Bæredygtighed

files.zite3.com

Bæredygtighed

Bæredygtigt byggeri

Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09

Pernille Hedehus


Dagens tekst

• Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed?

• Hvorfor skal vi beskæftige os med det?

• Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

• Hvor er miljøbelastningerne i byggeprojekter?

• Hvad skal vi gøre ved dem? – eller hvordan

sættes ambitionsniveauet?

• Hvordan finder vi de bedste løsninger? – og

hvordan kan vi stadig ha’ styr på økonomien?

• Hvornår skal beslutningerne tages?

• Hvem har ansvaret?

Workshop – prøv på egen krop!

Diskussion/spørgsmål


Bæredygtighed

• Misbrugt og fejlfortolket begreb!

• 3 ben i den oprindelige definition:

– Miljømæssig

– Social

– Økonomisk

• Og det fineste af alt:

– udvikling, der hænger sammen på alle 3 områder -

helhedsorienteret.


Bæredygtighed

• En BÆREDYGTIG UDVIKLING er en

udvikling, som opfylder de nuværende behov,

uden at bringe fremtidige generationers

muligheder for at opfylde deres behov i fare.


Hvorfor beskæftige sig med miljø og

bæredygtighed?

• Vise, at man tager hensyn - evt. pleje ens

omdømme som grøn bygherre

• Hensyn til dem, der skal udføre arbejdet

• Hensyn til de mennesker, der skal opholde sig i

og bruge en bygning

• Økonomi

• Lovgivning

• Vi kan ikke være

bekendt at lade

være!


Formål med miljørigtig projektering

• At få indarbejdet miljø- og bæredygtighedshensyn

i bygge- og anlægsprojekter – og i

byplanlægning

• - gøre det i tide

• - på den rigtige baggrund

• Fordel for

– Miljø og bæredygtighed

– Økonomien

– Værdien af byggeriet


Aktiviteter i processen

• Kortlægning

• Hvilke miljøproblemer kan der være ved et projekt?

• Prioritering

• Hvad er de værste miljøproblemer?

• Miljømål

• Hvor ligger vores ambitionsniveau?

• Virkemidler

• Hvilke løsninger skal vælges for at opnå miljømålene?

• Status og evaluering


• I kortlægningen gennemgås projektet

alle tænkelige miljøpåvirkninger og

deres væsentligheden vurderes

• Vurderingen foretages

systematisk efter:

– Miljøpåvirkninger

– Fysiske hovedområder

– Livscyklusfaser

Kortlægning


• Lokalitet

• Form og funktion

• Teknik og materialer

Fysiske hovedområder


• Fremstilling

• Udførelse

• Drift

• Bortskaffelse

Livscyklusfaser


1. Byrum og landskab

2. Energiforbrug

3. Materialeforbrug

4. Vandforbrug

5. Emissioner til luft

6. Emissioner til jord

7. Emissioner til vand

8. Affald

9. Støj og vibrationer

10. Indeklima

11. Arbejdsmiljø

12. Bløde miljøpåvirkninger

Miljøpåvirkninger


• Byrum, landskab og

natur

• Energiforbrug

• Materialeforbrug

• Vandforbrug

Miljøpåvirkninger - forbrug


• Emissioner til luft

• Emissioner til vand

• Emissioner til jord

• Støj og vibrationer

• Affald

Miljøpåvirkninger - omgivelserne


• Arbejdsmiljø

– Fysisk

– Kemisk

– Biologisk

– Psykisk

• Indeklima

–Termiske forhold

–Akustik

–Lys

–Luftkvalitet

–m.m.

Miljøpåvirkninger - sundhed


Bløde miljøpåvirkninger

• Dækker over bløde værdier og overordnede

ting, f.eks.:

• Sikkerhed/uheldsrisiko

• Pædagogisk synlighed

• Etik

• Samarbejde

• Ansvar

• Æstetik

• Livskvalitet

• Sociale relationer

• Børnearbejde m.m.


Prioritering

• Miljøkortlægningen vil pege på mange

væsentlige miljøpåvirkninger - for mange til at

have som indsatsområder i et projekt

• En prioritering er nødvendig!


• Spredning

- rammer effekten globalt eller lokalt?

• Omfang

- enkeltstående tilfælde eller vedvarende?

• Reversibilitet

- går det over?

Kriterier for væsentlighed

• Mængde

- stor eller lille emission/forbrug?


Miljøbelastning

Det ”bløde” miljø, grønne

områder, visuelt indtryk,

pædagogisk effekt

El- og varmeforbrug

Vandforbrug

Materialeforbrug (råstoffer og

biologiske ressourcer)

Naturpåvirkninger og luftforurening

Klimapåvirkninger

Støj

Affald

Indeklima/arbejdsmiljø, sundhed

Modstridende interesser

Samfundsinteresser

X

XX

X

XX

X

Beboerinteresser

XX

X

X

X

XX


• Case:

Opgave, prioritering

– Nyt kommunesæde for Ny Holbæk kommune

• Udfyld skema med de væsentligste

belastninger og prioriter

Miljøpåvirkning

Byrum, landbrug og natur

Energiforbrug

Materialeforbrug

Vandforbrug

Emissioner til luft

Emissioner til jord

Emissioner til vand

Fremstilling

Udførelse

Livscyklusfaser

Drift

Bortskaffelse


• Skal være konkrete og målbare krav

• Generelle - ikke begrænse de projekterendes

valgmuligheder

• De miljømæssige rammer for det videre arbejde

• Eksempler:

Miljømål

• Energiforbruget fra knappe energi-ressourcer

skal være lavere end 25 KWh/kvm

• Isoleringen skal være 400 mm og der skal

være hybrid-ventilation


Virkemidler - Økologisk byggeri?


Virkemidler – gamle dyder


Virkemidler – konstruktive løsninger


Virkemidler - flere konstruktive løsninger


Energimæssige virkemidler

• Udfyldning - reduktion af overfladeareal

• Omfattende efterisolering (ved renovering)

• Energieffektive installationer

• Solceller

• Urbane vindmøller

• m.m.


Energieffektive vinduer (Provent)

• Ventilerede

vinduer virker

ved at friskluft

ledes gennem

mellemrummet i

vinduet og

derved

genvinder en del

af varmetabet

gennem vinduet.

• Desuden

forvarmes

friskluften,

hvilket øger

komforten.

• 10-30 %

reduktion af

samlet varmetab

via ventilation

og vinduer


Virkemidler - teknologiske løsninger


Virkemidler – Bæredygtigt byggeri?


Totaløkonomiske vurderinger

• Man kommer ikke udenom økonomien!

• De totaløkonomiske vurderingerne

inddrager såvel

– anskaffelse

– drift

– bortskaffelse

• Det er ikke nøjagtige beregninger, men

alene et fingerpeg


Tilbagebetalingstider

• Mere nøjagtige beregninger af de økonomiske

konsekvenser

• Konservative eller fremskrevne

• Giver en vurdering af, hvor længe der vil gå, før

investeringen giver overskud


Egentligt ikke!

Krav om miljørigtig projektering

• Planloven

• 1) Mindskelse af miljøbelastningen,

• 2) Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse

• Bygherrevejledningen (2003):

• Bygherren bør …..inddrage såvel miljøforhold som

arbejdsmiljøforhold i projekteringen, eksempelvis

principperne for miljørigtig og arbejdsmiljørigtig projektering.

Miljø- og arbejdsmiljøforhold omfatter såvel forholdene under

udførelsen som forholdene i det færdige byggeri.

Derudover:

• Bygningsreglementet

• Konkrete energikrav, belysning, ventilation, brand m.m.

Endelig kan der være krav i lokalplaner der går ud over BR –

f.eks. om svanemærkede huse eller andet.


Hvornår skal beslutningerne tages?


• Bygherren

• Bygherren

• Bygherren

Hvem har ansvaret?

– Skal sørge for at stille krav

– Skal sørge for at fastholde

krav

– Skal sørge for at følge op

på krav


Øvriges ansvar -

• At have kompetencer til at forstå

bygherrens krav

• Have vilje (og viden, kompetencer,

værktøjer) til at efterleve dem


Hvad er økonomien i miljørigtig projektering?

• Jo tidligere man inddrager miljørigtig projektering

i et projekt - jo mere får man ud af det!

– Integrerede løsninger

– Besparelser

– Bedre miljø

– Langsigtede virkemidler

• Udgiften er relativt større på små projekter – og

forsvindende på store!

– Anlægssum på 5 mill. Honorar ~ 0,8 – 1,4 %

– Anlægssum på 200 mill. Honorar ~ 0,05 -0,06 %

– DR’s koncertsal ~ 0,0014 %

• Gevinster:

– Besparelser på driften

– Bedre indeklima

– Bedre arbejdsmiljø

– Bedre miljø m.m.


• Det kan ikke betale

sig at lade være!


• Parallelt udviklingsprojekt

• Realea

Realea

– Energiparcel – ny energi til dit hus

• 4 huse fra 70’erne bruges som

udgangspunkt

• Udvikle metoder til

• Fremtidssikre renovering

• Energirenoverings ”pakkeløsninger”

• Efterfølgende beboelse og parallel

målinger til dokumentation af løsninger

More magazines by this user
Similar magazines