143


4.3 At komme hjem igen

Arbejdsark C: Lav dit eget hukommelsesspil (3)

144


4.3 At komme hjem igen

Arbejdsark C: Lav dit eget hukommelsesspil (4)

145


4.3 At komme hjem igen

Arbejdsark C: Lav dit eget hukommelsesspil (5)

146


4 Baggrundsoplysninger til læreren

4.1 Livet om bord på Den internationale rumstation

Lektion – kerneelementer

Elevtekst: Livet om bord på ISS er anderledes – vægtløst – intet

rigtigt ‘op og ned’

Nogle astronauter bliver svimle

Alt svæver (man er nødt til at holde orden!)

Det tager ISS 90 minutter at kredse en gang om

Jorden

Arbejdsark: Balance, retning

Væsker i rummet – danner kugler

Den daglige tidsplan – din og en astronauts

(planlægning)

Solopgang og solnedgang (dag og nat), årstider

Måneder, uger, dage, timer

Omfattede fag:

Matematik

Naturvidenskab

Sprog

Samfundsfag

Baggrundsinformation:

For det permanente ISS-mandskab er stationen deres hjem i op til seks

måneder. I øjeblikket er der kun to eller tre langtidsbeboere på stationen på

noget tidspunkt. Men med regelmæssige mellemrum bringer en Soyuz

“taxiflyvning” tre astronauter mere på et kort ophold, og når ISS er helt

færdig, vil der være plads til et mandskab på syv.

Det er en mærkelig – ja faktisk enestående

– tilværelse. I halvdelen af det 90-minutter

lange kredsløb er ISS i strålende solskin. I

den anden halvdel er den i mørke: der er

kun tre kvarter mellem daggry og skumring.

Naturligvis lever og arbejder mandskabet

efter den almindelige 24-timers cyklus, der

gælder for planeten, der roterer under dem

(de bruger GMT som reference), men deres

biologiske “ur” kan være et stykke tid om at

finde sit leje.

Den vægtløse tilstand er dog den

dominerende faktor, og det vægtløse miljø er

også det primære videnskabelige formål med

stationen. Den første effekt af vægtløsheden

er ofte svimmelhed og rumsyge, og mange

astronauter oplever en ubehagelig dag eller

to, før deres kroppe tilpasser sig situationen.

Snart begynder astronauterne dog at nyde

oplevelsen af at svæve frit rundt i

rumstationens indre, som om de var fugle.

147

Frank De Winne “flyver højt”.


4 Baggrundsoplysninger til læreren

En astronaut spiser ved “bordet”.

Men astronauterne er ikke de

eneste, der svæver frit rundt på

stationen. Alting, fra blyanter til en

bærbar computer til en vigtig

reservedel til stationens

elektroniske udstyr, som efterlades

uden at være fastgjort til en væg,

“gulvet” eller “loftet” vil sandsynligvis

svæve væk i en eller anden retning.

Så det er vigtigt at holde orden: man

kan ikke bare efterlade ting rundt

omkring og forvente, at de bliver

der. Velcro og klæbebånd er der

altid stort behov for.

Man skal også være meget omhyggelig ved spisning. Det meste af tiden

spiser astronauterne med en ske fra plasticposer og drikker med sugerør fra

plasticflasker. I begge tilfælde skal det gøres meget forsigtigt: pludselige

bevægelser kan medføre, at klumper af mad flyver væk, til de møder noget

at klæbe sig fast til, eller at kugler af væske svæver væk i deres eget

kredsløb som regel forfulgt af en astronaut.

Måltiderne er dog stadig sociale begivenheder om bord på ISS. Der er oven

i købet et bord i Zvezda-modulet – det giver alle omkring det en

fornemmelse af retning, selv om de har ringe fastgjort i gulvet med plads til

fødderne som forankring af de spisende, så de ikke falder.

Toiletbesøg er en anden interessant oplevelse. Man må spænde sig fast og

være forberedt på et luftpust fra en kraftig pumpe, der har samme formål

som vandskyllet på Jorden. Ikke særligt komfortabelt, men effektivt og

hygiejnisk – og meget langt fra de primitive sanitære forhold for de første

rumrejsende. Men man kan ikke få et brusebad: ISS har slet ikke noget bad.

(Det ville faktisk være muligt at have en bruser til brug ved nul tyngdekraft,

men vandforbruget gør det upraktisk, og de fleste astronauter siger, at det

ikke er så behageligt, da vandet ikke løber ned over én som på Jorden.) I

stedet klarer astronauterne sig med våde vaskeklude og en ikkeskummende

sæbe.

Svævende mad.

148


Et retningseksperiment.

4 Baggrundsoplysninger til læreren

Sovearrangementerne er på mange måder mere enkle end på Jorden: intet

behov for senge eller køjer eller nogen form for madras: der er ikke behov

for noget til at understøtte den ikke-eksisterende vægt. Man fastgør ganske

enkelt sin sovepose et praktisk sted og kryber ned i den. Dæk vinduerne til,

sluk lyset, tag måske ørepropper i – når ventilatoren kører uafbrudt, er ISS

ikke ligefrem det mest lydløse soveværelse – og så svæver man ganske

bogstaveligt ind i søvnen. Bliv ikke overrasket, hvis du vågner, fordi nogle

mærkelige former svæver tæt på dit ansigt: det er bare dine arme.

Idéer og tips til aktiviteterne på arbejdsarket:

Arbejdsark A: Svimle astronauter, side 122-123

I rummet er retning et svært koncept – der er ingen retning, som alting står

på eller falder ned imod, så der er intet op og ned. Det har sine fordele: hver

eneste centimeter ledig vægplads (inklusive gulve og lofter) kan anvendes

til oplagring, til eksperimenter, til

computere osv.

Erfaringen viser dog, at en vis

fastlagt orden på rumstationen får

astronauterne til at føle sig

hjemme og giver dem en bedre

fornemmelse af, hvor tingene er –

ellers ville de nok ende med at

snurre rundt om sig selv, hver

gang de skal gribe efter et stykke

værktøj eller trykke på en knap,

fordi de ikke lige kan finde den

med det samme. Man har lavet

kunstige ‘lofter’ og ‘gulve’ malet i

forskellige farver og mest

beregnet som lagerplads, mens

“væggene” indeholder

eksperimenterne, computere, hylder osv. I beboelsesmodulerne er borde og

træningsudstyr monteret på gulvet.

Arbejdsark B: Væsker i rummet, side 124

Om bord på rumstationen opfører vand sig

anderledes end på Jorden. Det svæver rundt

som kugler og har en tendens til at klæbe til

overflader. Årsagen til, at vandet danner

kugler, er overfladespændingen mellem

molekylerne i vandet – den trækker

molekylerne på overfladen indad, fordi der er

en tendens til at trække sig sammen til at

udgøre den mindst mulige overflade. Det får

vandet til at opføre sig, som om det havde hud,

og det forklarer, hvorfor insekter kan gå på

vandet, og hvorfor vand danner kugler i

vægtløs tilstand.

149

Vandkugler på en plante.


Kaffepause

i rummet.

4 Baggrundsoplysninger til læreren

Prøv dette eksperiment med børnene: Du kan se, hvordan væske danner

kugler, ved at lade et par dråber farvet vand dryppe ned i en krukke med

olie. Brug for eksempel olivenolie, og bland madfarve i vandet. På den måde

er det lettere at se vandet, når det drypper ned i olien.

At vaske sig om bord på rumstationen

Da vand ikke trækkes nedad, men svæver rundt i kugler og klæber til

overflader, synes de fleste astronauter ikke, det er nær så afslappende at

tage brusebad på ISS som på Jorden.

Da de ikke kan fylde vand i en vask, når

de skal vaskes, bruger de i stedet

etagevask med vaskeklude og våde

servietter (med sæbe).

Når de barberer sig, skal de også sørge

for, at alt håret bliver indsamlet. Når der

bruges en elektrisk barbermaskine,

skal de samtidig have en støvsuger ved

siden af, og hvis de bruger

barberblade, skal de tørre hår og skum

af med servietter.

Når de børster tænder, skal de gøre det samme som ved barbering og

spytte ned i en serviet. En anden mulighed er at bruge en tandpasta, som

må synkes.

At drikke om bord på rumstationen

Alle væsker skal opbevares i forseglede beholdere –

ellers svæver de rundt. Hvis de har lyst til en kop kaffe

eller te, er der poser med et tebrev eller pulverkaffe,

som skal fyldes op med varmt vand.

(For yderligere oplysninger om vand og opbevaring af

vand se kapitel “Transport til og fra ISS”, “Planlæg en

mission”).

Toiletbesøg på rumstationen

Når astronauterne går på toilettet,

er det første, de skal gøre, at

spænde sig selv fast til toilettet –

ellers ville de svæve rundt. I stedet

for at bruge vand har toilettet et

sugerør, der fører affaldet væk med

en luftstrøm ned i et sugehul. Det

faste affald bliver derefter

komprimeret og oplagret til senere

bortskaffelse, mens urinen indsamles i en separat

beholder til genbrug. Den rensede urin behandles, og

indåndingsluft til mandskabet er et af de produkter, der

fremstilles heraf.

150

Personlig hygiejne.


4 Baggrundsoplysninger til læreren

Arbejdsark C: En astronauts dag – og din egen dag, side 125

Astronauterne om bord på ISS har en meget fast rutine. De har en tidsplan

med tidspunkterne for, hvornår de skal spise, hvornår de skal udføre et

eksperiment, hvornår de skal kontakte kontrolcenteret på Jorden og så

videre. Vi har også tidsplaner på Jorden. Diskutér, hvad ordene rutine og

tidsplan betyder.

Lad eleverne skrive ned på deres arbejdsark, hvad de laver i løbet af dagen.

Alternativ: Bed dem om at interviewe nogen om deres dag og skrive deres

tidsplan ned.

I en gruppe- eller parvis aktivitet kan du lade eleverne fortælle de andre,

hvad de laver, og sammenligne forskellene i deres tidsplaner. Lad dem

sammenligne deres egen aktiviteter med astronauternes.

Når I ser på astronauternes tidsplan, kan du for eksempel spørge eleverne:

• Hvilke måltider har astronauterne? Hvornår spiser de?

• Hvornår sover de?

• Hvornår udfører de videnskabelige eksperimenter eller

vedligeholdelse om bord på ISS?

• Hvornår har de fri?

• Hvad er den vigtigste forskel mellem astronauternes og elevernes

tidsplaner?

• Hvorfor har man brug for en tidsplan?

Arbejdsark D: Dag og nat, side 126

Svar:

00:00 Solopgang 00:45 Solnedgang

01:30 02:15

03:00 03:45

04:30 05:15

06:00 06:45

07:30 08:15

09:00 09:45

10:30 11:15

12:00 12:45

13:30 14:15

15:00 15:45

16:30 17:15

18:00 18:45

19:30 20:15

21:00 21:45

22:30 23:15

00:00 00:45

151


4 Baggrundsoplysninger til læreren

Arbejdsark E: I årets løb, side 127-128

Svar:

Hvad er navnene på årstiderne?

De fire årstider, vi kender i vores del af verden, er forår, sommer,

efterår og vinter. I andre dele af verden opfatter de årstiderne

anderledes. Lad eleverne dele deres erfaringer fra andre steder i

verden, hvor de har været.

Hvad er navnene på månederne?

I den gregorianske kalender er de 12 måneder følgende: Januar,

februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober,

november og december. Andre kulturer har andre kalendere. Lad

eleverne finde ud af mere om det (Se nedenfor for detaljer).

NB: I alle svarene nedenfor refererer vi til den gregorianske kalender:

Hvor mange uger er der på en måned?

Normalt er der fire uger og et par dage på en måned.

Hvor mange uger er der på et år?

Der er 52 uger på et år.

Hvor mange dage er der på et år?

Der er normalt 365 dage på et år.

Er der altid det samme antal dage på et år?

Hvert fjerde år er der 366 dage.

Hvor tit skifter det?

Det skifter hvert fjerde år.

Hvor mange dage er der på en måned?

Der er 30 og 31 dage på en måned. Februar har 28 dage undtagen i et

skudår (29 dage).

Er der altid det samme antal dage på en måned?

Nej, det varierer fra måned til måned.

Hvor tit skifter det?

Dage pr. måned:

Januar 31 Juli 31

Februar 28 (29 hvert fjerde år) August 31

Marts 31 September 30

April 30 Oktober 31

Maj 31 November 30

Juni 30 December 31

Hvor mange dage er der på en uge?

Der er syv dage på en uge.

152


4 Baggrundsoplysninger til læreren

Hvor mange timer er der på en dag?

Der er 24 timer på en dag.

Hvor mange minutter er der på en time?

Der er 60 minutter på en time.

“Tænk over det”, side 128.

Hvor mange timer er der på en uge?

Der er 24 timer på en dag gange syv dage på en uge:

24 x 7 = 168

Der er 168 timer på en uge.

Hvor mange minutter er der på en hel dag?

Der er 60 minutter på en time, 24 timer om dagen:

60 x 24 = 1440

Der er 1440 minutter på en dag.

Yderligere idéer og udforskning:

Dag og nat

Du kan også lade eleverne observere, hvornår Solen står op om morgenen,

og hvornår den går ned om aftenen. Eleverne kan skrive deres

observationer ned i en tabel (f.eks. en gang om ugen i løbet af nogle

måneder) og derefter sammenligne deres resultater, efterhånden som de

ser tidspunkterne skifte. Hvis solnedgang eller solopgang sker, mens

eleverne sover, kan en lærer eller en anden person notere tidspunkterne.

Hvis den lokale avis giver tidspunkterne for solopgang og solnedgang, kan

de bruge det eller en kalender med disse oplysninger.

“Tænk over det”, side 127.

I årets løb

Brug denne aktivitet til at lære

noget om andre kalendere brugt

af andre kulturer eller i andre

tider. Man kan også inddele året i

årstider (forår, sommer osv., eller

i regntid – tørtid), ferier, højtider.

Baggrundsinformation:

Tidlige kalendere var

hovedsageligt baseret på Månens

bevægelser, fordi den var den

mest synlige regelmæssige

ændring på himlen. Omkring

3000 f.Kr. udviklede ægypterne

den første stjernekalender. Deres

år bestod af 36 uger med 10 dage

i hver – ugens begyndelse blev

bestemt af opstigningen af et

bestemt stjernebillede.

153

Kopernikus


4 Baggrundsoplysninger til læreren

Lige indtil Kopernikus (1473-1543)

fremsatte den idé, at Solen er centrum

i solsystemet, troede de lærde, Jorden

var centrum, og at Solen, Månen og

stjernerne kredsede omkring vores

planet. Den kopernikanske model

kaldes også heliocentrisk, mens den

geocentriske model også kaldes den

ptolemæiske model, efter den græske

astronom Ptolemæus.

Den kalender, vi bruger i dag, er

baseret på en kalender af Julius

Cæsar, hvori året var inddelt i 365 dage

med en ekstra dag for hvert fjerde år.

Den blev en anelse tilrettet af pave

Gregor i 1582 – og den gregorianske

kalender var født. Andre kulturer

anvender stadig andre systemer. For

eksempel er den kinesiske kalender

baseret på Månen, og den har en

cyklus på 60 år. Den jødiske kalender

starter den dag, verden blev skabt efter

jødisk opfattelse (7. oktober 3761 f.Kr. i

henhold til den gregorianske kalender),

og den har et år på enten 12 eller 13 måneder.

Tilhørende emner:

Kapitel 2.1 “Astronautens træning”, Arbejdsark D “Nye symboler”.

Kapitel 4.2 “Arbejdet om bord på Den internationale rumstation”.

Websider:

http://www.calendarzone.com/

http://webexhibits.org/calendars/index.html

http://www.12x30.net/intro.html

154

Juleglæde i rummet.


Arbejdet med et

eksperimentmodul.

4 Baggrundsoplysninger til læreren

4.2 Arbejdet om bord på Den internationale rumstation

Lektion – kerneelementer:

Elevtekst: Astronauter holder regelmæssige tider

Arbejde, afslapning, søvn

Vedligeholdelse, reparation af rumstationen

Videnskabelige eksperimenter

Kommunikation med Jorden

Arbejdsark: Sundt miljø (rent, ryddeligt, godt affaldssystem)

Eksperiment: Krystaldyrkning

Eksperiment: Plantevækst

Tidszoner

Omfattede fag:

Sprog

Naturvidenskab

Matematik

Samfundsfag

Baggrundsinformation:

Når det er muligt, holder astronauterne

om bord på ISS sig til en regelmæssige

rutine: et otte-timers arbejdsskift

efterfulgt af otte timer til afslapning og

træning og derefter otte timers søvn i

stationens ‘nat’. Lørdagens arbejdsplan

er fastsat til kun at vare fire timer, mens

Søndag er hviledag. Men der er altid

nødvendig vedligeholdelse at foretage,

og eksperimenterne skal kontrolleres og

overvåges: arbejdstiden har en tendens

til at blive forlænget, og fritiden bliver ofte

afbrudt. Der er ikke arbejde om bord på

rumstationen til nogen, der kun ønsker et

ni-til-fem job!

Astronautens primære forpligtelse er over for selve stationen. Planlagte

vedligeholdelsesopgaver– rengøring af filtre for eksempel, opgradering af

software eller bare brug af en modificeret støvsuger til fjernelse af støv og

andre partikler fra luften og modulernes overflader – tager en stor del af

deres tid. Først når stationens drift er sikret, kan de hellige sig deres

virkelige arbejde: overvågning af snesevis af eksperimenter, der kan være i

gang når som helst.

Mange ISS-eksperimenter er designede til at køre af sig selv under kontrol

fra Jorden af de videnskabsfolk, der forberedte dem. I sådanne tilfælde er

alt, hvad astronauterne skal gøre, at kontrollere med mellemrum, at alt er i

155


Roberto Vittori taler

over radioen.

4 Baggrundsoplysninger til læreren

orden, og så ellers være klar til at

foretage justeringer, hvis der er

skulle være problemer. Andre

eksperimenter kræver

astronauternes aktive deltagelse:

måske skal de blande kemikalier i

en handskeboks eller håndtere sart

apparatur i et

krystaldyrkningsprojekt.

Eksperimenter med jordobservation

omfatter som minimum, at de retter

kameraer i den rigtige retning, samt

anvender det veltrænede

menneskelige øje på emnet.

Det måske mest spændende – men

i hvert fald mest anstrengende – arbejde finder sted uden for stationens

trykmoduler. Eksperimenter, der kræver rummets vakuum eller direkte

solstråling, er boltet fast til forskellige platforme på stationens yderside. For

at opstille dem eller hente dem ind til vurdering skal astronauterne have

deres rumdragter på og gå udenfor – altid parvis af sikkerhedsgrunde. Og

så kan de jo samtidig benytte lejligheden til en smule udvendig

vedligeholdelse.

En stor del af ISS-eksperimenterne

bruger astronauterne selv som

genstand. Den humane fysiologi

ændres væsentligt i vægtløs tilstand,

hvor knogle- og muskeltab udgør det

største – men på ingen måde det

eneste – problem. Medicinske

eksperimenter om bord på ISS laver

nøjagtige målinger og afprøver mulige

lægemidler. Den form for forskning er

vigtig, hvis mennesket skal foretage

lange rejser ud i solsystemet, men den

har også praktiske fordele tæt på

Jorden. Knogle- og muskelsvækkelse

er også et medicinsk problem på

Jorden især blandt ældre. Men fordi

skaden sker meget hurtigere i vægtløs

tilstand og under kontrollerede forhold,

kan eksperimenter, det ville tage år at

gennemføre på Jorden, indskrænkes

til meget kortere perioder.

Men der er et job, som de fleste astronauter hurtigt lærer at nyde:

kommunikation. Der afsættes som regel nogle få timer hver uge til

radiotransmissioner til skoler og kolleger på Jorden, til telefonsamtaler, eller

hvad der er mere almindeligt i dag, til live web-udsendelser. Astronauterne

får en chance for at dele deres mærkelige miljø med ‘jordboerne’ og vise

almindelige mennesker nogle få af dets vidundere.

156

Frank De Winne.


4 Baggrundsoplysninger til læreren

Idéer og tips til aktiviteterne på arbejdsarket:

Arbejdsark A: Rengøring og oprydning, side 130

Spørgsmålene på arbejdsarket har til formål at få eleverne til at reflektere

over, hvordan de selv ville organisere klasseværelset. Idéen er, at eleverne

selv skal komme med idéer til

klasseværelset, og at de skal

tænke over, hvem der er

ansvarlig for miljøet i

klasseværelset. Det kunne

også omfatte, hvilke regler, de

føler, er nødvendige, f.eks. om

hvordan de skal behandle

hinanden, om disciplin osv.

Som omtalt i indledningen til

arbejdsarket skal astronauterne

være velorganiserede. De skal

også arbejde tæt sammen med Pedro Duque.

de mennesker, de lever

sammen med på meget lidt plads 24 timer i døgnet. Det kan føre til

yderligere diskussioner af vigtigheden af samarbejde og venskaber med

menneskene omkring os, så vel som til en forståelse af, hvorfor det i

tilfælde, hvor vi lever og arbejder sammen med andre mennesker, er vigtigt

at have visse regler, at holde orden og være velorganiseret. Lad eleverne

skrive en arbejdsplan eller et udkast til en plan, som I alle udarbejder

sammen på klassen, og brug en kopi af “Astronautens logbog”.

Arbejdsark B: Eksperimenter i rummet – Plantedyrkning, side 131

Der udføres en lang række eksperimenter om bord på rumstationen for

eksempel inden for materiallære, forbrændingslære, biologi og fysiologi.

Hovedformålet er at finde ud af, hvordan ting opfører sig i vægtløs tilstand.

Det kan føre til indsigt i materialegenskaber, planter og plantevækst samt

menneskekroppen, og hvordan den fungerer. Alle disse opdagelser kan give

os flere oplysninger om, hvad der er behov for til langvarige rummissioner,

så vel som oplysninger der kan hjælpe os med at forbedre forholdene på

Jorden (f.eks. med bedre stødabsorberingsanlæg til biler, ny og forbedret

medicin, og planter der giver bedre afgrøder).

Dette arbejdsark lader eleverne udføre rigtige videnskabelige

eksperimenter, som også kan relateres til eksperimenter udført om bord på

rumstationen.

Baggrundsinformation: planteeksperimenter

Planter er afgørende for livet på Jorden, og de kan også blive livsvigtige for

fremtidige rummissioner. Rummets opdagelsesrejsende på lange missioner

bliver måske afhængige af planter for at overleve. Det vil være meget svært

at medbringe al den nødvendige mad til langvarige missioner, fordi

lagerpladsen er begrænset på rumfartøjerne. En løsning kunne være, at

astronauterne dyrker deres egen mad på vejen. Men før vi kan regne med

planter som ressource, skal vi lære mere om, hvordan de opfører sig i

vægtløs tilstand.

157


4 Baggrundsoplysninger til læreren

Arbejdet om bord på Den internationale rumstation

På grund af den vægtløse

tilstand opbevares

planteeksperimenterne i

forseglede beholdere – ellers

ville jord og vand svæve frit

rundt i stationen. Der er

udviklet særlige beholdere til

planteforskning i rummet. De

sørger også for, at planterne

får det rigtige niveau af

luftarter, vand, lys og

temperatur. Men hvordan ved

planterne, hvilken vej de skal

vokse i vægtløs tilstand, hvor

der ikke er noget rigtigt op og

ned?

Fra eksperimenter fra

tidligere rummissioner ved

videnskabsfolkene, at planter

vokser i alle retninger. Efter et

stykke tid synes planterne

Plantecontainer.

dog at tilpasse sig forholdene,

og så begynder de at vokse i

en mere stabil retning. Det skyldes, at de begynder at anvende andre kilder

end tyngdekraften til at orientere sig efter: bladene bruger lyset som

reference, mens rødderne strækker sig efter vandet. Forskningen har også

givet mere indsigt i deres balancesystem, men der er stadig meget at

opdage om vækstprocesserne.

Resultaterne fra

planteforskningen i

rummet kan føre til

øget brug af planter

om bord på

rumfartøjer til for

eksempel at regulere

niveauet af luftarter i

kabineluften (planter

absorberer kuldioxyd

og afgiver ilt) og til at

genbruge vand (da de

kan anvendes til at

filtrere spildevand).

At vokse i rummet.

Resultaterne kan også

give værdifuld viden, som menneskene på Jorden kan nyde godt af, for

eksempel om hvordan man kan forbedre afgrøderne eller udvikle nye

lægemidler.

158


4 Baggrundsoplysninger til læreren

Jorden om natten.

Arbejdsark C: Observation af Jorden – tidszoner, sider 133-136

Svar:

1. Hvad er klokken i Wien, når den er 14:00 i Moskva?

Den er 12:00 i Wien.

2. Hvad er klokken i Lissabon, når den er 21:00 i Helsinki?

Den er 19:00 i Lissabon.

3. Hvad er klokken i Sydney, når den er 08:00 i Nairobi?

Den er 15:00 i Sydney.

4. Hvad er klokken i Vancouver, når den er 16:00 i Singapore?

Den er 00:00 i Vancouver - i hvert fald om vinteren. Om sommeren er

det “Pacific Daylight Time” – svarende til sommertid i Europa – og så

er de kun 13 timer efter Singapore, så klokken er 1:00.

5 Hvad er klokken i Lima, når den er 24:00 i Tokyo?

Den er 10:00 i Lima.

Hvis disse tal er for svære for dine elever, foreslår vi , at I skriver tiderne op

på tavlen (tider der ikke omfatter beregninger hen over for mange

tidszoner).

Tilhørende emner:

Kapitel 4.1 “Livet om bord på Den internationale rumstation”. Arbejdsark D

“Dag og nat” og Arbejdsark E “I årets løb”.

Websider:

Timeanddate.com

159


4 Baggrundsoplysninger til læreren

4.3 At komme hjem igen

Lektion – kerneelementer:

Elevtekst: Et rumfartøj bringer astronauterne tilbage til Jorden

Faldskærme udløses for at sænke rumfartøjets

hastighed

Astronauterne føler tyngdekraften, og de skal ligge i

sengen i nogle uger

Astronauterne er kede af at rejse, men de glæder sig

til at se venner og familie

De er ivrige efter at fortælle folk på Jorden om deres

oplevelser

De vil altid drømme om at komme på en ny mission

Arbejdsark: Friktion

Udarbejd et interview

Sammenfat hvad du har lært

Hukommelsesspil

Omfattede fag:

Naturvidenskab

Sprog

Kunst

Baggrundsinformation:

Før eller siden – ISS-mandskabets tjenestetur varer

mellem tre og seks måneder – er det tid til at vende

tilbage til Jorden. Det nye mandskab har været om

bord i cirka en uge, mens de erfarne astronauter har

vist dem til rette. De erfarne folk har vist deres

sympati med de nyes rumsyge og har grinet af den

klodsede måde, de hele tiden ramler ind i væggene

og forskellige udstyr på (selv meget erfarne

At forlade Jorden.

astronauter skal bruge lidt tid på at vænne sig til

tingene, når de kommer tilbage til rummet). De afgående astronauter har

givetvis ikke kunnet modstå fristelsen til at vise og prale af deres

vægtløshedsevner, selv om det er evner, de har haft måneder til at opøve.

Der er to måder at vende tilbage

til Jorden på, lige som der er to

måder at nå frem til ISS på: med

rumfærgen eller med Soyuz. (I

en periode efter tabet af

rumfærgen Columbia, var der

kun Soyuz.) I begge tilfælde står

astronauterne over for farerne

ved at flyve gennem Jordens

atmosfære. Om bord på

stationen flyver de med ca.

28.000 km/t: så de skal på en

Rumfærge flyver med åbent lastrum.

eller anden måde sænke farten

for at kunne lande sikkert på Jorden. Det er helt umuligt at medbringe

160


André Kuipers

bliver hjulpet ud af

Soyuz-kapslen.

Claudie Haignieré

vinker til pressen.

4 Baggrundsoplysninger til læreren

tilstrækkeligt raketbrændstof til en så kraftig

deceleration. I stedet bruger deres rumfartøj

det sidste af sit brændstof til at sænke farten til

lige under kredsløbshastighed. Den vil så falde

ned i atmosfæren og bruge luftmodstanden

som bremse for at sænke hastigheden.

Friktion betyder varme: dele af rumfartøjet vil nå

op på temperaturer på mere end 2000°Celsius.

Rumfærgen har varmebestandige fliser som

beskyttelse, og Soyuz er udstyret med et

varmeskjold. Men indflyvningen er en farlig

procedure, og det er astronauterne fuldstændig

klar over: nogle af deres kammerater er døde

under den proces.

De foretager en kort

ceremoni ved dockingslusen, slusen lukkes, og

rumfartøjet frigør sig. På sikker afstand af rumstationen

antændes raketterne. Fartøjet begynder synligt at falde

ganske langsomt. Om bord føler astronauterne de første

svage ryk fra decelerationen, når rumfartøjet møder den

første tynde luft i den øverste atmosfære. Det bliver

første gang i månedsvis, at de føler nogen som helst

vægt. Decelerationen øges: varmeskjoldet har bare at

fungere ordentligt, for luften omkring fartøjet er så varm,

at det gløder. Radiomeddelelser kan ikke trænge

gennem de varme skyer: så mandskabet er helt alene i

nogle få minutter.

Nu er det meste af hastigheden dog aftaget. Luften – og

varmeskjoldet – køler ned. Om bord føler de

hjemvendende astronauter nu den fulde effekt af

Jordens tyngdekraft: den føles utrolig kraftig. De kan næsten ikke løfte

armene, og selv vejrtrækningen er vanskelig.

Om bord på rumfærgen styrer piloten – som

bragte det nye mandskab ud i rummet –

rumfartøjet til en sikker landing. På Soyuz

udløses automatisk en faldskærm, og

kapslen nærmer sig jordoverfladen, og

raketterne affyres for at sænke farten

yderligere: den lander med et svagt bump.

I begge tilfælde venter kolleger og lægehold på

at hjælpe astronauterne ud. Ingen kan gå

rigtigt, men de fleste er besluttede på at

forsøge. De har nu brug for flere ugers pleje og

sengeleje, før de igen er bare nogenlunde

tilpassede til det, de stadig oplever som

Jordens knusende tyngdekraft. Men de skal

nok komme sig. De ser op mod himlen, hvor

stationen kredser uden for synsvidde. Og de lover sig selv, at de vil derop igen.

161

Roberto Vittori undersøges

af en læge.


4 Baggrundsoplysninger til læreren

Idéer og tips til aktiviteterne på arbejdsarket:

Arbejdsark A: Et rumfartøj vender tilbage til Jorden, side 139, 140

Denne aktivitet handler om friktion og kan anvendes til at forklare, hvorfor et

rumfartøj, der vender tilbage til Jorden, har brug for et varmeskjold. Ved

indflyvningen i atmosfæren møder et rumfartøj partikler, der skaber friktion

og dermed varme på ydersiden. Bemandede rumfartøjer skal bringe deres

mandskaber sikkert tilbage til Jorden, og de har derfor brug for et godt

skjold. Lad eleverne tænke på situationer i deres dagligdag, hvor de oplever

friktion (f.eks. når de cykler og skal bremse op, når de naturligt kører

langsommere på cyklen, står på ski, står på skøjter osv.)

Arbejdsark B: Udarbejd et interview med en astronaut, side 141

Astronauter giver en masse interviews, før de tager af sted, og efter deres

hjemkomst fra rummet. Offentligheden er begærlig efter at høre om deres

oplevelser om bord på rumstationen. Tal om, hvad et interview er, og hvordan man

gennemfører og skriver et interview. Forklar, at interviews bliver redigeret, og at den

trykte tekst ofte er kortere end selve interviewet. Som forberedelse til disse

interviews kan eleverne indsamle oplysninger fra astronauternes biografier og fra

deres missions websider (se links herunder). Der er også eksempler på interviews.

Arbejdsark C: Lav dit eget hukommelsesspil, side 142 – 146

Dette sidste arbejdsark er beregnet til et sammendrag i legende form af,

hvad eleverne har lært. Billederne repræsenterer hver et kapitel. Tal om,

hvad du ser på billederne, og kontrollér, hvor meget eleverne husker, og

hvad de har lært. De kan også designe deres egne spillekort.

Ekstra aktivitet:

Abonnér på nyhedssiderne på ESA’s webside.

Skriv en pressemeddelelse om en vellykket mission.

Lav en avis ud af alle de interviews, I har gennemført, eller producér en

nyhedsudsendelse til tv.

Tilhørende emner:

Kapitel 2.1, Arbejdsark A, “Ansøg om at blive astronaut”

Kapitel 3.3, “Transport af ting frem og tilbage”

Kapitel 4.1, Arbejdsark C, “En astronauts dag – og din egen dag”

Websider:

Interviews, se astronauternes biografier for mere baggrundsinformation til

udarbejdelsen af interviewet http://www.esa.int/esaHS/astronauts.html

Friktion, http://www.fearofphysics.com/Friction/frintro.html

http://www.bbc.co.uk/schools/scienceclips/ages/8_9/friction.shtml

Missioners websider

Delta-missionen, http://www.esa.int/Delta

Cervantes http://www.esa.int/Cervantes

Eneide, http://www.esa.int/Eneide/

Odissea http://www.esa.int/Odissea

Fremtidige missioner, http://www.esa.int/esaHS/future.html

Aurora Exploration Programme, http://www.esa.int/SPECIALS/Aurora/index.html

ATV: http://www.esa.int/SPECIALS/ATV/index.html

162


ESA’s logo

NASA’s logo

Astronaut – rumvandring

Akronymer & Ordliste

AKRONYMER

ATV: Automated Transfer Vehicle; et ubemandet rumfartøj,

som anvendes til at bringe udstyr og forsyninger til

astronauterne om bord på ISS. Efter seks måneder lastes ATV

med affald fra ISS og vender tilbage mod Jorden, hvor det ved

indflyvningen brænder op i Jordens atmosfære.

ESA: European Space Agency (Den europæiske

rumfartsorganisation); en interstatslig organisation med ansvar

for Europas bidrag til rumforskning og -udvikling. ESA’s

medarbejdere kommer fra de 17 medlemsstater.

ISS: International Space Station (Den internationale

rumstation); et kæmpestort videnskabeligt laboratorium i

kredsløb om Jorden med astronauter om bord fra alle de

lande, der har bygget stationen. De udfører eksperimenter

inden for mange forskellige discipliner og samler stationen, der

efter planen skal være færdig i 2010.

NASA: National Aeronautics and Space Administration, den

amerikanske rumfartsorganisation.

ORDLISTE

Acceleration: En øgning af hastigheden for en genstand i

bevægelse.

Astronaut: En astronaut er en person, der flyver ud i rummet

for at arbejde og leve der i en periode. Astronauter kan være

alt fra piloter til videnskabsfolk til læger eller lærere, og de skal

træne i lang tid før deres første flyvning.

Atmosfære: Et lag af luftarter omkring Jorden og andre

planeter. Jordens atmosfære består af brint, kuldioxyd og ilt,

der tilsammen bliver til luft.

163


Stjernebilledet Orion –

“jæger”

Ordliste

Automatisk: Bruges til at beskrive noget, der fungerer af sig

selv eller med lidt eller ingen menneskelig kontrol.

Diameter: Den længste afstand, der kan måles mellem to

punkter i en cirkel (eller en kugle), når man går gennem centrum.

Friktion: En kraft, der frembringes, når to overflader gnider

mod hinanden, og som får bevægelse til at blive langsommere

og overflader til at varmes op. Når man gnider sine hænder

mod hinanden, skyldes den varme, man føler, friktionen.

Genbrug: At behandle brugt eller affaldsmateriale som papir,

glas, plast osv., så det kan omdannes til noget nyt og blive

brugt igen.

Kredsløb: At kredse rundt om en planet, en stjerne eller et andet

himmellegeme. Jorden kredser om Solen ligesom alle de andre

planeter i solsystemet. Månen og mange menneskeskabte

satellitter kredser om Jorden. Et kredsløb er en lukket bane, som

en genstand gennemløber rundt om en anden genstand.

Laboratorium: Et rum eller en bygning med videnskabeligt

udstyr specielt bygget til forskning og eksperimenter.

Måne: En naturlig satellit, der bevæger sig rundt om en planet.

For eksempel bevæger Månen (med stort M) sig rundt om Jorden.

Andre planeter har også måner: Mars har 2, Saturn har 18, og

Jupiter har hele 63 - og videnskabsfolkene finder stadig flere!

Masse: Alting har en masse. Man kan sige, at masse betyder,

hvor meget stof en genstand består af. Den måles i kg.

Meteoritter: Et stykke klippe eller støv fra rummet, der

kommer ind i Jordens atmosfære og lander på jordoverfladen.

Nogle sten og støvkorn lander ikke på jordoverfladen, men

brænder helt op, på grund af friktionen i atmosfæren, og de

danner en lysstribe på himlen. Vi kalder dem meteorer, men du

kender sikkert deres andet navn bedre: stjerneskud.

164


Månen

Jupiter – en planet

Ordliste

Missionens logbog: En skrevet optegnelse, som en

rejsedagbog over begivenheder og tanker i løbet af

missionerne. Astronauterne fører en missionslogbog på ISS.

Næring: Den mad vi spiser, og det den gør ved os, som for

eksempel at hjælpe os til at vokse, at få os til at føle os godt

tilpas og at holde os sunde og raske.

Organisation: En gruppe mennesker, der arbejder sammen

om det samme formål, som for eksempel ESA, NASA eller et

brandvæsen.

Planet: Et stort legeme bestående af luftarter eller klippe, der

kredser om en stjerne. En planet producerer ikke selv lys, og

den kan kun ses, fordi den reflekterer lyset fra en stjerne.

Robot: En maskine, ofte computerstyret, som kan bevæge sig,

samle ting, lave film eller gentage den samme bevægelse

tusindvis af gange uden at blive træt. Robotter bruges mest,

hvor folk ikke selv kan nå, eller hvor det er for farligt.

Rumfærge: Et amerikansk rumfartøj, der kan rejse ud i

rummet og vende tilbage til Jorden. Der har nu været over 100

flyvninger med rumfærgen ud i et kredsløb.

Rumvandring: Astronauter, der bærer en særlig

beskyttelsesrumdragt, kan bevæge sig uden for rumfærgen eller

rumstationen for at foretage reparationer, konstruere ting eller

udføre forskning. Det kaldes en “rumvandring”. De er stadig koblet

til via sikkerhedskabler, så de ikke flyver væk fra rumfartøjet, da

der ikke er nogen tyngdekraft til at trække dem tilbage.

Satellit: En mindre genstand, der kredser om en større

genstand. Jorden har en naturlig satellit, Månen, og mange

kunstige satellitter, stykker af udstyr der er sendt ud i rummet

for at indsamle oplysninger, tage billeder og foretage målinger.

ISS er også en satellit fra Jorden. Planeter kan betragtes som

satellitter. De kredser om stjerner som vores Sol.

165


En satellit

Soyuz

Rumfærgen

Ordliste

Solen: Den mellemstore, gule stjerne i vores solsystem. Solen

er den stjerne, som Jorden og de andre planeter i solsystemet

kredser om. Vi får vores lys og energi fra Solen.

Solsystem: Solen og gruppen af ni planeter, der bevæger sig

rundt om den, udgør vores solsystem. Videnskabsfolk mener,

vores solsystem er over 4,6 milliarder år gammelt. Mindre

legemer, der kredser om Solen, og som kaldes asteroider og

kometer, hører også til solsystemerne.

Soyuz: Soyuz er en russisk type rumfartøj beregnet både til

bemandede og ubemandede missioner. På russisk betyder

“soyuz” “union”.

Stjerne: En lysende kugle af gas, der frembringer lys, som

man kan se som en lysprik på himlen om natten. Vores Sol er

en stjerne. Den ser så meget større ud end de andre på

nattehimlen, fordi vi er så tæt på den. Det er faktisk kun en

mellemstor stjerne.

Stjernebillede: En gruppe stjerner, der synes at danne et

mønster på himlen. Stjernerne på himlen er opdelt i 88

stjernebilleder, der ofte er opkaldt efter en mytologisk gud, en

heltefigur eller et dyr. For eksempel er stjernebilledet

Cassiopeia opkaldt efter et mytologisk dronning, Orion betyder

“jæger” og Ursa Major (Storebjørn) er det store bjørnebillede –

“ursus” betyder bjørn på Latin.

Stof: Stof er det, som tingene består af. Stof optager plads og

kommer i forskellige former, for eksempel vand, jern, ilt,

chokolade – og meget andet. Stof består af småbitte dele, der

er usynlige for det blotte øje. Videnskabsfolk kalder dem

atomer.

166


Stjerner

Solen

Vægtløs tilstand

Ordliste

Stråler: Stråler af lys eller energi. Vi kan se Solen og de andre

stjerner, fordi vi modtager de lysstråler, de udsender.

Lysstrålerne skal rejse fra stjernerne til vores øjne, og da

universet er så kæmpestort, udsendte de stjerner, vi ser netop

nu, deres lys for millioner af år siden.

Tidevand: Den regelmæssige stigning og fald i havets niveau.

Tidevand skyldes Månens tiltrækningskraft.

Tidszoner: Verden er inddelt i 24 lige store sektorer kaldet

tidszoner. Inden for hver zone har Solen omtrent den samme

højde over horisonten (for eksempel ved solopgang, middag

og solnedgang), så vi kan stille alle ure inden for denne zone

på samme timetal. Hvis man flytter hen til den næste tidszone,

vil den enten være en time foran eller bagud, afhængigt af

hvilken vej man rejser.

Tyngdekraft: Tyngdekraft er den kraft, der tiltrækker eller

trækker genstande mod hinanden. Al masse tiltrækker al

anden masse. Jo mere masse en genstand har, jo stærkere er

den kraft, den udøver. For eksempel tiltrækker Solen Jorden

og alle de andre planeter, og vi falder tilbage ned på jorden,

når vi hopper, på grund af Jordens tyngdekraft.

Univers: Alt det der eksisterer: Jorden og andre planeter,

stjernerne, galakserne og alt hvad der er i dem; hele kosmos.

Disse er de ting, vi har kendskab til, men der er stadig meget i

universet, som ikke er blevet opdaget endnu.

Vægt: Hvor meget vægt, noget eller nogen har, afhænger af

massen og tyngdekraften. Din vægt på Jorden er højere end

på Månen, fordi Jordens masse er større end Månens masse.

Din egen masse er altid den samme.

Vægtløs tilstand: En tilstand, hvor tyngdekraften forekommer

at være forsvundet, og som gør ting vægtløse. Astronauter om

bord på ISS er vægtløse, fordi de er i frit fald om Jorden. Man

kan også føle vægtløshed i en rutsjebane.

167


Web-referencer og relvante kilder

ESA’s uddannelsessider

www.esa.int/education

Uddannelse om bemandet rumfart

www.esa.int/spaceflight/education

Kapitel 1

Bemandede rumrejser

www.esa.int/spaceflight

Det europæiske astronautkorps

www.esa.int/esaHS/astronauts.html

Profiler over europæiske astronauter

www.esa.int/esaHS/eurastronauts.html

Newtons tre love om bevægelse:

www.physicsclassroom.com/Class/newtlaws/newtltoc.html

Videoklip af astronauter om bord på Den internationale

rumstation:

www.esa.int/esaHS/SEMSMWZ990E_education_0.html

Kapitel 2

2.1

Hvordan bliver man astronaut:

www.esa.int/esaHS/ESA1RMGBCLC_astronauts_0.html

Maya-tal (og link til andre talsystemer):

en.wikipedia.org/wiki/Maya_numerals

2.3

Lav en simpel tegnefilm:

apps.discovery.com/animaker.html

168


Web-referencer og relvante kilder

Kapitel 3

3.1

Søgning efter stjerner, satellitter osv. på nattehimlen rundt om i

verden

www.heavens-above.com

Se Den internationale rumstation:

www.esa.int/seeiss

3.3

Byg din egen ATV:

esamultimedia.esa.int/docs/atv_model/ATV_2002_Intro.htm

Astronauter og maden:

www.nasa.gov/audience/foreducators/k4/features/F_A_Matter_

of_Taste.html

Kapitel 4

4.2

Tidszoner og tid rundt om i verden

www.timeanddate.com/worldclock

www.worldtimezone.com

169


Solveig Pettersen og

Barbara ten Berge fra ISSuddannelsessættets

projektteam sammen med

skolefolkene.

Takkeord

Det ville ikke have kunnet lade sig gøre at udarbejde dette ISSuddannelsessæt

til folkeskolen uden hjælp og støtte fra en masse

mennesker. Vi vil gerne takke alle, der har bidraget med indhold, design,

redigering og trykning af det færdige produkt.

Hjernerne bag sættet er Barbara ten Berge og Solveig Pettersen, som har

leveret konceptet, den didaktiske baggrund samt indholdet.

Vi ønsker i særdeleshed at takke Alan Lothian, forfatteren, der har anvendt

alt sit kendskab om rummet til at gøre baggrundsteksterne til lærerne og

elevteksterne interessante og morsomme at læse, samt naturligvis Ton

Boon, illustratoren, der har gjort sættet levende og givet det en helt speciel

karakter med sine skønne tegninger.

En særlig tak går til en gruppe på elleve skolefolk, der tilbød at deltage som

vores arbejdsgruppe, og som har brugt deres tid til en gennemgang af

pilotversionen af materialet. Disse skolefolk har ikke kun givet os konstruktiv

kritik, men også nyttige oplysninger, undervisningsmateriale og referencer.

Vi ønsker ligeledes at takke Joos Ockels, Space Expo, for at give os kreativt

input og lade os se hendes arkivmateriale, samt alle ESA’s astronauter og

specialister, der har bidraget med deres værdifulde erfaringer og viden om

rummet og videnskaben bag.

Endelig ville dette projekt have været umuligt uden finansiel støtte fra ISS’s

undervisningsfond.

170

ISS-uddannelsessættets

projektteam


Takkeord

Didaktik (udviklingsfasen):

Phylis Bourke, St Albert’s Primary school, Glasgow, UK

Antonia Brooks, St Albert’s Primary school, Glasgow, UK

Ann Dean, Tormusk Primary school, Glasgow, UK

Leonarda Fucili, Scuola Media Statale G.G. Belli, Rom, Italien

Rupert Genseberger, Freudenthal Centre for Science and

Mathematics Education, Utrecht, Holland

Fiona Kennedy, Sandaig Primary school, Glasgow, UK

Arthur Murray, Bellahouston Primary school, Glasgow, UK

David Roxburgh, Sunnyside Primary school, Glasgow, UK

Søren Chr. Sørensen, Balleskolen, Silkeborg, Danmark

Christian Terwart, Karl-Ludwig-von-Guttenberg-Volksschule,

Bad Neustadt an der Saale, Tyskland

Mark Weir, Netherlee Primary School, Glasgow, UK

Europæiske astronauter:

Pedro Duque

Umberto Guidoni

Claudie Haigneré

André Kuipers

Roberto Vittori

Frank De Winne

Forfatter: Alan Lothian

Illustrationer:Ton Boon

http://www.ton-boon.nl

Billeder: ESA, NASA, D. Ducros, NTNU Dept. of Biology, Plant Bio Centre

(Trondheim, Norge)

ISS-uddannelsessættets projektteam:

Barbara ten Berge

Elena Grifoni

Chiara Pardi

Solveig Pettersen

Caroline Pujol

Marilina van Weeren-Mauri

Medlemmerne af ISS’s uddannelsesfond:

171


Takkeord

Action Renewables

http://www.actionrenewables.org/

Armagh Planetarium

http://www.armaghplanet.com

Centro Analisi Palinologische (CeAP)

http://www.ceap.unina.it/

Contraves Space A.G.

http://www.contravesspace.com

Deutschen Zentrum für Luft- und Raumfahrt (DLR)

http://www.dlr.de

Dutch Space B.V.

http://www.dutchspace.nl

European Astronaut Corps

Eurospace GmbH

http://www.eurospace.de

HE Space Operations B.V.

http://www.hespace.com

Microglass Heim S.r.l

http://www.microglass.it/

Natural Technologies Italia S.R.L.

http://www.naturalti.it

Oasyssoft S.L.

http://www.oasyssoft.com

Ogilvy Public Relations Worldwide

http://www.ogilvypr.com

OHB-System A.G.

http://www.ohb-system.de

Olympus Italia

http://www.olympus.it

Pcubed

http://www.pcubed.com

Sapienza Consulting Limited

http://www.sapienza.co.uk

172


Kolofon

Udgivelse: ISS-uddannelsessæt for folkeskolen

(ESA BR-241)

Udgivet af: ESA Publications Division, ESTEC

P.O.Box 299, 2200 AG Noordwijk

Holland

Forfattere: B. ten Berge, A. Lothian, S. Pettersen

Redaktør: B. Warmbein

Design & Layout: E. Ekstrand

ISBN: 92-9092-481-0

ISSN: 0250-1589

Trykt i: Holland

Copyright: © 2005 European Space Agency

173

More magazines by this user
Similar magazines