Hvorfor har Sverige ingen Pia? - itslearning

Hvorfor har Sverige ingen Pia?
En analyse af svenske mediers effekt på opbakningen til Sverigedemokraterna
”Det här är inte en svensk artikel, eller hur?”
- Respondent, Malmö Centralstation, april 2007
Bacheloropgave maj 2007
Frederik Georg Hjorth & Kasper Ly Netterstrøm
Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
1/58

ABSTRACT
During recent decades, most Western European countries have seen the emergence
and electoral success of new right-wing, anti-immigration parties. In this context,
Sweden represents a deviant case in that its most prominent anti-immigration party,
Sverigedemokraterna, has very little electoral support. We explore the role the
framing of immigration issues in Swedish news media plays in demobilizing electoral
support for Sverigedemokraterna. Our basic argument is that the comparative lack
of negative stories on immigration in Swedish media works to shift voter agendas
from the issue of immigration and thereby deflate the electoral support of
Sverigedemokraterna.
First, we apply John Zallers RAS model of opinion formation to provide a
theoretical account of how media agendas affect party vote. Second, we conduct a
'split-ballot' survey experiment to gauge the effect of anti-immigration information
on support for Sverigedemokraterna. We find that anti-immigration information, in
the form of an article about a crime commited by immigrants, significantly raises
respondent inclination to vote for Sverigedemokraterna. We also find that exposure
to Danish media, which is more negative towards immigration, raises support for
Sverigedemokraterna. Our analysis also lends some support to another central tenet
of the RAS model: namely the non-monotonic relationship between political
awareness and the effect of information flows.
2/58

Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING: TO FORSKELLE................................................................................................................5
1.1 Problemformulering og begrebsafklaring..................................................................................................6
1.2 Begrundelse for valg af case.......................................................................................................................8
1.3 Begrundelse for valg af teori.......................................................................................................................8
1.4 Begrundelse for valg af metode..................................................................................................................8
1.5 Opgavens struktur........................................................................................................................................9
2. VIDENSKABSTEORI....................................................................................................................................10
2.1 Hypotetisk-deduktiv metode.....................................................................................................................11
2.2 Instrumentalisme........................................................................................................................................12
3. EN ALTERNATIV FORKLARING: DE TOLERANTE SVENSKERE............................................13
4. TEORI.................................................................................................................................................................15
4.1 Converse og vælgerernes labile holdninger ............................................................................................15
4.2 John Zallers RAS-model............................................................................................................................16
4.3 RAS-modellen anvendt på svensk udlændingedebat.............................................................................18
5. UDLEDNING AF HYPOTESER.................................................................................................................20
5.1 Hypotese baseret på teorien om de tolerante svenskere.......................................................................21
5.2 Hypoteser baseret på RAS-modellen.......................................................................................................21
6. METODE...........................................................................................................................................................24
6.1 Operationalisering af hypotese 1..............................................................................................................25
6.2 Operationalisering af hypotese 2..............................................................................................................27
6.3 Spørgeskemadesign og stikprøvemetode.................................................................................................29
6.4 Etiske overvejelser......................................................................................................................................33
6.5 Operationalisering af hypotese 3..............................................................................................................34
6.6 Operationalisering af hypotese 4..............................................................................................................35
6.7 Operationalisering af hypotese 5..............................................................................................................35
7. ANALYSE..........................................................................................................................................................38
7.1 Hypotese 1: De tolerante svenskere.........................................................................................................38
7.2 Hypotese 2: Integrationsdebat på dansk og svensk...............................................................................40
7.3 Deskriptiv analyse af stikprøven..............................................................................................................42
7.4 Hypotese 3: Artiklens effekt......................................................................................................................45
7.5 Hypotese 4: Effekten af dansk tv og radio.............................................................................................48
7.6 Hypotese 5: Politisk opmærksomhed og påvirkelighed af artiklen.....................................................49
7.7 Sammenfatning af analyseresultaterne.....................................................................................................51
8. KONKLUSION................................................................................................................................................53
9. PERSPEKTIVERING.....................................................................................................................................53
9.1 Den sociologisk-institutionelle forklaring................................................................................................54
9.2 Den historisk-institutionelle forklaring....................................................................................................55
9.3 Fremtiden for Sverigedemokraterna.........................................................................................................56
LITTERATUR........................................................................................................................................................57
3/58

Tabeller og figurer
Figur 1. Vores applikation af RAS-modellen.....................................................................................................12
Tabel 1. De fire aksiomer i John Zallers RAS-model. Oversat frit efter Zaller (1992: 58).........................16
Figur 2. RAS-modellens sammenhæng mellem politisk opmærksomhed og informationers effekt.........18
Figur 1 (gengivet). Vores applikation af RAS-modellen.................................................................................19
Tabel 2. Hypoteser og operationaliseringer.........................................................................................................23
Figur 3: Operationaliseringsmodel. Oversat og forenklet efter Hellevik (2002)...........................................25
Tabel 2. Oversigt over anvendte udsagn fra ISSP 2003....................................................................................26
Figur 4. Illustration af operationalisering af artiklens effekt...........................................................................37
Tabel 3. Hypoteser og operationaliseringer.........................................................................................................37
Tabel 4. Dansk-svenske holdningsforskelle om indvandring...........................................................................39
Tabel 5: Antallet af artikler om etniske minoriteter i de to lande under valgkampene..............................41
Figur 5. Vinkling i forhold til etniske minoriteter. Data fra Christensen et. al. (2005)................................41
Figur 6. Stikprøve ift. befolkning: køn.................................................................................................................43
Figur 7. Stikprøve ift. befolkning: alder...............................................................................................................44
Figur 8. Stikprøve ift. befolkning: uddannelse....................................................................................................44
Figur 9. Fordeling af tilbøjeligheder til at stemme på Sverigedemokaterna..................................................44
Tabel 6a. Krydstabulering af stemmetilbøjelighed og artikeltype...................................................................46
Tabel 6b. Resultat af chi-square-signifikanstest..................................................................................................47
Tabel 7a. Krydstabulering med dikotomiseret stemmetilbøjelighed...............................................................47
Tabel 7b. Resultat af chi-square-signifikanstest med dikotomiseret stemmetilbøjelighed..........................47
Tabel 8. Resultat af Mann-Whitney signifikanstest: Artikeltype og stemmetilbøjelighed...........................48
Tabel 9. Resultat af gamma-test: Dansk tv/radio og stemmetilbøjelighed...................................................49
Tabel 10. Effekt af artiklen opdelt på uddannelsesgrupper.............................................................................50
Figur 10. Effekt af artiklen opdelt på uddannelsesgrupper, grafisk...............................................................51
Tabel 11. Opsummering af hypoteser, forventninger og resultater................................................................52
4/58

1. Indledning: to forskelle
Da beboerne i Malmø-bydelen Rosengård står op om morgenen den 18. april 2007 ligner deres kvarter
ikke sig selv. Tre dages uroligheder med hærværk og kampe mellem uromagere og politi har sat deres
spor. Smadrede ruder er lappet sammen med tape, butiksinventar flyder på gaden, et busskur er brændt
ned. Denne onsdag morgen patruljerer politifolk i Rosengårds gader. Beboerne kan forvisse sig om, at
de sidste dages optøjer er slut. Men chokket er der stadig.
Urolighederne er forsidestof i MetroXpress Malmø samme dag. Længere inde i bladet, under
overskriften ”Rosengård brinner igen”, prøver en artikel at forstå baggrunden for begivenhederne.
Hvordan kunne det gå så galt? Aje Carlbom, socialantropolog, bliver spurgt om forklaringen skal findes
i integrationsproblemer. Har urolighederne at gøre med områdets koncentration af indvandrere? Det er
for tidligt at sige, vurderer han:
”Det finns ingen forskning på unga människor i Rosengård. Det som hänt kan lika gärna vara busstreck
(drengestreger, red.). Unga gillar dramatik, det är spännande at vara uppstudsig mot polisen. Det är inta unikt för
Rosengård och därför är det för tidigt at forklara händelserna som integrationsproblem.” (Aje Carlbom i Jelvefors 2007,
vores kursivering) 1
Spørgsmålet til Aje Carlbom er samtidig det eneste stykke tekst i artiklen, der antyder Rosengårds
beboersammensætning. Uromagerne i bydelen, hvor andelen af udenlandsk fødte og børn af
udenlandsk fødte forældre er 85 procent, omtales med det neutrale ”ungdomar”. 2 Om avisens dækning
er fair eller misvisende kan diskuteres. Men der er tydeligvis tale om et redaktionelt valg. Samtidig får
man som dansk læser fornemmelsen af, at en dansk avis i samme situation ikke ville lægge helt samme
linje. Der er en forskel.
Der er også en forskel, når man retter blikket mod Sveriges øverste politiske ledelse. Ligesom Danmark
regeres Sverige af en borgerlig partikoalition, der profilerer sig på velfærdsspørgsmål. Men i Danmark
støttes regeringen af et antiindvandringsparti, Dansk Folkeparti, der målt i mandater er landets
tredjestørste. Sådan er det ikke i Sverige. Faktisk fik Sveriges mest prominente af slagsen –
Sverigedemokraterna – slet ikke stemmer nok til at komme over spærregrænsen ved seneste
Riksdagsvalg. 3 Omtrent hver ottende danske vælger sætter kryds ved Dansk Folkeparti. Mindre end én
ud af 34 svenske vælgere stemmer Sverigedemokraterna.
1 Artiklen fra MetroXpress Skåne er vedlagt som bilag 3.
2 Det fremgår af ”Områdesfakta Rosengård” (Malmö Stadskontor 2006), at Rosengård-indbyggere, som selv (59 pct.) eller
hvis begge forældre er født i udlandet (26 pct.) til sammen udgør 85 procent.
3 Sverigedemokraternas stemmeprocent ved valget i 2006 lød på 2.93 procent. Spærregrænsen i Sverige er 4 procent.
5/58

Kan det tænkes, at der er en sammenhæng mellem de to forskelle? Er det muligt, at de svenske avisers
redaktionelle linje spiller en rolle for vælgernes stemme på valgdagen? Hvis den gør, hvordan påvirker
medieforbrug vælgernes politiske præferencer?
Disse og beslægtede spørgsmål danner udgangspunkt for nærværende bacheloropgave. Sammenhænge
mellem hvad medierne siger, og hvad vælgerne tænker, postuleres til overflod hyppigt i den offentlige
debat. Langt sjældnere er systematiske studier af, om og hvordan påvirkningen finder sted. Debatten
lider således af et dobbelt underskud. Et empirisk underskud idet mediers påvirkning af
meningsdannelse sjældent dokumenteres. Men også et teoretisk underskud i den forstand, at man endnu
sjældnere forklarer hvorledes påvirkningen skulle finde sted.
Vores opgave indskriver sig i denne niche, hvor vi fokuserer på svensk politik. Vi giver et teoretisk bud
på, hvordan medierne kan tænkes at forklare Sverigedemokraternas komparativt lille vælgeropbakning.
Og vi udfører et eksperiment, der dokumenterer en række af de teoretisk forventede sammenhænge. I
dette afsnit ekspliciterer vi opgavens problemformulering og redegør for valg af case, teori og metode.
1.1 Problemformulering og begrebsafklaring
Efter denne indledende præsentation af vores tanker om, hvorfor vi har valgt at beskæftige os med
dette emne, vil vi præcisere vores problemstilling. Først vil vores problemformulering blive
introduceret, og bagefter vil de centrale begreber i problemformuleringen blive kommenteret. Vores
problemformulering er det ledemotiv, der driver opgaven fremad. Den følgende problemformulering er
spørgsmålet til det svar, som præsenteres i opgavens konklusion:
Problemformulering: Kan medieforskelle forklare, at Sverige ikke har et anti-
indvandringsparti af sammenlignelig størrelse med Dansk Folkeparti?
Med ordet medieforskelle mener vi vores antagelse om, at de svenske medier dækker
indvandrerspørgsmålet mere positivt end de danske medier. Det er disse forskelle
problemformuleringen retter sig mod. I og med at vores problemformulering eksplicit nævner
medieforskelle, afskærer vi os samtidig fra at behandle andre faktorer, der kunne have betydning.
Institutionelle og politisk-sociologiske forklaringer (Norris 2005; Givens 2005) vil således ikke blive
behandlet i denne opgave. Det skyldes ikke at disse forklaringer er irrelevante, men kun at vi ikke har
pladsen til at behandle dem. Vi har derfor valgt at fokusere på medieforskelle, idet vi har en
formodning om, at det er en af vigtigste elementer i forklaringen af fraværet af et stærkt
6/58

antiindvandringsparti i Sverige. Med ordet antiindvandringsparti mener vi et nationalistisk demokratisk
parti, som har som en af sine mærkesager at begrænse indvandringen, sådan som vi mener Dansk
Folkeparti er det. I praksis vil vi gennem hele denne opgave tale om Sverigedemokraterna.
Vi er bevidste om, at der findes andre nationalistiske partier i Sverige, såsom Nationaldemokraterna,
men disse partier er enten for ekstreme, for små eller begge dele til i praksis at være relevante at
sammenligne med Dansk Folkeparti. Sverigedemokraterna minder i ideologisk profil og retorik i
udpræget grad om Dansk Folkeparti, og partiet har på samme måde kappet alle bånd til og distanceret
sig fra racistiske og nazistiske personer og organisationer (Demker 2007: 9). Partiet er samtidig det
største svenske parti udenfor Riksdagen. Partiet er således indholdsmæssigt yderst sammenligneligt med
Dansk Folkeparti, samtidig med at partiet på alle måder er det største og vigtigste nationalistiske parti i
Sverige. Derfor taler vi i opgaven om Sverigedemokraternas lave tilslutning, når vi taler om et
manglende antiindvandringsparti i Sverige.
Med vendingen af sammenlignelig størrelse med Dansk Folkeparti, mener vi en andel af de afgivne svenske
stemmer, der svarer til Dansk Folkepartis andel af de afgivne stemmer ved det seneste folketingsvalg d.
8. februar 2005. Dansk Folkeparti fik dengang 13.3 % af stemmerne, og det er således dette tal, der skal
sammenlignes med Sverigedemokraternas 2.9 % af stemmerne ved det seneste Riksdagsvalg d. 17.
september 2006. 4 To partiers stemmetal vil naturligvis aldrig være helt ens; men det er opsigtsvækkende,
at to så sammenlignelige partier afviger med mere end en faktor fire.
Det er vigtigt at understrege, at vi hverken i vores valg af case, teori eller metode søger at fremme en
normativ dagsorden. Vi ønsker ikke med vores undersøgelse at støtte eller kritisere holdninger til,
hvordan indvandring og indvandrere bør omtales, eller om vælgere bør eller ikke bør stemme på
Sverigedemokraterna. Fuldkommen værdineutralitet er næppe praktisk opnåeligt, men vi fastholder det
som regulativt ideal. Af samme grund anvender vi tilstræbt værdineutrale begreber såsom
indvandringskritisk, indvandringspositiv og antiindvandringsparti i stedet for de mere polemiske termer
fremmedfjendsk, tolerant og højrepopulistisk parti.
1.2 Begrundelse for valg af case
Genstanden for vores opgave er, som det fremgår af problemformuleringen, Sverige. Årsagen til vores
valg af Sverige er først og fremmest en oprigtig interesse og undren over, at Sverigedemokraterna er så
svage. Hermed afviger de både fra deres danske og norske søsterpartier. Undersøgelse af en afvigelse
4 Stemmeprocenterne er hentet fra henholdsvis Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, www.im.dk, og den
svenske Valmyndigheten, www.val.se.
7/58

eller, i komparativt-metodiske termer, en deviant case er interessant, fordi man ved at afdække afvigelsen
også kommer ind på hvilke mekanismer, der skaber det undersøgte fænomen (Lijphart, 1971: 692).
Selvom vores opgave handler om at forklare medieforskellenes betydning for Sverige, så afdækker vi
også indirekte hvilken rolle medierne generelt spiller for opbakningen til antiindvandringspartier.
Derfor valget af Sverige og et deviant case design.
Vores casevalg har den implikation, at vores opgave har et implicit komparativt element. Et deviant
casestudie er altid en afvigelse fra noget, og dermed indirekte komparativt (Ibid.). Det fremgår også
eksplicit af vores problemformulering med ordene af sammenlignelig størrelse med Dansk Folkeparti. Vi vil
således gennem hele opgaven i vores argumentation sammenligne med danske forhold.
1.3 Begrundelse for valg af teori
I besvarelsen af vores problemformulering træffer vi et valg af teori, og fravælger dermed andre
teoretiske tilgange, som også kunne have været interessante. Vi vælger at belyse vores problemstilling
ved brug af John Zallers teori om meningsdannelse, som den er formuleret i hans bog ”The Nature
and Origins of Mass Opinion” fra 1992. Vi vælger Zaller, fordi han formulerer en teoretisk forklaring
på hvordan mediernes dagsorden indvirker på den enkelte vælger, og hvilke konsekvenser det har for den
offentlige mening. Zallers teori giver os samtidig mulighed for at formulere ret præcise forudsigelser
om sammenhænge i data. Vi beskriver Zallers teori nærmere i afsnit 4 og udleder en række hypoteser
fra den i afsnit 5.
1.4 Begrundelse for valg af metode
Vi lader den problemformulering, vi har valgt, være styrende for vores valg af metode. Især tre aspekter
af problemformuleringen er vigtige. For det første det at vi har en impliceret forventning om, at medierne
udøver en bestemt type effekt; for det andet at vi antager at effekten gør sig gældende for svenske
medier og vælgere generelt; og endelig at vi antager en kausalsammenhæng mellem svenske medier og
vælgeradfærd.
Alle tre aspekter har konsekvenser for vores valg af metode. Vores forudgående forventning medfører,
at vi gør brug af hypotetisk-deduktiv metode. Hele opgavens struktur er således bygget op om redegørelse
for teorier, udledning af hypoteser og efterfølgende operationalisering og test. Vi afskærer os dermed
fra mere induktive tilgange såsom grounded theory. Den hypotetisk-deduktive tilgang diskuteres
nærmere i videnskabsteoriafsnittet. Problemformuleringens generelle niveau betyder, at vi anvender
kvantitativ metode. Hermed afskærer vi os fra kvalitative tilgange, herunder diskursanalyse. Til gengæld
8/58

tillader den kvantitative tilgang os at tage stilling til, om vores resultater kan infereres til en større
population. For en problemformulering med en generel ambition er det et afgørende hensyn.
Endelig medfører kausalitetsaspektet af problemformuleringen, at vi tager eksperimentel metode i brug.
Vores undersøgelse har således form af et randomiseret surveyeksperiment. Hermed afskærer vi os
både fra interview og klassisk surveymetode. Da vi anvender et kort lukket spørgeskema, går vi således
glip af de indsigter, både et eksplorativt interview og et langt mangefacetteret spørgeskema kunne
bibringe os. Til gengæld kan vi i kraft af den eksperimentelle kontrol fæstne stor lid til den fundne
kausalsammenhæng. Vi diskuterer det metodiske design nærmere i metodeafsnittet.
1.5 Opgavens struktur
I afsnit 2 om videnskabsteori skitserer vi den videnskabsteoretiske position, opgaven er skrevet ud fra.
Vi diskuterer desuden den instrumentalistiske tilgang, Zaller betjener sig af, og som vi overtager. Afsnit
3 er viet til præsentation af et alternativt perspektiv på Sverigedemokraternas manglende succes, som vi
kalder ”tesen om de tolerante svenskere”. Tesen lyder, at anderledes prædispositioner gør svenskere
mindre modtagelige end danskere over for indvandringskritiske synspunkter. Vi lancerer den som en
form for konkurrerende forklaring til vores egen.
I afsnit 4 giver vi en grundig redegørelse for John Zallers teori om meningsdannelse, som den opstilles i
den såkaldte RAS-model. Inden det skitserer vi den teorihistoriske baggrund for Zallers tanker. Efter
præsentationen forklarer vi, hvordan vi mener RAS-modellen kan forklare Sverigedemokraternas
manglende vælgeropbakning. Her, i afsnit 4.3, formulerer vi således vores teoretiske argument.
I afsnit 5 udleder vi, på baggrund af teorierne præsenteret i afsnittene 3 og 4, en række hypoteser. Vi
argumenterer for at hypoteserne kan udledes af teorierne. Afsnittet skal således bane vej for, at vi kan
efterprøve de opstillede teoriers gyldighed.
Afsnit 6 om metode bringer os et skridt nærmere analysen ved at operationalisere hver enkelt hypotese.
For hver hypotese redegør vi for vores valg af data og vurderer datakilden i henhold til kriterierne
reliabilitet og validitet. Vi forklarer vores spørgeskemadesign, stikprøvemetode og diskuterer survey-
eksperimentets etiske dimensioner.
I afsnit 7 analyserer vi de opstillede hypoteser med afsæt i operationaliseringerne fra metodeafsnittet.
Meget af afsnittet er viet til tekniske diskussioner af de statistiske tests, men vi fortolker og vurderer
9/58

også testresultaterne. For hver hypotese afgør vi om den fastholdes eller forkastes.
Afsnit 8 opsummerer og konkluderer resultaterne af vores undersøgelse. Her gør vi klart hvilke dele af
vores forklaring, vi har fundet belæg for, og hvordan den har klaret sig sammenlignet med den
konkurrerende. Afsnittet har sine steder en uværgeligt gentagende karakter. Til gengæld sammenfatter
vi, hvad vi mener at kunne udtale os om på baggrund af undersøgelsen. Det er således her, spørgsmålet
fra problemformuleringen endeligt besvares.
I afsnit 9 giver vi et detaljeret bud på to frugtbare teoretisker vinkler, der kan sætte vores
problemstillinger i perspektiv. Den ene er hentet fra sociologisk nyinstitutionel teori og baserer sig på
tanken om ideologiers diffusion. Den anden trækker på historisk institutionalisme og stiller skarpt på
stiafhængighed og feedbackmekanismer. Til allersidst giver vi, med afsæt i både vores egen teori og de
netop skitserede, vores eget bud på Sverigedemokraternas fremtidsperspektiver.
2. Videnskabsteori
Forud for enhver analyse står man over for en mængde irreducible videnskabsteoriske valg – som et
minimum må man gøre sig klart, hvilke valg man har truffet, og hvilke fordele og ulemper de
indebærer. Det er formålet med dette afsnit.
Vi vil i det følgende eksplicitere hvilke videnskabsteoriske positioner, opgaven tager udgangspunkt i,
hvad der hermed vindes, og hvad der hermed tabes. For på en klar måde at kunne illustrere, hvilke
konsekvenser vores valg har for opgavens videre forløb, vil vi inddrage elementer fra vores teoretiske
model. En detaljeret redegørelse for vores teoretiske ramme og model finder man imidlertid ikke her.
Til det formål henvises læseren til afsnit 4.
2.1 Hypotetisk-deduktiv metode
Som antydet baserer opgavens analyse sig kort fortalt på efterprøvning af hypoteser udledt fra teorier.
Denne opgaves grundlæggende videnskabsteoretiske tilgang er med andre ord, hvad der siden Karl
Popper (1963) har heddet hypotetisk-deduktiv metode (Hollis 1994: 62). Hypotetisk-deduktivismens
ontologi antager at der uafhængigt af forskeren findes objekter og sammenhænge mellem dem af
lovmæssig art. Dens epistemologi antager tilsvarende at systematisk videnskabelig observation kan
afdække og omtale disse i et neutralt sprog. Endelig tilsiger hypotetisk-deduktivismens metodologi, at
videnskaben skal formulere aksiomatiske systemer, der kan generere præcise, falsificerbare og korrekte
hypoteser om kausalsammenhænge (Ibid.: 63).
10/58

Vi overtager endnu en hjørnesten af Poppers (1963) epistemologi i form af falsifikationisme. I kraft af
vores falsifikationistiske udgangspunkt sætter vi ikke som mål at verificere vores teori. I stedet tester vi
dens empiriske implikationer i form af hypoteser (Hollis 1994: 65). Det har den vigtige sproglige
konsekvens, at vi systematisk gennem denne opgave taler om at empiriske fund støtter teorier, der
således er underbygget, snarere end at fundene ligefrem bekræfter teorier, der hermed er verificeret.
I kraft af vores bekendelse til hypotetisk-deduktivisme gør vi os samtidig sårbare over for kritikker, der
kan rettes mod den. Accepterer man ikke grundantagelserne – f.eks. ud fra en socialkonstruktivistisk
indvending om at sprog og virkelighed indgår i et dialektisk forhold (Rosenberg 1995: 101) – vil man
derfor nok finde resten af opgaven vanskelig at tygge sig igennem. Vores opgave beror således på en
anerkendelse af, at teorier med udbytte kan reduceres til falsificerbare hypoteser, der efterfølgende kan
testes på empiriske data. Det skal imidlertid ikke forhindre os i at tage stilling til de fordele og ulemper,
der er forbundet med hypotetisk-deduktiv metode.
Fordelen ved hypotetisk-deduktiv metode, som vi gennem opgaven vil forsøge at drage nytte af, er at
den tillader hypoteser at blive efterprøvet på en klar måde. Forskeren, der er udstyret med et meget
specifikt arbejdsspørgsmål – i form af en hypotese – kan koncentrere sig om grundigt at afdække, om
det finder støtte i data. På samme måde kan vi sige relativt klart om vores hypoteser bør fastholdes eller
forkastes.
Hypotetisk-deduktiv metodes ulempe er tilsvarende, at dens konklusioner må begrænse sig til de
sammenhænge, hypotesen postulerer. En tilgang, der insisterer på at teorier efterprøves empirisk, må
samtidig holde sig til kun at drage slutninger om forhold, der har været efterprøvet. Og da hypoteser
for at være entydigt falsificerbare er nødt til at være meget enkle, ender hypotetisk-deduktivismen ofte
med meget 'tynde' virkelighedsbeskrivelser i form af enkeltstående enstrengede årsagsrelationer.
Da vores teoretiske argument underbygges ved hjælp af test af en række hypoteser (jf. afsnit 5),
risikerer vi på samme måde at ende med en overdrevent 'tynd' forklaring af Sverigedemokraternes
manglende succes. Det forsøger vi at imødegå ved løbende at eksplicitere vores substantielle
fortolkninger af resultaterne.
11/58

2.2 Instrumentalisme
John Zaller, hvis RAS-model vi baserer vores teoretiske forklaring på, indleder sit teoretiske hovedværk
The Nature and Origins of Mass Public Opinion med et opsigtsvækkende udsagn: RAS-modellen er, på trods
af at den består af et sæt aksiomer om individers behandling af informationer, slet ikke en beskrivelse
af mentale processer.
”... I, as an analyst of public opinion, am not concerned with developing models that approximate as closely as possible the
intricacies of human information processing. Rather, I am interested in capturing, with as little extranous theoretical
apparatus as possible, those aspects of information processing that have demonstrable relevance for understanding
the dynamics of public opinion...” (Zaller 1992: 4, vores kursiveringer)
Zaller bekender sig således til videnskabelig instrumentalisme: teoriens rolle er ikke at gengive
virkeligheden, men at producere præcise forudsigelser om den (Rosenberg 1995: 83). Hvorvidt en teori
er deskriptivt sand eller falsk er underordnet. Instrumentalismen vægter således teoretisk parsimoni
højere end deskriptiv realisme (Ibid.).
I kraft af vores anvendelse af Zaller overtager vi hans instrumentalistiske teoribegreb. Det har en klar
implikation: den forklaring, vi præsenterer, er ikke et deskriptivt bud på, hvordan svenske vælgeres
politiske overvejelser rent faktisk foregår, men en stiliseret model (RAS-modellen) der kan forklare den
svaradfærd vi finder. Betragt figur 1, som vi redegør nærmere for i afsnit 4.
Figur 1. Vores applikation af RAS-modellen
Medieomtale
Vi ønsker med RAS-modellen at etablere et teoretisk bindeled mellem medier og stemmeadfærd. I
RAS-modellen udgøres det bindeled, som vist på figur, 1 af aktivering af betragtninger om
indvandrere. Men om det er et realistisk billede af mentale processer er underordnet, så længe modellen
forklarer hvordan medieomtale hænger sammen med stemmetilbøjelighed på Sverigedemokaterna.
Modellens fortrin ligger således i dens leverage: den forklarer mest muligt med færrest mulige antagelser
(King et. al. 1994: 29). Prisen er, at vores aktørmodel er meget formaliseret (jf. præsentationen af RAS-
modellen i afsnit 4.2).
Aktivering af
betragtninger om
indvandrere
Stemme på SD
Allerede Weber (1905/1995) kritiserede med sit Verstehen-begreb rationaliserede aktørmodeller, der
alene anvendes som redskaber for forudsigelser. Weber lagde vægt på, at en fyldestgørende forklaring
12/58

fordrer en empatisk forståelse af handlingers subjektive meningsindhold (Ibid.: 23). Zallers RAS-model
er i høj grad sårbar over for denne type kritik. Man kan således med rette indvende mod RAS-
modellen, at den nok forklarer store dele af de observerbare data, men at den ikke formidler den
subjektive forståelse hos de svenske vælgere, der stemmer eller ikke stemmer på Sverigedemokraterne.
Vi finder en sådan weberiansk kritik af Zallers forklaringsmodel berettiget. Ingen forklaring af, hvorfor
svenske vælgere kun i små tal stemmer på Sverigedemokraterne, er fuldendt uden en psykologisk
forståelse af den personlige politiske erfaring, den svenske vælger baserer sit stemmevalg på. Denne
opgave tilstræber dog ikke Verstehen. Vi koncentrerer os i stedet om at opstille en forklaringsmodel,
der kan efterprøves empirisk. Såfremt vores hypoteser bakkes op af data, mener vi til gengæld de udgør
et solidt udgangspunkt for en bredere anlagt forståelsesramme.
3. En alternativ forklaring: de tolerante svenskere
Når man spørger, hvorfor svenskerne ikke har et stærkt antiindvandringsparti er en af de forklaringer
man ofte støder på, at svenskerne har en anden mentalitet. Den type forklaring behandler vi nærmere
her, for den er et hyppigt fremført alternativ til vores egen. Ifølge dette argument skyldes
Sverigedemokraternas manglende succes at partiet agerer i et land, der er kulturelt forskelligt fra
Danmark. Den svenske nationale identitet er anderledes end den danske, og tolerance overfor andre
kulturer er en del af svensk identitet. Agitation mod indvandring vinder derfor ikke genklang i Sverige.
Det er usvensk.
Denne type synspunkt blev især fremført i offentligheden under det, der er blevet kaldt ”den store
nordiske ordkrig”. Her udbrød, i sommeren 2002, en ophedet debat mellem svenske og danske
politikere og meningsdannere om Danmarks udlændingepolitik og debatkultur (Nielsen 2004: 152).
Mona Sahlin, daværende svensk integrationsminister, foreslog en kulturalistisk forklaring i Financial
Times: ”... I think Sweden has come a lot further in finding a new identity than they have in Denmark. In
Denmark they still have the identity of the country as it looked 40 or 50 years ago; that's not the
situation here.” (George 2001, vores kursivering). Andreas Carlgren, dengang direktør for en svensk
integrationstænketank, gjorde lignende overvejelser i et indlæg til Sydsvenska Dagbladet: ”Det finns
uttalade rasister i Sverige. Det är ett fåtal. (...) Tvärtom, fastslår undersökningar som vi genomfört, finns
det ett stort stöd för en aktiv integrationspolitik och en övervägande positiv syn i den allmänna opinionen på
Sverige som mångfaldssamhälle.” (Carlgren 2002). Andreas Carlgren går ved samme lejlighed i rette med den
tese, at svenske vælgeres antiindvandringsholdninger forties af politisk korrekte medier:
13/58

”Ibland påstås att det i Sverige förs samma debatt som i Danmark - det är bara det att de kritiska åsikterna inte
får komma fram i offentligheten. Plötsligt får man en bild av att det finns en utbredd kritik mot invandringen
och av integrationens möjligheter. Inget tyder på att det är så.” (Ibid., vores kursivering)
Dahlin og Carlgren anerkender således, at der er forskelle i den måde, danske og svenske
integrationsdebatter føres på. For dem er det bare ikke et resultat af forskelle i redaktionelle
dagsordener, men en refleksion af svenskernes tolerante holdninger overfor indvandring og deres
opbakning til et multikulturelt samfund.
Tesen om de tolerante svenskere er relevant at fremhæve fordi den potentielt kan forklare vores
forklarings explanandum, Sverigedemokraternas manglende succes, helt uden brug af vores explanans –
de svenske medier. Hele forskellen i vælgeropbakning mellem Dansk Folkeparti og
Sverigedemokraterna kan forklares ud fra dansk-svenske forskelle i kulturelle temperamenter. Det lader
også til at være den forklaring, Mona Sahlin foreslår i citatet ovenfor. Vi vil derfor senere i opgaven
sammenligne danskeres og svenskeres generelle holdninger til indvandring og indvandrere for at se, om
Sahlins og Carlgrens argument har noget på sig.
Hvilken konsekvens har det, hvis der ingen holdningsforskelle er at finde? I så fald kan man dårligt
hævde, at svenskeres kulturelle identitet gør dem mere positive over for indvandring – for det burde i
givet fald give sig udslag i deres holdninger. Tværtimod må man antage, at deres prædispositioner er
relativt ens, og at noget eksternt i stedet forklarer, at svenskerne stemmer anderledes på valgdagen.
Hvis danskeres og svenskeres holdninger viser sig ens står vores teori altså relativt styrket. Hvad så hvis
svenskernes holdninger vitterlig er mere positive end danskernes? Det må til gengæld udgøre et prima
facie argument for Sahlins og Carlgrens tese.
Til det kan man indvende, at svenskernes mere positive holdninger snildt kan inkorporeres i vores
forklaring. Det kan jo være, at de positive svenske holdninger bare er resultatet af mangeårig
systematisk aktivering af positive betragtninger fra mediernes side. På den måde kan
holdningsforskellen ligefrem tolkes som støtte til vores teori. Men sagen er, at vores forklaring handler
om meningsdannelse på relativt kort sigt. Det er en teori om, efter hvilke mønstre holdninger fluktuerer
over måneder, uger og dage. Ikke en teori om kulturelle identiteters gradvise genese:
”It is likely that, over the long run, the elite ideas that one internalizes have some effects on one's values and other
predispositions. But however this may be, this book is a study of opinion formation and change in particular shortterm
situations, and for this purpose, the long term influences on predispositions, to the extent that it exists, may be safely
neglected” (Zaller 1992: 23, vores kursivering).
14/58

Med andre ord: John Zallers RAS-model, som vi anvender, handler om kortsigtede effekter. Når vi
argumenterer for, at medierne påvirker vælgerens kryds på valgdagen, er det altså fordi de i dagene og
ugerne op til valget har gjort nogle betragtninger saliente på bekostning af andre. Det kan godt være, at
svenskernes positive holdninger skyldes, at medierne på lang sigt har ændret svenskernes kulturelle
prædispositioner. Men det er ikke det RAS-modellen beskriver, og derfor kan vi ikke sige noget om det.
Vi må af den grund tage alvorligt, at kulturforskelle også kan spille en selvstændig rolle. Derfor
efterprøver vi også tesen om de tolerante svenskere. Først vil vi imidlertid uddybe vores egen
forklaringsmodel.
4. Teori
Således teorien om de tolerante svenskere; i dette afsnit præsenterer vi vores teoretiske udgangspunkt,
baseret på meningsdannelsesteoretikeren John Zallers RAS-model. I vores argument er der i bund og
grund ikke forskel på danskeres og svenskeres prædispositioner i forhold til indvandrere. I stedet
stemmer de forskelligt, fordi medierne aktiverer forskellige overvejelser op til valgdagen.
Først beskriver vi den teorihistoriske kontekst for Zallers perspektiv på meningsdannelse. Dernæst
følger, i afsnit 4.2, en nærmere redegørelse for RAS-modellens præmisser og implikationer. I afsnit 4.3
forklarer vi, hvorfor RAS-modellen er relevant for vores problemstilling og redegør for vores teoretiske
applikation af modellen.
4.1 Converse og vælgerernes labile holdninger
I 1964 udkom Philip Converses artikel ”The Nature of Belief Systems in Mass Publics”. Her nåede
Converse, på baggrund af omfattende survey- og interviewundersøgelser, frem til den provokerende
konklusion, at de fleste vælgere ikke har stabile politiske holdninger (Converse 1964: 245). Ved at
interviewe vælgere flere gange over tid opdagede Converse, at holdninger ikke alene varierede
uforudsigeligt over tid; den enkelte vælgers holdninger var heller ikke internt konsistente (Ibid.).
Converses konklusion var, at respondenten ikke havde nogen egentlig holdning til de enkelte
spørgsmål, men formulerede tilfældige svar på stedet for at stille intervieweren tilfreds.
Det kontroversielle fund var et opgør mod den tids fremherskende opfattelse af meningsmålinger, som
betegnes ”arkivskabsmodellen”: man antog, at enhver respondent havde en mængde klare og relativt
konstante holdninger, som de kunne ”trække frem” når de blev udspurgt (Wilson & Hodges 1992).
15/58

Converse flyttede meningsdannelseslitteraturens fokus til hvad, der påvirker folks svar på forskellige
tidspunkter. Det er inden for denne tradition i meningsdannelseslitteraturen, Zaller skriver ”The Nature
and Origins of Mass Opinion” (1992).
Fra Converses forskning henter Zaller to centrale resultater. For det første at individers holdninger, selv
i fravær af eksterne påvirkninger, er grundlæggende labile. Politiske holdninger fluktuerer over tid og
holdningstilkendegivelser beror delvist på, hvilke overvejelser man tilfældigvis har ”at the top of the
head” (Zaller 1992: 36; Taylor & Fiske 1978). For det andet overtager Zaller Converses fokus på
politisk opmærksomhed. Individers opmærksomhed på politik spiller en afgørende rolle for, hvor
modtagelige de er for medieindflydelse.
4.2 John Zallers RAS-model
RAS-modellen er en simplificeret model af, hvordan vælgeren tager stilling til politiske valg. RAS står
for Receive, Accept, Sample – som samtidig opsummerer modellens vigtigste træk. Modellen beskriver,
hvordan den enkelte vælger modtager information, hvordan han når frem til at acceptere noget
information frem for andet, og til sidst hvordan vælgeren tager stilling ud fra den ofte modstridende
information, han er i besiddelse af.
Tabel 1. De fire aksiomer i John Zallers RAS-model. Oversat frit efter Zaller (1992: 58).
A1 Modtagelsesaksiomet: Jo større en persons politiske opmærksomhed, des større
sandsynligheden for, at han eller hun modtager og forstår politiske beskeder.
A2 Modstandsaksiomet: Jo større en persons politiske opmærksomhed, des
nemmere modstår de beskeder, der ikke passer med hans eller hendes politiske
prædispositioner.
A3 Tilgængelighedsaksiomet: Jo mere nyligt en betragtning er blevet gjort salient,
des nemmere er den at kalde frem i bevidstheden.
A4 Svaraksiomet: Individer svarer på spørgeskemaspørgsmål ved at tage en mental
stikprøve af de umiddelbart tilgængelige betragtninger i bevidstheden.
Zaller bygger modellen op omkring fire aksiomer (se tabel 1). Det kan virke noget overdrevent for en
teori om vælgeradfærd, men det er med til at give teorien stringens, og den følgende gennemgang af
teorien vil derfor tage afsæt i disse aksiomer.
Zallers udgangspunkt er, at individers politiske ræsonnementer om et emne baserer sig på mentale
stikprøver fra en stor mængde, indbyrdes modstridende betragtninger (”considerations”) om det
pågældende emne (Zaller 1992: 40). Det beskrives med modellens aksiom A3 og A4. Betragt for
16/58

eksempel en respondent, der skal svare på et spørgsmål om forsvarspolitik. Zallers pointe er, at den
pågældende typisk ikke har en fyldestgørende og konsistent holdning om forsvarspolitik. I stedet har
han eller hun en række betragtninger, der hver især taler for eller imod forskellige politikker. Hensyn til
de offentlige finanser og aktuel regional stabilitet kan tale for et mindre forsvarsbudget; hensyn til
landets udenrigspolitiske indflydelse kan tale for et større. Hvad respondenten ender med at svare
afhænger af en stikprøve trukket fra de mest saliente betragtninger. Og om en betragtning er salient
afhænger af om den er blevet kaldt frem i bevidstheden hos respondenten – for eksempel via historier i
medierne. Zallers fokus på mentale stikprøver af saliente betragtninger kan således både forklare
politiske holdningers labilitet og deres afhængighed af det aktuelle mediebillede.
Inden vi går videre til at forklare den politiske opmærksomheds rolle, skal Zallers begreb om
prædispositioner introduceres. Hvis man kun hæfter sig ved de dele af Zallers teori, der handler om
aktivering af overvejelser, kan et indtryk af mennesker som mediestyrede marionetdukker godt fæstne
sig. Det er imidlertid ikke Zallers ærinde. Ifølge Zaller har alle visse prædispositioner i forhold til at tage
stilling til politiske valg. Prædispositioner kan ses som et sammenkog af folks livs erfaringer, barndoms
socialisering og den direkte kontakt med det politiske system (Ibid.: 23). Når folk modtager information
bliver det altid modtaget gennem et sæt af prædispositioner, som gør at vi ser det på en bestemt måde.
Hvad der bestemmer hvilke prædispositioner folk udvikler ligger uden for Zallers teori.
Prædispositioner kan således siges at udgøre RAS-modellens begrænsning som forklaring af
meningsdannelse. Aktivering af forskellige overvejelser kan forklare meget, men det er ikke hele
sandheden om den offentlige menings logik.
Efter denne præcisering af prædispositionernes funktion går vi nu over til at se på den politiske
opmærksomheds rolle i den offentlige meningsdannelse. For Zaller indtager den politiske opmærk-
somhed (”awareness”) en interagerende rolle for modtagelsen af beskeder fra medierne. For det første
gør beskeder i medierne kun betragtninger saliente i den udstrækning, individer udsættes for sådanne
beskeder og forstår at afkode deres indhold. Individer med et lavt niveau af politisk opmærksomhed vil
sjældent møde mediehistorier om politik, og når de gør det, vil de ikke altid besidde den nødvendige
kontekstuelle viden til at omsætte det til politiske betragtninger. Resultatet er en positiv sammenhæng
mellem politisk opmærksomhed og effekt af mediehistorier på vælgerens holdninger (Ibid.: 42). Det
beskrives i modellen som aksiom A1.
Den politiske opmærksomheds interagerende rolle kompliceres imidlertid af, at individer med høj
politisk opmærksomhed – der både møder mange beskeder i deres hverdag og har den fornødne viden
17/58

til at fortolke dem – samtidig er i stand til at sortere til og fra i mediestrømmen. De mest
opmærksomme individer lader sig ikke forskelsløst påvirke af enhver besked, de måtte møde, men lader
sig kun influere af beskeder, der passer til deres egne værdier. Jo større ens politiske opmærksomhed,
des vanskeligere lader man sig derfor påvirke af mediebeskeder, der strider imod hvad man allerede
mener. Det er denne effekt, der beskrives i aksiom A2.
Figur 2. RAS-modellens sammenhæng mellem politisk opmærksomhed og informationers effekt.
Effekt
Sammenhængen mellem politisk
opmærksomhed og modtagelse af beskeder
er altså ikke monoton. På den ene side er
politisk opmærksomme personer mere
eksponerede overfor og i stand til at forstå
strømmen af politiske beskeder. På den
anden side er de mest politisk
opmærksomme også i stand til at frasortere
beskeder, der strider imod deres eksisterende holdninger. Resultatet, som vist på figur 2, er et
kurvelineært forhold mellem politisk opmærksomhed og modtagelighed over for politiske beskeder. De
mindst opmærksomme modtager meget få beskeder og er dårligt i stand til at fortolke dem, de får. De
mest opmærksomme modtager beskederne, men har stor modstandskraft overfor effekten af
budskaber fra medierne.
Politisk
opmærksomhed
4.3 RAS-modellen anvendt på svensk udlændingedebat
Vi vil nu specificere, hvordan vi tror modellen virker på en svensk kontekst. Det er vores opfattelse, at
svenske og danske vælgere i det store hele har de samme prædispositioner. De danske og svenske
vælgere har de samme politiske overvejelser, men de bruger bare et forskelligt udpluk af disse
overvejelser, når de skal tage stilling til hvilket parti, de vil stemme på. Danskerne tager mere
udgangspunkt i overvejelser om udlændingespørgsmålet, mens svenskerne i højere grad gør brug af
deres overvejelser om andre politiske spørgsmål.
Årsagen til at svenskerne ikke lægger deres overvejelser om udlændingespørgsmålet til grund for deres
partivalg er, at disse overvejelser ikke aktiveres hos dem. Billedlig talt ligger de nederst i bunken af
overvejelser, og de bliver derfor sjældent taget op og brugt som baggrund for at træffe et politisk valg.
18/58

Spørgsmålet er så hvorfor disse overvejelser ikke bliver gjort saliente hos de svenske vælgere, når de gør
det hos de danske vælgere. Folks overvejelser kan blive gjort saliente af mange forskellige forhold:
gennem samtaler med familie og venner, på arbejdspladsen og andre personlige oplevelser. Vi forventer
dog kun, at én ting kan påvirke mange folk på en gang i én og samme retning, sådan at balancen i
vælgernes aktive overvejelser systematisk forskyder sig: medierne. Med John Zallers ord:
Changes in the flow of political communication cause attitude change not by producing a sudden conversion experience
but by producing gradual changes in the balance of considerations that are present in people's minds and available for
answering survey questions.” (Ibid.: 266)
Her ser vi kilden til forskellen mellem hvad svenske vælgere stemmer efter, og hvad danske vælgere
stemmer efter. Hvor de danske medier taler om indvandrerkriminalitet, taler de svenske om
kriminalitet. Hvad der i Danmark er indvandrerproblemer er i svenske medier sociale problemer.
Vi kan illustrere vores teoretiske argument med følgende eksempel. Lad os forestilles os to mænd. Den
ene er svensker, og den anden er dansker. Vi kan kalde dem Göran og Jørgen. De læser begge to avis
og ser lidt nyheder engang imellem. Da der er Folketingsvalg i Danmark og Riksdagvalg i Sverige, skal
de begge to træffe et politisk valg indenfor den nærmeste fremtid. Jørgen og Göran deler langt de fleste
holdninger. De gør sig begge to mange modstridende overvejelser om politik, og hverken Jørgen eller
Göran ved hvilke af deres overvejelser, der skal bestemme, hvem de vil stemme på. De er derfor begge
to i tvivl om, hvad de skal stemme.
Den ene dag læser Jørgen en artikel i Ekstra Bladet om, at arbejdsløsheden blandt indvandrere er
uforholdsmæssigt meget større end blandt resten af befolkningen. Artiklen nævner også, hvor meget
det koster samfundet om året. Samme dag læser Göran i Expressen om et nyt etnisk kulturhus i
Malmös centrum. Kulturhuset er åbent for alle, der er en billig restaurant, og hver fredag er der en
gratis koncert. Næste dag skal Jørgen og Göran stemme. Jørgen går stadig og tænker på
indvandrerproblemerne, og han vil stemme på nogen, der vil gøre noget ved problemet. Han ender
derfor med at stemme på Dansk Folkeparti. Göran tænker ikke på nogen indvandrerproblemer, og han
sætter sit kryds ud fra helt andre overvejelser. Han ender med at sætte krydset, hvor han plejer: ved
Socialdemokratiet.
Vores argument er således, at de svenske medier påvirker de svenske vælgere, så andre overvejelser
gøres saliente hos dem, og at de derfor ikke stemmer på Sverigedemokraterna, i så høj grad som
danskerne stemmer på Dansk Folkeparti. Opstillet som model ser argumentet således ud:
19/58

Figur 1 (gengivet). Vores applikation af RAS-modellen.
Vores forklaringsmodel i figur 1 kan med fordel sammenlignes med de to sidste aksiomer i RAS-
modellen, der gengives i tabel 1. Den første pil repræsenterer logikken i aksiom 3,
tilgængelighedsaksiomet: at betragtninger er lettere tilgængelige, når de er nyligt aktiverede, in casu
gennem medieomtale. Den anden pil repræsenterer logikken i aksiom 4, svaraksiomet: at folk svarer på
basis af de mest tilgængelige betragtninger. Her er svaret blot lig vælgerens stemme på valgdagen – og
de tilgængelige betragtninger er altså, for svenske vælgeres vedkommende, meget sjældent
indvandringskritiske. På den måde kan vores forklaringsmodel deduceres umiddelbart fra RAS-
modellen.
Medieomtale
Den midterste kasse i modellen er stiplet, fordi den repræsenterer en et uobserverbart element i vores
model. Vi kan ikke måle, om reelle overvejelser faktisk aktiveres i bevidstheden hos vores respondenter.
Men som forklaret i videnskabsteoriafsnittet er det heller ikke formålet med vores teori. Det afgørende
er i stedet, om respondenterne i vores undersøgelse svarer, som vores applikation af RAS-modellen
forudsiger. Vigtigst for vores argument er således, at de hypoteser om medieforbrug og vælgeradfærd
RAS-modellen giver anledning til, kan bakkes op empirisk. I næste afsnit udleder vi sådanne hypoteser
og bevæger os dermed et skridt nærmere en efterprøvning.
5. Udledning af hypoteser
Aktivering af
betragtninger om
indvandrere
Dette afsnit indtager en på én gang bagudrettet og fremadrettet rolle. På den ene side samler vi her op
på de teorier, der blev præsenteret i afsnit 3 og 4, og koger dem sammen til enkeltstående hypoteser. På
den anden side spiller de hypoteser, vi formulerer, en hovedrolle i opgavens videre forløb. I
metodeafsnittet operationaliseres hypoteserne, og i analyseafsnittet efterprøves de én efter én. Dette
afsnit spiller altså den vigtige medierende rolle at begrunde, hvorfor de opstillede hypoteser med
rimelighed kan udledes af de respektive teorier.
Stemme på SD
Til at begynde med formulerer vi en hypotese på baggrund af den konkurrerende forklaring fremlagt i
afsnit 3, tesen om de tolerante svenskere. Som det vil fremgå forventer vi ikke at kunne finde
opbakning til den. Det forventer vi derimod af de næste fire hypoteser, der alle er udledt af vores
20/58

applikation af RAS-modellen. De fire hypoteser relaterer sig til forskellige aspekter af vores forklaring.
Det er vores hensigt, at de hermed udgør en rimelig mangefacetteret test af den. I alt formulerer vi altså
fem hypoteser i dette afsnit. Hypoteserne præsenteres i samlet form i tabel 2 i slutningen af afsnittet.
5.1 Hypotese baseret på teorien om de tolerante svenskere
Hvis RAS-modellen er hele forklaringen på hvorfor, at Sverigedemokratena står så svagt i Sverige, så
betyder det at danskeres og svenskeres prædispositioner er helt ens. Det vil sige, at hvis svenskere
påvirkes med de samme informationer som danskere, så vil de træffe de samme politiske valg. I forhold
til vores undersøgelse vil det sige, at hvis svenskere får gjort deres holdninger til indvandrere saliente i
samme udtrækning som danskere, vil de angive stort set de samme holdninger.
Teorien om de tolerante svenskere baserer sig på, at dette ikke er rigtigt. Den implicerer at danskere og
svenskere har forskellige holdninger til indvandrere, også selvom de får aktiveret de samme
overvejelser. Til at undersøge teorien om de tolerante svenskere formulerer vi derfor følgende hypotese:
Hypotese 1. Den svenske befolknings prædispositioner er mere positive over for indvandrere end den
danske befolknings prædispositioner.
Da vi antager at danskeres og svenskeres prædispositioner er ens, forventer vi at kunne forkaste
hypotesen.
5.2 Hypoteser baseret på RAS-modellen
Som beskrevet i afsnit 4.3 er vores eget udgangspunkt – contra den alternative forklaring – at danskeres
og svenskeres holdningsmæssige prædispositioner i det store og hele er ens. I stedet baserer vi vores
argument på, at danske og svenske medier dækker indvandringsspørgsmål på markant forskellige
måder. Den forskel er en afgørende forudsætning for, at vores teoretiske argument har gyldighed. Men i
stedet for blot at antage den vil vi undersøge, om man kan finde sådan en forskel. Vi formulerer derfor
den første hypotese, der relaterer sig til vores eget argument, således:
Hypotese 2. I en given periode vil de svenske medier have væsentlig færre historier, der kan give
anledning til indvandringskritiske overvejelser, end tilsvarende danske.
Forskellen mellem svenske og danske medier, der postuleres i hypotese 2, er helt central for vores
argument. Som det vil fremgå fokuserer de resterende hypoteser og vores surveyeksperiment på at
dokumentere en effekt på stemmetilbøjelighed af mediedækning. Men selv hvis vi kan dokumentere en
21/58

effekt hænger vores teori ikke sammen, hvis ikke svenske medier sjældnere end danske aktiverer
indvandringskritiske overvejelser. Derfor er medieforskellen en vital komponent i vores forklaring. Vi
forventer således at kunne fastholde hypotese 2.
Den næste hypotese er udledt af to aksiomer i RAS-modellen. Den opsummerer samtidig den
grundlæggende logik i vores surveyeksperiment. Det bagvedliggende ræsonnement er, at hvis
indvandringskritiske overvejelser aktiveres, vil man fatte mere sympati for Sverigedemokraterne, og
derfor angive en større tilbøjelighed til at stemme på dem.
Hypotese 3. Hvis folk påvirkes med indvandringskritisk information kort inden de skal tage stilling til
hvilket parti de vil stemme på, vil de have en større tilbøjelighed til at stemme på Sverigedemokraterne.
Hypotese 3 udtrykker i en vis forstand den toleddede årsagskæde, vi præsenterede i figur 1. Vi antager
altså, at man med indvandringskritisk information kan aktivere tilsvarende overvejelser hos
respondenten. Og da respondenten ifølge RAS-modellen angiver stemmetilbøjelighed alt efter de
umiddelbart præsente overvejelser, vil Sverigedemokaterna i den situation være et oplagt valg. I hvert
fald hvis respondenten spørges umiddelbart efter påvirkningen. Hypotese 3 opsummerer dette
ræsonnement. Vi forventer dermed at kunne fastholde hypotese 3.
Hypotese 3 er nært knyttet til RAS-modellens indre logik om respondenters svarprocesser. Den udgør
dermed, i Lakatosianske termer, ”den hårde kerne” i vores teoretiske forklaring. Kan den ikke
bekræftes, må vi betragte vores forklaring som fundamentalt mangelfuld (Lakatos 1970; Chalmers 1999:
131). Omvendt tilhører de resterende hypoteser 4 og 5 i højere grad forklaringens ”beskyttelsesbælte”:
interessante, men mindre vitale tilføjelser til vores teoretiske argument (Ibid.).
I metodeafsnittet beskriver vi, hvordan vi eksperimentelt påvirker en stikprøve af svenske vælgere med
indvandringskritisk information for at teste hypotese 3. Men vi vil også gerne efterprøve effekten hos
svenskere, der naturligt påvirkes af indvandringskritisk information. Da danske medier qua hypotese 2
er mere indvandringskritiske end svenske, bør svenskere, der påvirkes af danske medier, modtage netop
denne type information hyppigere. På den måde følger det af hypotese 2 og 3 at svenskere, der ekspo-
neres for nyheder i danske medier, er mere tilbøjelige til at stemme på Sverigedemokraterna. Den tese
opsummerer hypotese 4:
Hypotese 4. Svenskere, der eksponeres for nyheder i danske medier, vil være mere tilbøjelige til at
stemme på Sverigedemokraterne end svenskere der ikke gør.
22/58

Både hypotese 3 og 4 har baseret sig på de to sidste aksiomer i John Zallers RAS-model, tilgængelig-
hedsaksiomet og svaraksiomet, der handler om hvordan overvejelser aktiveres og giver anledning til be-
stemte svar. Som beskrevet i afsnit 4.3 udgør de to aksiomer også byggestenene for vores egen forkla-
ring. Vi forventer derfor naturligt nok også at kunne fastholde hypotese 4.
Hypotese 5 tager i stedet udgangspunkt i de to første aksiomer i RAS-modellen, der handler om hos
hvem information har størst effekt. Zaller har, som beskrevet i afsnit 4.2, en teoretisk forventning om
at effekten er mindst hos de politisk mest og mindst opmærksomme og størst hos de politisk set mode-
rat opmærksomme. Hypotese 5 opsummerer denne forventning:
Hypotese 5. Effekten af indvandringskritisk information vil være størst hos de moderat politisk
opmærksomme. Sammenhængen mellem politisk opmærksomhed og effekt vil således være
kurvelineær.
Da hypotese 5 handler om hos hvem effekten er størst snarere end om der er en effekt, adresserer den
ikke vores problemformulering direkte. Til gengæld fungerer den som test for, om hele RAS-modellen
er applicerbar på svenske forhold. Hvis vi også finder opbakning til hypotese 5 står vi således med et
stærkt argument for, at RAS-modellen udgør en valid forklaringsramme for meningsdannelse i svensk
politik. Derfor mener vi den er relevant at efterprøve i denne sammenhæng. Vi forventer derfor også at
kunne fastholde hypotese 5.
Tabel 2 præsenterer de opstillede hypoteser H1-H5 i samlet form. I afsnit 7 efterprøver vi de præsente-
rede hypoteser. Mellem formulering og test er der imidlertid et vigtigt mellemled: operationalisering.
Hver enkelt hypotese udtaler sig om sammenhænge mellem et antal variable, og i ingen af tilfældene er
det på forhånd givet, hvordan variablene skal måles. Vi præsenterer vores operationaliseringer af hypo-
teserne i næste afsnit.
23/58

Tabel 2. Hypoteser og operationaliseringer
Hypotese nr. Ordlyd Forventning
1
Den svenske befolknings prædispositioner er mere
positive over for indvandrere end den danske
befolknings prædispositioner.
Forkastes
2
I en given periode vil de svenske m edier have væsentlig
færre historier, der kan give anledning til
indvandringskritiske overvejelser, end tilsvarende
danske.
Fastholdes
3
Hvis folk påvirkes m ed indvandringskritisk inform ation
kort inden de skal tage stilling til hvilket parti de vil
stem m e på, vil de have en større tilbøjelighed til at
stem m e på Sverigedem okraterne.
Fastholdes
4
Svenskere, der eksponeres for nyheder i danske
m edier vil være m ere tilbøjelige til at stem m e på
Sverigedem okraterne end svenskere der ikke gør.
Fastholdes
5
Effekten af indvandringskritisk inform ation vil være
størst hos de moderat politisk opm ærksom m e.
Sam m enhængen mellem politisk opm ærksom hed og
effekt vil således være kurvelineær.
Fastholdes
6. Metode
I dette afsnit operationaliserer vi én for én de hypoteser, der blev fremsat i foregående afsnit. Afsnittets
struktur følger de fem hypoteser, og forløber som en gennemgang af dem. Da hypoteser 3-5
undersøges med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse, gør vi med afsnit 6.3 et ophold i
operationaliseringerne for at redegøre for spørgeskemaet og respondentudvælgelsen. Da vores
eksperiment indeholder et moment af hemmeligholdelse er afsnit 6.4 dedikeret til en diskussion af
eksperimentets etiske problematik.
I forbindelse med vurdering af operationaliseringernes kvalitet, tager vi udgangspunkt i Ottar Helleviks
(2002: 53) model for operationalisering af samfundsvidenskabelige hypoteser. Hellevik opdeler en
hypoteses overgang fra teori til konkrete undersøgelser i tre led: den teoretiske definition, den
operationelle definition og data. Springet fra en teoretisk definition til en operationel definition udgør
operationaliseringen, og kvaliteten heraf kalder Hellevik den definitionsmæssige validitet. Overgangen fra
den operationelle definition til data repræsenterer dataindsamlingsprocessen, hvis kvalitet Hellevik
betegner reliabilitet. Reliabilitet angår undersøgelsens nøjagtighed (om den kan foretages af andre med
samme resultat), mens den definitionsmæssige validitet går på, om man måler det, man ønsker at måle
(Ibid.). Helleviks model opsummeres i figur 3. Ved den følgende gennemgang af hypotesernes
24/58

operationalisering, vurderer vi hypotesernes definitionsmæssige validitet og reliabiliteten forbundet med
den efterfølgende test af dem.
Figur 3: Operationaliseringsmodel. Oversat og forenklet efter Hellevik (2002)
Definitionsmæssig
validitet
Reliabilitet
6.1 Operationalisering af hypotese 1
Vi operationaliserer prædispositioner som de holdninger danskere og svenskere har, når de bliver spurgt
konkret om deres holdning til indvandring og indvandrere. Når respondenter bliver spurgt ind til et
specifikt emne, svarer det til at aktivere nogle helt bestemte overvejelser. Det svar respondenterne her
leverer, tager vi derfor som udtryk for deres prædispositioner. Vi vælger derfor at gøre brug af en
undersøgelse af danskere og svenskeres holdninger til indvandrere, for at sammenligne den danske og
svenske befolknings prædispositioner.
Både på dansk og svensk grund findes der en række systematiske studier af holdninger til flygtninge og
indvandrere. Blandt de danske studier hører Gaasholt & Togeby (1995) og Thomsen (2006). Demker
(2007) opsummerer resultaterne fra de årlige SOM-undersøgelser, der måler svenskernes holdninger til
flygtninge og indvandrere. Men landekomparation vanskeliggøres af, at studierne ikke anvender de
samme spørgsmål. I stedet for ovennævnte bruger vi derfor data fra International Social Survey
Program (ISSP), der hvert år foretager en omfattende spørgeskemaundersøgelse om et udvalgt emne i
en række deltagende lande – herunder Danmark og Sverige. 5
I hvert land er et institut tilknyttet opgaven at implementere ISSP-undersøgelsen. I Danmark varetages
5 Kilde: http://www.issp.org/members.shtml
Teoretisk defineret variabel
Operationelt defineret variabel
Data
Hypotese 1. Den svenske befolknings prædispositioner er mere positive over for
indvandrere end den danske befolknings prædispositioner.
25/58

den af Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet. I Sverige varetages den af
Institut for Sociologi ved Umeå Universitet. 6 Undersøgelsens emne varierer efter et otteårigt
rotationsprincip. Vi tager udgangspunkt i ISSP for 2003 med emnet ”National Identity”. Den
indeholder en række holdningsudsagn om indvandrere, som respondenten skal tage stilling til. Vores
operationalisering er således:
Operationaliseret hypotese 1. Der er ifølge ISSP 2003 betydeligt mere positive holdninger til
indvandrere blandt svenskere end blandt danskere.
Den definitionsmæssige validitet ved denne operationalisering vedrører springet fra prædispositioner til
de i ISSP formulerede udsagn. Generelt er det et problem, at aktiveringen af overvejelser ved hjælp af
et udsagn kan tænkes ikke at være stærk nok til, at respondenterne viser deres overvejelser om emnet. I
stedet kan det tænkes, at de trækker på andre overvejelser, der på grund af anden påvirkning er
umiddelbart tilgængelige.
Tabel 2. Oversigt over anvendte udsagn fra ISSP 2003
Det er um uligt for folk der ikke deler
landets vaner og traditioner at blive
helt svenske/danske
Etniske m inoriteter bør få offentlige
støtte til at bevare deres traditioner
Etniske grupper bør tilpasse sig det
om kringliggende sam fund
Indvandrere øger krim inaliteten
Indvandring er generelt godt for
landets økonom i
Indvandrere tager jobs fra etniske
svenskere/danskere
Indvandrere forbedrer sam fundet ved
at m edbringe nye ideer og kulturer
Staten bruger for m ange penge på at
hjælpe indvandrere
Antallet af indvandrere bør reduceres
Der er ligeledes specifikke problemer med nogle af de ni udsagn.
Se tabel 3. Man kan være enig i dem af grunde, der ikke har med
holdninger til indvandrere at gøre. Udsagnet ”etniske minoriteter
bør få offentlig støtte til at bevare deres traditioner” relaterer sig
både til respondentens holdning til indvandrere og til offentlig
støtte til samfundsgrupper i almindelighed. Det gør det uklart,
hvilke bagvedliggende prædispositioner respondenternes svar
dækker over. Da vi til gengæld sammenligner danske og svenske
svar for alle ni spørgsmål, vurderer vi, at det samlede indtryk er
tilstrækkeligt validt.
Vi vurderer undersøgelsens reliabilitet ved at konsultere den
internationale evalueringsrapport, der blev udarbejdet efter ISSP
2003 (Scholz et. al. 2005). Heraf fremgår det, at den svenske
undersøgelse stødte på oversættelsesproblemer (Ibid.: 1). Herudover nævner rapporten ingen
problemer med de danske og svenske undersøgelser. Da begge samtidig evalueres på både nationalt og
internationalt plan, skønner vi at reliabiliteten er tilfredsstillende (Ibid.: 14).
6 Kilder: http://www.issp.org/denmark.shtml og http://www.issp.org/sweden.shtml
26/58

6 .2 Operationalisering af hypotese 2
Hypotese 2. I en given periode vil de svenske medier have væsentlig færre
historier, der kan give anledning til indvandringskritiske overvejelser, end de
tilsvarende danske.
Denne hypotese vil vi teste ved at inddrage resultaterne fra en bacheloropgave udfærdiget ved Institut
for Statskundskab ved Københavns Universitet i 2005 (Christensen et. al. 2005), der netop undersøger
forskelle i integrationsdebatterne i Danmark og Sverige. Opgaven sammenligner med et
diskursteoretisk/socialkonstruktivistisk udgangspunkt tre uger op til det danske folketingsvalg i 2001
med tre uger op til de svenske valg i 2002 (Ibid.: 14, 18). Vi vil samtidig supplere denne undersøgelse
med Hans-Jørgen Nielsens (2004) undersøgelse om samme emne. Med dette udgangspunkt
operationaliserer vi hypotese 2 således:
Der er flere problemer forbundet med at anvende resultaterne fra Christensen et. al.s opgave til at
efterprøve hypotese 2. For det første dækker det kun et udsnit af den skrevne presse og ikke hele det
svenske medielandskab. 7 De elektroniske medier er heller ikke inddraget, så også dette aspekt går tabt i
operationaliseringen. 8 Ligeledes kan det diskuteres, om de tre svenske aviser er repræsentative for
svenske aviser i almindelighed. Artiklerne blev fundet ved søgning i databaser på ni forskellige ord med
relevans for indvandrerdebatten. 9 De artikler som ikke indeholdt et af de ni ord blev ikke medtaget, og
går således tabt i operationaliseringen. Samtidig skal det understreges at det undersøgte materiale
daterer sig til 2001 og 2002, og vi således ikke kan være sikre på at mediebilledet er det samme i dag for
de to lande.
Operationaliseret hypotese 2. I de tre uger op til det svenske og danske valg i 2002 og 2001
var der væsentlig færre negative historier om indvandrere i de undersøgte svenske aviser end i
de undersøgte danske.
Der er også en række reliabilitetsproblemer ved den måde kategoriseringen af artiklerne er foretaget på.
Artiklerne er kategoriseret af tre personer, der sad sammen, mens de kodede dem, og kategorierne er
7 Christensen et. al.s undersøgelse omfatter de danske aviser Politiken, Jyllandsposten og Ekstra Bladet og de svenske
aviser Dagens Nyheter, Svenska Dagbladet og Ekspressen (Christensen et. al. 2005: 19).
8 Christensen et. al. retfærdiggør fokuseringen på trykte medier med, at 88% af nyhedsproduktionen ifølge Lund (2000)
varetages af de trykte medier (Ibid.: 18).
9 De udvalgte ord er ’etniske minoriteter’, ’familiesammenføring’, ’flygtninge’, ’indvandrere’, ’integration’,
’opholdstilladelse’, ’slør’, ’statsborgerskab’ ’æresdrab’ og oversat til svensk: ’etniska minoriteter’, ’flyktingar’,
’familjeanknytning’, ’hedersmord’, ’invandrare’, ’integration’, ’medborgarskap’, ’slöjan’ samt ’ ’uppehållstillstånd’ (Ibid.:
21).
27/58

udviklet og tilpasset undervejs (Christensen et. al. 2005: 22). Der er således ikke tale om nogle på
forhånd fastlagte kriterier for kodningen, og andre personer kunne nemt tænkes at have kodet
artiklerne på en anden måde. På grund af de nævnte validitets- og reliabilitetsproblemer vil vi ikke
forlade os kun på deres resultater. Vi inddrager derfor også konklusionerne fra Nielsens undersøgelse
af udlandets syn på den danske integrationsdebat.
Nielsen har fortaget sit kvalitative studie af udlandet syn på den danske debat ved først, i perioden
primo 2001 til medio 2002, at gennemlæse i dybden enkelte aviser i de undersøgte lande. For Sverige
undersøgte han Dagens Nyheter og Svenska Dagbladet. Dernæst brugte han den indsamlede viden til at
søge i alle medier ved brug af internetsøgemaskiner i perioden start 2000 til udgangen af 2002
(Nielsen, 2004: 25). Nielsens undersøgelse lider derfor ligesom Christensen et al. under, at den er
foretaget for fem år siden, og at vi derfor ikke kan være sikre på, at billedet er det samme i dag. Nielsens
studie er et kvalitativt studie, og han har ikke foretaget en kvantitativ analyse af artiklernes synspunkter,
som Christensen et al. har gjort, hvilket er en klar svaghed. Nielsen har inddraget indslag fra svensk
radio og tv, men det ændrer ikke ved, at de elektroniske medier er stærkt underrepræsenterede i
undersøgelsen, hvilket også er en svaghed (Ibid.: 26).
Både Nielsen og Christensen et al.s undersøgelser har således mangler. Det bliver dog til dels opvejet af,
at vi bruger de to undersøgelser i kombination som en form for metodisk triangulering, der tjener til at
underbygge konklusionernes validitet (Bryman 2004: 275). Vi vurderer således, at kombinationen af
resultaterne fra de to analyser kan give os et pålideligt billede af dansk-svenske forskelle i
integrationsdebatter.
6.3 Spørgeskemadesign og stikprøvemetode
De hidtidige hypoteser har været efterprøvet ved hjælp af komparative statistikker og analyser. Den
generelle ulempe ved landekomparation er imidlertid velkendt: det er – selv i et klassisk ”most-similar-
systems” tilfælde som Danmark og Sverige – umuligt at holde alle relevante variable konstante (King et.
al. 1994: 212; Hague & Harrop 2001: 74). For at efterprøve de specifikke implikationer af vores
applikation af RAS-modellen, der formuleres i hypotese 3-5, anvender vi derfor en mere kontrolleret
forskningsmetode: den eksperimentelle.
Mere specifikt foretager vi et såkaldt 'split-ballot' surveyeksperiment (Sniderman & Grob 1996). 10 Her
produceres to spørgeskemaer, der er identiske undtagen i ét henseende. Herefter uddeles de to
10 Sniderman & Grob (1996) kritiserer faktisk split-ballot eksperimentet for at være for simpelt et redskab, idet den
uafhængige variabel typisk kun antager to værdier. Givet vores ressourcer er to værdier imidlertid det eneste realistiske.
28/58

spørgeskemaer til en kreds af respondenter, sådan at det er tilfældigt hvilken type spørgeskema, den
enkelte respondent får (Ibid.: 379). 'Split-ballot'-eksperimentets logik afspejler kongstanken i den
eksperimentelle metode: så længe alle øvrige variable er holdt konstante, kan variation i den afhængige
variabel kun tilskrives den manipulerede variabel (Hellevik 2002: 90). Da spørgeskemaet kan omdeles til
et stort antal respondenter, hævder Sniderman & Grob (1996) at 'split ballot'-eksperimentet samtidig
adresserer et klassisk metodologisk tradeoff: det har høj intern validitet idet det baserer sig på
eksperimentel kontrol, og på samme tid høj ekstern validitet idet det baserer sig på en repræsentativ
stikprøve. 11
Vi implementerer 'split ballot'-metoden ved at omdele et spørgeskema til 208 almindelige svenskere. 12
En tilfældigt udvalgt halvdel af gruppen får et spørgeskema med en indvandringskritisk artikel, mens
den anden halvdel får et skema med en neutral artikel. 13 Fremover vil vi benævne disse to artikler
eksperimentartiklen for den indvandringskritiske og kontrolartiklen for den neutrale. Respondenterne bedes
i spørgeskemaet om læse den trykte artikel. Efter artiklen er læst spørger vi, blandt en række andre
spørgsmål, hvor tilbøjelig respondenten er til at stemme på Sverigedemokraterna. Den teoretisk
forventede forskel mellem eksperimentgruppen og kontrolgruppen udgør, som forklaret i afsnit 4,
kernen i vores undersøgelse. De to spørgeskemaer, vi baserer undersøgelsen på, er vedlagt denne
opgave som bilag 1. I det følgende, hvor dets design forklares, kan læseren med fordel følge løbende
med i spørgeskemaet.
Én udfordring gik forud for alle andre i udformningen af spørgeskemaet: den sproglige. Da ingen af
denne opgaves forfattere kan svensk, producerede vi først de to skemaer i danske udgaver, og fik dem
oversat med hjælp fra svenske bekendte. Herefter pilottestede vi spørgeskemaet hos tilfældige svenske
medicinstuderende på Panum-instituttet for at udglatte sproglige og forståelsesmæssige fejl. 14
En central målsætning i udformningen af spørgeskemaet var, at undersøgelsens formål ikke skulle være
åbenbart for respondenten, sådan at vi sikrer oprigtige svar. Spørgeskemaet præsenteres derfor som led
i en undersøgelse af ”små partiers muligheder i svensk politik”. Af samme grund beder vi også
11 Bemærk, at vi ikke hermed påstår at vores egen stikprøve er repræsentativ. I det hele taget er intern/ekstern
validitetsproblematikken er næppe her så simpel som Sniderman & Grob lader ane. Som forklaret senere i afsnittet er
der svagheder ved vores forskningsdesign i begge henseender.
12 Da en del spørgsmål er blevet besvaret 'ved ikke' er det typiske N i vores analyse imidlertid kun omkring 180.
13 Vi fordelte spørgeskemaerne på respondenter ved at blande alle spørgeskemaerne sammen i en bunke og give den
enkelte respondent det skema, der til hver en tid lå øverst i bunken. På den måde bør skemaerne være tilfældigt fordelt
på respondenterne.
14 Vi opsøgte Panum-instituttet fordi vi relativt nemt ville kunne finde svenskere her. Spørgeskemaet blev pilottestet på i
alt 8 personer, alle kvindelige svenske medicinstuderende.
29/58

espondenterne angive deres tilbøjelighed til at stemme på tre andre små svenske partier. 15
Spørgeskemaet er desuden opbygget, så det indledes med klassiske demografiske spørgsmål, såsom
alder, køn og uddannelse. Det skal sikre at spørgeskemaet virker bekendt, og at formålet med
eksperimentartiklen ikke opdages. Vi er opmærksomme på de etiske problemer forbundet med at
forvanske spørgeskemaets formål (Bryman 2004: 514). Disse tages op i afsnit 6.4.
Reliabilitets- og validitetsovervejelser vedrørende vores operationalisering af 'indvandringskritisk
information' tages op i afsnit 6.5. Her vil vi redegøre for overvejelserne bag udvælgelsen af
eksperiment- og kontrolartiklen. Det var et afgørende hensyn ved udvælgelsen, at spørgeskemaet
inklusive artikel skulle være så kort som muligt. Vi ønskede ikke at miste respondenter, fordi vores
spørgeskema var for langt. Det betød imidlertid en yderligere udfordring. En kort artikel vil teoretisk
set kun have en marginal effekt set i forhold til den store mængde information, respondenten i forvejen
har modtaget. Samtidig ønsker vi en effekt, der er stor nok til at kunne måles i vores surveydata. Vores
konklusion var derfor, at vi måtte finde den stærkest mulige artikel: for at maksimere den lille effekt, vi
forventer, må vi sørge for at aktivere flest mulige indvandringskritiske betragtninger i én enkelt artikel.
Selve eksperimentartiklen er en artikel taget fra B.T., der handler om en voldtægt begået i Næstved i
sommeren 2005. Artiklen er vedlagt i bilag 2. Artiklen er valgt, fordi den handler om en grov
forbrydelse, lægger stor vægt på gerningsmændenes etnicitet, og fortæller at en fjerde gerningsmand
fortsat er på fri fod. Vi forventer derfor en stærk emotionel respons på artiklen hos den typiske læser.
For at maksimere eksperimentets eksterne validitet er det centralt, at artiklen bedst muligt simulerer en
normal avislæsningssituation. Vi formaterer derfor artiklen, så den ligner et avisudklip og skriver, at den
stammer fra en nylig udgave af ”Dagens Nyheter”. 16 Samtidig er et antal ændringer foretaget for at gøre
artiklen mere indvandringskritisk. Vi ændrer således politimesterens udsagn om gerningsmændenes
nationalitet fra ”Italien eller måske Rumænien” til ”Iran eller måske Tyrkiet. I hvert fald fra
Mellemøsten.” Ligeledes tilføjer vi artiklens sidste sætning ”Hvis de anklagede findes skyldige, kan de
idømmes op til seks måneders fængsel”. 17 Stednavnet Næstved ændrer vi til Malmö. Spørgeskemaets
påstand om at artiklen stammer fra og beskriver en hændelse, der fandt sted for nylig, er således på
ingen måde sand. Vi diskuterer som nævnt de etiske implikationer heraf i afsnit 6.4.
15 Feministisk initiativ, Piratpartiet og Svenske Pensionisters Interesseparti. Svarene vedrørende disse øvrige partier
anvendes ikke i analysen.
16 Dagens Nyheter vælges som fiktiv kilde, fordi den hører blandt Sveriges største broadsheet-aviser og derfor bør være en
troværdig nyhedskilde.
17 Ræsonnementet bag denne tilføjelse var, at vi hermed kunne aktivere betragtninger for retspolitiske stramninger – da
Sverigedemokraterne er tilhængere af sådanne, bør det øge tilbøjeligheden til at stemme på dem.
30/58

Den anden artikel, kontrolartiklen, handler om en drukneulykke og er en ægte artikel fundet i Dagens
Nyheter. Artiklen er valgt for i mindst muligt omfang at aktivere politiske overvejelser hos
respondenterne. Det viste sig overraskende vanskeligt at finde en avisartikel af passende længde, der
ikke indeholdt et politisk aspekt. Vi vurderer at de politiske implikationer af en drukneulykke er meget
små og i al fald uden klar partipolitisk tendens.
Som nævnt er der ingen grund til at forvente systematik i hvilke respondenter, der får hvilke typer
spørgeskema. I selve udvælgelsen af stikprøven forventer vi derimod en bias. Spørgeskemaet uddeles på
Malmö Centralstation, oftest til folk som venter på et tog eller en bus, og som derfor alligevel har fem-ti
minutter, de skal have til at gå. Der er tale om bekvemmelighedssampling (Bryman, 2004: 100), altså en form
for ikke-tilfældighedssampling. Årsagen til dette valg af sampling er udelukkende et spørgsmål om
ressourcer. Havde vi haft de ønskede midler, havde vi valgt simpelt tilfældig udvælgelse.
Bekvemmelighedssamplingen er et problem, da statistiske inferensmetoder baserer sig på en antagelse
om simpel tilfældig udvælgelse (Agresti & Finlay 1997: 21; Bryman, 2004: 100). Indsamlingsmetoden
svækker stikprøvens repræsentativitet for den svenske vælgerbefolkning i mindst to specifikke
henseender. For det første kan der være en form for bias i, hvem der besøger Malmö Centralstation på
de to indsamlingstidspunkter, vi gjorde brug af. 18 For det andet er der en klar geografisk bias i vores
stikprøve: Malmö-borgere og andre skåninge må forventes at være stærkt overrepræsenterede. Det er
ikke mindst vigtigt, idet Demker (2007) finder en klar geografisk tendens i opbakningen til en restriktiv
indvandringspolitik, hvor sydsvenskere er langt de mest restriktive (Demker 2007: 27). Begge forhold
skaber en betydelig usikkerhed, om hvor vidt vi kan generalisere til hele den svenske befolkning.
Det er imidlertid vigtigt at huske at vores ærinde ikke er at undersøge hvor mange, der stemmer på
Sverigedemokraterna, men at undersøge effekten af den indvandrerkritiske artikel. Bekvemmeligheds-
samplingens bias eksisterer således kun i den udstrækning personer, der venter på Malmö
Centralstation, er mere eller mindre påvirkelige af avisartikler end resten af befolkningen. Kun hvis det
er tilfældet, er den effekt vi finder over- eller underestimeret. Derfor fastholder vi vores ambition om at
generalisere til hele den svenske befolkning.
Det skal samtidig slås fast, at vi valgte Malmö Centralstation, fordi vi fandt, at det var det sted med det
bedst mulige repræsentative udsnit af befolkningen, hvor personer samtidig kan forventes at have tid til
at besvare et spørgeskema. Næsten alle samfundsgrupper bruger stationen, fra forretningsfolk der skal
med X2000-toget til møde i Stockholm til mindrebemidlede befolkningsgrupper, der skal med bussen
18 Søndag d. 15. og onsdag d. 18. april
31/58

ud til en af Malmös forstæder. For at vurdere vores stikprøves repræsentativitet vil vi i analyseafsnittet
sammenholde vores stikprøve med den generelle svenske befolkning på basis af de tre demografiske
karakteristika, vi kender fra spørgeskemaet: alder, køn og uddannelse. Ud fra denne sammenligning vil
vi foretage en vurdering af stikprøvens repræsentativitet.
Blandt de allervigtigste items i vores spørgeskema er naturligvis det, der udgør vores afhængige variabel:
respondentens tilbøjelighed til at stemme på Sverigedemokraterna. Da variablen samtidig går igen på
tværs af hypotese 3-5, præsenterer vi den her. Respondenterne spørges om, i hvilken grad de kunne
”överväga att rösta på följande partier, om det var val imorgon”. Deres svarmuligheder fordeler sig på en Likert-
skala med kategorierne aldrig, osannolikt, kanske, sannolikt og absolut (samt en ved ikke-mulighed). Årsagen
til Likert-skaleringen er at vi ønsker at måle selv de mindste ændringer i folks tilbøjelighed til at stemme
på Sverigedemokraterna. Da vi ikke har mulighed for at udsætte en gruppe forsøgspersoner for en stor
påvirkning over lang tid, er det afgørende at vi kan registre selv de mindste ændringer.
Vi har samtidig valgt ikke at lave flere kategorier end fem, da vi ikke mener den typiske respondent kan
sondre mellem flere niveauer af sandsynlighed (Hellevik, 2002: 165). At opstille eksempelvis en 10-
eller 100-punktsskala ville således være at foregive en falsk præcision. Hvad angår spørgsmålets validitet
er det uklart, i hvilken grad spørgsmålet måler tilbøjeligheden til at stemme på Sverigedemokraterna.
Respondenterne kan tænkes at lægge forskellige ting i vendingen ”överväga at rösta på”. En mere naturtro
simulation af stemmeafgivningssituationen havde i det henseende været ønskværdig. Vi vurderer dog,
alt andet lige, at jo længere i retning af ”absolut” respondenterne placerer deres svar, des større deres
umiddelbare tilbøjelighed til at stemme på Sverigedemokraterna.
6.4 Etiske overvejelser
Spørgeskemaet, der er gengivet i bilag 1, vildleder respondenten i tre distinkte henseender. For det
første hævdes spørgeskemaets emne at være ”små partiers muligheder i svensk politik”. For det andet
hævdes det for begge artiklers vedkommende, at de for nylig er bragt i Dagens Nyheter, hvor det kun
er sandt for den ene. Endelig beretter den ene artikel om et hændelsesforløb, der ikke har fundet sted.
De tre vildledninger opfylder principielt samme funktion: at sikre at respondenten svarer, som var det
en rigtig artikel og en autentisk stemmeafgivningssituation.
At spørgeskemadesignet opfylder et formål gør imidlertid ikke etiske overvejelser irrelevante. For vores
design taler, at vores emne efter alt at dømme er omgivet af et betydeligt socialt stigma. Fortalte vi, at
undersøgelsen handlede om Sverigedemokraterne, risikerede vi at respondenterne ville aflure artiklens
32/58

funktion i spørgeskemaet. Tilsvarende ville respondenterne givetvis læse artiklen med skepsis, hvis det
fremgik, at den stammer fra danske B.T. Og vores egen hensigt er netop at simulere indvandringskritisk
journalistik i svenske medier. Vi befinder os således i en situation hvor, som Gans (1962) formulerer det,
”the researcher must be dishonest to get honest data” (Gans 1962: 44, vores kursivering).
Der kan imidlertid også fremsættes alvorlige etiske indvendinger mod vores design. Klart alvorligst er
vores brug af artiklen. Dels risikerer vi med artiklen om voldtægten at skabe ubegrundet utryghed hos
vores respondenter. Dels miskrediterer vi dagbladet Dagens Nyheter ved at bringe en artikel i deres
navn. Vi gjorde under dataindsamlingen en dyd ud af øjeblikkeligt at afsløre undersøgelsens virkelige
formål for respondenter, der spurgte efter at have udfyldt spørgeskemaet. Men det efterlader et etisk
problem med de respondenter der ikke spurgte.
En fornuftig løsning, vi først blev opmærksomme på efter dataindsamlingen, havde været at overstrege
avis- og bynavne i artiklen. På den måde havde respondenterne stadig troet, de læste en svensk
avisartikel, men vi havde ikke angivet falske navne. Efter vores vurdering havde det været den bedste
måde at adressere det forskningsmæssige tradeoff mellem databehov og etiske hensyn. Hvor det
således kan diskuteres, hvor den etiske grænse går for vildledning af respondenter, er det indiskutabelt
at man bør tage alle de etiske hensyn, forskningsdesignet tillader. Vi må konstatere, at vores
spørgeskema ikke har levet op til den standard, hvilket er yderst beklageligt.
6.5 Operationalisering af hypotese 3
Hypotese 3. Hvis folk påvirkes med indvandringskritisk information inden de skal tage stilling til hvilket
parti de vil stemme på, vil de have en større tilbøjelighed til at stemme på Sverigedemokraterna.
Som nævnt i afsnit 2 er denne hypotese den mest centrale for vores teoretiske forklaring. Vores
operationalisering af den lyder:
Operationaliseret hypotese 3. Respondenter, der læser en indvandringskritisk artikel vil have en
signifikant øget tilbøjelighed til at stemme på Sverigedemokraterna i forhold til respondenter der
læser en kontrolartikel.
Overvejelserne bag udvælgelsen af artiklerne er præsenteret i afsnit 6.2. Her skal operationaliseringen
vurderes. Først den definitionsmæssige validitet. Artiklen er på to vigtige måder en meget snæver form
33/58

for operationalisering. For det første udgør den kun én bestemt form for medie. Vi kan således ikke sige
noget om hvordan respondenter ville reagere på et video- eller lydklip. For det andet repræsenterer
artiklen ikke alle slags indvandringskritiske betragtninger, da artiklen kun handler om en gruppevoldtægt.
Man kunne have fremprovokeret indvandringskritiske overvejelser hos respondenterne med mange
andre typer information, for eksempel med statistikker om indvandrergruppers træk på sociale
overførselsindkomster. Disse øvrige aspekter indfanger operationaliseringen af vores hypotese ikke, og
vi kan derfor ikke vide om respondenterne ville have reageret på samme måde, hvis de blev forelagt en
anden type indvandringskritisk information.
Til gengæld vurderer vi at nyhedstelegrammer om kriminalitet, hvor gerningsmandens etnicitet nævnes,
udgør en stor og betydningsfuld andel af den indvandringskritiske medieinformation, den typiske
danske medieforbruger modtager. Trods operationaliseringens snæverhed anser vi derfor den
definitionsmæssige validitet for at være rimelig høj. Artiklen er i det store hele en god simulering af
indvandringskritisk information.
6.6 Operationalisering af hypotese 4
Hypotese 4. Svenskere, der eksponeres for nyheder i danske medier, vil være mere tilbøjelige til at
stemme på Sverigedemokraterne end svenskere der ikke gør.
Som nævnt i afsnit 5 følger denne hypotese logisk af hypotese 2 og 3: hvis danske medier er mere
indvandringskritiske, og ens stemmetilbøjelighed påvirkes af indvandringskritisk information, må
danske medier påvirke respondenternes stemmetilbøjelighed i samme retning. Vi beder derfor i
spørgeskemaet respondenterne angive, efter en ordinal skala, hvor ofte de ser eller lytter til dansk tv og
radio. Svarmulighederne er: aldrig, en gång per månad, en gång per vecka eller en gang dagligen.
Når vi spørger til dansk tv og radio har det den tekniske årsag, at danske tv- og radiosignaler kan
modtages i det sydlige Sverige. Vi har derfor en forventning om, at en vis andel af respondenterne
angiver et hyppigt forbrug af danske medier. Hvis vi omvendt spurgte til dansk avislæsning regner vi
med at næsten alle ville svare aldrig. I analysen sammenholder vi respondenternes brug af dansk tv og
radio med deres angivelse af egen tilbøjelighed til at stemme på Sverigedemokraterna. Vores
operationalisering af hypotese 4 er derfor:
Operationaliseret hypotese 4. Der er en signifikant positiv sammenhæng mellem respondenternes
forbrug af dansk tv og radio og sandsynligheden for at ville stemme på Sverigedemokraterna.
34/58

Problemet med denne operationalisering er, at vi måler forbrug af dansk tv og radio i almindelighed,
hvor vi i virkeligheden ønsker at måle påvirkningen fra danske nyheder med dertil hørende
indvandrerkritiske historier. Der er således tale om en relativt upræcis operationalisering, i og med at et
højt dansk medieforbrug kan dække over underholdningsudsendelser, som ikke har relevans for
undersøgelsen af vores hypotese. Samtidig fanger hypotesen også kun påvirkningen fra dansk tv og
radio, og ikke påvirkningen fra aviser og internet. Den definitionsmæssige validitet er således ikke så
høj, som man kunne have ønsket.
Testens reliabilitet vurderer vi som rimelig god med hensyn til respondenternes angivelse af eget
forbrug af dansk tv og radio. Svarmulighederne er konkret formuleret, og respondenterne menes
derfor at forstå kategorier på stort set samme måde.
6.7 Operationalisering af hypotese 5
Hypotese 5. Effekten af indvandringskritisk information vil være størst hos de moderat politisk
opmærksomme. Sammenhængen mellem politisk opmærksomhed og effekt vil således være
kurvelineær.
Denne hypotese vil vi også teste ved hjælp af spørgeskemaet. Som indikator for politisk
opmærksomhed vil vi bruge uddannelse. Som indikator for effekt ser vi på det standardiserede residual
fra forventet stemmetilbøjelighed for dem, der har fået eksperimentartiklen. Vi diskuterer begge
operationaliseringer nedenfor. Den operationaliserede hypotese 5 lyder:
Operationaliseret hypotese 5. De standardiserede residualer for gruppen med eksprimentartiklen og
høj stemmetilbøjelighed på Sverigedemokaterna er positive og størst for de mellemlangt uddannede.
Som det fremgår er der et stykke vej fra den oprindelige hypotese 5 til dens operationalisering. Det
skyldes at både effekt og opmærksomhed er problematiske at måle. Hvad angår effekt kan det virke ret
kunstigt at anvende en statistisk størrelse som et standardiseret residual. Logikken bag er imidlertid, at
vi ønsker et mål for, hvor meget eksperimentartiklen 'flytter' stemmetilbøjeligheden på Sverige-
demokaterna. Vi vil ikke måle den numeriske forskel, da vi som nævnt ikke kan betragte
stemmetilbøjelighed som intervalskaleret.
35/58

Løsningen er at foretage en krydstabulering af artikeltype og stemmetilbøjelighed på
Sverigedemokaterna, som den der er vist i figur 4. 19 Cirklen indikerer det residual, vi fokuserer på. Det
angiver i en vis forstand hvor mange flere, der vil stemme Sverigedemokaterna end der ville være, hvis
artiklen ingen effekt havde. Vi fortolker residualet som et standardiseret mål for, hvor mange
respondenter eksperimentartiklen 'flytter' over i den høje stemmetilbøjelighed. Ved at bruge et
standardiseret residual kan vi sammenligne, hvor mange respondenter artiklen 'flytter' i hver enkelt
uddannelsesgruppe. På den måde fungerer residualet som nogenlunde sammenligneligt mål for
artiklens effekt. Det ændrer dog ikke på, at residualets validitet som mål for effekt kan kritiseres. Til
gengæld er det sammenligt mellem grupper, og i modsætning til simple numeriske forskelle tilskriver
det ikke stemmetilbøjeligheden et måleniveau, det ikke har.
Figur 4. Illustration af operationalisering af artiklens effekt
Tilbøjelighed til at stemme på Sverigedemokraterne
Lav Høj I alt
Kontrolartikel
Antal
Std. Residual
67
5,9
19
-5,9
86
Eksperimentartikel
Antal
Std. Residual
58
-5,9
32
5,9
90
I alt Antal 125 51 176
Den definitionsmæssige validitet for operationaliseringen af politisk opmærksomhed kan også
kritiseres, idet vi reelt måler vi respondentens uddannelsesniveau. Politisk opmærksomhed handler om
folks opmærksomhed til og forståelse af politik (Zaller, 1992: 21), hvilket deres uddannelse ikke
nødvendigvis siger noget om. Zaller fremhæver selv uddannelse som en mulig proxy-variabel for
politisk opmærksomhed, idet højt uddannede mennesker typisk er meget mere politisk opmærksomme
end lavtuddannede (Ibid.: 334). Måling af uddannelse har imidlertid en afgørende fordel: reliabiliteten
er ganske høj, idet spørgsmålet er præcist og genkendeligt. Omvendt lider spørgsmål om politisk
opmærksomhed typisk under det, Zaller kalder ”social-desirability-induced exaggeration”: respondenter
overdriver deres egen opmærksomhed for at leve op til sociale normer (Ibid.). Det introducerer et
usikkerhedsmoment, hvis størrelse vi ikke kender. Til sammenligning udgør uddannelse en upræcis,
men til gengæld pålidelig proxyvariabel. Så længe uddannelse er stærkt korreleret med politisk opmærk-
somhed, vurderer vi derfor, at det er at foretrække.
De fem opstillede hypoteser og vores operationaliseringer af dem opsummeres i tabel 3.
19 Som det fremgår anvender figur 4 en dikotom stemmetilbøjelighed på Sverigedemokaterna. Dikotomiseringen forklares
i note 26.
36/58

Tabel 3. Hypoteser og operationaliseringer
Hypotese nr. Ordlyd Operationalisering
1
2
3
4
5
7. Analyse
Den s vens ke befolknings prædis positioner er m ere
pos itive over for indvandrere end den dans ke
befolknings prædis pos itioner.
I en given periode vil de s vens ke m edier have væs entlig
færre his torier, der kan give anledning til
indvandrings kritis ke overvejels er, end tils varende
dans ke.
Hvis folk påvirkes m ed indvandrings kritis k inform ation
kort inden de s kal tage s tilling til hvilket parti de vil
stem m e på, vil de have en s tørre tilbøjelighed til at
stem m e på Sverigedem okraterne.
Svens kere, der eks poneres for nyheder i dans ke
m edier vil være m ere tilbøjelige til at s tem m e på
Sverigedem okraterne end s vens kere der ikke gør.
Effekten af indvandrings kritis k inform ation vil være
størs t hos de m oderat politis k opm ærks om m e.
Sam m enhængen m ellem politis k opm ærks om hed og
effekt vil således være kurvelineær.
Dette afsnit former sig som en efterprøvning af de fem opstillede hypoteser. Analysen er struktureret i
overensstemmelse med de teoretiske perspektiver, der blev fremlagt i afsnittene 3 og 4. Vi begynder
således med at efterprøve teorien om ”de tolerante svenskere”. Dernæst efterprøver vi hypotesen om
dansk-svenske medieforskelle. Efter at have analyseret vores stikprøve efterprøver vi de resterende
hypoteser. Til slut sammenfatter vi og konkluderer med afsæt i analysens resultater.
7.1 Hypotese 1: De tolerante svenskere
I afsnit 3 gjorde vi Mona Sahlin og Andreas Carlgren til eksponenter for den teori, at svenskere er mere
tolerante end danskere. Teorien hævder at de svenske vælgere har andre og mere indvandringspositive
prædispositioner end danske vælgere. Den udgør i den forstand en form for konkurrent til vores
forklaring. Som fremhævet i afsnit 4.3 antager vi, at svenske vælgere i al væsentlighed har samme
prædispositioner som de danske. Det er således vores forventning, at vi kan forkaste denne hypotese.
Operationaliseret hypotese 1. Der er ifølge ISSP 2003 betydeligt mere positive holdninger til
indvandrere blandt svenskere end blandt danskere.
Der er ifølge ISSP 2003 betydeligt m ere pos itive
holdninger til indvandrere blandt s vens kere end
blandt danskere.
I de tre uger op til det s vens ke og dans ke valg i
2002 og 2001 var der væs entlig færre negative
his torier om indvandrere i de unders øgte s vens ke
avis er end i de unders øgte dans ke.
Res pondenter, der læs er en indvandringskritis k
artikel vil have en s ignifikant øget tilbøjelighed til at
s tem m e på Sverigedem okraterna i forhold til
res pondenter der læser en kontrolartikel.
Der er en s ignifikant pos itiv s am m enhæng m ellem
res pondenternes forbrug af dans k tv og radio og
s ands ynligheden for at ville stem m e på
Sverigedem okraterna.
De standardis erede res idualer for gruppen m ed
eks prim entartiklen og høj s tem m etilbøjelighed på
Sverigedem okaterna er pos itive og s tørs t for de
m ellem langt uddannede.
37/58

Tabel 4 opgør de ni udsagn i ISSP 2003, der vedrører holdninger til indvandring og indvandrere. 20 Den
viser for Danmark og Sverige andelen af respondenter, der erklærede sig enige i tabellens udsagn. 21 Da
deres retninger ikke er ens, har vi opgjort hvilket land der udviser det mest indvandringspositive
svarmønster for hvert udsagn. Vi viser samtidig den numeriske forskel på de to landes værdier.
Tabel 4. Dansk-svenske holdningsforskelle om indvandring
”Meget enig” eller ”enig”
i...
Det er um uligt for folk der
ikke deler landets vaner
og traditioner at blive helt
s venske/danske
Etnis ke m inoriteter bør få
offentlige s tøtte til at
bevare deres traditioner
Etnis ke grupper bør
tilpas se sig det
om kringliggende sam fund
Indvandrere øger
krim inaliteten
Indvandring er generelt
godt for landets økonom i
Indvandrere tager jobs fra
etniske
s venskere/danskere
Indvandrere forbedrer
s am fundet ved at
m edbringe nye ideer og
kulturer
Staten bruger for m ange
penge på at hjælpe
indvandrere
Antallet af indvandrere bør
reduceres
Som det fremgår, udviser tallene en ret klar tendens. Sverige tegner sig i syv af de ni tilfælde for den
mest indvandringspositive position. Samtidig er de to tilfælde, hvor Danmark er mest positiv, også der
hvor den numeriske forskel er mindst.
Mest positive
Sverige Danmark Forskel
holdning
49 58,9 Sverige 9,9
22,6 14,3 Sverige 8,3
70,7 76,5 Sverige 5,8
54,9 70,1 Sverige 15,2
39,9 28,1 Sverige 11,8
7,5 15,1 Sverige 7,6
55,7 57,4 Danm ark 1,7
36,9 44,8 Sverige 7,9
10,7 9,1 Danm ark 1,6
20 Andre spørgsmål i undersøgelsen, der vedrører national identitet og tilhørsforhold, kunne også være relevante i denne
sammenhæng. Set i forhold til politiske partipræferencer er disse ni items dog langt de mest relevante.
21 Procentsatsen er beregnet som summen af procentsatserne ”meget enig” eller ”enig”. Det gælder dog ikke for det sidste
udsagn, hvor respondenten blev bedt om sin holdning til antallet af indvandrere. Her angiver tallene procentdelen, der
synes antallet af indvandrere skal ”reduceres meget” eller ”reduceres”. For overblikkets skyld har vi tilpasset
spørgsmålets form de øvrige spørgsmål, idet vi ikke mener det ændrer fortolkningen.
38/58

Mona Sahlins og Andreas Carlgrens beskrivelser af dansk-svenske holdningsforskelle finder således
opbakning i data. Vi fastholder derfor, mod forventning, hypotese 1. Vi tolker resultaterne sådan at de
svenske vælgere har andre og mere positive prædispositioner end danske vælgere. Direkte adspurgt om
deres holdninger, og dermed med den samme aktivering af overvejelser, udviser svenskere generelt en
mere tolerant holdning end danskere. Hvilke implikationer har det for RAS-modellen? Det betyder at
forskellen mellem Dansk Folkeparti og Sverigedemokraterna ikke kun bør tilskrives hvilke overvejelser,
der bliver aktiveret af medierne. Der er efter alt at dømme også mere fundamentale holdningsforskelle i
de to befolkningers overvejelser om indvandrere.
Samtidig er det dog klart, at selvom svenskere udviser mere tolerante holdninger, er der også i den
svenske befolkning udbredt skepsis mod indvandring. 54.9% af svenskerne mener således at
indvandring øger kriminaliteten, og 36.9% mener at staten bruger for mange penge på indvandrere.
10.7% mener at antallet af indvandrere bør reduceres. Det skal sammenholdes med at
Sverigedemokraterna kun fik 2.9% af stemmerne ved sidste valg. Selvom at der er forskelle i
prædispositioner efterlader resultaterne altså stadig et stort uforklaret spring ned til
Sverigedemokraternas lave tilslutning. Der er således stadig en god del af Sverigedemokraternas lave
tilslutning, som RAS-modellen kan tænkes at bidrage til en forklaring af. Men samtidig er det klart at
mere kulturalitiske forklaringer i termer af politisk kultur og nationalitetsforståelse kan spille en rolle
for Sverigedemokraternas lave opbakning.
7.2 Hypotese 2: Integrationsdebat på dansk og svensk
Som illustreret med den artikel, der blev citeret i indledningen, lader der til at være forskelle i dansk og
svensk mediedækning af integrationsforhold. Generelle postulater om medieforskelle, som det der
fremsættes i hypotese 3, kræver imidlertid mere end anekdotisk bevisførelse. Det forsøger vi at
fremføre her.
Operationaliseret hypotese 2. I de tre uger op til de svenske og danske valg i 2002 og 2001, var der
væsentlig færre negative historier om indvandrere i de undersøgte svenske aviser end i de undersøgte
danske.
Udgangspunktet for vores operationalisering af hypotese 3 er Christensen et. al.s (2005) diskursanalyse
af danske og svenske integrationsdebatter. Deres resultater baserer sig på i alt 723 artikler, hvis
fordeling på svenske og danske aviser fremgår af tabel 5.
39/58

Tabel 5: Antallet af artikler om etniske minoriteter i de to lande under valgkampene
Medie Antal artikler
Politiken 220
Jyllandsposten 153
Ekstra Bladet 93
Danmark i alt 466
Dagens Nyheter 139
Svenska Dagbladet 71
Expressen 47
Sverige i alt 257
I alt 723
Selv om tabel 5 ikke afdækker kvalitative forskelle mellem
Danmark og Sverige, peger den på en vigtig kvantitativ: de tre
udvalgte danske dagblade indeholdt 466 artikler om etniske
minoriteter i de tre uger op til valget, hvor de svenske i en
tilsvarende tidsperiode kun indeholdt 257. Med forbehold for
de unøjagtigheder, der er forbundet med denne type optælling,
kan vi konstatere, at etniske minoriteter fyldte betydeligt mere
i de danske mediers valgdækning. 22 Vores hypotese 2 udtaler
sig imidlertid ikke blot om omfangsforskelle, men om forskelle i omfanget af negative historier. Betragt
derfor fig. 5, gengivet fra Christensen et. al. (2005: 25). Figuren viser hvordan artiklerne fordeler sig på
indholdskategorierne positiv, negativ, begge vinkler og neutral.
Figur 5. Vinkling i forhold til etniske minoriteter. Data fra Christensen et. al. (2005).
Danske dagblades vinkling Svenske dagblades vinkling
Negativ 35%
Neutral 23%
Begge vinkler 22%
Positiv 20%
Neutral 37%
Negativ 4%
Begge vinkler 9%
Positiv 50%
Mest slående i figur 2 er forskellen i antallet af negative historier om indvandrere mellem de to lande. I
de svenske dagblade identificerede Christensen et. al. således 4% negative historier, mens de i de danske
fandt 35%. Der er tilsvarende en forskel i antallet af artikler, der indeholder begge vinkler. Hvor der i de
danske dagblade identificeres 22% er det samme tal for svenske dagblade kun 9%. Hvis vi går ud fra, at
kun kategorierne negativ og begge vinkler dækker over artikler, der kan aktivere politiske overvejelser imod
indvandring og indvandrere, udgør den type artikler 11% af den samlede svenske medieomtale. I de
danske dagblade kan hele 57% af artiklerne tænkes at aktivere tilsvarende politiske overvejelser.
22 Unøjagtighederne vedrører blandt andet manglen på audiovisuelle kilder og udvalget af dagblade. Jævnfør
metodeafsnittet.
40/58

Figur 5 viser også, at svenskere ikke kun har været langt mindre udsat for mediepåvirkning, der kunne
aktivere negative overvejelser om indvandrere. Den svenske befolkning har også været massivt påvirket
i den modsatte retning. 50% af de svenske artikler indeholdt således historier, der kunne aktivere
overvejelser hos vælgerne om, at indvandrere er et positivt aktiv for det svenske samfund, mens det i
Danmark kun var 20% af artiklerne. Den lille andel af negative historier i de svenske aviser lader
således ikke til at være udtryk for mere neutral mediedækning, men snarere markant mere positiv
mediedækning.
Christensen et. al.s resultater indikerer således, at svenske vælgere har været udsat for langt færre
negative historier og langt flere positive historier om indvandrere end de danske. Som omtalt i
metodeafsnittet har vi imidlertid fundet betydelige metodiske problemer ved Christensen et. al.s
metodiske fremgang. Vi inddrager derfor også resultaterne fra Hans-Jørgen Nielsen (2004).
Nielsen finder, at der i det danske mediebillede har været en ligelig repræsentation af forskellige
holdninger til indvandrere, og at pressen i høj grad var delt på dette spørgsmål. Debatten har været
meget polariseret. Der har været mange negative, men også mange positive historier om indvandrere
(Nielsen, 2004: 262). Den karakteristik synes at stemme meget godt overens med Christensen et. al.s
resultat i figur 5, hvor de danske artikler fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de fire kategorier.
Nielsen konkluderer om den svenske debat, at der synes ”at være en kraftig sordin på kritik af
indvandrere” (Ibid.: 199). Bortset fra enkelte episoder er der generelt blevet taget afstand fra kritik af
indvandreres kultur og levevis. Opgørelser af etniske gruppers repræsentation i kriminalstatistikker er
blevet kategorisk afvist af svenske politikere og medier. Diskussionen betragtes i sig selv som farlig
(Ibid.: 189). Daværende integrationsminister Mona Sahlin udtrykker den tendens, Nielsen identificerer,
i en debat med Moderaternes Cecilia Magnusson:
”Det synes jeg er skrækkeligt, det Cecilia siger. Etnicitet og kriminalitet er en diskussion, som vi ikke skal have.
Derimod om klassefattigdom og kriminalitet, og det er noget helt andet, Cecilia!” (Citeret hos ibid.: 187, vores
kursivering)
Den svenske debat er således, ifølge Nielsen, markant mere positiv overfor indvandrere end den
danske. Der lægges desuden låg på negative historier. Hans billede stemmer dermed godt overens med
Christensen et. al.s resultater. Som beskrevet i metodeafsnittet finder vi metodiske problemer ved såvel
Christensen et. al.s som Nielsens undersøgelser. Men de to undersøgelser underbygger hinandens
resultater, idet de med forskellige metoder og forskelligt datamateriale når frem til ensartede
41/58

konklusioner. 23 Samtidig støtter de hypotesen om, at svenske medier dækker integrationsemner mindre
negativt – og mere positivt – end danske. Vi fastholder derfor hypotese 2.
7.3 Deskriptiv analyse af stikprøven
Da hypotese 3, 4 og 5 bygger på stikprøvedata må vi, før hypoteserne efterprøves, danne os et overblik
over hvordan vores stikprøve svarer til den svenske befolkning som helhed. Da vi anvender en ikke-
tilfældig stikprøvemetode i form af bekvemmelighedssampling kan vi ikke vide, om vi har taget højde
for enhver relevant bias. Vi risikerer således uværgeligt at vores stikprøve afviger fra populationen i
henhold til en variabel, vi ikke har undersøgt. Vi begrænser os her til at undersøge stikprøvens fordeling
på variablene køn, alder og uddannelse. Da spørgsmålet om tilbøjelighed til at stemme på
Sverigedemokraterne er den gennemgående afhængige variabel, viser vi også dets svarfordeling. Tallene
for den svenske befolkning er hentet fra Statistiska Centralbyrån, Sveriges statslige statistikinstitution
(Statistiska Centralbyrån 2007a, 2007b). 24 For alle figurerne gælder det, at de lyse søjler repræsenterer
befolkningen og de mørke søjler vores stikprøve.
Figur 6. Stikprøve ift. befolkning: køn
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
50%
59%
formentlig den primære årsag.
50%
Mænd Kvinder
41%
Figurerne 6, 7 og 8 angiver respondenternes
fordeling på de tre baggrundsvariable sammen med
tilsvarende tal fra den svenske befolkning. Som det
fremgår af figur 6 er mænd overrepræsenterede i
stikprøven set i forhold til den svenske befolkning.
Overrepræsentationen kan både skyldes, at mænd
er relativt hyppigere gæster på Malmö
Centralstation, og at vi uintenderet har opsøgt
mænd hyppigere end kvinder. Sidstnævnte er
23 Jævnfør argumentet i metodeafsnittet om brugen af de to undersøgelser som triangulering.
24 Køns- og aldersfordeling fremgår af 2007a, uddannelsesfordeling af 2007b. Alderskategorierne er vores egne; de er
konstrueret med henblik på at få cirka lige store intervaller.
42/58

Hvad angår alder er især to skævheder på figur 7
iøjenfaldende: overrepræsentationen af 21-35-årige i
stikprøven og underrepræsentationen af de 51-65-årige.
Vi vurderer, at begge skævheder kan tilskrives
aldersfordelingen hos brugerne af Malmö Centralstation.
Figur 8. Stikprøve ift. befolkning: uddannelse
40%
30%
20%
10%
0%
24%
8%
25%
9%
9. klasse Erhvervsgymnasium
20%
31%
13%
18%
Gymnasiet KVU MVU+LVU
Figur 7. Stikprøve ift. befolkning: alder
0-20 21-35 36-50 51-65 66-80 80+
Figur 8 sammenligner stikprøven med
den svenske befolknings uddannel-
sesniveau. 25 Respondenter med mellem-
lange og lange videregående samt almen-
gymnasiale uddannelser er over-
repræsenterede. Tilsvarende er de
folkeskole- og erhvervsgymnasialt
uddannede underrepræsenterede. Vi må
konstatere, at der hvad uddannelse angår er betydelige repræsentative skævheder i vores stikprøve.
Som nævnt kan vi ikke foretage statistisk generalisering, da stikprøven ikke baserer sig på simpelt
tilfældig udvælgelse (Agresti & Finlay 1997: 18). Samtidig kan vi, på baggrund af de fundne skævheder,
ikke betragte stikprøven som demografisk repræsentativ for den svenske befolkning. Det er dog værd at
påpege, som nævnt i metodeafsnittet, at vores estimat af artiklens effekt kun er fejlbehæftet i den
udstrækning, stikprøven er mere eller mindre påvirkelig end svenskere i almindelighed. Senere i afsnittet
peger vi faktisk på en sådan forskel. Men der er tale om det, Hellevik (2002: 374) kalder en negativ
skævhed, idet den efter alt at dømme medfører en undervurdering af den faktiske effekt. Det ændrer
imidlertid ikke på, at vi kun kan foretage ikke-statistisk generalisering, som nødvendigvis må basere sig
på kvalitative skøn. Vores inferens til svenske vælgere i almindelighed skal tages med det forbehold.
25 Mellemlange og lange videregående uddannelser er slået sammen i én kategori, da tallene fra Statistiska Centralbyrån
ikke sondrer mellem de to.
16%
34%
40%
30%
20%
10%
0%
43/58

Figur 9. Fordeling af tilbøjeligheder til at stemme på Sverigedemokaterna
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
”Kunne du overväga rösta på Sverigedemokraterna?”
51%
6%
Aldrig Osannolikt Kanske Sannolikt Absolut Vet inte
Figur 9 viser respondenternes svar på spørgsmålet om tilbøjelighed til at stemme på Sverigedemo-
kraterne. Som forventet er fordelingen stærkt højreskæv. Snarere er det overraskende, at andelen af
respondenter, der ”absolut” eller ”sannolikt” vil stemme på Sverigedemokraterne, er omkring 17 pct.
Som nævnt i metodeafsnittet er Sverigedemokraternes opbakning imidlertid større i Skåne end i det øv-
rige Sverige. Set i det lys forekommer resultatet ikke decideret uplausibelt, om end næppe repræsentativt
for Sverige som helhed. Andelen af 'ved ikke'-svar på 18 pct. er beklagelig, da disse respondenter
hermed udgår fra de resterende analyser. De skyldes antageligvis i ligeligt omfang manglende kendskab
til partierne og uvillighed til at afsløre partipræferencer.
Sammenlagt må vi konkludere, at der er tydelige skævheder i vores stikprøve sammenlignet med tal for
den svenske befolkning. Mænd og 21-35-årige er overrepræsenterede, kvinder og 51-65-årige
underrepræsenterede. Desuden er de højst uddannede overepræsenterede på bekostning af især de
mellemlangt uddannede. Uddannelsesskævheden er vigtig, da vi antager at uddannelse fungerer som
proxyvariabel for politisk opmærksomhed. De nærmere implikationer heraf diskuteres i afsnit 7.6.
7.4 Hypotese 3: Artiklens effekt
8% 9% 8%
Hypotesen om at respondenters stemmetilbøjelighed påvirkes af hvilken artikel, de tildeles, er som
nævnt i afsnit 5 helt central for vores teoretiske argument. Vi efterprøver den derfor noget grundigere
end de øvrige hypoteser. Selv om artiklen kun kan antages at yde en marginal effekt bør den teoretisk
set aktivere overvejelser, der peger i retning af Sverigedemokraterne.
Operationaliseret hypotese 3. Respondenter, der læser en indvandringskritisk artikel vil have en
signifikant øget tilbøjelighed til at stemme på Sverigedemokraterna i forhold til respondenter der læser
en kontrolartikel.
18%
44/58

Før vi kan anvende statistiske tests, er det vigtigt at tage stilling til de karakteristika, vi tilskriver
variablene. Vores 'split-ballot'-eksperiment, hvor to uafhængige grupper påvirkes forskelligt og
efterfølgende måles i henhold til en afhængig variabel, er som udgangspunkt en oplagt kandidat til en t-
test for uafhængige stikprøver. Det er imidlertid stærkt problematisk af to grunde. For det første
fordrer t-testen en normalfordelt afhængig variabel, der, som det fremgår af figur 9, i dette tilfælde er
meget højreskæv. T-testen er dog relativt robust over for brud på denne antagelse (Agresti & Finlay
2004: 233).
Mere problematisk er det, at t-testen forudsætter en intervalskaleret afhængig variabel. Vores afhængige
variabel er som nævnt konstrueret efter en traditionel Likert-skala, der sædvanligvis klassificeres som
ordinalskaleret (Hellevik 2002: 165). Behandlede vi stemmetilbøjeligheden på intervalskalaniveau ville
det implicere, at vi kender afstanden mellem enkelte kategorier – for eksempel at der er samme
”psykologiske afstand” hos alle respondenter mellem for eksempel aldrig og osannolikt som melllem
sannolikt og absolut. Vi finder det ikke forsvarligt at gøre en sådan antagelse (Jf. Hellevik 2002: 180).
Derfor vil vi kun anvende tests på ordinal- eller nominalskalaniveau i efterprøvningerne af hypotese 3-
5.
Vi begynder med en chi-square test for uafhængighed mellem artikeltype og stemmetilbøjelighed. Tabel
6a viser en krydstabulering af de to variable. Tabel 6b rapporterer testens chi-square-værdi og
signifikansniveau. Som det fremgår resulterer chi-square-testen i en p-værdi på omkring 0.2, som er
betydeligt højere end den konventionelle grænse for statistisk signifikans. Med afsæt i denne test kan vi
altså ikke afvise nulhypotesen om uafhængighed. Til gengæld kan vi til støtte for hypotese 4 konstatere,
at residualerne har de forventede fortegn: respondenterne med eksperimentartiklen er repræsenteret
under det forventede i de lave stemmetilbøjeligheder (negative residualer) og over det forventede i de
høje stemmetilbøjeligheder (positive residualer). Det svarer til det forventede mønster, hvis artiklen har
en effekt.
Tabel 6a. Krydstabulering af stemmetilbøjelighed og artikeltype
Kontrolartikel
Eksperimentartikel
Tilbøjelighed til at stemme på Sverigedemokraterne
Aldrig Osann. Kanske Sann. Absolut I alt
Antal 67 7 4 4 4 86
Std. Residual 2,0 0,1 -1,6 -1,6 -0,3
Antal 58 7 10 10 5 90
Std. Residual -2,0 -0,1 1,6 1,6 0,3
I alt Antal 125 14 14 14 9 176
45/58

Tabel 6b. Resultat af chi-square-signifikanstest
Chi-Square test for uafhængighed
Der er imidlertid en mulig statistisk forklaring på, at chi-square-testen ikke indikerer afhængighed
mellem de to variable. To celler i tabel 6a bryder med den vigtige antagelse, at alle celler skal have en
forventet værdi på mindst fem. Det gør testens p-værdi usikker (Agresti & Finlay 2004: 258). Vi løser
problemet ved at dele den afhængige variabel ved medianen og gøre den til en dikotom variabel. 26 Det
udgør et tab af information, men det er nødvendigt for at kunne foretage en valid chi-square-test. 27
Den nye krydstabulering præsenteres i form af tabel 7a. I stedet for fem kategorier af tilbøjelighed er
der nu kun de to kategorier ”høj” og ”lav”.
Tabel 7a. Krydstabulering med dikotomiseret stemmetilbøjelighed
Tabel 7b. Resultat af chi-square-signifikanstest med dikotomiseret stemmetilbøjelighed
Som vist i tabel 7b resulterer dikotomiseringen af den afhængige variabel i en p-værdi på 0.049, lige
akkurat under den konventionelle grænse for signifikans. Chi-square-testen viser altså, at variablene er
statistisk signifikant afhængige. Vi forkaster derfor nulhypotesen om uafhængighed og konkluderer, at der
er en sammenhæng mellem artikeltype og respondentens stemmetilbøjelighed. Vi kan ved samme
lejlighed konstatere, at også de standardiserede residualer i tabel 7a indikerer en sammenhæng af netop
den retning, der postuleres i hypotese 4.
Værdi df Sig.
Pearson Chi-Square 5,814 4 0,213
Kontrolartikel
Eksperimentartikel
Chi-Square test for uafhængighed
Værdi df Sig.
Pearson Chi-Square 3,873 1 0,049
Tilbøjelighed til at stemme på Sverigedemokraterne
Lav Høj I alt
Antal 67 19 86
Std. Residual 5,9 -5,9
Antal 58 32 90
Std. Residual -5,9 5,9
I alt Antal 125 51 176
26 Helt konkret deles variablen sådan at stemmetilbøjeligheden ”aldrig” bliver til ”lav” stemmetilbøjelighed og alle højere
værdier bliver til ”høj” stemmetilbøjelighed.
27 Der findes principielt et alternativ i form af Fischer's Exact Test, der netop tager højde for små stikprøvestørrelser.
Testen er imidlertid ikke til rådighed i vores statistiksoftware (SPSS).
46/58

Chi-square-testen er karakteriseret ved ikke at basere sig på antagelser om den statistiske sammenhængs
retning, men blot at teste forekomsten af en sammenhæng. Da vores afhængige variabel er ordinalskaleret
er det imidlertid relevant også at benytte en test, der inddrager information om dens retning. Det gør vi
i form af Mann-Whitney-testen, som er beskrevet i Agresti & Finlay (2004: 232). Testen er
nonparametrisk, så højreskævheden i stemmetilbøjelighed er ikke et problem. Kort fortalt rangordner
testen samtlige angivne værdier på den afhængige variabel fra lavest til højest og sammenligner de to
gruppers gennemsnitlige placering (Ibid.). Mann-Whitney-testen udnytter således at vores afhængige
variabels værdier kan rangordnes, men ikke behandles på intervalniveau. Resultaterne af Mann-
Whitney-testen rapporteres i tabel 8.
Tabel 8. Resultat af Mann-Whitney signifikanstest: Artikeltype og stemmetilbøjelighed
Sum af
Mann-
Artikel Antal Gns. placering Z Sig.
placeringer
Whitney
Kontrol 86 82,15 7064,5 3323,5 -2,02 0,043
Eksperim ent 90 94,57 8511,5
Total 176
Som det fremgår viser Mann-Whitney-testen at værdierne for stemmetilbøjelighed er signifikant (på 5
pct.-niveau) højere for de respondenter, der fik eksperimentartiklen. 28 Vi kan således ikke blot
konkludere, at der er en sammenhæng mellem artikeltype og stemmetilbøjelighed, men også at
sammenhængen følger den teoretisk forventede retning. Da den signifikante forskel i
stemmetilbøjelighed er resultatet af et randomiseret surveyeksperiment, kan vi have tillid til, at
forskellen skyldes artikeltypen.
Vi fastholder derfor hypotese 3. Vi fortolker resultatet sådan, at respondenterne, der læste
eksperimentartiklen i tråd med RAS-modellen fik aktiveret indvandingskritiske overvejelser, og at de på
grund af disse overvejelser indikerede højere stemmetilbøjelighed for Sverigedemokaterna end de ellers
ville have gjort. Med til vurderingen hører, at en enkelt artikel kun kan forventes at have en ganske lille
effekt. Når vi alligevel finder en signifikant forskel med kun to korte avisartikler som eksperimentel
påvirkning, vurderer vi det som et resultat, der på overbevisende facon underbygger RAS-modellen.
Efter vores vurdering er det et overbevisende resultat, at vi med en kort avisartikel placeret i et
spørgeskema, læst i hast på Malmö Centralstation, kan spore en signifikant effekt på hvilket parti
respondenterne vil stemme på. Det er fristende, omend spekulativt, at multiplicere den effekt med alle
28 Sammenhængens retning fremgår af, at værdierne for kontrolartiklen får en lavere gennemsnitlig rangering (94.57) end
værdierne for kontrolartiklen (82.15). Da værdierne rangeres fra lavest til højest implicerer lavere rangering højere
værdier.
47/58

de artikler, en typisk svensk vælger læser gennem en hel valgkamp. Hvis en enkelt artikel kan udmønte
sig i en signifikant effekt, hvad kan ugevis af avisartikler og nyhedsudsendelser så ikke medføre?
7.5 Hypotese 4: Effekten af dansk tv og radio
Vi betragter, som nævnt i afsnit 5, svenskeres forbrug af dansk tv og radio som en naturlig eksponering
for indvandringskritisk information (kontra vores eksperimentelle eksponering). Hypotese 4 afspejler
den forventede effekt på stemmetilbøjelighed, der følger heraf:
Operationaliseret hypotese 4. Der er en signifikant positiv sammenhæng mellem respondenternes
forbrug af dansk tv og radio og sandsynligheden for at ville stemme på Sverigedemokraterna.
Til at efterprøve denne hypotese tager vi udgangspunkt i to spørgsmål fra vores spørgeskema. Den
afhængige variabel er som før respondentens selvangivne tilbøjelighed til at stemme på Sverige-
demokraterne. Den uafhængige variabel er den hyppighed, med hvilken respondenten angiver at se
dansk tv eller høre dansk radio (spørgsmål 7). Da begge variablene er på ordinalskalaniveau, anvender
vi det ordinale sammenhængsmål gamma. Som sammenhængsmål har gamma det vigtige fortrin, at det
er nemt at fortolke. En ulempe ved gamma er, at sammenhængsværdien påvirkes af variablenes
kategorisering. I det henseende er et andet mål, kendall's tau-b, mere robust (Agresti & Finlay 2004: 278).
Tau-b er til gengæld ikke tilrådeligt, når et sæt variable har mange tilfælde af sammenfaldende værdier
(Hellevik 2002: 255). Det har vores to variable, så vi vælger gamma som sammenhængsmål. Tabel 9
rapporterer resultatet af gamma-testen.
Tabel 9. Resultat af gamma-test: Dansk tv/radio og stemmetilbøjelighed
Som diskuteret i metodeafsnittet er der ganske meget 'støj' i vores operationalisering af ”danske
nyhedsudsendelser”. Respondenterne angiver ikke indholdet af de danske tv- og radioudsendelser, de
følger, og effekten på deres tilbøjelighed til at stemme på Sverigedemokraterne kan derfor forventes at
være relativt svag. Det er derfor lidt overraskende, at testen viser en sammenhæng, der er stærkt
signifikant (på 1 pct.-niveau). Sammenhængen er 0.425, som konventionelt rubriceres som en stærk
sammenhæng (Andersen & Jakobsen 2004: 93). Fortegnet svarer til det teoretisk forventede.
Respondenter, der ser og hører mere dansk tv og radio, er altså også mere tilbøjelige til at stemme på
Sverigedemokaterna.
Korrelation Std.-afvigelse T Sig.
Gam m a 0,425 0,096 3,887 0,00
48/58

Med til fortolkningen af resultatet hører, at kausalitetsretningen ikke er så evident som i eksperimentet.
Medieforbrug kan være en konsekvens af politisk præference lige så vel som en årsag. Sammenhængen
kan således skyldes at Sverigedemokraternas vælgere ser mere dansk tv netop for at få mere
indvandringskritisk nyhedsformidling. Til det må bemærkes, at de to mulige kausalitetsretninger meget
vel kan sameksistere. De kan endda tænkes at forstærke hinanden, sådan at Sverigedemokraterna-
sympatisører vælger at se dansk tv og derigennem bestyrkes i deres holdninger. Vi vælger derfor, på
baggrund af gamma-testen, at fastholde hypotese 4.
7.6 Hypotese 5: Politisk opmærksomhed og påvirkelighed af artiklen
Hypotese 5 tager udgangspunkt i den mest kontraintuitive implikation af RAS-modellen: at de mest
påvirkelige vælgere hverken er de mindst eller mest politisk opmærksomme, men dem i midten af
spektret. Som nævnt ligger denne hypoteses primære relevans i, at den indikerer om hele RAS-modellen
er applicerbar på svenske forhold:
Operationaliseret hypotese 5. De standardiserede residualer for gruppen med eksprimentartiklen og
høj stemmetilbøjelighed på Sverigedemokaterna er positive og størst for de mellemlangt uddannede.
Det er således også en test, der trækker store veksler på datasættet, idet vi her analyserer hvert
uddannelsesniveau for sig. Da de estimerede effekter for hvert enkelt uddannelsesniveau baserer sig på
ret få observationer, er de mere usikre end estimater baseret på hele datasættet. Et yderligere problem
for analysen er, at hypotesen operationaliserer effekt med et statistisk residual. Validitetsproblemet heri
er diskuteret i metodeafsnittet.
49/58

Tabel 10. Effekt af artiklen opdelt på uddannelsesgrupper
Uddannelse Antal
Ikke angivet 2 1,4
Folkeskole 13 0,2
Erhvervsforbere
dende
gymnasium
Alment
gymnasium
Kort
videregående
udd.
Mellemlang
videregående
udd.
Lang
videregående
udd.
14 2
54 1,7
33 0,4
33 -1,2
27 -0,4
undersøgte celler har mindst 5 respondenter.
Tabel 10 opregner effekterne i form af de
standardiserede residualer for hver uddannelsesgruppe. I
tråd med den teoretiske forventning er de fleste
residualer positive. Respondenterne i de fleste
uddannelsesgrupper er således mere tilbøjelige til at
stemme på Sverigedemokraterne, end statistisk
uafhængighed ville tilsige, når de læser
eksperimentartiklen. Det svarer til mønsteret, hvis
artiklen har en effekt. Modsat den teoretiske forventing
er effekten negativ for de to højeste uddannelsesgrupper.
For netop disse to grupper gælder det dog, at antallet af
respondenter i den undersøgte celle er endog meget lavt
– i begge tilfælde faktisk kun 1. Da cellerne kun har en
enkelt observation tilskriver vi det tilfældighed, at
residualerne er negative. Derfor angiver vi disse to celler
med en stiplet linie i figur 10 nedenfor. Alle de øvrige
Figur 10 viser tallene fra tabel 10 i grafisk form. Respondenter, der ikke har angivet uddannelsesniveau,
er udeladt. Figuren viser en ret klar kurvelineær sammenhæng mellem uddannelse og effekt, sådan at
effekten lader til at være størst for grupperne med gymnasiale uddannelser, og mindre i de laveste og
højeste kategorier. Det svarer til forventningen i hypotese 5. Bemærk ligheden med den forventede
kurvelineære form fra figur 2.
Effekt
(std. residual)
50/58

Figur 10. Effekt af artiklen opdelt på uddannelsesgrupper, grafisk.
Effekt (std. residual)
2
1,75
1,5
1,25
1
0,75
0,5
0,25
0
-0,25
-0,5
-0,75
-1
-1,25
Fordelingen af effekter, der er størst for erhvervs- og almengymnasialt uddannede og mindst for lavt-
og højtuddannede, svarer altså til RAS-modellens forudsigelse. Men det har også en anden meget vigtig
implikation: den uddannelsesgruppe, hvor effekten synes størst, de erhvervsgymnasialt uddannede, er
samtidig underrepræsenteret i vores stikprøve, jævnfør figur 8 og afsnit 7.3. Konsekvensen er, at den
effekt af artiklen, vi har identificeret kan være underestimeret, fordi stikprøven domineres af de mindst
modtagelige grupper.
Med til konklusionen hører dog, som fremhævet i metodeafsnittet, at uddannelsesniveau fungerer som
proxyvariabel for politisk opmærksomhed. Vi kan således ikke gardere os imod den omstændighed, at tabel
10 og figur 10 demonsterer en sammenhæng mellem uddannelse og effekt, der ikke har med politisk
opmærksomhed at gøre. Da resultaterne svarer så nøje til forventningerne, vælger vi dog at fastholde
hypotese 6.
Folkeskole Erhvervsforberedendegymnasium
Alment gymnasium
7.7 Sammenfatning af analyseresultaterne
Kort videregående
udd.
De 5 hypoteser er hermed efterprøvet. Vi kan konkludere, at data har underbygget alle hypoteserne,
som vi derfor har fastholdt. Data har således bekræftet de hypoteser, vi regnede med at finde
opbakning til. Hypotese 2 er blevet underbygget, idet vi har fundet de forventede forskelle i danske og
svenske mediers omtale af indvandrere. Hypotese 3 er blevet underbygget, idet vores analyse indikerer
at folks tilbøjelighed til at stemme på Sverigedemokaterna øges af at læse en indvandringskritisk artikel.
Hypotese 4 er blevet underbygget, idet respondenter der ser og hører dansk tv og radio er mere
tilbøjelige til at stemme på Sverigedemokaterna. Endelig er hypotese 5 blevet underbygget, idet
artiklens effekt lader til at være størst for de mellemste uddannelsesgrupper.
Mellemlang videregående
udd.
Lang videregående
udd.
51/58

Det skal slutteligt gentages, at den påvirkning vi udsatte vores respondenter for i hypotese 3 var ganske
lille. Det var en enkelt lille artikel, som blev præsenteret for respondenterne i en kunstig situation. Og vi
fandt en signifikant øget tilbøjelighed til at stemme på Sverigedemokraterna. Det skal sammenholdes
med hvilken effekt et konstant anderledes mediebillede, som dokumenteret i hypotese 2, har på
aktiveringen af folks overvejelser om indvandrere. Vi kan således, på baggrund af vores analyse, slutte
at medieforskelle er en del af forklaringen på, at Sverigedemokraterna ikke er så stærke som Dansk
Folkeparti er i Danmark.
Men vi har også fundet et resultat, der gik imod vores forventning. Vores teoretiske forventning var, at
ISSP-undersøgelsen ikke ville vise væsentlige holdningsforskelle mellem svenskere og danskere. Men vi
må konstatere, at svenskernes holdninger til indvandringsspørgsmål lader til at være systematisk mere
positive end danskernes. Dermed er vores antagelse om, at danskere og svenskere har de samme
prædispositioner næppe helt retvisende. Vores oprindelige forventninger samt vores endelige
stillingtagen til hver enkelt hypotese fremgår af tabel 11.
Tabel 11. Opsummering af hypoteser, forventninger og resultater
Hypotese nr. Ordlyd Forventning Resultat
1
Den svenske befolknings prædispositioner er m ere
positive over for indvandrere end den danske
befolknings prædispositioner.
Forkastes Fastholdes
2
I en given periode vil de svenske m edier have væsentlig
færre historier, der kan give anledning til
indvandringskritiske overvejelser, end tilsvarende
danske.
Fastholdes Fastholdes
3
Hvis folk påvirkes m ed indvandringskritisk inform ation
kort inden de skal tage stilling til hvilket parti de vil
stemme på, vil de have en større tilbøjelighed til at
stemme på Sverigedemokraterne.
Fastholdes Fastholdes
4
Svenskere, der eksponeres for danske m edier, vil være
m ere tilbøjelige til at stem me på Sverigedem okraterne
end svenskere der ikke gør.
Fastholdes Fastholdes
5
Effekten af indvandringskritisk information vil være
størst hos de m oderat politisk opmærksom me.
Sam m enhængen m ellem politisk opm ærksom hed og
effekt vil således være kurvelineær.
Fastholdes Fastholdes
Vi kan illustrere resultaterne med vores eksempel fra afsnit 4.3. Jørgen og Göran læser forskellige
aviser, og det har en effekt på hvad de stemmer. Men det lader også til at der var væsentlige forskelle i
Jørgen og Görans politiske holdninger, allerede inden de åbnede avisen.
52/58

Vores samlede konklusion af analysen må derfor være, at medieforskelle har en klar effekt på
stemmeadfærd. Sverigedemokraternas komparativt lave vælgertilslutning kan derfor blandt andet
tilskrives mediernes dækning af indvandringsspørgsmålet. Men der lader også til at være generelle
holdningsforskelle, der ikke nødvendigvis skyldes mediernes rolle. Vores forklaring kan derfor ikke stå
alene.
8. Konklusion
Vi har i denne opgave søgt at klarlægge om medieforskelle kan forklare, hvorfor Sverige ikke har et
antiindvandringsparti af sammenlignelig størrelse med Dansk Folkeparti. Vi har brugt John Zallers
teori om meningsdannelse til at belyse problemstillingen, samt en konkurrerende kulturalistisk
forklaring. Vi har operationaliseret vores teoretiske forventninger og testet dem ved hjælp af et
surveyeksperiment samt indhentede undersøgelser. Vi har fundet, at de svenske medier var markant
mere positive overfor indvandring og indvandrere end de danske medier.
Vores surveyeksperiment viste, at respondenter udsat for en indvandringskritisk artikel havde
signifikant øget tilbøjelighed til at stemme på antiindvandringspartiet Sverigedemokraterna. Vi fandt
ligeledes en stærk positiv sammenhæng mellem vores respondenters forbrug af dansk tv og radio og
deres tilbøjelighed til at stemme på Sverigedemokraterna. Vores analyse indikerede også at de
respondenter der var moderat politisk opmærksomme, var den gruppe, der blev mest påvirket af den
indvandringskritiske artikel. Mod egen forventning fandt vi, at der var væsentlige forskelle mellem
danskeres og svenskeres holdninger til indvandrere og flygtninge. Dermed kan vi ikke afvise, at andre
også spiller en rolle.
Vi kan således konkludere, at medieforskelle er en væsentlig del af forklaringen, men at det ikke er hele
forklaringen på at Sverige ikke har et antiindvandringsparti af samme størrelse som Dansk Folkeparti.
9. Perspektivering
Vores analyse har vist at forskelle i mediernes behandling af indvandringspørgsmål har stor betydning.
Efter at have draget disse konklusioner, er det naturligt at spørge: hvorfor tager de svenske medier ikke
indvandringskritiske perspektiver op, når de danske gør i så høj grad? Dette spørgsmål har vi ikke haft
plads til i vores opgave, men vi vil i dette perspektiveringsafsnit benytte lejligheden til at præsentere to
mulige forklaringer på dette spørgsmål.
53/58

Den første forklaring tager udgangspunkt i sociologisk institutionel teori, som den blandt andet er
formuleret af John W. Meyer og Brian Rowan (1992). Her er sociale bevægelsers behov for at være
legitime i forhold til deres omgivelser det centrale element i forklaringen. Fokus er på ideers betydning og
diffusion mellem sociale bevægelser. Den anden mulige forklaring er en forklaring inspireret af den
historiske institutionalisme, som den formuleret af blandt andre Paul Pierson (2000) og Kathleen
Thelen (1999). Her er begreber som stiafhængighed og feedbackmekanismer centrale for forståelsen. Det er
vigtigt at understrege, at ingen af de to præsenterede forklaringer er metodisk underbygget. De bygger
på refleksioner, vi har gjort os i forbindelse med opgaven og skal betragtes som forslag til, hvor
yderligere undersøgelser af emnet kan begynde.
9.1 Den sociologisk-institutionelle forklaring
Den første forklaring lægger vægten på, at der har været en afgørende forskel mellem Danmark og
Sverige i forhold til eksistensen af et intellektuelt højreorienteret miljø, der kunne oversætte den
nyudvikling af det yderste højres ideologi, der var foretaget i andre europæiske lande. Fascismens ideer
om biologisk racisme, antisemitisme og autoritarianisme udgjorde før i tiden grundlaget for det yderste
højres nationalisme. Efter anden verdenskrig blev disse ideer af indlysende grunde illegitime i den
brede befolkning i de europæiske lande. Det yderste højre forblev således politisk marginaliseret i
efterkrigstidens Europa. Dette ændrede sig, ifølge den svenske politiske sociolog Jens Rydgren, ved at
specielt franske intellektuelle kredse foretog en nyudvikling af det yderste højres ideologi (Rydgren
2005). Denne ideologiske udvikling slog igennem i Frankrig med Front Nationals politiske gennembrud
ved valget i 1984, og blev herfra spredt til resten af Europa (Ibid.: 226). Bevægelsen kan samlet
betegnes det nye højre.
Udviklingen af det yderste højres politiske ideer bestod af en udskiftning af de komponenter i det
yderste højres ideologi, der ikke længere var legitime i efterkrigstidens Europa. Det drejede sig først og
fremmest om at fjerne den biologiske racisme og de antidemokratiske træk. Disse træk blev fjernet til
fordel for en opfattelse af, at det ikke var andre kulturer per se, der udgjorde et problem, men
sammenblandingen af kulturer. Konsekvenserne af tankegangen forblev langt hen ad vejen de samme
som det gamle højres, både i analysen af samfundets problemer og i løsningen af dem. Samfundets
problemer skyldes de fremmede, og løsningen var at sende dem væk. Den afgørende forskel lå således i,
at forudsætningerne for indvandringskritikken var ændret. Derfor blev den opfattet som legitim og
kunne bruges til at mobilisere store vælgergrupper.
54/58

Rydgren har peget på, at importen af disse ideer til Danmark i høj grad skete via Den Danske Forening.
Denne forening rummede ressourcestærke intellektuelle, der havde kapaciteten til at udføre det
ideologiske arbejde, der lå i at oversætte og tilpasse det nye højres ideer til en dansk kontekst. Den
Danske Forening kan på den måde siges at have banet vejen for at andre, ved at trække på samme
ideologi, kunne fremføre indvandringskritiske synspunkter i medierne. Medierne kunne samtidig også
selv tage indvandringsproblematikken op, uden at kunne beskyldes for racisme. 29
Et sådant intellektuelt højreorienteret miljø fandtes ikke i Sverige, og det nye højres politiske ideer blev
derfor aldrig oversat til en svensk kontekst. 30 Kritik af indvandring er derfor i høj grad blevet fremført
med udgangspunkt i forskellige udgaver af det gamle højres ideologiske efterladenskaber, og kritikere
af indvandring er også blevet anskuet som sådan. 31 Diskussion af indvandrerspørgsmålet har derfor
været meget tættere knyttet til racisme i Sverige end i Danmark. Derfor har medierne i Sverige haft
svært ved at behandle emnet, og været bange for at bringe kritiske historier om indvandrere. Derfor
fokuserer svenske medier kun på indvandringens positive sider.
9.2 Den historisk-institutionelle forklaring
Den anden mulige forklaring vi vil præsentere finder de udslagsgivende faktorer i nogle helt andre
forhold. Den historisk institutionelle forklaring ville gribe tilbage til dengang Sverige og Danmark blev
industrialiseret, og de to landes socialdemokratier opstod. Sverige opbyggede i løbet af landets
industrialisering en erhvervsstruktur med få store industritunge virksomheder (Henrekson & Johansson
1999: 146). Danmark derimod udviklede en erhvervsstruktur med mange små og mellemstore
virksomheder (Ibid.: 145). Sverige havde af den grund mange flere mennesker beskæftiget i
traditionelle arbejdererhverv, og det svenske socialdemokrati havde derfor en meget større naturlig
vælgerbase end dets danske søsterparti.
Det svenske Socialdemokrati har derfor altid stået meget stærkere end det danske op igennem det
tyvende århundrede. Socialdemokratiet har derfor kunne sætte sit præg på det politiske system i Sverige,
på en helt anden måde end det danske Socialdemokrati nogensinde har haft muligheden for. Det
svenske politiske system er derfor blevet udformet, så det i høj grad favoriserer det svenske
Socialdemokrati. Dette skal ikke forstås konspiratorisk, men kun som et resultat af de
29 Man kan på den baggrund hævde at foreningen banede vejen for Dansk Folkeparti. Det er således også
veldokumenteret at Dansk Folkeparti overtog mange af Den Danske Forenings synspunkter, ligesom at flere
medlemmer af Den Danske Forening også meldte sig ind i Dansk Folkeparti, som bl.a. de kendte præstefætre Jesper
Langballe og Søren Krarup (Rydgren, 2004: 483).
30 Vi har fået dette bekræftet gennem personlig korrespondence med Jens Rydgren.
31 Sverigedemokraterna er fx mange gange fejlagtigt af journalister blevet associeret med racistiske eller nazistiske
organisationer (Rydgren, 2002: 34).
55/58

fordelingsmæssige effekter (Thelen 1999: 394), der har været indbygget i det svenske politiske system.
Det, at det svenske Socialdemokrati i en lang årrække stod meget stærkt har givet partiet muligheden
for at præge de politiske institutioner, så det også kunne stå stærkt fremover.
Det svenske politiske system er derfor sammenlignet med Danmark et meget lukket system. Der er
institutionelle barrierer i form af en højere spærregrænse og krav om, at partierne selv distribuerer
stemmesedler (Vestergaard 2006a). Det er regler, der favoriserer de etablerede partier. De svenske
medier er også blevet præget af denne institutionelle bias. Det er således kun de partier, der allerede er i
Riksdagen, der bliver inviteret med til tv-debatter (Vestergaard 2006b). Der er ligeledes regler, der retter
sig specifikt mod antiindvandringspartier. Den statsejede radiostations nyhedstjeneste Ekot, udstedte
således i 2000 et cirkulære om at Sverigedemokraterna skal omtales som fremmedfjendtligt (Ekot 2000;
Vestergaard 2006b). De svenske myndigheder har ligeledes set igennem fingre med, at medlemmer af
Sverigedemokraterna er blevet forfulgt, og at deres landsmøder er blevet mødt med trusler og hærværk.
Det har i længere perioder i praksis gjort det umuligt for partiet at afholde et landsmøde (Vestergaard
2007). De etablerede svenske partier har ligeledes nægtet at deltage i debatter med Sverigedemokraterna
(Ibid.).
I et historisk-institutionelt perspektiv har disse barrierer fungeret som feedbackmekanismer, der har
forstærket det etablerede partisystem ved at hindre konkurrerende partiers adgang til såvel medierne
som til det politiske system generelt. Et historisk-institutionelt perspektiv vil således betone, at det er
langt sværere at bringe nye politiske spørgsmål på dagsordenen i Sverige end i Danmark. De historisk
betingede institutionelle barrierer har således gjort, at Sverigedemokraterna ikke har haft mulighed for
at fremføre deres indvandrerkritiske synspunkter i medierne, ligesom medierne heller ikke af sig selv
har taget emnet op.
9.3 Fremtiden for Sverigedemokraterna
Siden sidste halvdel af halvfemserne har Sverigedemokraterna foretaget en distancering fra de racistiske
dele af den yderste højrefløj. Partiet har i høj grad oversat Dansk Folkepartis politik til en svensk
kontekst, og således bragt sin politik i overensstemmelse det nye højres ideologi. Hvis den sociologisk
institutionelle forklaring står til troende, kan det betyde, at Sverigedemokraternas indvandringskritiske
synspunkter bliver legitime for medierne at tage op. Det kan, som vores analyse har vist, betyde store
vælgermæssige omvæltninger. Men spørgsmålet er om ikke de barrierer, den historisk-institutionelle
forklaring peger på, viser sig for stærke til, at et sådant gennembrud kan finde sted.
56/58

Litteratur
Andersen, Lars Ørum og Jacobsen, Karsten Ull (2004): Introduktion til statistik med SPSS, Samfundslitteratur
Agresti, A. & Finlay, B. (1997) Statistical Methods for the Social Sciences. 3rd ed. Prentice Hall.
Bryman, Alan (2004): Social Research Methods, Oxford: Oxford University Press
Carlgren, Andreas (2002): ”Dansk Dynamit”, Sydsvenska Dagbladet 6. august 2002
Chalmers, A. F. (1999): What is this thing called Science? United Kingdom: Open University Press
Christensen, Astrid Læssø, Foltmann, Marie & Lehmann, Marie (2005): Same, same but different. Dansk og
svensk integrationsdebat. Bacheloropgave, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Converse, Philip (1964): ”The Nature of Belief Systems in Mass Publics” i Ideology and Discontent, Apter,
David E. (ed.), Free Press of Glencoe; Collier-Macmillan
Demker, Marie (2007): ”Attitudes toward immigrants and refugees. Swedish trends with some
comparisons”, paper presented at International Studies Association 48th Annual Convention,
February 28 – March 3 2007, Chicago, Illinois, USA
Gaasholt, Øystein & Togeby, Lise (1995). I syv sind. Danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere. Århus:
Forlaget Politica
Gans, H.J. (1962): The Urban Villagers, New York: Free Press
George, Nicholas (2001): ”Sweden turns to immigrants to boost workforce”, Financial Times 1.
december 2001 s. 8
Givens, Terri E. (2005): Voting Radical Right in Western Europe. Cambridge: Cambridge University Press
Hague, Rod og Martin Harrop (2001): Comparative Government and Politics. New York, Palgrave
Hellevik, Ottar (2002): Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap. Oslo: Universitetsforlaget, (5. rev. udg.).
Henrekson, Magnus & Johansson, Dan (1999): ”Sysselsättnings- och företagsstrukturen: Endast Sverige
snapsglas har, eller?”, Ekonomisk Debatt, årg. 27, nr. 3
Hollis, Martin (1994): The philosophy of social science. Cambridge: Cambridge University Press
Jelvefors, Andreas (2007): ”Rosengård brinner igen”, MetroXpress Skåne onsdag d. 18. april 2007 s. 12
King, Gary, Keohane, Robert O. & Verba, Sidney (1994): Designing Social Inquiry. Scientific Inference in
Qualitative Research. Princeton, New Jersey: Princeton University Press
Lakatos, Imre (1970): ”Falsification and the Methodology of Scientific Research Programmes” i Lakatos,
I. & Musgrave, A.: Criticism and the Growth of Knowledge. Cambridge: Cambridge University
Press
Lijphart, Arend (1971): ”Comparative Politics and the Comparative Method”, The American Political Science
Review, Vol. 65, No. 3, pp. 682-693
Lund, Anker Brink (2002): Den redigerende magt - nyhedsinstitutionens politiske indflydelse, Aarhus Universitetsforlag,
Magtudredningen
Malmö Stadskontor (2006): ”Områdesfakta för Malmö 2006 – Rosengård”, hentet på http://www.malmo.se/download/18.14a154ad10e65e90c5e80002818/20.Roseng%C3%A5rd.pdf
57/58

Meyer, John W. & Brian Rowan (1992): ”Institutionalized Organizations: Formal Structure as Myth and
Ceremony” i: John W. Meyer & W. Richard Scott (eds): Organizational Environments. Ritual and
Rationality. London: Sage, pp. 21-44
Nielsen, Hans-Jørgen (2004): Er danskerne fremmedfjendske? : udlandets syn på debatten om indvandrere 2000-
2002, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag; Rockwoolfondens Forskningsenhed
Norris, Pippa (2005): Radical Right: Voters and Parties in the Electoral Market. New York: Cambridge
University Presss
Pierson, Paul (2000): ”Increasing Returns, Path Dependence, and the Study of Politics”, The American
Political Science Review, Vol. 94, No. 2 (Jun., 2000), pp. 251-267
Popper, Karl R. (1963): Conjectures and Refutations. London: Routledge
Rosenberg, Alexander (1995): Philosophy of Social Science. Boulder: Westview Press
Rydgren, Jens (2002): “Radical Right Populism in Sweden: Still a Failure, But for How Long?”
Scandinavian Political Studies, 25(1): 27-56
Rydgren, Jens (2004): “Explaining the Emergence of Radical Right-wing Populism: The Case of
Denmark.” West European Politics, 27(3): 474–502
Rydgren, Jens (2005): “Is Extreme Right-wing Populism Contagious? Explaining the Emergence of a
New Party Family.” European Journal of Political Research, 44: 1–25
Scholtz, Evi, Harkness, Janet & Faass, Timo (2005): ISSP Study Monitoring 2003, ZUMA
Methodenbericht
Sniderman, Paul M. & Grob, Douglas (1996): "Innovations in Experimental Design in General
Population Attitude Surveys” Annual Review of Sociology. 22:377-399.
Statistiska Centralbyrån (2007a): ”Sveriges befolkning efter kön och ålder 31/12/2006”, hentet på
http://www.scb.se/templates/tableOrChart____78315.asp
Statistiska Centralbyrån (2007b): ”Utbildningsnivå för befolkningen 2006, 16-74 år”, hentet på
http://www.scb.se/templates/Product____9565.asp
Taylor, S. E., & Fiske, S. T. (1978). ”Salience, attention, and attribution: Top of the head phenomena”.
In L. Berkowitz (Ed.), Advances in experimental social psychology, (Vol. 11, pp. 249-288). New
York: Academic Press
Thelen, K. (1999): ”Historical institutionalism in comparative politics”. i: Annual Review of Political
Science, vol. 2., pp. 369-401
Thomsen, Jens Peter Frølund (2006). Konflikten om de nye danskere, København: Akademisk Forlag.
Vestergaard, Frede (2006): ”Etablissementet forsvarer sig”, Weekendavisen d. 21. juli 2006
Vestergaard, Frede (2006): ”Sveriges demokratiske underskud”, Weekendavisen d. 22. september 2006
Vestergaard, Frede (2007): ”Forsamlingsfriheden truet i Sverige”, Weekendavisen d. 27. april 2007
Weber, Max (1995): Den protestantiske ånd og kapitalismens etik. København: Nansensgades Antikvariat
Zaller, John (1992): The Nature and Origins of Mass Opinion, Cambridge: Cambridge University Press
Wilson, T. D. & Hodges, S. D. (1992). ”Attitudes as temporary constructions”. In L. Martin and A.
Tesser (Eds.), The construction of social judgment (pp. 37-65). Hillsdale, NJ: Erlbaum
58/58