Forslag til emne for masterprojekt

files.zite3.com

Forslag til emne for masterprojekt

En netrådgivning designet af unge

Hvilke ønsker har unge til netrådgivning eller til rådgiveren, og harmonerer det med en rådgivning

der tager afsæt i et demokratisk sundhedsparadigme, kombineret med et oplevelsesorienteret og

humanistisk rådgivningsperspektiv?


Indledning/kontekst..............................................................................................................................3

Teoretiske afsnit...................................................................................................................................4

Indledning ....................................................................................................................................4

Det demokratiske sundhedsparadigme.........................................................................................4

Oplevelsesorienteret og humanistisk netrådgivning ....................................................................6

Den kulturelle frisættelse .............................................................................................................7

Rusmiddelscenen .......................................................................................................................11

Opsamling på teoriafsnittet (mangler) .......................................................................................12

Settingperspektivet.............................................................................................................................12

Teoriafsnit om setting (mangler)................................................................................................12

Nettet som setting.......................................................................................................................12

Metodeafsnit (mangler noget fra Kvale)............................................................................................14

Interviewguide (mangler at forholde mig kritisk til guiden)......................................................18

Begrebsafklaring ........................................................................................................................19

Analyse – brevkasserne......................................................................................................................20

Et billede af indholdet................................................................................................................20

Sammenfatning (her inddrage Ziehe) ........................................................................................25

Analyse af interviewene.....................................................................................................................26

Generelt (her inddrage Ziehe)....................................................................................................26

Drenge – interview. (her inddrage Ziehe)..................................................................................26

Pige – interview. (her inddrage Ziehe).......................................................................................27

Det demokratiske sundhedsparadigme i spil......................................................................................29

Det oplevelsesorienterede og humanistiske rådgivningsperspektiv i spil..........................................30

Diskussion..........................................................................................................................................30

Konklusion.........................................................................................................................................31

Perspektivering ..................................................................................................................................31

Anvendt litteratur ...............................................................................................................................31

2


Indledning/kontekst

Den unge der eksperimenterer med stoffer og beruselse, er på mange måder overladt til sig selv.

Hvis han gerne vil tale med en voksen, så er vores holdning ofte: at fordi det er forbudt, så skal

han/hun bare holde op. Dermed ”henviser” vi i virkeligheden den unge, til andre brugere af stofferne,

hvis han/hun har problemer, og i stofmiljøet, taler man ikke om de negative oplevelser ved stofferne.

”det var mest de positive ting, ved det ikke – vi snakker jo aldrig rigtig om at vi havde det

dårligt, jo så gjorde vi lidt grin med at vi havde det dårligt, men vi snakkede aldrig rigtig om hvor

farligt det var, ikke hvad jeg kan huske af, det er først gået hen hvor vi nu alle sammen lige har indrømmet

at det var lidt, at det lige tog lidt overhånd, hvor vi så har siddet og snakket om at vi faktisk

havde det meget dårligt, i forhold til hvor sjovt vi havde haft det” 1 .

De unge i dag angiver to tilsyneladende modstridende grunde til at eksperimentere med stoffer. Den

ene er at de unge på den ene side siger at livet er utrolig nemt (Det er svært at få lov til at bo uden

tag over hovedet, og man kan heller ikke dø af sult), på den anden side er livet utroligt kompliceret

(hvem er jeg? Hvor er jeg på vej hen? Hvad skal jeg der når jeg kommer derhen?), det sidste er udtryk

for den kulturelle frisættelse. De to grunde til at eksperimentere med stoffer, er ikke modstridende,

de bruges af unge, både samlet og hver for sig, alt efter hvilke unge vi taler med.

Nettet er et fristed, hvor den unge kan finde voksne, der godt tør tale med unge om stofproblemerne.

En af de måder de ”taler” med de voksne er blandt andet via brevkasser. Unge har udviklet netkompetencer,

som for eksempel at ”tale på skrift”, det er en udfordring som stiller specielle krav til rådgiverne

på nettet, men hvis det lykkes at kombinere de unges kompetencer med rådgivernes kompetencer,

så er det muligt at skabe et rum, hvor man kan hjælpe unge.

Rådgivning via nettet kan tage udgangspunkt nedennævnte 4 traditionelle rådgivningstilgange som

for eksempel rådgivning i et systemisk og narrativt perspektiv, rådgivning i et kognitivt perspektiv,

rådgivning i et oplevelsesorienteret og humanistisk perspektiv og rådgivning i et psykodynamisk og

psykoanalytisk perspektiv, men forskellige blandingsformer kan også forekomme.

Med udgangspunkt i den kulturelle frisættelse af de unge, har vi fået en ungdomskultur hvor det i

kammeratskabsgruppen er blevet accepteret at tage stoffer, det er ikke acceptabelt at miste kontrollen.

Jeg har i min artikel på modul 3 2 argumenteret for at et demokratisk sundhedsparadigme kombineret

med et oplevelsesorienteret og humanistisk rådgivningsperspektiv, er én velegnet metode til netrå-

1

Kilde interview med pige informanten.

2

Licht Flemming W. „internettets muligheder for at tilføre unge en øget handlekompetence i relation til brug/misbrug

af rusmidler“ upubliceret, maj 2004.

3


dagivning, men hvordan oplever de unge det? Denne afhandling anlægger et brugerperspektiv med

henblik på at besvare følgende spørgsmål/problemformulering:

Hvilke ønsker har unge til netrådgivning eller til rådgiveren, og harmonerer det med en råd-

givning der tager afsæt i et demokratisk sundhedsparadigme, kombineret med et oplevelses-

orienteret og humanistisk rådgivningsperspektiv?

Via en analyse af 75 breve, som er sendt ind til brevkasserne på netstof.dk og drugbuster.dk, vil jeg

forsøge at give et svar på ovenstående problemformulering. Analysen vil endvidere blive brugt til at

kvalificere 2 kvalitative interviews med nogle unge der på den ene eller anden måde har haft et pro-

blematisk stofforbrug, og derfor måske kunne have været brugere af en netrådgivning.

Teoretiske afsnit

Indledning

Her vil jeg give en indføring i det der den teoretiske baggrund for min afhandling. Teoridelen kan

deles op i to afdelinger: for det første en afdeling der refererer til et rådgivningsmæssigt perspektiv,

hvor jeg tager afsæt i et oplevelsesorienteret og humanistisk rådgivningsperspektiv, indenfor ram-

merne af et demokratisk sundhedsparadigme og for det andet en afdeling, som kigger på de unge

som gruppe, og deres vilkår, her inddrager jeg Thomas Ziehe og Johanne Korsdal Sørensen med

flere, hvor Thomas Ziehe står for en overordnet sociologisk indgang til ungdomsbegrebet og Johan-

ne Korsdal Sørensen med flere står for en konkret tilgang til ungdomskulturen.

Det demokratiske sundhedsparadigme

Traditionelt har offentlige myndigheder, inden for forebyggelse af livsstilsproblemer (sund mad,

rygning, sol, alkohol med videre) haft en pædagogisk tilgang til målgrupper, hvor de gerne ville

ændre sundhedsvaner, der bedst kan karakteriseres som moraliserende og bedrevidende. Sundhed

går hen og bliver den enkeltes problem og ansvar, hvor den samfundsmæssige dimension helt

mangler og hvor det kun er livsstilen der fokuseres på med deraf manglende fokus på levevilkårene 3

3 Jensen B. B. 2000 Handlekompetence, sundhedsbegreber og sundhedsviden. I: L. Hounsgaard &J.J. Eriksen (red)

Læring i sundhedsvæsenet. Gyldendal Uddannelse, s. 191 – 212

Figur 1: Figuren er taget fra Jensen 2000 "Handlekompetence, sundhedsbegreber og sundhedsviden. I: L. Hounsgaard

& j.j. Eriksen (Red) Læring i sundhedsvæsenet. Gyldendal Uddannelse, s. 192

4


til følge. Den moraliserende sundhedsundervisnings formål, er at ændre gruppens adfærd, så den

kommer til at leve på den sunde og korrekte måde. Det er en topdown model - læreren, pædagogen

eller rådgiveren har svarene på hvordan målgruppen skal leve sit liv.

WHO’s definition af sundhed lyder: ”Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, psykisk og soci-

alt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed” (ibid. 192)

Konsekvensen af WHO’s definition bliver, at eksperterne, (læger, pædagoger, rådgivere eller lære-

re) ikke kan sætte sig som dommere over, hvordan det sunde liv skal leves.

Målet med

sundheds-

pædagogik-

ken skifter

karakter ved

overgang til

et demokra-

tisksund- hedsbegreb.

Målet bliver

at øge mål-

gruppens

Figur 1:

Moraliserende sundhedsbegreb

Sundhedsformidling

Adfærd/livsstil

Sygdom

Sundhed er lukket begreb

Mål: adfærdsændring

Moraliserende

Måling af adfærd

Sundhedsbegreb

Pædagogisk tilgang

Evaluering

Demokratisk sundhedsbegreb

Sundhedspædagogik

Levevilkår og livsstil

Livskvalitet og fravær af sygdom

Sundhed et åbent begreb

Mål: øge handlekompetence

Målgruppe-medbestemmelse

”Måling” af handlekompetence

egne visioner og potentialer til at gribe forandrende ind over for forhold, der har betydning for deres

sundhed. Dette kaldes for handlekompetence - eller handlekraft (ibid. 198/199), i modsætning til det

moraliserende sundhedsbegreb, hvor det er adfærdsændringen der er målet, se figur 1. Selve sund-

hedsbegrebet skifter også karakter, idet sundhed – udover at være sat til diskussion som begreb –

også relateres til hele vores livsområde, omfattende livsstil og levevilkår. Sundhedsbegrebet må

udvides på flere leder. Det må for det første udvides fra snævert til bredt, idet både livsstil og leve-

vilkår må tænkes med i en forståelse af, hvorfor sundhed udvikler sig som det gør i vores samfund.

Dernæst må det udvides fra et lukket, negativt begreb, hvor sundhed udelukkende defineres som

fravær af sygdom, til et positivt begreb, hvor sundhed både indeholder livskvalitets- og sygdoms-

mæssige dimensioner. Selve begrebet ”handling” står således som noget centralt, der får store kon-

sekvenser for sundhedspædagogikken. For at en aktivitet kan betegnes som en sundhedsmæssig

handling indenfor det demokratiske sundhedsbegreb skal to kriterier være opfyldt:

- Deltagerne/målgruppen skal selv være med til at beslutte at sætte aktiviteten i værk.

5


- Aktiviteten skal rette sig mod at forandre tingenes tilstand i sundhedsfremmende retning

Ud fra denne definition kan kun iværksættes handlinger, som målgruppen er indforstået med. Jeg

har tidligere i en artikel om emnet ”Internettets muligheder for at tilføre unge en øget handlekompe-

tence i relation til brug/misbrug af rusmidler” argumenteret for at med det demokratiske sundheds-

begreb som udgangspunkt, så er det oplevelesesorienterede og humanistiske rådgivningsperspektiv,

det rådgivningsperspektiv, der i sin tilgang til brugeren/klienten bedst understøtter det demokratiske

sundhedsbegreb.

Oplevelsesorienteret og humanistisk netrådgivning

- Vi må konstatere, ved at se i skemaet (se nedenfor) under punkterne 1, 3, 9, 10 og 11, at det er

muligt at etablere en personlig kontakt, som er grundlaget for en oplevelsesorienteret og humani-

stisk netrådgivning, men i spejlingen og tolkningen kan der opstår misforståelser på grund af det

manglende nonverbale sprog i netkommunikationen.

Ved at arbejde med forskellige metoder, som har det til fælles, at de leder brugeren til en her-og-nu

udforskning af følelser og tanker i oftest følelsesladede situationer, (som brugeren forestiller sig i

fantasien eller udspiller via forskellige former for rollespil) forsøger den oplevelsesorienterede og

humanistiske terapi, at skabe et tydeligere billede eller en konkret fantasi, som knytter sig til bruge-

rens problemer. Her egner nettet sig perfekt til at være rammen om en sådan fantasi, idet der kan

hentes billeder eller linkes til billeder, videoklip mv., som kan underbygge en hvilken som helst

fantasi.

Brugeren betragtes som ekspert i sit eget liv og brugeren kan selv træffe de rigtige valg og skabe

mening i sine egne oplevelser, man arbejder primært med processen mellem terapeut og bruger,

terapeuten vil hele tiden søge at spejle, hvordan terapeuten hører og forstår det brugeren siger, så

brugeren får hele tiden mulighed for at korrigere det terapeuten siger 4 .

Gennem spejlinger og tolkninger, (hvor tolkninger kan være et forslag til en anden måde at se tingene

på, det kan også være et forslag om at undersøge bestemte følelser brugeren giver udtryk for),

kan brugeren få kognitiv indsigt i hvordan noget forholder sig i brugeren selv og dennes omverden

og dermed give brugeren en struktur at holde fast i. Den manglende nonverbale kommunikation på

nettet, kan være en årsag til at spejlingen og tolkningen fra terapeutens side blev misforstået, eller

udført på et forkert grundlag, derfor kan metakommunikation 5 være en af måderne, sammen med

4 Lønsted Vilhelm og Schramm Mads ”www.nærkontakt.net” - netpsykologi, kommunikation og rådgivning. Dansk

Psykologisk forlag København Ø 2001 (side 127 - 145)

5 kommunikation om kommunikationen, det vil sige sikkerhed for at der ikke sker fejltagelser og opstår konflikter i en

kommunikation mellem to mennesker ved, at den ene part får mulighed for at spørge om, hvad den anden mener

6


actionwords og emotioncons, til at løse problemet med den manglende nonverbale kommunikation.

Så metakommunikation er en kompetence, som kræves af begge parter, men i særlig grad af tera-

peuten. Når det oplevelsesorienterede og humanistiske rådgivningsperspektiv er valgt, er det ikke

fordi det i virkelighedens verden findes og kan peges på, men fordi det i sit udgangspunkt har re-

spekten for det enkelte individ, og at individet skal være en del af løsningen.

Skrift Tale E-mail

e-mail giver bedre mulighed for hurtig feedback i forhold til normal

1 Fysisk nærhed Adskilt i tid og rum Ansigt til ansigt

skriftlig fremstilling. Dermed opstår fornemmelse af familiaritet og

interaktivitet med modtager

2

Mulighed for fri

samtale

Mangel på fysisk tilstedeværelse

befordrer den fri samtale.

Kendt alder, køn status opbygger

hierarki.

e-mail giver mere plads til den fri samtale end normalt skriftsprog.

3

Grad af personlig

åbenhed

Mangel på fysisk tilstedeværelse

medfører åbenhed.

Åbenhed hæmmet af samtalepartners

fysiske tilstedeværelse.

e-mail medfører endnu mere åbenhed end normalt skriftsprog

4 Initiativ

Kan skrive til hvem som helst, men

man har ikke kontrol over, hvem der

modtager på adressen.

Taleren er ikke altid fri til at tage

initiativ selv ansigt til ansigt.

e-mail giver let adgang på alle tider – tilgængelighed gør det lettere

at sende end ved traditionel skrivning.

5 Respons Skrivning tillader stor tidsforsinkelse

Ansigt til ansigt kræver umiddelbar

respons.

Ved e-mail forventes hurtig respons.

Selvom e-mail i sin natur er varig (kan gemmes), anvender brugere

6 Varighed Varigt Flygtigt

det på linie med (flygtige) telefonopkald eller ansigt-til-ansigt konversationer.

Brugen sker ofte på samme måde med manglende

redigering og mindre formel stil.

7

Behandle information

Kan læses hurtigt

Lineært kun i takt med, at det

produceres.

Hurtigere at scanne for information end talesignal.

Mindre redigering end normal skrivning. I takt med at e-mail i nogle

8 Redigering Redigeret Ikke redigeret

sammenhænge fungerer som officielle brev, opstår bedre redigering.

Traditionel e-mail er mere uformel end traditionel skrivning. For

9 Formalitetsniveau Højt Lavt

eksempel uformelt ”hej” selv til nogen, man ikke kender. Anvendelsesmulighederne

øges (for eksempel jobansøgninger, takkebreve

mv.) e-mail udvidet til også at omfatte mere formelle stilistiske træk.

10 Følelser

Varieret, men ofte kontrolleret, før

besked afsendes.

Varieret, men ofte ikke selvkontrolleret.

Følelser i e-mail ofte ikke kontrolleret før afsendelse. Mangel på

paralingvistiske træk og umiddelbar respons kan yderligere opflamme

e-mail følelser.

Brug af humor i e-mail til at etablere kontakt forekommer ofte, fordi

11 Humor Varieret Ofte højere

man vil afhjælpe mangel på visuelle tegn, og fordi e-mail fremmer

personlig åbenhed.

Den kulturelle frisættelse

For at forsøge at forstå og skabe lidt klarhed i det billede de unge tegner af sig selv ved deres hand-

linger, eller som andre (medierne) viderebringer af de unge, når de (medierne) tolker/beskriver de

unges handlinger, har jeg valgt at inddrage Thomas Ziehe 6 , som opstiller en forklaringsramme, som

kan rumme billedet af de unge, som fremtoner via brevene i brevkasserne og via 2 interviews’. I det

følgende vil jeg fremdrage nogle af Thomas Ziehes overvejelser omkring den kulturelle modernise-

ring, med udgangspunkt i hans begreb om kulturel frisættelse. Thomas Ziehe’s moderniserings be-

greb er ikke i bred samfundsmæssig forstand, men derimod på det kulturelle plan. Hermed menes

blandt andet moderniseringens påvirkning af individets livsformer, meningsdannelse og fortolkninger

af tilværelsen. Han ser på de indre subjektive ændringer, som moderniteten har medført for det

6 Thomas Ziehe og Herbert Stubenrauch har udgivet bogen Ny ungdom og usædvanlige lærerprocesser.

7


enkelte individ. Denne del af moderniteten er interessant i og med at det kulturelle aspekt har fået

større og større betydning i forståelse af samfundets modernisering.

Ziehe mener, at det er vigtigt at skelne analytisk mellem det potentielt positive i henholdsvis den

samfundsmæssige og den kulturelle modernisering, da det ikke er de samme problemer, der gør sig

gældende i disse to dele af moderniteten. For eksempel er den kulturelle modernisering ikke kun en

tingsliggørelsesproces, som det teknologiske fremskridt blandt andet har ført med sig, men også et

brud med den traditionelle livsform. Dette brud er ifølge Ziehe afstedkommet af en samfundsmæssiggørelse

af samfundet, hvor livsområderne er blevet forandret fra at være tilpasset det kapitalistiske

system i en funktionel forstand, til at være decideret formmæssigt identisk. Tidligere i moderniteten

var livsområderne påvirket af kapitalens kræfter, men ikke i en sådan grad, at selve strukturen

i individets hverdag ændredes. Det er for eksempel først efter tresserne, at områder indenfor familie,

fritid og seksualitet er begyndt at ændre sig. 7 ”Samfundsmæssiggørelsen af samfundet griber med

sin dynamik ikke blot ind i den synlige realitet, men også ind i det samfundsmæssige udbud af meningstydninger

og symboler, såvel som i menneskets psykiske realitet. Den er en kolonisering af de

indre rum i samfundet, som går helt ind i de enkelte subjekter” 8

I sin diagnose af den nuværende kulturelle situation, skelner Thomas Ziehe mellem tre niveauer for

at kunne analysere de psykohistoriske og kulturelle forandringer, som den vestlige verden har undergået

i forbindelse med den kapitalistiske moderniseringsproces siden industrialiseringen. Han

opererer således med tre sammenhængende virkelighedsviveauer. Det er 1. samfundets objektive

livsbetingelser, 2. den samfundsmæssige symbolik og 3. menneskets subjektive indre struktur.

Ud fra denne tredeling findes der således forskellige svar på¨, hvad konsekvenserne af de samfundsmæssige

forandringer er, alt afhængig af hvilket niveau der refereres til. 9 Herved søger han at

redegøre for hvorledes det moderne vestlige samfund har udviklet sig socialt og økonomisk samt

hvorledes denne historiske udvikling har indvirket på individets indre psykiske struktur og det tolkning

af realiteten.

Det er inden for det sidste niveau om menneskets subjektive indre struktur, Ziehe gør sine betragtninger.

Og som inddrages i denne afhandling

Samfundsmæssiggørelsen af individets livsformer har ifølge Ziehe resulteret i en kulturel frisættelse.

Med det mener Ziehe dog ikke, at individet er blevet friere i bogstaveligste forstand, forstået på

den måde at det er frigjort fra alle snærende bånd og derved kan gøre lige hvad det vil. Frisættelsen

7 Thomas Ziehe side 26 - 27

8 Thomas Ziehe side 26

9 Thomas Ziehe: Ny ungdom side 29 - 30

8


estår derimod i, at der er sket en udvidelse af individets forestillinger og forventninger omkring

valg af livsstil, uden at det nødvendigvis kan opnås i det virkelige liv. Mulighederne er så at sige

blevet udvidet på et plan, hvor det tidligere ikke var muligt at forestille sig andre livsbaner, end den

man nu engang var opvokset i. Men trods denne udvidelse er der altså ingen garanti for, at det kan

overføres til hverdagslivet. På mange måder skal den kulturelle frisættelse derfor ikke kun ses som

noget positivt, eftersom der reelt ikke er tale om at udfoldelsesmulighederne har ændret sig. Som

det senere vil fremgå, skaber det snarere et øget ansvar hos det enkelte individ, der samtidig bliver

frustrerede over den tilsyneladende fiktive valgfrihed.

Den kulturelle frisættelse må derfor på mange måder betegnes som ambivalent, eftersom den både

indeholder chancer og trusler for individet. På den ene side bærer individet på en længsel og et samfundsmæssigt

krav om subjektivering, og på den anden side ligger visheden om at det ikke kan lade

sig gøre i virkeligheden. Med subjektivering menes, at det enkelte subjekt tillægger samværet med

og forholdet til andre højest og i det hele taget søger at emotionalisere alle livssituationer. Den kulturelle

frisættelse indeholder altså dels mulighed for reel frihed i søgningen efter nye livsstile, men

udgør samtidig en trussel, fordi frisættelsen kan skabe en følelse af afmagt, hvis individet på grund

af levevilkår og/eller livsstil ikke formår at udnytte frisættelsen.

Mulighedshorisont – den kulturelle frisættelse er ikke frigørende på et samfundsmæssigt niveau, så

medfører den nogle forandringer i vores bevidsthed, hvilket Ziehe tolker som en åbning af nye mulighedshorisonter.

Kulturelt set bliver der åbnet for en mangfoldighed af handlemuligheder, der

imidlertid tvinger individet til selv at fortolke mulighederne ud fra sin egen kontekst. Det er ikke

sådan, at ens muligheder udvider sig fra den ene dag til den anden, men efterhånden som individet

bliver konfronteret med andre livsstile i sin omgangskreds eller gennem medierne. I den forbindelse

fremhæver Ziehe den udvidede mulighedshorisont ud fra tre tendenser, der ”…danner en bag-

grundsviden, som er nærværende, og som udgør den horisont, inden for hvilken selv børnene og de

unge må fastlægge mønsteret for deres verdens selvopfattelse” 10

Refleksivitet – børn og unge får stillet en uhyre mængde viden til rådighed gennem medierne, der

tilbyder billeder, meninger og holdninger, som den unge frit kan og skal forholde sig til. Dette bevirker,

at unge i dag har en enorm viden om alle mulige ting. Der er tale om en øget sekundær erfaring

blandt ungdommen, hvilket indebærer at stort set al den viden, unge i dag besidder, ikke er

opnået gennem egne primære erfaringer. De unge ved nærmest alt, før de reelt har prøvet det, og i

10 Thomas Ziehe ambivalenser og mangfoldighed side 15

9


de tilfælde hvor denne uprøvede viden ikke slår til i praksis, fyldes den unge med frygt for ikke at

kunne lev op til en samfundsskabt forventning om at alt lader sig forme.

Formbarhed – der er åbnet op for, at et stigende antal livsområder kan problematiseres og temati-

seres. Dette indebærer på den ene side en befrielse fra ens herkomst og den traderede kultur, og på

den anden side opstår en vished om, at personlighedsstrukturen kan formes i det uendelige. Der

ligger endvidere et udpræget præstationspres i den nye mulighedshorisont, hvor man hele tiden skal

retfærdiggøre sine handlinger, idet det er op til en selv hvordan man tager vare på sit liv.

Individualisering – gennem frigørelse fra de traditionelle sociale tolkningsmønstre er afstanden

mellem den enkelte og de sociale fællesskaber øget. Herkomsten og en biografiske historie danner

ikke i samme grad udgangspunkt for den nutidige og fremtidige levevis, hvilket indebærer at det

enkelte individ selv må afgøre, hvilken levevej det vil gå. Den sociale position udfyldes gennem

egne kulturelle erfaringer, hvorfor det kulturelle tilhørsforhold således er vigtigere end den sociale

ballast ”…det spiller i dag en stadig mindre rolle, hvorfra man kommer i forhold til, hvor man skal

hen” 11

De tre dimensioner udgør som sagt den nye mulighedshorisont, og omhandler alle en øget grad af

subjektivering. Den nye mulighedshorisont kan enten føre til fornyede og ikke-angstprægede livs-

former, eller den kan føre til at subjektet opfatter det som et krav om subjektivering, da man selv

har ansvaret for at skabe sin egen livsstil. Den kulturelle modernisering har skabt et øget ansvar hos

den enkelte for egen succes/fiasko. Det øgede ansvar/de øgede muligheder skaber en ny ulighed,

eftersom subjekterne deles i dem, der kan klare de øgede krav og dem der må give op.

Den kulturelle modernisering har skabt et kulturelt frirum, men samtidig en bevidsthed om, at der

ikke er nogen fast grund, eftersom traditionen er ødelagt, det skaber frustration og angst.

De unge skal være psykisk stærke, og kunne vælge mellem forskellige mulige identiteter, som en

gruppe unge udtrykte det. ”livet er svært og livet er let” 12 , forstået på den måde, at livet er let fordi

alle materielle problemer er væk og livet er svært fordi hvem er jeg hvor er jeg på vej hen og hvad

skal jeg der når jeg kommer derhen.

Hvad der tidligere var sikre holdepunkter i skabelsen af identiteten, er blevet udhulet. kontingens-

problemet – det at intet er forudbestemt, og at der ikke er faste holdepunkter i valget af muligheder

– er en af de tungtvejende konsekvenser af moderniteten.

11 Thomas Ziehe: Ideologi. Ungdommen og den kulturelle modernisering, side 21

12 Udsagn fra Ecstasy konference med unge i Vestsjællands amt i oktober 2001

10


Rusmiddelscenen

Har udviklet sig siden stofferne for alvor kom på banen i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af

1970’erne i begyndelsen af 60’erne var det det bevidsthedsudvidende element, nærheden det at

komme hinanden ved, der var det bærende i rusmiddelforbruget, over en periode fra midt 70’erne

frem til midt 90’erne hvor det var forbundet med socialt svage unge, eller helt specielle trends inden

for bestemte miljøer techno og hip/hop til at det fra midten af 90’erne og frem til nu er blevet main-

stream, ikke sådan at forstå at alle gør det, men at der er en holdningsmæssig accept af at de andre

gør det, og på den måde bliver hash og andre stoffer ikke en unaturlig del af de unges festmiljø.

Efter weekenden taler man om stofferne, og fokuserer primært på det fede oplevelser, de negative

oplevelser bliver ikke vendt og drejet, det bliver kun nævnt som noget forbipasserende, noget der

kan gøres lidt grin med ”det var mest de positive ting, ved det ikke – vi snakker jo aldrig rigtig om

at vi havde det dårligt, jo så gjorde vi lidt grin med at vi havde det dårligt, men vi snakkede aldrig

rigtig om hvor farligt det var, ikke hvad jeg kan huske af, det er først gået hen hvor vi nu alle sam-

men lige har indrømmet at det var lidt, at det lige tog lidt overhånd, hvor vi så har siddet og snak-

ket om at vi faktisk havde det meget dårligt, i forhold til hvor sjovt vi havde haft det” 13 . Efter week-

enden har gruppen så haft noget at tale om, og det har så også været tydeligt for de andre på sko-

len/uddannelsesinstitutionen, hvem der tager stoffer, så det er ikke noget man går og gemmer, men

bliver en del af samtalemønsteret. Der findes ingen forskelle blandt de 16 til 30 åriges brug af andre

stoffer end hash inden for det seneste år i forhold til deres forældres socioøkonomiske status 14 , fra

samme publikation kommer også de nyeste tal for misbruget af de forskellige stoffer inden for

gruppen af unge mellem 16 og 24 år 40,9% har prøvet hash nogensinde, (7,7%) angiver de prøvede

sidste måned. For amfetamin (speed) er det 10,9% og (1,5%), for kokain er det 4,7% og (0,8%), for

psilocybinsvampe er det 4,4% og (0,7%), for ecstasy er det 4,1% og (0,7%), for Lsd er det 1,6% og

(0,3%), for heroin er det 0,5% og (0,1%)og andre stoffer som i denne sammenhæng dækker over

(GHB, poppers, diverse lægemidler mv.) er 2,1% og (0,6%). Andelen af unge, som angiver at de

har brugt stoffet sidste måned er den gruppe, som man regner med bruger stoffet jævnligt. ”(….)Jeg

føler ikke, at jeg udsætter mig selv for nogen risiko, men jeg kan da godt se, at der er en risiko for

andre mennesker, der måske ikke har så stærk en psyke som mig eller ikke kan styre det. Men jeg

mener ikke selv, at der er en risiko, fordi jeg Tager Det altså, nu har jeg så også – nu har jeg så

også en fire fem års erfaring med det, altså så jeg ved jo ligesom godt! Jeg har prøvet det før, jeg

13 Kilde interview med pige informanten.

14 Kilde sundhedsstyrelsen Narkotikasituationen i Danmark 2003 (årsrapport til det europæiske overvågningscenter for

narkotika og narkotikamisbrug EMCDDA

11


ved godt, hvad der foregår, jo altså, men altså jeg – det huer mig da ikke altid, når man ser sådan

nogle 17-årige piger [der tager mange stoffer]” (mand, 21 år, Kbh.). 15

I forbindelse med ovenstående tal for de unges forbrug af illegale rusmidler, er det værd at bemær-

ke, at ecstasy ikke er et ”særligt” anvendt stof blandt de unge, og det har det aldrig været. Ecstasy

har altid ligget på en 4 måske en 3 plads som de unges favorit stof, alt efter hvordan man laver op-

gørelsen og hvilken aldersgruppe og setting man vælger at undersøge. Går man ind på et alminde-

ligt diskotek, vil der måske være op til 50% af de unge der er på noget og en stor del af dem vil ha-

ve indtaget ecstasy, går man derimod ind på et technosted så er det måske helt op til 70 – 80% af de

unge der er på noget og et raveparty, da er det måske over 90% af de unge der er på noget. Så det

medieskabte billede af en generation på ecstasy, kan man ikke genfinde i statistikkerne over unges

brug af stoffer.

Hvem er det så det bringer stofferne til de unge, det traditionelle billede af en skummelt udseende

person holder ikke længer stik. En undersøgelse 16 foretaget af Vestsjællands amt viser at 62,6 til

70,7% af de unge, alt efter hvilket stof der er tale om, angiver at de har fået stoffet af nogle de kend-

te i forvejen.

En væsentlig forskel på hash, svampe og de ”andre stoffer”, er at hash primært er et hjemme og

hyggestof, mens de ”andre stoffer” primært er gå i byen og fest stoffer. (ibid)

Opsamling på teoriafsnittet (mangler)

Settingperspektivet

Teoriafsnit om setting (mangler)

Mangler endnu

Mangler endnu

Nettet som setting

Først lidt generelt om nettet som setting. Nettet – internettet er en samling af computere (en meget

stor samling, som er bundet via telefonkabler, lysledere og via satelitter, spredt ud over verden, in-

ternettet er de veje kommunikationen reelt kan gå, selve infrastrukturen. Derfor kan man være på

nettet. Cyberspace er den rumlige opfattelse af nettet.

15 Sørensen johanne Korsdal Unges rekreative stofbrug og risikovurdering, Center for Rusmiddelforskning, 2003

16 Dan Olsen og Flemming W. Licht Stof til Debat – holdninge4r til forbrug af rusmidler. En undersøgelse omkring

tobak, alkohol, hash, ecstascy, svampe og amfetamin blandt 16 – 19 årige på ungdomsuddannelserne i Vestsjællands

Amt, Forlaget HMT 1. udgave

12


Det amerikanske forsvars computernetværk ”ARPA” (Advanced Research Program Agency) Lagde

i 60’erne og starten af 70’erne grunden til det som nu kaldes internettet.

Den første kategori der findes på nettet er www (world wide web), som er et slags bibliotek et selv-

publicerings sted for hjemmesider. www var starten på skabelsen af en grafisk brugerflade, så man

kunne lægge andet end tekst ud på nettet. Udviklingen af hypertekst muliggjorde at man ved et en-

kelt klik kunne springe over til en anden hjemmeside. Surfing på nettet var nu en mulighed.

Det der reelt har været en af de væsentligste faktorer bag den eksplosive brug af computerkommu-

nikation, er at nettet og computerne er blevet utroligt brugervenlige, det kræver stort set ingen tek-

niske forudsætninger at komme på nettet.

Den tekstbaserede kommunikation er stadig den væsentligste del af det der kaldes internettet, her er

e-mailen. E-mailen bruges til at kommunikere med familie, venner, forretningsforbindelser. Emailen

er en vigtig del af de forskellige diskussionsfora, mailinglister, nyhedsgrupper, msnmessenger,

hvor skrift kan følges op af billeder der sendes via web-cams (små kameraer, som kobles

til computeren, så man kan se den man skriver sammen med), der er ligeledes udviklet programmer,

så man kan tale sammen via nettet, så man kan have tre kommunikationsformer kørende

på en gang – skriftlig kommunikation synkront 17 , samtidig med at han kan se dig bruge tasterne, og

han kan høre dig snakke samtidig. Det er jo hele tre ting. Normalt vil skriftlig kommunikation på

nettet være asynkron.

E-mailen har udviklet sig til at være et meget uhøjtideligt kommunikationsmiddel, hvor de normale

barrierer man ellers har i kommunikation med andre, forsvinder. Vi sender e-mails til folk vi ikke

ville ringe til. Ligesom vi er meget åbne og uformelle i vores e-mail kontakt, vi skriver kære Ib eller

Birthe, og bruger folks fornavne selv om vi måske aldrig har hørt om vedkommende endsige mødt

vedkommende før, end at vi skriver til vedkommende. I det nedenstående skema er det psykolingvistiske

træk ved e-mailen vist 18

Brevkassen på netstof.dk og drugbuster.dk, er en kommunikationsform, som ligger tæt på e-mailen,

og adskiller sig ikke nævneværdigt fra e-mailkommunikation. Så ovenstående karakteristika ved emailen

vil også gælde for den kommunikation der er i brevkasserne. Brevene i brevkasserne er ka-

17

skriftlig kommunikation på nettet kan foregår enten synkront eller asynkront. Asynkront så sendes brevet af sted, og

ligger et sted så modtageren kan læse det, eller hente det ned på sin computer til læsning, når det passer modtageren.

Der er dog en forventning om at man svarer med det samme, selv om mediet er asynkront. Synkront vil sige at i det

øjeblik jeg har afsendt brevet, så har modtageren det sekundet efter og kan læse det og svare med det samme, forekommer

ofte i chatsammenhænge for eksempel med msn-messenger. Eller i andre chat-roms.

18

Lønsted, Vilhelm & Schramm, Mads ”www.naerkontakt.net” Netspykologi, kommunikation og rådgivning, Dansk

Psykologisk Forlag, 1. oplag, København 2001

13


akteriseret ved at mange af brevene fortæller om nogle livshistorier, nogle stofproblemer, hvor det

for en dels vedkommende er første gang, at de fortæller deres historie til nogen uden for stofmiljøet.

Med til settingperspektivet hører også at det reelt er brugerne, der har opfundet brevkassen

på¨www.netstof.dk, som et problemløsende organ. Brevkassen var fra starten kun tænkt som en

brevkasse, der skulle hjælpe elever i 8., 9. og 10. klasse der var ved at skrive projektopgave omkring

rusmidler og beruselse. Det første år vi havde brevkassen kom der ca. 1000 breve i brevkassen

heraf var ca. 20% af brevene fra unge som enten selv havde problemer med brug/misbrug af rusmidler

eller fra pårørende til nogen der havde problemer. Andelen af breve der ikke omhandler projektopgaven

er nu steget til ca. 25% af brevene. For at underbygge denne tendens, har redaktionen

bag netstof.dk på det seneste udbygge e-mailfunktionen, så brugerne nu også kan bruge emotioncons

i brevene, for lettere at kunne kompensere for den manglende nonverbale kommunikation, som

er en ulemperne ved den skriftlige kommunikation på nettet.

Metodeafsnit (mangler noget fra Kvale)

Cases som empirimateriale.

Med udgangspunkt i bogen ”Rationalitet og magt” 19 – det konkretes videnskab, herunder specielt

kapitlerne 8, 2 og 3, vil vi hævde, at vi godt med udgangspunkt i få cases kan sige noget generelt.

Specielt i studiet af menneske og samfund, kan undersøgelser godt bygge på

en eller få cases. Vi kan endda hævde, at cases er det eneste materiale videnskaben/forskeren

har. En eksperts viden er sammensat på baggrund af et

utal af cases, hvor ud af der så er genereret en læresætning, men skal eksperten

argumentere for lærersætningen, vil han/hun skulle gå tilbage til sine

cases. Det er forkert, at man ikke kan generalisere ud fra en enkelt case. Det

afhænger af, hvilket case, man taler om, og hvordan den er valgt. Det gælder

i øvrigt både inden for naturvidenskaberne og i studiet af menneske og

samfund.(ibid.)

Vi skal ikke her argumentere for, hvordan casestudier kan bruges mere generelt, men blot accepteres

det som grundlag for videnskabeligt arbejde. Et eksempel på at en enkelt case kan bruges: Hvis

man skal påvise at et stof/kemikalie kan være skadeligt at bruge i produktionen, så behøver man

ikke undersøge alle virksomheder der bruger kemikaliet, men man kan nøjes med at undersøge en

19

Flyvbjerg Bent, Rationalitet og Magt Bind 1 Det konkretes videnskab, Akademisk forlag 1. udgave 9. oplag 2000

(kap 8)

14


virksomhed, som overholder alle tænkelige sikkerhedsforanstaltninger i brugen af stoffet. Hvis man

på denne virksomhed finder at medarbejderne har taget skade af at bruge stoffet, så vil medarbej-

derne på alle andre virksomheder der bruger kemikaliet også tage skade, da deres sikkerhedstærsk-

ler vil være lavere. Vores analyse af casematerialet kan bidrage til forståelsen af, hvorfor nogen

unge har en større skrøbelighed for misbrug end andre unge, og derved skabe mulighed og grundlag

for et mere omfattende case studie.

Vores cases er udvalgt ved at en sekretær på Misbrugscentret i Ribe amt har udvalgt 3 mandlige og

3 kvindelige klienters sociale anamneser. Ud over, at vi ville have en ligelig kønsfordeling, ønskede

vi også, at de sociale anamneser skulle være så omfattende som muligt, for at anamneserne kunne

give så mange svar som muligt.

Med udgangspunkt i brevkassen på netstof.dk og drugbuster.dk, vil jeg analysere 76 breve, med 43

breve fra netstof.dk idet jeg tog brevene fra 01.03.04 og frem til 07.05.04, brevkassen er en brevkasse

ud af 5 på netstof, og det er brevene der er stilet til A&N-konsulenten, som indgår i denne

afhandling, samt 15 breve fra rådgivningen på drugbuster.dk og 17 breve fra ung til ung brevkassen

på drugbuster.dk. Drugbuster.dk er en hjemmeside som er startet i efteråret 2003. Drugbuster henvender

sig kun til unge i Vestsjællands amt, og i modsætning til netstof.dk er drugbuster.dk tænk

henvendt til unge med problemer i relation til stoffer og misbrug. Forskellen på de tre brevkasser er

at i brevkassen på netstof.dk kommer der brugere fra hele landet, og brevkassen har været aktiv

siden 1999 redaktøren af brevkassen har passet brevkassen siden starten. Brevene i alle tre brevkassen

har som udvælgelseskriterium haft, at de skulle omhandle problemer i relation til unge og misbrug/brug

af hash og andre stoffer. Det vil sige at breve som udelukkende vurderedes være skrevet

fordi brevskriveren havde brug for oplysningerne til en projektopgave er sorteret væk. Det har i

praksis kun haft betydning med hensyn til de breve der er skrevet til brevkassen på netstof.dk, når

det primært er på netstof.dk at der er breve der er skrevet fordi brevskriveren har brug for oplysninger

til projektopgaver, er det fordi hele formålet med netstof.dk er at give oplysninger til 8. 9. og 10

klasses elever der skriver projektopgaver. Brevene vil blive behandlet i et program ” QSR

Nud*IST”, som er et program som giver mulighed for at bearbejde og strukturere kvalitative data

for eksempel rapporter, referater, breve, interviews. Programmet kan administrere dokumenterne i

en undersøgelse, samtidig med at programmet kan opbygge en struktur i den måde hvorpå jeg spørger

ind til mine data (brevene). Så det er muligt at opstille hypoteser og afprøve dem på ens data.

hvor jeg vil kode brevene for, følgende spørgsmål

15


Jeg har opstillet følgende spørgsmål, som jeg vil bruge som udgangspunkt for at kigge på mine data

tallene i parenteserne henviser til den nummerering kategorierne har i ”QSR Nud*IST” programmet

1. køn - med under kategorierne (1 1) 20 mand, (1 2) kvinde og (1 3) ukendt køn – når jeg væl-

ger at se på hvilket køn brevskriveren har er det ud fra en teori om at drenge kontra piger

stiller forskellige typer spørgsmål. Det er i den sammenhæng nødvendigt at have kategorien

ukendt køn med, idet det ved en del af brevene ikke er muligt at udlede med sikkerhed hvil-

ket køn brevskriveren har.

2. rådgiveren - med under kategorierne (2 1) mand, (2 2) kvinde og (2 3) ung – denne kategori

afspejler de tre forskellige brevkasseredaktører som brugerne af siderne kan skrive ind til,

igen ud fra en teori om at redaktørens køn og alder måske havde betydning for brevenes

indhold.

3. antal breve - med under kategorierne (3 1) en gang og (3 2) flere gange – kategorien er taget

med for at kunne skelne mellem dem der skriver ind mere end en gang fra de andre som kun

skriver ind en gang.

4. brevkassens art - med underkategorierne (4 1) netstof, (4 2) drugbuster og (4 3) ung – ved at

kode dokumenterne for disse kategorier bliver det muligt at undersøge om de forskellige

brevkasser får forskellige typer af breve.

5. problembærer - med underkategorierne (5 1) brevskriveren, (5 2) ven, (5 3) familie, (5 4)

kæreste og (5 5) uvist – ved at kode dokumenterne for disse kategorier bliver det muligt at

lave en oversigt over hvem der er årsagen til at brugeren bruger brevkassen

6. rusmiddel - med underkategorierne (6 1) alkohol, (6 2) hash og (6 3) andre stoffer – denne

opdeling er også den opdeling sundhedsstyrelsen bruger når de laver forskellige undersøgelser.

Kategorien andre stoffer, dækker så alle stoffer som ikke er hash.

7. spørgsmålstype - med underkategorierne (7 1) konkrete stofspørgsmål, (7 2) fortællende

(breve hvor brugeren har brug for en der lytter), (7 3) hvordan stopper jeg, (7 4) er jeg afhængig,

(7 5) hvordan hjælper jeg (breve hvor brevskriveren gerne vil hjælpe en ham/hende

nærtstående person), (7 6) besvarer spørgsmål (breve som er svar på spørgsmål, som redaktøren

har stillet brugeren) og (7 7) hvor får jeg hjælp – kategorierne her er udtryk for de forskellige

typer breve vi ser i brevkasserne på netstof og drugbuster.

20 tallene i parenteser er i dette afsnit den kode, som kategorierne har fået i QSR Nud*IST programmet

16


8. spørgsmålenes omfang - med unde kategorierne (8 1) under ¼ side, (8 2) over ¼ side og (8

3) over en halv side – denne kategori er taget med for at give et billede af hvor omfattende

brugerne beretter om deres problemer

9. oplysningsmængde - med under kategorierne (9 1) få detaljer og (9 2) mange detaljer - formålet

er her at give mulighed for at undersøge om brugerne forsøger at give et dækkende

billede af deres situation eller de bare kommer med et minimum af oplysninger.

Det vil så efterfølgende være muligt at lave krydsreferencer med op til to eller tre variable, for eksempel

køn sammenholdt med stoftype og hvem der har problemet eller køn sammenholdt med

stoftype og hvem der rådgiver eller…mulighederne er legio, det er kun fantasien der sætter grænser

Elementer fra: ovenstående analyse af breve fra brevkassen, det demokratiske sundhedsparadigme,

det oplevelsesorienterede og humanistiske rådgivningsperspektiv og endelig fra den kulturelle frisættelse

af ungdommen, vil indgå i 2 kvalitative interviews med unge fra en behandlingsgruppe.

Gruppen består af unge mellem 15 og 18 år. Behandlingsgruppen består primært af unge som har

erkendt at de har et problematisk forbrug af stoffer, men som ikke selv evner at stoppe eller nedtrappe

deres stofforbrug.

Interview personerne er udvalgt af lederen af behandlingsgrupperne, som er for unge mellem 15 og

18 år, der til et behandlingsmøde i en af grupperne spurgte om der var nogen der havde lyst til at

blive interviewet i forbindelse med at hendes kollega skulle lave nogle interviews til en afhandling

han var i gang med. Der var tre der meldte sig og den ene udeblev fra det første møde, han havde

glemt det, og anden gang kom han heller ikke så det blev til to interviews et med en 17 årig dreng

og et med en 17 årig pige, som begge kan karakteriseres ved at de siger: pigen: ”og så begyndte vi

at eksperimentere med lidt forskelligt, og det var speed på det tidspunkt, og så har vi prøvet stort

set det hele undtagen heroin, faktisk men, det er egentlig kun amfetamin der har været et problem

for mig” Drengen: ”jeg rører jo ikke sådan noget som heroin, og sprøjten og lightergas, det kunne

jeg heller aldring nogen sinde finde på det er jo for langt ude synes jeg. Jeg tror kun det er heroin

og lightergas sådan set, som at jeg holder mig langt væk fra.”, begge siger også samstemmende at

det de så har haft sværest ved at kvitte er amfetaminen.

Begge interviews forløb i en god og rolig atsmosfære, hvor informanterne velvilligt svarede på de

spørgsmål, jeg stillede til dem. Interviewet med drengen blev lidt langt, fordi det til tider fik karakter

af en dialog, så vi kom også rundt om en masse andre ting end lige netop det interviewet drejede

sig om, der lykkedes det bedre med pigen at holde mig selv på sporet og ikke indgå i lange dialoger.

17


Formålet med disse interviews er at få nogle unge til at sige noget om de for det første tror man kan

lave rådgivning via nettet og hvad de gerne ville have ud af en sådan rådgivning på nettet, og hvor-

dan den skulle være organiseret for at de fandt den tiltrækkende for dem at benytte.

Interviewene er udført ud fra nedenstående interviewguide, som ikke er fuldt slavisk, men er brugt

som en rettesnor for interviewet, for at sikre at der blev spurgt ind til det væsentlige. Det var bevidst

at der blev valgt unge fra en behandlingsgruppe, for det havde også været muligt at finde nogle un-

ge fra en formidlingsgruppe, der består af unge, som er vant til at gå ud og informere om deres problemer

med deres stofbrug. Jeg var dog mere interesseret i at få interviews med de unge fra behandlingsgruppen,

idet jeg havde en formening om at disse unge i forvejen ville være mindst motiveret

for net-rådgivning. Så for at få lidt modvægt til de unge der havde skrevet ind, og jo som udgangspunkt

må karakteriseres som positive overfor konceptet, da de jo sikkert ellers ikke ville skrive ind.

Unge der er ude i et stort stofbrug, er som regelen heller ikke så motiverede for at side foran en

computer.

Interviewguide (mangler at forholde mig kritisk til guiden)

Navn og alder, stofkarriere kort: Hvilke stoffer, Hvornår startede du, Hvorfor startede du, Har du

holdt pauser, er der for dig nogen stoffer der er farligere end andre

Hvem har du gennem tiden talt med om dit stofforbrug, hvis der var noget du var usikker på: Forældre,

Klasselærer, Venner (stoffri), Venner (i stofmiljøet miljøet), Pusher/dealer/forhandler, Andre.

Hvor har du ellers hentet oplysninger om stoffer, hvis der var noget du var usikker på.

Hvordan bruger du nettet: E-mail, Chat, Webcam, msn – messenger, hotmail, online spil. Hvordan

bruger du din mobil telefon: Sms-beskeder, Hvor mange sms’er om dagen, Billedbeskeder. Hvis du

skal på nettet, hvor har du så mulighed for det: Skolen, Hjemme v/fælles computer, Hjemme v/egen

computer, Biblioteket, netcafe, Andet

Har du nogensinde brugt nettet til at hente hjælp/rådgivning i forbindelse med dit stofforbrug. Hvis

ja hvad var svært ved at bruge hjælpen. Tror du, at du eller andre vil kunne bruge nettet til at få rådgivning

om stoffer og stofbrug. Tror du at nettet kan bruges til sociale formål (rådgivning – ”samvær”).

Er der forskel på det samvær man kan have på nettet og så i ”ansigt-til-ansigt” samvær. Bruger

du et specielt sprog på nettet (lige som med sms-beskeder ☺ ;-) ROLF mv.

18


Hvad vil du kræve af rådgivningen på nettet for at den skulle kunne opfylde dine behov. Hvad ville

du kræve af rådgiveren (personen) på nettet. Den rådgivning/hjælp du får nu kunne du forestille dig

at du fik den på nettet. Hvis du skal have rådgivning vil du så have konkrete svar på dine spørgsmål

(du spørger eksperten der så hjælper dig situationen). Hvis du skal have rådgivning vil du så selv

inddrages i svaret – svare på yderligere spørgsmål, indgå i en dialog. (du er selv en del af løsningen

og sammen så finder vi ud af det). Hvor meget plads tror du skulle bruge for at forklare din situation

som ovenfor din stofkarriere

Hvis du skulle bruge rådgivning på nettet skulle det så være for: Dig selv, Ven, Familie (bror/søster

eller lignende), Kæreste, Andet. Hvad kunne du evt. tænke dig at spørge om: Konkret videns

spørgsmål om stoffer og deres virkning, Hvordan jeg kan hjælpe (ven/familie), Bare læsse af (have

en der ”lytter”), Hvordan jeg stopper med stofferne, Hvor jeg kan få hjælp, Blive bekræftet eller

afkræftet i at jeg har et problem med mit stofforbrug.

Begrebsafklaring

I denne afhandling opereres der med nogle begreber omkring brug/misbrug af stoffer. Som det nok

er væsentligt lige at slå fast, definitioner, som dagligt også bliver anvendt i det meste af det misbrugsforebyggende

arbejde, og som blandt andet kan ses beskrevet i Sundhedsstyrelsens rapport

udgivet af Advice:

• ved brug af illegale rusmidler forstås således en normal social adfærd, hvor de unge en eller

flere gange stifter bekendtskab med rusmidler, men i øvrigt fungerer godt og normalt i sociale

sammenhænge, i skolen på arbejdet, i familien og i fritiden. Man taler i den forbindelse

om weekendbrugere eller rekreativt brug af rusmidler

• ved misbrug af illegale rusmidler forstår vi derimod en social afvigelse, der som oftest er

ensbetydende med trivsels- og tilpasningsproblemer i hverdagslivet, og en gradvis afvigende

normdannelse. Det kan komme til udtryk gennem social stigmatisering og følgekriminalitet

• Egentlig afhængighed af illegale rusmidler forstår vi i ordets medicinske og biologiske forstand,

hvor krop og sjæl ikke kan fungere uden indtagelse af stofferne

Brugere – en er betegnelse der bruges når der skal beskrives hvordan unge agerer på nettet, specielt

i brevkassen sammenhæng. Når betegnelsen bruger er valgt, er det fordi denne betegnelse indikerer,

at de unge er fritstillet, de kan komme og gå på nettet og i brevkasserne som det passer dem. De har

19


muligheden af at vende tilbage og fortsætte en begyndende dialog, men de kan også vælge ikke at

fortsætte dialogen med brevkasseredaktøren.

Brevkasseredaktør er i denne afhandling betegnelsen på den person som besvarer brevene i en eller

flere brevkasser.

Succesmål – et udtryk der anvendes af de unge der er blevet interviewet, og som stammer fra der

behandlingsforløb, hvor de fra gang til gang aftaler hvilke mål (succesmål), de skal opnå fra det ene

møde i behandlingsgruppen til det næste møde i behandlingsgruppen.

Traderede – et udtryk, der stammer fra og betyder……………………….. OBS.

Analyse – brevkasserne

Et billede af indholdet

Ført vil jeg lave en analyse af de 75 breve som er kommet i de tre brevkasser som nævnt ovenfor

kommer de 43 af brevene fra brevkassen på netstof.dk, resten af brevene kommer fra Drugbuster

med henholdsvis 15 fra voksenbrevkassen og 18 breve fra brevkassen som bestyres af de unge. Når

jeg bringer citater

Er man yderligere interesseret kan brevene og de tilhørende svar ses på henholdsvis netstof.dk og

drugbuster.dk. i denne afhandling bliver der ikke fokuseret på svarene, da det jo handler om hvorfor

de unge skriver og hvad de skriver om, i den sammenhæng har svarene selvfølgelig også en betyd-

ning, men jeg har valgt ikke at fokusere på dem i denne afhandling, da det primært ville betyde at

datamængden ville blive forøget med mindst det dobbelte, da svarene ofte er længere end spørgs-

målene og samtidig vurderede jeg at det ikke ville tilføje væsentligt nyt til analysen, der skal munde

ud i et bud på hvilke ønsker unge kan have til en brevkasse.

I forbindelse med gennemgangen af analysen, er der i enkelte tilfælde anført procentsatser, det er

valgt, for at skærpe opmærksomheden omkring nogle forskelle, men i hovedtræk, er det de numeriske

mængdeangivelser der benyttes ud fra en betragtning om at talmaterialet er så forholdsvis begrænset,

så det er mest reelt at angive de eksakte tal og ikke procentangivelserne

fra brevene har jeg valgt ikke at gå ind og rette stave og slå fejl, for at citatet kan fremstå så autentisk

som muligt, det ville heller ikke give mening at rette fejlene. Hvis for det første fejlene var så

graverende, så der kunne være tvivl om meningen, kunne jeg jo ikke vide om jeg valgte den rigtige

rettelse. Hvis fejlen på den anden side var så ubetydelig at meningen var klar i alle tilfælde, ville det

jo ikke have nogen betydning, bort set fra den æstetiske. I stedet har jeg valgt, at se bort fra brevet,

20


hvis det har kunnet tolkes på flere forskellige måder, på grund af mangler ved stavning og eller

grammatiske fejl.

Køn - hvem skriver ind til brevkassen, det gør 21 mænd og 23 kvinder, men hele 31 af brevskriver-

ne er ukendte, de underskriver sig ikke med navn, alias eller noget der kan identificere deres køn, og

i brevet er det heller ikke muligt at se om det er en mand eller en kvinde der har skrevet ind. Det er

interessant, at behovet for anonymitet er så stort, på trods af at hvis man skriver ind til en brevkasse

på nettet og så underskriver med sit navn, så burde man alligevel være helt anonym, for hvem skulle

kunne genkende en. Alligevel har de brug for den ekstra sikkerhed det giver at man ikke engang kan

genkende kønnet på brevskriveren. Typisk bruges betegnelsen ”jeg” når brevskriveren skal omtale

sig selv i brevet. Afmeldinger i brevene kan være: ”månefisken, venlig stofhilsen fra khan, hilsen

M….., mvh, Tak Sypher, på forhånd tak, D, Stenbukken, den urolige, hilsen to anonyme, hilsen mig,

den nysgerrige og taberen”. Resten af de kønsubestemmelige har slet ikke nogen afmelding. Det

kan tages til indtægt for en tilfældighed, at når man skriver et brev, så skriver man typisk jeg: Hvis

det er et brev skrevet med pen og papir, så sender man det jo typisk til nogen, og modtageren vil

vide hvem det er fra, fordi man underskriver brevet. I brevkassen overfører man traditionen, men da

det er et følsomt emne man skriver om – et misbrug af et ulovligt stof – undlader man at underskrive

brevet. Den anden mulighed er at det er udtryk for en bevist handling at brevskriveren forsøger at

skjule sig så godt som muligt. Fra telefonrådgivninger, ved vi, at der er frygten for at blive genkendt

så stor, at det reelt kun er de landsdækkende telefonrådgivninger der kan fungere. Amter og eller

kommuner der forsøger at lave anonyme telefonrådgivninger, må oftest erkende at der ikke er nogen

der ringer, fordi de er bange for at blive genkendt 21 .

Rådgiveren - denne gruppering sagde ikke noget entydig om materialet, da langt de fleste af brevene

var til netstof.dk, så dem må konkluderes at talmaterialet var for småt til at kunne bruges i denne

sammenhæng.

Antal breve - ud fra et rådgivningsmæssigt synspunkt, kunne det være interessant at se om der er

nogle af brevskriverne, som vender tilbage, og som eventuelt svarer på de spørgsmål rådgiveren

stiller til dem.

+------------+------------+------------+

| Køn | En gang |Mere end en~|

21 hvor ved jeg det fra ??????????????????????????????????????????

21


+------------+------------+------------+

| Mand | 11 | 10 |

+------------+------------+------------+

| Kvinde | 23 | 0 |

+------------+------------+------------+

| Ukendt | 27 | 4 |

+------------+------------+------------+

Som det fremgår af ovenstående tabel, så er der rent faktisk en del drenge der vender tilbage og

skriver nye breve. Nu skal det dog bemærkes at det bag de 10 drenge der vender tilbage, gemmer

sig en dreng, som har skrevet 6 gange, så det er selvfølgelig med til at skrævvride tendensen.

1. ”hej igen flemming. tak for dit brev, siden jeg sidst skrev til dig er jeg blevet en del "klogere" kan

man sige. første uge uden hash var meget "vild" som du skrev kommer alle de problemmer man har

gemt væk (røget væk) frem i lyste og man kan ik gøre andet end at løse dem ved hjælp af snakken

med famillie og venner” 22

2. ”hey. jeg ved sgu ikke hvem jeg skulle snakke med. min psykolog er en spasser, han fatter ikke en

klap. så den eneste jeg egentlig har lyst til at snakke med omkring det her, det er dig, for du ved ikke

hvem jeg er men du hjælper mig stadig, og det er jeg yderst taknemmelig for. tak skal du have. ven-

lig hilsen Jakob. ps. jo jeg er depri, men på samme tid glad(lidt stolt over at jeg kunne sige nej).”

3. ”hey Flemming! bliver desværre nød til at skuffe, jeg er røget i igen:( desværre. det er lidt noget

lort. weekenden gik fint, der tog jeg ikke noget. mig og min kæreste var ved at finde ud af det igen,

men det blev ikke til noget og nu har vi aftalt at det er ovre. så jeg blev lidt nederen i forgårs og så

købte jeg det, og røg det. :(:(:(:(:(:( dte er nederen men det er der ikke så meget at gøre ved. hilsen

Jakob”. Ovenstående tre breve er ud af en serie på 6, som jeg fik fra den samme dreng, de er et godt

billede på den frustration, man kan opleve, som redaktør af en brevkasse, vi havde skrevet sammen

en ca. 8 gange, da han pludselig efter det sidste brev hvor han har haft et tilbagefald ikke skriver

igen. Som redaktør sidder man nu tilbage med spørgsmålene kunne man have gjort mere, eller var

det bare ham der ikke var klar til at stoppe lige nu. På den anden side giver han klart udtryk for at

han ikke ønsker andet hjælp. Det er også interessant, at der slet ikke er nogen piger som skriver mere

end en gang.

Brevkassens art - denne gruppering sagde ikke noget entydig om materialet, da langt de fleste af

brevene var til netstof.dk, så dem må konkluderes at talmaterialet var for småt til at kunne bruges i

denne sammenhæng.

22 brev fra dreng på netstof.dk

22


Problembæreren - Et af de mere interessante fund ved at gennemgå brevene var at alle 21 mænd,

der har skrevet ind til brevkassen og som er identificeres som mænd, også har skrevet om deres per-

sonlige problemer.

For kvindernes vedkommende er det kun 10 ud af 23 der har skrevet om deres personlige problemer.

For de ukendte vedkommende er det 20 ud af 31 der har skrevet om deres personlige problemer.

Så langt over halvdelen 68% helt præcist af dem der skriver ind, har skrevet om deres personlige

problemer. For kvinderne er det lige under halvdelen, ca. 43,5% der skriver om deres personlige

problemer. For de kønsubestemmelige svarer den del der skriver om deres personlige problemer

sig ca. til 3/4 helt præcist 64,5%, hvilket næsten svarer til gennemsnittet af hele populationen, som

er 68%. Hvorfor det forholder sig så markant hos mændene, skal jeg ikke udrede i denne afhandling,

der kan sikkert drages forskellige kønspolitiske slutninger, men det ligger ud over denne afhandlings

ærinde at gisne herom

Rusmiddel - drengenes traditionelle førerrolle på hashmisbruger holder stadig stik, idet over dobbelt

så mange drenge som piger har hash som deres eneste misbrug. Eller i hvert fald som det misbrug

de vælger at skrive til brevkassen om. For mændene er det 10 ud af 21. For kvinderne er det 4 ud af

23 for de ukendte er det 6 ud af 31 tilsammen udgør hashproblemet som enkeltstående problem 20

ud af 75, hvilket svarer til 26,6% af brevskriverne. Hvis man laver en gennemgang af brevene for at

se i hvilke breve hash indgår som en del af problemet, så kommer vi op på 41 breve, svarende til

54,67%, så hash er problembærende stof, som enten bliver brugt som det stof man tager alene, eller

som det stof man bruger til at køre ned på efter en hård weekend på alle feststofferne (ecstasy, am-

fetamin [speed], kokain, svampe og andre hallucinogener)

Spørgsmålstype - Hvis man kigger på hvilke spørgsmålstyper der er flest af på tværs af de tre brevkasser,

så viser det sig at de store grupper er de her nedenfor repræsentere (konkrete stofspørgsmål,

hvordan hjælper jeg, det fortællende brev og hvordan stopper jeg) tilsammen repræsenterer disse

fire grupper 58 af brevene ud af de 75 breve. Konkrete stofspørgsmål med 19 breve, som kan være

spørgsmål af typen: ”Jeg skriver fordi jeg ryger ca. 0,1 gram hash hver aften. Jeg føler mig godt

tilpas og på ingen måde at jeg ikke har kontrol over mig selv. Jeg har talt med min læge om denne

mængde af hash er "farlig"; men det var han ikke klar over. Foreligger der nogen undersøgelser

eller dokumentation vedr. skadevirkningen ved denne mængde af hashindtagelse??” eller ”Da jeg

efterhånden har prøvet meget forskelligt. Dvs. LSD, E, Sne og røget hash et par år. Jeg har ingen

23


ivirkninger af det. Kun en klam nedtur dagen efter. Jeg har kun prøvet svampe en gang. Men hvad

er bivirkningerne i værste tilfælde.?”. Det er de ukendte der har skrevet flest konkret stofspørgsmål

(13 breve). Mændene har to breve, kvinderne 4. Når man kigger på brevene fra de ukendte, så bliver

det tydeligt hvorfor brevskriverne slet ikke vil genkendes, og de er meget omhyggelige med at skri-

ve at de ikke har problemer. Brevene bærer dog præg af en vis usikkerhed. ”For hvad nu hvis man

får en psykose?” Langt de fleste hvis ikke alle af de ukendte er ikke alene ukendte overfor læseren

af brevene i brevkassen, men er sandsynligvis også ukendte som misbrugere af stoffer uden for mil-

jøet, det vil sige familien, arbejdspladsen og skolen ved det ikke ”Hendes forældre ved det ikke, og

jeg har lovet hende ikke at fortælle dem det. hun er begyndt at trappe ned, da hun ikke synes hun

kan styre det længere. Hun ved godt at det ikke er smart, men vil gerne ryge en gang imellem så

længe hun kan styre det. Hvordan får jeg hende til at holde op? Hun kender risikoen osv.”. Hvor-

dan hjælper jeg - med 16 breve, som kan eksemplificeres ved følgende citater: ”Men jeg nægter at

se ham synke og nægter at se ham dø af dårligt stof eller selvmord! Hvad fanden (undskyld) kan jeg

stille op. Har prøvet alt, Men han kan vel ikke hjælpes før han vil erkende sit store misbrug?? Det

gør bare så ondt at den man elsker misbruger sig selv på det groveste....” eller ”Jeg har en bekendt

som er på stoffer (kokain og hash). Hvad kan jeg gøre for at forhindrer personen i at tage stoffer.

Somme tider er han meget rolig, og andre gange totalt aggressiv og hidsig.” Hvordan hjælper jeg,

det er tilsyneladende ikke noget der interesserer drengene her er der nul breve. Kvinderne har 11

breve i den kategori og de ukendte har 5 breve. En tydelig kønsforskel, der er værd at bemærke sig.

Den fortællende - med 13 breve, som kan eksemplificeres med følgende citater: ”jeg har røget

hver dag siden jeg var 14 år og jeg er 17 nu... jeg ved jeg har et misbrug men jeg kan ikke styrer

det... hilsen mig???” eller ”De mennesker vi altid har omgås og holder af, ryger ind i psykoser og

flere problemer. Enligt har vi lyst til at skære dem fra men er jo følelsesmæssig involveret i dem og

vil gerne hjælpe dem. vi har svært ved at se hvad vi gør forkert, i det vi gør det, men kan godt se det

i sidste ende, nå vi har gjort det. De venligste hilsner os.” En svag overvægt af mænd 7 mod 4 kvin-

der og 2 ukendte.

Hvordan stopper jeg - med 10 breve som jeg har valgt at præsentere med følgende eksempler: ”er

igang med at trappe det ned til kun hver anden eller tredje måned... og det har jeg været igang med

i et par måneder nu... så det har vist ikke rigtig virket... Hvordan stopper jeg min træng til coke?

Mvh” eller ”jeg er en dreng på sytten som er kommet ud i et hash misbrug. jeg går på efterskole og

kan ikke koncentrere mig, falde i søvn osv. alle de der typiske tegn på et misbrug. jeg ved ikke hvad

jeg skal gøre for det er ret nederen at rende rundt på en efterskole som man godt kan lide at være

24


på, men folk er bange for mig fordi jeg meget hurtigt bliver agressiv. hvad kan jeg gøre? jeg drop-

per ikke ud heroppe fra. venlig hilsen Jakob” citaterne taler for sig selv og behøver som sådan ikke

nogen nærmere præsentation, og er også kun bragt for at give læseren en ide om indholdet i brev-

kasserne.

Spørgsmålenes omfang - alle de ukendte brevskrivere er under en kvart side, mens godt halvdelen

af kvinderne er under en kvart helt præcist 14 ud af 23 kvinder. For mændenes vedkommende er det

15 breve ud af 21 breve.

Så det kan udledes at selv om det er alvorlige problemer der tale om, så er det i overvejende grad

korte beskrivelser, der præger brevene

Oplysningsmængde - denne gruppering sagde ikke noget entydig om materialet, da talmaterialet var

for småt til at kunne bruges i denne sammenhæng.

Sammenfatning (her inddrage Ziehe)

Hvis der skal tegnes en ”profil” af brevskriveren til brevkasserne, så er det en der, ikke ønsker at

oplyse hvem han/hun er, ikke engang hvilket køn vedkommende har. Typisk skriver brugeren en

gang, hvis brugeren skriver igen vil det som regel være en dreng. Brugeren vil oftest (68% af tilfældene)

have hjælp til et personligt problem, hvis det er en mand, er det altid et personligt problem, en

kvinde kan også spørge på andres vegne. Hash er det stof som går igen i de fleste breve, enten som

hovedproblemet, eller som et element i misbruget. Det er en som gerne vil hjælpe en anden, vil vide

hvordan han/hun stopper eller bare har brug for en at fortælle sin historie. Brugeren skriver også

kort som regel under en kvart A4-side.

Ønsker/kommentarer til brevkassen – som er indføjet i brevene i brevkasserne, her er også medtaget

kommentarer til brevkasseredaktøren: 1. Tak for dit brev, 2. som du skrev, 3. det her bliver mellem

os to ik?, 4. håber du kan hjælpe mig og ikke bare kommer med facts jeg allerede kender, 5. tak for

hjælpen/rådene, 6. håber du svarer:), 7. hjælp mig, 8. rart at kunne se hvem man skriver til, 9. tak

fordi du gad svare det er ikke hver dag man oplever det, 10. håber du gider at besvare, 11. ser frem

til et svar fra dig, 12. tak for din hjælp, 13. den eneste jeg har lyst til at snakke med er dig, 14. men

har ingen at snakke med, 15. det har allerede været en hjælp, 16. kan du hjælpe mig, så vil jeg gerne

have det???, 17. jeg håber du kan hjælpe mig, 18. håber i tilfælde af at du skulle være i tvivl herom,

25


IKKE blot slyger et JA! Ud, for at sikre signalværdien er på plads, 19. jeg vil sætte stor pris på din

mening, 20. vær sød at hjælpe mig, 21, ved ikke om du kan hjælpe mig, 22. ros til jer på redaktio-

nen, godt arbejde, 23. rigtig dejlige I gider at bruge tid på at besvare spørgsmåls.

Ud fra ovenstående 23 udtalelser, er der 4, der giver udtryk for at de håber der bliver svaret, og 5

der takker for at man har svaret, eller vil svare på brevet. Så alene det at der er nogen der gider sva-

re på deres spørgsmål er en kvalitet ved brevkasserne. Ærlighed i svaret bliver efterlyst af en enkelt,

ligesom en siger at det er rart at man kan se hvem man skriver til (redaktørerne er vist med billeder,

undtagen de unge), måske kan man ikke udlede så meget af ovenstående citater, men så kan man

måske udlede noget ud at det de ikke siger. Der er for eksempel ikke nogen der er utilfredse med

svarene, eller giver udtryk for at brevkasserne er ubrugelige eller lignende kommentarer.

Analyse af interviewene

Generelt (her inddrage Ziehe)

(ikke skrevet endnu)

Drenge – interview. (her inddrage Ziehe)

En kort karakteristik af 1 interview, som er med en dreng på 17 år, han startede med hash som 13

årig og på hans 17 års fødselsdag valgte han at prøve en lang række andre stoffer (amfetamin, ecstasy,

kokain med videre). Han har dog aldrig prøvet Lightergas og heroin, som for er for langt ude.

”jeg rører jo ikke sådan noget som heroin, og sprøjten og lightergas, det kunne jeg heller aldring

nogen sinde finde på det er jo for langt ude synes jeg”. han prøver nu at stoppe. Han er på sin mors

foranledning startet i en behandlingsgruppe for unge under 18 år, som er til tilbud under Misbrugscentret

i Vestsjællands amt, og er i gang med at nedtrappe sit nuværende forbrug. Han har ikke talt

med nogen om hans stofbrug, før han startede i behandlingsgruppen, hans far og mor har dog godt

haft kendskab til at han røg hash, men det har de åbenbart ikke betragtet som noget problem.

”Overhovedet ikke, jo min far ved godt mit hashforbrug og det der, det har han gjort i lang tid, det

supportede han også kan man sige, men altså min mor de har slet ikke vist noget, jo de vidste godt

jeg røg hash, fordi det mente de også ude på min skole og sådan noget, men de har aldrig vist noget

om ecstasy og sådan noget, det fandt de først ud af en dag jeg kom hjem, hvor jeg havde nedtur på,

lige inden jeg startede her”. Ud over han betragter sig selv som selvlært, så har han brugt en del

hollandske internetsider, til at bestille stoffer gennem og skaffe sig viden om stofferne fra. Han giver

ikke udtryk for at det er noget problem at komme på nettet, han har endda haft sin egen computer

med netadgang, men ellers kan han komme på nettet hos venner, på skolen, på arbejde og uge-

26


nert kan han komme på nettet derhjemme og så hos kammerater. ”jo jeg har hentet oplysninger om

hvordan de kunne indtages bedst og den slags, men ikke om virkninger og bivirkninger”. Han be-

skriver den rådgivning han får nu, som ”Det hun siger er sådan noget forebyggende arbejde, altså

vi snakker om det der er sket siden sidst og hvordan altså, så skal vi sætte os nogen succesmål, til

ugen efter, hvad skal jeg opnå på den her uge, sådan snakker vi meget om, jeg er ikke helt inde i det

jeg har kun været der 5 gange tror jeg”. Han mener ikke han kan få den samme rådgivning via nettet

”ja jeg synes bedre jeg kan åbne mig over for de personer der, end hvis jeg skulle sidde og skrive

det i et brev på nettet, så når de står og kigger mig i øjnene så tror jeg det hjælper mig til at være

mere ærlig eller hvad skal jeg sige” og senere siger han ” altså hvis jeg skulle sidde og skrive sam-

men med dig over sådan en brevkasse der, så tror jeg ikke det ville holde mig nok i ørerne, eller

hvad jeg ville sige, jeg tror ikke jeg ville tage det seriøst nok”. Hen mod slutningen siger han ” jeg

tror også man skal være nok motiveret for at bruge det der netstof, du skal virkelig selv være motiveret

for at stoppe helt”. Som en understregning siger han også ” hvis det var noget min mor tvang

mig til at stoppe lige nu og her, og hun så satte mig ind på netstof, så tror jeg bare jeg ville skide

det højt og flot”. Han kan ikke på nogen måde se hvordan man skulle kunne profitere at et behandlingstilbud

via nettet, hvilket skulle være klart dokumenteret via ovenstående 4 citater. Når han bliver

spurgt om den rådgivning han får er god nok, eller han har andre ønsker til den, så siger han

”nej nej det ville jeg slet ikke vide noget af, det skal komme i mit tempo og det jeg har lyst til, og det

er bare fedt, jeg bestemmer selv hvor meget jeg vil trappe ned til, næste uge og hvad jeg skal overholde

og men alligevel er hun jo lidt med i det på en eller anden måde, så siger jeg i den her uge

skal jeg kun ryge to gram hver dag, men så alligevel siger hun, nu skal du ikke sætte alt for højt

mål, altså du skal ikke lave et mål, du ikke kan overholde, så vil hun hellere have jeg sætter det ned

til 3 gram”. Når han så bliver spurgt om hvordan en eventuel rådgivning skulle se ud, så siger han

at det skal være på samme måde som ”ansigt-til-ansigt” rådgivningen, som han får nu ”så skulle det

også være på lidt samme måde, ja jeg tror det skal være sådan at, altså det skal være sådan at, altså

lige som den gruppe derinde og så det vi snakker om, bliver skrevet ned og så bliver brugt til at

besvare spørgsmål”

Pige – interview. (her inddrage Ziehe)

En kort karakteristik af det andet interview, som er med en pige på 17 år. Hun røg hash første gang,

da hun var 12 år gammel, hvor hun røg en 2 – 3 år, holdt så pause men begyndte igen da hendes

kusine flyttede i eget værelse, hun har nu holdt pause med alle hash og andre stoffer siden novem-

27


er 2003, men op til det tidspunkt havde hun prøvet alle stoffer undtagen heroin ”..så begyndte vi at

eksperimentere med lidt forskelligt, og det var speed på det tidspunkt, og så har vi prøvet stort set

det hele undtagen heroin, faktisk men, det er egentlig kun amfetamin der har været et problem for

mig…”. Hun har ikke rigtig haft nogen at tale med sit stofforbrug om, hun angiver at hendes forældre

ikke viste noget om det, før de sendte hende hen i behandlingsgrupper, de opdagede det ved at

moderen spurgte, og hun kunne ikke lyve overfor sin mor. I stofmiljøet siger hun at når man talte

om stofferne, så var det på en måde hvor man kun talte om de positive ting, og de negative ting

gjorde man nærmest grin med, det er først efter de er stoppet i gruppen med at tage stoffer, at de vil

erkende at de ”fede” tider ikke var helt så fede. ” jamen det var jo faktisk mest de positive ting ved

dem, vi snakkede jo aldrig rigtig om når vi havde det dårligt, jo så gjorde vi lidt grin med det at vi

havde det dårligt, men ikke, vi snakkede aldrig rigtig om hvor farligt det var, ikke sådan jeg kan

huske af, det var først nu her da vi alle har indrømmet at det tog lidt overhånd, hvor vi så har siddet

og snakket om, at vi faktisk havde det meget dårligt i forhold til hvor sjovt vi egentlig havde haft

det, så er der kommet mere vægt over på hvor dårligt vi egentlig har haft det, så jo det snakkede vi

da om, men det var ikke tit, det synes jeg ikke”. Hun tilkendegiver, at hun har brugt nettet til at hente

oplysninger om stoffer, fordi den produktionsskole hun gik på henviste hende til en hjemmeside,

hun angiver lige som drengen, at hun ikke har problemer med at komme på nettet, hun har sin egen

computer med bredbånd. Hun beskriver den rådgivning hun får nu, som ”jamen så er det jo vi sid-

der og snakker, det er egentlig bare mest snak, der er ikke så meget med at, det er meget rart, der er

ikke sådan nogen forældretyper, der kan sidde og sige det skal du ikke og det er farligt og sådan,

der snakker du faktisk bare sådan mere stille og roligt om det, hvad du har prøvet og hvorfor du

har gjort det og sådan nogen ting, det er ikke rigtig rådgivning, det hjælper en til at få andres billede

af det, ikke sådan at man sidder og tænker jeg er tosset og det er kun mig der prøver den slags,

men at der er andre der har det på samme måde, som man selv har haft det”. I modsætning til

drengen, så giver hun udtryk for at hun godt kunne forestille sig rådgivningen givet via nettet, hun

siger om det ”ja det tror jeg egentlig godt man kunne, men så skal det være sådan ligesom en chat,

for det er jo lige som man sidder og snakker, og det gør man jo også over en chat, så det tror jeg

godt man kunne prøve, hvis der var bestemte tidspunkter”. Hun holder fast i at det skal være en

form for gruppebehandling, og hun angiver at chat ville være en måde at få den samme gruppe følelse

på, ligesom hun svarer positivt på at hun tror at nettet kan bruges til sociale formål 23 . Hun er

endog af den opfattelse, at nettet kan have den positive effekt, at man der kan være helt anonym, for

23 give en beskrivelse af hvad sociale formål, jævnfør Lønsted og Schramm

28


hun har nemlig været bekymret for om hun kunne risikere at møde nogen som hun kendte fra byen,

det ville hun ikke have det så godt med ”så jeg har tit tænkt at nu kommer der en jeg kender, men

jeg har ikke været så ”heldig” endnu, fordi det tror jeg, jeg tror det er meget vigtigt at man ikke

lige fra starten af kender hinanden, så man ikke dømmer hinanden lige med det samme”. Hun me-

ner endda at man vil være mere ærlig på nettet fordi ”forskellen er vel at på nettet kan du være ano-

nym, det kan du ikke hvis man sidder overfor hinanden, jo du kan godt være anonym, men du ved jo

hvem det er hvis du møder personen næste gang, så genkender man jo hinanden, så jeg tror man

ville være mere ærlig hvis man var på nettet. end hvis du bare sidder over for en. Det tror jeg hvad

angår det i hvert fald, der vil du helst lige høre de andre først, sådan så man ikke virker så overdrevet,

altså, jo anonym det er faktisk den eneste rigtige forskel jeg kan komme i tanke om”. Så alt i alt

må hun i modsætning til drengen siges at være yderst positiv overfor rådgivning via nettet. Hendes

krav til rådgiveren på nettet er, at rådgiveren skulle have erfaring inden for misbrug, eller erfaring

med unge, ligesom hun siger hun skal informeres om hvor meget erfaring de har. ”bare at de havde

lidt erfaring med det, og at jeg fik af vide hvor meget erfaring de havde med det, så jeg også selv

kunne vurdere, hvor meget jeg skulle tage mig af det”. Hun vil gerne selv være i stand til at vurdere

værdien af deres svar/rådgivning, ud fra den erfaring de har i arbejdet med unge og misbrug/brug af

stoffer. Ligesom hun på svaret om hvordan rådgivningen hvis den skulle være på nettet, skulle udføres

”ikke nogen løftede pegefingre, ikke noget med at sådan skal du gøre, men sådan at hvis du

gør det på den og den måde så, kan det være at der sker det og det, sådan lidt mere glidende, hvor

det ikke er så hårdt og kontant”. Giver udtryk for at rådgivningen på nettet skal være på samme

måde som i den ”ansigt-til-ansigt” rådgivning, som hun kender til, fra den behandlingsgruppe, hun

går i nu.

Det demokratiske sundhedsparadigme i spil

Hvordan forholder det demokratiske sundhedsparadigme sig til ovenstående analyser, som udgangspunkt,

kan selve setting (nettet), siges at understøtte det demokratiske sundhedsparadigme,

idet rådgivningen jo helt klart er på brugernes præmisser, hvilket klart understreges i tilfældet med

den bruger, som har en længere korrespondance med brevkasseredaktøren. Pludselig er han væk, og

brevkasseredaktøren kan ikke gøre noget, han må blot acceptere, at han er væk. I selve brevene er

det svært at fremdrage noget som positivt går ind og underbygger det demokratiske sundhedsparadigme.

Men forskellige elementer kan fremdrages som understøttende det demokratiske sundhedsparadigme,

for eksempel kan man som bruger, være helt anonym, man behøver ikke skrive sit navn

29


eller på anden måde træde frem, ja man skal ikke engang logge sig på med password og bruger-

navn. Brugeren kan også vælge at svare på de spørgsmål rådgiveren eventuelt måtte stille i de svar

han/hun giver brugeren, ud af de breve der er undersøgt i denne afhandling, er det kun 14 ud af de

75 breve som indgår i en dialog med redaktøren, og ud af de 14 breve skal der reelt fratrækkes 6 for

de 6 breve er fra den samme person, så reelt er det kun 8 ud af 75 breve, som er udtryk for en dialog.

Så enten får brugerne tilfredsstillet deres behov for rådgivning med det første brev, eller også

anser de det ikke for værd at prøve igen, men uanset hvilken begrundelse man vælger, så kan det

tages til indtægt for et demokratisk sundhedsparadigme, for den der har problemet (den unge) har

muligheden/retten til enten at indgå i en dialog eller lade være. I interviewene, lægger de to interviewede

op til at den rådgivning, der eventuelt skal være via nettet, skal lægge op til at inddrage de

unge i løsningen, hvilket følgende citat underbygger ”nej nej det ville jeg slet ikke vide noget af, det

skal komme i mit tempo og det jeg har lyst til, og det er bare fedt, jeg bestemmer selv hvor meget

jeg vil trappe ned til, næste uge og hvad jeg skal overholde og men alligevel er hun jo lidt med i det

på en eller anden måde, så siger jeg i den her uge skal jeg kun ryge to gram hver dag, men så alligevel

siger hun, nu skal du ikke sætte alt for højt mål, altså du skal ikke lave et mål, du ikke kan

overholde, så vil hun hellere have jeg sætter det ned til 3 gram”

Det oplevelsesorienterede og humanistiske rådgivningsperspektiv i spil

Som noget centralt, så lægger det oplevelsesorienterede og humanistiske rådgivningsperspektiv op

til, at brugeren er eksperten i sit eget liv, og brugeren kan selv træffe de rigtige valg, og skabe mening

i sin egen tilværelse. Begge informanterne både pigen og drengen fortæller at den rådgivning

de får i ”ansigt-til-ansigt” gruppen, hvor de selv er med til at sætte deres succesmål til næste uge, er

den samme type rådgivning, som de ønsker, hvis der skulle være en lignende rådgivning på nettet.

I relation til brevkassebrevene er det svært at sige noget om hvordan de forholder sig til det oplevelsesorienterede

og humanistiske rådgivningsperspektiv, for det forholder brevene sig slet ikke til.

Diskussion

Hvad har jeg gjort i relation til det jeg sagde jeg ville gøre

Hvad siger brevene (hvilke spørgsmål svarer de på og hvad er svarene, kan svarene bruges)

Hvad siger interviewene (hvilke spørgsmål svarer de på og hvad er svarene, kan svarene bruges)

Lever svarene fra brevene og interviewene op til kravene i det demokratiske sundhedsparadigme

Lever svarene fra brevene og interviewene op til det oplevelsesorienterede og humanistiske rådgivningsperspektiv.

30


Konklusion

(1 sider)

Perspektivering

(1 side)

Anvendt litteratur

• Arbo-Bähr et al ”Samfundsstatistik 2003” Nørhaven A/S, Viborg 2003 statistik 9.9 side 36 ”fa-

miliers besiddelse af udvalgte varige forbrugsgoder

• Jensen B. B. 2000 Handlekompetence, sundhedsbegreber og sundhedsviden. I: L. Hounsgaard

&J.J. Eriksen (red) Læring i sundhedsvæsenet. Gyldendal Uddannelse, s. 191 – 212

• Hansen Ib ”Unge og Rusmidler” Brug eller misbrug Borgens Forlag København 2001

• Sørensen Johanne Korsdal & Dahler-Larsen Anne Marie ”Behandling af unges misbrug af

”feststoffer” En evaluering af dagbehandlingen i Grindsted” Center for Rusmiddelforskning,

Aarhus 2003 (afsnit 1.3)

• Lønsted Vilhelm og Schramm Mads ”www.nærkontakt.net” - netpsykologi, kommunikation og

rådgivning. Dansk Psykologisk forlag København Ø 2001

• March-Zagal, R. (2003): Sygehuset, patienten og pædagogikken. I: Saugstad, T. & Mach-Zagal,

R. Sundhedspædagogik for praktikere. Munksgaard. 2. udgave s. 57 – 71

• Sørensen Birgitte Holm Jessen Carsten og Olesen Birgitte R. (red) – Børn på nettet – kommu-

nikation og læring Børns læreprocesser og kommunikation på nettet – en eksperimentel metode

side 129. Gads Forlag København 2002

Artikler

• Bratbo Johanne ”psykologi på Internettet (leder) Psykolog nyt. 2000 årgang 54 nr. 18

• Carlson Winnie ”En ny synsvinkel på psykoterapi af skrøbelige kontaktsvage personer. I: Nor-

disk psykologi. Vol. 47, nr. 2 (1995). Side 155-160

• Lønsted Vilhelm og Schramm Mads ”Tryk hvis du er trist” Psykolog nyt 2000 årgang 54 nr. 21

• Maagensen Michael et al ”Terapi over internettet” Psykolog nyt. 2000 årgang 54 nr. 20

• Munch Per ”Uhæmmet: Fortrolighed på nettet” Politikken ”Liv og Stil” side 7, 2 juni 2002

• T. Ziehe, ny ungdom og usædvanlige lærerprocesser

• T. Ziehe, Ambivalenser og mangfoldighed

• T Ziehe, Hvad sker der med de unge kulturelt og psykisk

31


• T ziehe, Ideologi – ungdommen og kulturele moderniseringer

Netsteder

• http://imv.au.dk/smu/boern_ung/idx.html, Betænkning om børns og unges brug af massemedier,

Betænkning udgivet af Medieudvalget, Statsministeriet Februar 1996.

• Suler John “Myths and Realities of Online Clinical Work” www.rider.edu

• Suler John ”Pshychological Dynamics of online Synchronous Conversations in Text-Driven

Chat Enviroments” Text talk, Rider University oktober 1997 (version 1.0)

• Suler John ”Pshychoterapy in Cyberspace” A 5-Dimension Model of Online and Computer-

mediatet Psychotherapy”, Rider University maj 1999 og revideret marts 2004 (version 2.5) (side

4)

• Suler John “E-mail Communication and Relationships”, Rider University August 1998, revised

juni 2003 (version 1,6)

• National Board for Certified Counselors , Inc. “The Practice of Internet Counseling”

www.nbcc.org/ethics/webethics.htm 3 november, 2001

• www.leksikon.org/sort_stat.php?id=149

Tidsplan:

26 – 02.05 Problemformulering

Disposition

Forslag til metode

Koder

03 – 09.05 Brevkassebreve

Kodning af materiale

10 – 16.05 Lave kvalitative interviews

32


17 – 23.05 Skrive

24 – 30.05 Skrive

01 juni kl.

12.00

Flemming

Analysere kvalitative interviews

Aflevere opgave i 3 eksemplarer

33

More magazines by this user
Similar magazines