dyr, anlæg og bananer

files.zite3.com

dyr, anlæg og bananer

2

sådan finder Du rundt i Zoo

1

2

3

4

5

6

7

8

9

9 10

5

8

Hovedindgang/butik

Rød panda

Katta

Café

Emu

Kamel

Tiger

Zoo-telt

Alpaka

4

6

7

11

3

1

10

11

12

13

14

15

16

17

18

2

12

13

15

14

31

32

34 33

Telefontiden for Lars Nielsen

er mandag, onsdag, torsdag og fredag

fra kl. 8.00 - 9.00 på tlf. 63 11 13 41.

Ringer man uden for telefontiden

for at bestille et undervisningsforløb

– ring da på tlf. 66 11 13 60.

E-mail, Lars Nielsen:ln@odensezoo.dk

E-mail, Nina Collatz Christensen:

ncc@odensezoo.dk

Besøg vores hjemmeside:

www.odensezoo.dk

30

Kæmpeskildpadde

Rovdyr

Chimpanse

Geder

Løve

Afrikahus

Flamingo

Okavango

Kaniner og marsvin

29

16

28

19

20

21

22

23

24

25

26

27

27 25

26

18

24

19

17

20

21

23

Fritflyvningsvoliere

Rensdyr

Dødningehovedabe

Vaskebjørn

Axishjort

Bondegård

Zoo-scene

Svinehaleabe

Indgang til Oceanium/Sydamerika

Priser for skoler*

Voksne kr. 65,-

Børn (3-14 år) kr. 25,-

1 lærer gratis pr. klasse

Årskort kr. 15,-/elev

Bemærk! Der skal købes kort til samtlige

elever på skolen. Kortet gælder alle hverdage.

* Priserne gælder for 2003. Der tages forbehold

for prisændringer.

Åbningstider:

Zoo åbner alle dage hele året

rundt kl. 9.00. Lukketiderne

kan ses på www.odensezoo.dk

22

28

29

30

31

32

33

34

Søkøer

Pingviner

Søløve

Arapapegøjer

Kænguru

Sæl

Giraf


i Odense Zoo

De fleste børn holder meget af at se på eller opbygge en viden omkring dyr. Dyrenes liv,

deres adfærd og forskellige karakteristika opleves ofte som en fascination.

I Zoo vil vi gerne være med til at gøre oplevelsen med dyr både stor, interessant, og læringsrig.

Vi har en skoletjeneste, som kan være behjælpelig, både hvad angår det mere specifikke om det

enkelte dyr, men også om de bredere spørgsmål når det handler om sammenhænge og

problemstillinger. Arbejder I eksempelvis med dyr under et projektforløb eller et dyreemne

i klassen, vil Zoo være et godt sted at flette tanker og indtryk ind som en del af processen.

Vi kan afhængig af jeres behov formidle vores viden på forskellige måder.

Dette katalog er tænkt som et undervisningstilbud til skolerne. I kataloget er der 30 forskellige

zoologiske emner, som I afhængig af interesse og arbejdsområde kan blive undervist i. Hvis

I er interesseret i at blive undervist i et undervisningsemne som ikke er nævnt i kataloget, kan

dette som regel lade sig gøre. Det er nødvendigt at bestille tid til undervisning. Skoletjenesten

er gratis. Priser for entrè se side 2.

Vær opmærksom på at skoletjenesten og Zoo har åbent hele året.

Odense Zoos faste skoletjeneste består af formidler og underviser Lars Nielsen (lærer), og

formidlingschef Nina Collatz Christensen (zoolog).

Desuden underviser 4 biologistuderende i perioden marts - august.

Bestil et undervisningsoplæg i god tid ved lærer Lars Nielsen (se side 2).

Venlig hilsen

Sk Skol

Sk Skol

oletjenesten

oletjenesten

3


4

Undervisningsemner

Afrikas dyr . . . . . . 6

Bondegårdsdyr . . . . . . 6

Den gode historie . . . . . . 7

Dyregrupper . . . . . . 7

Dyrepasserjobbet . . . . . . 8

Dyrs adfærd

Dyrs camouflage

. . . . . . 9

og signalfarver . . . . . . 9

Dyr og etik . . . . . . 10

Dyr og årstider . . . . . . 10

Dyrs sanser . . . . . . 11

Evolution . . . . . . 11

Fisk

Fra forhistoriske

. . . . . . 12

til nutidige dyr . . . . . . 13

Fødekæder . . . . . . 13

Gud eller Darwin . . . . . . 14

Kæledyr . . . . . . 14

side side

Okavango . . . . . . 15

Pingviner . . . . . . 16

Primater . . . . . . 16

Regnskoven . . . . . . 17

Rejsen igennem

Sydamerika . . . . . . 17

Rovdyr . . . . . . 18

Sanseværksted

– at røre dyr . . . . . . 18

Slanger . . . . . . 19

Søkoen . . . . . . 19

Truede dyr

Vandtilpassede

. . . . . . 20

pattedyr . . . . . . 21

Virksomhedsbesøg . . . . . . 22

Økologi på tværs

Zoo – dyr, anlæg

. . . . . . 22

og bananer . . . . . . 23


Emner inddelt i klassetrin

0 kl.

Bondegårdsdyr

Kæledyr

Pingviner

Primater

Rejsen igennem Sydamerika

Rovdyr

Sanseværkstedet – at røre dyr

Slanger

Søkoen

1-2 kl.

Afrikas dyr – pakke A

Bondegårdsdyr

Dyregrupper

Dyrepasserjobbet

Dyrs sanser

Fødekæder

Kæledyr

Pingviner

Primater

Rejsen igennem Sydamerika

Rovdyr

Sanseværksted – at røre dyr

Slanger

Søkoen

Vandtilpassede pattedyr

Zoo – dyr, anlæg og bananer

3-4-5 kl.

Afrikas dyr – pakke A

Den gode historie

Dyr og årstider

Dyregrupper

Dyrepasserjobbet

Dyrs camouflage og signalfarver

Dyrs sanser

Fra forhistoriske til nutidige dyr

Fisk – pakke A el. B

Fødekæder

Kæledyr

Okavango

Pingviner

Primater

Rejsen igennem Sydamerika

Rovdyr

Sanseværksted – at røre dyr

Slanger

Søkoen

Truede dyr

Vandtilpassede pattedyr

Zoo – dyr, anlæg og bananer

6-7 kl.

Afrikas dyr – pakke A

Dyrs adfærd

Dyrs camouflage og signalfarver

Evolution

Fisk – pakke A, B el. C

Gud eller Darwin

Okavango

Regnskoven

Rejsen igennem Sydamerika

Truede dyr

Virksomhedsbesøg

Zoo – dyr, anlæg og bananer

8-9-10 kl.

Afrikas dyr – pakke B

Dyr og etik

Dyrs adfærd

Evolution

Okavango

Regnskoven

Rejsen igennem Sydamerika

Truede dyr

Virksomhedsbesøg

Økologi på tværs

Gymnasier

Dyr og etik

Evolution

Regnskoven

Økologi på tværs

Bemærk: niveauopdelingen er vejledende.

5


6

Afrikas dyr

Afrikas dyr

Vores afrikanske dyrebestand er stor og varieret.

Derfor kan man vælge mellem to forskellige

pakker.

Pakke A:

Under dette forløb sættes fokus på 2-3 dyr. Der vil

blive lagt vægt på, at eleven får en forståelse for de

enkelte arters adfærd, brug af sanser, camouflage,

fødevalg, sociale struktur, jagtteknik m.m.

Spiser chimpansen eksempelvis kød? Hvordan

fungerer en chimpanseflok i naturen i fht. Zoo?

Hvilken funktion har hanløven i løveflokken? Hvem

jager bytte hos løverne? Er zebraens striber god eller dårlig camouflage?

Pakke B:

Savannens dyr. En gennemgang af savannens økologi – hvordan hænger næringsstoffer, klima, planter,

dyr og mennesker sammen?

Hvad betyder det for de vilde dyr, når tamkvæget mere og mere overtager savannen – og kan man

lave om på det?

Bondegårdsdyr

På bondegården i Odense Zoo har vi køer, høns

og shetlandsponyer. Vi vil i dette undervisningsforløb

fokusere på, at eleverne får opbygget en viden om,

hvad det er for nogle dyr. Koen er et pattedyr. Hvad

er definitionen på et pattedyr? Hvad er årsagen til at

koens øjne er placeret på siden af hovedet? Hvorfor

har den fire maver? Hvordan kan det være, at heste

kan løbe op til 70 km/t? Hvad betyder det når hesten

lægger ørerne tilbage? Hvor kommer hønen fra og

hvorfor gjorde man den tam?

Vi ser det som et naturligt led i undervisningen at sætte fokus på hvilke måder, vi som mennesker

anvender dyrene. At »bygge bro« mellem stald og køleskab er vigtigt i formidlingen, idet eleverne

derved er bedre rustet til at forstå sammenhænge i nogle af de forskellige led, som er i deres omgivelser.

Hvem henter mælken på gården? Hvad sker der med mælken på mejeriet? Hvilke af de produkter som

vi kan købe i supermarkedet har forbindelse med koens mælk? På hvilken måde udnytter vi som forbrugere

koen når den slagtes?

Sk Skol

oletjenesten


Den gode historie

Den gode historie

I en zoologisk have opstår der mange situationer hos dyrene, som er helt specielle og unikke,

og som skaber den gode historie. F.eks. hvordan det gik for sig, da der kom en ny hanchimpanse ind

i flokken. Hvordan reagerede de andre chimpanser og hvorfor? Eller historien om hvordan søkøerne

kom til Danmark – hvor kom de fra, hvordan blev de pakket, og hvad sagde de til at komme i det klare

vand i Odense Zoo? Eller en helt tredje historie, som på baggrund af hændelser i Zoo og fakta om

dyrenes naturlige adfærd flettes sammen til en god historie.

Dyregrupper

Nogle dyr har vinger, andre arme. Nogle drikker mælk,

andre drikker vand. Nogle trækker vejret under vandet,

andre gør det over vandet. Nogle har hår, andre har skæl.

Nogle er varmblodede andre er koldblodede. Nogle er

tilpasset det varme klima, andre det polare. Den overordnede

fællesnævner er, at de alle er dyr, som forstår at

overleve. De er alle dyr, som med deres specifikke indretning

er tilpasset det omgivende miljø.

Dette undervisningsforløb handler om, at eleverne

får kendskab til at finde fællesnævnere/karakteristika

for de forskellige dyr, således at de bliver i stand til at

inddele dem i dyregrupperne: pattedyr, krybdyr, padder,

insekter, fugle og fisk.

Sk Skol

oletjenesten 7


8

Dyrepasserjobbet

Dette undervisningsforløb handler om at give eleverne en indsigt i dyrepasserens forskellige funktioner.

Vi vil tage udgangspunkt i et dyreanlæg.

Dyrepasserens arbejdsfelt dækker over en bred flade af forskellige ansvarsområder. Det vi vil snakke

om er bl.a. hvor vigtigt det er, at dyrepasseren observerer dyrene for derved at få en fornemmelse for de

sociale strukturer, men også om dyrene trives eller mistrives. Vi vil også tale om fodring, og hvis det er

muligt besøge et køkken ved et af anlæggene. Hvad får dyrene at spise og hvorfor? Hvordan bliver

maden »serveret«?

Som et led i undervisningen vil vi se på dyrepasserens »base«, stedet hvorfra al maden udgår. Vi vil

her besøge de forskellige maddepoter, som bl.a. består af et rum med levende rotter og mus – og

fortælle hvem der skal have dem til frokost.

Sk Skol

oletjenesten


Dyrs adfærd

Dyrs adfærd

Alle dyr bliver født med nogle adfærdsformer,

som er genetisk bestemt. Gennem deres

liv tillærer de sig yderligere nogle egenskaber,

som er med til at forme deres liv.

Adfærden er rettet på deres sociale relationer,

deres sprog, deres parringsritualer, deres

fødevalg, deres kommunikation m.m.

Hvilken betydning har chimpansehannens

imponerløb? Hvordan ser hannen, at hunnen

er klar til parring? Er evnen til at bygge rede hos

chimpanserne medfødt eller tillært? Hvorfor gnider løverne ofte hovederne mod hinanden? Hvordan

underkaster en løve sig? Udvikler dyr fangenskabsadfærd, og dermed en adfærd, som de ikke vil praktisere

på deres naturlige levesteder?

I Zoo er det vigtigt at vi kender til dyrenes naturlige adfærd. På den måde kan vi bedre tage hensyn til

dyrets behov ved indretningen af et anlæg. Vi vil i den forbindelse tage eleverne med til udvalgte anlæg.

Dyrs camouflage – dyrs signalfarver

Dyrs camouflage – dyrs signalfarver

Mange dyr har et udseende der hjælper

dem med at holde sig skjult. Farver, striber

og forskellige former hos dyr kan i deres

naturlige miljø få dem til at glide uset ind i

omgivelserne. Camouflagen er det bedste

forsvar, men også det bedste angreb.

Modsat den camouflerende effekt, har

mange dyr også nogle kraftige signalfarver.

I dette undervisningsforløb tager vi eleverne

med rundt til nogle af Odense Zoos

dyr for at se på, hvorfor dyrene ser ud som

de gør.

Hvorfor har zebraen striber, har de en

camouflerende effekt? Hvorfor er alle

pingvinarter hvide på bugen og sorte på ryggen? Hvordan virker tigerens striber og løvens gyldne pels

under jagten? Vi kan bl.a. bruge regnskoven til at gå på opdagelse efter forskellige arter. Hvilke arter er

godt camouflerede, hvilke har stærke farver og hvorfor?

Sk Skol

oletjenesten 9


10

Dyr og etik

Dyr og etik

Dette er undervisningen med de mange spørgsmål

og de uendelig mange svar. Dette er undervisningen hvor

holdningerne kan få frit løb, og hvor det er vigtigt at synliggøre

dem.

Er det i orden at holde dyr i zoo? Er det i orden at skyde

tigeren og bruge den som helbredende medicin? Er det i orden

at spise en fisk? Kan det ikke være ligegyldigt om chimpanserne

uddør i Afrika, det er jo bare en abe? Hvad nu hvis den

lokale afrikaner synes, det er bedst for hans situation at skyde

chimpansen, mon så ikke han er bedst til at udtale sig? Hvad

synes du om at regnskoven fældes, og mange dyrearter dagligt

dør eller udryddes? Hvad synes du om, at eskimoen skyder en

sæl? Hvad synes du om at turisten skyder en zebra?

Vi vil under dette undervisningsforløb tage eleverne med

rundt til forskellige anlæg, stille spørgsmål, lytte til svar og selv

give vores mening om, hvordan vi mener holdningen til dyr

bør være.

Dyr og årstider

Dyr og årstider

Det er vores erfaring, at mange klasser på et tidspunkt arbejder

med emnet: Danske dyr og årstider.

I forlængelse deraf vil mange gerne besøge Zoo for at lære om

de eksotiske dyrs tilpasning til deres naturlige levesteder i løbet af

et år. Ligesom mange dyr i Danmark ændrer deres rytme og levevis

i løbet af året, som følge af de skiftende årstider, ser man også hos

nogle af de eksotiske dyr en skiftende tilpasning til deres levesteder.

Andre kan uafhængigt af de klimatiske forhold opholde sig

på samme levested det meste af tiden.

Hvorfor bliver krokodillen inaktiv i Botswanas kolde og tørre

periode? Hvorfor opsøger afrikanske patte- og rovdyr Okavangodeltaet

i tørtiden? Hvornår vender de samme dyr tilbage til Kalahari-ørkenen?

Hvorfor laver nogle af pattedyrene disse vandringer, mens andre bliver på den samme

lokalitet? Hvorfor kan grevy zebraen, som lever i nogle af Afrikas tørreste områder, klare sig uden vand

i lange perioder?

Hvorfor vandrer søkoen en gang om året fra Floridas kyster til den sydamerikanske kyst? Hvorfor kan

tigeren, under store klimatiske ændringer, alligevel være i det samme territorium det meste af dens liv?

Hvordan klarer de eksotiske dyr i Odense Zoo sig i det skiftende danske klima?

Sk Skol

oletjenesten


Dyrs sanser

Dyrs sanser

Med sanserne oplever vi verden omkring

os. Dyrs sanseorganer er specielt tilpasset deres

hjemsted og deres livsstil. Vi vil i dette undervisningsforløb

gå tæt på de forskellige sansefunktioner

(se-, høre-, føle-, lugte- og smagssans)

hos nogle af Odense Zoos dyr.

Slanger kan ikke høre, derimod kan de føle

lyden. Hvordan kan man føle en lyd? Hvad er

det der gør, at slangernes sanser er medvirkende

til, at de har udviklet sig til nogle af dyrerigets

mest effektive jægere?

Hvorfor sidder zebraens og giraffens øjne på siden af hovedet? Hvordan er tigerens og løvens sanser

specielt indrettet til jagt? Hvordan føler sælen sig frem til sit bytte, langt nede under havoverfladen, i en

verden hvor der er kulsort? Hvad er formålet med at næsebjørnens og tapirens næser er så lange?

Evolution

I biblen står der, at Gud skabte

jorden, mennesket og dyrene.

Mayaindianerne tror at mennesket er

skabt af majsen. I zoologisk have tror

vi på naturvidenskaben og dermed på

Darwins evolutionstanke.

Hvor stammer livet fra? Hvordan

udviklede livet sig fra enkelte celler til

den mangfoldighed af liv der er repræsenteret

på jorden i dag? Startede

livet i havet eller på land? Vi ved det

ikke, men vi har en mening om det.

Hvornår kommer mennesket ind

i jordens udviklingshistorie og hvordan

er menneskets forbindelse til aben?

Netop dette er et godt diskussionsemne når vi står og betragter chimpanserne.

Hvorfor har skildpadden, krokodillen og tapiren ikke ændret udseende i mange millioner år, mens

andre arter er blevet nødt til at ændre udseende? Nogle arter dør, andre overlever – hvorfor?

Sk Skol

oletjenesten 11


12

Fisk

Vi vil her sætte fokus på fiskenes verden. For de fleste forekommer fisk bare som dyr man har

set i mange variationer, hvad farver og størrelser angår. Det er de færreste som har kendskab til fiskenes

biologi, deres tilpasningsevne, adfærd m.m. I Zoo har vi sydamerikanske fisk i både fersk- og saltvandsakvarier.

Ferskvandsfiskene svømmer rundt blandt søkøerne, saltvandsfiskene på et koralrev.

Ligesom hos andre dyr findes der naturligvis også indenfor fiskenes univers mange fantastiske historier

om, hvordan fiskene gennem millioner af år har forstået at tilpasse sig.

Nogle er lange og slanke, andre er meget smukke med et farvespil, som imponerer. Nogle har skarpe

tænder, andre kan puste sig op, så de ligner en kugle med pigge. Nogle har en lang, spids mund, andre

en stor bred mund. Fiskenes fællesnævner er at ingen af disse indretninger er tilfældige, alle skyldes en

bestemt tilpasningsevne for at kunne overleve på den blå planet.

Dette undervisningsforløb gives i tre pakker:

Pakke A: Undervisning om fersk- og saltvandsfiskene.

Pakke B: Dissektion af sild fulgt op af undervisning om fiskenes biologi.

Pakke C: Dissektion af sild fulgt op af undervisning om fiskenes biologi, samt en rundtur blandt ferskog

saltvandsfiskene hvor der vil blive orienteret om specielle forhold for nogle af disse arter.

Sk Skol

oletjenesten


Fra forhistoriske til nutidige dyr

Fra forhistoriske til nutidige dyr

Dette undervisningsforløb starter med

et tilbageblik fra en svunden tid – en tid hvor

dinosauerne herskede på jorden. Vi vil diskutere

spørgsmål som, hvornår de levede, hvordan

jorden så ud, hvad de levede af, hvordan de var

tilpasset omgivelserne og naturligvis, hvilke

faktorer, man mener, havde indflydelse på deres

forsvinden.

Vi vender øjnene mod nutiden, hvor den primære

hensigt med undervisningen er at trække

tråde fra fortiden op til vor tid for derigennem at

tale om, hvilke dyr, der stadig har, familiære bånd

til de gamle skabninger.

Vi kan bl.a. gå ind i den sydamerikanske stald

for at se på tapiren, et dyr som ikke har ændret udseende i 50 millioner år. Ved krybdyrene, som er en

meget gammel dyregruppe, finder vi krokodillerne og skildpadderne, hvis slægtsskab netop forbinder

ledene til dinosauerne. Hvad er det for nogle dyr? Hvordan forsvarer de sig? Hvordan er de tilpasset det

omgivende miljø? Hvorfor har de egentlig overlevet det lange tidsrum når andre ikke har?

En undervisning med bredde i det historiske perspektiv, hvor evolutionslæren vil blive belyst.

Fødekæder

Hvem spiser hvem og hvad og hvorfor?

»Fødekæder« kan lyde frygtelig kompliceret,

men emnet illustreres helt enkelt i Zoo. Hvis det

er praktisk muligt på jeres besøgsdag vil vi fodre

nogle dyr og snakke om, hvilke behov dyret har

for mad i naturen, og hvad vi fodrer med i Zoo.

Det centrale foderkøkken besøges, hvor børnene

kan se de mange forskellige foderemner, der

skal til for kunne fodre de 150 forskellige dyrearter

Zoo har. F.eks. anvendes der 100.000 daggamle

kyllinger om året til at fodre storkene på

Okavango!

Sk Skol

oletjenesten 13


14

Gud eller Darwin

Gud eller Darwin

Oplægget er tænkt som et led i præsternes

konfirmationsforberedelse og forudsætter en

kombineret undervisning mellem formidleren

i Zoo og præsten i fælles dialog med konfirmanderne.

I zoologisk have gennemgås hovedtrækkene

indenfor evolutionsteorier og jordens opståen.

Der udvælges et par relevante dyr, hvor begreber

som taxonomi (inddelingen af dyrene i klasser/

rækker/ordner osv.), tilpasninger og evolution,

højtstående dyr med ligheder/forskelle til mennesket

og kultur diskuteres.

Kæledyr

Mange børn har eller ønsker sig et

kæledyr. Inden man anskaffer sig et kæledyr,

er det vigtigt at gøre sig en masse tanker.

Hvilket dyr passer bedst ind i de rammer man

har, hvilke specielle behov har dette dyr, hvor

meget plads kræver det, hvor meget tid skal

man bruge på det m.m. Vi vil typisk tage

udgangspunkt i èt slags kæledyr, have det

med i undervisningen, lade børnene røre

ved det, indrette et bur, tale om fodring,

rengøring og andre relevante ting. For at

forstå dyret, for at kunne »læse« dets sprog,

er det vigtigt, at børnene får opbygget en

viden om dyret i dets vilde omgivelser.

I undervisningen kommer vi også ind på nogle af de kæledyr, som kræver en meget speciel pleje, som

eksempelvis slanger og øgler.

Sk Skol

oletjenesten


Okavango

Zoo har et stort afrikansk område

– en del af det hedder Okavango, opkaldt efter

Okavango-deltaet i Botswana. Okavango området

er meget frodigt og et af de absolut største

og smukkeste oaseområder som findes.

Tag i Zoo og gå på opdagelse i et »mini«-

Okavango, som repræsenteres med mange

forskellige fuglearter, og en savanne med strudse

og zebraer.

Hvad er forklaringen på maraboustorkens

fjerløse hoved og hals? Hvorfor har flamingoen

den smukke rosa farve? Hvordan bruger flamingoen

sit næb under fødeindtagelsen? Hvilken funktion har pelikanens store næbpose?

Okavango udmunder i et savanneområde hvor nogle af de større afrikanske dyr lever. Hvordan virker

savannen som økologisk system? Hvordan kan det være at millioner af dyr kan leve side om side uden at

udkonkurrere hinanden?

Sk Skol

oletjenesten 15


16

Pingviner

Pingvinen er en fantastisk fugl at studere. I Odense Zoo

har vi et stort og spændende anlæg for pingviner. Der findes i alt

17 forskellige pingvinarter i verden, i Odense Zoo har vi tre,

nemlig æselpingvinen, springpingvinen og kongepingvinen.

Hvilke faktorer gør at pingvinerne kan klare sig, når vi geografisk

set bevæger os til de koldeste egne af verden? Hvorfor er

det så vigtigt at pingvinerne plejer deres fjer? Hvorfor er alle

pingviner sorte på ryggen og hvide på bugen? Hvordan fanger

pingvinen sin føde, og hvem har pingvinen som fjender? Hvilken

føde er kongepingvinen interesseret i når den nogle gange

dykker 300 meter ned, i en verden hvor trykket og mørket ikke

generer den? Er der nogen forklaring på, at de kun lever på den

sydlige halvkugle?

Dette og meget mere vil blive belyst og diskuteret. Vær

opmærksom på, at undervisningen foregår under kølige temperaturforhold!

Primater

Sk Skol

oletjenesten

I Odense Zoo har vi aber fra både Sydamerika og Afrika.

Vi har bl.a. verdens mindste abe – dværgsilkeaben – på blot

17 centimeter (krop), og chimpansen, en af de få menneskeabearter.

Hvilke fællestræk karakteriserer primaterne? Hvilke synlige

forskelle er der på de sydamerikanske aber og de afrikanske

aber? Hvorfor lever der ikke aber i Australien? Hvad er grunden

til at kattaen kun lever på Madagaskar og andre omkringliggende

øer? Kattaen er en halvabe, men hvorfor hedder

den egentlig det? Hvordan bruger chimpansen redskaber i

sin søgen efter føde? Hvorfor minder chimpansen på mange

måder om mennesket? Små chimpanseunger har en lille hvid

pelstot omkring halen – hvorfor?

Mange abearter er truede på grund af den massive fældning

af regnskoven. Hvad gør Odense Zoo for at hjælpe

silkeaberne i den brasilianske regnskov? Hvilke forskellige

årsager har indflydelse på chimpansernes nedgang, og

hvad gør Odense Zoo for at bevare bestandene?


Regnskoven

Under dette emne vil vi bl.a. tage eleverne

med til regnskovsområdet i Oceanium.

Vi vil give eleverne en forståelse for den

mangfoldighed af dyre- og planteliv, som

regnskoven repræsenterer. Den fylder ca.

7% af jordens totale areal, men indeholder

omkring 50% af verdens flora og fauna.

Regnskoven er gammel, et økologisk system

hvor dyr og planter igennem millioner af år

har tilpasset sig hinanden i et kredsløb.

Regnskoven er et aktuelt og interessant

emne at beskæftige sig med. Vi vil orientere

om regnskoven, som et økologisk system i

balance, men vil omvendt også diskutere om

det modsatte, når mennesket griber ind og rydder skoven. Hvorfor fældes regnskoven og hvilke konsekvenser

har den massive afskovning?

Rejsen igennem Sydamerika

Rejsen igennem Sydamerika

Tag med på en rejse igennem dette kontinent med stor forskellighed

i både dyr og klimabælter. Vi starter i volieren, som repræsenterer en del

af den nordlige regnskov. Vi ser på de mange forskellige fugle, taler om

skildpadder og betragter aberne hvis nysgerrighed får dem meget tæt på.

Tapiren hvis udseende ikke har ændret sig i millioner af år og flodsvinet

som ligner et forvokset marsvin præger denne del af regnskoven. Hvad

er det for nogle dyr? og hvorfor ser de sådan ud?

Vi fortsætter ind i regnskovsområdet, går på opdagelse med sanserne

og fæstner os måske ved tukanens smukke næb eller dværgsilkeabens

bevægelser. Vi mærker et andet klima, taler om det, ligesom vi taler om

den mangfoldighed af dyr og planter som omgiver os.

Derefter fortsætter vi ned »under vandet«, den mægtige Amazonasflod,

ser søkøerne, fascineres næsten med garanti. Hvilken dyregruppe

tilhører søkøerne? Er de truede? og hvorfor hedder de søkøer?

Pludselig kan vi lugte saltvand og befinder os ude på koralrevet i Atlanterhavet, hvor farverige fisk

fanger vores blikke, ligesom små historier om fiskenes liv fanger vores fascination.

Afslutningen på vores rejse foregår i det kolde sydlige klima, hvor mødet med kongepingviner, æselpingviner

og springpingviner sætter mange spørgsmål i gang. Hvorfor er pingvinen sort på ryggen og

hvid på bugen? Hvilke specielle egenskaber hos pingvinen gør, at den kan udholde de barske klimatiske

forhold? Hvordan fanger pingvinen sin føde, og hvem har pingvinen som fjender?

Sk Skol

oletjenesten 17


18

Rovdyr

I rovdyrfamilien finder man blandt

andet kattene. De findes i mange forskellige

størrelser med den sibiriske tiger som

den største af dem. Men hvad er definitionen

på rovdyr og katte?

Vi vil i dette undervisningsforløb sætte

fokus på de fælles træk, som kattene har, men

vil også se på deres forskelligheder. Hvordan

er de tilpasset deres miljø? Hvordan jager de,

og hvordan er deres sociale struktur? Dette er

blot nogle af de spørgsmål, man vil få svar på i

mødet med nogle af verdens største rovdyr.

Hvis det er muligt vil vi komme helt tæt på

løverne, som flere gange i løbet af dagen opholder sig

i stalden. Netop denne tætte kontakt opfattes ofte som en meget god og stærk oplevelse, hvor sanser

og følelser i den grad aktiveres.

Sanseværksted – at røre dyr

Sanseværksted – at røre dyr

Sk Skol

oletjenesten

Holdningerne til dyr er meget forskellige.

Hvor nogle finder en fascination i dyr og gerne

lader deres nysgerrighed styre dem tæt på dyrene,

er andre yderst skrækslagne ved tanken om at

skulle røre dem. Undervisningen er baseret på

at lære børnene om håndtering af dyrene. Det

pædagogiske sigte er bl.a. at gå tæt på elevernes

følelser, for det at røre dyr vækker i virkeligheden

et bredt spektrum af følelsesrepertoiret.

Man vil ofte opleve, at de fleste elever flytter

nogle grænser. Mens nogle nøjes med forsigtigt

at røre, får andre måske mod til at lade slangen

bevæge sig igennem deres hænder. At røre dyr

virker som regel godt i forhold til de fordomme,

som kan være forbundet med dyrene. Slanger

er ikke slimede, rotter er ikke nødvendigvis

ulækre etc.

Der vil være flere forskellige dyr i lokalet.


Slanger

Dette undervisningsforløb tager udgangspunkt

i dyregruppen, krybdyr. Vi taler

om de karakteristika, som krybdyrene har,

hvorefter det specifikt handler om slangen.

Slangerne kan deles op i forskellige familier.

Vi vil i dette undervisningsforløb tale en del om

kvælerslangerne og de giftige slanger. Hvor

lever de? Hvad gør dem forskellige, og hvilke

ligheder har de? Hvordan jager de? Hvilke

sanser har de, og hvordan bruger de dem?

Angående kvælerslangerne, vil vi se dem i

deres anlæg, og hvis det er muligt tage dem

ud, røre ved dem og komme tæt på deres

specielle måde at leve på.

Søkoen

Folk fascineres ofte når de

står og betragter de store søkøer,

som hver spiser 50-60 kilo salat og

andre grøntsager om dagen. Når

man står nede ved søkøernes anlæg

er der ofte mange spørgsmål i luften,

hvilket tydeligvis afspejler, at det

ikke er et dyr, som man kan hente

meget information om på de danske

skolebiblioteker.

Hvilken dyregruppe tilhører den?

Hvilke leveområder findes den i og

under? Har den fjender?

Hvordan er dens sociale struktur?

Hvilke fødeemner vælger den i naturen?

Er den i familie med andre dyr?

Er den truet? Og hvilke fisk omgiver

iøvrigt søkoen i dens bassin?

Sk Skol

oletjenesten 19


20

Truede dyr

Truede dyr

Dyrenes mangfoldighed har været

stor i det meste af jordens historie. I den

korte periode hvor mennesket har fungeret

på jorden og har udbredt sig som art,

har mennesket i de seneste par hundrede

år mange dyrearters forsvinden på samvittigheden.

Det stigende befolkningstal, fattigdommen

og kulturelle holdninger til hvad der

er rigtigt og forkert i forhold til dyr, betyder

at listen over truede dyr er stigende.

Vi vil i dette undervisningsforløb tage

udgangspunkt i nogle af de stærkt truede

dyr. Vi vil tale om de omgivelser de lever i under vilde forhold, men også nogle af de adfærdsformer de

har. Dernæst vil vi belyse hvorfor de er truede – hvilke menneskelige interesser minimerer bestanden?

og hvad er zoos rolle i bevarelsen af de truede dyr?

Som en afslutning på emnet, vil vi se på og røre ved nogle af de effekter, som kommer fra nogle af de

truede dyr.

Sk Skol

oletjenesten


Vandtilpassede pattedyr

Vandtilpassede pattedyr

De første pattedyr levede alle sammen på land.

For mange millioner år siden forlod nogle af pattedyrene de

landfaste områder til fordel for vandet. Hvilke fordele var der

i vandet, som landet ikke kunne konkurrere med? Hvordan

kan man genkende et vandpattedyr, og ikke forveksle det

med en fisk?

Vi vil i dette undervisningsforløb komme tæt på nogle af

vandenes fascinerende skabninger. Den spættede sæl, søkoen,

og søløven er Odense Zoos vandpattedyr. Hvilke tilpasningsevner har specielt disse dyr til vandet?

Hvilken funktion har knurhår?

Hvorfor har sæler så store øjne? Kan sælen die på både land og i vand? Hvordan kan det være, at

sælen kan sove under vandet, når den har lunger? Hvor lever søkoen? Har den fjender? Hvordan er

dens sociale struktur? Er den truet? Er den i familie med andre dyr og hvorfor hedder den en søko?

Sammenlignet med en sæl er søløven meget adræt på land – hvorfor?

Sk Skol

oletjenesten 21


22

Virksomhedsbesøg

Odense Zoo er en turistattraktion og et formidlingscenter,

som viser levende dyr, men hvad ligger der bag

alle aktiviteterne? Hvilke personer er ansat til at drive en

moderne zoologisk have? Dyrepasserne er en del af

bemandingen, men der er også mange andre og meget

forskellige ansatte; de fleste har faktisk ikke noget med

dyrene at gøre direkte!

Der gives eksempler på job, fortælles om uddannelser

og vises rundt til relevante områder i Zoo, som illustrerer

jobtyperne.

Økologi på tværs

Økologi på tværs

Hvordan hænger de biologiske

systemer sammen?

Hvordan hænger dyrenes fødevalg,

levested, formering og livsforløb

sammen. Hvordan fungerer

samspillet med andre individer af

samme art/med individer af andre

arter og de fysiske omgivelser?

Hvilken rolle har planteæderne

og rovdyrene f.eks. på den afrikanske

savanne? Hvorfor er der

netop her det største antal af store

pattedyr i hele verden? Hvordan

kan der overhovedet være mad

nok, når de er så mange?

Eller hvorfor er regnskoven i virkeligheden slet ikke så uendelig frodig, men til gengæld meget sårbar

overfor menneskets indgriben?

Der gives eksempler ud fra Zoos dyrebestand på, hvordan dette samspil foregår i naturen.

Sk Skol

oletjenesten


Zoo – dyr, anlæg og bananer

Zoo – dyr, anlæg og bananer

Hvordan opbygges en zoologisk have helt

fra bunden? Hvilke dyr skal vises og hvorfor?

Hvor store skal anlæggene være og hvordan

indretter man dem? Hvilke dyr kan sættes i samme

anlæg – hvilke dyr kan ikke sættes sammen?

Hvilke personer skal ansættes? Hvad koster det

om året? Hvordan med sikkerheden: For dyrene,

de ansatte og for publikum? De mange forskellige

forhold for opbygningen og driften af en zoologisk have drøftes og der gives eksempler på forskellige

dyr og de krav der stilles til dem. Vi snakker jobfunktioner og for de større klasser avlssamarbejde,

økonomi og formidling.

Sk Skol

oletjenesten 23


Odense Zoo

det er helt vildt

Sdr. Boulevard 306 5000 Odense C Tlf. 66 11 13 60 Fax 65 90 82 28

www.odensezoo.dk mail: odensezoo@odensezoo.dk

Protektor: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra

More magazines by this user
Similar magazines